Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239769 indlæg in 12011 subjects

Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Man 4 jul 2011 - 10:32

Da det var kommet ud i den friske luft kiggede han lidt på hende, og kunne ikke helt finde grunden til det smørret grin der lå på hendes læber da de kom ud. "Hvad er så sjovt?" Han lage hoved let på skrå, mens han førte cigaretten op til læberne og tog et sug, før han lod røgen komme ud af de let adskilte læber. Han kiggede lidt på hendes udkårende flaske, og studerede etiketten som afslørede det var noget sødt stas hun havde købt, noget han ikke kendte til, men nu kendte han jo heller ikke verdens vodka, så det overraskede ham i bund og grund ikke, selvom han kendte en hel masse forskellige arter, om man så kunne sige. Han placerede atter ’pinden’ mellem læberne så han havde begge hænder fri til at åbne flasken, mens hans øjne kort fejede over deres kedelige omgivelser. ”Nå, noget du vil?” Han fjernede ’pinden’ der blev efterfulgt af en sky af røg, hvor efter læberne blev fugtet af væsken fra flasken der løb ned i svælget på ham. Hvis det ikke havde været fordi at han havde drukket dét alt for mange gange ville han nok have sagt det var noget så ubehageligt, både efter den lille ’brand’ han fik i halsen, som ikke var så lille på grund af hans størrelse af tår og så hvor mange procenter der var i den. Det var i den stærkere ende, som ville vippe de fleste af pinden efter et par mundfulde i hans målestok, men han havde fået for meget af denne væske. Hvis han havde haft en alder som sin fysiske udseende gav ham, ville han meget muligt ikke have lavet andet end at drikke helt fra barns ben. Han vente tilbage fra sin lille tur rundt i alt det lort han havde i hoved og smed et kort smil op til hende, med hans fiiine gebis. Han stod lidt og begloede hende, før hans tanker gled tilbage til kiosken, og hendes flirtende måde at stille sig på disken med. Det var utroligt hvad en kvinde kunne gøre! Det var ikke første gang på kort tid at han havde mødt en kvinde der med en næsten intet havde vækket hans begær efter kroppen. Det var så ikke specielt ti der var nogle der kunne vække nogle følelsesmæssig del i ham, det var de færreste der kunne, men dæmon der stod ved hans side, som havde hele pakken, efter hans mening, formåede at få hans ellers godt gemte følelser op og titte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Man 4 jul 2011 - 19:16

//Aargh >.< Mit net har været en plage hele dagen. Men nu fik jeg endelig logget herind!! Så nu skal du nok få et svar ;)//


Guinevere lod cigaretten hvile imellem sine læber, som hun tog fat om flasken med begge sine hænder for at åbne den. Cigaretten røg tilbage imellem hendes fingre, og som hun løftede flasken til sin læber, pustede hun røgen ud, for så at tage en slurk af det søde stads i den. Hun lod smagen lingre i sin mund, før hun så sank og den søde eftersmag omfavnede hendes tunge. Hun var ikke sikker på hvor stærk den var, men hun kunne sige at den ikke var lige så stærk som det Andrija drak. Hvilket passede hende fint, hun havde ikke i sinde at blive fuld igen denne aften, eller nat som det snart var ved at blive. Ikke at der skulle så lidt til. Nej, efter flere årtier som en ’dranker’, blev man utrolig immun over for det meste alkohol. Og om det så var en god eller dårlig ting vidste hun ikke. Det gjorde at hun nemt fik drukket de fyre, der inviterede hende ud, under bordet, fordi hun upåvirket blev ved med at fylde op. Og det var egentlig en skam, for så var de ikke så meget værd at være sammen med mere. Hvis hun endelig skulle drikke, skulle det være sammen med en ligesom hende, og hun var ikke sikker. Men hun mente ganske nok at hun havde fundet ham. For denne dæmon hun stod ved siden af, han fik noget inde i hende til at vende og dreje sig. Noget som hun ikke havde følt i årtier, og selvom det skræmte hende en smule, var hun mest af alt nysgerrig efter at finde ud af, hvor langt han egentlig kunne komme ind under huden på hende.
Hun lod sin opmærksomhed vende tilbage på hans spørgsmål. Det kække grin, blev til et drillende smil, og hun lukkede hurtigt mellemrummet med dem, så hun kun stod et lille stykke fra ham. Han ville tydeligt kunne lugte røgen og den søde vodka fra hendes ånde, som hun kunne lugte røgen og hvad end det var for en vodka fra hans. ”Jeg griner skam bare over, at du mener jeg er din i aften. Helt og aldeles din.” Hun lukkede kort mellemrummet mellem dem, så hendes læber rørte hans hurtigt, hvorefter hun trådte tilbage igen og lod cigaretten kærtegne hendes læber, idet hun sugede røgen ind. ”Hvor end du lyster. Jeg er ikke sikker på det. Et sted hvor man kunne sidde ville være rart.” Sagde hun som hun pustede røgen ud. Et sted hvor man kunne sidde, hun grinte indeni. Havde hun ikke lige ligget ned for ikke særlig lang tid siden? Tanken om hvad de havde foretaget sig for blot minutter siden fik et frækt smil til at krybe på hendes læber. Den succes måtte de gerne gentage. Han behøvede skam ikke at være bange. Med den krop og det sind, ville hun være tosset hvis hun bare lod ham gå lige nu. Nej, han fik skam lov til at holde fast på hende et stykke tid endnu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Man 4 jul 2011 - 20:21

Han var mere eller mindre overrasket over hvor hurtig hun aflagde afstanden mellem dem. Med et par hurtige skridt fra de lange slanke ben var hun helt henne ved ham, så han kunne dufte hendes søde vodka og ’pind’ der stod en fin lille røgsky ud fra. Han stønnede kort, og vente kort øjne. ”Jamen det er du også.” Et svagt smil krusede på hans læber. Han nød den korte berøring af hendes bløde læber mod hans, der havde en let smag af det stads hun havde puttet i munden. Han kiggede rundt, i en søgen efter et sted de kunne være. De kunne tage hjem i hans lejlighed, men det orkede han alligevel ikke. ”Lad os tage over i parken, der er masser af plads.” Han blinkede kort til hende ved det sidste ord. Han tog flasken og ’pinden’ over i samme hånd og lage den anden omkring livet på hende, hvor han trak hende ind til sig, og angreb hendes læber. Hans tunge var ikke sen til at komme ud af start hullet og var hurtigt gledet hen til hendes læber, hvor den ventede på at hendes kom ud. Og ganske rigtigt blev hans tunge belønnet så de kunne få sig en lille frisk slåskamp, mens han kunne smage hendes søde vodka, som hvis det ikke havde været for hende, ville han havde skubbet hende væk og fået helt noget af sit eget meget bedre stads ned i halsen. Hendes var alt for sødt til hans smag, men nu var det jo nu en gang hende, så han sked stort på smagen og trak hende længere ind til sig, mens han slog den anden arm omkring hendes talje der føltes lille men blød.
Når hun ligefrem selv lage op til at de skulle stå og kysse, var hun da selv ude om det! Stod han og gjorde det retfærdigt for sig selv, mens hans tunge dansede op af hendes. Han slap hende lidt efter med et drenget grin på læberne, før han satte det ene ben foran det andet, mens han gik hen mod Sombre – parken. Som sikkert ville være et fint sted at fortsætte deres ’arbejde’. Han lod en hånd glide ned over sin nakke, så han kunne mærke de små ujævnheder fra hendes negle og tænder. Han gøs kort ved tanken om hvad hun, eller nærmere han ville gøre, hvis hun bed til! Det ville klart blive livsfarligt for ham, eller han var vel allerede i livsfare? Sådan som hun havde behandlet den chauffør, så skulle han da bestemt ikke føle sig sikker på nogle kanter, men de smerter, den tid, nu var der noget andet, meget sjovere der kaldte som en sindssyg bag ham, hvor hans ’offer’ gik med lyden af høje stiletter der klikkede mod jorden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Man 4 jul 2011 - 22:55

Et grin satte sig på hendes læber som han bestemt mente at han var hendes. Det måtte tiden jo vise. Som han forslog parken, som hun selv havde haft i tankerne, skulle hun til at gå efter at have givet ham et utroligt forførende smil, da hendes læber blev fanget af hans i et meget mere heftigt kys i forhold til hendes drillende. Ikke at det gjorde noget. Faktisk passede det hende utrolig godt, og som hans tunge skilte hendes læber, lod hun glædeligt sin tunge starte en kamp med hans. Hun mærkede de to forskellige vodkaer blande sig sammen med cigaretsmagen, ikke at det var et problem. Det ragede hende faktisk så lidt, at hun stoppede med at tænke videre over det. I stedet for lod hun sig blive helt opslugt af kysset, som endnu en gang opbyggede en forfærdelig lyst i hende, blandet sammen med noget hun ihærdigt prøvede at ignorere, men det føltes forgæves. En slags ild inden i hende. Og Guinevere, som hadede ild, vidste ikke hvordan hun skulle reagere på den følelse. Og om hun overhovedet kunne reagere på den.
Derfor følte hun sig en smule stenet i jorden, da han slap hende igen. Hun kunne ikke rigtig få sine ben til at bevæge sig, de begyndte dog automatisk at følge Andrija som en magnet, og hendes stilletter klikkede igen på jorden. Hun betragtede hans ryg, som de gik i stilhed og lod tankerne flyve rundt i sit hoved. Den irriterende følelse i maven hun ikke kunne slippe væk med, mindede hende utrolig meget om dengang hun først mødte Léon. Léon der lærte hende at drikke, at ryge, at nyde sex mere end alt andet i livet. Hun havde følt sig knyttet til Léon på en utrolig følelsesladende måde, og af en eller grund vækkede Andrija den i hende. Hvilket gjorde hende bange. Og der skulle ellers meget til at gøre hende bange. Men det var nok fordi det andet aldrig havde noget med følelser at gøre. Og normal gemte hun dem også bare væk. Dog borede de her sig godt fast i hendes hoved, og det skræmte hende. Mest fordi hun tydeligt huskede hvordan det var endt med Léon, da han havde fundet et nyt legetøj og sat hende af på dørtærsklen med ikke en klint i lommen. Og måske også fordi der ikke var en særlig stor chance for at hun havde nogen som helst effekt på ham, andet end den brændende lyst for hende, som hun så tydeligt kunne se i hans øjne hver gang han lagde sine på hende. Så derfor besluttede hun sig at holde det for sig selv. Og hvis han alligevel kun ville have hende i aften, var der jo ikke noget at sige til det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Man 4 jul 2011 - 23:08

Mans han daskede af sted førte han først flasken til læberne for at hælde noget af væsken i sig, mens den kort efter blev erstattet af hans 'pind' som begyndte at gå på skrump. Han sukkede tavst, og lukkede kort øjne, men slog dem op inden han ville ende i en lygtepæl eller noget. Han vente sig halvt om for at sikre sig hun var med, og det var hun ganske rigtigt, med ansigtet langt i tænksomme folder. Han vente sig om igen, og drak videre af indholdet i flasken. Hvad han ikke vidste havde han ikke godt af at vide, og heller ikke godt af at føle, han ville bestemt ikke kunne lide følelsen der ville være hvis han var en smugle mere klar i hoved end han var i dette øjeblik. Det var ikke fordi han var stang fuld og ikke kunne gå på bene, men han havde fået nok til at drukne den svage følelse som han selv kaldte: dårligt helbred. Som han allerede havde haft én kamp med, som han nødig ville gentage. Så med andre ord traskede han videre ned af gaden i et veltilfreds tempo, med et svagt smil om læberne, uden rigtigt at tænke yderligere over livets gåder. Lyden af hendes stiletter der klikkede bag ved ham virkede beroligende og afslappet, mens han stirrede op i luften op mod de mørke skyer der skiftevis gled ind over månen og lage den allerede mørke by i endnu mere mørke. Han førte atter 'pinden' til læberne, tog et lille sug før han pustede røgen ud, og smed cigaretten på jorden, som han trådte ud med en hurtig skosnude, før han vente sig om mod Guinevere som virkede underlig tavs. "Hvad tænker du på?" Han lage hoved let på skrå, og ventede til at hun var kommet op. "du ser mig noget tavs ud?" Han smilede kort, og lage en arm omkring livet på hende, mens han førte hende videre ned af gaden, før de efter noget tid, nåde frem til parken som virkede dyster og efterladt. Han slap hende, og kiggede kort på hende, før han svang sig over noget hegn der ellers var sat op for at afskærme folk i at gå igennem blomster bedende der stod omkring hegnet. Han rakte sin hånd frem for at hjælpe hende over, hvor efter de så kunne fortsætte videre ind igennem den mørke park hvor de meget muligt var de eneste, måske undtagen et par hjemløse, men de ville holde sig til bænker, langt væk fra mørket, hvor de fleste ville vide at der herskede andre væsner end mennesket.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 0:27

Guinevere burde have lært at lade være med at flyve ind i tankestrømmen i nærheden af andre. Det gjorde dem nysgerrige, og det endte altid med at hun så måtte finde på en løgn. Hun blev i hvert fald overrasket over at høre hans stemme og se ham lige foran sig, da hun endelig blev afbrudt af sin tankestrøm. Fandens til dumme følelser. Hun havde levet uden dem i så mange årtier. Nu burde hun da ikke blive svag og lade alt det pis komme ind under huden på hende igen. Hun rystede på hovedet, tog et sidste sug af cigaretten, og som hun pustede røgen ud, smed hun den på jorden og trådte på den til gløden forsvandt. ”Ikke noget specielt.” Hun kiggede op med et smil på læben. Hendes tunge fugtede dem stille og som han hjalp hende over hegnet sendte hun ham et kækt smil. ”Egentlig tænkte jeg bare på hvad jeg skulle stille op med dig.” Hun lod endnu en gang sin tunge køre over sine læber, før hun satte sin hånd på hans bryst og skubbet ham hen imod en parkbænk. Som han støtte på bænken, satte han sig automatisk ned, og Guinevere satte sig på hans skød. ”Du er lidt af en udfordring…” Mumlede hun før hun sluttede mellemrummet mellem deres læber og angreb hans i et heftigt kys. Hun lod sine tunge praje hans læber ad og fik så adgang til hans, som villig tog den forladte kamp op. Stadig med vodka flasken i hånden lagde hun armene omkring hans hals for at presse sig tættere på ham. Hvis det her satte lysten i ham igen var hun ligeglad. For hendes skyld kunne de gøre det lige her og nu igen. For hun ville meget hellere fyldes med lyst og begær end tanker hun ikke kunne finde ud af. Og den måde Andrija kiggede efter hende på satte bare gang i hele systemet. Hans grå øjne der gentagelige gange havde taget hendes krop ind, som et urørt stykke kage hele aftenen. At vide han nød hendes krop og udseende, gjorde hende mere tilfreds med hele situationen og mere villig bare til at lade ham gøre med hende som han nu lystede. Hun havde lært at sige fra, hvis han gjorde noget der bestemt ikke var til hendes smag. Og hun havde rigeligt med måder at få fjernet mænd fra sig.
Så godt hun nu kunne uden at afbryde kysset, satte hun flasken fra sig på jorden, og lod sin frie hænder rode i hans bløde hår. Hendes tænder bed i hans læbe, og hun fortsatte med at kysse ham fra læberne, ned langs kæben og til halsen. Hvor hun slikkede ham lystigt ned til kravelinjen.


Sidst rettet af Guinevere Tirs 5 jul 2011 - 13:00, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 10:51

Hvad hun ville gøre ved ham? Det kunne jo være alt mellem himmel og jord! Han kiggede mistænksomt på hende, mens han prøvede at gætte hvad hun ville, og som altid kunne han ikke gætte rigtigt, da hun skubbede ham ind i en bænk, som han faldt ned at sidde på. Hans plan var så at rejse sig op igen, men det nyttede ikke rigtigt noget, og den nåde aldrig at blive ført ud i livet, før hun havde sat sig ovenpå ham, så han sad fast under hende mens hun bekrigede hans tunge fra ham. En kvinde med dominans? Det var ikke tit man så det, men det gjorde heller ikke noget, han elskede det. Det var oftest der måtte styre løjerne men denne gang tog hun styringen, hvilke fryde ham. Han lod hende slikkede og kysse, mens han priste sig glad for at hun ikke begyndte at bide ham i halsen - endnu. Der ville nok ikke gå længere tid før hun gjorde det. Mens hun begyndte at slikke ham op af kragebenet udnyttede han tiden til at få afsat flasken da den ikke ligefrem var noget nemt at have med at gøre, når man havde en slikkende og snavene dæmon på skødet.
Han lod sin hånd glide ind i hendes gyldne hår, og greb fat ved hårrødderne hvor han trak hendes hoved tilbage, for så at slikke hende op af halsen, videre op mod kæben og så de søde fyldige læber der stadig havde en let smag af vodka over sig. Han slap hendes hår, så hånden kunne ligge sig godt til rette hvor den anden hånd også lå, omkring livet på hende. Han trak hende tætter på, så de sad limet op af hinanden mens han kastede sig over hendes mund med iver og glæde efter hende.
Han plejede normalt selv at sørge for at rode rundt i sine hårtotter, så det virkede nyt for ham at hun ordnede det allerede godt pjusket hår, men det gjorde vel i grunden ikke så meget, så længe hun ikke tog fat, for som ved alle andre af hanligt køn, med kort hår, gjorde det selvfølgelig ondt hvis der var en eller anden tumpe der rev, ikke ligesom kvinder, som var mere van til at få rævet sig i håret, så de næsten var immune over for smerten. Men nu var kønnene heller ikke ens, heldigvis for det!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 13:51

Guinevere lod et kort støn glide over sine læber før et smug grin tog over, da han hev hendes hoved tilbage. Hun mærkede hans tunge på sin hals, hvordan den langsomt fandt vej op til hendes læber, og hendes øjne lukkedes af den nydelse der lod sig omfavne hendes indre. Som hans læber overtog hendes, følte hun sig blive trukket tættere på ham, og hun strammede selv grebet om hans hals, så de ikke bare var klistret op af hinanden, men næsten var et. Hun lod sine hænder glide om foran, og knappede nogle af knapperne på hans skjorte op, så hun havde adgang til hans bryst. Hun afbrød deres tungers kamp, og fortsatte med at plante heftige kys ned af hans kæbe, til hans hals, og videre derfra til hans bryst, som hun samtidig lod sine hænder glide over. Bare for at røre ham. For langsomt som hun havde mere lyst til ham, forsvandt de pinefulde tanker der før havde overtaget hendes hoved. Nogle gange ville hun gerne ønske sig til at man kunne rejse tilbage i tiden, ligesom alle de forpjaskede mennesker ønskede selv. Nu havde hun jo set den ene film efter den anden med den tåbelige idé, men eftersom hun gerne ville sige et par ord til Léon, og ingen idé havde om hvor han var, var en tidsrejse den eneste måde hun kunne komme til ham på. Hun hadede ham med al sin magt over den skrøbelige svaghed han havde plantet i hende. Og det at den pludselig kunne få adgang til hendes adfærd, gjorde hende bare mere sikker i sit had, som før havde været kærlighed.
Bange for at gå ind i endnu en tankestrøm, lod hun sig fange hans mund igen, så en kamp imellem deres tunger kunne fjerne alt hvad hun tænkte på. Lige nu, ville hun bare koncentrere sig om den brændende lyst der igen væltede op i hende, som hun sad på Andrijas skød. Hun smilede og træk tilbage. ”Andrija…” Sagde hun højt, bare for at lade hans navn trille på hendes tunge. Det var helt utroligt hvad bare hans navn kunne sætte i gang i hende, og hun sluttede igen mellemrummet mellem dem, med endnu mere begær end før. Hendes hænder røg op i hans hår igen, og endnu en gang trak hun sig helt tæt på hans krop, så der absolut ikke var noget som helst mellemrum imellem dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 14:35

Han stønnede kort, mens hendes bløde læber gled ned fra hans kæbe ned mod hans hals, videre ned mod hans brystkasse. Han lage hoved så meget tilbage som han nu kunne for hendes hænder mens han kiggede op i himlen et kort øjeblik før han lod øjne falde ned på hende igen. De metal grå øjne gled over hendes gyldne hår der lå som et blødt tæppe omkring hendes skuldre og let krummet ryk hvor hendes sorte kjole sad helt stramt op af.
Hans hånd lage sig på hendes kølige lår som var blødt, med et let skinnende skær over sig fra lygtepælen der stod lidt der fra, som lige kastede lidt lys på hendes ben og det gyldne hår der skinnede svagt i lyset. Hendes talje virkede sært lille, men det var vel fordi hun næsten sad oppe på ham sådan som hun holdt fast omkring hans hals, som om det ville være hendes død hvis hun slap ham. Hendes fingre virkede varme mod hans hals, mens de sad fast omkring ham som slyngplanter der truede med at bore sig ind i ham, hvis han bevægede sig en lille smugle væk fra dem, så han blev siddende mens han mærkede hvordan hele hans krop blev tændt mens han lænede sig ind over hende mens hans ene hånd gled op af hendes let krumme ryk, op mod det bløde hår, som den gled ind under, op til nakken hvor lage sig godt til rette mens hans fingre fandt en lille lok af det lyse hår, som den let legede med, mens han med hoved skubbede til hendes pande, så hun lage hoved let tilbage før han lænede sig ind over hende og berørte hendes læber ganske let mens hans tunge gled over hendes læber, dog uden at ville kalde hendes tunge. Med lukket øjne nød han hendes lette ånde der blev pustet ud mod hans mund, hvor han opsnappede luften mens han ømt kyssede hendes læber, ganske let og forsigtigt i første omgang men det blev langsomt ændret til mere heftigt og ivrigt mens han pressede hende tætter ind til sig, selvom det var umuligt for hende at komme tætter på. Han kunne mærke hendes bløde bryster under stoffet blive mast mod hans brystkasse mens han blev ved med at presse, som om hun var den eneste redningsbåd ude i et stort oprørsk hav. Det ville hun sikkert også have været hvis han havde tænke mere, for så havde han efter sin egen mening været i en værre kattepine med sit ’dårlige helbred’ der truede med at komme til overfladen, men blev holdt nede af de sidste dråber vodka der stadig svømmede rundt i hans forblændet hjerne der var mere optaget af hendes krop end dens egen følelser, godt eller skidt kunne man jo selv tykke lidt på.
Han bed i hendes læbe, ikke specielt hårdt, men da han havde de skarpe tænder i munden denne gang gik der alligevel hul på hendes bløde læber der lyste mørkt op på hendes rosa læber der hurtigt blev dækket af hans ivrig krævende læber som hurtigt fjernede den lille dråbe der havde tittet frem. Han kunne flere gange mærke hendes lange øjenvipper der gled over hans hud når han kom tæt nok på. De gled blødt over huden som en let kilderen som vakte en ustyrlig iver i ham, trods det ikke var mere end hendes øjenvipper, men hans krop reagerede så snart den kom i nærkontakt med hende, og da de jo allerede sad klistret op af hinanden var begæret og længslen efter hende allerede stor, men han blev ved med at holde den nede mens han blev ved med at kysse hendes bløde læber mens nogle små støn slap ud mellem hans læber så snart de ikke var i berøring med hendes.
Hans hånd fra hendes nakke gled ned fra sin plads ned mod åbningen af kjolen bag på, men tøvede kort før den begyndte at se om de kunne få åbningen op, men det var ikke noget rigtigt forsøg, det var blot en lille handling i baggrunden som ikke betød så meget for ham i det fulde billede, mens hans læber stadig gled over hendes. Han greb fat i lynlåsen, og trak lidt til, så kjolen begyndte at blive åbnet, men det skete i nogle langsomme glidende bevægelser.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 15:18

Tanken om hvor de egentlig befandt sig, forsvandt lystigt som en form for trance kom ind over hende. Der var nu intet hun lagde mærke til, andet end hvor hans hænder og læber befandt sig på hende. Hvis man kunne ændre forelskelse til at være den følelse af syg begær ved synet af en person, så kunne Guinevere sagtens komme ind i konkurrencen med de piger der faldt håbløst for den ene gut efter den anden. Der var ikke meget der skulle til at sætte hele Guineveres indre system i gang, til gengæld skulle der meget til at hun ville lade dem gøre med hende som de lystede. Ikke fordi det havde noget at gøre med at stole på personen, men mere noget med at hun var nogenlunde sikker på hvor fanden hun havde dem henne. Og lige nu, var hun skam ganske sikker på at Andrija bare var interesseret i hendes krop, ligesom hun var med hans. Det var også det nemmeste at gå ud fra. Og når det endda ikke var en blodsuger, men en ganske, hvad hun mente var normal, dæmon, som hende selv, der ikke havde planer om at suge livet ud af hende. Nej, hun havde skam lært det. Blodsugere holdt man sig langt væk fra, medmindre de selvfølgelig aldrig drak blod… undtagen en sjælden gang imellem når de lige skulle have energi, men sådan vampyrer var der ikke mange af, så chancen for at støde ind i sådan en var meget lille. Engle, dæmoner, formskiftere, elvere.. jo de var skam gode nok. I hvert fald dem der ikke var dræbehumør. Hun fnøs inden i ved tanken om en engel der dræbte nogen. En meget skør engel skulle de så være. Men hun var skam ganske sikker på Andrija ikke havde nogle planer om at slå hende ihjel. I så fald ville det være en utrolig klam måde han prøvede at slå hende ihjel på. Følelsen af hans stærke arme omkring hendes spinkle krop i et greb der førte hende helt tæt på ham, lod sig også sige at dette ganske vidst kun handlede om begæren i dem begge. Hun stønnede lavt som hans varme hånd fandt sin vej til hendes kølige lår. Varmen fra hånden sendte en sensation op igennem hele hendes krop, og hun nød hans blide omgang på hendes læber i et stykke tid, før han så fik blussede lysten op i hende da det udviklede sig til et heftigt, lidenskabeligt kys. Et skarpt skær i hendes læbe, mindede hende om at hun egentlig sad ovenpå en dæmon, men så snart den lille dråbe blod var faldet ud, var den væk igen, som hun mærkede hans tunge på hendes læber. Hun fangede hans tunge med sin, og lod dem danse lystigt omkring med hinanden, som hans ene hånd langsomt, meget langsomt, fandt vej om til hendes ryg. Den anden hånd bemærkede hun i sit hår og hvis hun kunne smile ville hun nok også have gjort det. For det var en gestus, selvfølgelig var der mange der benyttede sig af det nu når hun havde så lange krøller, men der var forskel på om der så blev revet i hendes hår, eller bare leget med det. Hun vidste ikke hvad hun foretrak. Kom nok an på humøret, og lige nu passede det hende ganske godt at han bare lod sine fingre glide blidt omkring lokkerne. Selvom hun ikke kunne komme tættere på ham, prøvede hun stadig ihærdigt på det ved sit greb om hans hals, ikke at det ville gavne særlig meget, men i takt med at hans hånd lod sig glide stille ned med hendes lynlås, voksede lysten for ham utrolig meget. Og hun havde på fornemmelsen at han holdt sin egen lyst tilbage.. af hvilken grund kunne hun ikke sætte sin finger på, måske for at drille hende. Og hvis det lå til det, havde han utrolig stor succes med det, for den tinklende følelse i hende var ved at drive hende til vanvid. Dog lod hun ham styre spillet lige nu. Han havde terningen, nu måtte han slå sig til sit næste træk, mens hun lod sine fingre lege ganske lystigt i hans hår, som hun ikke rigtig kunne få nok af lige nu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 15:45

Hans trak lynlåsen helt ned og lod sin hånd glide over hendes ryk, mens han mærkede hendes fingre få hans hår til at stritte yderligere. Han måtte ligne en der havde fået chok sådan som hun masede og asede rundt idet. Han lod sine hænder lave et par cirkler på hendes ryg, før han lod hånden glide op på hendes skuldre, hvor de langsomt hæv stropperne ned. ”Du skulle absolut have taget tøj på?” Hviskede han drillende ind i hendes øre, mens han forstillede sig at hun kom ind i kiosken uden en trævl på kroppen. Det var vidst godt hun havde beholdt det på, når alt kom til alt.
Hans hænder trak hendes stropper ned, så hendes overkrop var nøgen, eller næsten, der var lige BH’en som nok ville være umulig at få af, så stramt som hun sad op af ham. Han kiggede på hende med et lille smil mens han prøvede at liste sine hænder ind mellem dem, men droppede det, da det blot resulterede i at de sad fast og han måtte suge maven helt ind, for så at se at hendes krop bare trykkede sig mere ind mod ham. Efter en mindre kamp kom hans hænder fri, og lage sig omkring skuldrende på hende. De skulle ind der igen, han havde ingen chance for at få sine fingre ud igen, og han kunne ikke flytte sig, da han selv sad i klemme mellem hendes krop der pressede sig nådeløst op af hans, så han sad limet op til ryglænet så han umuligt kunne flytte sig, eller komme væk, fordi hun havde et godt tag omkring halsen på ham. Så han sad fanget i arme og ben af en gude skøn kvinde. Det betød ikke så meget, bortset fra at han nu ikke kunne komme fri, eller bare videre med sit ’arbejde’! Han lukkede øjne og stønnede kort, før han overfalde hendes læber, og lokkede hendes tunge ud. Når hun nu udelukket ham i at gøre noget måtte hun jo spille terningerne, han var blevet sent hjem, slået hjem. Han greb fat i hendes skuldre, og slikkede hende op af halsen men turde ikke udnytte det lille mellemrum der var kommet mellem dem for så ville hele hans hånd sikkert side fast, og det ville han bestemt ikke have! Han valgte at slikke videre på hende som om hun var en saltblok. Det var hun også næsten, hun smagte lidt af salt, men han var ikke nogle ko, ikke hvad han vidste, og hvis han var, var hun en dejlig perfekt saltblok med former og det hele, der kunne opildne den fastlåste ko, så han klart fortrak at slikke videre på sin saltblok end noget andet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 17:08

Smigret over hans kommentar om sin påklædning, lod hun et støn glide over sine læber. Det ville have været nemmere for ham kunne hun godt se. Men hvad var udfordringen i det? Og ville han helt og aldeles lade hende være blottet for hver og en, nu når hun var hans her til aften. Det havde han i hvert fald ikke givet noget udtryk for på nogen som helst tidspunkt. ”For at drille dig…” hviskede hun tilbage ved hans øre og bed blidt i det. Klar over at der var et eller andet der ikke stemte helt, var da hun følte ham stoppe hendes afklædning som han prøvede at komme imellem deres kroppe. Det var nok først der det ligesom gik op for hende, at denne klistren op ad ham, som fik hendes bryster til at presse sig helt op ad hans brystkasse, var ikke det smarteste hvis de skulle videre i teksten. Lynlåsen var nede, stropperne blev pinefuldt, langsomt hevet ned fra hendes skulder, og hun mærkede til sin store glæde hans tunge på den ene af dem. Så det var blevet hendes tur til at slå nu. Først lod hun et mellemrum blive imellem dem, så han senere hen ville have plads til at foretage sig hvad end han havde i tankerne. Besluttet for at hun ville lade ham om at klæde hende af, lod hun sin kjole sidde som den nu gjorde og knappede i stedet for hans skjorte helt op. Sommeren i Frankrig lod sig også vise om aftenen.. natten. Hed sommervarme der omfavnede dem på parkbænken. På ingen måde nogen kulde, i hvert fald ikke nogen kulde de ville have til at forsvinde. Hun lod skjorten glide ned af hans faste arme hun før havde haft rund om sit liv, og gik så til angreb på hans skulder med sine læber der blidt kærtegnede den fine hud, hun allerede havde gjort mere en skade til. Det så dig ikke ud til at have generet ham grundigt at hun havde ladet sine tænder gøre ved, dog lod hun dem holde sig væk fra hans bløde hud, og lod i stedet for sin tunge kærtegne de mærker hun havde lavet tidligere. Hendes hænder slap taget om hans hals, som hun ellers havde fået igen, og lod dem glide ned på hans bryst, lod dem glide videre ned til hans fine mave, hvor man sagtens kunne mærke de ikke for tydelige muskler, men de muskler da alligevel tydeligt var der. For anden gang den aften prøvede hun at indtage så meget af hans overkrop hun kunne med sine hænder og lod sin mund fange hans for at fortsætte et af deres mange kys.
Hun havde egentlig utrolig meget lyst til at vide hvad han egentlig syntes om hende. De få ord de havde vekslet mellem hinanden, havde aldrig rigtig været en del af en samtale. Hun havde dog fået indtrykket af at han lod til at kunne lide hendes krop, sådan som han kiggede på den og rørte ved den. Og det kunne hun kun gengælde. For han var skam attraktiv. Utrolig attraktiv. Men det måtte han vel også have opfanget fra hendes konstant berøring af ham. Faldet lidt ud af sin trance lod hun tankerne vandre igen. Denne gang lod de dog til at vandre hen på hvad Andrija mon foretog sig som dagene gik. Om han, ligesom hende, lod tingene ske og levede af tre ting og kun dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 17:38

Han ville til at kaste sig over hendes fine BH da hun endelig lod sig glide lidt væk fra ham, så han kunne få den store ære at komme ind mellem dem, så han kunne åbne for den, men - han kom aldrig så langt, før hun åbnede hans skjorte helt, og trak den af ham, men så ville han derefter også af den BH af hende! Nu havde han måtte vente så lang tid! Men hun gjorde det selvfølgeligt ikke nemt for ham. Om det var bevidst vidste han ikke, men da hun lænede sig ind over ham, kunne han ikke se en rygende fis, ud over hendes hår der faldt ned mellem dem, som et vandfald da hun begyndte at kysse og gøre ved.
Han brugte tiden på at se om han kunne få den op, og det gik da også meget godt mente han selv, men den kom selvfølgelig aldrig af, før hun kastede sig over hans mund. Han lænede sig tilbage på bænken og fik endelig hendes BH af, mens hun kyssede løs på ham.
Han ville være glad i sidste ende for at han ikke var helt ædru, for hvis han havde gjort det, havde han nok været nød til at tænke på sit 'dårlige helbred.' Men hvad han ikke vidste, havde han jo ikke ondt af at vide, selvom han nok snart ville finde ud af det, da hans 'dårlige helbred' snart fik bugt med ham, og de sidste dråber af vodka fordampede mens han trak hendes kjole over hoved på hende, så hun sad - nøgen på skødet, kun trusser som også ville være en større opgave at få af, så han måtte, doven som han nu en gang var, slå sig til tås med hende i denne form, ind til at han fik sig taget nok sammen, men det skulle nok komme, det gjorde det jo altid.
Han slikkede hende blidt op igennem kavalergangen op til hendes kraveben, vide op af halsen for så tid sidst at ende oppe ved hendes kæbe og læber, som han let slikkede lidt på, som en anden hvalp, før han kiggede på sit værk med et vel tilfreds grin på læberne.
Langsomt, mens hjernen fik fordampet det sidste af vodka'en blev hans hoved mere klart, ikke at det ikke havde været det før, men der kom ligeså langsomt mere end blot hans begær til hende. Hans 'drålige helbred' stod uden for døren, og ventede tålmodig på at kunne komme end og bringe hans ellers så rene hoved i kaos med tanker og underlige ting. Men han slikkede glædeligt videre på sin saltblok uden at tænke over de tanker - endnu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 18:22

Hun mærkede hans ivrige hænder der prøvede at komme til hendes BH. Og hun måtte næsten grine da hun om og om igen gjorde det umuligt for ham, men det lykkedes ham da hun vendte tilbage til hans læber, og som hun endnu en gang var blottet på brystet lod hun sig selv glide ind i en trance. Hun mærkede hans tunge på hendes tynge skind, fra kavalergangen og op af til hendes læber. Men i stedet for at mærke hans tunge praje hendes læber adskilt, mærkede hun den fortsætte videre omkring på hendes krop. Hun ville sige til ham at han drillede hende gevaldigt, men det eneste der forlod hendes læber var et støn, efterfulgt af hans navn. ”Andrija…” Det lå på hendes læber som om det var lavet lige til dem og hun lukkede sine øjne, mens hans tunge lystigt begik sig over hendes krop.
Som den fyr dog kunne få hendes hjerne til at blive til smulder. Det fik hendes tanker til at stoppe brat, og hun åbnede sine øjne for at holde fast i virkeligheden. Pludselig følte hun trangen til at have bare en smule mere alkohol i blodet. Hun følte sig pinlig ædru, og lige nu var hun bange for at lade en tankestrøm få adgang til hendes lige nu begærrige hoved. Lysten og lidenskaben havde endelig lige fået overtaget hendes tanker, og nu, nu skulle det hele vende tilbage til alt det hun frygtede at vidne om i frygten for at lide som før? Guinevere prøvede ihærdigt at koncentrere sig om Andrijas tunge på hendes hud i stedet for. Hun pressede sin nøgne overkrop en smule ind mod hans, tæt, men ikke sådan at han ikke kunne komme til ligesom før. Hun måtte erkende at den eneste måde hun kunne ignorere det var at får den herlige dæmon under hende til at gøre noget ved hende. Ellers endte det med hun måtte forsvinde, og det var det sidste hun ville lige nu. Hun lod sine hænder fra hans hals glide ned af hans arme og fik så fat i en af hans hænder der holdte om hende, som hun ledte frem til hendes nøgne krop. Hun havde strengt brug for noget andet at lade sine tanker vandre hen til.
For selv at finde noget andet at lave, lod hun sine ene hånd glide fra hans arm og om til hans hoved som hun fik hevet op til hendes læber. Hendes tunge prajede hans læber ad og en voldsom, dog ikke for voldsom, krig udbrød mellem dem. Hendes øjne var skiftevis åbne og lukkede. Lukkede som en nydelse flød ind over hende, åbnede lige så snart en smule af de forbudte tanker vandrede ind i hendes hjerne. Som hun dog pludselig var blevet ubehagelig forvirret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 19:02

Han forstod ikke hendes pludselige iver for at han nu skulle gramse mere på hende, men det gjorde da ham ikke noget, han nød det blot til fulde – mens han stadig kunne. Han fortsatte på egen hånd da hendes hånd slap hans, for at berøre ham, som hun tydeligvis syntes godt om. Han blev nåde overrasket over hendes ivrige tunge, det virkede virkelig som om der var noget galt, men hvad? Han forstod ikke hvorfor hun virkede så intens som om verden ville bryde sammen hvis hun slap ham. han holdt øjne lukket og nød til fulde hendes bløde blide tunge der gled op omkring hans, mens der slap små støn ud mellem hans læber, mens hans hænder lå på hver deres lår og mærkede det bløde underlag af en kvinde – en kvinde, ligesom alle andre, smuk, dejlig, skøn, hård, fantastisk, noget han kun havde mødt en gang før. Han førte den ene hånd op til hendes skuldre, hvor den stille, langsomt gled ned af hendes arm mens deres tunger stadig kæmpede en vild kamp som ingen stadig havde vundet.
Han blev pludselig enormt opmærksom på hende, den bløde hud, de lange lyse lokker der let bevægede sig i vinden, så lyset fra lampen der stod længere henne spillede let i det, de blå øjne som utallige gange var gledet op og ned af ham, eller begravet sig i hans mens de blot havde stirret på hinanden. De bløde kurver som han uden problemer havde adgang til som sad på en yndefuld smidig krop, som ejede alt hvad en flot kvinde skulle have. Han afbrød deres kys, og kiggede ned i jorden tæt på bænken mens han mærkede den bløde ånde der slap ud mellem hendes læber. Bløde, med en let rosa farve, med smagen af slat og den søde vodka, fantastisk som rasten af hende, men der var pludselig noget der stoppede ham i at se dette, ikke at han ikke ville, for det ville han, men der var noget der ikke måtte ske i ham, han havde før kaldt det ’dårlige helbred’ mon det var det samme? Han huskede tydeligt hvordan det havde været hjemme ved hende, hvordan han havde måtte bekæmpe lysten til at berøre hende, Kaiden. Det havde ikke været som med alle andre kvinder han havde mødt, det var med det andre kaldte – følelse? Han havde aldrig sagt han ingen følelser havde, han kendte en del, men lige præcist dette?! Tanken om hvor meget han havde måtte kæmpe for ikke at overfalde englen med det lange platinhvide hår med de sorte striber fik ham til at borde fingrende ned i Guinevere’s skuldere. Han ville ikke fanges i det samme, ikke at kunne komme væk, at blive fanget. Denne gang var han da heldigvis ikke lukket inde i et hotel, han ville måske have det nemmere med at komme væk? Han lukkede øjne i, og styrede hans trang til enten at kaste sig over hende igen, eller flygte. Han ville sikkert have ladt sig kaste sig over hende, hvis han havde vidst hvad han ville gøre, men han var ikke sikker på han ville have nogle form for selvkontrol hvis han begyndte på det. Han ville sikkert ikke skade hende, nej, for ellers kunne hun jo udmærket selvforsvar og tanken om at kæmpe mod hende virkede langt fra tiltrækkende, så hvad – var – det – så …?
Han havde stærkt på fornemmelsen at han vidste det, for meget, men han benægtede sig selv at gøre noget i første omgang ud over at blive siddende tavs under hende, og mærke hendes bløde hud der var glat og ren. Han kiggede op på hendes ansigt, omhyggelig med ikke at møde hendes øjne. Det ville han for alt i verden ikke. Med en hurtig bevægelse skubbede han hende ned på bænken ved siden af sig, tog skjorten hun havde taget af sig, og satte af sted i to hurtige lange skridt, hvorefter han forsvandt og lod Guinevere side alene på bænken uden at give hverken forklaring eller noget andet der kunne give hende en forklaring på hans pludselige hast med at komme væk.
Han havde ikke tænkt yderligere over handlingen, blot udført den, som en slave for sin herre, sit ’dårlige helbred’ som gav ham noget han ikke ville have. Noget som kunne holde sig langt væk, tage ned til Lucifers flammer og forblive, eller op til gud i himlen, og blive der, han ville ikke berøre det.

Aldrig …

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Tirs 5 jul 2011 - 19:22

Hvis hun havde været klar over hans senere handlinger, havde hun så slappet mere af og bare lade tingene udfolde sig også selvom tankerne stod og hamrede i hendes hoved? Måske, men om det havde hjulpet vidste hun ikke. Hun mærkede til sin glæde hans tunge sammen med sin kæmpe om magten, dog var der aldrig nogen der vandt. Hans varme hænder lå fristende på hendes kølige lår, og det overraskede hende utrolig meget at han ikke havde rykket på dem endnu. Som kysset var startet blev det stoppet og hun kiggede undrende på Andrija der kiggede væk. Havde hun gjort noget forkert? Med sine isblå øjne betragtede hun ham som hans blik faldt på hendes læber, hendes hår, hendes kinder, alt andet end hendes øjne. Og for en gangs skyld kunne hun ikke finde ud af hvad der skete inde i hovedet på ham. Og hun blev mere end overrasket, som hun pludselig befandt sig på bænken ved siden af ham, idet han rejste sig op og tog sin skjorte. Stenet over denne ændring i holdning, så hun ham forsvinde. Hvad fanden var der gået af ham? Det tog hende flere minutter at komme i tanke om hun sad nøgen, og hun greb irriteret sin BH og tog den på. Kjolen kom hun over hovedet og fik med besvær lynet den op. Hun vendte sig igen imod der hvor han var forsvundet hen og følte at noget af hende var taget med. ”Skiderik..” mumlede hun surt, og følte en underlig prikken i sine øjne. Hun blinkede det ihærdigt væk og vendte sig mod den retning hendes lejlighed lå. Hvorfor generede det hende så meget, altså i grund var det ikke et stort problem. Så han havde skiftet mening, so what? Det var selvfølgelig lidt irriterende, men hvorfor stak det sådan i hendes indre? Desværre mente hun kendte svaret på det, hun ville dog aldrig indrømme det. Aldrig lade det komme til overfladen.

Aldrig..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Gæst on Ons 6 jul 2011 - 3:11


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum