Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 9:53 by Charmeine Love

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 9:43 by Cherish Radcliff

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Yesterday at 23:00 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Yesterday at 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240114 indlæg in 12012 subjects

Forgotten memories

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Ons 11 jan 2012 - 22:21

Tid # 23:48
Vejr # Mørkt, koldt, Regn
Sted # Hospitalet i Di Morga - Gågaden(Terre
Omgivelser # Halv dødt rundt omkring
Beklædning # Hvidt patient tøj(En slags kjole med åben ryg

Forbeholdt til - Jace

Regnen gled langsomt ned af vinduer og ramte blidt folk når den faldt majestætisk fra den mørke himmel med de grå skyer, der skjulte månen der nu havde overtaget i stedet for den lysende sol med de varme stråler der plejede at slikke folks hud varm og brun. Regnen var kold ligeså var de sort slangede gadeveje udenfor med de hvide striber og de hurtige biler med stille siddende folk inden i. Folk passede altid sig selv, de tog sig aldrig tid til at hjælpe mennesker i nød... for det meste. Nej, ingen tænkte på alle de syge folk der hver dag blev indlagt på hospitalet, dem der mistede en elsker, en ven, et familie medlem, dem der mistede dem selv til jorden og derefter blev spist under jorden, af jordens mest lavtstående væsner i verden. Insekter, biller, larver, klamme ulækre dyr der for det meste levede af at spise andres kompost, andres... skrald. Denne dag var ikke anderledes i forhold til andre. Dødstallene var steget groft på det sidste, dog siden den unge herre Zane nu var trådt til tronen, syntes det at dale med de mange regler igen, ingen turde at modsige den sort hudet kriger eller hans tropper for ikke at sige elsker og muligvis samlever elverinde.

Lyden af en helikopter fyldte den sort omslugende himmel og lyden af læger og en metallisk seng blev bragt ud på P-pladsen foran det store Hospital i Terre. Folk strømmede til, både læger men også nysgerrige, andre var dog tilskuer i vinduerne på det flere etagers høje hospital og nogle... var blot stille læggende i lig poser eller lige afgået ved døden. Helikopteren havde bragt en ung pige med sig, en pige der boede med sin elskede familie udenfor Terre, et stykke vej væk fra selveste denne grumme by hendes elskede mor havde advaret hende om. Sygeplejersker stod til for at hjælpe den stakkels pige der lå livløs i sengen, indenfor. Luft blev givet igennem en tyk gennemsigtig hvid slange stukket ned i halsen, mens en klemte på en rund flaske ligene facon der skulle skubbe luften ned i lungerne så den unge pige ikke ville ende med at dø. Pigen havde bølgende naturligt rødt hår og en bleg hvid hudfarve, næsten som porcelæn undtagen... sporene af sort aske rundt omkring på den smukke hud. Tøjet var krøllet og noget var revet i stykker, der lå små blodpletter omkring på pigens kønne ansigt, over de høje kindben og ned over hendes tøj. Efter noget tid fik de hende bragt ind på en stue for hende selv og der klædte de hende af, dog kun de kvindelige sygeplejersker hjalp med dette og vaskede det af de nu kunne med en våd badesvamp og klud, samt iførte hende hvidt patient tøj, en slags kjole med åben ryg, eftersom pigen endnu ikke var vågen og derfor ikke endnu kunne blive trukket i de normale bukser og tank top.

5 timer efter.

* Nej mor, bliv... gå ikke fra mig * De blege lidt grålige øjenlåg flakkede let i et stadie af dybsøvn og vågenhed. * Hvad har du gjort!? dit uhyre * De klaver smalle finger gled langsomt over den bløde dyne der var trukket over den kolde pige. * Nej mor.. forlad mig ikke.. mor.. * De grålige øjenlåg gled langsomt op. * Hvor er jeg?.. hvorfor er her så lyst * Langsomt gled den højre hånd op foran ansigtet, beskyttende mod det hellige lys der blændet hende fra ovn... men da øjnene endelig gik fra den søvnige sløret tilstand til et klart overblik, opdagede hun at det ikke var himlen hun var havnet i men nærmere et hospital?. * Hvor er jeg.. hvad skete der? *
Det sidste hun kunne huske var... intet?.

Chanel satte sig forsigtigt op og tog sig til den dunkende pande, den havde fået et ovnlig slag. Måske det var netop dette der var skyld i at hun intet huskede, end ikke noget om sig selv?. Langsomt gled de vaklende bambi ben ud til siden og prøvede at træde varsomt hen af mod et spejl ikke så langt væk fra hende. Hendes tynde finger fik endelig fat i det, efter en god gangs strækken med den svage arm. Hendes finger gled langsomt rundt over den bløde dog følsomme hud, da hun endelig kunne betragte sig selv. Det var som om hun et øjeblik fik et flashback om nogen eller noget? men det eneste hun kunne komme frem til eller høre var Chanel. " Chanel.. ? " Den unge piges accent var fransk og det var tydeligt at høre i hvert et eneste lille ord hun udtalte, dog havde hun kun nået at åbne munden så vidt og udstøde dette Chanel, mærkevare eller navn.. det anede hun ingen gang selv, fordi alt om hende selv var gået død, dog ikke alt om verden?.
Hun så kort ned af sig selv og hostede let. I det hun førte hånden op til de lyse blege læber fik hun øje på en slange der langsomt gled ind i hendes hud, forsigtigt gled noget gennemsigtig stas med. * Vand? * Hun tog forsigtigt fat i slangen og gik bagud og så kort rundt og tog sig igen til hovedet i det hun hørte folk udenfor snakke om hende... om at hun var vågen og nu skulle til at blive spurgt om alt muligt og blodet?!.. Hun havde ikke dræbt nogen eller noget? havde hun. Ville hun nu blive indlagt som sindssyg patient.. hvad ville der ske med hende.

Chanel så hurtigt rundt og trak de sidste små elektroder ud her og der og skubbede så hårdt døren op og satte i løb. Hun anede ikke hvor hun skulle hen indtil hun så EXIT skiltet hen over en dør, det var sikkert trappen, så hun farede mod den så hurtigt hendes svagelige ben nu kunne bære hende, mens folk bagved hende råbte og pegede mod hende. * hvem er jeg?.... hvor er jeg? *

Da hun endelig nåede udenfor faldt hun næsten lige foran hospitalet og endte med at drejede sig rundt på ryggen og kiggede nu direkte op i den grålige himmel og så den torn høje bygning. Heldigt for hende at hun kun havde lagt på 2 etage. * Terre... * Hun huskede denne bygning, hun havde faktisk set denne bygning men kun ude fra, kun lige da de passerede den?.

Hun fik sig hurtigt stablet på bene og mærkede adrenalinen pumpe rundt i hendes lille menneske krop. hun havde slået hul på begge sine knæ og fået små hudafskrabninger men hun overlevede, hendes pumpende hjerte og det hurtigt strømmende blod der gled rundt i den lille krop, gjorde det næsten umuligt for hende at lægge mærke til den sviende smerte der gled ind og legede med hendes nerver og hendes smerte kammer.

Hurtigt gled hun imellem folk der så uforstående på hende og nogle prøvede at tage fat i hende men hun var for hurtig. Hun ville væk, væk fra alting, væk fra de mærkelige mennesker rundt omkring. Hun ville blot huske igen, huske hvem eller hvad hun var.. hvad der var sket og hvem´s blod der havde været på hende. Da hun endelig var nået et stykke og nu var gennemblødt, gled hendes hjerterytme endelig ned igen og hun fandt sikkerhed inde i en gyde i dens beskidte hjørne hvor kun en gammel våd papkasse var der som underlag til at sidde på. Chanel så forvirret og skrækslagen rundt med de nøddebrune øjne mens de bølgende hår lå dryppende ned af hendes ansigt og skuldre, ryg og krop. Hun følte nu den enorme kulde der gled igennem gader og hendes fødder føltes umulige at stå på, de var så for frosne og kolde at de sikkert ville falde af eller knuses vis hun prøvede at rejse sig op.
De gyldne saltede tåre gled ned i store strømme som bare fanden da det endelig gik op for hende hvor alene hun var, hvor hjælpeløs hun nu var blevet og hvor dum hun havde været ved at stikke af fra det sikre hospital. Hun rystede over hele kroppen som havde hun fået et anfald næsten og hendes åndedræt gled hurtigere end normalt, som var hun gået i ren chok? nærmest hyperventileret.
* Hjælp... *


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Tors 12 jan 2012 - 11:31

BEMÆRK!
Vold indgår i emnet senerehen.


Forklar.” Vampyrens stemme var kold som is, mens hans spiddede manden foran ham med blikket, der krympede sammen i stolen. I længere tid kom der intet svar fra manden, hvilke havde en irriterende effekt på vampyren, der gav sig til udtryk med en lav snerren. Manden krøb længere ned i stolen, så han lige så godt kunne forsvinde væk under bordet, frem for at blive siddende på stolen. Hvis den ynkelige mand havde ventet få sekunder mere, ville han havde kunne mærke et solidt spark på foden, hvorefter han ville falde bagover på stolen. ” Manden sagde at han ikke kunne, stedet var bevogtet af sikkerheds folk, de prøvede fem gange uden held.” Svarede manden med let rystende stemme. Han stirrede med store øjne op på vampyren, der så tydeligt irriteret ud. ” Idioter!” Hvæsede vampyren lidt efter, og stirrede hårdt på manden, der krøb længere ned i stolen. ” Du sagde de var ufejlbarlige!” Vampyrens kæber var spændt, mens hans tænder var presset hårdt mod hinanden. Da hans eneste reaktion han fik fra manden var et bange blik, hørtes et irriteret suk. Til menneskets lettelse kunne han se at herren slappede lidt mere af i kroppen, som virkede knap så spændt.
Jace brugte et minuts tid ved at tænke, før han rettede sin fulde opmærksomhed mod mennesket foran ham igen. Han lod fingrespidserne presses mod hinanden, mens han lænede sig frem, og betragtede kort manden, der sad afventende på sin stol, i en nu mere ret stilling. ”Nu gør du som følgende. Ganske enkelt … Snak med ham, og få ham til at gøre det ordentligt denne gang.” Jace kiggede advarende på manden, som straks forstod den sidste hentydning. ”Gå så …” Efter kommandoen fik menneske manden pludselig travlt med at komme på bene og nærmest flygte ud af cafeen, hvor de havde siddet og fået en lille drik. Da manden var forsvundet ud af døren, lænede Jace sig tilbage i stolen, og sukkede. Han blev siddende i et par minutter, før han rejste sig op, og forlod cafeen.

Han trak den sorte jakke på, mens han med lange skridt gik ned af gaden, udenfor cafeen. Mørket havde for længst lukket sig over byen, der henlå i mørke, men det generede ikke overraskende ikke Jace, da han selv var en af nattens børn. Hænderne gled ned i jakken, mens han hurtigt passerede de øde gader, til han nåde længere ind i byens centrum. Trods mørket og klokken var mange, var der alligevel en del inde i hjertet af Terre. Jace stoppede op og kiggede rundt, før han besluttede sig for at finde et muligt bytte. Han rode lidt rundt i det blonde pjusket hår, før hans øjne satte sig fast på et muligt bytte der gik længere nede af gaden. Ensom og efterladt. Et ildevarslende smil gled over hans læber, mens han satte efter ham i et roligt afslappet tempo, der ikke afslørede noget.

Efter et par minutter, var Jace kommet op på siden af sit bytte og smilede venligt til personen. Alt for venligt. Efter at hans mørke øjne kort havde hvilet på offeret, vendte han blikket væk fra personen og søgte efter et sted at slå til, men hans øjne nåde ikke så langt, før hans fintfølende næse opfangede en sød luft af engel. Det fik straks hans tænder til at løbe i vand. Han smilede glædeligt for sig selv, og skiftede målet ud. Han kunne mærke at hans tænder langsomt gled frem ved hans gummer, men han valgte at holde dem skjult, ved at holde munden lukket. Han fulgte som en hund duften af det søde kød ind i nogle gyder der pressede mørket mere sammen, så det blev mere intenst. Mørket ville have været en irriterende faktor hvis det ikke var fordi at han havde sit gode nattesyn, der hjalp ham med at lyse det hele en smugle mere op, samt hans andre sanser var behjælpsomme.

Lyden af nogle vejrtrækninger nåde langt om længe Jace øre, mens duften af engel samtidig blev stærkere. Langsomt listede han sig nærmere, med næsten lydløse skridt, der førte ham over til væggen, hvor der sad en skikkelse på et stykke gammelt halv vådt stykke pap. De gennemsigtige tåre løb ned af pigens kinder og kastede så refleksioner af lys. Jace overvejede kort hvordan han ville gå frem på. Taktikken blev hurtigt afgjort, mens han satte sig ned foran pigen og kæmpede for at få tænderne til at forsvinde igen, hvilke næsten lykkes, men i ly af mørket ville de sikkert ikke være specielt synlige, det håbede han ikke. ” Hvad laver du her? ” Spurgte han, og forsøgte at lyde omsorgsfuld, mens hans blik gled ned af pigens tøj. Hun var iklædt hvad der kunne minde om hospitals tøj. Pigebarnet lignede også en der kom fra sådan et sted, med vide kliniske værktøjer og kittelklædte personer, der ragede rundt i folks indre kropsdele. Ulækkert. Jace ville have blodet, og så måtte alle de andre kropsdele gerne holde sig langt væk, ved dem der syntes det var sjovt at lege med dem, og mente de havde forstand på alt det.


Sidst rettet af Jace Søn 29 jan 2012 - 0:43, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Tors 12 jan 2012 - 13:26

* hvor er jeg... hvem er jeg.. * De samme ting gled igennem det lille kønne hoved og de ville ikke stoppe, ligeså ville den tørre hoste heller ikke stoppe? som havde hun indåndet noget giftigt, hvilket hun havde, eftersom hun var blevet fundet i et næsten nedbrændt hus, dog heldigt for hende havde hun ikke nået at indånde for meget til at dø, men man kunne vel os sige uheldigt fordi der var skam to andre personer der omkom i brænden, nemlig en mand og en kvinde. Kvinden så ud til at være blevet dræbt og manden havde fået en af de lange hus søjler over sig før han havde nået at kunne slippe ud. Intet af dette huskede Chanel.. nej hun huskede end ikke sig selv, hendes hukommelse, hendes minder, alt var forladt, alt var tomt inde i hende.

Det lange bølgende røde hår lå stadig klistrende ind til den følsomme og nu næsten iskolde hud. De små skælv syntes at være stillet af og var nu erstattet af små støn efter vejret. Kulden var ulidelig og vis hun ikke fik taget mod til at rejse sig op, ville hun sikkert dø denne smukke nat, badet i regnen fra ovn og læggende med skadedyrene ved disse... labyrint gående gyder hun havde viklet sig ind i og nu ikke anede hvordan hun kom ud af?. Dog da lyden af sko gled over det knasende underlag af stien mod hende, løftede hun sørgmodigt sit lille hoved og kiggede forsigtigt mod den fremmede herre, der endte med at gå på hug ned foran hende og langsomt gled der nogle dejlige ord over hans fine læber og den blide mandestemme fortryllede sig ind i hendes hjerte og gjorde hende varm et kort sekund. " Jeg.. jeg stak af " hun så kort væk fra ham og på en måde følte hun sig truet, men på en måde følte hun sig også sikker i nærheden af denne fremmed, skønt... han aldrig ville lægge en hånd på hende, sådan som hun så ud nu. Hendes skønhed hun havde arvet fra sin mor var forlængst gemt væk blandt skidtet og snavset der var tværet rundt omkring i det blege ansigt, efter et desperat forsøg på at fjerne tåre der blot strømmede videre som et strømmende vandfald ved dets ende.

Langsomt gled Chanel tæt på den unge herre og så ham nu direkte ind i øjnene, med de blide nøddebrune øjne hun nu besad og de beskidte dog ellers fine negle gled langsomt mod ham i det hun fik viklet sine finger ind i hans jakkes stof og tog blidt fat og sagde så med en alvorlig tone dog med et vist uskyldigt strejf " Har du set mig før... ved de hvem jeg er sir? " hun håbede han vidste det, hun håbede inderligt at han vidste hvem hun var. Hvorfor ville han ellers gå hen og snakke til en fremmede midt i en gyde?.. Det ville da være yderst mærkeligt vis han ikke kendte hende? vis han ikke... anede hvem hun var men alligevel spurgte hende hvad hun lavede her i stedet for at spørge det mest indlysende spørgsmål.. hvem var hun.

Vis hans ord ville blive tavse og hans svar ville blive at han ikke kendte hende, så ville hendes hånd der havde fat i hans jakke, langsomt falde til jorden og tårerne ville igen gøre de nøddebrune øjne blanke for så at lade regn dråberne blande sig med tårerne der langsomt begyndte at glide igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 13 jan 2012 - 17:35

Jace sad i et par sekunder i stilhed, mens han tyggede lidt på de svar der var givet til ham. Egentligt var det ikke nogle han kunne bruge til noget, han havde bare spurgt som en intro til hans skuespil. Et skuespil som på en eller anden måde skulle ende med at kunne give ham noget, meget gerne noget af hendes blod. Pigens duft tirrede ham, mens han sad og betragtede hende. Han var ikke rigtig sikker på hvad han skulle gøre for at komme videre, men hjælpen kom før han næsten havde fået tænkt tanken færdig. Jace måtte virkelig kæmpe, for ikke at juble højlydt over at hun ligefrem serverede ham det. Det lykkes ham at holde masken, mens han hjerne søgte efter nogle ord han kunne bruge til at skabe den verden han ville lede pigebarnet ind i.
Jeg ved hvem du er.” Ordne blev omhyggeligt valgt, mens han konstant havde øjne rettet mod pigen, for at se hvordan hun reagerede. ”Du kommer fra Paris. Du skulle tage toget til Terre, for at studere. De ville gerne have at du skulle prøve at bo et andet sted end i hjertet af Paris, derfor kontaktede de mig, for at høre om du kunne bo hos mig. På vejen her hen har forulykkede det tog du var i. Du blev fløjet til hospitalet som en af de eneste få overlevende, men som du selv siger flygtede du kort efter. Vi har ledt efter dig i længere tid, men nu er du heldigvis fundet.” Ved den sidste sætning blev ordne dyppet i bekymring. Hvis han kunne få denne engle pige helt for sig selv ville han være tilfreds. Han vidste præcist hvad han ville med hende. Han ville uden problemer give hende alt, bare han fik hendes blod, det var det eneste han ville have.
Jace sad spændt og kiggede på pigen, for at se hvordan hun reagerede. Han afprøvede hende. Han ville se hvor godtroende og naiv hun var. Trods han var optaget af hende for at være sikker på at han ikke trådte forkert, udformede de videre skridt sig stadig i hans hoved. ”Jeg må nok heller ringe til hospitalet og sige at du er fundet.” Han greb ned i sin jakke lomme og fiskede en mobiltelefon frem, hvor han trykkede et nummer ind. Telefonen ringede et par gange, før der var en mand i den anden ende der tog røret. ”Jeg har fundet hende …” Manden i den anden ende lød tydeligvis overrasket, men også forvirret. Det var ikke hospitalet Jace havde ringet til, men en af hans butler, der passede hans hjem når han var ude. ”Jeg tager hende med hjem.” Samtalen blev derefter sluttet ved at Jace trykkede på afbryder knappen, og gemte telefonen væk.
Jace der spillede på en løgn, anede ikke hvem det var han havde fundet, så han måtte træde forsigtigt for at få det hele til at hænge sammen. Efter omhyggeligt at have gennemtænkt det, skilte han lidt efter de kolde læber, for at lade et spørgsmål glide ud over dem. ”Hvad vil du have jeg skal kalde dig?” Det var ganske enkelt en anden måde at finde ud af hvad hun hed. Han kunne ikke rigtig spørge hende om hvad hun hed, hvis han skulle forstille at kende hendes familie. Han måtte hjem og finde ud af hvad der præcist var sket. Han vidste ikke hvor hun kom fra eller noget, men der var sket et uheld. Medierne var normalt ikke dem der lod uheld af nogle form slippe væk. Det burde ikke være svært at finde ud af hvad der præcist var sket, samt at finde information omkring pigens forældre og familie. Den store prøve lå i at overbevise hende i at han talte sandt, og holde hende væk kilder der fortalte hende om omverden. Han blev nød til at lukke hende inde, så hun blev afskærmet for omverden. Først senere kunne han slippe hende mere løs.
Lad os få dig hjem, du bliver syg af at sidde her.” Jace rettede sig op, og rakte en hånd frem mod pigen for at hjælpe ende på bene. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok med at få hende hjem, for hvis han først fik hende derind, så var hun hans. Hans offer, hans blod, hans. Han kæmpede for at skjule et smil, der truede med at bryde frem på hans læber. Han glæde sig allerede. Da han fik hende op at stå, støttede han hende, hvis hun ikke selv kunne holde sig oprejst. Han var omhyggelig med at sikre sig at pigen ikke berørte mere af hans hud, da hans hænder sagtens kunne være kolde, men det kunne hele hans krop næppe være. Derfor måtte han være påpasselig til hun var hans. Til hun var sprunget i fælden med begge ben.
At mærke hendes hud så tæt på, fik tørsten til at kradse i hans hals, men han tvang tænderne væk, sammen med tørsten, og førte hende ud af gyden, hvor han langsomt førte hende over mod en stor sort BMW der holdte nogle hundrede meter væk. Den stod på bagsiden af den café han før havde siddet på. Døren blev åbnet, så han blidt kunne få den spinkle pige ind på sædet. Derefter lukkede han døren, efter at have sikret sig at døren ikke ville kunne åbnes indefra, via børnelås. Derefter satte han sig ind i bilen, og skruede helt op for varmen, for at sikre sig at hun fik varmen hurtigst muligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 13 jan 2012 - 18:08

Regnen gled langsomt ned af hendes ansigt mens hun ventede utålmodigt på et svar fra den blege fyrs læber. Hans øjne var kolde som is, hans fremtræden var slesk og hans talegave var fornem og meget fristende. Hans ord velvalgte og velovervejet med sikkerhed. Han var selvsikker og meget overbevisende da han sagde at han netop vidste hvem hun var. Et glimt af fryd og håb blev tændt inde i de nøddebrune øjne på den rødhåret tøs han sad overfor. Hendes smalle forfrosne finger gled langsomt ned af hans jakke og lyden af våd stof kunne skam høres i det hun satte sig udmattet tilbage. Hendes ben føltes lamme og kolde, efter at ha været udenfor i næsten en halv time nu. * Han kender mig... han ved hvem jeg er.. * hun lukkede de tunge øjenlåg ned over de blanke øjne et kort sekund, blot for at sunde sig lidt over den lettet nyhed. Langsomt begyndte billeder at udfolde sig inde i pigens hoved. Billeder af løgne og bedrag, men hun kunne dog ikke se igennem dem, de passede så perfekt på netop det hun havde hørt imens hun var bevidstløs. Blodpletter, ingen overlevende, uheldig, helikopter. Hun åbnede langsomt øjnene og betragtede nu den høje herre da han trak sin telefon frem. En meget moderne og fornem telefon der passede til den fine herre foran hende.

Ordene flød igennem hovedet på Chanel. ' fundet hende '... ' tager hende med hjem '.. Hun anede ikke mere hvad hjem egenlig var? fordi hendes. Hendes hjem var jo langt væk og ligeså var hendes forældre og de minder hun havde med dem. Alt var sløret, men en ting var sikker. Denne mand overfor hende prøvede at redde hende, ville redde hende. Et lille uskyldigt smil gled langsomt over de forfrosne blå læber, der langsomt var begyndt at revne så elegant uden på at vis man rørte ved dem... ville de føles som skorper, som sår. " Chanel ... " Det var det eneste der gik igennem hendes hoved lige nu, dette måtte være hendes navn. Manden kendte måske kun til hendes efternavn eller os valgte han at hun netop måtte kalde sig selv hvad hun ville i denne by af... drømme. Chanel var hendes navn, men alt andet syntes at være sløret, alt andet end netop den historie som denne mand havde fortalt hende, den historie der hang så godt sammen med hendes mistede minder og erindring?.

Chanel så kort op mod Jace, undrende over hvad han mente? men igen slog kulden ind, da hun prøvede at rejse sig og endte med at falde direkte ind mod Jace´s veltrænet bryst. Hans overkrop var hård, hård som sten. Hun mærkede flovheden stige op i sig, fordi selv om hun var forvirret kunne hun jo stadig føle og hun var jo en pige ?. Langsomt gled hun ind til Jace da han tog hende op i sine stærke arme. Hans hænder var kolde som is, næsten umenneskelige kolde?, men han måtte vel også fryse dem halvt af eftersom han måtte ha ledt efter hende siden hun stak af fra hospitalet og sådan, der var jo ingen andre forklaringer til netop denne ting?. Forsigtigt lod hun sig sætte ind i bilen og betragtede Jace da han fiflede med noget og så lukkede døren?. Hvad han lavede anede hun egenlig ikke, eftersom hun næsten aldrig var ude og køre i en bil, så netop dette ville hun spørge ham om, men hurtigt blev hendes nysgerrighed vendt om mod et andet emne. * hans navn, hvad pokker er hans navn? * hun lod de brune dådyr øjne langsomt glide hen på Jace da han satte sig ind i bilen og tændte for varmen og netop her spurgte hun " Hvad er dit navn egenlig? " hun lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham, mens hun mærkede sine fødder begynde at stikke og hendes hænders følsomme hud prikke og nærmest lege med varmen der slikkede mod hendes porcelæns hvide hud denne gang.

Mens de kørte kunne Chanel ikke fjerne blikket fra den unge herre ved hendes side, han var vidunderlig at beskue, ja.. blot at være i hans selvskab var skam nok til at gøre hende helt blød i knæene men sådan en virkning havde han vel på de fleste kvinder. Han var en smooth talker, det havde hun allerede opdaget den første gang han åbnede munden og lod hans mandelige stemme glide ud som var den skabt til at smøre sig ind og klemme og ens hjerte og få blodet til at blusse op og glide hurtigere rundt end det skulle. Hendes puls steg hurtigere i takt med at bilen også blev varmere. Langsomt vendte hun blikket væk fra Jace og sagde så " Når vi kommer hen til dit hjem, er det så i orden vis jeg tager et bad og derefter måske låner nogle klæder til min halv nøgne krop? " hendes blanke øjne så kort hen på Jace, blot et øjeblik, for så at fjerne sig igen og rødmen fremviste sig i de fine kinder.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 13 jan 2012 - 22:32

Jace vendte sig om i sædet, da han hørte Chanels stemme ved sin side. Han drejede halvt hoved om mod hende, mens han satte nøglen i, og drejede den rundt. Da den første lave brummen fra motoren havde dæmpet sig, skilte han læberne. "Jace ... " Speederen blev trådt let i bund, mens han elegant drejede ud mod midten af vejen, og kørte igennem de indviklet små veje, for lidt efter at komme ud på nogle større veje, der førte dem ud af byen.
Mens Jace sad og stirrede ud af fortruden, da det var ganske normalt at mennesker kiggede ud af forruden mens de kørte, kunne han mærke hendes gyldne øjne brande sig ind i siden på ham. Han lod hende stirre til hun besluttede sig for at nu var han kedelig at glo på, eller at der kom noget i vejen, der forhindrede hende i at holde blikket rettet mod ham. I lang tid sad de tavse, til Chanel pludselig brød tavsheden, og tiltrak sig Jace blik. "Selvfølgelig må du det." Han flyttede kort varigt blikket tilbage til vejen, før han igen rettede det mod pigebarnet, for at tilføje. "Teknisk set er det jo også dit hjem." Han gav et lille smil, der kort dansede over hans læber, før det igen forsvandt i den anden mundvige, og han rettede sine mørke øjne mod vejen foran som passerede i høj fart. Alt for høj fart, men som en hver anden mand, elskede han fart. Han lænede sig behageligt tilbage i det bløde læder sæde, som man let blev presset imod. Bilen fløj hen over de øde landeveje i alt for høj fart, til de lidt efter kunne se et gammel, men renoveret guds torne sig op over dem. Med et hårdt drej med rettet, og hvinene jul, drejede vendte han julene ind på den lille private allé der førte op mod den store gamle bygning, der dog efter de seneste par år, var blevet moderniseret efter alle kunstens regler.
Han førte ind i en stor gård, hvor han stoppede bilen, og gik om på den anden side af bilen, for at åbne døren, inden Chanel ville forsøge at komme ud. Det ville ikke ligefrem være godt hvis hun opdagede han havde låst hende inde i bilen, hvilke nok ikke ligefrem ville hjælpe på det hele. Han åbnede hurtigt døren, og hjalp Chanel ud. Han førte hende op af nogle store trapper, til en enorm indgangs dør, som blev åbnet af en ung kvinde der stod på den anden side og ventede på dem. "Velkommen Sir." Kvinden bukkede formelt, og betragtede Chanel med let glødene øjne. En advarende snerren kunne høres fra Jace, før han trak Chanel forbi stue pigen, som han sendte et advarende blik over skulderen.
"Lad være med at bekymre dig om de ansatte, de skal nok holde fingrende fra dig." Jace stemme var lav, mens han førte pigebarnet igennem det alt alt for store bolig. Man kunne udemærket bo mindst tyve personer, og stadig have masser af plads. Chanel ville nok bemærke, som de kom igennem rummene, var alle møblerne gamle og yderst velholdte. De stod blankpudset og perfekte og blot ventede på at man skulle sætte sig i dem. Det var dog ikke sådan hele gudset var holdt. Hvis man gik over i det Jace kaldte hans private gemakker, ville man se det modsatte af hvad man så i de, om man ville, offentlige gemakker. Dyre, nye og moderne møbler. Modsætninger når det kom til tidsalder, men noget han selv elskede. Dem der forlod stedet med livet i behold troede at hele boligen var indrettet som i gamle dage, men dem der aldrig kom ud, ville vide at det var løgn. Hvis alt ville gå efter planen, ville Chanel være den første til at kende til begge siderne.
Jace stoppede efter en fem minutter lang gårtur op ved en trædør. "Det er et af badeværelserne, alt hvad du skal bruge er der inde." Som de eneste rum i husets ældre indrettet del, var badeværelserne moderne, men dog med et gammelt udseende. Selv hade han de gamle tiders badefaciliteter, hvilke var derfor Jace havde postet en hulens masse penge i at få lagt vandsystem i hele boligen, samt el og varme. Egentligt behøvede man ikke at tænde varmen i pejsene der stod rundt omkring, da der var gulvvarme og andet teknologisk udstyr, men da han alligevel skulle have renoveret stedet, for at det ikke faldt fra hinanden, havde han fået det smidt ind samtidig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 13 jan 2012 - 23:30

Den sorte bil gled langsomt ud i mørket og alle de forskellige smukke lys forsvandt, som havde det aldrig.. eksisteret?. Langsomt fjernede Chanel blikket fra Jace og lod sine finger glide forsigtigt hen over ruden hvor regnen ramte den på en næsten harmonisk måde og spillede sød musik for den svagelige Chanel der sad på det sorte læder sæde der klistrede sig til hende som.. blod. Følelsen af blod sprøjtende mod hendes ansigt, boblede ind over Chanel, mens hun stirrede tomt ind i vinduet og så kun mørke samt sit eget spejlbilled i regnens små dråber. Vinduet var iskoldt, ligeså koldt som Jace´s stærke hænder var. Hun så kort men diskret mod Jace med sine blanke øjne og vendte så hurtigt blikket væk igen, dog ikke for hurtigt i sin bevægelse. * He is like the devil in sheep clothes.. * Alt ved Jace virkede for godt, men lige nu var hun alt for optaget af at indsamle varmen i den spinkle krop hun nu var født med. Varmen strømmede med en blid summen ind fra de blæserne der sad i hver side af bilen. Det føltes dejligt, den prikkende fornemmelse var næsten væk?. Da Jace vendte sit blik mod Chanel så hun kort mod ham så de ville få øjenkontakt, men der var ikke meget at sige om hans øjne, de udstrålede ikke noget specielt lige nu, ingen følelse, ingen liv... intet.

Det føltes som en døende verden udenfor i mens bilen kørte så elegant på den våde vej og vindus viskerne gled over vinduet... prøvende på at slette sporene efter de mange tusinder dråber der kolliderede så smukt mod den kolde rude og lavede en næsten gennemsigtig dug indenfor vinduet som man langsomt kunne køre sine finger hen over og så se sporene efter det. * Mit hjem.. har jeg overhovedet et mere? * Hun tog sig til panden et kort sekund og gemte hovedet lidt i de lange finger der skjulte de få tåre der kom strømmende. Selv om Jace havde fortalt hende at det kun var en tog ulykke? så kunne hun ikke glemme den tomme følelse der langsomt spredte sig inde i hende som et stort sort hul. Levede hendes elskede mor overhovedet mere?, hvordan så hendes mor egenlig ud?, hvor boede de inde i hjertet af Paris?... ville hendes mor egenlig ikke os vide at hun var kommet godt ud til den unge fyr, eller skulle hun måske lade vær med at spørge Jace om deres nummer eftersom hun alligevel ikke kunne huske numret hjem. Et spørgsmål sprang endnu engang op i den ellers spejlblanke hukommelse og langsomt gled den franske accent naturligt med ud " Jace.. hvad kom jeg her over for at studere? ". Ordene var tunge og hendes stemme var følsom og næsten knækket fra hver nyt ord hun ville sige. Man kunne høre hun var sårbar, høre at hun var knust inden i, som manglede der noget inde i den stakkels piges hjerte, som manglede hun noget vigtigt?.

Men følelsen af svigt ville langsomt fortære, den ville langsomt forsvinde og blive erstattet af en følelse af succes, af overlevelse. Hun havde været en af de få overlevende på dette tog, så derfor måtte hun også ære dem der var døde, med at vise.. at hun ikke spildede sit liv på tabte minder og det fakta at hun egenlig ikke vidste hvem hun selv var, andet end at hun hed Chanel som hendes drømme havde fortalt hende. * Alt virker så forkert men alligevel så rigtigt *. Da bilen endelig syntes at finde vej foran hans smukke gods og lyden af grus der knasede kunne høres, slog Chanel blikket op og hænderne faldt endnu engang ned i skødet på hende for da at blotte hendes syn. Hendes nye hjem var endelig kommet til skue og det var smukkere end hun havde forstillet sig, men samtidig også tusind gange større end hvad hun var van til?. Forsigtigt så hun hen mod Jace i en halv tale strøm om hvor smukt hans hjem var " Wauw Jace, dette sted er.. ? " men hun nåede aldrig længere, fordi før hun kunne komme til den konklusion at han allerede var gået ud?, hørte hun et ' Klik ' bagved sig og døren til hendes side gik elegant op. De nøddebrune øjne så med et overrasket blankt udtryk, på Jace der nu havde åbnet døren for hende. Hun gled bene til siden og trådte elegant ud. Hun blev lidt overrasket over sine egne elegante bevægelser? siden hun jo ikke huskede hvor hun besad denne fine opførsel fra men gik ud fra at det var medfødt og hendes mor havde læst hende netop disse ladylike ting hun nu kunne.

Da døren langsomt gled i igen med en ' bump ' så Chanel helt chokeret på det store gods mens hun fulgte Jace, dog ikke symetrisk, i det han gik foran hende og hun gik bagved og måbede over den flotte struktur dette mesterværk indeholdte. Langsomt trådte Chanel barfodet op på hvert kolde trin og mærkede kulden gnaske sig i hendes ryg og hendes stakkels allerede halv frosne fødder. Da de endelig nåede op til den enorme indgangs dør, så Chanel på mesterværket foran sig og skam også det der stod stift ved hendes side. Det lange bølgende røde hår gled elegant efter Chanel da hun trådte indenfor sammen med Jace og et udtryk der viste forvirring gled langsomt frem i Chanel´s ansigt, da hun syntes at kunne høre en vis snerren?. Langsomt gled hendes blik stift hen på Jace, afventende på at høre hvorfor han sagde denne lyd. " Ah.. okay " de ansatte.. det havde altså været kvinden han havde givet sådan en snerren. Mens Jace gik frem af med blikket stift rettet forud, vendte Chanel sig halvt og så over skuldren kort. Kvindens glødende øjne var som en pil direkte igennem brystet. * Ahh.. * hun tog sig kort til det nu bankende bryst, som om at hendes hjerte ikke allerede havde slået hurtigt nok da Jace kom mod hende, eller bar hende... for ikke at sige bil turen.

Da de endelig nået hen til trædøren og den blev åbnet, nikkede Chanel kort og gik så indenfor på badeværelset og sagde kort inden hun lukkede efter sig " Forresten?... hvor kan jeg finde dig bagefter". Da han havde svaret hende tilbage nikkede hun kort og lukkede så forsigtigt døren i og låste døren. Hun så kort rundt i det store badeværelse og faldt så på knæ og mærkede næseblodet dryppe fra hendes næse og så faldt hun ellers ind i alle minderne igen, stemmerne fra før

//Minder/En slags drøm [i.] er kvindelig stemme [b.] er mandelig stemme//

,, Hun er indsmurt i blod ,,
,, Skynd jer her ind!, vi har fundet en overlevende ,,
,, Ring efter en helikopter... ellers overlever hun næppe,,
,, Ilden ser påsat ud ,,
,, Den stakkels pige... den eneste overlevende ,,

Før Chanel vidste af det, gled hun tilbage i virkeligheden, som havde nogen knust et spejl foran hende og med små hurtige gisp, kom hun til den konklusion at hun endelig var vågnet op fra et helveds mareridt sendt fra selveste djævlen selv. " En drøm? .. " hun tog sig kort til hovedet, mens hendes blik syntes at være sløret, men skam ikke nok til at hun ikke opdagede blodpletterne mellem hendes udstrakte finger. * Blod.. * Hun så kort væk og rejste sig vaklende op og gik lettere hurtigt hen til toilettet og åbnede så dets bræt og brækkede sig i godt 10 til et kvarter. Da hun endelig var færdig, trak hun ud og lod vandet skylde det stinkende bræk væk og forsigtigt skubbede hun sig op og så hen af mod blodet og fik det da endelig tørt op. Det var næsten allerede blevet stift så hun var nød til at glide lidt varm vand ind i det mens hun kort fik sig et overblik over badeværelset.

2 timer senere..

Da Chanel endelig var til at se igen og hendes hud ikke mere var dækket af skidt og alt muligt andet, kunne man endelig se den smukke porcelæns hvide hud, de bløde kurver, det næsten glød røde bølgende hår, de fine dog lidt rosa pink læber, det uskyldige udtryk over det mere eller mindre dukke ligene ansigt med de store nøddebrune dådyr øjne, samt lange smukke finger med fine glas klare negle. Da hun endelig følte sig ren og duftende af alt andet end blod, røg, bræk og skidt.. Gik hun målret hen af mod et skab der stod i hjørnet og slog dets døre forsigtigt op. Frem for hendes blanke blik gled der adskillige silke kåber frem og kvindeligt undertøj lige købt fra butikkerne også?. De havde jo ventet på hende, så her stod hun og fandt sin størrelse i bh og trusser og da hun endelig havde iført sig et sæt sort undertøj, tog hun derefter fat i den første crem farvede silke kåbe og gled den langsom om hendes slanke figur og bandt den i siden ved taljen. Den gled forsigtigt ned af hendes skuldre og blottede i en lang V skæring, hendes barm og kavaler gang, samt den stramme mave med den fine navle. Chanel tog det dog ikke så hårdt, eftersom hun gerne ville sove og var sikker på at når hun fandt Jace at hun ville blive vist op til hendes soveværelse for ikke at sige værelse.

" Sir, deres gæst er ankommet " En butler kom gående ind i det rum Jace nu var i, med Chanel som sin ledsager, i det Chanel smilede høfligt og sagde" Mange tak ". Butleren gik igen efter kort tid og Chanel trådte længere frem og sagde forsigtigt " Mange tak for deres gæstfrihed.. skønt jeg har været dem sådan et stort problem fra starten Jace " hun bed sig kort i den fyldige underlæbe og lod blikket glide lidt fraværende væk... fra Jace og sagde så " Tak for tøjet og det lange bad samt din tålmodighed, men vis de vil ha mig undskyldt.. ville jeg meget gerne vises op til mit værelse, eftersom søvn falder mig så fristende ind på denne tid af natten " hun tog sig kort til sin kolde kind med den højre hånd og vendte blikket kort, i flovhed væk fra Jace.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 14 jan 2012 - 12:20

Da døren lukkede sig bag Chanel, vendte Jace sig elegant om, og gik igennem de lange gange, til han endelig fandt stuepigen der stod og snakkede med en af de andre ansatte. På grund af størrelsen på boligen og Jace manglende interesse for selv at holde bygningen ryddelig og pæn, havde han hurtigt fået ansat sig en hel del ansatte der kunne klare arbejdet for ham.
"Gå op og gør et værelse klar til vores gæst. Du skal give hende det store værelse, og fyld klædeskabet op med tøj." Jace kiggede med et fast blik på stuepigen, der nikkede, og forsvandt op af nogle trapper i overnaturlig fart, som var vampyrer kendt. Da stedet både skulle holdes om dagen, og natten, var halvdelen af de ansatte vampyrer, mens den anden halvdel var djævle. Det var de eneste to racer der befandt sig på gudset, ud over Chanel. Bare navnet fik et smil til at løbe hen over hendes læber, mens han vinkede en af butlerne efter sig. De gik ind i en af de store stuer, hvor han lod sig placere mageligt i en store sofa. "Jeg vil have du skal finde ud af alt hvad du kan finde omkring Chanel. Jeg har sagt til hende det er en tog ulykke, hvilke det næppe kan være. Find ud af om der har været nogle ulykke inden for de sidste 24 timer, og find ud af om der var nogle der overlevede." Beordrede han butleren til, som nikkede og forsvandt ud af rummet og overlod Jace til et glas klart lunt blod, som han nippede til, mens han stirrede op i det kunstfærdige loft.
Efter et kvarters tid, kom stuepigen ned, for at meddele at hun var færdig. Jace nikkede let en enkelt gang, før han viftede pigen ud af stuen, men hun forsvandt ikke til Jace irritation. "Sir?" Hendes stemme lød lidt usikker, men da hun fortsatte var den mere fast og sikker. "Skal hun blive boende?" De vidste begge hvem stuepigen hentyde til. Chanel. Jace lænede sig frem, før han rejste sig op, og gik hen mod pigen, og stirrede kort på hende, før han langsomt skilte læberne. "Ja, det skal hun." Deres blikke mødtes et kort øjeblik, før pigen slog blikket ned, og forlod rummet. Jace blev stående og kiggede efter pigen i lidt tid, før han han vendte tilbage til sin sofa, og drink han havde placeret på sofabordet, som han straks nippede til.

Jace var tilfreds. Han var meget tilfreds over dagens jagt, som godt nok ikke havde givet ham blod, men havde givet ham en lille fugl, som han ville sætte i et guldbur. Chanel var pigen han havde manglet. Da hun havde spurgt om hvilke studieretning hun havde valgt, havde han hørt hvor tom og ødelagt hun havde følt sig. Det var det perfekte grundlag. Han ville med hjælp af penge, et af menneskets mange synder, få hende til at føle sig som en prinsesse. Jace skulle være for hende, som prinsen på den hvide hest, der kom og reddet hende i nødens stund. Hun skulle have blind tiltro til ham, og vide hvor hendes plads var. Ved hans side, hvor hun kunne få alt hvad hun ville have, i betaling for hendes blod. Ideen krævede arbejde, men han var sikker på at pigen nok skulle makke ret, hun var jo blot et menneske, der tydeligvis intet huske, så han kunne skabe en illustration for hende, som hun aldrig ville kunne komme ud af, ikke hvis det hele gik som det skulle, for så ville Jace få gude status i hendes øjne.

Døren gik atter op, og butleren kom ind. Jace trak sig væk fra tankerne, og kiggede mod manden, med et afventende blik. "Hun hedder Chanel Crystilie, der stod ikke så meget om hendes forældre, ud over at de begge omkom i branden der brød ud i deres hud her i aftes. Familien bor i Frankrig, relativ tæt på Terre, hvor de var en ganske normal familie, med en jævn indkomst." Jace indtog de sparsommelige informationer, og tænkte lidt over dem. "Tak ..." Butleren forlod rummet, og lod Jace være i sine egne tanker, mens han nippede til det nu mere kolde blod. Hun havde altså ingen søskende, men en familie. Hvis den var med jævn indkomst, var den nok en kærnefamilie, hvor de holde af hinanden, og forældrene aldrig skulle skilles, da de stadig var som teenager i deres første forelskelse. Det var et udemærket grundlag. Han kunne uden problemer bygge på det, men han skulle dog sikre sig at pigen ikke havde noget stærkt bånd til nogle af forældrene, da det kunne være en fælde. Han ville dog hurtigt kunne finde ud af det, med nogle tilfældige spørgsmål.

Der gik en time, før døren igen gik op, og en ny butler trådte ind i rummet. Et halvt skridt efter ham kom Chanel, som lignede en rigtig engel. Et stort smil formede sig på Jace læber, imens han hurtigt tømte glasset, og rejste sig op. "Hvor se du dejlig ren ud nu." Jace lod blikket løbe ned over pigen, der duftede af shampo. Hendes påklædning fremviste elegant hendes smukke kurver og hendes blege hud, der passede godt til den rådhåret pige. Hun så fantastisk ud. Hun skulle nok komme til at passe perfekt ind i det gyldne bur. "Du behøver ikke takke." Jace vinkede Chanel med sig, mens han gik ud fra stuen, og førte hende igennem huset, til de kom til det store gæsteværelse. Værelset var enormt stort. Helt kvadratisk, med samme gamle udseende som rasten af den bolig hun havde været igennem. Sengen var langt større end en normal to personers seng, ligesom skabet heller ikke ligefrem var lille. Rummet indeholdte også et sminkebord hvor der stod alle mulige former for skønheds produkter og sminke. Hvis man åbnede en af skabslågerne i bordet, ville man se alle mulige hårprodukter som Chanel måske kunne få brug til. Hele rummet var tilpasset at det var et kvindelig væsen der skulle bo der inde. Hvis man fra døren gik til venstre, ville man komme til et par dobbeltdøre der ville fører ud til en stor balkong, med en fantastisk udsigt over Terre. "[color=red][Jeg håber du kan lide dit værelse./color]" Jace lod blikket løbe rundt i rummet, før han trådte væk fra døren, og stillede sig ved dørkarmen, mens han lod Chanel kigge rundt. Hvis planen gik som den skulle, ville hun efter nogle uger blive flyttet over i hans private gemakker. Men han ville dog først se om planen blev mulig. Hvis den ikke blev mulig, ville han skaffe sig af med engle pigen på en eller anden måde, eller også ville han beholde hende, men så måtte hun selv klare sig, for hvis det ikke gavnede ham, ville han ikke have nogle boende i sin bolig.
"Hvis du får brug for hjælp kan du bare spørge en af de ansatte. Informerede Jace om, mens han rettede sig op, og kiggede på armbåndsuret. Solen ville snart stå op, hvilke betød at han snart skulle se at komme hen til sig selv, hvis han ikke havde lyst til at brande op i solen.

Jace ville ikke have at Chanel endnu skulle vide hvad han var. Han ville tage en snak med hende den kommende nat om hvad han var, og måske få sig en tår blod, men lige nu ville han lade hende falde til. Et skridt af gangen. Det kunne være han måtte vente i endnu længere tid før han måtte sætte tænderne i hende, men så måtte han tage på jagt. At gå rundt med engleduften i næsen hele tiden gjorde ham utrolig sulten. Han måtte sikkert drikke oftere her i starten, da han sikkert skulle vænne sig til den nye dejlige duft i hele huset. Tanken om at hun skulle gå rundt i et hus fyldt med vampyrer gjorde kort Jace urolig, men tanken forsvandt igen. De ansatte vidste hvad der ville ske hvis de rørte hans gæster, det havde de fået fortalt og demonstreret, så der var sikkert ingen chance for at det ville ske, og vampyrerne ville kun være i huset om natten, ligesom ham, og djævlens yngel skulle drak jo ikke blod. Der var altså intet at bekymre sig for.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 14 jan 2012 - 13:55

De kolde øjne han besad sendte en kulde direkte marv og ben på Chanel, men hun valgte at holde blikket fortsat fjernt fra Jace i håb om at hans nysgerrige øjne snart ville mætte sig og så fjerne dette sultne blik han nu bar, fra hendes stakkels krop der var næsten til fuld skue. Forsigtigt lod hun de nøddebrune øjne blankt se hen mod Jace da han åbnede munden og veltalende formulerede at hun så dejlig ren ud og Chanel nikkede bekræftende. " Årh men Jace, det må jeg.. vis jeg ikke takkede for din gæstfrihed og at de var så venlig at lede efter mig... ville jeg muligvis være død nu? " hun frygtede døden, det var der skam ingen tvivl om.. fordi. Livet var sådan en skrøbelig ting, det ene øjeblik kunne man være lykkelig og det næste helt knust?.. samtidig med at det var så let at forsvinde fra verden, blot med et enkelt tryk med en pistol eller en kniv skærende igennem det blege kød på et menneske. Smerte og nydelse var næsten det samme, undtagen visse folk kun søgte en af disse ting og næsten aldrig begge. Chanel så kort ned da hun gik hen af mod Jace og fulgte ham så endnu en gang, som var hun hans personlige hus kat nu?, dog havde hun intet imod af at følge sig som en eller anden kærligheds syg stalker for blot et sekund, heldigt for hende.. at hendes værelse næsten lige om hjørnet.

Da den store dør blev åbnet så Chanel helt forbløffet ud. "Wauuuw!?.. dette.. dette er jo nærmest kongeligt " Hendes stemme var blid men man kunne høre hvor begejstret hun var. Der var skam ingen chance for at hun stak af foreløbig, eftersom hun fandt dette sted som en drøm, nej bedre.. himlen. Hun gik hen til sminke bordet hurtigt og betragtede sig selv i det og berørte spejlet og sagde" Wauw Jace, det virkelig vidunderligt og så er træet håndskåret? " hun så kort over mod ham. Det var lidt et spørgsmål til ham om det var håndskåret men samtidig var det skam os lidt et svar på det, fordi sminke bordet var et mesterværk, ja selv dørene og indretning og den dejlige seng der var større end til 2 mennesker? ja.. der måtte jo unne lægge næsten 5 personer.. måske 6!? endda.
Chanel gik hen til hen af mod to store døre kort efter og skubbede dem blidt til side og så nu den dejlige udsigt, mærkede den blide morgenvind og så nu stjernerne foroven. Hendes crem farvede næsten hvide morgen kåbe i silke gled langsomt hen over hendes sarte hud og hun gav et let gys af både kulde og nydelse. Dette var en drøm der var gået i opfyldelse. Hun vendte sig kort om mod Jace og gik hen til ham og tog blidt hans hånd og kyssede den nænsomt med sine fyldige nu ikke revne læber og sagde så med den elegante franske accent " Tusind tak Jace, jeg vil gøre mit bedste for at leve op til mine forældres forventninger og dine også... det har du mit ord på " man kunne se på det uskyldige ansigt, at de nøddebrune øjne... havde fået en helt anden glød i sig, en glød af styrke og beslutsomhed. Hun mente hvert et ord, men hun vidste dog ikke at hendes egne ord endda kunne ende med at sluge hende rådt, især det med at holde et løfte for Jace og aldrig skuffe ham.

Chanel gik forsigtigt hen til sengen og strøg fingrene hen af det dejlige silke lagen og tog blidt dynen til siden og nikkede kort til det Jace sagde" Det skal jeg nok, dog... tror jeg næppe de behøves at hjælpe mig med at komme i seng og.. ja ? redde mit hår og sådan hehe.. " Chanel så kort mod de store vinduer og sukkede i det hun tænkte * Det ville være dum at gå i seng nu og vågne op til endnu en nat?... men jeg er bare så træt * Hun var mere træt end sulten og hun var mere end villig til at gå i seng med tom mave. Så langsomt gled hun dynen helt til siden og satte sig blidt i den ene side og rykkede så ind af mod midten hvor hun stablede nogle puder og trak dynen tættere op om sig, sådan så hendes krop ikke ville blive for blottet da... hun lod silke kåben glide langsomt ned af hendes skuldre og blidt lagde den ned til fodenden. Hun kastede et kort taknemmelig blik på Jace og sagde" Nårh men.. så vil jeg krybe til køjs Jace og igen.. mange tak " hun blinkede dog lidt frækt denne gang, netop fordi hun jo ikke skulle sige tak.. men hun kunne simpelthen ikke lade vær.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 15 jan 2012 - 8:42

Jace betragtede tavst Chanel mens hun krøb i seng. Hans blik gled med jævne mellemrum hen over rummets indretning, før han igen kiggede på hende. Da hun var kommet ind under dynen, gik Jace hen til balkongen, og lukkede dørende, før han trak de store kraftige gardiner for, så lyset ikke ville vække pigebarnet. Derefter gik han på tur til de andre vinduer, hvor han også trak gardinerne for ved. "Godnat, og sov godt." Med de ord forlod han rummet, i sine egne tanker. Han havde ikke forstået hvorfor hun havde kysset hans hånd, men måske var det godt? Han drev rundt i tankerne, mens han gik igennem de snart soloplyste gange og værelser. Han kunne allerede skimte solens stråler igennem de store vinduer, men de gjorde endnu ingen fare. 
Efter en rask gåtur, nåde han ned til sit eget værelse, som han åbnede. Det første han gjorde var at trække gardinerne for, før han satte sig i den sandfarvet sofa og stirrede ud i lufte.  Tankerne stod klar på spring, da han hørte en irriterende lyd ved døren, af knoer der blev slået mod. Han vendte sig om, og brummede et ja. Styringen som havde ventet dem, da de kom ind i boligen, trådte ind i værelset. Hun kiggede kort, usikkert på Jace, før hun tog sig sammen, og åbnede munden. "Er det rigtigt at Chanel bliver boende?" Selvom kvinden prøvede at dække over det, var det ikke svært for Jace at bemærke undertonen af foragt. Et irriteret suk gled over Jace's læber, mens han lænede sig frem, og vinkede pigen mod sig. "Hun skal blive til jeg bliver træt af hende." Med de ord, trak han styringen ned til sig. "Hvorfor?! Hun er et menneske. Et menneske!" Gentagelsen blev næsten skriget ud i rummet. Et suk kunne høres fra vampyren bag hende, mens han rettede hende til på lårene. "Derfor burde du ikke lade dig irritere af hende." Kvinden lod en arm glide omkring nakken på Jace, og vendte hans hoved så de så hinanden i øjne. "Jace, vil du ikke nok, hun kunne blive farlig for dig." Jace var ikke sen til at ligge to og to sammen. Han vidste udemærket godt hvad stuepigen mente, men troede hun at han var så let at forføre? Han var skuffet. "Hvis du går ìg tror det, må du nok hellere tro om igen." Med de ord skubbede han kvinden af sit skød, og rejste sig. "Nu vil jeg gå i seng, så gå." Han vinkede hende ud af døren, og gik selv ud for at tage tøjet af. Mens han gjorde sig klar til dagen, stod han lidt og tænkte over stuepigen. Hvorfor havde hun så meget imod et menneske? De var harmløse, ynkelige og svage. 
Få minutter efter krøb han selv iseng. Hans seng var knap så stor, men mere som en normal dobbeltseng. Han gad ikke de store senge man sejlede rundt i om natten. Det tog ikke lang tid, før Jace var gledet i sin kunstige drømmeløse søvn. 

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 15 jan 2012 - 10:05

Chanel så kort mod Jace da han gik ud af døren og lukkede den efter sig. Kort kastede hun et blik på de store gardiner og lagde sig så ned og lukkede øjnene. Hun kunne ikke forstå hvad der lige skete, eller hvad der mon ville ske senere?. Hun mærkede kulden glide igennem hendes krop og hun klemte øjenlågene hårde i og endte så til sidst med at falde i søvn.

,, Hvad har du gjort!?... dit forbandet uhyre! ,,
En høj mørk skikkelse så på Chanel og smilede ondt over de spidse haj ligene tænder.
Chanel tog sig kort til munden og rystede på hovedet og gik bagud i det hun mærkede noget bagved sig.
* En pistol.. *. Langsomt tog hun pistolen der lå på bordet, men manden var for hurtigt.
Før hun vidste af det var han allerede gået hen til hende og med et slag slog han hende ud, dog..
Lyden af et skud skød igennem luften og manden faldt hårdt over hende.
Ilden var udløst fra gas komfuret.. slikkende op af de vide vægge der langsomt blev grålige og så sorte.


Med et sæt vågnede Chanel op og trak vejret hårdere end nogensinde før. Hendes blanke øjne så stift ned på hendes rystende hænder og hun rejste sig hurtigt op og løb udenfor på balkonen og mødtes så med aften solen. Chanel gled langsomt hånden op foran sit ansigt og kneb øjnene lidt sammen for at kunne se mere klart, eftersom hendes blik stadig var sløret. * Hvad var det for en drøm?... var det et minde.. * hun rystede på hovedet og bildte sig selv ind at det ikke kunne være muligt, det kunne simpelthen ikke være et minde, fordi.. hvorfor skulle den mand så havde så klamme tænder og hans blod.. det.. det var ligesom blæk.. det havde været klamt og klistret, men alligevel føltes det som om alt dette netop var sket?... men hun forstod det ikke.. det var ikke til at snøre sammen i hendes hoved * Måske Jace ved noget? *. Hurtigt gik Chanel hen og trak i nogle den dejlige silke kåbe der kun gik til midt på lårene og så sneg hun sig ellers ud af døren. Forsigtigt så hun til siderne i håb om ikke at støde på en af de arbejdende, især!... ikke den tøs der havde vrisset af hende. Chanel lignede en uskyldig pige og var det vel os, men hendes kamp instinkt var som et rovdyrs, vis hun angreb var det skam ikke med næver og andet, nej det var skam med tænder, lange negle og sindssygt raseri. Hun tog sig kort til hovedet efter at ha tænkt om hun mon ville ende i kamp her men... det var jo dumt? hun var jo gæst her og... de var ansatte så hun ville vel ikke ende i kamp med nogen af dem.

Langsomt bevægede Chanel sig længere og længere ind i huset indtil hun kom til en helt anden indretning. * Hm? mystisk.. * Langsomt så hun efter en af de ansatte der kort slog blikket rundt. * Måske han har værelse der nede af * Langsomt trådte hun frem af og det lange røde bølgende prinsesse hår fulgte hende elegant, som hun sneg sig frem af mod Jace.. dog vidste hun ikke at solen kun var en halv time fra at gå ned og at Jace ikke var menneske. Da hun endelig var kommet halvvejs så hun endelig noget der kunne ligne døren ind til et værelse, et smukt værelse sikkert.. ja Jaces værelse måtte være storslået og simpelthen fantastisk. Dog nåede hun aldrig længere indtil hun mærkede nogle øjne i ryggen, nærmest dødbringende syntes hun. Hurtigt vendte hun sig om, uforstående og sagde" Hm ? " før hun mærkede en hånd taget fat i hendes håndled hårdt og trække hende væk. " Argh! det gør ondt, slip mig!" Chanel så helt paf ud over at denne unge kvinde havde taget fat i hende. Det var ikke den samme fra sidste gang.. det lignede ikke hende, eller var det mon hende i døren?. Chanel prøvede at slippe fri og endte med at lave et ovnlig spark til siden der gled over hendes egen hånd og damens og endte med at vride sig fri på den måde. Dog hun ramte ikke damen og det var skam heller ikke det hun ville. Da hun kom fri gik hun bagud og sagde vredt " Jeg har vel ret til at snakke med Mr Jace?... eller vil du nægte mig at vide mere om mig selv fordi... " De uskyldige dådyr øjne syntes at blive mere mørke i det og hendes aura udstrålede nu utilfredshed. " Vis du nægter mig at spørger Jace... før jeg glemmer... vil jeg love for dig.. at jeg personligt skal fjerne din ligeså " hun vrissede let og vidste at vis hun skadet nogen ville hun ende i fængsel men.. hun regnede da ikke med at kvinden ville fortsætte med at chikanere hende og forhindre hende i at komme ind til Jace?.

Kvinden så lidt paf ud og kiggede mod døren til den anden side af huset og sagde" Herren er snart oppe " Chanel så undrende på hende, i det hun mærkede hånden igen og gik så frivilligt med damen denne gang, tilbage til hendes eget værelse og endte med at lægge i sengen og skrig så ned i sin pude. " IHHHH!!!!!!..... det så uretfærdigt!, det simpelthen ikke fair?.. og hvor fra skulle jeg vide at der var en anden afdeling.. dette hus er så stort.. " hun sukkede kort og uglede lidt op i sit hår og lagde sig så på siden væk fra døren og mumlede et eller andet i sin utilfredshed.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 15 jan 2012 - 10:51

Lyden af nogle der snakkede, nåde Jace bag den kraftige trædør, der dog ikke afholdte hans gøde hørelse til at opfange de ikke ligefrem lave lyde. Han slog øjne op, og stirrede op i loftet, mens han lyttede med i snakken. Han var godt med at det ikke var en vampyr hun var gået ind i, for så ville hun sikkert ikke lige så nemt kunne affærdige kvinden. Han sukkede kort for sig selv, og vendte sig om på den anden side. Han brugte den sidste halve time på at glo ud i luften, til han vidste mørket havde taget overtaget. Han stod derefter op, og kom i tøjet, mens håret blev sat med et kraftigt hovedryst. Da han havde fået tøj på, forlod han værelset med hurtige skridt for at gå op mod sin gæst værelse.
Gangene blev hurtigt passeret på grund af hans hurtige gang, der med unaturlig fart førte ham igennem bygningen, så han et halvt minut efter stod foran døren. Han betragtede den lidt, før han bankede på, og trådte ind, da han havde fået lov. "Godmorgen ... eller retter sagt godaften." Hilste han, med et let smil dansende over de kolde læber. Han kiggede lidt rundt, før han trak gik hen mod sengen hvor Chanel lå. "Du ville snakke med mig?" Han lage hoved let på skrå, og betragtede pigen med et let smil. Det havde været sjovt at høre pigen irriteret over at hun ikke måtte snakke med ham. Han kiggede lidt rundt i rummet, før han satte sig ned på sengekanten. "Hvad kan jeg så hjælpe dig med?" Han lænede sig en smugle tilbage, mens hans mørke øjne var rettet mod Chanel, der sikkert for længst havde opdaget de var døde og kolde. Det var næsten hundrede år siden siden a der havde været liv i dem, samt hundrede år siden han havde været menneske. Jace var det man ville kalde for en normal vampyr. Ikke nogle fin og fornem fuldblods vampyr, men det generede ham ikke. Han havde hvad han havde brug for, og til at gøre det perfekt havde han Chanel. "[Måske vil du i tøjet?/color]" Jace lavede en let gestus hen mod klædeskabet. "[Der skulle gerne være noget du kunne bruge, ellers må du endelig sige til. Morgenmaden vil vente på dig nede i spisesalen." Med de ord rejste Jace sig hurtigt op, og gik hen mod døren, hvor han stoppede, efter at have åbnet døren på klem. "Der står en udenfor og venter på dig, som vil føre dig ned til spisesalen. Vi ses." Han vinkede let med den ene hånd, før han forlod rummet, og bad en butler vente på at Chanel blev færdig. Derefter gik han ned i spisesalen, hvor de allerede var gået igang med at lave mad. Selvfølgelig skulle mennesket have noget mad. Jace satte sig til rette ved bordet, hvor der blev sat et glas blod foran ham, som han begyndte at nippe til, mens han ventede på at Chanel skulle være færdig, og klar.
Jace var stadig usikker på hvordan han skulle fortælle Chanel det hele, men efter et par minutter, havde han en ide. Men først skulle gæsterne jo sige hvad de havde på hjertet. altid gæsterne først. Han måtte så vente til hun havde fortalt hvad hun ville, eller nærmere spurgt, for hun ville vel spørge om noget, ellers havde hun ikke søgt ham. Med mindre hun blot var nysgerrig, hvilke ikke havde virket sådan, da hun gav nogle verbale slag mod den kvindelige djævel udenfor hans dør. Det ville hun ikke have gjort hvis hun blot opsøgte ham for nysgerrighedens skyld, ellers var der mere ben i hende end han først havde troet. Tanken fik ham kort til at smile, men også til at skubbe tanken væk. Han måtte finde ud af det, der var ingen grund til at sidde og 'drømme' om det nu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 15 jan 2012 - 14:33

Chanel havde glemt at tage kåben af i hendes vrede, så hun lå blot der og stirrede ud i luften og bandede lidt for sig selv. Minderne eller drømmen var ved at gå mere og mere i opløsning inde i hendes hoved og hun vidste at Jace sikkert ikke ville kunne nå at komme hende til undsætning?. Men før hun vidste af det bankede det på døren og Chanel fik sig vendte halv dovent om og kiggede undrende på døren og sagde"Jaah?.. kom ind " hun satte sig op og trak dynen tættere op til sit bryst så hun dækkede det eftersom kåben ikke var lukket og hendes nøddebrune øjne mødte nu overrasket Jace´s kolde øjne i det han trådte hen af mod hende.

Forsigtigt rykkede hun sig lidt mere ind til midten og sagde " Godaften Jace" Hun strøg en bølgende rød hårlok til side og så kort væk fra Jace, i det hun mærkede sengen langsomt trække sig lidt ned af i siden med en blød lyd. Forsigtigt vendte hun de blanke øjne mod ham og sagde lidt utilfredst " Dine ansatte er... temmelig irriterende " hun sukkede kort fra den udstrakte strube og tog sig lidt til højre side ved halsen og gned den lidt i det hendes blik flakkede... væk fra Jace. " Jeg ville gerne fortælle dig om en drøm... eller.. jeg tror det en drøm, fordi det kan umuligt være et minde? " hun så kort mod Jace og sagde" Jeg tror.. jeg " men før hun kunne nå at sige sætningen færdig spurgte han om hun ikke ville trække i tøj og derefter ned og spise. Chanel tavs med det samme og nikkede lidt sammen tygget og sagde tørt " Jo " hun anede ikke om det var en god ide at sige noget til Jace angående denne drøm, han ville blot tro hun var sindssyg? og især vis hun havde dræbt en person, så ville han da først foragte hende. Da døren endnu engang smækkede blidt i, rejste Chanel sig op og gik hen til skabet og åbnede det forsigtigt.

Hun så kort på det og tog nogle strømpebukser ud, der var gennemsigtig men med sorte lange mønstre ned af, ja som var der streger der over lappede hinanden, det havde næsten et gudinde agtig look? over disse strømpe bukser. Langsomt fik hun iført sig nogle hvide stiletter og så en hvid tshirt, der var stram og blottede hendes skuldre og gik til midt på de smukke lår. Hendes blege hud var ikke ligeså hvid som tshirten men alligevel havde de en vis lighed. Hendes hår blev glattet og derefter flettet til den ene side over den venstre skuldre og så tog hun ellers mascara på, så hendes øjenvipper blev ekstra lange og smukke at se på, samt hendes nøddebrune øjne stod mere ud nu, sådan så hun rigtig lignede en lille fin dukke.

Hun smilede kort over sin skønhed og tænkte lidt på hendes mor.. * mon jeg ligner hende? * hun sukkede endnu engang over de tabte minder men skubbede det til siden og gik så ud af værelset og lukkede døren og fulgte så med butleren der ned til morgenmad? hvilket var anderledes for hende men... hun måtte vel blot vende sine dage lidt om. Chanel kom gående ned til spisesalen og butleren meldte hendes ankomst, skønt hun helst ville lade det komme uanmeldt sagde butleren alligevel at hun var ankommet. Chanel lod sine nøddebrune øjne langsomt glide hen på Jace i det hun passeret ham og fik sig sat ned hvor der nu var dækket op for hende og så begyndte hun ellers at spise efter han ville ha sagt værsgo eller noget i denne stil?.

Da hun endelig var færdig kom hun endelig med det hun ville fortælle ham " Jeg havde en drøm i nat, en drøm om at jeg dræbte et menneske " hendes stemme var blød og den franske accent hård. Hun holdte blikket rettet neutralt mod Jace og sagde så " men.. jeg tror ikke han var et menneske.. " hun så kort ned på sin mad og sagde" Jeg tror det var et minde jeg havde i stedet for en drøm.. eller måske begge dele, der blot endte med at overlappe hinanden.. hvilket måske var derfor manden jeg dræbt... ikke var menneske, men havde ene syle spidse tænder.. og virkede så... ond " hun så kort mod Jace igen og sagde" Jeg ville spørge dig om du har hørt om en mand der døde ved toget?... dog ikke af tog ulykken men selveste af en pistol.. måske en 9mm? måske.. som i at der måske er en der har dræbt en, som.. i at jeg har " hun tog sig kort til hovedet og man kunne tydeligt mærke en frustration inde i hende men de fleste ville vel tage det som skyldfølelse, at hun følte skyld over at ha skudt en.. men sandheden var?... at hun havde nydt det, i drømmen og de følelser der strømte over hende nu.

* Det føltes sååå... rigtigt.. tilfredsstillende at skyde den person i min drøm.. men hvorfor? * hun tog lidt mere på sin tallerken for at ha en undskyld for ikke at sige mere og begyndte så lydløst at spise, eller så lydløst hun nu kunne mens... hun ventede på svar fra Jace, samtidig med at hun håbede han ville starte... en nyt samtale emne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 20 jan 2012 - 19:23

Et smil dannede sig på Jace læber, da Chanel trådte ind i lokalet. "Sæt dig." Han lavede et let mod en tom stol, der stod overfor ham. Han lyttede til den skarabende stol, som baggrundstøj, mens han fordybede sig i tanken om, hvad det mon kunne være hun ville sige. Det bekymrede ham, at hun muligvis havde haft nogle minder fra sin fortid. Han blev nød til at finde ud af hvilke disse var, hvis det hele skulle passe sammen. Det behøvede ikke at blive sandheden, men han blev nød til at komme til bunds i hvilke minder der rode rundt i Chanels drømme. Han sad tavs, fordybet i tanker, mens mennesket indtog sin føde, som var ganske normalt for de fleste.
Da han hørte bestikket blev lagt til side, flyttede han blikket fra det store træbord, op mod Chanel, og lyttede interesseret til hendes ord. Han nikkede langsomt, til hendes indledende sætning. Han kunne ikke rigtig forstille sig at den spinkle lille pige skulle kunne dræbe noget, eller nogle. Hun var så harmløst som en hjort, og minde ham også en smugle om det. Lille og spinkel, med store øjne, der sikkert kunne se mere uskyldige ud, end uskyldigheden selv.
Ikke et menneske? Et bryn skød i vejret, mens Chanel fortsatte med at tale. Hvordan skulle den lille hjort så kunne dræbe et uhyre af den kalibre? De fleste ikke naturlige væsner, var stærke, og ikke noget ethvert menneske kunne gå hen og dræbe. Han syntes ikke rigtig der var noget der passede sammen. En lav brummene lyd kom fra Jace strube, da hun fortsatte med at fortælle om mandens tandsæt, og udstråling. En vampyr, tydeligvis en ynkelig en af slagsen. Langsomt blev de mørke øjne flyttede op mod Chanel, som han kiggede indgående på, mens hun fortsatte.
Jace trak vejret dybt ind, før han lod luften sive ud mellem de døde kolde læber, mens ordne blev skabt i hans mund. "Jeg tror der er mange der døde i ulykken, men jeg har intet hørt om nogle der skulle være død på en anden måde. Der var en del af toget der eksploderede, da der var noget brandfarligt benzin der kom i kontakt med noget ild, eller en gnist, så det er ikke alle lig, man har kunne undersøge specielt meget." Hvilke del af hans ord der var sandhed, var ikke til at vide. Muligvis var der intet der var sandt, men alt kunne lige så godt være sandt. Det passede alt sammen fint sammen. En hårdfin balance mellem sandhed og illustration.
Jace blik lå på pigens tallerken, med menneskemaden, der langsomt forsvandt ind i Chanel, der indtog det med utrolig tavshed. Han måtte indrømme han var overrasket. Det syntes ikke at være normalt, at man spiste så tavst, selv ikke for en vampyr, med mindre det skulle gøres i smug. Da Chanel ikke syntes at have mere på hjertet, flyttede Jace sig lidt i stolen, og lænede sig halvt op af armlænet på stolen. Han kiggede kort på bordet, før han flyttede blikket op mod Chanel, som han betragtede i få sekunder, før han åbnede munden. "Jeg har et tilbud til dig." Han trak vejret dybt, og lænede sig en smugle frem, mens hans øjne lå rettet direkte mod Chanels øjne. "Jeg kan give dig alt hvad du peger på, alt fra genstande, rigdom og magt, der er bare én ting jeg vil have ..." Han holde kunstpause. " ... dit blod ...
Han rejste sig op, og gik ned langs bordet, hvor han lænede sig ind over Chanel, og skubbede hendes tallerken væk. Han smilede langsomt, mens han lænede sig helt frem, så deres ansigter var lige over for hinanden. Han smilede kort, før han lod en finger glide hen over hendes kind, som en kold kærtegn af sin lille fugl. "Jeg ved ikke hvad du siger, men jeg er også ligeglad. For du har ikke noget rigtigt valg." Et smil dansede igen hen over hans læber, mens han rejste sig op igen, og gik tilbage til sin plads, tilfreds med sig selv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 21 jan 2012 - 11:17

Skuffet nikkede Chanel til Jace der fortalte at man ikke havde kunnet undersøge specielt mange lig eftersom de fleste var uigenkendelig og brændte ihjel. En kulde gysning gled ned af de bare skuldre på Chanel, mens hun holdte et blidt blik på Jace med sine blanke nøddebrune øjne og slikkede sig let over hendes fyldige rosa pinke læber, da han sagde at han havde et tilbud til hende. Chanel så flovt ned i bordet for en kort stund og sagde" Jeg lytter " hun havde dog aldrig forventet det han sagde denne gang indtil. " B-b-BLOD!? " hun så chokeret op med læberne let adskilt og rejste sig med et ovnlig svip tag i den gamle træstol i det Jace ligeså også rejste sig op. Hun huskede hans kolde finger, snerren, den måde han udstrålede, men intet kunne passe? han kunne ikke være et af nattens børn, han kunne ikke eksistere... der fandtes ikke vampyr.

Da Jace nærmede sig hende på denne elegante måde med det listige smil over hans grumme læber, sank hun langsomt ned i stolen igen og følte sig halv kvalt i halsen, netop derfor kom der ingen ord frem eller skrig.... * jeg bange.. hvorfor siger han sådan noget.. * blinkede kort med øjnene da han pludselig lænede sig ind over hende og blodet pumpede hurtigere og hendes hjerte gik amok. Hun følte adrenalinen skyde ind i hende og hun var nu sikker på at Jace ikke var menneskelig. " H..hvorfor vil du have mit blod " hun ville ikke nægte ham det vis han ligefrem ville tage det med vold, så hun ville høre hvorfor netop det var hendes han ville have?.

Forsigtigt lukkede hun øjnene i af ren og skær spænding inde i den spinkle krop i det de iskolde finger gled som tørre isterninger hen over hendes varme kind dog, denne isterning ville skam ikke smelte af hendes varme eller dådyr ligene blik samt lille dukke udseende og store øjne. Nej dette var en jæger, vis han virkelig var... en vampyr, ville han helt klart ikke lade nogen følelser eller andet spille ind, netop fordi vampyr ikke havde følelser? eller havde de. " Hvad er du egenlig.. " hun skulle til at skubbe hans hånd væk i det han pludselig rejste sig op og gik tilbage på hans plads. Hun fattede ham ikke og dette var alt for skræmmende for hende. * Tag det roligt Chanel.. han.. han vil ikke gøre dig noget * Disse ord blev hun ved med at sige til sig selv men hun troede ikke et eneste sekundt på dem.

Kort så hun op fra tallerken der var blevet skubbet til siden og så rejste hun sig ellers op endnu en gang og så kort på Jace og sagde" Jeg takker nej til dit tilbud, jeg har et valgt, eftersom alle levende væsner har det og... jeg har ikke tænkt mig kun at være deres.. mit blod er ligeså kostbar som min mødom.. derfor Mr Jace, vil jeg med glæde have lov til at forlade dit hjem for altid " Hun nejede kort til ham og vendte ham så ryggen og gik halv hurtigt hen af mod døren. * Vis jeg hør en eneste lyd så løber jeg.. * Vis han rejste sig op eller andet ville hun sætte i løb, skønt... han sikkert ville fange hende alligevel.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 21 jan 2012 - 13:13

En høj latter kunne høres fra Jace, da hun gav ham et svar. "Du er lige så levende som jeg er. I de dødes verden gælder der nogle helt andre regler i de levendes." Hans blege læber, formede sig til et smil, mens han fulgte Chanels ryk. Som sendt fra himlen, trådte en af de sorthvid klædte butler ind foran den store dør, hvor manden lage sine blege hænder på dørens håndtag, og lænede sig op af døren med ryggen dækkende for håndtaget, så Chanel ikke ville få mulighed for at få fat i dem, med mindre hun på en eller anden måde fik skubbet butleren væk. "Beklager Frøken" Kunne man stift høre fra butleren.
Jace var kommet frem til en ting, der kunne forklare en hel del. den eneste grund til at Chanel kunne overleve 'togulykken' var fordi at hun faktisk var delvist død, men en del af hende, holde hendes anden del i live. Den bærende side var en engleside, der gav hende duften, og sikkert også blodet, mens menneskedelen gav hende den skrøbelige krop. En perfekt blanding hvis man spurgte Jace.
Han blev siddende på sin flade, i den behagelige stol, han nødig ville forlade hvis han kunne undgå det. "Jeg tror du ved hvad jeg er, ligesom rasten af mine ansatte om natten." Efter endnu et par sekunder, rejste Jace sig modstræbende op fra stolen, og gik med lette hurtige skridt hen mod Chanel, og lage sin holde hånd på hendes skuldre, og drejede hende rundt, så de stod med front mod hinanden. Der kom ikke en eneste lyd, da de spidse hjørnetænder gled frem, og blev blottet for Chanel, hvis hun kiggede på hans mund, ellers ville de være gemt væk bag de blege læber, der var formet som et smil, og kun gav en smal streg, hvor man kunne se de hvide perfekte tænder.
"Du kan lige så godt vænne dig til det Chanel, for du kommer ingen steder udenfor dette hus uden mig." Han greb hårdt fat i hendes kæbe, og tvang hende til at se op i hans døde øjne, som næsten lignede de havde fået liv. Glæden lyste næsten ud af dem, men det var ikke en glæde som smittede af på andre. Det var en glæde som folk ville kalde sadistisk, ond og andre negative ord. Da Jace aldrig var blevet engel, og vampyrer altid var kategoriseret som unde, selvom der var en del afhoppere, ville Jace med glæde leve op til sin races ry. At være ond var sjovt, meget sjovt.
De kolde fingre slap sit greb i Chanel, for at vende sig om mod butleren. "LAd hende gå hvor hun vil, men lad hende ikke slippe væk." Butleren nikkede, og trådte til side, så de kunne komme igennem døren. "Forresten, så vil jeg se hende om et par timer." tilføjede han, og gik ud igennem døren, for at forsvinde ned af gangen, og overlod Chanel til den blonde butler, der betragtede hende med et dødt ligegyldigt blik. "Som Jace sagde, så kan du bevæge dig frit rundt, men jeg vil altid følge med dig, og jeg bringer dig, om du vil det, eller ej, til ham når de to timer er gået." Lød det dødt fra butleren, der næsten kunne sammenlignes med en statue. Mandens ansigt var stift, blikket var dødt, og ikke en eneste vejrtrækning kunne høres fra ham. Selvom han på det ydre ikke viste noget, kunne han ikke lade være med at glæde sig til at følge menneskepigen rundt. Hun ville nok være grænseløst irriteret på hans herre, men det ville blot være sjovt at irritere hende endnu mere med hans tavshed, og eneste ordre at følge.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 21 jan 2012 - 13:31

Chanel stoppede brat op da butleren pludselig stillede sig foran den store dør og de smukke store doll eyes, fik langsomt et skær af vrede i sig i det han trodsede hendes beslutninger, skønt han var hans herre royal. " Sir, jeg må bede dem om at træde til side for deres egen skyld " Hun ville aldrig ty til vold, ved mindre det faktisk ville ende med at hun ikke fik sin vilje og at hendes liv stod på spil, nemlig ligesom nu. Chanel hævede et øjenbryn og vendte sin profil(side) til Jace og så kort over på ham med dette uforstående blik * Hm? * Hun stod lidt og betragtede ham indtil det faldt hende ind " Argh!? sig det løgn, du ikke.. de er .. omg!" hun følte sig virkelig udsat nu men alligevel, hvorfor valgte han hende. Hun kendte ikke til engle siden og vis hun havde gjort det, så havde hun skam alligevel mistet det minde af sig selv?.

Da Jace rejste sig op, trådte Chanel skrækslagen bagud mens hun mærkede sit hjerte hamre hårdt mod hendes bryst. Hun tog sig til brystet og vendte så ryggen til Jace mens tankerne inden i strømmede løs * Det gør ondt.. mit hjerte... hvorfor kan min krop ikke slappe af * Hun rystede næsten som fik hun et anfald eller noget i den stil, men det var blot frygten for at Jace ville bide hende og derefter dræbe hende, men da han endelig fik fat i hende. " Ahhha !? " Forskrækket kom der en sød lille lyd ud mellem de fyldige læber og i stedet for nu at holde sig til brystet, holdte hun sig nu flovt til munden mens de store nøddebrune øjne så skrækslagen og uskyldigt på Jace, direkte ind i hans kolde og døde øjne. * jeg ber dig.. bid mig ikke * hun kunne ikke lide at blive holdt indespærret som en lille fugl i et bur. " Du kan.. du kan ikke beholde mig, jeg ikke din!.. hverken min krop, hjerte eller sjæl.. samt blod tilhøre dig, så du har ingen ejer ret over mig, ingen gang dit navn står på mig.. så.. så slip mig! " Da han havde grebet om hendes lille kæbe, havde hendes smalle finger langsomt fjernet sig og ladt hans stærke hånd tage fat og klemme. " Det.. " hun fik kort tåre i øjnene og de blev nu blanke og det uskyldige look blev blot mere uudholdelig for den der måtte betragte hende" gør ondt.. jeg ber dig.. slip mig " Da hans hånd endelig fjernede sig efter han havde sagt disse stødende ord mumlede hun kort..

" Du sådan en.. sadist.. " hun så kort væk fra ham og en rødmen gled over hendes kinder mens hun forsigtigt tog sig til kæben og betragtede Jace med sådan en vrede inde i de blanke øjne, at hendes blik måske ville ha dræbt ham vis det da ikke var fordi han allerede var død?. " Nej!.. jeg finder mig ikke i denne opførsel " hun vendte vredt Jace ryggen og stormede så forbi butleren efter at ha smækket døren op og gled nu hurtigt igennem det næste værelse og hen i mod hendes værelse mens hun gik og mumlede noget om Jace" Dette er absurt!, jeg ingen slave, jeg ikke hans... jeg har ret til at afslå og jeg vil især ikke frivilligt gå med hen til den.. den.. WOMENIZER! " hun smækkede hårdt døren i til sit værelse, direkte foran butleren vis han da fulgte med hende, men så måtte han jo blot åbne døren igen og opdage at Chanel havde skubbet dørene til balkonen op og stod nu der ude. " Det.. det sindssygt?, den galning.. der findes.. fin.. " hun gik helt i stå med at sige der ikke fandtes vampyr men ordene ville ikke glide ud, fordi det var løgn nu.. der fandtes vampyr og hun var blevet offer for en af dem. Langsomt strøg hun sit hår ud af den fletning hun havde lavet og lod det glide langsomt og bølgende ned af hendes skuldre og ryg så det dækkede for den slanke hvide hals. " Jeg tilhøre ham ikke... "

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 0:55

Et svagt smil gled over butlerens læber, imens han kiggede mod pigebarnet, der stormede forbi ham. Han fulgte i et roligt, men hurtigt tempo efter Chanel, der løb ned af de mange gange, for til sidst at ende ved sit værelse. Han lyttede fornøjet til hendes tydelige vrede, før et brag rungede igennem gangene, da pigen smækkede den solide trædør i, og lukkede sig selv inde. Efter et par sekunder ankom den blege butler, til pigens værelse, og åbnede forsigtigt døren, før han trådte ind i det feminine værelse. Da manden kom ind i værelset, betragtede han kort pigen, før han gik igennem rummet, og åbnede dørene til balkongen, så der kom noget frisk vinterluft ind i lokalet. "Jeg kan allerede nu sige at du ikke har noget valg." Lød det neutralt fra butleren, mens han vendte rundt, og kiggede mod pigen. "Du er sprunget i med begge ben. Men kan jeg tilbyde dig noget, mad, drikke eller?" Antydningen af et smil kunne ses i butlerens ansigt, hvor de mørke øjne var rettet mod pigen, hvis blod trak de karakteristiske vampyr tænder frem, ved Butlerens tandsæt, men han blev hvor han var, selvom det ikke ligefrem var en let opgave, med den kraftige duft af engel.
Igen skred butleren hen over gulvet, for at stille sig tæt på døren til værelset, hvor han samlet fødderne, og stod som en statue, og stirrede lige ud i luften, mens han lyttede til Chanels vejrtrækninger, så han konstant vidste hvor i rummet mennesket befandt sig. Det var dejligt med så gode øre, der var hurtig og skarp til at opfange lyde. Butleren var ikke engang halvt så gammel som Jace, men det betød ikke at hans sanser ikke var gode. Faktisk var de nær perfekte, næsten bedre end Jace. Derfor brugte Jace ham ofte som livvagt når der skulle holdes øje med et andet væsen, af den ene årsag, at han kunne stå stille, og kigge en anden vej, men stadig kunne holde øje med en person han vendte ryggen til.
"Som Jace sagde, så gælder der ikke de samme regler for døde, som ved levende." Gentog Butleren ud i luften, uden at de døde øjne blev flyttet, eller andre kropsdele. Han stod som en statue, uden at trække vejret eller gøre noget tegn på at ville flytte sig. Han behøvede ikke engang at blinke med øjne, da han ikke havde nogle væsker i sig, og hans øjne teknisk set var døde, men alligevel kunne de stadig se.

Jace
Lyden af Chanels vredesudbrud rungede stadig i Jace øregang, mens smilet var som smeltet fast på de blege læber. Han gik hurtigt ned langs de lange gange, mens han overvejede hvad han skulle stille op med pigebarnet. Han vidste ikke om hun stadig troede ham, hvilke hun sikkert ikke ville gøre, men hvad skulle han dog gøre ved det? Det var ikke hans problem. Han ville have hendes blod, og så var han ligeglad med om han ville skrige sig stum, eller hvad hun ville gøre, for hendes blod skulle blive hans. Han pressede læberne sammen, i et forsøg på ikke at smile mere.
En tanke skød pludselig op i vampyren, der stoppede brat op i en bevægelse. Han stirrede kort ud i luften, før an trak vejret dybt, og vendte sig om. Han begyndte at gå tilbage af gangene han var kommet fra. Et par af de ansatte, han havde mødt den anden vej, stirrede overrasket på ham, men sagde ikke noget. De lod ham passere uden et ord. En snurrende fornemmelse løb igennem vampyrens krop, mens han satte farten op, til det unaturlige, mens han fløj igennem gangene.
Da han kom til Chanels værelse, slog han hårdt døren op, så den bragede ind i væggen bag ved, og lavede et mærke. Butleren vendte sig overrasket om, og stirrede på sin herre, hvis øjne langsomt blev røde. Butleren var ikke sen til at forstå hvad der skulle ske. Som et lyn var han hænde ved balkongen, hvor han før Chanel ville kunne nå at gøre noget, greb fat i dørene, og trak dem i, så han låste sig selv ude på balkongen. Han forlod balkongen, ved at springe ned i rosenhaven der var under balkongen.
Jaces blik flyttede sig fra den forsvundet butler hen mod Chanel, mens de hvide tænder var blottet. Igen gled hugtænderne frem, men denne gang så de helt anderledes ud. De lignede ikke de lange hjørne tænder som før, men mere et rovdyrs tænder. De var klar til jagt, ligesom Jace øjne, der havde en dyb mørkerød farve. Hurtigt var Jace trådt hen til Chanel, lige foran ham, og greb fat i hendes hage, og tvang hende til at vende sig om mod ham, mens han gik længere frem mod hende, så hun blev skubbet tilbage mod den brede seng hun dagen før, havde tilbragt natten i. "Alle væsner frygter noget. Kan det i dit tilfælde være døden?" Spørgsmålet lød neutralt, med et ildevarslende smil på de blege læber, der i korte glimt fremviste de skarpe tænder. Da han mærkede Chanels ben ramme sengen, stoppede han op, og slap hende. "Eller er der andre ting du frygter endnu mere?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 1:16

Langsomt gled Chanel ned på knæ og lagde sig næsten livløst hen over det lange sten gelænder, der holdte hende fra at falde til jorden med et ovnlig brag. Udenfor var natte himlen smuk og månen var halv og stjernerne var klare og tydelige i denne kølige frost nat. Hun så kort op mod dem med sine blanke doll eyes og lod et langsomt suk glide ud mellem sine lidt sammen klemte læber og sagde så, da hun så hen af mod butleren " Jeg... jeg har det varmt " Mindet om Jace der nærmede sig hende, mindet eller nærmere blot det der var sket. Den måde han havde stirret hende ind i øjnene og når hans kolde finger berørte hende. * Stop det... det uretfærdigt!.. jeg ren af hjerte, jeg... jeg vil ikke lade mig selv friste af sådan et uhyre * Dog.. han havde reddet hende og givet hende husly, for ikke at sige varme og mad, samt tøj og en seng at sove i og tjener?. Langsomt rejste Chanel sig op og sagde kort " jeg er ikke hans.. hverken i krop eller sjæl... han har ingen sjæl? kun en krop... " hun tog sig kort til hovedet og tårene strømmede hurtigere end nogensinde før, som vidste hun at hun ikke havde andre steder at tage hen end her?. * Hvad skal jeg dog gøre.... jeg helt alene i denne verden * hendes finger klemte sig ind i håndfladen på hende og langsomt vendte hun sig om indtil.

" Ahhh!? " hun så kort hen af mod døren og gik hurtigt indenfor i værelset og så nu på Jace og tog sig til munden og gik bagud, dog før hun vidste af det, endte hun med at få en dørs vind i ryggen, da hun pludselig så butleren forsvinde og derefter låse dem!?. Hun så kort mod Jace og sagde" Nærm mig IKKE! " Et øjeblik tog det hendes nøddebrune øjne at få et overblik over rummet men hun nåede ikke at tage en ting eller genstand som våben før Jace stod overfor hende og nu tvang hende bagud mod hendes seng. Langsomt lyttede hun til hvert et ord dette bæst udstønnede og da hun endelig nåede sengen, mærkede hun sig selv falde ned i den, som om alt gik i slowmotion. Hun havde dette uskyldige look over sig og den hvide tshirt krøb sig lidt op, mens det lange naturligt røde hår gled bølgende ud til siderne og nærmest befamlede sengen, mens de nøddebrune dådyr øjne stirrede stift på Jace da han kom med om der mon var andre ting hun frygtede mest. * Nej.. han.. han ved vel ikke at jeg er.. er jomfru* Hun trak sig hurtigt bagud i sengen og sagde" Jeg sparker vis du prøver på noget!" hun blottet tænder og ville ikke vise ham nogen nåde, dog.. døden skræmte hende vist ikke?.. ikke så meget. " Jeg vil hellere dø end at være din personlige lille blodslave.. " hun så vredt væk fra ham. * Hvad skal jeg gør?... hvordan kommer jeg væk her fra... * Kulden sad stadig printet ind i hendes hud fra hans berøring, som var det en tattoo hun havde fået for et kort øjeblik.. * Han er forfærdelig.. * hun nægtede at se ham i øjnene en eneste gang og sørgede for at holde en vis afstand fra ham, eller så meget som hun kunne, dog.. han kunne jo til hver en tid trække hende ned til senge kanten igen, vis han lystede.. " Vis du virkelig elsker blod så meget, hvorfor så lige mig!... hvorfor.. " øjnene blev blanke igen og hun tog sig selv i at snøfte lidt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 1:40

Smilet forlod læberne, mens Jace stirrede tomt på Chanel, som var kravlet op i sengen, i håb om at finde sin redning oppe i den bløde madres, hvilke hun før eller siden ville lærer at hun ikke var. En muskel i nakken bevægede sig, da han lage hoved let på skrå, men stirrede stadig med de døde øjne på Chanel, der lige så godt kunne forveksles med øjne fra et lig. "Jeg sagde du ville blive min, og det er du. Du er fanget, og har været det siden du satte dig ind i min bil." Hans læber formede ordne, mens den sidste luft i hans lunger, blev brugt på at sige ordne, som var det silke. Pludselig skød hans hånd frem, og greb fat i Chanels håndled, og med et hårdt ryk, trak han hende op på bene, hvor han slap hende, og låste sin arm omkring hendes talje, så deres brystkasser var presset mod hinanden. Der kom en smugle liv i de døde øjne, der flyttede sig hen mod Chanels dådyr øjne, som skinnede svagt i månens lys, der trængte ind igennem de store vinduer i værelset.
En kold hånd, gled op af Chanels slanke ryg, op i de røde hår, som han greb fat i, og tvang hendes hoved tilbage, så han fik blottet hendes hals, som vampyrens tænder lidt efter brød. Hans kæbe berørte hendes kraveben, mens tænderne skar sig igennem den sarte hud ved stykket mellem halsen, og nakken, samt skuldren. Det var ikke et sted der var normalt at drikke fra, fordi det var mere eller mindre ved hendes ene muskel, men på den måde kunne han sikre sig at han lettere kunne styre hvor meget han drak.
Det søde fantastiske blod løb over i hans mund, hvor den døde tunge, ivrigt smagte på blodet, der løb ned igennem halsen på det døde væsen, der stod lænet over menneskepigen. Blodet forlod langsomt pigens krop. At dræbe pigen ville være rent sagt idiotisk, så da halvdelen af blodet, fra pigens krop, var forsvundet i Jace, slap han hende langsomt med tænderne, og slikkede de få dråber blod væk fra hans læber, der eventuelt kunne være sluppet væk. Blodtabet ville ikke bringe hende i livsfare, men det ville afkræfte hende. Hun var jo blot et menneske, eller næsten. Hun havde noget gudsvelsignet blod, der smagte som at tage en bid af himmelen.
Da Jace var færdig, lod han pigen glide ned på sengen, mens han var forsigtig med ikke at skade hende yderligere. Han ønskede ikke at hans lille fugl skulle skades. Det var den for dyrebar til - i Jace verden. Et smil listede sig kort over Jace læber, før han løftede pigens ben op i sengen, og forlod rummet. Da han kom udenfor, lukkede han døren i, og låste døren. Han bad derefter en af de ansatte om at holde vagt, for så at blive skiftet ud når dagen kom. Han ville selv komme tilbage den følgende nat, men han havde intet mere at bruge pigen på denne nat, så han ville ikke vende tilbage, før natten igen faldt på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 2:03

De fyldige rosa pink læber, blev nænsomt klemt sammen mod hinanden, dannede en smal streg af utilfredshed over den porcelæns hvide skønhed, der lå i sengen foran Jace. De blanke nøddebrune øjne lå opmærksomt på Jace, dog deres glimt i øjnene var ikke livligt mere, nærmere dødt, som havde han dræbt en del af hende i det han havde sluppet hende og ladt hende falde ned i sengen med hans dødbringende ord der langsomt havde klemt sig fast inde i hendes tanker der strømmede som en sø´s strømmende strøm. De døde zombie øjne fik det stakkels svage menneske hjerte til at pumpe sit dyrebare og yderst velduftende blod hurtigere rundt i den spinkle piges krop, i det hun langsomt hørte på de giftige ord der igen strømmede ud af denne slanges mund, med dens sleske tunge glidende hen over dets tandsæt med de fine lange spidse ikke indbydende hjørnetænder. Da han pludselig trak ud efter hende gav hun et inderligt højt og piget skrig fra sig, i det hun endte oppe på sine vaklende ben der rystede af skræk under hendes vægt og der endte hun så.. Hendes halv store barm blev presset en smule hårdt mod den veltrænet maskuline overkrop af Jace og hun følte hans kolde krop og hans døde øjne stirrede nu mere.. indbydende på hende, som ville han æde hende helt, som var han en ulv og hun var fåret.

" Ahha... slip " Hun prøvede at skubbe ham væk med sine spinkle hænder, med de fine glas ligene negle og smalle klaver finger. Dog intet virkede, hun kunne ikke skubbe ham væk og da han langsomt gled sin hånd op af hendes ryg, mærkede hun en bølge af... frygt glide op i hendes krop, mens adrenalinen blev skudt igang inde i hende og hendes vejrtrækninger blev nu mere stønnene og hypige. " Arrghh!!! " Et skrig skar igennem rummet, da hendes hoved blev trukket bagud og hun mærkede hans kolde finger sno sig om hendes røde bølgende hårlokker der var glatte som silke, men alligevel var hans greb så fast at hun ikke kunne få ham til at slippe og før hun vidste af det, var hendes dyrebar hud allerede brudt. * Neeej.. *. En gylden tåre, badet i månens blålige skær, gled langsomt ned af de rødmende kinder, i mens de fyldige læber var fugtige og adskilt for at slippe små skrig ud, dybt nede fra hendes mave og op fra struben og ud.

Dog langsomt gik det op for hende at hun ikke stod i sengen som hun troede. Gulvet var ikke blødt men hårdt og verden åbnede sig langsomt for hende, mens Jace tog blodet i sig. Det føltes som en evighed, stående der på tå og føle hans mund, hans læber... hans tænder... lukkende om hendes dyrebar hals.. den dyrebar hud.. det dyrebar blod. Hun klemte øjnene sammen og udstødte små smerte støn og klemte blidt fingerne fast til hans arme og pressede for at lade smerten forsvinde fra halsen, mens hun langsomt følte sig svimmel og dehydreret? ... men hun manglede ikke vand... hun manglede blod. Det blev taget så pludselig og før hun vidste af det, sad hun på sengekanten. De før livlige dådyr brune øjne var nu døde i det, døde som havde han suget hendes sjæl ud på blot få sekunder. Langsomt gled hun op i sengen ved hjælp fra Jace og hun så blot ud i luften mens blodet gled ned af hendes hals, men der... kom ikke meget ud, ikke så meget som der ville ha gjort normalt vis man fik sådan nogle 2 huller. Hun var nu mærket, som en dukke... som et forsøgs dyr.. som en slave.. mærket for livet. Døren smækkede med en frydende lyd og langsomt satte Chanel sig op og så kort mod døren og lod bene glide til siden og prøvede at rejse sig men.. hendes hoved dunkede og alt føltes ør i hendes krop. Hun faldte til jorden og blinkede lidt med øjnene og tænkte * Aldrig mere... aldrig skal han smage det igen *.

Efter kort tid fik hun sig endelig trukket op og lagt i sengen og lukkede så blidt sine øjne i og tænkte på Jace mens hun lå der... hjælpeløs, ventende.. på næste gang han ville komme og misbruge hende som sin egen personlige levende blodbank. Tanken om Jace og hans hænder, der gled op af hendes krop... holdte hende på den dominerende måde.. så tæt havde ingen fyr været på hende og så tæt ønskede hun heller ikke at være på nogen, nej... det gav en mærkelig følelse inde i hende, dog.. hun afskyede stadig Jace.. så da næste nat faldt på, ville hun snige sig ud af sit rum men før hun nåede ud på gangen opdagede hun til sin frygt at døren var låst. Hun sukkede og slap dørhåndtaget og gik så hen af mod den ekstra dør der var inde på værelset og åbnede op til et lille badeværelse med karbad og toilet. Hun smilede lidt og gik så hen og tændte for karbadet og gjorde det klar og lagde sig så i det.


Sidst rettet af Chanel Søn 22 jan 2012 - 11:22, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 2:27

Så snart solstrålen var forsvundet, til fordel for natten, hvis mørke dækkede hele himlen, slog Jace øjne op. Han stirrede i flere minutter op i loftet, før han slog dynen til side, og rejste sig op. Det var af ren menneskelighed han stadig lå med en dyne. Han behøvede det ikke, det var overflødigt. Han skiftede hurtigt tøj. Endnu en menneskelige overflødig ting. Efter få minutter, var han klar, og forlod sine private gemakker, for at gå ned af gangene, uden rigtig helt at vide hvad han ville. At gå hen til Chanel, var det der mest trak i ham, men han valgte at lade hende få lidt mere tid til sig selv. Han ville få fat på noget mere mættende føde, som ikke var som delikat mad for ham, men var noget der kunne mætte ham. Han gik med menneskelige skridt hen mod udgangen, hvor han trådte udenfor døren, og kiggede rundt. Han overvejede kort at tage den til fods ind til byen, men ombestemte sig, og satte sig ind i en sort sportsvogn, som kort efter førte ham igennem vinterlandskabet. Ti minutter efter befandt sig inde i Terre, hvor han parkerede bilen, og steg ud. Han dræv hvileløst rundt i gaderne, til han fandt en ensom blondine, som ikke virkede til at have noget at lave. Det tog ham knap og nok fem minutter, at fritte sig ind på hende, og få hende med sig hen til bilen. Med høje løfter om en underholdene aften, fik han hende ind i bilen, og kørte hjem igen. Da de kom til hans bolig, kørte han om i baghaven, hvor der var en fin udsigt ud over Terre fra bakken, hvor de gamle bygninger lå.
De lå i den del af ejendommen, hvorfra man fra Chanels værelse ville kunne se dem. Jace ledte blondinen hen til en bænk, hvor han trak hende op på skødet, og før hun rigtig nåde at reagere yderligere, var hans tænder forsvundet ned i hendes pulsåre, som fik blodet til at vælte ind i hans mund. Han drak ivrigt, til kroppen var tømt, hvorefter han slap hende, og lod hende falde ned på jorden som en død dukke. Derefter rejste han sig op, og snurrede rundt på hælen. Mens han drejede rundt, skiftede han form til en sort ravn, der slog kraftigt med de sorte vinger, og løftede ham op til Chanals balkong, hvor han igen skiftede form, til den 'menneskelige'. Han gik hen til dørene, og åbnede dem med et hårdt ryk, og trådte ind i det tomme rundt.
Han kiggede først overrasket rundt, men da lyden af vand der løb, nåde Jace øre, smilede han kort, og gik hen mod en af de behagelige lænestole og satte sig, mens han satte sig til at vente på at Chanel kom ud fra sit bad. Imens tiden løb, fik han en af butlerne til at fjerne liget ude i haven. Det skulle nødig være et syn der ville møde Chanel, når hun trådte ud på balkongen. Det kunne se yndigt ud. Et kort smil gled over hans læber, ved tanken om hendes ansigt, hvis hun så den døde pige.
Da Chanel kom ud fra bladet, smilede han næsten venligt til sin lille hjort. "Godaften Chanel. Har du sovet godt?" Stemmen var lige så sød, kunstig og falsk som smilet der pryde vampyrens læber. Indgående studere de igen mørke øjne pigens krop, før et smil igen gled over de dovne læber. Han kunne ikke lade være med at hæve et bryn, da han så de to plastre, der var sat over de to huller han havde givet natten før. Et let suk forlod hans læber, mens han lænede albuen mod armlænet, og hagen mod armen. "Du gør det bare mere tydeligt, med dine to plastre." Sagde han, tydeligvis ligeglad med hvad hun ville gøre. Det betød intet for ham. Han vågnede lidt op, ved den næste sætning. "Jeg glæder mig allerede til næste gang." Et kort grin kunne høres fra Jace, mens han langsomt rejste sig op fra stolen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Søn 22 jan 2012 - 11:47

Langsomt gled vandet om Chanels spinkle krop, i det hun gled ned i det lune vand der omfavnede hende kærligt, som kendte den til hendes indre smerte samt... udfoldende følelser der rumsterede inde i hende. Langsomt gled de smalle klaver finger igennem vandet og gjorde de klare negle mere skindende i det, så de næsten kunne reflektere hendes eget spejl billed. Vandet var roligt og boblerne rundt om hende, dækkede for enhver der måtte snige sig ind og ville betragte hendes slanke krop og fyldige fordele. De nøddebrune øjne blev langsomt gemt bagved de langsomt faldende øjenlåg med de sorte lange øjenvipper. Et strejf med den jordbær røde tunge gled vådt hen over hendes rosa pink læber der havde en blegere farve denne nat end natten før. Det føltes mærkeligt at være blevet drukket af, som var hun en slushi? eller måske en milkshake for dette... blodtørstige væsen. Alle de ord han havde sagt, mon han overhovedet havde talt sandt?, ville hendes forældre virkelig sende hende sådan et sted hen... direkte i klørene på sådan et bæst, eller.... måske vidste de ikke hvad han i sandheden var?.

Forsigtigt rejste hun sig op efter nogle minutter i badet og skyldede sig med bruseren der hang forovn og trådte så ud på det hvide klinke gulv, der hurtigt forvandlede sig til en farlig skøjte bane, hvor kun de erfarende kunne undgå at falde, dog.. Chanel klarede det temmelig fint, da hun endelig fik tørret sig og blidt lagde et håndklæde på gulvet hvor hun stod, for ikke at falde. Kort så hun rundt og tog så sit undertøj i hånden eftersom det skulle til vask og hendes tøj lå inde på sengen. Langsomt lod hun det hvide håndklæde glide om hendes nøgne krop, eftersom hun ikke følte sig sikker i dette hus og hun kunne især ikke fordrage vis nu Jace skulle ende med at komme ind og se hende nøgen?, om han så var ligeglad eller ej... hun var ihvertfald ikke ligeglad.

Hun tog fat i håndtaget og drejede det om og trådte så ud i sit rum. Det syn der mødte hende, strøg en rødmen direkte op i hendes kinder og de nøddebrune dådyr øjne så forskrækket og forskræmt på Jace i det han nu sad i en lænestol ikke langt væk fra hende. " J-J... Jace.. hvad laver du her.. " hun så kort mod vinduet, solen var allerede gået ned? måske for nylig. * Så det ingen drøm, han er virkelig en vampyr og jeg... jeg hans slushi.. * Hun sukkede let ud mellem de fugtede adskilte læber og lod dem fyldigt blive presset mod hinanden i et utilfredst udtryk og sagde så. "Nej jeg har ikke sovet godt, men måske vis du lod vær med at drikke fra mig lige når jeg skal sove så kunne jeg måske sove godt" Hun så kort væk fra Jace og rødmede yderligere til briste punktet, da hans kolde mørke øjne gled langsomt mod hende og hun mærkede det... * Han.. han stirre på min krop.. *

Hun gemte sit undertøj bagved sin ryg hurtigt og så kort mod Jace da hun syntes at kunne mærke han ikke kiggede mere på hende og der kom ordene så om plasterne. Forsigtigt strøg hun en hånd igennem de lange våde hårlokker der lagde sig fyldigt om hendes hals ene side, sådan så plasterne blev skjult og så svarede hun. " Så længe jeg ikke kan se dem, så føler jeg ikke at det er sket.... og næste gang.. lad vær med at... at rør mig " hun så vredt mod Jace, et kort og ildevarslende blik, i det hun gik hen til sengen og smed sit undertøj med det andet og sagde" Hvor er din butler... jeg har noget tøj der skal til vask.. " hun så kort mod Jace og lagde så mærke til han pludselig rejste sig. Ud af det blå tog hun hurtigt vasketøjet og så flovt ned mod gulvet og sagde" Vil.. vil du ikke nok kalde på en og få det.. det fjernet, så jeg kan begynde at klæde mig i tøj. " hun ville ikke stå halv nøgen foran Jace og især ikke når han nu havde angrebet hende og sådan?, hvem vidste hvad den psycho kunne finde på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Fre 27 jan 2012 - 16:52

Jace grinede kort. Et tørt humor forladt grin, der langsomt forsvandt ud igennem rummets vægge. Han sukkede derefter let opgivende, mens han gik hen mod Chanel. "Jeg skal nok hente en, hvis du acceptere at du er min." Hans ord var neutrale, som om det var helt normalt at man forlangte folk skulle underkaste sig en. Det var vel lidt ligesom i gamle dage, hvor kongen forlangte at hans undersåtter skulle kysse hans ring. Det ville bestemt heller ikke genere Jace, hvis Chanel gjorde det, bortset at han ikke havde nogle ring.
Han fik med rolige skridt om bag kvinden, og lod en finger glide hen over hendes skuldre, før han lænede sig frem, så han let kunne lade sine døde kolde læber glide hen over hendes hud, levende varme hud, der var så skrøbelig og let at trænge igennem. Som smeltet smør. Et smil gled langsomt hen over hans læber, før han rejste sig op, og lod en finger glide ind under pigens røde hår, hvor han langsomt trak i det, for at fører det om bag hendes øre, i en let elegant bevægelse. "Det ville være meget lettere hvis du bare accepterede det. Hvis du bliver ved med at modsætte dig, kan jeg godt finde på andre måder at behandle dig på, hvis det bliver nødvendigt."
Hvis Chanel ville blive ved med at modsætte sig ham, ville Jace ikke tøve med at droppe høflighederne. Ligesom den store bolig indeholdte en masse smukke rum, med flot dyr indretning, indeholdte den også dybe fugtige kælder, som et hvert gammelt eventyr slot indeholdte. De var ikke synderligt velholdte, og stank langt væk af kloak og andet knap så hyggeligt. Som en hver gammeldags magtgal mand, brugte Jace disse kældre som afstraffelses metode, da de var perfekt til isolation, som i følge den snart hundrede år gammel vampyrer, var det bedste afstraffelses middel. At slå og sparke på et offer var ikke noget han rigtig havde benyttet sig af.
"Du vælger selv. du har et valg nu." Hviskede han ind i pigens øre, før han trådte et skridt tilbage, og drejede om på hælen. Han begyndte at spankulere rundt i rummet, mens han ventede på et svar. Hans hænder gled ned i bukselommen, da han stoppede op, og kastede et blik i spejlet ved sminke bordet. Han sendte et kort smil, til sit eget velplejet udseende, før han kiggede over mod Chanel, afventende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Gæst on Lør 28 jan 2012 - 10:26

// Sang hørt imens og brugt som inspiration - http://www.youtube.com/watch?v=mtM_cc4SPJI&feature=g-vrec&context=G2b65a67RVAAAAAAAAAA //


De blanke nøddebrune øjne så med et sårbart blik på Jace da han sagde at hun skulle acceptere at hun var hans. * Hvordan kan jeg nogensinde acceptere at jeg din... du kan ingen gang elske * Med et fjernede Chanel sine blanke øjne og så skrøbeligt til den ene side mens hun langsomt begyndte at ryste. Lydene af Jace der kom tættere og tættere, fik hendes indre frygt til at æde hende op, mens hendes krop rystede mere og mere for hvert skridt der lød mod det blank poleret trægulv.
Her stod den lille dådyr, halv nøgen med det fine hvide håndklæde pakket godt om sig og enden stoppet ned mellem den fyldige barm der fremtrådte så smukt med en fin kavalergang. De fyldige læber var svagt adskilte, da Jace kom hen til hende og stillede sig bagved hende. * Hvorfor skal du pine mig *.

Berøringen af hans kolde læber, der langsomt printede sig ind på hendes hud og fik hvert et lille hår i nakken til at rejse sig, fik ligeså Chanel til at udstøde et overrasket " haaa ". Hun tog sig til den afslørende mund, der havde sluppet en overrasket men dog alligevel nydende lyd ud og lod nu sine finger skamfuldt dække den. Hun klemte sine øjenlåg i og håbede at han snart ville træde væk fra hende, så hun igen ville kunne trække vejret ovnlig, uden at føle denne nervøsitet, frygt.. fryd.. samt følelse der langsomt fik hendes hjerte til at stige i hurtigere slag.

Chanel dumpede ned i knæ da Jace endelig trådte væk fra hende og med et, havde hun hånden på hjertet og tårne begyndte nu at flyde som en sø´s små fisk der prøvede at følge med strømmen. Hun mærkede hvordan rummets kulde og mørke omslugede hende og alle tanker var tåget denne gang. Hun kunne ikke sige et ord, andet end at høre sin egen hulken, eftersom hun vidste hvad der ville ske vis hun blev. Denne følelse der var inde i hende, ville blomstre og gøre hende smukkere, dog ville den ligeså ødelægge hende, eftersom hun allerede var faldet for denne skabning der nu stod så rank og så på hende med hans døde dog alligevel mystiske og meget... tiltalende øjne. De små smil han sendte var onde og helt igennem modbydelige, men alligevel... kunne de få hende til at rødme. Hver en bevægelse han havde så nøje gennemtænkt ud og hans stemme var mandig og... flydende. Hun følte sig allerede tryllebundet af dette væsen, denne vampyr.

Hun så forsigtigt op og strøg tårne væk og blev siddende på knæ og sagde så beslutsomt.. " Jeg vil aldrig acceptere det..." med disse ord havde hun skam allerede forseglet sin skæbne og var nu klar til at mærke hans vrede. Hun regnede med smerte og glædet sig allerede. Smerte var bedre end egenlig at forelske sig.. sin første forelskelse i et uhyre så grumt og listigt, samt en playboy... der kunne få alle til at falde for sig. Derfor med disse ord, ville hun få ham til at vise sin anden side og der med dræbe hendes lille blomstrende feeling inde i hendes skrøbelige hjerte. " Jace.. jeg vil aldrig blive din "

Med disse ord, tog Chanel fat i noget under sin seng og før Jace sikkert ville kunne nå at reagere, løb Chanel direkte mod ham pressende med sin hånd om et langt stykke glas, men vis man så helt efter... var det et skår fra badeværelses spejlet. Vis han ikke nåede at tage fat i hende, ville hun stikke dette lange spidse skår fra spejlet, direkte ind i ham, om det så var arm, bryst eller skuldre hun ramte.. det ville ihvertfald være ved hans overkrop og hårdt, skønt... det rødlige delikate blod.. ville glide ned af de smalle finger og langsomt dryppe ned på det spejl blanke gulv under dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Forgotten memories

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum