Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:28 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:23 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:16 by Zakaroff

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 20:06 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239772 indlæg in 12011 subjects

Stand Not By My Side, But Behind Me. - Åben -

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Stand Not By My Side, But Behind Me. - Åben -

Indlæg by Gæst on Fre 26 aug 2011 - 10:50

>>Som en lille notits, er det her et åbent emne. ^-^ Men, dog er det kun for de første 2, der skriver et indlæg herinde. Så det er først til mølle, derefter, laver vi ludo-regelen :3<<

Sted: Terre, et par meter væk på en lille forhøjning/bakke.
Tid: 19:23, tidlig aften.
Omgivelser: Det er sådan set beskrevet i teksten.
Vejr: Også beskrevet i teksten.

Hun så frem for sig. Over det stive landskab af røde mursten, grå asfaltering, dovne gågængere, tomme metalspande, grønne, gule og brune jakker, der dækkede folkets hårløse kroppe i et trængt forsøg på at holde kulden ude. Det var ikke fordi vinden løftede op i skørter og hårspidser, men mere fordi, at selve stemningen var blevet mere netural idet bestanden af medlidenhed, også var gået ned. Det havde udviklet sig til et ærgeligt minde af hverdage, der rykkede sig forbi, i møjsommelige ryk. Mennesker udviklede sans for mord. Det blev mindre og mindre betydeligt, at se et kvæstet lig i huse, lejligheder samt de mere støvede gader. Vampyrer beherskede sig ikke længere, men drænede gerne flere individer, alt for sulten og grådig til at holde sig tilbage på bænkekanten. Djævlene blev ved med at hobe sig op, skabte færre og færre pauser fra alt hærværket, i det levende kaos' midte. Dæmonerne yndede at bruge deres magt, selvsikkerhed og styre, til at indkræve flere slaver, igen, noget der blev gradvist forhøjet talmæssigt. Animagusser, menneskenes nærmeste slægtning i denne by, kunne ikke længere vide sig sikre fra at blive voldtaget. Misbrugt på de værste måder, kun fordi deres udholdenhed tit var en anelse størrer end hos de usle homosapiens; derfor, kunne de også udholde en længere legetid. Mere tortur.
Ray lod sine fødder slæbe sig nøjagtig tre skridt frem. Ikke mere, men ej heller mindre. Stod ansigt til ansigt med dette sørgelig syn af forfald. Hvor var æren blevet af? Den umådelige pragtighed, man engang hyldede ved at udtale navnet, Di Morga? Stilheden ved at være i fred med sig selv og sine omgivelser?
Vindens partikler, begyndte langsomt at hive Rays platinblå, bølgede hår bagud. Lod den flotte hud stå endnu mere til syne, men dog, uden at have en eller flere at blive beundret af. Den blege hud skabt af en lettere ældning. Hun var ikke længere de 20 år, men faktisk havde fem år mere på bagen, rent kropsmæssigt. Javist var øjenbrynene tynde, fine og nærmest tegnet på af den slankeste, mest præcise streg. Øjnene havde denne kongelige glans af respekt, men også renlighed, der kunne få næsten hver mand eller kvinde til at misfortolke hendes hensigter. Læberne udtrykte ikke andet end værdighed, og næsen, var nærmest bare en ekstra rekvisit på det udtryksfulde ansigt. Som malet på var det bølgede hår, der skillede i midten af panden, hvilket skabte vandfald ved begge de skyhvide kinder. Kun en svag kulør af en udhvisket, sløret lyserød, fandtes på tippen af det lille snudeapperat. Kroppen slap, men som om hun rankede sin ryg i et forsøg på at virke mere handlekraftig, end hun oprindeligt følte sig.
Det lykkedes nogenlunde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum