Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

Its this my destiny? [Privat]

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Fre 8 jul 2011 - 17:48

Hendes hænder forlod hans bryst, hendes blik vendt fra hans, og hun stumpede et skridt tilbage, alt som han skubbede hende væk fra ham. Væk ville han. I grund havde hun vel ikke forventet andet. Håbet, jo. Men forventet, nej. Det gjorde dog stadig ondt. Utrolig ondt. Dumt ondt. Med sår skrevet ud over hele ansigtet så hun på ham. For hvad måske var den sidste gang? For hun var ikke sikker på at hun havde mere energi til at prøve forgæves at få ham til at høre ordentligt på hende. Og sådan som han var lige nu, var hun heller ikke sikker på at det ville lykkedes hende. Hun mærkede hans læber på hendes, kort og intenst. Og så var hans ryg igen det eneste hun kunne se. Med åben mund tog hun skridt frem. Men stoppede. Hvad skulle hun sige? Hun havde ikke mere at sige. Havde hun? Kunne hun sige noget som helst der ville ændre hans beslutning. Og ville hun gerne have ham til det? Indtil videre havde hun bare lade sig styre det af hendes følelser. Men hun havde stadig en hjerne. Den var der sku da for at hun kunne tænke selv. Men det var svært i denne situation. Især med den forfærdelige grød inden i. Et par fyre gik forbi hende med kufferter. ”Hvad så smukke!?” Den ene slog den anden over ryggen og vendte sig imod Guinevere. ”Blevet forladt? Du må godt komme med os!” Den anden grinte. Hun kiggede ned på sine bare fødder. Ja, forladt det så hun i hvert fald ud som. ”Skrid til helvede!” Råbte hun hvæsende af dem, og de skred. Som alt andet. Med en beslutning i hovedet bøjede hun sig ned og tog sine hæle på. Hun gad ikke at skulle udsættes for flere pinligheder. Især ikke når hun nu skulle ind i lufthavnen.
Hun rettede på sin kjole tørrede de tårer der igen var faldet ned af hendes kinder. Det var som det var en vandhane der var gået i stykker. De blev bare ved med at komme flydende ud. Og så åbnede hun dørene til den store lufthavn. Okay, så han skulle vel have en billet. Så et billetsalg. Men hvor henne? Der var så mange forskellige alt efter hvor fanden man havde tænkt sig at skulle hen. Men det måtte da være i Europa. Han havde da ikke tænkt sig at tage ud af Europa. Og endnu en gang satte hun i løb efter ham. Hvor han så var. Hun følte sig som den kvindelig hovedrolle i en eller anden plat romantisk film. Dog mente hun at det altid var manden der løb efter kvinden og ikke omvendt. Men det var ikke en film. Nej det var i den virkelige verden. Og totalt uperfekt. Hun kiggede som en syg rundt omkring sig efter ham. Og der længere fremme. Der var han. En dyb vejtrækning og hun satte i løb efter ham. Foran ham. ”Andrija.” Hun tog fat i hans skjorte med den ene hånd og lod den anden hånd blive på hans kind. ”Nu kigger du på mig. Og fortæller mig, helt ud hvorfor fanden du bliver ved med at forsvinde.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Fre 8 jul 2011 - 18:30

Lyden af stiletter fik han til at stoppe op, og tænke sine muligheder igennem, men det var alligevel spild af energi, for nu ville hans krop igen ikke rigtig lystre, den ville bestemt ikke flytte sig, nej, den ville stå der, og vente til hun fangede ham, hvilke hun også gjorde. Hun stillede sig med andre ord lige foran hoved på ham, og kiggede på ham, med sine blå øjne, og holdt en hånd på hans kind, så han ikke kunne flytte sit hoved. Han tøvede kort, før han mødtes hendes øjne og blev ved med at kigge på dem, som hun ville have. Han tøvede kort, og bed sig let i læben, så den kommentar der hvilede på hans tunge ikke slap ud. Hun ville sikkert ikke ligefrem blive glad for den, ikke fordi den sårede hende, men den havde jo i bund og grund ikke noget at gøre med - med sagen. Skulle han virkelig sige hvorfor? "dig ..." hviskede han hæst så hun næsten ikke ville kunne høre det, hvis hun overhoved kunne. Han kiggede kort væk fra hendes øjne, før han så vente tilbage til dem, mens han prøvede at fjerne hendes hånd fra hans skjorte. Han lod hånden glide ned af hendes, og pressede blidt sin finger ind mellem hendes så han til sidst fik den op, men blev ved med at holde fast i den. Han ville ikke slippe hende - aldrig, han kunne jo tydeligvis ikke slippe af med hende, og hun ville så aldrig kunne slippe af med ham. Han vente deres håndflader mod hinanden, og flettede deres fingre sammen mens han trak hende ind til sig mens han blev ved med at kigge ned i hendes øjne mens han let støj hende over kinden. Så måtte filmen godt slutte! Scene kunne blive færdig, og han ville tage hjem, væk, og lade som om det aldrig var sket, men scene blev ved med at fortsætte, intet snurrende kamera et eller andet sted, bare - larmen fra de omkring stående folk der snakkede. "Guinevere ..." Han ville egentligt have sagt noget mere, men kunne ikke finde på mere, så han stoppede bare, og lod hendes navn hænge i luften, mens han blev ved med at stirre på hende, og mærke varmen fra hendes krop, og hånd.
De så vældige yndige ud havde han på fornemmelsen, men han var ikke sikker. Han tøvede igen, før han kyssede hende blidt, et kort kys, tante kys blev de nogle gage kaldt, det havde han hørt. "Du har vundet ..." Mumlede han lavt, mens han blev ved med at stirre ind i hendes øjne, mens han bare håbede på hun ville kunne styre hans sunket skude. Det havde hun bare at kunne! Nu havde hun jo massekræet hans verden, så hun havde bare at kunne styre skuden, ellers var han mere fortabt end det var lovligt efter hans mening. Faktisk skulle hun slet ikke have lov til det her! Men hvorfor gav han hende lov? Det her tegnede bestemt ikke godt for ham, hvis han blev ved med at give efter for hende, endte det med at han var smeltet smør i solen for hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Lør 9 jul 2011 - 1:38

Hendes blå øjne betragtede ham, som alt kørte og drejede i ham. Hun håbede virkelig at hun denne gang fik noget hun kunne bruge til noget. Egentlig forstod hun ikke hvorfor det var så svært for ham at fortælle hende hvad end det var der foregik. Altså, tingene var jo som de var. Om hun så kunne lide det eller ej. En lille form for kulde gled igennem hende som hun lagde mærke til hans fortvivlelse i øjnene. Havde hun virkelig gjort hans liv så surt? Og som hun tænkte svarede han højt. ”Dig..” Så hun var altså hans problem. Han ville virkelig ikke kunne komme sig hvis hun ikke forsvandt eller omvendt? Hans hånd næsten kærtegnede hendes som han prøvede at løsne den fra hans skjorte. Og da hun ikke havde videre energi til at stritte for meget imod, klarede han det nemt. Hun skulle til at protestere og komme med noget at sige til ham, hvad vidste hun ikke, men noget, da han ikke slap hendes hånd, men holdte den i sin. Overrasket kiggede hun på deres hænder som han vendte fladerne mod hinanden og flettede deres fingre. Hun tøffede et skridt frem som han hev hende tæt ind til sig, og varmen fra ham sivede dejligt ind i hende. Det kunne selvfølgelig sagtens bare være en måde at komme af med hende på, en lumsk måde som hun ikke kunne gennemskue. Og som hun ikke kom videre med at finde ud af det, følte hun hans hånd stryge hendes kind, blidt, så det sendte behagelige kuldegysninger fra hendes kind og igennem hele hendes krop. Åh Gud, hvor hun ikke håbede på at han nu ville afvise hende brutalt.
Hendes øjne som havde været utrolig ufokuseret pga. hans kærtegn, blev bragt helt til deres liv, som hendes navn spillede på hans læber. Hun havde slet ikke troet at nogen kunne få hendes navn til at lyde så specielt, men det havde han formået sig utrolig godt med. Problemet var bare, at hun ikke vidste hvad slutningen af den sætning var. Det kunne være alt fra en afvisning til en godkendelse. En hel random bemærkning kunne det skam også være. Hun havde ingen idé om det. Og hendes mave snurrede og gjorde ondt bare ved tanken. Hans læber rørte hendes kort, og det hele boblede over i hende som en gryde med kogende vand. Dette var pinsel. Hun kunne snart ikke klare det mere. Han måtte fortælle hende hvad han ville sige. Ellers ville det hele eksplodere; tankerne, følelserne.. alt det andet stads inde i hende, som hun ikke kunne sætte ord på. ”Du har vundet…” Hendes læber skilte sig let, da en måben gled over dem. Havde hun vundet? Betød det at han ikke ville tage af sted? At han ville blive her så de kunne finde ud af det hele sammen. Være sammen. Hendes fingre på hans kind kørte blidt over den som hun kiggede utrolig glad på ham. Hun havde nok aldrig været så lettet og glad på samme tid lige nu. Og et lille smil krøb frem på hende læber. ”Det er fandme en god pris jeg har vundet så…” Mumlede hun før hun lukkede sine øjne og nærmede hans læber i et kys, som hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle kalde. Det var nemlig ikke blidt, men heller ikke heftigt. Det var en blanding af det og så, så meget andet også.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Lør 9 jul 2011 - 2:06

Han kunne ikke helt finde ud af om det var en sarkastisk sætning eller hvad det var hun mente, men det betød nu ikke så meget - endnu, for hvis hun så havde en plan om at smutte vil han nok flippe helt ud, men det virkede ikke til det, ikke sådan som hendes læber let kom i berøring af hans, i en sammensurium af forskellige kys der fik hans hjerte til at hoppe af fryd, mens rasten af hans krop prøvede, ikke med dens gjorde vilje at indstille sig på det, han nu havde tvunget den til at gøre, at lade hende bestemme, at lade hende køre løbet, og så måtte han blot hænge på. Noget i ham sagde at hun en dag ville vende ham ryggen, og så kunne han sidde og glo lige så tosset han ville, uden at hun ville gøre noget, men han ignorere det. Ikke fordi det ikke bekymrede ham, for det gjorde det skam, men for helved! Kunne det ikke pisse af for bare en lille stund, og lade ham nyde hende? Det havde han mere lyst til end at stå og kæmpe med sig selv om hvor meget hun kunne såre ham, for ja, følelser var et våben, det vidste han sgu da godt! Men - hvis det havde været et andet menneske havde han smidt noget i sylten på personen, men det kunne han ikke så godt.
han havde helt glemt hvor de stod, dog begyndte han ikke at gramse på hende, for det var for en gang skyld ikke sex der stod øverst på listen i hans hoved med denne kvinde, for hun havde et meget større problem end ham som pivedyr! Han sukkede lavt mod hendes læber mens han blev ved med at presse sine mod hendes i et forsøg på at få dem til at forblive. Til sidst slap ham dem dog modvilligt og stirrede bare ned på hende. Han anede ikke hvad nogle af dem skulle gøre nu - et lille problem, men igen, hun havde måske uden at vide det påtaget sig jobbet for at han kunne komme videre i livet, og der var kun en vej, vis. Hun blev nød til at fortælle eller vise ham den. Da han havde kigget lidt på hende, på hende, berørte han igen hendes læber, denne gang blidt og ømt og desværre også korter, men de kunne ikke blive ved med at stå at kysse der - det regnede han ikke med. Han kiggede op fra hendes øjne og kiggede rundt - tavst før han kiggede ned på hende igen. "Hvor skal vi hen?" han kiggede afventede på hende, mens et lille smil formede sig på hans læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Lør 9 jul 2011 - 11:49

Guinevere gengældte smilet, som der spillede på Andrijas læber efter han blidt havde rørt hendes læber med sine egne. Hun måtte indrømme at denne følelse inde i hende lige nu, der var, intet der kunne slå den. Ikke noget som helst som hun før i tiden havde lavet havde frembragt sådan en glæde. Og det føltes helt mærkeligt for hende. Unaturligt, men for en gangs skyld på den gode måde. Hun ville på intet tidspunkt give slip på ham, også selvom muligheden for at han forsvandt igen var der. Men det var ikke noget hun ville lade sig tænke på nu, da han så ud som om at være utrolig glad for hende også. Så det ville i hvert fald holde et stykke tid. Dog mente hun, at hun stadig kunne skimte den fortvivlelse i hans øjne fra før, og det føltes som om at han egentlig lagde hans ’liv’ i hendes hænder. Forhåbentligt kunne hun finde ud af dette bedre end ham. Og med lidt held, ville alting gå som det skulle. Dette var jo en stor forandring for dem begge. Og hun måtte indrømme overfor sig selv at hun ikke vidste helt præcist hvordan hun skulle omstille sig fra sine gamle vaner. Og mere hvordan han skulle omstille sig. Men det ville komme med tiden. Det var hun sikker på.
”Vi skal i hvert fald væk herfra,” sagde hun med et lille grin, som hun antydede til lufthavnen; en flugtudvej. Med sin hånd i hans, begyndte hun at gå, og det fik ham til automatisk at følge efter. Mennesker skubbede sig frem og tilbage, for enten at købe billetter, tjekke ind, løbe til gaten eller hente folk, og selvom flere stødt ind i hende, gav hun dem ikke mere end et koldt blik. Nok mest fordi hun ikke havde energi til at gøre andet end det, men måske også for ikke at lade en dårlig stemning tage over den gode. Med et lille skub åbnede hun døren, og ved få skridt stod de igen ved hans pickup. Med et smil på sine læber, skubbede hun ham blidt op af døren til førersædet, og kiggede ind i hans øjne med et drillende glimt. ”Og et mere privat sted…” Hvor var hun ikke sikker på. Der var så mange steder, og alligevel ikke helt så mange hvis man skulle være alene. Men der var vel altid to steder. Hendes lejlighed, og hans… ja hun vidste egentlig ikke hvad han boede i. Eller om han overhovedet boede i noget. Hun kendte nemlig utrolig mange der bare indsmigrede sig til diverse overnatninger. Med hovedet på skrå, kiggede hun på ham. Betragtede ham. ”Nogle idéer?” For lige nu var hun selv på bar bund med hvor de kunne finde et sted at være, uforstyrret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Lør 9 jul 2011 - 12:36

Han kiggede lidt på hende, før han blev slæbt med som en anden hund i halsbånd. Han fulgte villigt efter hende, ud igennem de mange folk, der havde travlt med at komme af sted - statister i deres lille film. De vidste det bare ikke. Han fik ikke lov til at sige et kvæk, før hun skubbede ham op i bilen, og selv hoppede ind, og så skulle han bare køre! For guds skyld hvor hen så? Mere privat?! Et kort drilsk smil gled over hans mund, da han startede mortoren og bakkede ud, mens han sad og underholdte sin hjerne med hvor de kunne tage hen.
Da de kom ind til byen havde han stadig ingen ideer, men sad med et stort tomt hoved der ikke gav noget. "Skal vi køre hjem til mig - eller hvad tænker du på?" Han stoppede bilen for rødt og kiggede på hende i det korte tidsrum han kunne, før han startede igen, og kørte længere ned i byen. Han kørte bilen op, så de to inderst hjul stod på fortovet og kiggede på hende. "Nå - hvor vil du hen?" Han lage hoved let på skrå. "Hvis vi skal op i min lejlighed ligger den lige her oppe hvis det var det du mente, med et mere privat sted, men ellers ... hvor?" Han trak sit blik væk fra hende, og stirrede kort ud af forruden med et lille flabet grin. Hun evnede virkelig at kaste noget liv ned over ruinerne af hans gamle verden, men det var nu ikke derfor han sad og smilede, det var mere noget andet - noget han helst ikke ville sætte ord på. Med det ene kom det andet. Han kiggede på hende igen, og fjernede smilet så han så bare en smugle mere alvorlig ud.
Han startede bilen igen, og kørte ud uden at sige et ord, mens han kørte af sted mens han prøvede at huske hvilke vej det var, men det var ikke nemt når ens hoved var blevet gennemrodet og nu lå i et stort kaos. Han drejede bilen ud på en af de større veje hvor han satte farten op, mens endnu et lille smil krusede i hans mundvige. "Hvad er det egentligt du vil dit - såkaldte mere private sted?" Han holdt stadig blikket rettet mod vejen til han nåde en lille grussti der førte ind i noget skov, eller det minde mest om nogle træer der var sat hel tilfældigt i håb om at danne noget skov.
For enden af den lille sti stod der en hytte, eller det var vel for meget sagt, mere et skur? Det lignede mest af alt nogle planker der var banket sammen så det gav lidt ly for regn og vind. Da bilen næsten var kørt ind i skuret stoppede han, og sprang ud hvor han lænede sig op af bilen. "Mere privat kan det ikke blive - og hvis du vil have vand, er der noget den vej." Han pegede om bag skuret hvor man bag nogle træer kunne skimte noget vand og en lille sti der førte der til. Det var tydeligt den ikke var blevet brugt i lang tid, da bevoksningen var ved at få overtaget over stien, men hvis man stod rigtigt kunne man se den, og selvfølgelig hvis man også vidste den var der.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Lør 9 jul 2011 - 20:23

Følelsen af at sætte sig ind i bilen og vide at det var meningen hun skulle sidde der gjorde pludselig alting nemmere. Og et stort smil var klistret på hendes ansigt. Hun følte sig ikke videre anderledes end hun plejede, men så alligevel lidt. For hun var vel ændret end smule på det sidste. Hun havde aldrig været bundet bare en smule til nogen før, og det ville give hende et mærke for altid. Hans lejlighed? Jo det kunne de godt. Men før hun nåede at svare var han allerede kørt videre. Det var måske ikke godt nok? Hun rystede stille på hovedet og sagde ikke noget. Hun sad bare og smilede. Det kunne være han selv havde fundet noget bedre, hvilket var okay for hende. Han vidste vel hvad han gjorde. Husene fløj forbi dem, og pludselig var der ingen huse tilbage. Men til gengæld var der skov forude. Hun lod sit blik lande på ham. Skoven? Skulle de nu på skovtur? Et kækt grin spredte sig over hendes læber som billeder dansede for hinden af hendes øjne. Hun kunne lige forestille dem ligge på skovens bare bund. Med et rysten på hovedet forsvandt billederne fra hendes hoved og hun kiggede på Andrija i stedet for. ”Det får du at se, søde.” Med et glimt i øjet vendte hun blikket mod skoven som kom nærmere og nærmere. Det var i hvert fald ikke en hytte, der kom frem foran dem. Faktisk lige foran næsen på dem. Det var som han sagde mere et skur.
Som Andrija gik ud af bilen, fulgte Guinevere efter. Hun tog en dyb indånding og den friske luft fra skoven fulgte hendes lunger. Det mindede hende om sit hjem hvor hun opvoksede. Det eneste sted hun nogensinde havde følt sig hjemme. Iblandt væsner kun som hende. Som blev ødelagt af mennesker. Guinevere kiggede op mod himmelen. Der skulle meget til at slå en dæmon ihjel. Men det havde de klarede. Hun havde mistet alle dem hun holdt af, og aldrig havde hun haft det så godt med nogen igen. Aldrig, før nu. Hendes blik faldt på Andrija der stod på den anden side af bilen. Hans pjuskede hår bevægede sig svagt i den stille vind der omfavnede dem. Hans melagrå øjne betragtede deres omgivelser. Skjorten en smule åben, og han så faktisk afslappet ud. Langsomt bevægede hun sig hen til ham. Hun kiggede på ham, lod sine hænder glide op ad af hans bryst, og lod sine læber røre hans. Et blidt kys, der langsomt udviklede sig til et mere intenst, heftigt kys. Og hendes hænder gled om bag hans hals for at hun kunne trække sig tæt ind til ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 0:07

Han lukkede øjne og lod hende styre kysset da hendes læber fangede hans, og han blev presset op af bilen, mens han lage armene omkring hende. Det var en skøn følelse endelig at kunne nyde det, selvom der stadig var dele i hans krop der var lidt imod det, faktisk overraskende meget, men det kunne rande ham, han var for en gang skyld ligeglad, og valgte hvad der normalt ville skræmme livet af ham, følelserne. Han stønnede ind mod hendes læber, mens han lage sine arme helt op omkring hendes skulderblade og pressede hende hårde ind til sig, som om hun skulle forsvinde. Han lænede sig ind over hende, og blev ved med at presse sine læber imod hendes også selvom hun prøvede at komme fri, hvis hun ville det. Han vente hende om så det var hende der stod ind mod bilen og fortsatte med at læne sig ind over hende, så hun blev presset tilbage mod bilen, og langsomt begynde at hælde ind over den mens han ikke længere lod hende styre det alene. Han trak sig lidt efter tilbage med et flabet lille grin om læberne og kiggede på hende, mens han rettede sig op igen. "Du ligner en der kan lide stedet?" Han lage hoved let på skrå, og kiggede på hende. "Eller er jeg dårlig til at gætte?" Det skulle ikke undre ham om han gjorde det, men det var fandens lige meget nu. Lige nu strålede han som en sol og sked stadig stort i sit normale jeg, selvom det ihærdigt prøvede at komme op til overfladen og få ham til at gå, men nej ikke nu. Det kunne ham ligge og kæmpe med senere, ikke nu, men senere, han havde med pæne ord slet ikke tid, så de måtte vente.
Han havde sluppet hende og kiggede nu ned på hende, mens han ventede på hun kom med et svar, og et svar på hvad de skulle lave selvom han ikke havde spurgt om det, men hun ville jo have et privat sted, så det måtte han jo opfylde, så måtte hun udfylde hans nysgerrighed, det var da fair ikke? hun havde så bare mere at lave end ham, men det behøvede hun jo ikke at vide, det skulle hun nok finde ud af når tiden gav sig til det, og det ville den meget sikkert senere om aften hvor de så var, og han ikke var skvattet i søvn fordi hun havde gjort noget så han ikke kunne holde et øje åbent. Hvinder kunne sgu meget! Aldrig ALDRIG undervurdere dem, og bestemt ikke denne Guinevere, ellers var man på spanden. Han grinede kort ved tanken, og kiggede ned på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 1:05

Som hans arme fandt deres vej omkring hende, stønnede hun lavt mod hans læber. Hun havde helt glemt hvor fantastisk det føltes. Hans læber presset helt mod hendes i et helt fantastisk kys. Og hun gjorde intet for at komme fri, da han holdt om hende, hun gjorde intet da han vendte hende om så hun stod mod bilen. Det generede hende på ingen måde at han også tog en smule over. Faktisk glædede det hende. Det betød kun at han var interesseret og det var bare det hun ønskede. Derfor lod hun også et skuffende støn glide over hendes læber som han trak sig tilbage. ”Jeg elsker det her sted.” Svarede hun med et smil. For det gjorde hun. Naturen, atmosfæren, det hele var præcis som Guinevere egentlig kunne lide det bedst. Som han bare kiggede på hende med et smil, mente hun at han forventede at få af vide hvad hun havde tænkt sig her. Hendes blik faldt ned, så han havde ikke opfanget hendes hint. Det var heller ikke så tydeligt, da hun heller ikke havde haft mulighed for rigtig at udfolde det. Egentlig, hvis det skulle være som alle andre par, burde de sætte sig ned og snakke om alt det her. Men det havde hun overhovedet ikke lyst til. Og det strålede ud af ham, tidligere, at dette helt klart ikke var noget han helst ville sidde og chit-chatte om. Siden den aften for en uge side. Havde hun udover at være pisse sur på ham, også haft en utrolig stor lyst til en gentagelse af deres aften. Og lige nu, som alting stod, var lysten der, plus en masse andet der bare gjorde det hele større. Selvfølgelig kunne hun ikke forvente at han havde lysten også. Uheldigvis kunne hun stadig ikke finde ud af hvad han tænkte. Hun var jo ikke tankelæser. Egentlig meget godt at hun ikke var det. Bare tanken om at kunne komme ind i alles hoveder var forfærdelig. Der skete for mange underlige ting i folk.
Hun lod sit blik falde på ham, og bed sig i læberne. Hænderne fra omme bag hans hals gled om på hans bryst igen. Der fumlede de en smule med hans knapper. Hendes øjne mødte hans. ”Jeg havde tænkt.. at vi fortsatte hvor vi slap i sidste uge… hvis du er interesseret selvfølgelig.” Hendes stemme var som en hvisken, flirtende og øjne bar tydeligt et glimt af kækhed. Nu var det op til ham. Det kunne være at han slet ikke ville, at han havde tænkt sig noget andet. Men de havde jo oceaner af tid, så der var vel tid til det hele.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 2:38

Han stod lidt og kiggede på hende, mens han ikke helt vidste hvad han skulle gøre. ”Nu gir jeg dig en chance for selv at vælge fordi jeg elsker dig …” Startede han ud, og lage sit ansigt i de rette holder, alvorligt, eller så alvorligt de nu kunne blive. Han berørte let hendes pande med en let hånd, og skubbede den tilbage, mens han lod sin hånd glide ned af hendes tindingen og ned til hendes kæbe og over hendes kæbe hvor den stoppede op, og tog blidt fast i hendes hage, og drejede hendes ansigt undersøgende fra den ene til den anden side. ”Hmmm – er du helt sikker på der ikke er noget galt?” Han kiggede på hende igen, med sit alvorlige blik. Han klappede hende let på kinden, som en bedstemor klapper sit barnebarn. ”Jeg kunne tvivle meget på det.” Konkluderede han så derefter med sig selv, efter han havde stået og mumlet lidt. Hvad fanden der var galt med hende vidste han ikke, men han var hundrede procent sikker på der var noget galt med hende. ”Du skal være helt ærlig tak!” Bad han, og valgte at stille hendes diagnose. Der var ikke noget at gøre, det var synd og skam han måtte spørge, men han var virkelig begyndt at blive bekymret for hendes helbred. Da han holdt fast i hendes hage kunne hun ikke ryste eller nikke med hoved, så det ordnede han, ved at tvinge hende til at nikke, som ja, på hans spørgsmål. ”Du spørger mig, om jeg har lyst til dig ikke?” Han holdt en lille kunstpause. ”Hvad eller hvem har nogen sinde bildt dig ind at jeg ikke har det?” Han lage hoved let på skrå. ”Du er den mest tiltrækkende, smukke og fantastiske kvinde jeg har mødt, godt nok også den farligste, men ellers.” Han stoppede igen, for at finde de rette ord til en fortsættelse. ”og så spørger du mig, om jeg har lyst til dig?” Han lød kort sagt vantro, meget vantro. ”Er det rigtigt, eller er det mine øre der svigter mig?” Selvfølgelig var det ikke det, hans øre virkede fint, helt fint. ”Undskyld mig, men det er det dummeste jeg i mit liv har hørt fra nogle, uanset hvem fanden det var.” Konstaterede han til slut og vente øjne. Han havde hørt meget i sit liv, men dét her! Det var for meget forlangt af ham, hvordan skulle han nogen sinde kunne tro på at hun var helt rask når hun spurgte om det! Han stønnede kort, for så at give hendes svar. ”Mit svar vil altid være ja, uanset i hvilke tilstand jeg er.” For at lukke munden på hende, hvis hun havde fået den fikse ide at svare på hans erklæring af hvor meget han havde lyst til hende, lænede han sig ind over hende, og pressede sine læber mod hendes. Et kort intenst kys mens skyerne over deres hoveder begyndte at samle sig, mørke og tordenfyldte. De var kommet ud af den blå luft. De ville se helt uskyldige og overraskende ud for Guinevere hvis det ikke var fordi hun stod med en lyn dæmon klistret op af sig som stadig havde den ganske bekymret maske på, trods det kun var en maske, så var den skam holdbar. Han lage hænderne på hver side af hende, mens han kiggede ned i hendes blå øjne og gjorde virkelig alt for at hindre hende kigge op, hvorfor helt præcist viste han ikke, men han havde pludselig fået den fikse ide at hun for alt i verden ikke måtte vide at der kort efter ville komme noget af et skybrud. Om det lykkes måtte tiden jo vise. Han kastede sig grådigt over hendes mund igen, og prikkede hende på de fyldige læber for at lokke hendes tunge ud. Jo, den kom, ja, den kom! Så snart den var ude blev den overfaldet som et lille lam der var gået ind til en sulten løve. Mens hans ene hånd var et eller andet sted henne i hendes lange lyse krøllet hår, og den – første? Eller anden hånd lå som et håndjern omkring hendes talje for at holde hende ganske tæt ind til sig, så han kunne mærke hendes bryster under den bløde lette sommerlyseblå kjole der begyndte at flagre omkring hendes ben, mens viden tog til, og skyerne rettede sig, for så uden et ord at slippe en spand af vand ned i hoved på dem, mens et højt lyn flængede himlen mens braget fulgte efter lige som lynet flængede over himlen. Et godt gammeldags tordenskrald der ville få de fleste hjerter til at hoppe gevaldigt. Selv hans, som ellers havde været beredt på det gav et mindre hop fra sig, for ellers at falde ind i sin normale rytme mens han havde ændret deres kamp til et kys på munden, så deres tunger ikke druknede i alt det vand der slap ned fra skyerne og gjorde dem begge drivvåde på få sekunder så deres tøj sad som livet til deres kroppe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 18:22

Det havde hun ikke forventet. Helt klart var det ikke på hendes liste over reaktioner hun ville få fra ham. Og hun var helt sikker på at hun også lignede en der ikke fattede en pind. Hvad i al verden havde hun fået gjort siden han pludselig opførte sig sådan? Hun kiggede bekymret på ham, som han bekymret legede læge med hende. Hun følte sig som et lille barn og det irriterede hende en smule. Der var jo ikke noget galt med hende. Hånden på hagen, hånden på panden, klappen på kinden. Hun havde det sku da fint. Utrolig godt faktisk, hun var jo sammen med ham. Men hun fik ikke mulighed for at sige noget for han styrede pludselig hendes hoved så hun bare nikkede til hans spørgsmål, med det greb han havde om hendes hage kunne hun umuligt bevæge sit hoved selv, om hun så ville eller ej. Hendes læbe hang som et symbol på at hun var utilfreds med at hun ikke kunne sige noget. Hun havde da ikke sagt at han ikke havde lyst til hende. Ikke sådan direkte. Hun havde bare ment at han måske ikke var i humør til det. Men hun havde været helt forkert på den åbenbart. I hvert fald på den måde han lagde alting ud for hende. Et smil krøb på hendes læber som han gav hende det ene kompliment efter det andet. Det smigrede hende egentlig rimelig meget. Dog blev smilet erstattet med en sur mine som han sagde at det var det dummeste han havde hørt nogensinde. Hun var aldeles ikke dum! Og hun kunne aldeles ikke gøre for at hun var en smule skeptisk. Selvom hun nok burde fatte det ved blot at tænke på at han elskede hende. Det satte trods alt lidt i perspektiv. Men enhver kunne da pludselig ikke have lyst til noget. Ikke? Hun skulle til at protestere meget mod hans anklagelse, da han kom med konklusionen at han altid havde og ville have lyst til hende lige meget hvad. Og som den konklusion kom frem følte hun hans læber på hendes, og hun glemte alt det med at være fornærmet. Han fik let prajet hendes læber ad og hendes tunge mødte hans i en heftig kamp. Hvorfor stå og dvæle i tanker som hun egentlig ikke gad have, når hun bare kunne nyde hans arn omkring hende og hans hånd i hendes hår. 
Et gigantisk tordenbrag gik hendes hjerte til at hoppe af ren forskrækkelse, men ingen af dem tog sig synderligt af det. Heller ikke som regnen begyndte at falde ned over dem som vand fra en bruser, og gjorde deres tøj klistrende vådt. Hendes tynde kjole sad tæt, tæt på hende og vandet løb ned af hendes ansigt. Hun mærkede hans tunge trække sig tilbage igen og det gik fra en kamp til stille og roligt. Men hun ville ikke lade det hele stoppe nu, og derfor skubbede hun ham bag ud mod skuret. Og så godt hun kunne fik hun åbnet døren og lukkede den igen efter hun de begge var kommet ind. Hun lagde ikke sønderlig meget mærke til sine omgivelser, men hun kunne konstatere at der ikke var noget man kunne sidde på. Ikke at man behøvede det. Et gulv kunne sagtens bruges. Det havde hun skam prøvet før. Nu da regnen ikke var på dem men udenfor, tog hun kampen imellem deres tunger op igen, og denne gang lod hun sine fingre åbne knapperne på hans skjorte, før hun så hev den helt af. Hun havde helt glemt hvor fantastisk hans krop så ud under skjorten. Og det glædede hende at hun havde den krop for sig selv. Glædeligt lod hun sine hænder glide over hver eneste muskel og et let støn gled over hendes læber. Hun afbrød kysset for at lade sine læber fortsætte ned af kæben til hans hals, hvor hun lod sin tunge glide langs og ned til hans skulder hvor hun blidt bed ham, før hendes mund vendte tilbage til hans for at optage kampen. 

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 18:51

Han lod sig skubbe hvor hen hun nu ville have ham, mens han prøvede ikke at vælte, og det lykkes! Det lykkes sgu! Han kunne næsten have grinet af det, men fik ikke tid, da han blev nød til at gribe ud efter dørkarmen for ikke at vælte ind i huset, men gå på normal menneskelig måde mens han håbede der ikke stod noget bag ham. Det så det heller ikke ud til da hun stoppede op, og angreb hans læber og begyndte at knappe hans skjorte op endnu en gang. han stønnede lavt da han mærkede hendes bløde våde fingre mod sin hud og slog sine arme omkring hende, så han kunne mærke det våde stof fra kjolen. Det var altid noget at hendes kjole ikke var så stram denne gang, men den klistrede stadig til hende. Da kjolen bag bag på havde det man kaldte en usynlig lynlås havde han en fandens besvær med at finde det, og det var også lige før han afbrød kampen for at vende hende om, og finde den i skoven af hår der klistrede sig fast til hens hånd som slyngplanter, men lige inden han gav op fik han endelig fundet den efter at havde ladet fingeren glide i kanten på kjolen utallige gange.
Han stønnede kort da han havde fundet det, og blev med det samme enig med sig selv, at han måtte købe en anden kjole til hende, hvor han kunne finde ud af at åbne den! Og finde ud af hvilke kjoler hun havde med disse fandens lynlåse. Men nu var den på vej ned som en elevator, så ikke flere tanker om det. Da han nu havde udemærket adgang til hendes slanke velformet ryk lod han hånden glide ned, mens han blidt kærtegnede den, mens den anden tog kampen op med hendes BH. Hvad fanden der var galt med ham vidste han ikke, men hans fingre gad bestemt ikke at åbne den, og han var lige ved at gøre det samme som med kjolen bare for at få den op, men igen lystrede den i sidste forsøg så han nu havde hele ryggen fri mens han kunne mærke hendes tænder.
Shit! Han havde glemt hvordan han ville se ud bagefter. Han måtte hurtigt konstatere at han fik nok aldrig mere nogle ren hud, den vil altid være fyldt med negle og bide mærker med mindre hun da pludselig stoppede med at syntes det var sjovt at bide i ham. Men nu var hun i gang, og han kunne, når det kom til stykket godt lide det. Dog blev hans tanker rævet væk fra det, da hendes tunge trak hans med ud i kampringen for at kæmpe igen for at tage kampen om, der stadig ikke rigtig var vundet af nogle. Mon den nogensinde ville blive det? Det kunne kun tiden vise. Sikke klog han da pludselig var blevet!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 20:11

Guinevere lod et støn glide over sine læber som Andrija fik fumlet med hendes kjole bag i. Gud hvor havde hun savnet det. Hans hænder på hendes ryg føltes fantastisk, og gåsehuden løb ned af hendes ryg. Hun skilte dem ad sådan så hun kunne lade sin kjole glide ned af sine tynde arme. Med en let bevægelse fik hun det klistrede stof af sig. Og derefter lod hun sin BH glide af sine arme, så hun kun stod i sine trusser foran ham. Regnen væltede stadig ned udenfor og hun var overrasket over vejrets skift. Men tænkte ikke videre over det. I stedet satte hun sin hånd på hans bryst og førte ham langsomt mod den væg hvor intet stod op ad. Som han ramte væggen, kom hun helt tæt på ham, så hun kunne mærke hans varme overkrop på hendes kølige. Deres læber mødtes igen i et kys og den kamp som aldrig blev vundet tog sted igen. Hendes slanke hænder gled fra hans overkrop og ned til han buksekant, hvor hun fumlede med åbningen. Som hendes kjole, sad hans bukser klistret til hans ben, og hun kunne ikke få dem særlig langt ned. Det måtte vente. Hun pressede sin krop helt op ad ham, og lod sine hænder glide op hans overkrop til hans hals, hvor de fandt deres vej til hans pjuskede våde hår. Hendes eget lange hår var nu som limet til hendes ryg, en del af hendes krop. Hun måtte indrømme at dette var noget helt andet end hun havde prøvet før. Våd fra regn, og i et skur midt i skoven. Men det var federe end bare det samme kedelige om og om igen. Og hvis dette var sådan deres forhold kunne udfolde sig, glædede hun sig til at se hvad der i fremtiden ville ske. Hun stønnede let imod hans læber. Som hans arme var omkring hendes liv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Søn 10 jul 2011 - 21:58

Han ville først til at protestere da hun fjernede hans hænder, for det passede ham bestemt ikke, han ville røre hendes bløde varme hud, men det fik han ikke lov til. Æv! Dog fik han lidt efter lov til det, men fik så travlt med at sætte fødderne rigtigt, så han ikke væltede, da hun skubbede ham tilbage så han til sidst kunne mærke væggen bag sig. Da han stod presset ind mellem hende og væggen kastede han sig glædeligt over hendes læber, der gjorde klar til kampen. Han kunne mærke hendes hænder glide ned til hendes bukser, som hun fik åbnet, men havde et lille problem der fremkaldte et lille smil på hans læber. Det var tydeligvis ikke ham der var den eneste der havde problemer, store problemer med at trække tøjet af, men han opgav ikke, men det var også noget lidt andet med hans bukser, de sad bedre fast end hendes kjole havde gjort, men igen, til forskel fra hende hjalp han hende ikke, han var mere optaget af hende, bukserne skulle han nok få af før eller siden. Han stønnede svagt da hendes hænder gled op af hans brystkasse op i hans våde hår, mens han trak hende ind til sig. Han lod sin hånd glide ind i hendes hår og trak hende ind til sig mens den anden hånd lå omkring hendes hofter, som han begyndte at tegne på. Han berørte hendes læber igen, mens han begyndte at bide i hendes overlæbe. Hans hånd der havde ligget på ryggen kravlede ned til hendes trusser som han let begyndte at krænge ned af hendes lår, som han gramsede lidt på mens han slikkede hende over læberne som om det var jordbær. Det var fantastisk at være så ubekymret over for alt og alle, nu var det kun dem, og der var intet der skulle komme imellem dem, nej, aldrig! Han pressede sine læber hårde mod hendes mens han fik redet sin hånd ud af hendes hår, og lod den løbe ned af hendes ryk, ned til den anden, hvor de lavede et kryds på ryggen af hende, og trak hende helt ind til ham så hun næsten blev mast. Han lokkede lidt efter hendes tunge ud, mens han fik skubbet hendes trusser så langt ned, at de faldt rasten af vejen ned på gulvet. Da de var faldet ned, flyttede han sine arme længere op, og lage dem på hendes hofter og klemte bedre til så hun umuligt kunne komme fri, med mindre hun kunne vride sig ud på en eller anden måde. Han stoppede kysset, for at begynde at slikke hende op af halsen, afbrudt af nogle små kys, for altid at vende tilbage til tungen. Han nød til fulde hendes krop der gav en utrolig varme, selvom hendes hænder der lå oppe i hans hår var kølige, men hvad fanden! Han lukkede til sidst øjne, og lænede sin pande mod hendes mens han bare nød at have hende i sine arme og mærke hendes åndedræt der kom ud mellem hendes fyldige bløde læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 0:04

Det kildede som hans fingre let tegnede på hendes hofter, men det sendte kun dejlige kuldegysninger ned af hendes krop. Hendes øjne som hun havde lukket for længst åbnedes kort som hans tænder bed i hendes underlæbe. Et kækt glimt kom frem i hendes øjne, som hun mere følte den Andrija hun havde mødt på en bar kom frem i ham. Og den følelse groede kun som hans ene hånd gled ned af hendes ryg og til hendes trusser hvor den så lagde sig på hendes lår og tog fat i det, så hun lavede en lille bevægelse længere ind mod ham. Et lille skvæt næsten. Guinevere koncentrerede sig dog mest om hans tunge på hendes læber og det fantastiske kys der fulgte det. Som hun dog faldt længere og længere end i en trance af bare alt det hun ikke rigtig kunne sætte ord på. Det var dejligt at vide at ingen ville kunne afbryde dem her. Intet. Hans arme fandt sig vej om hendes liv og hun følte sig blive presset helt tæt op ad ham som om hun ville forsvinde ellers. Men det ville hun ikke. Aldrig. Det var her, i hans arme, hun hørte til. Hun ønskede sig på ingen måde at være nogle andre steder. Endnu en gang mødtes deres tunger i en kamp som ingen af dem nogensinde ville vinde. Eller han fik næsten lokkede hendes tunge ud, og som et dådyr i en ulvs fælde, lod hun ham tage kampen op. Hun mærkede begge hans hænder finde vej ned i hendes trusser for at lade hendes trusser krybe ned om hendes ben, før de selv fandt deres vej til gulvet. Dette var helt klart dem Andrija hun kendte. Fyrstig og selvsikker, og hun elskede hver eneste af hans berøring på hendes krop. Og når han så lod hende komme tættere på ham, smilede hun bare. Støn gled gentagende gange over hendes læber som hans tunge fandt vej til hendes hals, og de små kys sendte fantastiske kuldegysninger ned i resten af hende krop der bare intet tøj. Medmindre man talte hendes sko med. Hun skulle til at protestere da han stoppede kysset, men i stedet for lod hun ligesom ham, nyde et øjeblik hvor de bare stod tæt sammen. Hans varme åndedræt på hende omfavnede hendes ansigt som hun lod sine hænder glide ned fra hans hals til hans bryst.
Hun kyssede ham kort, før hun så tog sine sko af og sparkede dem et eller andet sted hen. Hun blev en smule kortere end ham, men hun var ligeglad. Det havde alligevel været ubehagelige at have på efter de var blevet våde. Som hun nu stod helt nøgen, mente hun ikke at det var fair han havde halvdelen af sin krop dækket af tøj, derfor tog hun chancen og fik manøvreret hans bukser helt af, med meget besvær. ”Fandens regn…” mumlede hun, og fik dem endelig hevet helt ned til hans fødder. Nu når hun var kommet så langt ned, tog hun chancen for at kysse sig hele vejen op igen. Som hendes læber kærtegnede hans ben, lod hun sine hænder glide langsomt med op. Og som hun nåede hans boxershorts, kiggede hun op på hans ansigt og lod sine hænder glide op over dem for så at lade dem glide ind dem, som hun kom op hans højde igen, og angreb hans hals med små kys.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 0:50

Han kiggede undrende på hendes handlinger, og fandt først ud af hvad det var hun havde gang i da hun havde bukket sig helt ned for at åbne sine sko, og sparkede dem af, så hun sank adskillige centimeter. Han blev stående og kiggede på, mens hendes fine fingre kastede sig ud i at få rævet hans bukser af, som tydeligvis ikke så ud til at ville sammenarbejde, hvilke frembragte et smil på hans læber. "Ja - den er meeeget ond." Han nikkede medfølgende og havde næsten klappet hende på hoved, mens hun trak hans bukser ned så det virkede som håndjern, bare på fødderne. Så kastede hun sig i gang med sit kyssemaraton op af hans ben med sit mål oppe ved hans læber? han lage hoved tilbage, og stønnede, kort , med lukket øjne, og kiggede lige tids nok ned på hende, til at møde hendes blik, hvor et lille flabet grin fandt frem. Ja, hvad ville hun så? Forsætte, han var åbenbart nok afklædt til at hun ikke ville trække dem af ham.
Rasten af hendes vej op, havde han lukket øjne, og nød hendes fyldige bløde læber, der gled op af hans mave, brystkasse og op til halsen, hvor de angreb med små kys. Da han syntes hun havde kysset nok rundt, fangede han hendes læber, og ville have vent hende om, så hun stod inderst, men det var i den umulige afdeling, når hun havde låst hans fødder fast, med hans egen bukser! Så han blev stående hvor han var, og angreb hendes læber, mens han tog blidt fast omkring hendes bryster, og masserede dem blidt. Selvom han udemærket kendte dem, og ville måske finde dem knapt så spændene denne gang tog han helt klart fejl, om det var fordi der lå mere i det denne gang end sidste gang han havde berørt dem vidste han ikke, men de var mindst lige så interessante denne gang som før, hvis ikke mere. Han pressede blidt sine negle ind i deres varme bløde overflade som virkede som en smugle - gele?! Han kunne ikke lade være med at lade endnu et kort grin slippe ud mellem hans læber, selvom de var presset mod hendes, så det lød underligt, men stadig kunne genkendes som et grin, eller noget i den stil. Der var jo mange måder at definere et grin på, men det kunne han filosofere om senere, nu havde han noget andet han kunne gramse rundt på, meget bedre end at filosofere om grin, selvom det klart var noget interessant noget.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 10:46

Bedst som hendes læber havde noget hans hals, følte hun hans hænder på sine kinder, for så at føle hans læber på hendes egne. Utålmodig. Et grin slap over hendes læber, hvilket blev kvalt i deres kys. Det kunne også være lige meget. Det var ikke vigtigt. Et større støn gled over hendes læber og druknede i hans mund, som hans hænder havde fundet vej til hendes blottede bryster. Og selvom hun troede at han havde fået gjort alt muligt den forrige gang, tog hun grueligt fejl. Endnu et støn slap ud som hans negle borede sig ind ved overfladen. Og som hendes støn slap ud, hørte hun et halvkvalt grin komme ud fra ham, hvilket fik hende til at afbryde deres kys, så hun kunne se på ham med et løftet øjenbryn. Hvad var så sjovt? Da det ikke så ud til at han ville fortælle hende hvad fanden det var der var så sjovt, bestemte hun sig for at have lidt sjov selv. En af hendes hænder krøb tilbage op ad hans mave, bryst og til hans hals, for så at lægge sit bag hans nakke, så hun kunne hive ham en smule ned, så hendes tunge igen kunne lingre på hans hals. Imens lod hun sin anden hånde glide dybere ned i hans bukser, til den fandt dens mål. Som hun fik fat i hans mandelighed, begyndte hun at køre sin hånd langsomt fra spidsen og op, alt i mens hendes tunge lystede sig op og ned hans hals, langs hans kæbe og nogle gange hans mund.
Da hun mente at hun havde drillet ham nok, for nu. Bukkede hun sig endnu en gang ned, denne gang for at rive hans sko af, og derefter hans bukser. De fandens ting der absolut ikke ville samarbejde med hende fordi regnen havde gjort så det sad limet fast til hans fødder og ben, men det lykkedes hende dog endelig efter en godt omgang riv og slid. Som hun endnu en gang bevægede sig op, lod hun sine hænder glide op ad hans sider, samtidig med at hun satte sine negle i ham, dog ikke så det gjorde ondt. Og da hun endelig var oppe ved ham igen, angreb hun hans læber, og hendes hånd fandt tilbage ned i hans bukser, for at fortsætte det arbejde som ikke havde gjort færdig endnu. Hendes frie hånd lod hun være i nakken, for der havde hun mulighed for at lege med hans bløde hår.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 11:15

Han kiggede undrende på hende, da hun trak ham ned, og begyndte at slikke ham op af halsen mens hendes hånd gled ned i hans 'bukser'. Hvis det havde været hendes plan at tænde ham var det i den grad lykkes ham, og mere til. Da han ikke fandt nogen som helst grund overhoved til at fjerne hendes fingre, og den eneste måde han kunne komme af med lidt af det på, var et godt smasket kys, så blev det det, hvor han hev hendes hage op, og overfaldt hendes mund med iver og lyst. Dog blev det hurtigt stoppet, og et tydeligvis utilfreds støn kom fra ham, som dog blev erstattet af et fedt bredt grin, da hun i sin irritation flere gange ved at rive ham ned, fra væggen, som han klamrede sig til, for ikke at vælte under hendes riv og slid med bukserne og sko. Han var ved at drukne i sin egen latter da hun endelig var færdig, men latteren blev ved, til hun stoppede den med sine læber, som bare resulterede i at alt den luft der var gået igennem ham via munden nu skulle igennem hans næse, og den var ikke nær så effektiv, så han pustede og stønnede mens han flere gange prøvede at kvæle sine grin. De blev dog efter en mindre kamp ændret til nydeleses støn da hendes hånd igen fandt frem til hans mere hellige dele. Da han syntes hun havde fået nok, begyndte han at gå ned i knæ, så hendes hånd automatisk blev trukket op mens han til sidst nåde i højde med hendes skridt. Han lod let tungen køre hen over skamlæberne i små cirkler uden at berøre midten - endnu mens han fik fadt i den hånd der før havde været nede i hans bukser, og trak hende ned, at sidde, før han skubbede hende ned på gulvet, og lænede sig ind over hende, så hun blev tvunget ned at ligge, mens han trak sine 'bukser' helt af, så han lå uden en trævl på kroppen, oven på hende, og savede hende bogstavligtalt i gulvet mens han let spredte hendes ben, så han kunne lade sine fingre glide ind hvor tungen før havde været, mens hans tunge næsten tvang hendes ud, i sin iver og begær efter hende, så de kunne fortsætte deres lange kamp.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 11:33

Hvis det ikke havde været fordi hun selv kunne se det komiske i hende besvær, havde hun lammet ham en over hovedet for at stå og grine af hende. Hun havde heldigvis fået lukket munden på ham, som hun havde fået givet ham en tilfredsstillelse, så han overhovedet ikke kunne koncentrere sig om andet. Hvilket fik et stort smil til at forme sig på hendes læber der var blevet angrebet af hans. Bedst som hun var i gang med at gøre sit arbejde færdig, følte hun sin hånd glide ud af hans ’bukser’, da han fandt sin vej ned på knæ og lod sin tunge finde vej til hendes skridt. Et stort støn gled over hendes røde læber, og hun følte sine ben ryste bare en smule, så da han tog fat i hendes hånd for at trække hende ned, kunne hun ikke være mere glad. Hendes ryg kolliderede langsomt med gulvet, og hendes hænder fløj til hans skuldre, som hans tunge blev ved med at sende flere og flere stød op igennem hendes krop. Det var som om det slet ikke kunne sammenlignes med noget andet, hvilket var mærkeligt for hun syntes hun havde været helt i skyerne af nydelse sidst, men hun kunne næsten ikke ligge stille denne gang og stønnene fløj over hendes læber. Det blev dog umuligt for hende at lade dem høres da hans læber fangede hendes og hans fingre tog over fra hans tunge. I stedet for druknede hendes støn i hans mund, som hans fingre legede med hende på sådan en måde der fik hende lyst til at skrige ud af ren nydelse. Og endelig kom den befrielse hun havde søgt efter, der fik hende til at slappe af i kroppen.
Lidenskaben i hende var pludselig helt oppe og ringe, og hun fik med en overraskende lethed, vendt ham om så han lå på gulvet og hun sad oven på ham. Hun løftede sin krop så hun sad ordentligt, hvilket fik deres læber til at separeres, og et kækt grin fandt plads på hendes læber. Hendes hænder gled over hans mave og bryst, hvor de blev liggende, og derefter løftede hun sig og satte sig ned på ham, så han trængte ind i hende. Langsomt begyndte hun at bevæge sig frem og tilbage, og med stødene fik hun ham trængt dybere og dybere ind i hende. Hun begyndte at sætte farten en smule op, og følte sit hår danse omkring hendes ansigt som hendes krop bevægede sig hurtigere og hurtigere.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 11:51

Han lod sig glide om på ryggen, uden helt at vide hvad hun ville, men det blev dog hurtigt klart, da hun satte sig ned, og begyndte. Det ene støn blev erstattet af det andet, som så blev erstattet af et nyt, mens han lukkede øjne kort, før han åbnede dem igen, for at kigge op hendes bløde krøller der dansede omkring hendes smukke ansigt.
Han fryde sig blot over at komme længere ind i hende, nu var det jo hende der styrede showet, så det var op til hende, men hun evnede det uden problemer. Perfekt! Hun havde selv taget opgaven at gøre det, så for en gang skyld kunne han bare ligge 'afslappet' og nyde det. Afslappet var måske ikke ordet, for hele hans krop var spændt, men det var skam perfekt, fantastisk! Han greb ud efter hende, og lage sin hånd rundt om hendes nakke, og trak hende ned til sig, og begyndte at kysse på hende, bedøvende ligeglad med hvor svært det måske ville være for hende, det var hendes problemer, ikke hans nej. han borde sine fingre hårdt ind i ryggen på hende mens han fortsatte sine støn der ikke fik mange pauser, men fortsatte i det uendelige mens hans begær voksede stødt og stigende i takt med hver gang han fik lov til at trænge helt ind i hende.
Han kunne frygtelig godt lide hendes dominerende side, hvor hun tog styringen, det kunne være noget så kedeligt altid selv at skulle gøre det, men hvis kvinden kunne, så var han altid mere med på den, en hvis det var en eller anden Barbie der skulle siddes på. Tanken frembragte et lille smil på hans læber, i det korte mellemrum mellem hans støn som hun blev ved med at få ud af ham, som om han var en pumpe. Da tanken ikke lige var dét han syntes bedst om, skyndte han sig at smide den væk, og begrave sig i nydelsen som hun var så fandens god til. Der ville være nogle fine tydelige mærker den følgende morgen, og næste par dage efter hans fingre, og negle der havde bordet sig ind i hendes hud, men for at der ikke ligefrem skulle være så, han skulle jo nødig anklages for vold mod kæresten, slap han hende blot for at finde et nyt sted at fortsætte med hans stigende begær.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 20:49

Et utroligt frækt grin sad på hendes læber når hun ikke skulle udslippe et støn, som blev ved med at komme konstant. Det var egentligt altid rimelig sjovt at tage styringen, lysten steg nemlig i takt med at se partneren blive helt væk i stønnen og begær. Og sådan var det uden tvivl lige nu. Hun mente også hun kunne se på ham at det passede ham fint at hun styrede det hele. Dog passede det hende ikke helt fantastisk at han trak hende ned til sig for at kysse hende her og der. Den rytme der havde været der før, heftig, hård og hurtig, blev nu langsom, kort og svær. I den stilling hun var i nu, nærmest klistrende op ad ham som da de havde stået op ad væggen, havde hun meget svært ved at bevæge sin krop. Men som hun kom bedre til rette og hans greb om hendes ryg løsnede sig en smule, blev det nemmere og hun kunne bevæge sig son hun lystede. Hun havde beslutttet sig for at pine dem begge lidt, og derfor bevægede hun sig ganske langsomt frem og tilbage. Hvilket fik hende til at lingre længe ved hans spids før hun pressede sig helt ned på ham. Langsomt, og pinfuldt, og det fik hendes støn til at komme langsommere og højere end før. Som pinslen gled igennem hende gang på gang uddybede hun deres kys så kampen mellem deres tunger blev voldsom og fantastisk.  Dog aldrig med nogen der vandt.
Da hun ikke kunne holde pinslen ud mere, løsrev hun sig fra kysset og hans arme fra hendes ryg faldt ned på hendes hofter i stedet for. Som hun igen sad på ham, satte hun farten kraftig op. Hendes stød blev ikke kun utrolig hurtige og korte men hun kom også dybere ned hvilket fil ham til at komme rigtig dybt ind i hende, helt inde til hendes indre. For hvert stød, stønnede hun højt ud og hun var lige nu glad for at de var væk fra alt og alle for hun ville på ingen måde blive forstyrret i dette. Som hans hænder lingrede på hendes hofter lod hun sine egne glide op og ned af hans mave og bryst, bare for at have noget at foretage sig som hun ufrivilligt måtte lukke øjnene for en stund. Hun valgte at åbne øjnene for at nyde synet. Andrija inder hende. Med hans kønne ansigt, det pjuskede hår der stadig var en smule vådt og klistrede sig til hans pande. Et smukt syn som hun kun smilede af. Et syn som hun forhåbentligt, eller ikke forhåbentligt men sikkert ville se et hav af gange. Det fik hende til at grine kækt. Tanken om at dette ville ske tit gjorde hende underligt glad inden i. Og som de var 'forenet' her på gulvet lagde hun ikke mærke til hverken sine omgivelser eller vejret udenfor. Ikke at de ville kunne høre regnen på vinduet. De formåede sig ganske godt selv at udtynde larmen udenfor med deres stønnen om kap. Guinevere bøjede sig ned for hurtigt at kysse ham før hun vendte tilbage til sin siddende stilling for at gøre stødende hurtigere og kraftigere. Og hun stønnede nu højlydt hver gang han kom helt ind i hende og rørte hendes indre. 

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Man 11 jul 2011 - 23:20

Han nød hendes læber, men bestemt ikke det hun havde det så sjovt med at gøre. Han kunne bestemt godt lide farten fra før, og det var en mindre kamp for ham, ikke at vende hende om, for så at tære styringen, men han lod hende gøre hvad der ville, det måtte han jo gøre, for han havde hendes læber mod hendes, hvilke godt kunne afløse den anden del, bare det var hende. Det var næsten pinefuldt for ham, at hun gjorde det på den måde, men det var dejligt, selvom han ikke rigtigt ville indrømme det. Fart var mere hans smag end disse bløde små ryk, selvom det var dejligt når han var inde i hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre da hun løsrev sig, for ja, der kom noget godt i den ende ende, men det havde skam også været godt med kysset, men nu var de jo vel sammen, og så måtte det vel bare blive som det var. Han stønnede højlydt, da hun satte tempoet op igen. Han nød de gange han lille kunne mærke væggen med spidsen, før hun trak sig tilbage, for at gøre det igen og igen. Han stønnede stadig, det overgik på alle måder sidste gang, selvom det havde været dejligt, men hvorfor denne gang var bedre var ikke sikkert, men der var nok noget følelser blandet ind i det.
Han lod sine øjne sluge hendes ansigt, de smukke blå øjne, med de lange øjenvipper der omkradsede øjne, de høje kindben der skinnede svagt i lyset der kom et eller andet sted, de fyldige læber der lod utallige støn komme frem, den lige hage, der førte ned til en slank hals, videre ned til kraveben, og en dejlig blød barm, som ledte videre ned til hendes flade bløde mave, men en smal talje, brede hofter, og et par lækre ben som besat et par fødder, der tydeligvis kunne befinde sig i det meste fodtøj. en fortryllende kvinde, som kunne mere end man kunne ønske sig. Hans hånd gled ned fra hendes hofter til hendes lår mens han borde sine negle dybt ned i hendes lår mens han fortsatte med at stønne som en sindsyg, mens begæret kun syntes at vokse. Det var ufatteligt at det kunne blive ved, dog kunne han mærke han fik orgasme, som han lukkede ud med et højt støn.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Tirs 12 jul 2011 - 11:12

Hun lod sine øjne hvile på ham som hans blik kørte ned af hendes krop, et smil krøb på hendes læber af synet. Det her var helt fantastisk på sin egen måde. Som hans hænder gled ned af hendes hofter til hendes lår hvor hans negle borede sig ind i, støttede hun sig hårdere på hans bryst. Hun kunne mærke at der ikke var lang vej endnu, og hendes hoved var ved at eksplodere. Derfor valgt hun at sætte farten helt utrolig meget op, så stødene blev utrolig korte men virkelig dybe, og inden længe følte hun sig selv kollapse på hans bryst. Hun lod sig ligge der med hovedet på hans brystkasse for at få fat i vejret igen, der havde taget af sted med alle de utallige støn hun havde ladet slippe ud. Det her kunne hun sagtens vænne sig til. For i grund havde hun jo ikke ændret sig yderligere end at have fået en utrolig sårbar, blød side til sig, og udviklede nogle ubeskrivelige følelser for en anden. Men ellers var hun den samme. Og hun havde helt klart forelsket sig i deres sex. Det grinede hun en smule af mod hans bryst før hun vendte sit blik mod ham. Hun løftede sig ansigt for at lade hendes læber fange hans. Regnen udenfor var der stadig, og den kunne nu høres på ruden i skuret. Utrolig nok var det ikke rigtig koldt. Og hendes krop som før havde været våd af regn, var mere våd af sved fra deres omgang. Hun lod sin ene hånd tegne på hans ansigt, mens hun bare lå og kiggede på ham. Hun havde ikke sønderligt meget lyst til at flytte sig, så det ville hun nok kun gøre hvis han gjorde noget. Ellers havde hun bare tænkt sig at blive liggende her, til de besluttede sig for at lave noget andet. De kunne selvfølgelig tage hjem til enten hende eller ham. Dog, tanken om at han skulle se det hul hun boede i virkede overhovedet ikke som en god ide. Han ville sikkert få et chok hvis han så det. Ja, hun fik selv et chok når hun nogle gange kom hjem og så hvad fanden det var hun boede i. Det lignede et bombet lokum rent ud sagt. Tøj spredt ud over det hele, et lille køkken, et badeværelse fyldt med kosmetik og andre sager og så et soveværelse. Utrolig charmerende. Hendes øjne faldt på hans og hun smilede til ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Tirs 12 jul 2011 - 11:35

Han grinede kort, da hun faldt sammen på hans bryst. Hun lignede en der kunne sove, med sveden til at lakere hendes krop så den skinnede svagt. Han lage armene omkring hendes stadig våde krop, dog nu af de indre kropsvæsker, og ikke af det han havde smidt i hoved på hende. Mens hun lå der og grinede, kunne han lige få tid til at spørge sig selv hvorfor hun gjorde det, men det var heller ikke så lang tid han fik lov til det, for før han kunne nå at sige et pip, havde hun overfaldt hans mund, med hendes læber. Han lodsin hånd glide op i hendes hår, som han fik filtret sine fingre godt og grundigt ind i. Han stønnede kort mod hendes læber, mens han hånd gled frem og tilbage over hendes ryk, mens hans ånden hånd viklede sig håbløst ind i hendes hår. Han havde bestemt ingen planer om at rejse sig op, han lå lige så godt, med noget varmt vådt, dog lækkert ovenpå ham, så der skulle bestemt ikke klages! Det skulle da lige være hvis hun valgte at flytte sig, men nej, det ville han bestemt ikke have, det var vil derfor han lage sin hånd bedre fast om hendes talje, og ville have tilføjet den anden hånd, hvis den ikke sad filtret ind i hendes lyse hår. Planer om den videre fremtid for ham selv, eller dem anede han ikke noget om, og han kunne bestemt ikke sige det samme om at han ikke havde ændret sig, eller det kunne han nok godt sige, men alligevel ikke. Noget han bestemt ikke gad at fylde sin hjerne med lige nu, han var mere optaget af hende der lå på maven af ham. Han kiggede ned på hende, med et lille grin, og kunne bestemt godt tænke sig en tur ind i hoved på hende, men valgte at blive pænt liggende, og kigge ind i hendes øjne. Han havde aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig at falde for en blondine! De var kønne, jo, det var de, men alligevel, de havde jo fået deres høvl og alt det, og det lod han sig måske påvirke af? Men så kunne han da prale med at han havde fundet en handlekraftig blondine med krudt i låget, og arme og ben på de rette steder - og ja, en der kunne slå til. Han smilede kort for sig selv, før han kyssede hende blidt. Hans hånd fortsatte med at rode rundt i hendes hår, så det når han endelig skulle have den ud ville tage et halvt årtusinde at få den ud igen, men han lod være med at tænke på det, det var jo ikke hans hår vel? Han gav hende et lille uskyldig mens han fortsatte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Gæst on Tirs 12 jul 2011 - 22:49

Som hun lå der på hans mave, mærkede hun hans arme krybe omkring hendes smalle krop, og hun fortsatte kysset. Hun var nok mest til de heftige kys, men lige nu følte hun ikke det passede, og hun var ikke sikker på hun havde energi til det. Det var ikke utrolig blidt, men på ingen måde voldsomt. Helt perfekt som de lå der. Hun kunne føle hans hjertebanken under hende, hvilket fik hende til at slappe helt af og bare nyde det. Hendes ene hånd havde fundet vej til hans hår som hun havde blevet utrolig vild med at rode i, og hendes fingre fra den anden hånd, gled stille op og ned hans kind. Varmen fra ham under hende, flød op i hende de gange et vindpust lod hende få gåsehud på hendes bare krop. Dette var helt klart noget hun kunne vænne sig til. Hun ville dog insistere på at de fik anskaffet sig en madras herud, hvis de skulle bruge dette skur igen. Det fik hende til at grine højt inden i, men heldigvis ikke rigtigt så kysset blev afbrudt. Hun følte hans ene hånd ende et sted i hendes lange hår. Sikkert viklet fantastisk godt ind i det, så stort og kraftigt det var. Og hans anden hånd kørte behageligt op og ned hendes ryg. Hvilket fik behagelige kuldegysninger til at løbe igennem hende. Som kysset aftonede sig følte hun grebet om hendes talje blive kraftigere og hun kiggede undrende på Andrija. Hun havde bestemt ikke tænke sig at flytte sig, men det var rart at føle at han ikke ville have hende til at gå nogen steder hen også. Hun lod sin pegefinger glide fra hans kind og hen på hans læber som hun kærtegnede, mens hendes øjne betragtede hans kønne ansigt. Hun havde ingen idé om hvad han tænkte lige nu, men det gjorde vel heller ikke noget. Det var ikke vigtigt. De skulle ikke noget. Dog kunne hun ikke lade være med at spørge; ”Hvad har du lyst til at lave nu?” Spørgsmålet endte dog med at hænge og lingre i luften da hans læber rørte hendes i et kys igen. Ikke at det gjorde noget, de havde masser af tid. For hendes skyld kunne de blive liggende her. Han var hendes og hun nød i fulde drag bare at ligge her på ham og dele kropsvarme. Hun lod sine læber glide blødt ned fra hans læber til kæben og halsen. Hendes ene hånd fulgte med og lavede fine tegninger med fingrene på hans skulder.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Its this my destiny? [Privat]

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum