Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

What will you?

Side 6 af 8 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 13:38

Hun var ved at skrige da hun så ham, men nåede at bide sig hårdt i læben i stedet. Han var hendes Jass men så på en anden måde slet ikke. Hun kunne genkende hans stemme i den lave knurren og hans brune øjne var så velkendte som nogen sinde, men forvirringen og vreden i dem var fremmede.

Hans mørke skikkelse tårnede sig op over hende og de spidse tænder glimtede i månelyset ligesom de lange klør. Hun stod som lammet med panikken lysende ud af øjnene mens hans blake, sorte snude dirrende undersøgte hende. Der var noget ved hendes lugt der generede dette uvæsen som dækket af en strid, uregelmæssig pels og med en sær, forvreden kropsbygning hvis øjne lyste an form for vanvid, der findes i øjnen på et truet dyr, eller et dyr som ikke er sikker på om den skal føle sig truet. "Jass... Det er mig, Niriona" hun rakte langsomt og med største forsigtighed for ikke at forskrække ham så han gjorde noget overilet, hånden frem med håndfladen op af mens hendes hjerne arbejde på højtryk for at finde en termenologi han ville forstå. "Jeg er din menneske-mage" Hun så intrængede op i hans øjne og lagde forsigtig hånden på det, der plejede at være en slank stærk arm, men nu var forvandlet til en mellemting mellem en grotesk, muskelsvulmende arm og et forben med lange, knivskarpe klør.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 13:50

Den stoppede kort sin knurren, da hun snakkede, men den kom hurtigt igen, da hun rakte sin hånd frem, mens han læste hvad der stod i hendes øjne, frygt. Han kunne ikke bruge sin evne, men som ethvert andet dyr, kunne han læse menneskers frygt, der ofte var tydeligt at se og på en eller anden måde stille han godt veltilfreds, men det stoppede dog ikke den dybe knurren der dog lavere stadig kom ud fra tænderne. Navnet fik en lille klokke til at ringe. han forbandt det med hende, men det gav ikke ligefrem noget.
Han stivnede kort, da han hørte hvad hun ellers havde på hjertet, og kunne ikke få det til at passe med noget som helst. Hvorfor skulle han have en ... menneske-mage?! Tænderne blev mere blottet samt den ellers lave knurren steg i styrke. Han snappede ud efter hendes hånd for at få den væk, før han gik forbi hende, mens han lande på alle fire, for så at ligge sig i midten af lysningen, og brande sit blik ind i hende.

Han klappede tænderne sammen og lage sig til rette med øjne rettet mod 'hende' for at se alle hendes træk, hvis hun nu havde noget i ærmet, selvom hun mest af alt lignede et lille dyr, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Mon Hun var det, eller var det meningen?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 14:07

Hun trak forskrækket hånden til sig da han snappede efter hende og hun kunne mærke hendes øjne begyndte at brænde og svide i takt med hun forsøgte ikke at græde. Han kunne ikke kende hende. Hun fulgte ham med øjnene da hans stor, groteske skikkelse passerede forbi hende og lagde sig i lysningens græs. hun lod sig bare synke sammen hvor hun stod og trak knæene op til brystet og skjulte ansigtet i armene, rullet sammen for at varme sig selv og søge trykhed.

Hun kunne mærke hans blik på sig og løftede kort hovedet, blot for at se ind i et par brændende, brune øjne der spidede hende med blikket ledsaget af en smaskende lyd når han blottede tænderne af hende. Hun sænkede hurtigt hovedet ned på armene igen. Hvad nyttede det at hun så på ham, han kendte hende ikke. Hvis hun var rigtig heldig, og det var det eneste hun kunne håbe på nu, så tolererede han hendes tilstedeværelse natten over til han igen blev til hendes Jass når månen forsvandt. Hun kunne mærke hendes kinder blev våde, men var ligeglad. Svagt registrede hendes hjerne at hudafskrabningen på hendes albue gjorde ondt, men det var ligemeget. Hun trak sig endnu mere sammen om sig selv og lyttede til hans tunge åndedræt al for tæt på, fysyisk, og al for langt væk, mentalt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 14:18

Han blev ved med at stirre på hende, da hun krøllet sig sammen op af træstammen for at lade nogle små dråbeformet tåre glide ned af hendes kinder. Han havde gjort et eller andet som hun ikke kunne lide. Hun var ikke blevet, men tydeligvis ked af det, over et eller andet. Han rejste sig op på alle fire, og derefter to, for at gå hen til hende, og så dumpe tilbage på alle fire, og kiggede på hende, med hoved på skrå, mens hendes dufte slog mod ham, og gjorde ham endnu en gang forvirret. Mon hun havde ret? Han prøvede med et lille puf, at få liv i hende. Hans duft der sad så kraftigt ved ham, fik ham næsten til at vende om for at flygte, for han kunne ikke mindes at han havde været sammen med hende før. Måske havde hun ret? Hvis det var rigtigt?! Han puffede hårde til hende i håb om at han kunne få mere ud af hende. Et eller andet, lige meget hvad!

Et lille klynk kom ud, da han igen, en sidste gang puffede til hende, og lage sig ned foran hende, som en forventningsfuld hund, mens han håbede der ville komme noget fra hende. Nu havde hun jo fået vakt hans interesse, så kunne hun ikke gøre andet end at sidde der? Han lage hoved på sine poter, stadig med blikket rettet mod hendes spinkle krop, der hurtigt, som et menneskes kunne gøres en ende på. Det var underligt nok noget en tanke han bestemt ikke kunne lide, som om verden ville falde sammen hvis han gjorde det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 14:39

Hun holdt vejret da han kom nærmere og puffede til hende. Ville han bide hende? Hendes hjerte galloperede afsted som en hest i vild flugt. Hun løftede langsomt hovedet og mødte hans blik. Selv når han lå med snuden på jorden og bagbenen trukket op under sig, virkede han voldsom. "Jass?" Hendes stemme rystede lidt, men det var som om der var sket et skift i hans øjne, fra vrede til interesse og fra forvirret til forbløffet. "Ikke bide, god ulv, ikke bide...." hendes stemme var en monoton mumlen mens hun forsigtigt rakte ud for at stryge ham over snuden.
Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne finde hende fremmed. Havde hun virkelig gjort så ringe at indtryk på ham? Hun flyttede sig lidt og kom til at skrape sin albue på den fremstrakte arm mod en ren i skovbunden "aww..." hvæsede hun lavt og trak armen til sig for at holde den ind mod sig. Hudafskrabningen var ikke særlig dyb, men den sved forbandet da der kom skidt i det. Hun så op og mødte atter hans forundrede brune øjne. "Se" hun holdt armen frem mod ham, som hvis hun skulle forklare et tungnemt barn hvorfor hun ømmede sig "jeg har skrabet armen mod træet..." hun følte sig lidt dum, men greb en hver chance for at snakke med ham. Det var lige som det havde en beroligende effekt, og viste at hun ikke ville gøe ham noget.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 14:55

Han sprang forskrækket op på alle fire, med en lav knurren der hun kom med et mindre udbrud, men faldt ned og ligge da hun viste sin arm til ham. Han kunne ikke se hvorfor den skulle gøre ondt, men hun havde måske slået sin hånd ind i noget. Ville hun have ham til noget? Han prøvede forsigtigt at lukke munden op, og tog med yderst forsigtighed fast i hendes arm, og kiggede på hende, som om hendes arm var en pind han havde fundet, som han ikke lige vidste hvad han skulle gøre ved, hvilke også var ret rigtigt, bortset fra at hendes arm ikke var nogle pind.

Hans øre var rettet frem mod hende, mens halen let logrede mens han afventede noget fra hende. Hun var meget mere interessandt end hvad han først havde set, så han måtte vel se om der var mere. Han blev ved med at holde hendes arm i munden, og i hans iver efter at se hvad der mere kunne komme fra denne treuftende kvinde, kom at til at bide håre, men stadig ikke nok til at bløde, selvom huden ville give efter hvis han bed meget hårde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 20:34

"det gør ondt!" Hun turde ikke prøve at trække armen til sig af frygt for han bare ville holde bedre fast i hende. Han virkede uhyggelig, hele den forvredne kropsbygning var som skabt til jagt og hurtig bevægelse og der var ingen tvivl om hvad de sylespidse tænder der lige nu borede sig ind i hendes arm, eller de lange klør som mest af alt mindede og forskæreknive skulle bruges til. Det virkede så surrealistisk da den dunkende lyd af hans hale mod den dugvåde jord trængte ind i hendes lettere tågede bevidsthed. Lå han og... logrede!? Hun kunne have grint hysterisk eller grædt, men i stedet klæbede hendes blik sig til en tot af det høje græs hvor dugperlerne skinnede i månelyset som små gengivelser af den mægtige fuldmåne som svang sig op over de mørke trækroner over hendes hoved.

En af dugperlerne blev for tung til at modstå tyngdekraften og faldt, i hendes øjne, næsten uendligt langsomt, til den ramte jorden med noget som virkede for et jordskælv for hendes hjerne der var gået i en dvalelignende tilstand, parart til at imødegå smerten når han for alvor hlemte kæberne sammen om hendes arm. Hun syntes allerede hun for sit indre øre kunne hører den knasende lyd det ville give når knoglen splintredes. Ufrivilligt vandrede hendes øjne fra hans snuespids til det sted hvor hendes arm forsvandt ind i hans gab og guirlander af savl hang fra flaben. "Vær sød, slip min arm..." hendes stemme skælvede let. Kunne han ikke bare sprætte hende op hvis det var det han ville i stedet for at lege med hende, som en ondsindet kat med en uforsigtig rotteunge. Hun så ind i hans brune øjne som stadig virkede så fremmede, men alligevel bekendte "Jass... du må ikke..." hun trak prøvende i sin arm med den anden hånd, men det fik ganske rigtigt bare hans tænder til at presse sig dybere ned i den i forvejen tynde hud på underarmen. "Er der noget du vil have mig til?" hun måtte finde ud af hvad dette underlige dyr ville, der virkede fjernt fra hendes Jass. Det var som om det var en mellemting mellem en dræbermaskine og en hundehvalp, men hvor grænsen gik kunne hun ikke sætte fingeren på. "Lege pind? klø dig bag øret?" en latter pressede sig vej op gennem hendes hals, en glædesløs latter som når man griner af en fuldstændig vanvittig situation, når man har opgivet alt og bare venter på det er slut.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun 2011 - 20:49

Han kiggede undrende på hendes pludselige paniske tilstand, som om hun var bange for at han ville gøre hende noget. Han slap hendes arm så hun kunne få den til sig, mens han stadig ikke forstod hvad pokker der lige gik af hende. Hun lignede en der kæmpede for sit liv. Hvis han havde kunne, ville han stønne irriteret og spørge hende hvorfor pokker hun var sådan, men da han ej kunne stønne, eller snakke, eller overhoved tænke på at udføre ord med munden, var det ikke en ide der var kommet op i hans hoved.
Det var nogle meget tillokkende ting at lave, hvis det nu lige havde været fordi han gad det, og måske havde været en hund, men da han ikke gad det, eller var nogle hund, så han ikke noget tillokkende i det, og lage sig blot bedre til rette, med hoved placeret på poterne, og kiggede eftertænksomt på hende, mens han prøvede at gætte sig frem til hvad hun så ville. Ikke bide, næ nej, så troede hun det var jordens undergang, så hvad måtte han så? Han rejste sig op, først på alle fire, og så på to ben, mens han kiggede ned på hende, mens han tydeligvis ikke vidste hvad hun ville. Det endte med at han vendte sig om, og kiggede ind mod skoven, mens han vejede luften i sin søgen efter et måske muligt bytte, og - DER!

Han sprang af sted på alle fire, hvilke fik det hele til at gå hurtigere i hans jagen efter sit bytte. Af en eller anden grund satte han ikke tempoet ydeligere op, som han ellers udemærket kunne, trods det ville være uden for normal menneskelig, eller varulve hastighed, men blev ved med at løbe i 'normal' hastighed, til han kom frem til sit bytte. En hjort - som han uden flere betænkeligheder kastede sig over, og lande tungt på dyret, mens kæberne lukkede sig om halsen, og klørende borede sig dybt ned i dyrets kød, mens lyden af op til flere brækked knogler kunne høres, da hans vægt og kæber fik brækket ryghvirvlen flere steder.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 11:54

Hun så ned på sin arm og tørrede det værste lag savl og slim af før hun gav sig til at inspicere huden nærmere. Et enkelt sted var en tand gået igennem og efterladet en ganske lille flænge, men ellers var hun sluppet med nogle røde trykmærker som et tydeligt aftryk af hans gebids. "Jass, jeg tænkte på..." hun nåede aldrig længere før han var sprunget på benene med mord i øjnene, gjorde omkring og forsvandt ind mellem træerne. Hurtigt sprang hun på benene og satte i løb efter ham. Græsset piskede hende op om benene og da hun kom ind under træerne hvor månelyset ikke nåede ind kunne hun intet se, men løb bare efter den svage lyd af poter mod bladtæppet.

Dér lidt til højre fra hende så hun en lynsnar mægtig skygge der kastede sig frem over en intetanende hjort der græssede på en lille åben plet mellem træerne. Hun havde knap nok luft til at skrige i lungerne , men alligevel balndede hendes stemme sig med hjortens forskrækkede brøl der brat blev afbrudt da varulvens tænder brækkede nakke på den. Det vendte sig i hende da lyden af splintrede knogler og kød der blev revet af dem. Den lille råbuk, ikke så tre år gammel, at dømme efter de små gevire med to takker på hver, stirrede op på hende med døde, brustne, brune øjne, der for få sekundter siden havde spillet af liv. Hun vaklede et par skridt baglæns mens hans tænder nådesløst skamferede det elegante dyr og dens blod farvede skovbunderen og hans snude, bryst og poter. På ganske få øjeblikke var en af skovens mest elegante skabninger blevet forvandlet til en klump mast kød, knogler og pels.

Hun slog hånden for munden og lagde sig på knæ med ryggen til det forfærdelige scenri godt seks meter bag hende og kastede op til hun rystede. Det der var afgjort grunden til at varulve var så forhadte og folk frygtede dem. Hjorten havde ikke engang opfattet faren før Jass', hvis det udyr overhovedet var hendes Jass, tænder havde lukket sig om det mens klørene rev dets mave op. Hun kastede et enkelt blik på ham op stirrede så stift ned i jorden foran sine fødder.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 12:38

Efter at have kigget lidt på det, der pludselig kom ud af munden på hende, droppede han at tilbyde hende noget, som hun nok ville takke nej for, så han spiste rasten selv med halen dovent svingende frem og tilbage, og rejste sig så op, efter at have spist sin middag, mens han begyndte at tørre blodet fra sin snude af, med sin pote. Da han havde fået det værste af, og prøvet at slikke sig lidt ren, gik han hen til hende, og puffede lidt til hende.
Hun kunne vidst ikke lide det han havde spist, hvilke undrede ham, det smagte jo godt.

Stanken af bræk trængte ind i hans næse, hvilke fik ham til at vige lidt væk fra hende men stanken forsvandt heller ikke her henne, hvilke irriterede ham, for han gad ikke at lugte til det. Efter lidt ubeslutsom ventetid valgte han, hvilke godt kunne se mere eller mindre menneskeligt ud, at skubbe hende væk fra hendes bræk. Trods det meste af hans hoved fungerede som hans ydre, lå det til ham, at gøre menneskelige ting, hvilke ikke skete tit, men da i ny og næ kom frem. Han kiggede let klynkende op på hende da han kunne mærke hun ikke var tiptop. Hun lignede en der havde set et spøgelse eller noget i den stil.
Han satte halen ned i græsset, og kiggede på hende, som den kæmpe hund han nu var blevet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 13:28

Hun lod sig puffe afsted skønt det efterlod blodige mærker på hendes tøj og hud når han rørte hende. Hun kunne ikke have den måde han bare havde ædt det hjælpeløse dyr på, men nu virkede han atter ganske menneskelig, skønt han måtte bukke hovedet ned når han gik på alle fire for at puffe til hendes skulder.
Hun så op på hans vældige siddende skikkelse og sukkede. "Læg dig ned" hun brød sig ikke om han var så højt over hende. Selv satte hun sig også ned og prøvede at gnide noget af det mørke blod af sin skulder. Hun så på hans vældige klør og sukkede "Jeg håber snart du bliver menneske igen" hun sukkede tungt. Hun kunne ikke finde ud af hvad han var mere. Dræbermaskine eller hundehvalp? Der var ikke så meget andet at gøre en at prøve at teste det og se hvad der skete. "Jass?" hun så spørgende på ham, til hun havde hans fulde opmærksomhed "Du kan forstår hvad jeg siger, ikke?" hun gik videre uden at vente på svar "Det er koldt. Jeg fryser. Kan du varme mig?" Hun talte tydeligt og i korte sætninger, da hun havde et indtryk af, at hans ulvehjerne ikke kunne tænke komplicerede ting igennem og hun havde bestemt ikke lyst til at blive misforstået.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 13:37

Han kiggede lidt på hende, før han lage sig ned, som hun havde bet ham til, eller nærmer beordret ham til. Han lage hoved på poterne og kiggede op på hende, mens han trak bene op under sig, så han lå som en normal hund, bare lidt for stor. Hvis han kunne ændre hendes ord, i en menneskelig hjerne ville han nok have grinet over hendes kommentar, men da han jo ikke kunne gøre dette, blev han blot liggende, og lyttede til hende da hun snakkede, som om han ikke kunne forstå hende, han var vel bare en hund, der forstod mere end andre hunde?
Han sad lidt, og kiggede på hende, mens han drejede hendes ord til noget han kunne forstå, og blev ved med at stirre på hende, mens han prøvede at finde en måde han kunne slå problemet ihjel på, men han fandt desværre ikke noget. Han rettede sig op, lage sig tætter på hende så han kunne lige sit hoved på hendes skød, og ligge sig selv til rette, for at lukke øjne. Perfekt efter hans mening. Varme problemet vidste han ikke lige hvad han skulle gøre ved, da han jo ikke længere var ren, og hun ville nok ikke have mere blod end hun allerede hade, og bål kunne han jo ikke tænde.
Han åbnede munden, i et langt og træt gab, før han klappede kæberne i igen, og lage sig til at sove i den nu perfekte stilling, han havde med hoved liggende på hendes skød. Så vidste han hvor han havde hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 14:06

Hun sukkede og strøg ham over hovedet mens han smaskende lagde sig tilrette. Charmerende var langt fra det ord der trængte sig på, da han, trods sin adfærd, stadig havde menneskelige træk i kropsbygningen. Hans øre mindede om ulveøre og hun lagde kinden ned til dem og prøvede at sove. Det var helt klart at han fandt det yders behageligt, men hun havde også en mistanke om, at han helt bevidst holdt hende fast.

Månen passerede uendeligt langsomt midten af himmelbuen mens hendes overtrætte hjerne spandt sig selv inde i en slags drømmelignende søvn og hun gled ned på ryggen, stadig med hans savlende flab hen over sig. Han lod til at sove fast, men det ændrede ikke på, at hun stadig blev smurt ind i de rester af mørkt hjorteblod som sad i hans pels og savl. Hun stirrede op på den mørke himmel hvor månen var ed at synke bag de høje træer som gjorde at hun kun kunne se et lille, cirkelformet udsnit af den sorte himmel. Snart morgen, snart morgen... Hun klamrede sig til ordene som var de en redning fra det savlende, dræbende udyr der lå med hovedet i hendes skød med munden fyldt med skarpe tænder og klør der kunne få enhver til at løbe skrigende væk. Ikke langt derfra glitrede græsset blodrødt i de sidste månestråler som skød mellem træernes grene. Hun lukkede kort øjnene, bare for at blinke, men åbnede dem ikke igen, da søvnen fik overtaget....

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 14:59

Han anede ikke om hvor lang tid han havde ligget og sovet på hende, men hun var tydeligvis ikke faldt i søvn, det kunne høres på hendes åndedræt. Han kiggede kort op i himlen og rettede sine øre mod hende, før han fik sig hævet op at stå og gabte kort, før han gik lidt omkring sig selv, for at finde sit kluns. Han luntede hen til sine bukser, i et næsten overdrævet langsomt tempo før han tog dem i munden og prøvede så vidt muligt ikke at savle på dem.
Han forsvandt om bag nogle træer mens han kunne mærke hans krop ikke længere blev holdt fast i ulveformen men langsomt fik hans knogler til at ændre sig igen. Han lod sig dumpe ned på jorden, mens tænderne atter var presset sammen og kroppen ændret sig fra den alt for store ulv, til ham selv igen. Knoglebrudne blev healet igen, med samme smerte som før som blev holdt ude af et par hårdt sammenpresset tænder som til sidst lod et kort støn slippe ud. Han fik fat på sin letter besavlet bukser, og kom ned i dem, siddende, mens han kastede sig ud i en mindre kamp om at få lukket lynlåsen som som altid tog en halv krig, da hans fingre ikke gad at sammenarbejde. Hans poter var jo langt fra lige så smidige som hans fingre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 15:20

Hun så ham rejse sig, og lige så snart vægten af ham blev lettet fra hende rullede hun sig sammen på jorden og lukkede øjnene fast i. Hendes hjerne kunne ikke bære alle de gange hun havde været vild af skræk og havde grædt og skreget. Hun følte sig fuldkommen udmattet. ET elelr andet sted registrerede hun svagt, på den anden side af overfladen, at han forvandlede sig tilbage, men hun kunne ikke overskue at bevæge sig. Lugten af metallisk blod rev hende i næsen og hun tvang sine øjne op på klem, blot for at betragte hendes egne blodplettede hænder. Hurtigt lod hun øjnene falde i igen.

Hun kunne høre han forvandlede sig tilbage, og prøvede at få sig selv til at vende sig om og se efter ham, men det blev aldrig til mere end overvejelser. Men hvis han var sig slev igen behøvede hun vel heller ikke være bange mere. Nattens kulde, og kjolen der var fugtig af dug og blod fra den arme hjort fik hende til at fryse og rulle sig endnu mere sammen om sig selv. Ikke tale om hun ville bevæge sig og miste den smule varme hun havde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 15:30

Da krigen endelig var færdig, og han havde bukserne på igen, kom han på bene igen, og stod kort, og kiggede ned af sig selv, før han gik tilbage til lysningen, for så at tage kampen op med skjorten der havde mindst ti gange så mange knapper der skulle lukkes. Den første tog en krig - igen, men langsomt gik det letter da fingrende kom ind i rytmen. Han skævede flere gange over til hende, da hun lå ned. Det undrede ham lidt at hun ikke havde forvandlet sig endnu, men hvis hun ikke ville det?

Da han var færdig med den sidste knap, gik han over til hende, og kiggede lidt ned på hendes hænder, der var smurt ind i blod. Han lænede sig ind over hende, og lage sig så til sidst ved hende, med hendes ryg ind til hans brystkasse og lage sig helt tæt ind i hende mens han blidt lage en arm omkring hende. Hans hånd gled ned af hendes arm, og fandt hendes ene hånd, som han let berørte på håndryggen, mens hans anden holdt hans overkrop en smugle hævet over jorden, så han kunne kigge ned på hende. Han havde jo sovet, så han var ikke blevet træt som hun tydeligvis var blevet efter en nat, hvor hun ikke havde sovet - måske igen?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 18:12

"Jass..." Hun drejede sin hånd i hans og knugede hans hånd, stadig med øjnene lukkede. Han føltes rigtig, duftede rigtig og vigtigst af alt; var der rigtigt. Hun trykkede sig ind til ham "Jeg var så bange for dig, du var så... så... modbydelig!" hun gøs og kunne til hendes egen store fortrydelse mærke en tåre glide ud under øjenlåget. Billederne af det skræmte dyr og dets død øjne blev ved med at dukke op bag hendes lukkede øjenlåg.
Hun vendte sig om mod ham og hev hans arm væk under ham så han kom i hendes højde. "Hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt!" Hun smøg en arm om ham og trykkede sig ind til ham, men kom så i tanke om, at han nok havde temmelig ondt i kroppen. "Er du okay? hvordan har du det?" Hun så, for første gang, op på hans ansigt med et bekymret udtryk i øjnene. Han havde pletter af blod på hagen og lidt ned af halsen som hun kunne se over skjortekraven.
//undskyld. Danskeksamen afliver krea//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun 2011 - 20:45

Han sad lidt tænksomt. Ligefrem modbydeligt - var han så ulækker? Nå, jamen så burde han vel være glad for at han ikke kunne se sig selv. Han lod sig falde ned på hende, da hun hæv ham armen væk under ham. "Du skal jo ikke tage med hver gang, og det er jo kun tolv gange på et år, sådan cirka." Han plantet et lille kort kys på hendes kind. "Jo tak, fint, øm, men det plejer jeg altid at være efter at have brækket ryggen." Et tørt grin kom frem som hurtigt forsvandt igen, da han lage sig ned og nød duften af hende. "Men du overlevede - og det er jo det vigtigste, så kan jeg vel være så modbydelig og øm som jeg nu vil." Han drejede hende rundt, så han kunne se på hende, og plantet endnu et kys, på hendes læber, denne gang en smugle hårde og længere. "fortrækker du at blive sovende her, eller skal vi finde et bedre sted?"

Mens han ventede på hendes svar, prøvede han at huske hvad det var han havde gjort siden det kunne være så modbydelig. Spist, ja, det var han sikker på, både på hans mave, og blodet, som var på hans hage, og mave, som var dækket af skjorten. Der ud over? ... Det skulle han nok bruge længere tid på at finde ud af, det var ikke ligefremt nemt at finde rundt i hvad det var han havde gjort når han skulle sammenkoble to hjerner sammen. Frygteligt træls han ikke huske det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 10:07

Hun rakte ud og lagde en arm rundt om hans ryg og trak ham ind til sig. "Jeg er glad for det er så sjældent og kun er en nat" hun smilede da han kyssede hende "Du dræbte en lille råbuk..." hun sank en klump "Det var så... frastødende!" Hun puttede hovedet ind til hans skulder med en klynkende lyd. Den brutale måde han havde taget livet af det arme dyr på havde rystet hende dybt. "og så vidste du ikke helt om du ville kende mig"

En svag rødmen på himmelen mod øst afslørende den nye dags begyndelse. Hun lå tavst en tid ind til ham. " Jeg ved ikke... Under alle omstændighder skal du vaske, og jeg med, for den sags skyld, før vi vender til bage til den almindelige civilstation. Vi ligne et par mordere med al det blod" Hendes stemme bar præg af slet skjult væmmelse og hun rakte op for at gnide en plet af hans kind med fingrene. Lige nu havde hun det jo ganske behageligt, men hvis han gerne ville væk herfra måtte de vel afsted, men en lille del af hendes hjerne blev ved med at viske 'bliv her, sov, bliv her, sov'. Uanset hvor meget hun prøvede mentalt at ruske liv i sin egen selvdøde hjerne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 11:35

Han ville nok skyde på det var ham, med en forskruet hjerne der ikke kunne se det helt store problem i drabet, og han ville nok også kunne smide en længere prædiken op om at mennesker jo spiste tons vis af kød, fra de små søøde får og kør, men hendes stilling var jo klar nok, og han skulle jo heller ej overbevise hende om at hun skulle skifte tro, hvis hun da havde nogle.
"Undskyld hvad?" Han kiggede undrende på hende. "Vidste jeg ikke om jeg skulle kende dig? Jeg troede ikke jeg selv måtte bestemme det - men der kan man se."

Han lyttede kort til hendes ord, og hendes ordvalg, som da ikke var helt normalt, med almindelig civilisation. Hvad var så unormalt? Han droppede tankerne og vente tilbage til det omhandlende omdrejningspunkt. "Hvis du heller vil sove her, er du velkommen, jeg har ikke travlt med at komme videre, og et bad, nej, det skal jeg være mere frisk til." Han gøs let ved den væmmelige stank der sikkert ville komme, og specielt nu hvor han lige havde været hund, en heftig stank af våd hund, lækkert.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 12:05

Hun trak på skuldrene "Du lod til at være i tvivl om du skulle jage mig væk eller hvad... som om du ikke kunne finde ud af hvem jeg var" hun smilede let til ham og rullede sig endnu mere sammen, næsten som et lille pelset dyr, en rotte for eksempel, op ad ham.

"Jamen..." hun gabte "så vil jeg lige snuppe en halv time til, og selvom jeg ikke ligger ovenpå dig og savler" hun sendte ham et sigende blik "så har du bare at blive her" hun strakte sig for at nå hans læber med sine og kyssede ham blidt. Hun smilede indvendigt over at et bad for ham var noget man skulle være frisk for, mens det for hende var noget man blev frisk af, men enhver sin lyst, var det ikke sådan man sagde? Hun prøvede om muligt at skubbe sig bedre tilrette i den fugtige, kolde græs, men der var visk ikke så meget at gøre. På den anden side var hun jo alligevel ikke van til den vilde luksus, så det gjorde ikke så meget. Kun den metalliske stank fra hendes tøj kunne hun godt have undværet, blod gjorde hende altid frygtelig utilpas, som han jo havde set, eller huskede han det? "Jass...?" hendes stemme var let sløret af søvn "Kan du huske jeg kastede op??" Hun trykkede sig ind til ham, selvom det var umuligt at ligge tættere på ham i forvejen. "Elsker du mig alligevel....?" Hun måtte kæmpe for at holde sig vægen, da hendes indre hele tiden var ved at synke ned og frsvinde i de betryggende tågehvirvler, kaldet søvn.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 12:27

Han kiggede undrende på hende, og forstod tydeligvis ikke hvad hun mente, men han kom frem til at han måtte have gjort det, for ellers ville hun jo nok ikke sige det. Frygtelig upraktisk ikke at kunne huske hvad man lavede, men han kunne jo ikke skrive det ned, det ville klart se sjovt ud, hvis han evnede det. Han trak lidt på smilebåndet da hendes læber berørte hans, så de kunne udveksle kys, en efter hans hoved en af de bedste opfindelser.
Han kiggede ned på hende overrasket over hvad hun nu ville sige. Hun lignede ikke en der kunne holde til en længere tale, men det måtte være meget vigtigt at få svar på siden hun ikke ville vente. Han blev ikke mindre overrasket over da hun spurgte om han stadig elskede hende! Et kort smil gled over hans læber. "Nej, jeg kan ikke huske du kastede op." Han lage blidt en hånd på hendes kind. Det begyndte at irritere ham mere og mere at han ikke kunne huske det endnu, men det kom vel op af dagen, det plejede det. "Hvorfor skulle jeg ikke elske dig?" Han lod en finger glide over hendes øjenlåg. "Jeg elsker dig, stol på det og lad så vær med at bryde dit hoved med det." Han fik lirket sin arm ind under hendes hoved og lukkede øjne, selvom han sten sikkert ikke kunne sove.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 12:36

Hum smilede, halvt i søvne. "Jeg elsker også dig, Jasper Valentine..." Hun lagde hovedet bedre til rette på hans arm og tog hans hånd i sin "Godnat nu... eller hedder det goddag?" Hun hørte aldrig om han svarede da hun for en gans skyld sov fuldstændigt og fast, ikke engang hvis han forvandlede sig igen ville hun vågne. Nattens rædsler sammen med den i forvejen manglende søvn havde gjort hende fuldkommen flad og udkørt så hun omgående sank ned i en drømmeløs søvn uden den mindste forbindelse til hvad der skete omkring hende.

Hun havde ingen anelse om hvor lang tid hun havde ligget og sovet da lyset udenfor de lukkede øjenlåg generede hende og trak hende tilbage til virkeligheden. Hun mumlede forurettet over denne uvelkomne forstyrrelse, men forsvandt så under overfladen igen. Hun sov ikke rigtigt, men var mestemt heller ikke vågen, den der midt-imellem fase hvor man glider frem og tilbage gennem overfladen, men aldrig rigtig vågner eller sover. Hun mumlede igen og forsøgte at skærme sine lukkede øjne for solen med armen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 12:51

Han åbnede kort øjne da hun faldt i søvn, men blev ellers tavst liggende og lyttede, mens han prøvede at hive sin hukommelse frem, som da også kom, lidt efter lidt. Hendes første berøring, hendes gråd, hans bid ... Mere kom der ikke, ikke i første omgang.
Han kiggede op på hende, da hun begyndte at mumle noget uforstående noget, men vidste tydeligt sin utilfredshed mod solen da hun prøvede med nogle halvhjertet håndbevægelser at fjerne solens stråler. Han greb ud efter hendes hånd, og lage den ned, og tog så selv opgaven og skygge for solen ved at skærme med hånden. Hvis hun blev ved med at sove videre ville han nok ende med krampe i armen, men den tid, de smerter, men så langt kom hans arm ikke, før han fik sin arm til sig og rejst sig op så han kunne få det værste jord af sig. Han tøvede kort før han satte sig hen i solens stråler så han skyggede for hendes ansigt.
Mens han alligevel ikke havde noget at lave, kunne han vel lige så godt begynde at prøve at fjerne noget af blodet fra sin mave, så det kastede han sig ud i, selvom det ikke ligefremt var nemt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Gæst on Fre 17 jun 2011 - 13:15

Hun smilede tilfredst da det irreterende lys der havde blændet hende forsvandt og gled væk igen, ned under søvnen.
Svagt registrerede hendes krop at der var noget andeledes, noget hun burde tage sig af, noget galt. Langsomt, møjsommeligt, kæmpede hun sig op til de vågnes verden skønt søvnen holdt hende fast i regnbuefarvede bånd af drømme. Vinden. Den lette brise som hviskede i det høje græs og fik hendes hår til at bevæge sig svagt havde vækket hende da den strejfede hendes krop og kølede den, hvor Jass ellers havde varmet hende. Den umiddelbare bevidsthed om, at han ikke var, hvor han havde været, fik hende til brat at slå øjnene op.
Selvom hun ikke fik sollyset direkte i øjnene, blænede den store lysforskel hende alligevel et øjeblik. Et bredt, og lykkeligt smil gled op om hendes læber da hun så op på hans profil, der fra hendes vinkel virkede høj og mørk mod sollyset som han havde skærmet hende for. Hans skjorte lå mellem dem i græsset, og det så ud til han forsøgte at fjerne blodet fra sin krop på bedste kattevask-facon. "Jass" hun havde egentlig ikke noget at sige til ham, det var egentlig, i bund og grund, bare for at oplyse ham om, at hun var vågen, at hun sagde hans navn. Et 'hej' ville måske også kunne bruges, men hvorfor ikke bruge hans navn når han nu havde et ganske pænt et af slagsen? Jass... det mindede lidt om et suk, længsesfuldt på en fremmed og sørgmodig måde, lige som når vindens åndepust gled gennem et egetræs grønne løvhang og sukkede mellem bladene. Hendes eget navn, Niriona, lød slet ikke sådan. Sjovt, hun havde aldrig tænkt over hvordan navne lød før. Hun lagde hovedet på skrå og så op på hans halvnøgne skikkelse. "Hvad synes du? Kunne man ikke godt får 'Niriona' til at lyde lidt som vandet der i hurtigt tempo risler hen over nogle blanke, runde sten i en bæk eller kilde? Du ved, så dan ligt rislende og livligt?" Hun vidste ikke rigtig hvorfor hun talte højt, eller rettere, det gik først op for hende at hun havde tænkt højt da hun mærkede luften fra ordene passerer hen over hendes læber. Han havde jo ikke en chance for at forstå, og hun prøvede hastigt at rede den hjem "Du ved, lige som Jass lyder lidt som vindens sørgmodige suk i et gammelt træs blade?" Hun lod et saftigt, grønt græsstrå glide gennem sine fingre som var hun en rig og forkælet lille pige der legede med at grønt silkebånd.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: What will you?

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 6 af 8 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum