Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:28 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:23 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:16 by Zakaroff

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 20:06 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239772 indlæg in 12011 subjects

A Thousand sounds //David//

Side 2 af 4 Previous  1, 2, 3, 4  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 23:01

Han lyttede tavst til hende. Han kiggede roligt på hende. "hmm ..." Blev hans kommentar. Han fortrak nu hans 'blinde' øjne. Måske kunne han ikke se det hun kunne men han fortrak at være 'blind' hvis det var det han skulle vælge imellem. Han sukkede lavt og stivnede da der kom noget op af. Han kiggede på slangen der lå om på af. han kiggede et kort sekund på hende med de grå øjne der lyste af had, før han sprang ud af vinduet, og faldt lidt før hans vinger blev skudt ud, og han fløj op uden et ord. Han fløj hen over hustagende, og lande uden for byen hvor han trak sine vinger til sig. Hans tænder var bidt hårdt sammen og vreden ulmede under overfladen. Han gik længere ind i skoven, hvor der kom mere og mere skygge fra de høje træer omkring ham. Han begyndte at samle skyggerne omkring sig, til de dækkede ham helt, og gik lidt efter op i røg.
Et eller andet sted, langt inde i skoven samlede skyggerne sig, og han tonede langsomt frem. Han gik videre som om intet var sket. Stadig med øjne lyne af had og tænderne presset sammen. Han trak vejret dybt, og prøvede forgæves at bekæmpe hadet til Sonja som pludselig var brudt ud da hendes lille dyr kom op op og hviskede ham i ørene. Han lukkede øjne mens han forbande Sonja. Ikke fordi han havde noget imod hendes person, eller det var måske det, men mest hendes evne. Hans hænder hang knyttet ned langs siden og øjne var rette stift lige ud mens han brasede igennem skoven uden at tænke på alle de dyr der fik bene på nakken og styrtede væk fra ham. Han trak vejret dybt og prøvede igen at sænke sin vrede, men det hjalp ikke, det var lige før det kun gav bagslag, og hans had min Sonja blev større. Han var ikke helt klar over hvilke del det var af hende der havde stukket ild i ham. Han væsede lavt. Hans læber sitrede svagt da han stoppede op, og kiggede rundt i mørket der næsten var blevet natte agtigt da de høje træer dækkede for sollyset der kun kom med ganske få stråler ned i den mørke underskov, som var letter fugtigt, og hvor alt slags mindre hyggelige kryb kravlede rundt og havde deres liv. Der kom da liv i dem, da David kom trampende igennem skoven, som en okse i en skov. Ikke noget elegant over hans måde at gå på kun vreden der næsten bølgede ud fra hans krop der blev mere og mere spændt af vrede og had.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 23:29

Overraskelsen var enorm da hun pludselig kunne mærke vreden fra David så varmt som en brændende ild, hun havde ramt et ømt punkt uden at vide det og havde på den måde jaget staklen ud af hans egen lejelighed, hun måtte gøre noget og på samme måde som ham sprang hun ud af vinduet til lejeligheden og styrtede mod jorden i høj fart som en sten der blev kastet ud fra en bro. Hun koncentrede sig kraftigt og tiden begyndte igen at gå langsomt for hende, da hun åbnede øjnene havde de fået smukke gyldne pupiller og hendes hår havde skiftet til en højrød farve som blev mere og mere tydelig på få sekunder inden det brød ud i enorme flammer som med ét omgav hende i et lysende skær der brændte så varmt at skyggerne på murene blev brandt fast i smukke silhuetter. Sonja foldede de smukke brændende vinger ud og udstødte et enormt brøl fra den mere end 3 meter høje føniks der susede afsted efter David, hun elskede når hun fik chancen for at forvandle sig til sin nuværende form fordi hun var i stand til at se omend kun for en kort frist, hun fulgte hans brændende vrede som virkede som et fyrtårn i den ellers meget stille og rolige skov, hun var nød til at finde ud af hvad det var han var blevet sur over da hun ikke mente hun havde gjort noget der kunne tænde ham så meget af. Sonja landede som en brændende komet i skoven og lavede en lille lysning hvor træerne blev brandt væk og jorden blev sodet, David havde uden tvivl kunne se det da hun sørgede for at lande et godt stykke fra ham så han ikke skulle føle sig truet af hende for hun ønskede sig ikke at vække mere af hans vrede, men at finde ud af hvad det var hun havde gjort forkert, forstærket af den vindånd hun kunne kontrollere råbte hun så han uden skyggen af tvivl ville vide hvor hun var og hvad hun ville, "Sig mig David... hvad er det du flygter fra?! Jeg tilbyder dig blot min hjælp og du stormer væk som var jeg det ondeste du kunne forestille dig, jeg vil dig intet ondt, det har jeg vidst mere end vist efterhånden". Sonja ventede bare på en form for svar om det ville være et angreb rettet mod hende eller bare den samme spydighed som mennesker vidste hun ikke, men en ting var sikkert, hun nægtede at forsvare sig ligemeget hvad han gjorde for hun mente ikke at han havde nogen ret til at være blevet sur på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 23:39

Han hørte hende kalde lidt væk fra ham, og stod stille før han trak vejret og gik hen imod der hvor hendes stemme var kommet fra. Han stoppede op da han så hende. Et hånligt smil spillede i hans mundvige da han gik langtsom omkring hende, dog uden tanken om at angribe hende. "Du har intet gjort som sådan." Han gik lidt rundt om hende, tavst uden at sige noget i lidt tid. "Det er en lang historie som jeg ikke en gang selv kan finde rede i." Under den hånlige overflade var der et strejf af bitterhed. "Men bekymre dig ikke om det, jeg takker for dine svar, tros de ikke hjalp mig meget, men jeg takker nu alligevel." Han stoppede op, og lænede sig op af et træ med sine grå øjne, der stadig så hadefuldt på hende. Hans kæber var spændt, lige som rasten af hans krops holding.
Han lod sit blik glide op i luften og derpå tilbage til hende. Han tyggede lidt på hendes ord. Flygte? Ja, det var vel godt beskrevet, men det var ikke hende han flygtede fra. Han ånde tungt igennem næsen, og han lage hoved let på skrå. "Du skal ikke tænke yderlige over det, det er mit problem, og ikke dit." Han vendte hende ryggen, og forsvandt ind i skoven.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 0:04

Sonja undrede sig mere og mere over David, men svar ville hun have og hvad var vigtigere var han lige blevet nummer et på hendes hitliste over folk der skulle hjælpe selv på trods af at han ikke ønskede det, det var hendes lille last, hun kunne ikke lade være når hun først havde hørt noget var hun nød til at finde ud af hvad det drejede sig om, det var ikke fordi hun var nysgerrig eller modbydelig, det var bare hendes trang til at hjælpe og indsamle ny viden der drev hende... Og så måske fordi hun blev rød i kinderne når hun tænkte på da han havde fløjet hende til hans lejelighed og holdt hende tæt. Hun hørte på ham men kunne stadig ikke fatte noget, "Du kan tro nej, mig slipper du ikke fra, nok er jeg blind, men jeg er ikke så dum som du åbenbart gør mig til". Vind begyndte at samle sig om hendes fødder og hun skærpede sin fokus på hans energier, der kom et lille brag da hun satte fra jorden og begyndte at jagte ham i høj fart, hun løb meget hurtigere end en bil kunne køre og snart havde hun løbet i en bue udenom ham hvorefter hun standsede et kort stykke foran ham mens hun holdt den ene hånd op af et træ og stønnede kraftigt ved den pludselige energiudladning som hun havde foretaget, "Giv mig dog et ærligt svar, jeg har ikke gjort andet end at være imødekommende for dig og nu vender du mig ryggen", hun begyndte at knuge den ene hånd mens hun kunne mærke vrede boble inde i hende, var det alt hun var for ham? et redskab der havde mistet sin funktion efter hun havde fortalt ham så meget? Hvis det var sådan der forholdt sig var han ikke bare lav men han havde også udnyttet hende, en blind kvinde i nød. Tårer pressede på, men hun holdt dem tilbage, "Giv mig svar!" skreg hun af ham mens hun inderligt ønskede han ville svare.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 0:27

Han kiggede letter overrasket på hende da hun pludselig dukkede op foran ham. Han kiggede kort på hende, før han fortsatte sin rute som om intet var hændt, men stoppede op, da han var kommet op på siden, og hun skreg at kunne ville have et svar. "Det kan jeg ikke." Hans stemme var rolig, afslappet. Der var et stort fedt punktum til sidst i sætningen, for at undestrege at der ikke var mere at snakke om. Det var der ikke, og uanset hvor meget hun ville have et svar, kunne han ikke give hende det. Han gik et par meter længere hen, før han stoppede. "Jeg gav dig, mad, og fik dig ind på den restaurant, du kom ind i min lejlighed og så forlanger du af mig at jeg skal give dig et svar?" Han vendte sig om mod hende og gemte alle sine følelser og andet menneskeligt væk, bag facaden der tordnede sig op over ham. Han kiggede på hende med tryksløse øjne med ledt spredte læber. Han fugtede dem og lod så blikket glide rundt i skoven. "Jeg kan intet svar give dig, for jeg ved ikke hvad jeg selv søger, ud over svar." Han vendte sig om, og gik videre, men stoppede ti meter længere henne, og lænede sig op af et træ. Han lukkede øjne og stoppede næsten med at trække vejret. Han holdt bare sine øjne lukket med tankerne susende rundt inde i hoved. alle hans sanser var slået fra, mens han forgæves prøvede at finde hoved og hale i tanker og følelser der lå i en stor blandet klump.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 0:48

Sonja vidste ikke hvad hun skulle sige, han havde ret i at han havde hjulpet hende meget og ikke havde forventet noget i betaling, men alligevel følte hun sig overfuset og trådt på, hun havde ikke været andet end sød mod ham og nu vente han bare ryggen til hende når hun snakkede til ham. Tårene pressede mere og mere på og en enkelt fik lov at undslippe hendes stålvilje og trille ned af hendes kind mens hun stadig knyttede den ene hånd, den ånd hun var besat af skælvede under hendes kontrol og underkastede sig fuldkommen hendes vilje for ikke at vække hendes vrede og ende med at blive kaldt ud i virkeligheden hvor den ikke ville overleve mere end et par sekunder inden den ville forsvinde som dug for solen. Sonjas stemme skælvede men hun rettede sig op og med tunge skridt begyndte at gå mod David, hendes løbetur havde skadet hendes ben voldsomt og det var næsten umuligt for hende at gå ordenligt, men der var for meget der var vigtigt til hun kunne lade være nu, "Jeg svarede på alt hvad du spurgte om, jeg stolede på dig og gør det stadig, men du nægter at lade mig hjælp dig, du skal bare fortælle mig med hvad". Sonja nåede helt hen til ham og tårene fik frit løb, ikke kun på grund af hun var sur og såret, men også fordi hun begyndte at føle sig forladt igen som om han prøvede at komme væk fra hende igen fordi hun nu havde udspillet sin rolle og ikke havde nogen værdi for ham mere, "Har jeg udspillet min rolle? Har jeg fortalt dig alt det du ville vide fra mig så du nu kan efterlade den blinde kvinde i skoven", hun greb fat i hans trøje men hun kiggede op på ham med de helt hvide øjne der var fulde af vand, "Hvis du så gerne vil af med mig så sig det, så ser du mig aldrig igen, men vid en ting, den facade du gemmer dig bag klæder dig ikke", hun tav mens hun stadig holdt fast i ham og ventede på at få den hårde besked der formentig ventede hvorefter hun ville forsvinde tilbage til sit hjem og lade verden udenfor leve videre uden hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 9:19

Han gik, men satte farten ned da hun begyndte at snakke. Han stoppede lidt om, og kiggede på hende, før han så gik videre med et suk. "Jeg ved ikke hvad jeg søger." Det var halvt sandt, han vidste godt at han søgte efter sin fortid, men hvad den indeholdte havde han ingen ide om. Nok noget kedeligt? Han lyttede tavst til hendes mens hun snakkede. Det gav et mindre sæt i ham, da hun greb fat i ham. Han stoppede op og vendte sig mod hendes hvide øjne. Han fjernede hendes fingre fra hans trøje og lod en finger glide over hendes kind, og tørrede nogle af alle tårene væk. Han tøvede og bed sig i læben. "Jeg ville svare dig hvis jeg kunne." Han tøvede og kiggede ned i hendes blinde øjne. "Det er mere nøjagtig min fortid, men det er en lang historie jeg ikke vil at belemre dig med." Han tørrede hendes anden kind af. Han betragtede hende i tavshed. Han lod blikket glide ned af hende, og trak vejret dybt, før han åbnede munden. "Jeg ser dig ikke som en ting, for mig er du en person, om du så er blind og alt det andet, så er du en person, ligesom alle andre, og jeg kan på ingen måde bestemme over dig. Hvis du vil gå, så går du, hvis du vil blive, så bliver du." Han lod blikket glide rundt omkring dem. "Om det passer til mig eller ej ved jeg ikke." Han vendte sig om, og stoppede op. "Du skal ikke lave dit trylle halløj, det er ikke fordi jeg ikke tror at du kan gøre det, eller noget, men hvis jeg aldrig finder ud af det, så finder jeg ikke ud af det. Nok er jeg ikke et menneske som sådan, og ingen af os er så naturlige, men jeg fortrækker at finde ud af det på 'menneskelig' måde."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 9:59

Hun følte sig knust og trådt på selvom det gav meget god mening det han sagde kunne hun ikke lade være, det var stadig som om han holdt tilbage og gemte sig bag sin facade for ikke at komme til at fremstå som en der rent faktisk havde følelser. Hun kunne mærke hans finger på hendes kind og hun kom med et lille spjæt da hun ikke havde regnet med det, hun lænede ansigtet op af hans hånd mens tårene stadig strømmede ned af hende kinder, "Jeg kan hjælpe dig med din fortid, jeg behøver ikke krafter til at hjælpe dig, jeg har skrevet mere end nogen anden, jeg har læst om mere end du ville kunne i en livstid, jeg kender dig mere end du tror David Rohr", eftersom han ikke havde givet hende sit efternavn måtte hun da efterhånden have vækket hans interesse, men den kortvarige glæde ved dette forsvandt igen da hun hørte hans kommentar. Sonja slap ham og vendte sig rundt og begyndte at gå væk med underlige bevægelser mens tårene strømmede ned og hendes kinder blev røde, så det var det? det var det han havde imod hende, han var ikke bedere end alle andre, det var den forbandede magi der havde jaget han på flugt, det var ikke fordi han var sur, det var fordi han frygtede hendes krafter... han var ikke beder end noget menneske nogensinde havde været ved hende, alt han havde ønsket havde hun givet ham og nu var hun ikke vigtig mere, han skulle så få fred for hende og den forbandelse det var at have hendes krafter, hun ville vende tilbage til ensomheden for der var åbenbart ingen der ønskede hende herude, alle hans halvhjertede undskyldninger var lige så gennemskuelige som hans facade. Sonja faldt over en gren og hamrede hoved ned i jorden, hun blev bare ved med at ligge og hulke, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, der var ikke nogen som kunne lide hende før og der var ikke nogen der brød sig om hende nu, intet havde ændre sig i 500 år.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 11:11

Det gav et sæt i ham, da hun benævnte hans opfundet efternavn. Det undre ham at hun vidste det men det undrede ham ikke. Hvis hun vidste så meget, og læst så meget, som hun påstod. Han fulgte hende med blikket da hun gik væk. Det gav endnu et sæt i ham, da hun væltede over en gren. han gik tøvende hen til hende og satte sig ned ved hende, og trak hende blidt op. han måtte have trådt godt og grundigt i spinaten siden hun var så ked af det. Han tøvede og trak hende helt op at sidde, mens han tørrede hendes løbske tåre væk. Han kiggede ned på hende, uden at vide hvad han skulle sige. Han var bange for at åbne munden, for han ville nok bare klokke i den igen, og selvom han ikke var meget for at indrømme det, var hun meget sød, denne kvinde. Hun virkede som om at hun havde det hårdt, hvilke han ikke betvivlede at hun havde, som om hun var udstødt, hvilke hun også gav udtryk for, og det gjorde dem de havde mødt også. Hun virkede lille, skrøbelig, trods hendes udstråling som en stolt kvinde. Var hun som ham selv? Gemte sig bag en facade, men var helt anderledes når man kom ind under huden på hende. Han kiggede ned på hende. "hvordan har du det?" han mente ikke nu, for det kunne han jo se på hende, men ... sådan gennemgående. Om hun forstod det vidste han ikke, men hun måtte jo svare efter bedste evne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 18:21

Lyden af hende der hulkede med ansigtet ned i jorden fik ånderne til at hvirvle rundt over hoved på hende mens de forsigtigt prøvede at samle hende op, men de var for få ellers satte hun sig til modværge og nægtede at lade de usynlige disciple hjælpe hende i denne stund, hun skulle ikke have hjælp, hun skulle have fred bare en lille smule, et kort øjeblik uden ånder, uden smerten der brændt i hendes hjerte, alt der betød noget havde enden frastødt hende eller var for længst døde og begravede i den sorte muld med et træ plantet over dem som symbol på livet efter døden, så mange havde hun været med til at begrave, så mange var forsvundet fra hendes side at der ikke længere var andet end tomhed der fyldte hende, en tomhed der gjorde ond som en nål der blev prikket i hende gang på gang uden den mindste svaghed, den havde kun stoppet et øjeblik da hun havde følt sig tryk og og glad, men nu var tomrummet og smerten bare tilbage med fornyet og endnu mere ondskabsfulde hug. Hun gjorde intet da han samlede hende op, hun var ikke engang sikker på at det skete, hun havde for travlt med at ønske sig væk, hun kom langsomt til sig selv mens hun fangede det sidste af hans spørgsmål, hvordan hun havde det? Hvordan forventede han hun havde det? Hun havde krænget sin sjæl ud til ham og var blevet mødt med en mur af vrede som hun ikke fattede hvordan hun havde skabt og derpå havde hun tilbudt ham hjælp, men var blevet afvist da han så hendes krafter som noget unaturligt selvom det nok var mere naturligt end så mange af de racer der levede i Di Morga, "Hvordan jeg har det? Ønsker du at vide det eller spørger du bare ud af ynk? For det virker ellers ikke som om du interessere dig for andre end digselv... Der er andre i denne verden end dig at du ved det og når jeg tilbyder dig min hjælp var det ikke fordig jeg var nysgerrig, men fordi jeg kunne lide dig!", hun rev sig løs af hans greb og begyndte at gå væk fra ham, men stoppede så og drejede hoved, "Hvis du virkelig er sådan som du er nu hele tiden er du et mere sørgeligt væsen end mig".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 20:17

Han lod hende overfuse ham med sin lange tale og kiggede næsten opgivende, men også chokeret på hende til sidst, hvilke han ikke lage skjul på. Han åbnede munden og lukkede den derefter igen, som en fisk. Han kiggede ned i jorden mens han fiskede efter nogle ord han kunne bruge. Han rejste sig op, og kiggede på hende, med et roligt blik. "Jeg vil gerne høre hvordan du har det, ikke dit ynk, men bare hvordan du har det ..." Han lod det sidste ord hænge i luften en kort stund. Han kunne ikke drejede hendes; 'kunne li' og han vidste ikke hvad han skulle gøre med hende. Han trak vejret dybt, og skulle til at åbne munden igen, men da der ikke lå noget på tungen der kunne komme ud, holdt han sin mund lukket. Han pressede læberne sammen, og kiggede på hende. Lage hoved på skrå og trak vejret dybt. Han fik pludselig lyst til at ... at ... han kunne ikke sætte ord på det. Han trak vejret dybt og prøvede at få styr på sig selv, men det gav intet udbytte, kun hans forvirret tanker. Han stirrede tomt ud i luften som om han var helt væk, hvilke han også var på sin egen måde. Han trak vejret dybt og prøvede flere gange forgæves at bekæmpe det han ikke kunne sætte ord på. "Det ... har du sikkert ret i." Sagde han så efter noget tid. Han kiggede kort på hende, hvor efter hans ben gav efter.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 21:02

Sonja ville mest af alt give ham en lussing, men hun kunne ikke få sig selv til at gøre det, langsomt stoppede hun med at lade tårene trille og tørrede de sidste væk med bagsiden af hånden, det var simpelhen pinligt at hun var begyndt at græde foran ham og havde svinet ham sådan til, det havde han ikke fortjent, men hendes følelser havde løbet af med hende og hun kunne ikke tage tilbage hvad der allerede var gjort, så nu måtte hun bare tage sig sammen og enten forsvinde eller finde noget hun kunne gøre for at holde på ham bare lidt længere. Hun blev overrasket da hun igen drejede sig mod ham, han lød oprigtig som om han ville høre hvordan det var hun havde det, det var næsten for utroligt til at hun turde håbe på det, "Jeg... jeg", hun anede ikke for første gang i meget lang tid hvad hun skulle sige, selvom han var en person der havde mere mystik end sundt var kunne hun ikke længere kalde ham et forfærdeligt væsen, der var ting i denne verden der var mere værd i denne verden end hamselv, hun følte selv at hun nu var den onde efter at have overfuset ham på det groveste og hun tog et par forsigtige skridt tættere på ham, "Jeg... Jeg er alene, jeg føler mig alene uden den mindste ting at se frem til, hver dag er fyldt med det samme og mere smerte mens jeg læser mere om min gamle kultur som jeg er den sidste lille del af... Jeg savner nogen at snakke med som forstår ensomheden og følelsen af at være fuldkommen alene uden en eneste person i denne verden som er som mig. Jeg savner nogen der holder af mig og ikke bare vil smide mig på bålet og lade mig brænde fordi jeg for længe siden lod en dårlig beslutning tage hånd om mit ønske om at hjælpe", hun fik et forskrækket udtryk, det hele var bare fløjet ud af hende som en brusende flod og lå nu tykt i luften som en sort sky af forfærdelige tanker og et liv fyldt med had og svigt. Sonja holdt en hånd ud foran sig mens hun langsomt gik nærmere David's stemme indtil hun hørte et lavt bump og standsede mens hun tog en hånd op til munden, "David? DAVID? skete der noget, hvad er der?", hun begyndte at fægte febrilsk med armene foran sig for at finde ud af hvad der var sket.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 21:52

Han blev tavst siddende, og lod hende fægte rundt. Hans vejr trækning var næsten stødvist. Han kiggede ned på sine hænder og prøvede stadig at finde ud af sig selv. Hun havde fortalt om sig selv, og han var glad for at hun ... fortalte ham det. Han trak vejret dybt. Han børstede noget hår væk fra øjne. Han kunne ikke forholde sig til alle hendes ord, men han kom frem til efter flere minutters tavshed at hun manglede kærlighed. Det skulle ikke være kærlighed som mellem to mennesker, der kyssede, men kærlighed som venskab og nogle man kunne stole på. Han fik pludselig et brandene lyst til at være den person, hjælpe hende, men han kunne ikke. Han vidste han ikke kunne gøre det, han kunne heller ikke stille noget op med sig selv, han famlede blot rundt i blinde og prøvede at finde ud af hvad han ville, hvad han skulle gribe og tage i. Han begravede ansigtet i hænderne og stønnede. "Undskyld ... jeg ..." Han stoppede med at snakke og lukkede øjne mens han bare lod tiden gå. Han fjernede hænderne fra ansigtet men blev siddende mens han stirrede op i luften. Der var ikke mere at sige fra hans sidde, så han blev blot siddende og lod minutter gå. Hvis hun ville bryde ind, kunne hun, hun var fri til at gå, hun kunne gøre hvad hun ville.
Åh hvor havde han dog ondt af sig selv. Han skar tænder og hade det. Selvmedlidenhed var kvalmende i hans øjne, han hade at have det, andre måtte gerne have det, så længe han slap for at selv have det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tors 5 maj 2011 - 22:22

Sonja stod der og fægtede lidt endnu indtil hun igen hørte Davids stemme og kunne ånde lettet op, der var vidst ikke sket ham noget sådan som hun havde troet, dog lød han som om han ikke var glad. Hun børstede det lange hår om bagved hendes øre mens hun satte sig ned foran David med hans ansigt lige foran hendes, det var meget tæt og de fleste ville føle sig påtrængt, men det var en ting Sonja yndede at gøre da hun på den måde kunne mærke varme og placere hendes øjne så det nærmest virkede som om hun så på folk, hun tog en hånd op til hans kind mens hun klappede ham på benet med den anden. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham, men hun kunne i det mindste sidde lidt sammen med ham og få følelsen af at være sammen med nogen også selvom det nok ikke ligefrem var sådan han så på det, hun forsøgte at smile lidt til ham, men var ikke sikker på hvorfor og om det overhoved ville falde i god jord hos ham. Hun tog en finder op og prikkede ham et par gange i midten af panden med en let pegefinger, "Du har meget du ikke er klar til at fortælle, men du har endnu mere som du ikke engang selv kan finde svar på", hun tog fingeren til sig da hun kunne mærke noget mørkt, det var som om hun havde kradset lidt for meget i et eller andet og noget havde sagt fra og jaget hendes meget forsigtige smil væk igen, hun holdt fingeren frem for sig et øjeblik inden hun igen tog fat i hans hænder, hun rødmede kraftigt og kunne ikke holde det tilbage, hun lænede sig frem og kyssede ham let i panden, det var ikke noget kærligt som sådan i det, det var mere et tegn end det var noget andet selvom Sonja ikke kunne ligge skjul på at hun rent faktisk følte sig tiltrukket af ham. Hun sad der lidt inden hun rejste sig og et svagt smil tegnede sig på hendes mund, "Du er meget mere end du selv aner", derpå drejede hun rundt og begyndte at gå i retning af bjergene, mens hun virkede stærk og stol bandede og svovlede hun inde i sit hoved så hendes tænder filede mod hinanden, *et kys... i panden? Jeg er tabt bag en vogn", hun ville ryste på hoved men hun måtte holde sig oppe, der var allerede blevet tudet nok for idag.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 10:01

Han kiggede forvirret på hendes slanke finger der prikkede ham i panden. Han valgte ikke at kommentere hendes ... afgørelse? Der var jo ikke rigtigt noget at sige til det, så han lod sin mund være lukket. Det gav et mindre sæt i ham da han mærkede hendes bløde læber mod sin pande. Han kiggede fjoget op på hende og forstod intet ... INTET! Han bed sig let i læben, og kiggede på mens hun langsomt gik væk. Han trak vejret dybt og kom op at stå, mens han børstede sine bukser af. Han fulgte efter hende, men med flere meter mellem dem. Han var på en måde helt tom i hoved, og på en måde svirrede det med tanker han ikke kunne finde ud af. Var hun mon på nej hjem? Han smilede svagt for sig selv. Hvornår ville hun mon så stoppe ham så han ikke kom for tæt på hendes hule, som han ellers gerne ville se, men chancen for at han fik lov til det ... den var der vel ikke?
Han kunne heller ikke se hvorfor hun skulle lade ham komme ind. Han havde jo faktisk ikke gevet ham noget, ud over mad, og hun var jo ikke meget for andre folk. Han tøvede, men fulgte tavst efter hende. Hvis hun ikke ville stoppe ham var der vel ingen grund til at stoppe. Han fulgte efter hende, hvor hen hun nu ville hen begravet i sine tanker.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 13:02

Sonja gik et stykke inden hun lagde mærke til at han fulgte efter hende, hun blev ikke sur, men nok nærmere endnu mere rød i kinderne ind hun allerede havde været efter at have kysset ham i panden, hun kiggede ikke over skulderen men vidst han var der og kunne ikke holde et lille uskyldigt smil væk mens hun langsomt gled afsted i en nærmest flydende bevægelse der ikke viste at hun bevægede de smukke lange ben under den læderagtige kjole som igen var vokset frem efter de var kommet ud i skoven. Med nemsom hånd tog hun silkebåndet på igen og gled videre igennem skoven mod foden af bjerget "Urn Minuor", dets top var altid dækket af et tykt lag skyer som de færreste nogensinde havde bevæget sig igennem for at nå det der fra gammel tid blev kaldt for føniksreden, dette var Sonjas hjem på toppen af verden hvor hun kunne være i fred og leve for at redde en forsvunden kultur. De nåede foden af bjerget og Sonja var lige ved at dreje rundt og sige David ikke måtte komme med længere, men hun kunne ikke få sig selv til at sende ham væk, hun ville hellere have ham tæt på end noget andet ligenu, hun bøjede hoved og tog e stykke kridt op af lommen og begyndte at tegne en cirkel i snoede og smukke bogstaver på den bare klippevæg og begyndte at mumle mens hun bed sig i fingeren og smurte en klat blod fast ind midten af cirklen, få sekunder senere blev cirklen til et dybt mørke der så ud som om den skabte en dør ind til bjergets indre, dog var det mere en portal til et specielt spejl i Sonjas grotte som man ville vælte ud af hvis man trådte ind. Sonja gik nærmere porten inden hun til sidst i et elegant spring sprang med hoved først ind i mørket og der lød et svup, hun havde lavet porten stærk nok til at David hvis han skyndte sig også kunne komme igennem hvis han ellers turde. Sonja kom ud af spejlet og lavede et rullefald inden hun rejste sig op i samme bevægelse, det syn der ville møde David hvis han kom med ville være endeløse rækker af gamle bøger der var så omgivet af støv at man ikke kunne læse titlerne og rundtom på de små borde stod der glas fyldt med skumle substanser der ikke kunne beskrives som andet end farverige. In midten af denne store grotte stod et stort skrivebord og noget der lignede en pidestal med en en lille pude som hævede sig godt 3 meter over gulvet, det var her Sonja mediterede for hun sov sjældent og når hun endeligt gjorde var det som regel flere uger af gangen. Sonja bevægede sig med elegante skridt over mod pidestalen hvor hun satte sig ned i skrædderstilling og håbede på at David ville følge efter hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 13:24

Han fulgte tavst efter hende mod klippen, og kiggede overrasket på hendes ... tegninger, som blev forvandlet til en portal, som hun forsvandt ind. Han tøvede lidt udenfor før han skød sine vinger ud, og gik igennem. Han vidste jo ikke om der bare ville være et hul eller hvad man skulle gøre. Han blev glad for at have taget dem frem, da han faldt et stykke, inden han fik vingerne i brug, og lande blødt på gulvet. Han kiggede rundt, stadig med sine vinger fremme. De var helt sorte. Han var overrasket over hendes indretning, men hans egen var jo heller ikke normal. Han gik hen til bøgerne, og lod en hånd glide over bog ryggen. Han kiggede på hende med hoved let på skrå. "Dit hjem?" Dumt spørgsmål, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Han kiggede tilbage mod bøgerne, og trak en tilfældig ud, og åbnede den, mens han bladret rundt. Han forstod ikke en brik af det der stod i den, så han satte den tilbage, og vendte sig om mod hende. "Har du læst dem alle?" Han gik tøvende hen til hendes krukker, og kiggede lidt på dem, og små grinte, men lod det ligge. Den tanke han havde haft i hoved. Han vidste den nok ville såre hende, og han havde ikke lyst til at såre hende. Han lod en finger glide over et af glassende og prøvede forgæves at gætte hvad der stod der. Han trak vejret dybt og vendte sig om mod hende igen med et undersøgende blik, som løb hen over ham. Han gik hen til hende, og satte sig ned ved siden af hende og lænede sig tilbage med lukket øjne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 14:44

Glæden var ubeskrivelig da hun hørte en person dumpe ned på det hårde gulv der var i rummet, hun var begyndt at tvivle på om han havde fulgt efter hende eller havde vendt om da han så hende begynde at lave simpel portal magi understøttet af hendes ånd. Hun lyttede til hans spørgsmål og kunne ikke holde et grin tilbage, selvfølgelig var det ikke hendes hjem, det var en del af hendes enorme bibliotek, for det meste ende det med at det også var her hun mediterede så hun havde brugt flere måneder på at lave en pidestal som mindede om den der var i hendes private område af grotterne, "Nej dette er bare en lille del af mit hjem, dette er det lille bibliotek hvor jeg opbevare de mest farlige af min races værker og ånder, den bog du står med for eksempel er fyldt med den magi der gjorde mig blind, den er skrevet af en Apostat, den højeste åndebesidder i vores min race, han blev fordærvet af menneskelig grådighed og skabte bogen for at øge hans egen magt, men bogen opslugte ham og hans magi lever videre i den", hun blev stille og kunne høre ham pille lidt ved de forskellige glas med magtfulde og korrupte ånder, hun ønskede ikke engang at fortælle ham hvad der gemte sig i glassenes farvestrålende tåger. I det sekund hvor David fjernede hånden fra et af glassene og ikke kiggede kom en skellethånd fra et lille barn frem og kradsede på indersiden af glasset for at få fat i ham. Sonja blev glad da han satte sig ved siden af hende og lænede sig på samme måde som ham tilbage, hun lagde sit hoved på hans skulder og smilede på en uskyldig og piget måde, "Du er den første der nogensinde er kommet herind... du burde være stolt af dig selv, ånderne syntes heller ikke at have noget imod dig", dette var en klar løgn da flere ånder sværmede rundt som mørke energier under hulens loft for at få hende til at sende ham væk, de brød sig ikke om at andre end Sonja var i hulerne, men hun ignorede dem så godt hun kunne for ikke at gøre David bange, "jeg kan ikke tilbyde dig meget da jeg ikke har meget andet end bøger og ånder at give af", hun blev lidt nedtrykt og for at få det på afstand rejste hun sig og tog ham i hånden "Kom med", hun gav ham ikke chancen for at svare, men begyndte at løbe mens hun trak ham med. Sonja førte and ned af kuldsorte gange der ikke var oplyst af noget som helst indtil hun nåede en en dør i smukt udskåret træ, "Dether er mit kæreste ege udover bøgerne", hun drejede langsomt en nøgle og åbnede døren, indenfor lå et bjerg af guld og diamanter så stor som et hus og så bred som en fodboldbane, det hele var oplyst af små flammer der fløj rundt over deres hoveder og to kom straks ned til dem og begyndte at følge Sonja mens hun langsomt gik indenfor.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 16:57

Han kiggede overraskende ned på hende. Bibliotek?! Han små grinte så lidt efter. "Åh ..." Han kiggede lidt rundt, og kunne da godt se at det lignede med et bibliotek end et hjem, men hvad pokker vidste han om den sag? Han tøvede, og kløede sig let i håret. Jamen så var det første gang han havde betrådt et bibliotek! Godt gået, af Sonja at trække ham her ned. Han kiggede rundt, og lyttede til hendes forklaring af ånderne der var glade for at have ham, eller det var måske for meget sagt? Men kunne lide han var der. Han drejede hoved halvt, og kiggede ned på hende, da hun havde lagt sig ned på ham. "Det gør ikke noget." Han kiggede op, da hun rejste sig op, og lage hoved let på skrå, da hun bad ham komme med. Han skulle til at rejse sig op, da hun greb fat i ham, og trak ham med. Han næsten væltede ud på gulvet, men fik lige sine lange ben trukket med sig op, da hun begyndte at hive ham med sig. Det var ikke første gang han blev hævet afsted og han håbede så sandelig heller ikke at det blev en vane for de kvinder han var sammen med, at hive rundt med ham, som en anden pude.
Han kiggede undrende på Sonja, da hun endelig stoppet, og han var lige ved at vælte ind i hende i den fart, han havde fået. Kæreste? Hvad mon det kunne være? Han ventede spændt på at se hvad det var, hun elskede så meget og fik store øjne da han så hendes bjerg af guld. Han blinkede lidt med øjne, og smilede så. "Det må jeg sige, en skjult milliardær." Han kiggede rundt i rummet mens hun gik ind. Han kiggede på de små flammer der fulgte med Sonja ind i rummet. Han fulgte efter hende ind i rummet og kiggede rundt. "Der mangler da kun dragen, og så er stedet jo som taget ud fra et eventyr." Han smilede, og kiggede rundt langs væggende, der dannede en kasse for alle de smukke glimtende ting der lå rundt omkring dem. Han smilede lidt, og kiggede så på Sonja. "Hvor har du dog alle de ting fra? Er du stor tyv, eller er det bare hvad du har fået skabet sammen i årenes løb?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 22:07

Dette var Sonjas aller mest hellige sted, ingen ikke engang de ældste (Dengang der havde været nogen) havde kendt til det og hendes last for smukke ting, det kunne godt være hun ikke kunne se det som sådan, men det åndelige skær der kom fra ædle metaller og diamander etc. var utroligt, så hun var ikke i tvivl om det når hun fandt noget smukt der ville pryde hendes i forvejen mere end pompøse samling. Fra overalt i rummet kom der glimt fra de ting som de små brændende ånders lys ramte mens Sonja begyndte at gå frem mod bunken af skinnende skatte, hun ledte åbenlyst efter et eller andet, men så ikke ud til at kunne finde det selv på trods af at hun havde brugt meget tid derinde på det sidste, hun gik rundt på må og få mens hun så tænksom ud og råbte til sidst, "Kom David, du skal se mit kæreste eje", langt om længer var hun kommet i tanke om hvor hun havde lagt det lille skrin med den største af hendes skatte, den ville formentlig virke ubetydelig for en person som David, men han skulle alligevel se den. Hun fiskede en lille lilla æske ud af en bunke med ædelsten, den så ligesom det der var i den ubetydelig ud, men for Sonja var det den største af hendes skatte, det sidste minde om en for længst forsvundet ven, hun åbnede den lille æske og indeni lå en halskede med et lille hjerte i sølv for enden, den virkede som denslags man gav til hinanden mens man var små som veninde halskæder, hun holdt den op foran ansigtet med et stille smil, "Jeg fik den her af den eneste dæmon der nogenside har været andet end en fjende for min race, tro det eller lad være, men hun minder mig fantastisk meget om dig, samme brusende fremfærd og det meget mystiske hjerte, hun gav mig den for at have beskyttet en hun holdt af under en af menneskenes evindelige krige". Sonja sukkede dybt og holdt den i hånden mens hendes smil blev mere smertefuldt og trist, "Jeg har ikke hørt fra hende i meget lang tid og jeg tvivler kraftigt på at hun stadig betræder denne jord, men jeg vil altid huske hende, hun var med til at begrave den sidste af de andre der boede her på bjerget da jeg ikke selv kunne gøre det", hun rakte den frem mod David mens hun smilede, "Hvem siger der ikke er en drage?".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Fre 6 maj 2011 - 22:19

Han kiggede forundret på hende, da hun begyndte at rode sin guld bunke igennem. Det virkede som en uoverskuelig opgave at finde noget ned i alt det glitrende glimtende stads men lidt efter fiskede hun en æske, dåse, eller en lille rummelig firkant op. Ud fra den, fiskede hun en lille fin halskæde op, der skinnede i lyset fra flammerne. Den så meget ... yndig og spinkel ud. Han lyttede til dens medfølgende historie, mens han forsigtigt tog imod den da hun rakte den frem mod ham. Han vendte den i sine hænder. Den virkede enorm lille til hans kæmpe hænder, men yndig og godt lavet. Han smilede da han hørte hendes kommentar til drage. "Ja ... hvem siger de ikke findes?" Han gav hende hals kæden tilbage, og kigge på hendes bunke, som var enormt stor. "Har du det som alle andre kvinder, som elsker ting der glimte og skinner?" Han kunne ikke lade være med at smile, bare lidt, for hvis hun sagde ja ... åh, det ville være så typisk kvinder, men det var ikke noget han havde imod dem. Han kiggede på Sonja. "Bor du i hele bjerget, eller er det kun en lille del du besidder?" Han vidste helt hvad han skulle afvente fra hendes side, men han ville blive overrasket hvis hun ejede det hele. Hvordan i pokkers navn ville hun så kunne finde rundt?! Godt det ikke var ham. De boede jo næsten i noget der modsatte hinanden mere end noget andet. Hans var lille, og indelukket, mens hendes var stort, og næsten helt åbent, bortset fra at der ingen vinduer var, hvilke jo var klart, da det var i et bjerg.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Søn 8 maj 2011 - 17:04

Sonja puttede smykket tilbage i æsken og kastede med så stor kraft hun kunne æsken afsted så den med en dyb lyd hamrede ind et andet sted i den enorme bunke med guld og forsvandt, hun havde så nært et forhold til den lille genstand at hun sagten ville kunne finde den igen på trods af at den ikke udstrålede megen åndelig energi, på grund af slaget mod guldbunken bevægede den sig en smule som en lavine og nye ting kom til syne, men der virkede altsammen til at ligne hinanden, bortset fra en ting, et sværd stak nu ud fra bunken lige foran David, det var gammelt og rustent så det passede ikke ind på nogen måde med alle de andre glitrende og glimtende ting. Sonja lagde ikke mærke til sværdet da det ikke udsendte åndelige energi, så Sonja vidste ikke det var der overhoved, "Siden jeg kender utrolig få kvinder ved jeg ikke om det er en normal ting, men jeg elsker mine skatte for en anden grund end at de ser fine og smukke ud da det ikke kommer mig særlig meget til gode", hun grinede lidt af ham mens hun pillede ved en statue af to væsner der hyggede sig, hendes stemme blev lidt mere alvorlig mens hun gik et skridt nærmere David uden at det så ud som om hun havde set sværdet, "Hele bjerget er mit, fra rod til snefyldt top, det ville tage et menneske en livstid at gennemsøge alle tunnelerne og jeg ville formentlig jage dem væk inden de havde været her særlig længe", hun lysnede op igen da hun lade mærke til at hun lød en smule gnaven, "Men kom, så skal du se mit egentlige hjem", Hun tog et skridt mere og * KNALD*, hun hamrede hoved ind i sværdet og begyndte at bande på et andet sprog, "Hvor pokker kom den fra? Hvad ramte jeg?". Sonja tog sig til hoved og følte sig meget flov, hun burde da have mærket hvad end det var der havde ramt hende, men selv når hun koncentrede sig kunne hun ikke mærke hvad det var eller hvor det i øvrigt befandt sig, hun fik et forvirret ansigtsudtryk mens hun igen og igen mumlede den samme forbandelse på hendes eget sprog.

//Undskyld, men kreativiteten er ikke så stor idag :S//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Søn 8 maj 2011 - 17:21

Han lyttede tavst til hendes forklaring og opfattelse af de glistrende ting, der var ved at gøre David bims i hoved. Han kiggede på sværdet, som hang ud fra bunken, og lage hoved let på skrå og betragtede det. Han kiggede tilbage på Sonja da hun bad ham følge efter ham, og derefter gik ind i sværdet. Han sprang op og kiggede på hende. "Er du okay?" Spurgte han, i hendes vandfald af uforstående ord. Han greb ud efter sværdet, og trak det ud fra bunken. Kunne hun ikke mærke det? Han kiggede på sværdets knap så kønne overflade. Han vendte det lidt i hænderne. Han kiggede på hende. "Hvis det ikke er guld ... eller ..." Han kiggede undersøgende på Sonja. Han tog fat i skaftet af sværdet, og lod det suse igennem luften, så der lød en svag hvislen. Han stoppede op, og lod en finger glide over overfalden. Hvor kom det mon fra? Han tog bedre fat i det, og trak på smile båndet. Han følte sig som en lille dreng, der havde fået sit største ønske opfyldt. At blive soldat, med et rigtigt sværd. Igen lod han det hvisle igennem luften, før han stoppede det med sin sko snude. Han tog Sonjas hånd, og lod sværdets håntag glide ind i hendes hånd. Han lukkede hendes fingre omkring det, og kiggede på hende, med hoved let på skrå i håb om at hun måske vidste hvad det var for et sværd.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Søn 8 maj 2011 - 18:45

Sonja bandede og svovlede lidt mere mens David hjalp hende på benene, det lignede ikke en dronning at snakke på den måde, men på den anden side var der jo ikke mange andre ved hendes hof end hendeselv som kunne lære hende de manere der hørte sig til når man lavede en titel på den måde til sigselv, *Dronning af bjerget? Det lyde en smule mærkeligt... men det er vel rigtigt*, det havde været hendes begrundelse for at give sig selv en ekstravagant og tvivlsom ære. Sonja kom væk fra sine tanker og hørte et sværd suse gennem luften som skar det selve tomheden over i to, det lød forkert og føltes endnu mere forkert, hun kunne ikke mærke metallet i sværdet eller den energi som plejede at komme fra menneske eller væsenskabte ting, hun åbnede munden og forvirringen var tydelig i hendes stemme, "Jeg ved ikke hvad det er, jeg har aldrig kunne mærke der var et sværd herinde og desuden udsender den ingen energi eller åndelig styrke... det er uhørt for et våben da de normalt har slået folk ihjel og holder en smule af deres sjæle". Hun stivnede en smule da han tog fat i hendes hånd, hun kunne ikke rigtigt beskrive følelsen, men hun blev lidt ked af at han slap igen efter at have lagt sværdet i hendes hånd, det følte tomt og næsten dødt som om det der engang havde været inde i det ikke længere var der. Sonja tog det op og gned kinden mod det, det virkede som om sværdet vågnede efter dyb søvn, for nu kom der mere end bare normal energi fra det, energien var stærk så den næsten blændede for alle andre energier i rummet. Sværdet ændrede sig fra rustent til blankt og skarpt på mindre end et sekund, bladet var næsten hvidt og det emmede af stolthed. I chok smed Sonja det fra sig så det landede på stengulvet med et brag, "Jeg... Det... Jeg aner ikke hvad det er.... det er et våben der ikke er skabt af normalt metal eller væsner", hun mumlede så lidt for sig selv, "Det er måske lavet af dværge... men hvordan pokker er det endt her?", hun tog det op igen og svang det mens det lavede en klar lyd, der var mere i dette bjerg end hun selv anede og hun satte ikke pris på det.

//det er lidt kliché, men er som sagt lidt krea forladt//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Søn 8 maj 2011 - 19:11

Han sprang op fra sin ellers så rolige stilling, da hun smed sværdet fra sig. Han kiggede undrende på hende, da hun stammende kom frem til det hun ville sige. Han kiggede på sværdet, som lå nogle meter længere væk. Han kiggede derefter på hende igen, da hun gik hen efter sværdet. Han børstede noget hår væk og kiggede på hende imens hun holdt sværdet. Han gik hen til sværdet, og kiggede på det, med hoved let på skrå, før han lod sin hånd glide over den nu smukke overflade der skinnede. "Ganske kønt ..." Blev hans kommentar. Han vidste ikke hvad han skulle sige til sværdet, så han måtte vel nøjes med dette. "Du vidste ikke du havde det?" Mere en konstatering end et spørgsmål, men han kunne ikke lade være med at tænke højt. "Underligt ..." Han vendte sig om mod Sonja, efter at have kigget lidt på bunken af guld. "Kender du hele bunkes indhold normalt?" Han lod blikket hvile på sværdet mens han prøvede at gætte sig til hvor det kom fra. Det kunne jo komme allemuligseteder fra. Dværge? Nej, dem var der jo ikke så frygtelig mange af, så hvad kunne det ellers være.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 4 Previous  1, 2, 3, 4  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum