Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Latest topics
» Silent Applause (Sapphira Dunham)
Today at 15:57 by Kaylan Du'Dannan

» Missed you - [Alain]
Søn 14 okt 2018 - 15:08 by DuChance

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Søn 14 okt 2018 - 14:20 by Zakaroff

» Still Very Much Alive (Sapphira)
Søn 14 okt 2018 - 14:10 by Nightrage

» Show me you are worth it - Nightrage
Søn 14 okt 2018 - 14:02 by Nightrage

» Music and alcohol - [Aleksei]
Søn 14 okt 2018 - 1:01 by Aleksei

» Oh ..f*** - [DuChance]
Lør 13 okt 2018 - 23:45 by Desire Murdoch

» What is going on?!
Lør 13 okt 2018 - 22:48 by Khaa

» Face Claim
Lør 13 okt 2018 - 22:13 by Jacintha Phillips

» Let me know what you think - [Caleb]
Lør 13 okt 2018 - 21:44 by Caleb

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Statistics
Der er i alt 500 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Liv Isason

Vores brugere har i alt skrevet 252721 indlæg in 12764 subjects

Do you wanna bring op a fight? #

Go down

Re: Do you wanna bring op a fight? #

Indlæg by Gæst on Lør 17 sep 2011 - 2:02

Der var tre dominerende ting, i det ikke så afsides gadeareal.
Det første, der overraskede opmærksomme sjæle mindst, ville nok være den mørke, der tættedes omkring husvæggen. Den naturlige røde farve fra de gammeldags, billige mursten i en tæt formation, der krævede flere skygger. Mere diskretion. Der var nok ingen der mistænkte netop denne væg, som holdeplads for en vampyrinde. Ikke før en fordrukken mandsling, endelig fik slæbet sit store kadaver imod det kolde støtte af rendyrket 1943 kultur. Han ville løfte det hårplukkede kranie, måske endda få øje på pigen omringet af dystre folder fra naturens mørke på trods af den 2 meters afstand, gispe hæst. Hjertet ville banke inde bag flere lag af hud, fedtcelle og så lige det han ellers bestod af - blod. Fedtet, junkfood-mættet væske, der kurede langs de smalle baner af årer. Men, da det ikke ville ske netop denne nat, blev nummer to af de tre ting, nu sindets synspunkt.
Metaltrappen, ved siden af tøsen, som man sikkert ikke havde fået øje på, blev holdepunkt for blikket. Selvom hendes aura - og meget forførende krop - udsendte nogle spektakulære former for signaler i nattebelysningen, der knap kunne kaldes for lys. Denne trappe, et kulturelt vidunder skabt af vidunderhjerner i afslapningsfasen, var ikke kun dækket af den optimerede bestand af gråtoner, men også en smal dis af hvid. En sagte, nærmest useelig hvid, gennemsigtig som sådan. Men det var ikke sagen. For man kunne se de smalle striber, der nærmest dannede muterede lange fingrespidser, omringe kun denne genstand af hærdet metal. Nu kunne man velsagtens se den unge pige, sammen med den lidt ældre herre, der fnisende og (ihvertfald fra mandens side af) erotisk gned sig op ad hinanden, i en klodset gangart langs fortovet. Manden med lettere sammenklemte øjne fra spændingen, og tankerne om den fjerne fremtid med mere sved end søvn, opdagede selvfølgelig ikke disen. Det gjorde en biperson fra en tilfældig persons tanker aldrig. Men pigen, der kunne betegnes som en slags stand-in i den komiske, måske småligt uhyggelige scene, så disen, i samme sekund hun vendte sit nutidige uskyldige blik fra den grådige partners. Mindede det ikke om.. Røg? Den blege nuance i det kulfarvede natteliv, fik hende til at glimte med øjnene. Eftersom de fjantede videre med samme tossede bevægelser, var der kun en logisk forklaring tilbage - paranoia, skabt af beruselsen fra mandens hænder. Men selvfølgelig også fra den mængde alkohol, manden så snedigt havde hældt i hende med utålmodigt begær. Disen var der, men pigen og manden, havde aldrig fundet sted. Eller så opdagede den sidste dominerende fakta det ikke. For det var den. Nummer tre, var så sandelig en den.
Tredje dominering, skabt af naturens egen dna, en liderlig mand med et ekstra langt ben, og så kvinden, begæret, men uden selv at begære. Dette væsen, i stand til at føle, se, bemærke, skabe, øgelægge, betænke, mistænkte, begære, afskye, høre, sanse og alt det andet pjat, lagde roligt hånden for munden - fingrene lukkede. Medmindre der var tale om de to fingrespidser, under den strittende tommel. Det var et nyt stykke menneskeværk, der skabte forstyrrelsen i den ellers optimale balance imellem knogle og hud. Et forunderligt værk, man nemt kunne beundre, men også foragte. I denne nattehimmel, med individets position over kvindedyret, var den årsagen til disen. Tågen af smalle hvirvler, der med den nedtrykkende vind, fløj langs brandtrappens stange.
Men egentlig var der ikke mere i det. Vinden var kold. Smøgen lavede typiske røgpulser, der meget hurtigt ville afsløre væsenets positur overfor vampyrdamen. Og væsenet, der var af det testosteronbærende køn, smilede skummelt. Nærmest hånligt, med horisonten som sit herredømme. Eller måske var smilet tilegnet de skrig, der flød som nattens musical, i et genkendeligt mønster.
Alt i alt var han nok det mest fascinerende eksempel på et normalt væsen, i en bizar by. Men hvad gjorde det, når der lå en direkte billet til kanen og en nydelsesrus, lige under ham og brandstigen?
Manden nåede lige kort at sende himlen en taknemmelig tanke, inden han igen gled hen i sin tavse tilstand. Nød bare aftenbrisen og det sug, den direkte røg fra cigaretten gav for hvert et sug.
Aftenen var startet pragtfuldt. Ganske pragtfuldt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum