Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

Here we are again

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Here we are again

Indlæg by Gæst on Tirs 28 feb 2012 - 20:22

S: Gågaden
O: Mennesker og væsner som handler ind eller bare er for at shoppe
T: 15.00
V: Dejligt lunt at foråret er på vej

Der kom slentrene en lettere muskuløs skikkelse hen af gågaden, denne skikkelse så ud til at være en mand, han havde ikke rigtig opdaget at folk bare gik ind i ham, at han fik nogle håre skub for at få ham af vejen han lagde ikke mærke til det han var ikke ligefrem den der var tilstede, han havde nok mere tankerne et andet sted end de skulle være, hans sorte hår hang ned over hans øjne så man kunne ikke se hans mørke grønne øjne eller bare se hvem han egentlig var, hans tøj var vel med en lettere dejlig varm trøje som var sort, inden under havde han en sort t-shirt på med en v formet hals, han havde et par stramme sorte jeans på hvor bag på baglommerne var nogle hvide skellethænder, han havde sin taske på ryggen, de sorte convers var godt nedslidte men det var vel bare meningen i det. Denne mand var en engel ikke en af de normale engle mere en døds engel, han hed Layson, han gik blot der i gågaden og luntede afsted med en bandana rundt om den ene arm efter hans lille angreb fra en grave i en af side gaderne på gågaden. Det var nok det han huskede let af at kragen var en lettere kriger hvor Layson ikke var, hans blik røg op mod himlen hvor der ingen skyer var på himlen og et lettere suk kom fra hans læber, hvad lavede han her? Han burde havde fundet et sted og sove til natten selvom han ikke rigtig havde tænkt over hvorfor han skulle finde et sted da han bare kunne sove ude på gågaden men han vidste han ville blive smidt væk af nogle som sikkert ejede den butik han havde valgt for at ligge sig til at sove udenfor.
Layson tog blikket ned igen og kiggede ligefrem hvor han så en lettere mand som var godt ved og gå ind i ham og der kom han til den rigtige verden igen "Se dig for" Sagde han lettere råbende men stadig lavt, mens manden fik nået at undvige Layson, han kiggede efter ham længere væk til han væltede ind i en dame hvor de væltede ned og damen råbte "Dit perverse svin" Og slog ham med sin taske, et lettere grin kom frem fra Layson's læber da det var veldig sjovt og se han undskyldte af hele hans hjerte, men hun var intet til at komme ind til hendes gode side, hans smil forsvandt igen da han fik set hvor han var kommet hen til, lige midten af gågaden her var altid mange mennesker han var godt nok bange for for mange mennesker omkring sig, men han bed altid denne angst i sig, og stille havde han vænnet sig til det, da det var en man blev nød til at leve med i sit liv, han havde ikke tænkt over at man skulle leve med den, men han stoppede dog op for blot at stå der hvo han nu stod, inde midt i midten af gågaden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 13:40

Bastien ville være en god gud. Egoistisk og streng, men realistisk. Deum var dygtig, det måtte englen indrømme, men lidt for blødsøden på sine gamle dage… Nej, hvad rablede han dog om? Der var ingen der ville kunne erstatte Deum, det var bare tankerne hos en træt engel, der var blevet sendt ud på endnu en tåbelig mission af de himmelske magter. Samarbejde med en anden engel, pff. Bastien trak den ramponerede blazer på plads, da han trådte fra en sidegade ud i mylderet på gågaden. Han ville ikke selv indrømme det, men i dagens anledning stod den på et gråt jakkesæt, dog med opsmøgede jakkeærmer og uden hverken slips eller butterfly. Han var ikke hvem som helst, det vidste han udmærket. Og på trods af det rodede, sorte hår og de synlige tatoveringer på armene og i nakken, lignede han ikke bare en tilfældig strejfer i Terre. Det samme kunne man ikke sige om drengen, som Bastien hurtigt spottede. Han lå og rodede rundt på jorden med en kvinde, der hylede og Bastien overvejede kraftigt bare at passere forbi ham og stikke missionen op et vist sted. Alligevel, mens drengen fik rejst sig selv og kvinden op igen, tog han sig sammen. Det drejede sig nok kun om et par timer, derefter behøvede han ikke beskæftige sig med hvalpen længere. Bastien trådte hurtigt forbi en ældre kvinde og satte tempoet lidt op, da han så, at drengen bare var stoppet op midt på gaden et par husblokke længere nede ad gaden. Med fraværende mine snuppede englen et par solbriller fra et stativ, der stod ude på gaden. Han hørte et vredt råb bag sig, men da han bare placerede brillerne på sin næseryg og fortsatte, gad ingen forfølge ham. Okay, så var det nu. Bastiens smalle hånd lagde sig på hvalpens skulder, der var en anelse højere end ham selv. ”Fortsæt med at gå,” sagde han med en lav, dyb stemme og lod sit sind presse sig på hos drengen, for at manipulere hans beslutning og humør. Bastien var ikke i humør til et kæmpe optrin midt på gaden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 17:14

Layson lagde mærke til en person tog fadt i hans skulder og med et stivnede han, han skulle lige til at vænne sig om mens han var ved og sige "Hvad....." Men sætningen blev stoppe da han ikke rigtig kunne huske hvad det var det var han ville, men derfor blev ved med at gå, for at følge denne person som han ikke vidste hvem var, hans tanker var ikke særlig meget andet på 'hvad sker der nu?' Layson vidste ikke hvad denne person ville eller gøre ved ham, han vidste intet, han var blot en der boede på gaden og intet havde og tage sig til eller jo, han havde jo tiden til at prøve og overleve, men det var vel også bare svært når det var rester fra skraldespande han skulle spise det af, men han var da heldig at han kunne hugge få ting fra den lokale købmand han lagde aldrig mærke til noget, derved kunne han altid få børstet tænder og få hugget nogle smøger.
Layson så forvirret rundt på folk som bare gik der forbi dem, han vidste ikke hvad der skete indtil han sagde noget igen "Hvem er du og hvad vil du mig?" Hans stemme var noget anderledes, mere rolig end han havde regnet med at den ville være, han havde regnet med at han kunne klare og gøre nogle ting for sig selv, men det kunne han vel bare ikke når der var nogle som havde nogle magier som bare gjorde noget ved en person, og denne person, var ikke et menneske men et væsen, og det havde han regnet ud med at han ikke rigtig kunne gøre andet end gå fremaf og ja, gøre det denne person sagde, men stemmen minede om en mand, så det måtte det vel være, han var ikke sikker da han ikke ligefrem var det bedste til at genkende stemmer, men han kunne se det på ens person om det var. Men ikke lige her, det var som om denne person havde noget som han skulle gøre med Layson, han vidste dog ikke hvad?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 18:28

Da den ellers stivnede hvalp bare begyndte at gå på hans kommando, kunne Bastien tilfreds konstatere, at hans evner ikke bare virkede på menneskelige racer. Eller også var han bare pokkers talentfuld. Med et svagt smil gjorde han op med sig selv, at det nok var sidstnævnte forklaring, inden han igen slap drengens skulder. Noget trickede i hans hjerne, forpulede modvirkning. Selvom det egentlig kun var drengens humør, han skulle påvirke, endte det altid med at Bastien blev lige så ustabil i humør. Da drengen pludselig begyndte at stille dumme spørgsmål, gik han bare op på siden af ham med et træt, irriteret blik bag de mørke brilleglas. ”Luk arret, jeg er ikke en eller anden kidnapper. Har du været på jorden for længe?” spurgte Bastien træt og kiggede sig omkring efter en vej væk fra gågaden. Kort efter dukkede en sidegade op og han gav svagt drengen en albue i siden, som tegn til, at de skulle dreje. Drengen. Udseendemæssigt så de lige gamle ud, selvom hvalpen var højere end ham. Irriterende. Alligevel var der noget, der sagde Bastien, at denne engel var en del yngre end han selv. Han måtte være endnu en af de der små, bly skytsengle. Selvom han så ret blank ud. Skulle Bastien nu oplære en miniput i sit fag? Dette måtte simpelthen være en af de der arbejdsdage, hvor han endte med at gøre noget overilet for at få afløb for sine frustrationer.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 18:37

Layson hørte det han sagde og så stille op på ham og så det var en mand, men han kunne ikke komme til at se hans øjne fra de briller han havde på, han mærkede det lettere skub fra hans skuldere og han gik blot med, et lettere mimmen kom på hans læber og et skævt surt smil kom frem "Jeg har været på jorden i godt 20 år nu, og jeg døde for godt 1 år siden og nogle måneder til" Sagde han for at konstatere at han var død, men blevet levet op med nogle sære ting, og hvorfor lige ham vidste han ikke, han var godt træt af at det hele forandrede sig for ham for dag til dag, han boede på gaden nu været på hospitalet fået nogle plaster af en sød dame og så nu bliver man bare trukket væk fra gaden af et væsen af hankønnet, han vidste ikke hvad der skete for hans liv for tiden han ville nu bare gerne havde noget ro på sit liv igen, han vidste dog hvad han kunne og hvad der var med ham, men stadig han var vel bare ham, han så stille på denne mand, og besluttede sig for at tage blikket væk og så hen mod en af butikkerne på denne sidegade, han var ikke ligefrem glad for at denne mand havde fået ham til at gå uden hans egen vilje, og han var veldig meget med følser for tiden, men dog kunne denne mand vel bare læse hans tanker og læse hvad der er sket med ham, med at den han elskede allermest af sit hjerte forsvandt mystisk vis og bare var væk og så at han kom på gaden igen. Han var vel bare ret så uheldig og alle de dyr der nu angreb ham han blev jo helt sindsyg til sidst.
Layson kunne mærke han havde styr på sig selv og prikkede til denne mand "Hvad vil du mig, ellers vil jeg gå videre, fordi jeg har noget jeg skal købe inde ved købmanden inden han lukker" Sagde han vredt, men købe var nok ikke det rigtige ord det var nok mere at stjæle, men nogle gange blev man jo nød til det i livet for at overleve.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 19:11

Mens Bastien fik styr på temperamentet igen, begyndte hvalpen pludselig at snakke igen. Han lød ikke så rædselsslagen som før. Selvom Bastien nødtørftigt måtte indrømme, at det var okay ikke at skulle arbejde sammen med en lille, forskræmt kanin af en engel, så han alligevel lidt af sin magt forsvinde. ”20 år? Herregud!” stønnede han. En nydød! Og tilmed ikke en fuldblodsengel! Hvor uheldig havde man lov at være? Åh, Bastien håbede sandelig at Deum nød at pine ham.
Ud af øjenkrogen kunne han betragte drengen gå og være uopmærksom. Et lille, hårdt drag lagde sig om Bastiens mund. Han kunne i det mindste være lidt koncentreret. Var han på et eller andet? Udsigterne til at skulle arbejde med en hjerne, der var ødelagt af heroin eller kokain, var som dræbende små dyr i Bastiens hjerne, der åd al fornuft og storsindethed væk. Pludselig mærkede han en finger på skulderen og kiggede vantro på hvalpen, der pludselig ville til at forhandle. Han pressede hårdt tænderne sammen, men bevarede roen. ”Hvis det absolut ikke kan vente, så køb du skal købe. Jeg venter her, og tro mig, -” sagde han lavt og trådte et skridt nærmere drengen, skubbede solbriller halvt ned på næsen og kiggede alvorligt på hvalpen over brilleglassene. ”- hvis du stikker af, bliver jeg dit allermindste problem. Dine vinger er et pant på den gæld, som du har til Deum.” Med de ord trådte Bastien igen et skridt tilbage. Det var ubehageligt at stå så tæt på drengen. Han vidste ikke hvor han kom fra, men så ikke ligefrem ud til at leve i et penthouse med tjener og poppende champagne. Med et blik, der kort sejlede rundt på deres omgivelser, trak Bastien en cigaret og lighter frem fra lommen. Noget til at berolige nerverne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 19:25

Layson så på ham og var rimlig glad for at fik lov til at gå, men da det der blev sagt bagefter hævede han sit ene øjenbryn "Hvem er Deum?" Kom det så fra ham, da han lugtede røgen fra smøgen, skyndte han sig blot væk fra denne mand for at komme ned til købmanden for at få nogle smøger selv, hans afhænighed af smøgerne gjorde ham sindsyg, han fik sig bevæget nemt mellem alle disse mennesker og væsner, og med et var han ude foran købmanden, han kiggede ind af vinduet og gik ind, han var der ikke der var mange kunder, men ingen rigtig lagde mærke til Layson, han fik sig bevæget rundt omkring i butikken og fik taget en ny tandbørste og noget tandpasta og derved bevægede han sig hen til noget mad blot for at få det overstået, han fik taget noget mad som man nemt bare kunne spise uden at varme det op, han kom hen til der hvor alle smøgerne hang der var en lettere god pakke og derved tog han 4 pakker, men han forsvandt dog længere væk fra de andre kunder til ingen kunne se ham i butikken og han fik sat sig på hug og puttede hurtigt alle tingende ned i tasken og lynede tasken tog den på ryggen igen og forsvandt så hurtigt han kom ind i butikken og han var væk derfra, han tænkte lidt om han skulle gå tilbage til denne mærkelige mand, men han måtte vel hellere, siden han var et væsen af en art og at han ville ham noget, måtte han vel bare gå der over, han fik sig bevæget mellem de mange mennesker og væsner igen til han kom til stedet igen ved sidegaden, han var ikke ligefrem glad for at være i nærheden af denne mand, men han måtte vel bare få det overstået han fik sig bevæget over til ham da han fik taget tasken af sin ryg og fandt en af smøgpakkerne frem og lynede tasken igen og tog den på ryggen og tog en af smøgerne frem og tændte den, han sank længere ind mod væggen med sin side, af ren nydelse af dette nekotin, man kunne tydeligt mærke på ham at han var veldig glad for det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 19:38

Hvem var Deum? HVEM VAR DEUM? ”Du…!” begyndte Bastien ildevarslende, men bremsede sig selv, da han fornemmede, at han var ved at løfte hånden. Om det var irettesættende eller for at give et dummeslag, var han ikke helt sikker på. Men han stoppede kort igen og lavede en kort hovedbevægelse, for at få drengen til at gå, så Bastien kunne få tid til at tænke sig om. Normalt plejede han at kunne mærke sin Herres tilstedeværelse eller hensigt, men pludselig var denne følelse af, at skulle samle en hvalp op, blevet en frygtelig farce. Var det bare hans menneskehjerne, der prøvede at narre ham? Nej, det kunne det ikke være. Der måtte være en mening. Det måtte der. Ellers kunne han lige så godt klippe vingerne af sig selv, kravle rundt på alle fire og sige ’vuf’. Han tog solbrillerne af, da lyset var ved at forsvinde, og han lagde dem i lommen, inden han pulsede lidt på smøgen. Denne lille rygerlast måtte han have. Og som han opdagede, da hvalpen vendte tilbage, var han ikke den eneste om denne dårlige vane. ”Hvis det virkelig var så nødvendigt med smøger, så kunne du vel bede pænt om en,” sukkede han irriteret, inden han kvittede sin egen smøg og pustede røgen ud i luften. ”Følg med, tak,” lød det køligt fra ham og vinkede med en lille håndbevægelse hvalpen med sig længere ned af sidegaden, hvor der var mere øde. ”Jeg tror vi tager den her fra starten af. For det første, så er du en engel. Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det, skulle du meget gerne have to fjerklædte vinger på ryggen og lidt overnaturlige evner, ikke sandt?” spurgte Bastien, der gik med hænderne i lommen og blikket stift rettet på vejen foran dem. Han så ikke anden udvej end at starte helt fra square one med denne dreng, hvis han skulle være i stand til at hjælpe Bastien med noget som helst.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Ons 29 feb 2012 - 20:34

Layson kiggede på ham da han sagde at kunne bede pænt han skulle nu havde noget andet også for at overleve men han nåede det ikke før de fik sat kursen længere hen af sidegaden, han vidste ikke ligefrem hvorfor han fortalte han var en engel det vidste han jo godt selv, men hvad var så problemet med at han var sådan helt sur i det "Jeg ved det altså godt og ja jeg har fundet ud af de evner jeg åbenbart har fået" Sagde han lettere irrerteret på denne mand, han vidste ikke hvad der var med ham måske var der noget han skulle med Layson han vidste det ikke, han var jo godt som en forvirret mand lige nu, og han var ikke ligefrem så god til det med at få at vide hvad man skulle eller hvad. Laysons blik var rettet mod himlen det var ved og blive mørkt og det havde han først opdaget nu, men hvad var det denne mand ville med Layson hvad var det? Han ville vide det, han ville vide hvad han skulle med ham da han var godt forvirret over hvad der lige skete for ham, og hvor fra vidste han at han var en engel?
Layson stoppede op da det var hans tanker var for store for sig, han rystede sit hoved for at få kontrol over dem, han vidste ikke hvorfor folk skulle gøre så meget med ham, men stadig det var vel bare det folk var der for, han var helt forvirret over det hele han ville nu bare gerne væk fra det hele, men hvad var der med denne mand, og hvem var Deum han vidste det jo ikke engang han var jo godt lost i det, han var vel bare sådan en som ikke rigtig kendte til så meget.
Layson lagde sit blik ned mod jorden igen, hvor han blot så på jorden han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, han ville bare gerne havde at det hele forventet sig til at løse sig igen så han ikke var så forvirret eller rent ud sagt tænkte på så meget som han nu gjorde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Tors 1 mar 2012 - 15:20

”Det var da altid noget…” sukkede Bastien og kløede sig lidt fraværende på kinden, mens de gik. Hans humør havde taget et radikalt sving fra frustreret og irriteret til lettere fortvivlelse. Kort tænkt han, at han var for gammel til at skulle lege børnehave… Men med sine artsfæller taget i betragtning var han ikke specielt gammel. Hundredeognitten år var kun begyndelsen. For første gang den dag sås en kort smil på Bastiens læber, da hvalpen svarede igen i et irriteret tonefald. Helt umælende var han dog ikke. Bare humørsygen ikke fortsatte - det var nok at Bastien opførte sig som en primadonna. ”Deum kender du sikkert som Gud. Deum er grunden til at du og jeg kan gå på jorden,” forklarede han, nu i en prøvende, tålmodig tone, selvom han i sit indre sukkede dybt. ”Nu er du jo selvfølgelig ikke fuldblodsengel -” forklarede Bastien, ude af stand til at skjule en smule ærgrelse. Dødsengle var den tunge ende af engleracen. ”- og tilsyneladende ikke specielt indviet i, at med dine vinger følger et ansvar.” Bastien drejede til højre ned ad endnu en sidegade og man kunne tydeligt se på bygningerne og folk på gaden, at de var på vej i slummen. Det var Bastiens sædvanlige arbejdsplads. I de lidt mere smudsige lag af samfundet, fandtes der mange flere klienter, der søgte lyset. Lidt efter stoppede han udenfor en butik, der tilsyneladende solgte grøntsager. ”Har du et navn?” spurgte han kort med øjnene på nogle tomater i en kasse. Han tog en enkelt op mærkede den bløde skal samt den søde lugt af overmodenhed. Ud af øjenkrogen kunne han se butikkens ejer, en ældre herre der gik og fejede, men ofte bremsede arbejdet for at krumme sig sammen i hosteanfald. Det varede nok ikke længe før han stillede træskoene.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Gæst on Tors 1 mar 2012 - 17:25

Layson vidste ikke rigtig til noget ansvar? Men han var vel bare den han var, og det gjorde vel at han kunne være der, men måske var der noget andet bag, han troede ikke rigtig på nogle gud alla det, han var mere sådan ikke kristen sådan ikke troede på en gud, men troede der var noget i denne store verden men han troede ikke på nogen gud af en art "Men øhnm jeg tror ikke rigtig på at der er nogen gud..." Sagde han så stille, mens hans blik var nede i jorden. Han vidste ikke hvad denne mand ville sige slå ham eller bare totalt blive sur og bare gå sin vej og glemme ham, han vidste det jo ikke, men da han hørte hvad han spurgte om igen "Øhnm Layson" Sagde han stille, mens han så op på ham, mens han tænkte over hvad denne mand ville sige til det han sagde før "Hvad med dig?" Men han tænkte han nok bare måtte spørge ind til ham også, men stadig han var veldig bange for der ville ske ham noget meget slemt, Layson fik kigget ind af vinduet til manden, men så dog også rundt omkring for at se hvad der egentlig skete ellers? Da han var ret sådan med at han skulle se hvad der skete omkring ham, men også bare at han ikke kunne lide hvis han ikke ligefrem havde styr på hvem der gik forbi og de ting, da han var bange for at der skete noget og han vidste jo ikke om der skete noget, men det kunne vel være at denne mand også var sådan, men han var nu ikke sikker, han var nu mere bange for at være sammen med ham, da han snakkede sådan noget underlig snak, men ja han måtte vel bare lytte og svare igen, men han troede nu ikke på denne Deum da han ikke troede på at der var nogen gud, og derved gjorde det ham blot mere, sådan at han følte denne mand var gude besat.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Here we are again

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum