Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 15:18 by Cherish Radcliff

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 14:46 by Angelique Dümont

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 14:36 by Charmeine Love

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240201 indlæg in 12012 subjects

Vanskabte Tanker Hærdes.. _\ Åbent (Aisling) /_

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Vanskabte Tanker Hærdes.. _ Åbent (Aisling) /_

Indlæg by Gæst on Tors 29 dec 2011 - 15:20

Sted - Gågaden, med måsen på kantstenen!
Vejr - Kulde, og en helt monstrøs blæst!
Tid - Eftermiddag, men den er ved at være slut!
Omgivelser - Mennesker, og en hel masse butikker!
Krav - Minimum 15 linjer, eller så vanker der bank! <3
Åbent - Men, Aisling har retten til at være den første, der svarer.


Han kiggede ud på mængden, følte sig ensom. Der var en skinger latter, til højre for smykkebutikken, men den druknede i hans langtrukne suk. Der var ikke noget som larm, der kunne minde ham om, at der aldrig havde været en plads til ham i dette samfund. Man skulle først og fremmest altid smile, noget han aldrig rigtig formåede at gøre, og derpå være tilfreds med livet. Men det lykkedes ham aldrig at være positiv nok, til at fuldføre dette. Han blev født, men det var en blodig omgang. Han voksede op, og selvfølgelig gik han igennem typiske faser, som mobning og bumsehud. Han blev officielt en middelklasses voksen, der nu skulle undervise akneramte børn i matematikkens kunst.
Hurra! Skulle han sige dét? I hans øjne, var der ikke noget lykkeligt i at se forvoksede unger, med fingeren i næsen eller blikket rettet imod mobilen, når han selv skulle få viden ind i disse hjerner. Der lå ingen positiv værdi i arbejdet, og det havde været så uhåndgribeligt kedeligt, at snakke løs, uden rigtig selv at fatte noget som helst af det, der blev slynget ud på tavlen. Uden at vide det, ville de få, der rent faktisk bare sad og stirrede på ham, begynde at savle. Alle, inklusiv ham selv som lærer, ventede de bare på at høre klokken ringe, når hammeren faldt...

Men hvorfor tænke på fortidens kvaler, når han kunne bemærke nutidens uheldige stunder? Menneskemængden var endnu ikke mindsket, og han følte på sin vis en trang til at flygte. Klaustrofobi, var en følgesvend, der kendetegnede en af mange svagheder, der var blevet pålagt hans ynkværdige person. Gågaden var bred, og asfalten strakte sig over en hel del kilometer. Så hvorfor var han fanget, i en inferno af kroppe? Svaret var enkelt, og strejfede hans tanker, men med en vægt på 2 ton.
Fordi det er mig. Og livet vil endnu engang vise, hvor uheldig en Djævel man kan være!...

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum