Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

Forgotten memories

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 29 jan 2012 - 0:41

Jace blik borde sig ind i pigens ryk, der var krummet en smugle sammen, på grund af hendes siddende stilling på gulvet. Sekunderne gled langsomt forbi dem, mens hun tænkte sig om. Da hun endelig afsagde sin egen dom, nikkede han tavst, mens han blev stående og betragtede pigebarnet, der igen, måske for at sikre sig at han havde forstået det, gentog sig selv, blot med andre ord. Mere præcise ord.
Da Chanel lænede sig frem, for at gribe fat i noget under sengen, der skurrede mod gulvet, kiggede han undrende på hende, med sine mørke øjne, der fulgte hendes bevægelser, da hun let sprang på bene, og med lange utrolig sikre skridt løb mod ham, mens hun hævede sit våben. Noget glimtende, der reflekterede lyset fra månen, der kastede sine kolde stråler ind i rummet. Jace stirrede fascineret på kvinden, da hun fløj mod ham, spændte musklerne i armene, for at sigte mod hans brystkasse, der hvor hans døde hjerte gerne skulle banke, men ikke gjorde det.
Da spidsen af våbnet brød igennem stoffets tynde lag, låste Jace kolde fingre sig fast omkring pigens håndled, som et jerngreb, der stoppede bevægelsen. Et let smil løb hen over Jace læber, mens han kort kiggede dødt på pigen. Et pludselig bevægelse ved hans håndled, vred pigens arm om på hendes ryk, så hun stod med rykken til ham. Med et solidt og frist greb, vred han våbnet ud af hendes hænder, og lod det falde til jorden, hvor det dog forblev intakt. "Det er dumt at lege med ilden, især når man selv er et stykke papir." Et hånligt grin slap ud fra Jace, da han trak pigen tætter på sig, og kort efter lod tænderne synke ned i den bløde hals, ned mod hovedpulsåren. Da tænderne havde fundet vej til den kraftige pulsåre, sugede han, så det søde blod løb ind i hans mund. Ikke en dråbe gik til spille.
Da han havde drukket nok blod, til at pigebarnet mistede bevidstheden, stoppede han modstræbende, og slikkede sig om læberne, mens han holdte den bevidstløse pige ind til sig. Han kiggede ned på hende, med et tilfredst smil. Han brugte lidt tid på at regne ud, hvor længe det ville tage, før hun ville vågne op igen. Det ville være et godt stykke tid, da energien, der løb i hendes åre, var suget ud af hende. Derfor havde han masser af tid til at gøre sig færdig på.
Med et fast greb, svang han kroppen op i armene, og bar hende hen mod sengen. Da han kom der hen, smed han hende skødesløst ned på det bløde underlag, og forlod rummet et kort øjeblik, for at hente hvad han skulle bruge. Han havde fået en fantastisk plan han ville gøre med denne pige. Hun skulle mærke hvordan det kunne være at være fanget, at være en andens, ikke at være herre over sig selv. Han greb fat i pigen, og vendte hende om på maven, hvor han krydsede hendes hænder, og brugte noget så kliche som tape. Kraftigt sort tape, der var umuligt at få op uden brug af en kniv, eller en anden genstand, med en skarp side. Da hænderne var bundet sammen, placerede han, som en ekstra lille bonus, også et par over hendes mund, men stadig så hun kunne få luft igennem næsen. Det duede jo ikke at at hun blev kvalt. Det kunne blive yndigt. Han havde jo tænkt/snakket så meget om at hun skulle være fanget som en fugl i et bur, men da han ikke havde et bur, der var stort nok, fordi han simpelthen ikke gad have et, gjorde han noget andet, der kunne være ligesom et bur. Han havde fundet et hundehalsbånd, som han fæstnede omkring hendes hals, og satte en kundesnor fast i, som han satte fast i den ene af sengens kraftige stolper, så den ikke kunne fjernes, med mindre der var en der fjernede den. Som kronen på værket, da pigen var sat fest til sengen, af ren ydmygelse af kvinden, trak han håndklædet af hende, så hun lå nøgen. Det var hverken til hans egen tilfredsstillelse, eller for andres, det var blot for at ydmyge hende.
Da han var færdig med sit 'kunstværk' gik han igennem rummet, og satte sig til at stirre ud af vinduet, mens han ventede på at hun ville vågne. Det skulle nok både blive sjovt, interessant og underholdene.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 29 jan 2012 - 11:38

Tankerne var uklare, hun kunne slet ikke se forskel på virkelighed og drømme mere, netop derfor var hun så vred, netop derfor ønskede hun ikke at være Jace legetøj. Hun havde løbet mod ham, spændt sin arm til briste punktet og adrenalinen gjorde hende hurtigere, i takt med hjertet slog som en sindssyg inde i hende. Hun mærkede blodet glide ned af sin hånd. " Ah!? " Denne udstødte lyd slap mellem de fyldige læber der let adskilte sig i det en forskrækket flydende fransk stemme gled ud. Hun havde slet ikke regnet med hans hurtige bevægelse, skønt.. våbnet var gået igennem det smukke stof... så havde den ikke gået langt nok igennem.

Da han klemte hårde og vred hendes arm om på hendes ryg, gav hun et skrig af smerte fra sig " Argh! ".. Hun klemte sine øjenlåg i og lod læberne blive en smal streg da hun mærkede hvor voldelig han pludselig var blevet, indtil... våbnets klir lød og det ikke mere var i hendes besiddelse. * Nej... *. Hun prøvede at vride sig fri mens han snakkede til hende og da det hånlige grin kom svarede hun tilbage" Jeg intet.. stykke papir.. Argh!!! " et skingert skrig skar ud i det halv store rum, mens Jace´s tænder borede sig dybere ned i hendes hals og hendes meget mod kæmpende bevægelse begyndte at aftag i takt med at hendes blod forsvandt mere og mere. * Nej.. stop dit .. dit uhyre* Hun turde ikke at sige disse ord, fordi ville han dræbe hende nu eller bagefter hun havde svinet ham til? det anede hun intet om.. netop derfor begyndte tårne blot at falde og udstødte små smerte støn, i det han klemte lidt hårdt om hendes hals... indtil hun endelig mærkede sin krop give op og blev slap.. Jace holdte hende oppe nu, eftersom hun selv mistede kræfterne til det, for ikke at sige... der gik kun få sekunder.. og så blev hendes verden helt.. sort.

Langsomt... da verden endelig syntes at blive tydelig igen og hendes øjenlåg ikke var sådan en tung forhindring, åbnede hun øjnene langsomt og så med et sløret blik rundt, mens hun mærkede hvor udmattet og afkræftet, eftersom hun intet mad havde fået den tidligere aften eller dag, samt hun nu også havde blodmangel. Langsomt lænede hun sig udmattet op og blinkede et par ekstra gange med de nøddebrune øjne der var blanke og lidt rødlig fra tidligere tåre. Forsigtigt gled det blodrøde hår ned af hendes skuldre da hun fik sig sat halvt om halvt op og der mærkede hun så forandringerne. Noget sled hårdt mod hendes læber, så hun gik næsten i panik indtil... hun mærkede at hendes næse ikke var dækket. Lettet men dog alligevel... med frygt, så hun kort rundt og lagde mærke til snoren der gik til sengens stolpe.. * Et.. et halsbånd.. mine.. hænder... mit.. mit tøj!? * Hun prøvede at skrige og trak bene tæt op til sin krop for at dække for sine bryster samtidig med at hun prøvede at dække... for det nedre og så nu skræmt på Jace.. mens hun prøvede at få sine hænder op, men det gjorde blot ondt.. og efter at ha rørt ved skåret, gjorde den ene hånd mere ondt end den anden. Hun fandt snart ud af at hun intet kunne gøre og var blot tvunget til at være ydmygt.. blottet.. overfor dette bæst.. * Jeg.. jeg hader dig! * hun klemte øjnene hårdt sammen og prøvede at mumle bande ord, men det lød blot som en summen..

Uanset hvad hun gjorde, så gjorde hendes arme ondt, håndled.. læber... og hals også ondt, eftersom han havde bidt temmelig hårdt og der nu var noget om hendes hals, var det umuligt at rette sig op som hun ville, så hun lå lidt til siden og prøvede at undgå, det forfærdelige træk i sin egen hals, der ville ende med at efterlade et mærke.. * Hvad vis han har?.. nej!.. det ville han ikke, han ville aldrig rør mig.. det.. det umuligt, hvad skal jeg dog gøre... der ingen der vil ha mig vis de vidste hvilket uhyre der har rørt mig.. * hun så varsomt op mod Jace igen og ventede blot på alle hans smukke veltalende ord.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 10:47

Jace flyttede sit blik, da han så der kom bevægelse henne ved sengen. Han havde stadig smagen af hendes blod i munden. Sødt, velduftende og fantastisk. Han placerede fødderne mod gulvet, før han rejste sig op, og gik hen mod sengen, hvor der kom mere og mere liv i Chanel, mens hun fandt ud af, at det var hende umuligt at bevæge sig specielt meget. Et hånligt smil dansede på Jace læber. Det var mildt sagt ynkeligt at se på, noget hvad Jace kunne lide.
"Godmorgen." Selv hans stemme var hånlig og nedlagende. Han stillede sig helt hen til sengen, og lænede sig ind mod hende, med hænderne foldet på ryggen. Hans blik løb vurderende hen over pigens nøgne krop, der bestemt så attraktiv ud. De bløde former der pryde hendes krop, ville sikkert kunne få en hver menneskemand i knæ, de var jo også så ynkelige og svage.
Efter næsten hundrede år, så var det ved at blive kedeligt at have sex, med mindre man kunne finde en kvinde der havde ben i næsen. Der fandtes der ikke specielt mange af, men når de endelig kom, blev man glad, især hvis man derefter kunne få sig lidt at drikke af vedkommende. Det var altid kronen på værket.
Når sandheden skulle frem, så vidste Jace ikke hvad han skulle stille op med Chanel. Han havde ikke noget at bruge hende til før der var nok blod i hende. Der var ikke nogle grund til at lade hende få det som en prinsesse, hun havde selv bestemt sig for hvordan hun ville have det, og sådan skulle hun også få det, uden undtagelser. Når hun ikke ville makke ret, så fik hun straffen, sådan var det. Sådan var det alle steder. Især når man gik imod magten, hvilke Chanel gjorde nu. Jace havde magten, det var Chanel et så fint eksempel på nu.
Jace hånd skød ud i luften, og låste sig fast omkring hendes hage, som han vendte mod sig. "Hvis du havde været en anden person, ville jeg sikkert have givet dig den normale behandling, men der er jo nogle anderledes, som skal behandles anderledes." Derefter slap han hendes hage, og rettede sig op. Et vurderende blik løb igen ned over pigen, mens han dannede sig et billed af hendes krop, før han vendte sig rundt og gik igennem rummet, til han nåde døren, som han åbnede. "[color=red][Solen står snart op, og som alle historierne siger, så kan jeg ikke tåle sollys./color]" Med de ord, forlod han rummet, låste døren efter sig, og forlod den del af huset, hvor Chanel sad lænket.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 12:22

Chanel betragtede Jace, da rejste sig op og gik mod hende. Hun var ikke sådan bange for at han ville bruge hende til noget, skønt... dette bondage skam lagde utrolig meget op til en spanking? men hun havde ikke fået dette indtryk af Jace, nej.. han virkede kun glad når hun gik amok på ham, hvilket egenlig lettede hendes hjerte fordi.. nogen gange havde hun skam inderligt lyst til at slå ham og hans ego ihjel, skønt hun vidste at netop dette var en umulighed i hendes position og især i den nuværende position hun havde bragt sig selv i, ved at vise at hun var selvstændig og en stædig kvinde, netop derfor havde han dette smørrede grin over læberne og så yderst magtfuldt på hende og han... elskede blot at ydmyge hende, han havde allerede fundet hendes svaghed.. blottelse og knækket stolthed.

Det værste i verden var dog hans konstante stirren med de døde øjne, som søgte han noget mere fra hendes side, som søgte han.. noget hun ikke ejede?. Med tanker kørende rundt i hovedet og Jace utrolig tæt på hende, prøvede hun at vride sig løst igen men det var umuligt og især med det forbandet halsbånd om hendes hals. Da han tog om hendes hage, mærkede hun sine blanke øjne forsigtigt liste tåre frem og lade dem falde ned, som havde hun ikke allerede opdaget det.. som prøvede hendes krop at skjule sin frygt fra hendes bevidsthed.

*Den normale behandling?...* Da hans iskolde hænder slap hendes hage, så hun stædigt og yderst utilfredst tilbage på ham og mærkede sin mave rumle i det han lukkede døren efter sig og muligvis låste den som altid, med det specielle klik og så gik?. Chanel sad ydmygt og med knækket stolthed tilbage nu og fattede ikke hvordan alt egenlig var endt sådan her?. Hun sukkede og prøvede at finde hoved og hale i alt men intet kunne passe sammen mere...

Forsigtigt trak hun i sine arme, men intet virkede, end ikke at stramme sin hals og prøve at få rebet op, så hun måtte vel blot forblive sådan her?.... indtil natten kom ingen.
Inden i græd hun stadig og hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv eller den voksende sult inde i hende.. den spredte sig mere og mere, skønt.. hun havde fået noget mad aften før, men det var jo lang tid siden?... * Nej jeg vil væk! * Hun satte sig vredt op, så godt hun nu kunne og fik sig drejet om mod stolpen og begyndte at sparke løs på den så hårdt hun kunne indtil hendes fødder nærmest blødte og endelig lød der et knæk. Stolpen var knækket inden i men ikke udenpå. Hun prøvede at hive sig selv bagud, så snoren ville knække dog så det ikke yderligere ud til at den ville det. Hun så kort rundt og sparkede endnu en gang hårdt til sengens træ stolpen og KNÆK!... den knækkede og sengens smukke gardiner gled langsomt ned over hende i det hun fik sig rullet ud af sengen med snoren glidende med hende. Hun ville ha hivet efter vejret vis det ikke var på grund af at hendes mund var tapet til.

Kort efter hun landet på gulvet gled hun som en snegl hen af mod hvor stumpen var faldet. Hun vidste nogen ville ha hørt hende, så hun skulle skynde sig.. skynde sig hurtigst muligt. Hun fik efter lang tid endelig fat med fingerspidserne på denne skarpe stump og begyndte så at skære løs til hendes hænder blødte og gaffaen gik op. Hun trak tapet af sin mund og udstødte nærmest et døds kval i det hun hev efter vejret og tog sig til halsen, hvor halsbåndet var.. dog før hun nåede at kunne finde remmen og trække det af, hørte hun skridt. Chokeret og skrækslagen så hun hen af mod døren og tog hurtigt stumpen op i sin hånd og så på sin nøgne krop og græd så i det hun skar sig over armene... ved krave bene på brystet... samt hendes håndflader var også blodige og hendes krop rystede nu. * Jeg kan ikke... * hun følte sig svag og faldt kort til gulvet i det hun hørte døren åbne og en kvinde kom løbende ind og sagde" Årh nej! " hun troede at Chanel ville dræbe sig selv men det var slet ikke det hun ville, fordi før dæmonen vidste af det... havde hun fået stumpen direkte op i halsen og Chanel vred den hårdt rundt og så knækkede den ellers også " Arggh!", var det eneste der lød fra hende da hun bordet den skarpe genstand ind i hudet på dette væsen.

Kort efter fik Chanel hurtigt rejst sig op og afklædte kvinden og fik forbundet de fleste lange rifter med tøj strimler og begyndte så at løbe ud af døren, dog... da hun kom tættere og tættere på de andre arbejder... listede hun så godt hun kunne. * Heldigt.. de ikke er vampyr, eftersom vampyr ikke kan tåle sollys.. og disse væsner.. kan muligvis ikke dufte mit blod * Chanel havde skam gennemtænkt alt i sit dejlige bad. Der var en her oppe på hendes sal der holdte øje med hende og vis hun blot kunne komme ud så ville alt gå smurt... så længe det var midt på dagen.

* Endelig frihed! * hun havde i alt sin hast, snuppet en kniv fra køkkenet, en af de lange smukke knive og med et ondt smil havde hun skam tænkt sig at sprætte alle og enhver op, der gik i vejen for hendes elskede... flugt. Indtil.. * Hvad vis han... kommer efter mig? * Hun tog sig kort til hovedet og hørte lyden af skridt igen og trådte så til siden og gemte sig. Hun havde lige dræbt en... for ikke at sige, hun havde ingen hjem eller penge eller... noget. Han havde også kørt så lang tid i mørke... alt var uigenkendelig for hende.. måske var der flere kilometer til Terre?. Med disse tanker rejste hun sig bestemt op og besluttede sig så. Hun ville dræbe Jace, hun ville simpelthen tage hen og stikke denne kniv direkte ned i hans bryst samtidig med at solen fra vinduerne ville svitse ham levende.

Med disse tankerne listede hun ned af mod Jace, der sikkert allerede havde duftet hendes blod på lang afstand, men heldigt for hende at huset allerede duftede af denne... delikate lugt.. ellers ville han måske ha fundet hende hurtigere, eftersom hun nu var i hans afdeling af huset, der så ud til at være mere bevogtet end de andre steder.. dog nåede hun frem til sit mål og stod nu og kiggede på den store dør, hun langsomt... åbnede og trådte indenfor. Hun så sig kort tilbage og lukkede så døren efter sig. Rummet var mørkt og koldt... der så ikke ud til at være nogen vinduer, så derfor gik hun blodigt, igennem rummet... smurt ind i 2 af de andre ansattes blod.. Hun havde stødt på en anden end hende oppe på værelset...

Der var en der altid var foran Jace´s værelse og han lå nu død, takket være Chanels skuespil, som var hun såret eller prøvede at begå selvmord.. netop dette havde forhindret den stærke dæmon i at overvinde hende, da hun med et smil over læberne havde dræbt ham og smurt sig ind i blodet.. eftersom hun ikke anede om Jace ville vågne?.. dog vis han gjorde, ville han blot tro det var den dæmon.. ved mindre han så mod hende?.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 13:09

Da Jace havde forladt Chanel gik han målrettet mod sin seng. Ikke fordi han var træt, men fordi det var noget han altid gjorde. Der var ikke så mange spørgsmålstegn ved hans handlinger, da han næsten fløj igennem de lange gange, til han nåde sit værelse, som han åbnede, afklædte sig, og var kort efter i sengen, for at ligge sig i den kunstige søvn, som alligevel ikke gav noget udbytte i nogle form. Hvorfor skulle han så egenligt ligge sig til at sove? Der kom intet udbytte ud af det, da hans krop ikke behøvede den hvile, men sov for og han fik intet ud af det på nogle andre måde.
Efter fem ubeslutsomme lange minutter, slog han dynen til side, og iklædte sig igen noget tøj. Helt tilfældigt efter hvad der lige lå ham nærmest. Hvad præcist det var, betød ikke så meget, da det uden tvivl ville blive noget med en skjorte, bukser og et par sko. Sådan var det altid. Det var altid Jace påklædning uanset dag, år, tid eller måned. Med et kort blik i spejlet, fik han, forfængelig som han til tider var, sat håret, ved at lade en hånd løbe igennem det.
Derefter gik hen over til sin bogreol, der ligesom mange andre bogreoler, indeholdte en smutvej til hans bibliotek. Selvfølgelig, skulle man have et bibliotek, det var et must. Et kort smil skød over vampyrens læber, da han trykkede den bestemte bog ind, og kom ind til en snoet trappe, der førte ham ned i en iskold kælder, hvor bøgerne stod i lange gamle reoler. Præcist efter historien. Et lille smil dansede hen over Jace læber, da han let rystede på hoved.
Lyden af hans skridt, der gik rundt mellem de mange reoler, gav genlyd i rummet, kun brudt af små stop hist og her. Efter få minutter, havde Jace fundet en bog, som han gik rundt og læste i, mens livet fortsatte over hans hoved. Han anede ikke hvad der skete, og kunne hverken dufte eller lugte det, da kælderen lå et godt stykke under hans værelse. Måske ville han have bemærket det, hvis det ikke havde været fordi han havde været så optaget af bogen, som ikke engang var specielt interessant, men direkte kedelig.
Et let irriteret suk forlod vampyrens læber, da han klappede den færdig læste bog sammen og satte den ind på en tilfældig hylde. Hans blik dansede hen over reolerne, mens han med hurtige skridt gik hen mod trappen der førte op i de varmere omgivelser igen.

Det var først da han nåede op til bagsiden af bogreolen, at han lugtede den kraftige dunst af blod. En rynke skabte sig i den ellers glatte pande. Jace forstod ikke hvad der skete. Han pressede læberne sammen, og trådte derefter hen til reolen, som lydløst drejede omkring, så han lidt efter stod i et hav af blod. Eller ... næsten. duften fik et kort overrasket ansigt til at glide over Jace ansigt endnu en gang, før han forstod hvad der skete, eller havde en ide om det. Et hånligt smil gled over hans læber, før han gik hen til sengebordet, og trak en sort fjernbetjening op af skuffen, og pressede en rød knap i bund. Mens hele rummet næsten summede, klædte vampyren sig for anden gang den aften sig af, for at glide ned i sengens bløde stof. Det skulle nok blive sjovt.
Den røde knap på den fine fjernbetjening, havde aktiveret nogle kraftige stål plader, der gled ned foran vinduerne. Jace havde selvfølgelig sikret sig, at dette var en mulighed, hvis der pludselig skulle komme i ventet gæster om dagen. Pladerne kunne ikke ses på grund af de kraftige gardiner, men hvis man trak dem fra, ville det ende med at være som et metalbur, hvor alle åbne huller ud til omverden, var lukket med stål.
Jace glæde sig allerede til at Chanel fandt ud af det. Han ville elske at se hendes ansigt. Trods han kun så hende som et menneske, måtte han modstræbende lade sig imponere. Han havde ikke forventet hun ville slippe væk, men der kunne man se. Menneske var fandme stædige! Det gjorde dog ikke noget, for nu skulle de nok få lidt sjov.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 13:26

Forsigtigt blev de nydelige trædøre lukket i bagved hende og der stod hun så. Vis man tændte lyset, ville man kunne se Chanel havde blod næsten fra top til tå. Hun bar stadig halsbåndet og dets lange snor. Beklædning bestod af en forreven skjorte og nogle sorte stiletter... hun havde dog ingen undertøj inden under. Hun listede tættere og tættere på det hun kunne skimte var sengen indtil hun stod ved dens side og så på den nu sovende Jace.

Hun mærkede sit hoved dunke og adrenalinen pumpede i hendes åre. Hun mærkede ikke det kraftige blodtab hun havde udsat sig selv for da hun skulle spille uskyldig tilskade kommen selvmorderisk teenage tøs med engle blod i årene, nej... hun havde kun i tankerne om at dræbe Jace, om at se blodet glide ned fra hans smukke overkrop og strippe ham af, til hans flovhed og så måske... gør ham halvt kvindelig nu når hun var så godt igang med at lege.

Langsomt gled hun op, på det fine silke der næsten klæbte sig til den blodige krop af hendes, indtil hun nu sad ved siden af Jace og langsomt trak kniven og et smil gled over de fyldige røde læber, et smil af tilfredsstillelse, et smil af ondskab. Hun kunne mærke hvordan hendes hånd rystede, som sagde den at hun skulle stikke ham nu og her, som skulle hun lade sin vrede gå ud over Jace, dog.. Hun sank forsigtigt hånden og tænkte så * Det ikke sjovt... vis han blot dør ind i søvnen*

Med et rev hun det meste af dynen af og vendte kniven med bladet ned af og stak det så direkte mod Jace og vis han ikke rejste sig op og fanget hendes hånd eller andet, ville hun borde knivens fine blad direkte ind i hans ene side af skuldren og blot vride kniven rundt, for at maksimere smerten inde i hans krop og så derefter trække kniven til sig og støde den ind i ham for at afgøre det sidste slag dog.... eftersom hun ikke vidste at han legede med hende, troede hun hendes plan ville virke... blot lidt.. men hun ville vel tage gruelig fejl som altid.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 13:44

Jace måtte kæmpe for ikke at smile, eller røbe sin revesøvn, der lå over ham. Han hørte hvert et åndedræt, hvert et slag hjertet tog, hvert et skridt, og hver en lyd der kom fra pigen. En blød lyd kom fra hende, da hun lod stoffet glide ned mod gulvet, så hun fremviste sit våben, der pludselig fløj igennem luften. Det kom lidt bag på Jace, hvis ikke meget, da han mærkede spidsen borde sig igennem hans hud ved hans skuldre. Hans øje sprang op, mens han kiggede gennemborende på Chanel, da hun vred våbnet omkring, som sendte en bølge af smerte igennem den døde krop, som dog hurtigt slugte smerten, da våbnet blev fjernet. "Du må lærer at tænke længere end din næse er spids tøs." Fnøs han kort, mens han med en hurtig glidende bevægelse rullede over sengen, så de stod på hver sin side. Begge mere eller mindre afklædt. Ganske yndigt.
"Jeg må indrømme jeg er imponeret over at du slap løs, men jeg er skuffet over, at noget så lavt som en snug rævs søvn kan lede dig på vildspor." Et hånlig lyd kom fra hans læber, mens hans fingre gled op over hans skuldre, hvor blodet løb ud fra hans sår i skulderen. Han betragtede hånden, stadig med et halvt blik rettet mod Chanel. Han slikkede lidt på sin ene finger, før han sukkede dem af.
"Du vil aldrig kunne vinde over mig, jeg er ikke nogle dæmon, eller djævel. Du er et menneske. Jeg ved hvordan du fungere, for jeg har selv været et - desværre." Da blodet var aftagende, kastede han et kort blik mod såret, der ikke rigtig hæmmede ham på nogle måde. Hans krop var død, hvilke betød at den ikke rigtig tog notits af skader. Lidt ligesom en zombie. En død krop, der aldrig ville blive rigtig påvirket af skader.
"Prøv igen, se om du kan dræbe mig, og hver lidt hurtigere denne gang." fortsatte han tydeligvis udfordrende, med et hånligt, men også tilfredst smil på læberne. Det ville blive sjovt at se hende lide denne gang. Han ville ikke bare nøjes med at gøre hende bevidstløs. Det ville være for nemt sluppet. Han ville mærke hende for livet, med glæde. Han havde flere ideer til hvordan, men nu ville han først lege lidt. Lade hende tro at hun kunne vinde. Tåbelige pigebarn.
De døde øjne flyttede sig mod Chanel, mens han kiggede afventende på hende. Hvad mon hendes næste træk ville blive? At trække gardinerne væk, i håb om at det ville blive muligt at kunne se sollyset, der ville kunne hjælpe hende? Det ville være en ting han selv ville have gjort, hvis han havde været menneske.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 14:00

Chanel vrissede og blottet kort sine tænder i en snerren da hun sagde" Tsk, kommer fra ham med et hul i hans skuldre!... og du skulle forstille at være en højt respekteret og magtfuld vampyr, jeg kan ikke lige se hvor det hænger sammen Mr Jace, angående at et sølle menneske kunne ramme dig " hun grinte hånligt af ham denne gang og foldede let sine arme på kryds mens hun holdte sit blik stift mod ham, mens snoren til halsbåndet dinglede fra side til side, mens hun stod der... afventende og hørte på Jace.

Chanel lod et kort smil pryde de fine fyldige rosa røde læber og svarede så flabet tilbage" Hvorfor skulle jeg angribe dig i dit element... når solen står og venter på mig udenfor " hun blinkede kort til ham og betragtede den fine kniv i sin hånd. * Selvom jeg kan se bedre i mørke nu... er jeg stadig blind for hvad der venter mig forude... jeg skal meget tættere på for at kunne se om der lægger ting på gulvet.. eller andre steder? *

Chanel prøvede at fokusere på sine omgivelser kort, men intet lod til at falde hende på god fod indtil.. * Vinduerne! * med et hurtigt glid over sengen strøg hun mod vinduet med høj fart dog, da hun fik de store gardiner til siden, gik det op for hende hvor dum og naiv hun havde været. * Selvfølgelig.. ville han aldrig lade vinduerne her inde.. være klare... * hun mærkede metallet og vendte sig så om og følte sig fanget i det hun holdte kniven foran sig, beskyttende men frygtede for hvad hun skulle gøre. * jeg kan flygte ud af dørene og stikke af, men med ham levende... og nu såret på grund af mig, kan jeg forvente at han dræber mig * Hun så kort mod Jace og sagde" hvorfor skulle jeg gøre det, du er stærkere... højre... mere... maskulin og du har alt i din hule hånd nu " hun vidste hun havde tabt, dog.. vis hun skulle tabe på denne måde måtte det være med stil. Med en lille raslen fiskede hun noget op i sin lomme og gik tæt på sengen og holdte blikket fast mod Jace´s siluet indtil lyden af en tændstik gled over svovlet og lys kom til verden.

Et glimt af Chanel´s smil kunne se i det hun slap tændstikken og flammerne rejste sig majestætisk over Jace´s smukke seng og spredte sig hurtigere end forventet... som slugte den sengen med stor velbehag. * Silke brænder lettere samt... denne sengs belægning.. ikke ligefrem brænde sikret * hun grinte kort og ventede så på Jace. Hun vidste han ville gøre et eller andet... men vis hun kunne lokke ham ud i sollyset.. ville hun vinde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 14:14

Jace fnyste endnu en gang. Han havde aldrig sagt at han var en eller anden højt respekteret vampyrer, han havde bare ofte trumfen på sin hånd. Han lod være med at kommentere, da Chanel pludselig så ud til at have travlt med at tænke, til hun pludselig kom i tanke om vinduerne. Det var tydeligt at se hvordan håbet steg op i hendes øjne. Et hånligt smil lage sig igen på hans læber, mens han betragtede hende, da hun se stålpladen. "Beklager skat, intet sollys." Det hånlige smil der dansede på hans læber, forsvandt langsomt, mens han afventede hendes næste stræk. Hendes ord bekræftede Jace. Han havde vundet. Jubel, men det var ikke nogle interessant sejer, han forlangte mere modspil, hvilke han lidt efter fik, men fra en ganske uventet kat. Han stirrede overrasket på Chanel, da hun satte ild til hans seng. En irriterende brummen lød fra vampyren, før han rakte ind under sengen, med en hurtig hånd, og trak en skum slukker ud.
Efter få minutter, var ilden slukket, og tilbage stod en sort seng. En lød af utilfredshed kom fra vampyren, der derefter flyttede sit blik. "Find på noget bedre." sukkede han, mens han tydeligvis kede sig. Med et let bump, lod han skumslukkeren falde mod jorden. Et suk forlod læberne på den døde mand, mens han betragtede pigen. Han afventede et eller andet, men der syntes ikke at være flere kort i ærmet på hende nu, hvilke var ganske fint for ham.
Med omhyggelig spankulerende skridt, gik Jace om mod Chanel, med et selvtilfredst smil. Han greb ud efter et par bukser, og lænede sig op af bogreolen, hvor han trykkede bogen ind, og maskinen drejede. Da han steg ud fra maskinen, smuttede han ned af den snoet trappe, ned i det iskolde bibliotek, hvor han iførte sig et par bukser. Han måtte indrømme at det at kæmpe uden tøj på, ikke lige var hans stil. Han fortrak bare lidt tøj.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Man 30 jan 2012 - 14:23

Chanel stod tilbage uforstående da Jace syntes at forsvinde efter han havde sagt hun skulle finde på noget bedre. Hun knugede kniven i sin hånd og så kort på de rystende finger der næsten var ligeså blege som Jace´s hud og sagde så vredt til sig selv" hvordan skal jeg kunne finde på noget bedre... når jeg blot er et ynkeligt menneske!". Chanel så kort rundt og kiggede mod bog reolen og så mod sengen og gik forsigtigt hen til dørene og åbnede dem langsomt.

Solen ville ikke gå ned forløbig.. dog.. den ville ligeså heller ikke være nogen stor hjælp i dette område nær Jace, især ikke efter at han blot var skredet. " Asshole! " hun ville så gerne råbe det højere men hendes stemme krympede af frygt for at han faktisk hørte hende. Hun så kort ned af sig selv og faldt så på knæ og trak vejret i små hiv og prøvede at fokusere, men alt blodet... alt rundt om hende. Hun fik det skidt, som skulle hun kaste op, ligesom den nat hun var kommet med Jace hjem. Hun anede ikke hvad der var sket, om han talte sandt?.. hvorfor var han også så forfærdelig kedelig!. Hun skulle finde på noget bedre, men det var ham der var kedelig, ham der aldrig gjorde noget, andet end at stå og smile ond, se dum ud til tider med hans skæve smil og så hans mærkelige små lege!. Hun fik sig rejst op efter kort tid og så mod hans soveværelse og gik væk fra hans korridor.. Hun ville ikke være i nærheden af ham mere, men hun havde dog heller ikke noget sted at tage hen til, så for nu... tog hun et bad og iførte sig noget tøj, blot nogle jeans og en trøje.. sådan så hun kunne gå frit rundt... uden at fryse halvt ihjel på det kolde marmor gulv.

Kort tid efter fik hun trukket sig selv i nogle sko og gik udenfor, om til den smukke have, hun havde kunnet se oppe fra sin balkon af. Hun så kort rundt og følte sig overvåget af ene ansatte... de havde ryddet op efter hende og var nu yderst utilfredse, især med hendes opførsel men også det at et menneske havde kunnet gøre så meget. Hun så kort ned af sig selv og opdagede snoren til halsbåndet og tog det så af, ja næsten rev det af i al hendes vrede og smed det så foran sig og foldede armene om sig i det hun fandt et sted at sætte sig... og vente på at det blev nat..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Ons 1 feb 2012 - 23:29

Kulden sivede ind igennem sprækkerne i den utætte. Selvom det ikke var så koldt som nordens bitre vinter, så var det alligevel koldt nok til at få de fleste skabninger der mærkede kulden til at krybe sammen, men så var der dem, der allerede var døde, dem der allerede var kolde som isen, nej ... koldere. De havde aldrig haft et problem med kulden. Men. Alligevel fortrak de varmen. Den knitrende lyd af en pejs, kunne høres nede i det gamle gods dybeste kælder, eller noget i den stil. Rummet var ovalt, på nær der hvor døren sad. En stor kraftig egetræs dør, lavet af fint udskåret træ lavet i hånden, der havde kostet masser af kno fedt. Gulvet var sort blank poleret, uden en eneste ridse i den fine lak der lå ovenpå, som et beskyttende lag. Væggene var af røde paneler, vinrøde, ligesom de to sofaer der stod i midten af rummet. Mellem dem, stod der et fin kaffebord, hvor der var placeret et glas med blod, iskoldt og smageløst. I den ene af sofaerne, sad Jace med hoved i en bog. Den blege overkrop lå stille. Ikke en eneste bevægelse, heller ikke for at trække vejret. Sådan havde manden siddet i en pæn del timer, før han pludselig slog blikket op, og kiggede rundt.
Der var gået et utal af timer siden Chanels ynkelige forsøg på at dræbe ham var fundet sted. Han var stadig imponeret over at hun havde forsøgt, men det var et mislykkes forsøg, og nu kom natten, og han ville have sin hævn. Som den vampyrer han nu var.
Den første lyd i lang tid, man kunne hører, var bogen der blev smækket sammen, og placeret i toppen af den stak bøger der lå på bordet. Jace svang sine ben ned fra sofaen, og rejste sig op, hvorpå han gik ud mod døren, men stoppede op da han var halvvejs. Derpå vendte han rundt mod sofaerne, men gik forbi dem, hen mod pejsen, hvor han satte sig på hug, ned foran et lille bord der stod ved siden af. Hans døde øjne kiggede ind i pejsens flammer, mens han tog telefonen der stod på det lille bord, og tog den op mod øret, mens han med lynhurtig fingere trykkede et nummer ind.
En butler tog telefonen, og tog imod Jace ordre, før han lage på.

Butleren forlod det mørke rum han havde befundet sig i, og gik med rolige magelig skridt ned af gangene, ud i haven, hvor han kort forinden havde set menneskepigen gå rundt iklædt sit blodige tøj. Han gik ned af de indviklede stisystemer, til han langsomt tonede op, foran hende, delvist dækket af nattens mørke. "Godaften. Jace vil gerne se dig." Med de ord vendte butleren om, og begyndte at lede igennem haven, ned mod den modsatte ende, hvor han åbnede en port, så de trådte ind i en buet hal. Efter et par minutter, var de nåde ned af trapper og gange, og var endt foran døren, til det værelse Jace befandt sig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Tors 2 feb 2012 - 16:57

Efter at ha flygtet ud til haven, mellem dens mange stier, fandt Chanel endelig fred og ro ved en lille bænk i dens midte. Hun satte sig forsigtigt til rette og strøg sine ben op til brystet og lod sine arme glide langsomt om dem, for at holde dem oppe, samt give sin indre krops varme vider, så de ikke ville ende med at blive blå af den bidende kulde. Den porcelæn´s hvide hud blev let kærtegnet af den iskolde natte vind, der legede med hendes bølgende røde lokker og hendes forrevne og ligeså rød plettede tøj.

En ung pige på hendes alder ude i sådan en kulde ville hurtigt nå til punktet hvor forfrysninger ville indtræffe og på en måde håbede Chanel ligeså at dette ville ske, så hun kunne forsvinde fra dette mareridt´s sted.. med Jace og ingen mobiler eller socialisering af nogen art. " jeg ikke dit pet!.. jeg.. jeg ikke hans " Ordene gled tørt ud mellem hendes fyldige røde læber, der kun få sekunder siden var blevet strøget med den jordbær røde tunge, for at fugte dem... så de ikke endte med at sprække og få den blålige farve, skønt... vejret ikke ville lade hende få sin vilje.

Læberne var allerede blålig da butleren fandt hende og hun rejste sig frivilligt og fulgte svageligt med. Hun følte sig skrøbelig og udsat udenfor men ligeså gjorde hun indenfor? skønt... indenfor var der varme og udenfor var der bidende kulde der gnaskede løs på ens hud for at gøre skade på en, så man ville ende med at dø. Chanel havde aldrig set verden udenfor som værne farlig.. men hun følte det nu, hun følte kulden og ensomheden... hvordan alt var sort og gråt.

Alt var taget fra hende og hun ejede ikke mere sig selv. Jace var hendes herre nu, hendes værge... hendes ejer. Hun følte sig ikke mere fri, hun følte sig.. som en fugl fanget i et bur, et stort smukt bur... men stadig fanget. Ligesom den historie med en mand der fanget en smuk fugl der sang fantastisk. Fangede den og ville have den til at synge for ham hver dag, men da den blev fanget.... var den ikke ligeså smuk som før, den sang heller ikke, nej.. den var ikke mere fri og havde ingen grund til at synge, selvom den boede i et bur så smukt.. så var livet som fri fugl, bedre end fanget.

Langsomt trådte Chanel ind på det blanke gulv og mærkede varmen skyde op i de følelsesløse fødder og forsigtigt gled hendes skamfulde blik op og betragtede nu butleren der viste hende vej ned af nogle trapper. Hun fulgte ham forsigtigt og mærkede en vis frygt stige mere og mere op i hende, som fyldte den hendes krop indtil. * en dør.. * hun stod nu stiv som en statue foran en dør, den eneste dør her.. Jace måtte være omme bagved. Nænsomt, med rystende finger.. berørte Chanel dørens fine lak og strøg de blide finger hen af dets håndværk. Den føltes glat og varm, som havde nogen gang i en pejs inde bagved`?.

Hun lyttede kort til døren og hørte knitren og så sig så over skuldren, mod butleren og sagde" Tak.. " Hun lod fingrene glide elegant ned til det kolde håndtag og trak så ned i det, efter at ha fået fingrene gledet rundt om det.. og der åbnede hun så døren og blev i møde kommet med sådan en tryk bølge af varme. Hun rødmede over kinderne af bare kulde og varme, stødende mod hinanden inde i hendes spinkle krop og nu... stod hun ansigt til ansigt med den forførende men dog utrolig ondskabsfulde Jace.

Hun så flovt ned efter kort tid og hørte døren lukke bagved sig med et bestemt ' klik '. "mhm.. " hun sank en gang og gav en nervøs lyd fra sig, af overraskelse over at hun virkelig var gået ned til Jace frivilligt. Her stod hun nu... med de lange bare stænger blottet, smurt ind i blod fra hans kærlige ansatte. Hvid skjorte dækkende til midt på hendes lår og nogle knapper revet ud, samt det lange rød bølgende hår, læggende tungt og fyldigt om hendes udstrakte hals der havde 2 fine mærker på siden fra Jace 2 afteners besøg.

Hun tog sig flovt til kraven af den hvide skjorte og så hen af mod pejsen og sagde så for at lette stemningen skønt.. hun allerede vidste at en straf måtte vente hende" Så.. så du har pejs her nede? " hun smilede lidt varsomt og bed sig i den fyldige underlæbe, der så småt var ved at genoptage varme igen. Hendes finger var flettet let sammen foran hende, ved hendes skød.. beskyttende.. som prøvede hun at gemme sig som en lille engle, eller måske forsvarsløs dådyr.. ventende... på sin straf.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 4 feb 2012 - 15:26

Jace rejste sig op da døren sprang op og Chanel trådte ind, efterfulgt af den butler han havde sandt af sted efter hende. Om det var med vilje, eller om det bare var en ting han gjorde ubevidst, var ikke til at vide, men så snart hun var trådt ind af døren, satte de døde øjne sig fast på pigebarnet der var smurt ind i blod. Sprøjtede det virkeligt så meget. Jace måtte jo vide det, han var jo vampyr, og havde dræbt mange flere end der var på den lille ti-tabel. Han vidste at blod ikke ligefrem sprøjtede på den måde, men måske havde Chanel bare været meget makaber? Jace havde ikke kigget op kroppene, men bare sendt dem af sted så hurtigt som det kunne lade sig gøre. Han havde ikke tænkt på at mennesket havde dræbt på en så makaber måde, men selvfølgelig gjorde det det. De havde trang og brug for at føle magt.
"Velkommen tilbage smukke." Et falsk glædeligt smil gled over mandens blege læber. Med hurtige lange skridt, gik han hen til Chanel, og kiggede kort ned af hendes krop, før han til sidst sluttede ved hendes ansigt. Selvom man ikke kunne se det, var Jace overrasket over at hun var vænt tilbage. Lige ind i bjørnens gab. Det var ikke naturligt. Var pigebarnet syg? Tanken lå i baghoved på ham, mens han fokuserede mod kvinden.
"Du bryder dig tydeligvis ikke om fugle rollen kan jeg se." Konstaterede han, og skiftede vægten på den anden fod. "Jeg har et andet forslag til dig så." Omhyggelig begyndte Jace en runde omkring den blodige pige, før han stak hænderne ned i lommen. Han overvejede kort om han skulle fortælle hende det nu, eller om han skulle sikre sig at hun ... Tankerne stoppede, og Jace var på få sekunder henne ved sofaen igen, hvor han satte sig, mageligt tilbagelænet. "[color=red][Er du sikker på at du ikke vil lege min leg?/color]" Spurgte han. Det ville være en skam hvis hun stadig benægtede, for han ville kunne se masser af sjov, hvis hun da endelig ville, men hun ville sikkert ikke. hun ville absolut gøre det svært for sig selv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 4 feb 2012 - 18:08

Mens de kolde døde øjne studerede hendes blodige krop.. stod Chanel foran ham, stiv som en statue... stiv af skræk over hvad han ville gøre mod hende. Hun huskede hvordan en lille nål ind i ens blodåre kunne skabe kaos vis man trak den ud og blodet ville sprøjte... men hun huskede også hvordan hun havde dræbt to af hans ansatte med sådan en vrede og umenneskelighed.. hvordan hun var blevet ved med at skære i dem, stikke dem... dræbe dem. Hun tog sig kort til hovedet da hans ord kom. Hun ville ikke høre dem, hun ville ikke være dette bæst han langsomt havde udvilket hende til.

Hun mærkede sin krop give efter og hun faldt på knæ og støttede med armene foran sig, for ikke at ende med hovedet frontalt mod gulvets hårde ydre. * jeg kan ikke mere * hun følte sin krop ryste og tårne strømmede endnu en gang, i det de blanke nøddebrune øjne så hen af mod Jace der sad elegant og afslappet i læder sofaen foran pejsen. "Jeg.. jeg gir op! okay.. jeg kan ikke mere!" hun skrig nærmest dette ud, skrig af sine lungers fulde kræft og krøb så sammen for at græde... græde over hvad hun var blevet og hvor ynkelig hun havde været, i den tro at hun havde troet hun nogensinde kunne komme tæt nok på at dræbe Jace.

" Jeg din okay... jeg.. gir op, du alt for stærk og jeg kan ikke klare mere.. jeg vil ikke ende med at blive et monster som dig " Hun så kort op mod ham og strøg sine tåre væk og blev så siddende som en artig lille kat. Hun sad blot der og betragtede Jace med sine blanke øjne og ventede på at høre hvad han havde at sige. *Hvilket forslag havde han mon.. * hun tog sig til hovedet endnu engang og begravede sit ansigt i de mange fingers skygge og tænkte * Det ligemeget nu.. det er bestemt.. nu jeg hans.. drikke ting.. forevigt *.

Hun følte sig svagelig og hun mærkede allerede hvordan hver enkel lille sult skrig ud efter mad og hendes krop var afkræftet og banket godt igennem.. hun kunne simpelthen ikke klare mere, ikke som menneske... ikke som kvinde. " Men.. vis jeg skal være din.. så skal du også give mig tilladelse til at forlade dette sted... i ny og næ, samt jeg vil gerne have lov til at begynde på en uddannelse... sådan så jeg ikke ender med at blive en af de... de tøser der lever af en anden mands penge.. " hun så væk i skam og følte skam at det blot var en retfærdig... requist.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum