Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239769 indlæg in 12011 subjects

A Thousand sounds //David//

Side 1 af 4 1, 2, 3, 4  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 1:22

Stedet :: Terre (indre by)
Tidspunktet :: Lidt efter middag
Omgivelserne :: En masse mennesker og lyde
Vejret :: Det er høj blå himmel og dejlig varmt

Forsigtigt tog hun et skridt efter det andet mens hun prøvede at bevare modet til at gå videre, hvorfor hun var kommet ind i byen stod for hende nu klart som en brændende sol, det havde været hendes nysgerrighed der havde bragt hende i uføre igen selvom hun efterhånden troede hun havde styr på den slags dårlige impulser, men det var åbenbaret ikke tilfældet selvom hun var gammel kunne hun stadig opføre sig som en lille skør teenager. Den lange kjole skred langsomt henover jorden med en meget distinkt lyd som forstyrrede Sonja når hun prøvede at pejle sig rundt omkring i menneskemylderet der sværmede omkring hende som travle myre, enkelte standsede kort og kiggede på hende mens de smilede af den lidt makabre tøjstil hun havde samt det bånd hun havde om øjnene der afslørede at hun ikke kunne se en hånd for sig. En mand støtte ind i hende så hun faldt om på jorden og den metal trøje hun havde på raslede da hun ramte jorden, hun lå der lidt og undrede sig over hvorfor nogen ville gøre sådan noget ved en der var tydeligt blind og så bare gå videre uden at sige undskyld eller hjælpe hende op igen uden at føle sig den mindste smule ansvarlig og da hun prøvede at komme på benene igen var der en anden en der skubbede til hende med skulderen og sendte hende i fortorvet igen, Sonja begyndte at forstå hvorfor hun var flyttet ud i bjergene for menneskene og de andre væsner i byen virkede ikke til at have meget til overs for en der ikke var som dem. Langt om længe kom hun på benene igen og holdt beskyttende armene ud foran sig for ikke at blive skubbet ned i fortorvet igen, et eller andet sted bag hende kunne hun høre lyden af drengestemmer der grinede og hun gættede på det var dem der havde skubbet hende, men hun kunne ikke være sikker siden hun ikke havde kunne fange deres energier i det korte sekund de havde været om at vælte hende, forsigtigt begyndte hun at gå fremad igen mens hun koncentrede sig kraftigt om de lyde der var omkring hende så hun ikke igen skulle blive overrasket over noget uforudset. Sonja var virkelig på dybt vand, hun hørte ikke til i byen hvor der var så mange andre der ikke ville have et problem med at udnytte en der var svag på hendes måde, men hun var kommet ned til byen for igen at mærke lidt af det der engang havde været i hendes liv, men som hun havde givet afkald på for så forfærdeligt længe siden for at tjene den race hun alligevel havde svigtet i sidste ende. Sonja hørte lyden af vand og gik imod det og snart kunne hun få fat i kanten af et springvand som hun satte sig ved, hun lod med en blid bevægelse hånden glide ned i vandet og legede lidt med det mens hun lyttede til den blide lyd vandet afgav når det ramte overfladen, hun pillede lidt ved det silkebånd hun havde om øjnene og afslørede de mathvide øjne indenunder der virkede fulde af liv til trods for at de ikke havde farve eller pupiller, en lille pige hev hende i den sorte læderagtige kjole mens hun med en meget nysgerrig stemme sagde, "Hvad er der galt med dine øjne?", da Sonja hørte barnestemmen kunne hun ikke holde et stort smil væk og hun lænede sig helt ned til hende, "Jeg kan ikke se det som du kan se... mine øjne virker ikke", den lille pige fik et betuttet udtryk mens hun vinkede med den ene hånd foran Sonja som ikke reagerede overhoved på hun gjorde det, "Jamen hvordan ved du så hvor du er?", Sonja begyndte igen at grine mens hun tog blidt om den lille piges hånd med sin og lukkede den, "Det gør jeg heller ikke". Sonja åbnede efter en kort tavshed pigens hånd igen og en lille sommerfugl sad i den, det var simpel konstruktionsmagi, men det var mere end nok til at den lille pige blev lykkelig, men det varede kun et øjeblik inden hun blev revet væk af hende mor der skreg til Sonja med kraftfuld og vred stemme, "Du skal ikke lærer børn denslags dit monster!", Sonja var fuldkommen overrasket og det samme med den lille pige der ikke engang begyndte at græde da hun brutalt blev ført væk af hendes mor, Sonja sad tilbage og kunne ikke andet end at undre sig over hvordan menneskene havde ændret sig igennem den tid hun havde været væk, sidst hun havde været i byen havde de respekteret og elsket hende for den magi hun besad, men nu var hun set som et udskud der ikke var andet end et monster i deres øjne, hun tog silkebåndet på igen og det begyndte langsomt at blive vådt hvor hendes øjne var.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 13:05

David var lige kommet ud fra sin lejlighed og stoppede brat op, da han så alle de mennesker! Han trak sin lange sorte frakke over den kvide skjorte, og sorte bukser. Han stønnede og kastede sig ud i menneskemængden. Han skulle have noget i maven, og køleskabet var tomt, hvilke ikke overraskede ham. Han satte kurs mod hans fortrukne kiosk, hvor de solgte billigt mad som smagte ... i den bedre ende. Han var ikke synderlig diskret, eller passede på folk, han virkede en smugle brutal da han med lange skridt, som om han ejede hele gaden, gik over mod kiosken og fik flere vrede efter sig. Han var bedøvende ligeglad med dem, og trak et par solbriller på, som dækkede hans grå øjne. Han begravede hænderne i lommen på jakken, og var kort tid efter henne ved kiosken, hvor han fik et brød med et eller andet i. Han lod en hånd glide igennem de lyse krøller som han bar på hoved. Han kiggede rundt, og havde ikke større problemer med det, da han var godt og vel de to meter, hvis han ikke var det. Han havde ikke målt sig de sidste mange år. Han satte kursen mod et springvand der lå længere henne af gaden, som så ud til at være et sted han kunne slå røven i sædet. Det tog ham enormt lang tid at komme der over, for så var der de små børn, med deres mødre der svang med taskerne hvis man kom for tæt på deres ÅHHHH så søde børn. Han selv hade ikke direkte børn, men havde aldrig set noget i dem. Det var måske fordi han ikke kunne huske sin egen barndom.
Han kom langt om længe hen til sit mål, hvor der sad en kvinde, med et bind for øjne og et besynderlig tøj stil. Han gik tæt forbi hende, og satte sig så en halv meter fra hende, og gik i kast med sin mad. Det var godt at få noget at spise, og maden var hurtigt væk, men det var sulten ikke. Han krøllede papiret sammen, og kastede det i en fin bue over mod skraldespanden, som den aldrig ramte, men ramte en ældre herre, som kom med et vredt udbrud. David smilede bare flabet til manden, og vendte sig om mod menneskemængden der så enorm ud i siddende stilling. Han vente sig om mod kvinden og kiggede på hende. Blind? Det var der ikke mange der var. Han vendte sig om igen, og lod en hånd glide igennem krøllerne igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 15:11

Sonja legede lidt mere med vandet da hun ikke havde lyst til at flytte sig i frygt for at folk igen ville skubbe og vælte hende, det bedste hun kunne gøre var at vente til der var færre mennesker på gaden hvilket mest sandsynligt betød hun var nød til at vente til det blev aften og det blev mere farligt at bevæge sig rundt på gaderne. Alle lydene fra de mange mennesker forvirrede hende så hun ikke kunne pejle sig vej på nogen måde, hun kunne ikke engang sige i hvilken retning hun vendte, men de mange energier der bevægede sig foran hende lavede et flot mønster som hun ikke havde noget imod at mærke så længe hun kunne. En eller anden satte sig ned ved siden af hende og larmede med noget papir og lugten af mad ramte hendes næsebor med det samme, da hun tænkte over det kunne hun mærke hvordan hun selv var sulten, men ud fra kvindens opførsel før turde hun ikke at fremmane noget spiseligt i frygt for at blive midtpunktet i en vred hob, hendes mave knurrede som en sulten bjørn og hun krummede sig en smule sammen for at få det til at stoppe. Lyden af noget der fløj gennem luften fik hende dog til at vågne op, farven det udskildte for hendes indre syn var spektakulært men stoppede brat da det ramte noget og faldt dødt til jorden igen, ud fra de vrede ord der kom fra en mand gættede hun på at det var personen der sad ved siden af hende som havde kastet sit skrald efter ham, Sonja fokuserede og lod energierne samle sig i hende mens hun hele tiden sørgede for at ingen så direkte på hende eller det lille stykke skrald, hun knyttede kort hånden og foldede den ud igen, det lille stykke skrald begyndte at folde sig og opføre sig mærkeligt til det til sidst fik fjer og blev til en lille fugl, den hoppede op og kvidrede ivrigt til hende mens den fløj hen og landede på den finger hun holdt ud til den som en lille pind, "Du burde ikke smide skrald efter folk, man ved ikke hvad der gemmer sig i dem eller skraldet", hun var snakkede til hvem end der var der sad ved siden af hende inden hun kastede fuglen op i luften og den fløj væk under smuk sang, det havde været en lille nok besværgelse til at ingen havde lagt mærke til den, altså måske lige udover personen der sad ved siden af hende og havde en stor mangel på manere. Sonja vendte lige så stille tilbage til at sidde og bare følge lydene med hoved som om hun kunne høre ting som andre ikke var i stand til, men hun blev afbrudt da hendes mave rumlede igen og hun foldede sig helt sammen, det gjorde så forbadet ondt at det var svært at tro på og hun kunne mærke vrede boble lige under overfladen, men holdt det nede ved tanken om at det ikke kunne vare så meget længere inden hun kunne komme væk, en vandråbe gled ned af statuen som stod midt i springvandet og ramte hende i panden, det var forfriskende på en dejlig måde som fik al vrede til at forsvinde igen som dug for solen, det var jo ikke så slemt, der var ikke nogen der gjorde hende noget så længe hun sad der af en eller anden grund, hun tav og drejede hoved imod den fremmede der sad ved siden af hende, energien der skød fra denne var svag men med en meget distinkt karakter som hun bare ikke kunne sætte fingeren på, men det var grund til at være agtpågiven overfor hvem end det var.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 16:38

David skulle til at komme videre, da han hørte en en fugl kvidre. Normalt, ja, men det kom fra jorden af, og der var da ikke mange fugle der opholdt sig på jorden. Fuglen satte af og fløj tæt forbi ham, hen til den blinde kvinde ved siden af ham. Han kiggede overrasket på hende. Han kiggede lidt på dem, og kom frem til at det nok var en der havde noget med fugle. Han skulle igen til at rejse sig op, da det igen lykkes hende at stoppe ham, med en kommentar der fik ham til at fnyse lavt. "Du burde ikke kommentere noget du ikke kan se." Svarede han hende køligt, og rejste sig op. "Jeg smider ikke skrald efter folk, men efter skraldespande hvis jeg må det." Han lod en hånd glide igennem håret, og kiggede på hende, da fuglen fløj. "Hvad er du egentligt?" Hun var ikke et menneske, det kunne han hurtig konstatere ud fra at hun ikke gik med blinde stok, og hun meget muligt havde fået den lille fugl frem ... fra de skrald han havde smidt.
Han lod blikket glide over hende og stoppede ved hendes mave. "Skal du ikke have noget at spise?" Hun havde en sulten mave, og normalt fodredet man dem jo, hvilke vel var normalt? Det ville han da gøre. Men måske var der en grund til hun ikke gjorde det? Han kiggede rundt på folk og bed sig ledt i læben uden helt at vide hvad han skulle gøre, for han ville gerne videre, men han ville gerne vide lidt mere om den blinde kvinden, så hun vandt, og hans andre gøremål måtte vendte. Han satte sig ned ved siden af hende, og kiggede stadig på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 21:13

Et smil bredte sig på hendes hvide læber med den lille sorte streg der gik lodret henover dem, hun havde ikke regnet med at han ville reagere på en forholdsvis positiv måde, en mere offensiv og fjendsk opførsel var det hun havde mødt fra alle andre der gik rundt på gaden, hans kommentar var på en måde kærkommen selvom den havde en spydig undertone og hun kom til at grine en smule på en meget venlig og imødekommende måde, "Du burde ikke kommentere hvad du tydeligt ikke forstår... jeg ser mere på en anden måde end du ville kunne i et helt liv, dine øjne bedrager dig mere end nogen af dine andre sanser", hun sagde alt dette med alt andet end fjendskab og ondt i stemmen, men nærmere som en lille introduktion til en verden han ikke havde begreb om fandtes, med en mere humoristisk lyd begyndte hun igen "I så fald bliver du nød til enden at lære at kaste eller flytte dig hen til skraldespanden", der kom et lille inderligt grin inden der igen kom en mavesmerte der fik hende til at knække sammen, det var ikke en holdbar situation at lade være med at spise fordi man var bange. Gennem et helt liv med kun få øjeblikke med syn havde Sonja lært at kende folk mere på deres stemmer end noget andet, den sagde mere om folk en de regnede med, men hun kunne ikke rigtigt bestemme sig for den unge mand hun snakkede med, han lød meget hård og barsk men hans undertoner virkede ikke til at have den samme klang, hun tænkte ikke mere over det da han begyndte at snakke om mad, det ville være en befrielse at få et eller andet at spise og hun ville være ham dybt taknemlig, "Jo det ville jeg gerne, men jeg tør ikke lave noget her og jeg har ikke penge til at købe noget af menneskenes underlige ragelse", hun forsøgt igen at lyde glad, men hun havde stadig stærke smerter.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 21:32

Han lyttede tavst til hende og besvarede hende kort efter. "Jeg har mit syn der viser hvad jeg skal se, mit hoved til at fortælle hvad jeg skal gøre og mit hjerte til at bestemme hvad jeg skal føle." Det var nok noget af det mest moralske han nogen sinde havde sagt, men sådan var det jo nu en gang. Han smilede kort til hende, selvom hun nok ikke kunne se det. Han tøvede. "Du bliver her, og jeg fikser noget mad til sig, men ikke noget med nogle numre trak." Han drejede om på hælen, og forvandt derefter ud i menneskebyldret. Han kom hurtigt tilbage og rakte hinde den bolde med ost han havde købt hende. Han tøvede lidt, og greb hendes hånd, hurtigt, og stak bollen i hånden på hende. "Jeg håber du kan lide menneskers ragelse, som du så fint kalder deres mad, jeg ville blive fornærmet hvis jeg var et menneske." Han satte sig ved siden af hende, lidt tætter på, uden at sidde helt op af hende. "Men jeg skal da ikke blande mig i hvad du syntes om det." Han lænede sig tilbage, uden at falde i vandet, og lod en hånd glide igennem det lyse hår og de grå øjne fejede over stedet. "Nu vi snakker om det, så ... hvorfor har du dig ikke en førehund eller noget?" Det var da normalt for blinde at have dette, men det havde hun ikke?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 21:55

Smerterne standsede efter lidt tid og hun blev igen i stand til at rette sig op igen, hun nåede lige at fange det han sagde og blev dybt overrasket og imponeret hvilket tydeligt viste sig på hendes ansigt selvom hun godt vidste det måske ikke ligefrem var det mest venlige, men hun kunne bare ikke holde det pigede og meget glade smil væk, hun skulle til at sige noget, men han forsvandt inden hun kunne nå at sige det, *Lave numre??? hvad tænker han på?*. Hun fulgte hans energi med det indre blik og kunne følge han bølgende farve så let som var det en leg, men slap ham langsomt som han kom for langt væk til hun kunne adskille hans energier fra alle de andre mennesker og væsners, derfor kom det som en overraskelse da han kom tilbage og stak noget brød i hånden på hende, Hun smilede i den retning hun troede han stod hvilket dog var en smule ved siden af, "Mange tak, du er noget specielt blandt mange der ikke er det og jeg skal nok lade være med at sige noget dårligt om menneskene siden det nu er deres mad der kommer til at stille min sult... igen mange tak", hun satte forsigtigt tænderne i bollen og begyndte at spise den som var den et storslået måltid, selvom sulten stod malet i hver en bevægelse gjorde hun det stadig med værdighed der ikke ligefrem hørte hjemme et sted som det hun sad ved, inden hun var færdig begyndte hun at snakke til ham mens hun stadig havde det meste af sin opmærksomhed rettet mod maden, "Du taler med utrolig store evner til trods for at du lever sammen med folk der er uvidne... Mit navn er Sonja og det er en glæde at møde dem Hr.?", hun stoppede med at spise da hun kom til det sidste og bukkede hoved lidt i hans retning, eller den retning hun havde på fornemmelsen han var i, havde hun stået op ville hun have najet for ham, men det virkede alligevel til at han ikke satte pris på denslags gammeldags ting.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 22:08

Han grinede fjoget over hendes kommentar om at han snakkede med store evner. "Jeg håber ikke du bliver skuffet så, men det er nok også det eneste jeg kan sige, som sådan har noget med tale gaven at gøre." Han lod igen en hånd glide igennem håret og smilede. "Men ja, David." Han kiggede på imens hun spiste. "Hvad siger du til vi finder et sted og får en buffet? Du er ikke den eneste der er sulten, og det giver mere mad i maven en den der bolde." uden at vente på svar rejste han sig op og tøvede og sukkede så, før han blidt tog hendes hånd og trak hende med sig igennem menneskemylderet. Han fandt et sted de kunne komme ind at spise og trak hende med ind. Der var en stærk duft af alt muligt mad. Han fandt en plads og fik hende sat ned og tøvede så. "Hvad kan du lide?" han måtte vil give hende manden da hun jo ikke selv kunne se hvor den var. "Jeg skal nok betalte ." Han kiggede rundt i den næsten tomme rum. Der kom en tjener hen, og David fik bestilt to buffere. "Hvad vil du have at drikke?" Han havde ikke ladet hende have lov til at sige nej, for sådan som hendes mave brokkede sig ville hun da kun kunne lyve hvis hun sagde nej, og så hun kunne jo lige så godt vende sig til menneskemad. Han smilede lidt af det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 22:44

*Han giver ikke sig selv nok kredit for det han siger, der er flot at han kan holde sig ydmyg selvom han er i selskab med en de fleste ser som en krøbling*, Sonja var stille begyndt at beundre ham for at kunne tale beder end han først havde ladet hende få indtryk af, hun blev en smule rød i kinderne som hun så ofte gjorde når hun blev pinligt berørt, men heldigvis begyndte David at snakke med hende så hun ikke skulle sidde og lade sig selv blusse helt op, hun troede hun havde hørt forkert og skulle til at sige noget, "Nej, det behøver du da ik...", men mere nåede hun ikke at sige inden hun blev trukket igennem menneskemylderet, Sonja kunne mærke frygten dunke i sit bryst mens hun blev trukket efter David, hun kunne ikke lide alle disse mennesker og hun blev til sidst en smule bange. Til sidst blev Sonja sat ned i en komfortabel stol og så med et betuttet udtryk på David da han snakkede, "Du ved godt jeg ikke kan betale dig tilbage med noget som helst, jeg har intet du vil have", hun stivnede lidt i det hun sagde det, var det det han ville? give hende mad og få hende til at føle sig i gæld til ham? Hendes mave knurrede og hun blev overbevist om at det ikke kunne være så skidt enda, "Hvis du vil være så venlig vil jeg bare have noget vand", hun virkede stadig en smule urolig mens hun drejede hoved efter der hvor der kom lyde, med en forsigtigt stemme sagde hun til ham, "De kigger på mig... Ser jeg forkert ud?", hun pegede ned af hendes læderagtige kjole der langsomt begyndte at ændre form og til sidst ændrede sig helt til en stram sort cocktailkjole i stedet for den meget karakteristiske magiker robe hun havde haft den lavet om til før, "Er det beder nu?".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Man 2 maj 2011 - 22:52

Han sagde det videre til tjeneren og satte sig ned foran hende. "du skulle måske ikke skifte tøj her, men nå, sket er sket, og nej, jeg kræver ingen tilbage betaling af nogle art, godt selskab kan man ikke få med penge." han klappede munde sammen med et smæk, og lænede sig tilbage med et misfornøjet fnys igen. Det var lykkes ham igen at sige noget overmoralsk pis. Han skiftede hurtigt emne, og håbede hun intet havde hørt. "Nå, men hvad vil du have, bare sig en ting, så siger jeg om den er der, og husk nu, det er menneske mad." Han kunne stadig ikke komme sig over det hun havde sagt med at hun havde de sande øjne og ham de falske, men han fortrak dog de falske øjne, frem for de sande, ellers skulle han spise noget han ikke kunne lide, og det passede ikke til Hr. Rohrs smag, og stil. Nej. Tjeneren kom tilbage med drikkevarende og kiggede en ekstra gang på Sonja som havde skiftet tøj trods hun var blind, og han havde jo kun været væk i fem minutter. David sendte han et godt gammeldags plastisk smil, og sendte ham så væk inden øjne fandt ud af øjenhulerne på ham.
Han vendte sig mod Sonja og satte glasset foran hende med et brag, ikke helt med vilje, men nu vidste hun hvor glasset sted.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 19:25

Den røde kom igen frem i hendes kinder, han var virkelig meget mere dybsindig end hun først havde antaget og hun syntes næsten det var en smule pinligt at have tænkt så lavt om en person der nu både gav hende mad og havde styr på filosofien, hun sukkede kærligt omend en smule lavt, "Jeg.. jeg ved ikke hvad der er normalt at spise blandt jer, men helst ikke nogen dyr, jeg ser det som en form for kannibalisme", hun tav da hun havde sagt det, havde hunafsløret for meget om hvem hun var overfor ham, eller ville han ikke ligge mærke til det, hun bad til ånderne om at han ikke skulle have hørt det sidste. Sonja pillede lidt ved sine hænder mens hun sad der lidt og tænkte over hvad hun skulle sige så der ikke kom en pinlig tavshed, men til alt held kom der en tjener der kunne forstyrre så det ikke skete, hun åndede lettet op men kunne nærmest fornemme hans øjne på sig, hendes tanker skreg *Hvorfor kigger i allesammen på mig!*, men hun holdt selv et forholdsvis fatte smil på læberne mens hun kunne høre han gik væk, det var en befrielse at han havde afbrudt dem og hun drejede igen hoved mod der hvor Davids stemme kom fra, hun var ved at åbne munden for at sige noget men et glas blev hamret i bordet foran hende og hun hoppede chokeret tilbage i stolen så den nær havde væltet, "Jeg, hvad? jeg har ikke gjort noget forkert, det var ikke med vilje", hun holdt hænderne beskyttende op foran ansigtet mens resten af gæsterne på resturanten begyndte at kigge på hende, en af de mænd der sad nærmest begyndte at grine af hende mens han råbte "Så find dog et andet sted at blive fodret din heks", manden rettede opmærksomheden mod David og grinede endnu højere af ham, "Din dame er en heks!, har du ikke set tegnene under hendes øjne, hun er en af de forbandede fra bjergene!". Sonja sad der først lamslået og kunne ikke fatte hvad det var manden lige havde sagt, hende en heks? Havde det ikke været for den hånlige undertone han havde haft kunne hun næsten have grinet med, men dette var ikke bare ydmygende, det viste og hvor klart at menneskene havde ændret sig og hvor meget de havde glemt både hendes race og alt det som de havde gjort for dem, hendes silkebånd begyndte at blive vådt inden dråber begyndte at lande på bordet og hun rejste sig mens hun snakkede til David "Jeg undskylder jeg ikke har sagt hvem jeg er, men jeg er ikke nogen heks", derpå forsøgte hun at komme ud derfra mens hun blev overdænget med madrester fra andre gæster og modbydelige ord blev råbt efter hende, hun nåede til døren men blev afskåret af en kvinde som gav hende en lussing og spyttede på hende, med et stod alt i rummet stille, det var som om selve tiden var gået i stå for Sonja mens hun kunne mærke vreden danse som en hvidglødende klump jern i hende og hun gav slip med den største glæde. Hendes hår begyndte at flyve selvom der ikke var nogen vind og bag hendes silkeklæde kunne mand se to lysende pletter der udgjorde et perfekt omrids af hende øjne, hun løftede sig fra gulvet så hun svævede en halv meter over det og alle kunne se hende, med en hjerteskærende og dybt tragisk stemme råbte hun mens gyldne tåre trillede ned af hendes kinder, "I HAR GLEMT ALT, ALT HVAD VI HAR GJORT FOR JER, HAVDE DET IKKE VÆRET FOR OS HAVDE I SLET IKKE VÆRET HER, I ER UTAKNEMLIGE OG MODBYDELIGE SOM BØRN ER I, UFORSTÅENDE OG SKRÆMTE VED ALT DER IKKE ER SOM JER!", Sonja viftede med hånden og kvinden der før havde stået i vejen blev fejet af vejen som havde en lastbil ramt hende i siden, hun susede igennem lokalet og landede i den anden ende, hun ville ikke rejse sig foreløbig, Sonja svævede afsted og dørene åbnede sig for hende, i det sekund hun var udenfor strøg hun til vejrs. Normalt ville hun have stukket af og gemt sig i hendes bjerghule de næste 100 år inden hun ville begive sig ud igen, men hun kunne ikke være det bekendt siden David nu havde været så sød mod hende, derfor landede hun på taget af bygningen overfor og satte sig ned, hun sendte energier mod David så han kunne vide hvor hun var, men hun kunne stadig ikke være sikker på han kom nu da hun havde vist en lille bid af den enorme kraft hun besad.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 20:06

Han smilede. "Undskyld, ikke med vilje." Han lænede sig tilbage og stivnede da han hørte hvad manden sagde. Uden at nå at kunne stoppe sig selv, greb han fast i glasset og kastede det efter ham med et hvæs. Han havde virkelig lyst til at sige at han var pænt ligeglad med hvad han sagde da han selv ikke var helt normal. Han rejste sig op, og greb efter Sonja der gik mod døren, men han fik kun fat i luften. Han fulgte efter hende imens han prøvede at undgå madrasterne der blev smidt efter hende, og var overrasket over hvor lidt respekt de ejede. Han stoppede op, som alle de andre, da der var en kvinde der stak Sonja en lussing.
Han kiggede overrasket på hende, da hun begyndte at råbe, eller skrige, eller hvad man skulle kalde det. Han var lettet da hun lande på jorden igen og forsvandt ud af døren, efter at have kastet rundt med kvinden. Han fulgte efter hende ud og mærkede lidt efter hvor hun var. Han gik hen til hende og tog hendes hånd, og trak hende med sig ind i menneskemyldret.
Hans greb var ikke blidt, men heller ikke hårdt. Hun kunne ikke komme ud med mindre at hun rev hans hånd væk. Han trak hende med sig væk fra folkende og ned af en lille sidegade hvor han stoppede op og kiggede kort på hende. "Jeg ved ikke om du kan flyve ..." mere uddybet han ikke, men skød sine vinger ud, og greb fat i hende, og satte af, mens han fløj op i luften med kraftige vingeslag. Hurtigt inden der var nogle der så dem. Han fløj hen over byen, og lande på taget af sin egen lejlighed. Han trak sine vinger ind, og førte hende ned på en lille altan, hvor han sparkede ruden ind, og kiggede rundt for at sikre sig der ikke var nogle hjemme, og trak hende med igennem lejligheden, ud af hoveddøren, og åbnede til sin lejlighed ved siden af. Han puffede hende blidt ind og låste døren bag sig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 22:51

Sonja var stadig vred og hun ulmede som en vild skovbrand der bare ventede på den helt rigtige vind for at lade alt gå i flammer, men langsomt fik hun sig selv mere og mere under kontrol, hun var nød til at være beder end dem, vise at hun ikke ville lade menneskenes ukuelige dårskab og elendighed gå hende på, der var så meget andet at kæmpe for eller imod lige præcis den race som af gud ved hvilke grunde var blevet den mest dominante på jorden, hun græmmedes ved det, tænk at denne race skulle have så forbandet meget magt, eller mangel på samme der gjorde dem så forhadske at de ikke var andet end de dyr som de engang var blevet skabt af. Sonja stod bare lidt og kølede af da hun kunne mærke en der tog fat i hende, det var David uden tvivl, hans energi pulserede også så han måtte enden være vred på hende eller menneskene og sådan som han trak i hende blev hun mere og mere urolig for om det var det sidste indtil ha trak hende ind i en sidegade og spurgte hende om hun kunne flyve? "Jo Men ikke i nuværende forrrroooooom", hun kom til at hvine til sidst da han satte af og ikke lod hende snakke færdigt, hun kunne mærke vinden imod sit ansigt som lange tunger fra ånden selv som fra tid til anden prøvede at snakke med hende når hun ikke var opmærksom eller hendes magiske barriere trængte til at blive fornyet. Hun knugede sig lidt tættere ind til ham og nød faktisk flyveturen en smule til sidst inden de landede, hun klemte sig stadig indtil ham lidt efter de landede, følelsen af tryghed var enorm selvom hun ikke kendte ham ret godt endnu, men eftersom han var kommet efter hende måtte han være en der fortjente hendes taknemlighed. Hun blev en smule bange da han smadrede vinduet, men sagde ikke noget, *Laver han indbrud?*, hun forstod det ikke og blev revet lidt på den ene arm af glasskår da han trak hende igennem den ødelagt rude, men det var ikke noget der var vigtigt i hendes bevidsthed ligenu, der var andre ting der begyndte at trænge sig på i stedet. Sonja stoppede op da hun ikke kunne mærke Davids hånd mere, men den karakteristiske lyd af en dør der blev låst fik hende igen til at stivne, var der ved at ske noget skidt? havde han fanget hende for sig selv nu da han vidste hvad hun var? Nej, det kunne hun ikke tro om ham, ikke mere når han sådan havde reddet hende to gange, "Hvor er vi? Er her sikkert?", Hun søgte lidt efter en væg med den ene hånd og trykkede sig op af den da hun rørte den, hun kom ved en fejl til at ramme et billede der hang på væggen så det faldt ned og smadrede, "Nej det var ikke med vilje undskyld", hun var lidt for underdanig ligenu, det vidste hun godt, med hvad eller skulle hun da gøre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 23:01

Han for sammen ved lyden af et knust billede. Han kiggede rundt og ånde lettet op og bukkede sig ned og tog fat i det. "Gør ikke noget, så har jeg en god grund til at komme af med det." Han gik de tyve meter der var over til et lille køkken, og tilbage igen, forbi stuen/soveværelset som han normalt sov i. En lejlighed der næsten ikke kunne fås mindre, men var perfekt til ham. Der var et lille toilet, og så det rum de stod i, som var godt rodet igen, trods hans sidste gæst havde ryddet fint op. "Min lejlighed, og du skal passe på du ikke vælter over noget, for der ligger enormt meget på gulvet." Han kom hen til køleskabet, og fik fat på et æble og skulle til at kaste det, da han kom i tanke om at hun jo ikke kunne se det. Så hen over forhindrings banen igen og stak det i hånden på hende. Han tog igen hendes hånd, og fik hende placeret i en gammel læder sofa, som også blev brugt som seng. Han kiggede med et højlydt suk på alt rodet og tænkte kort om han skulle få ryddet op i det, men droppede det lidt efter igen. Nej, nej, ingen grund til det, han ville rydde det hele ud igen så snart Sonja var gået. Han vendte sig om mod hende. "Nå, men nu har du fået skremt livet godt og grundigt af gæsterne inde på den cafe." Han kunne ikke lade være med at små smile. "Men hvad vil du egentligt kalde dig selv? Heks eller noget andet?" Han havde aldrig hørt om hekse, men måske var de kommet? Hun kunne også godt være en af de hersens magtfulde dæmoner eller hvad der ellers var.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 23:30

Sonja kunne næsten fornemme hvor lille det rum hun var i var, men på den anden side mindede det om de grotter som hun selv levede i langt oppe i bjergene, hun gik forsigtigt et par skridt inden hun blev advaret mod at der lå meget på gulvet og da hun stødte en tå på en hård genstand stoppede hun bare og ømmede sig mens hun ventede på David der pilede rundt i hans lejelighed. Hun kom til at grine da han mindede hende om hvordan en af de gamle fra hendes hjem havde fortalt hende om hvordan bier levede og åndede for en dronning, hun følte sig lidt i centrum og hun havde for en gangs skyld ikke noget imod det. David gav hende et eller andet og satte hende ned i et eller andet blødt møbel, hun snusede lidt til det hun havde fået og satte forsigtigt tænderne i det og hun begyndte at smile, det smagte fantastisk hvad det så end var, men hun skulle da have nogen med sig hjem når hun skulle tilbage til hendes hjem. Hun lod hænderne glide henover det bløde læder og blev en smule overrasket, det lugtede som om det engang havde været et dyr, om det var dødt eller hvad det var kunne hun ikke regne ud, men det var da lidt synd at den ikke skulle begraves selvom den var utrolig komfortable at sidde i når det kom til stykket. Hun snusede alle de andre lugte til sig og selvom mange var bedere end andre kunnehun ikke lade være med at føle sig mere hjemme her end hun gjorde i de mørke huler, men siden det med synet ikke var noget hun mestrede havde han vel også nemmere ved at gøre rent end hun nogensinde ville, hun drejede hoved og kiggede på ham da han spurgte om hun var en heks, hun blev lidt ked af det, men lod være med at vise det, "Jeg er ikke nogen heks, det har jeg ladrig været og vil aldrig blive da det er en ondskabsfuld dame der ikke kunne drømme om at hjælpe andre, jeg ville nok nærmere kalde migselv en stolt kvinde med ekstraordinære evner og et synshandikap, men hvis du vil have en ægte titel ville det nok være Animagi eller en Apostat", hun smilede da hun sagde det sidste for ikke at virke fir stram i det som om hun var sur, men nærmere oplyste ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 23:39

Han nikkede gav hende ret. Jov, stolt var hun, kvinde ja, animagus? Det vidste han ikke, men menneske var hun ikke. Han satte sig ved siden af hende og kiggede på hende. Han ville gerne prøve at fjerne bindet for hendes øjne, men det var vel lidt ligesom at spørge nogle om de ville taget tøjet af. Det så ud til at være en del af hendes hverdags beklædning og trods han var nysgerrig, ville han ikke bede hende om at tage det af.
Han lod blikket glide rundt i hjemmet. Han forstod ikke helt hvorfor at han havde hjulpet hende, for han var jo normalt slet ikke typen, der kastede sig ud for at hjælpe folk i nød, men der var da åbenbart noget over denne ellers så stolte kvinde som fik ham til at hjælpe hende.
"Hvor bor du normalt? Altså du virker ikke som en der bor her, det skal ikke tages dårligt, jeg bemærkede bare hvordan du .. var, sådan med maden, og det du sagde inde på cafeen." Han så det udspille sig igen, for sit indre øje, og gysede ledt. Hun var ikke direkte uhyggelig, men der var da helt klart noget mørkt over hende, den måde hun var på, og så hendes ... magi/evner. Hun virkede til at have godt styr på dem og ligne en der kunne bruge dem med ynde og effekt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Tirs 3 maj 2011 - 23:59

Han var som en åben bog, han havde aldrig lært at styre energierne der flød igennem ham som hun havde, dette betød at hun med en smule koncentration kunne se lidt ud fra hans øjne uden han vidste det, det blev kun til nogen korte glimt hvor hun så på sit eget silkebånd og hun kunne nærmest gætte sig til det han tænkte. Et piget smil bredte sig på hende ansigt og hun blev igen rød i kinderne, hun anede ikke hvorfor hun gjorde det, men hun kunne bare ikke lade være med at føle sig en smule underlig. Hun tænkte sig stadig om, hvilken race var han siden han kunne få vinger på den måde, måske en engel? Hun blev helt ved siden af sig selv for englene var nogen af de få der havde haft rigtigt kontakt til hende gennem årene, men den der plejede at komme for at besøge hende var ikke kommet i flere hundrede år, hun huskede ham tydeligt, de havde været mere end bare venner, men han havde ikke lov til at blive hos hende og hun havde ikke kunne tage med ham under nogen omstændigheder med mindre hun omkom og hendes liv stod hende for nært til at det nogensinde havde været en ting de havde snakket om. Sonja tog med en blid hånd fat i Davids og førte den op til hendes øjenbind, nu kunne han tage det af hende hvis han havde lyst eller lade det siddet hvis han alligevel ikke turde se hvad der gemte sig bagved, alt imens prøvede hun at snakke selvom det af en eller anden grund var blevet en smule kompliceret, "Jeg bord i bjergene i en hule sammen med mine bøger, de er mit livsværk som dokumenter en smule af al den viden som min race engang havde, men det er så uendeligt lidt i forholdt til hvad det engang var, det er mere end 500 år siden jeg sidst befandt mig i Terre... og dengang var det ikke meget anderledes end nu bortset fra at folk var mere åbne end de er nu", hun tog sig lidt til armen og drejede hoved en smule for at gøre det lettere for David, "Det inde på Cafeén var en fejl og jeg burde ikke have tabt mit hoved, jeg ved jo at de ville gøre sådan på et tidspunkt, jeg er bare ked af at jeg ikke selv var stor nok til bare at nå at komme væk... Men den elendige kælling" hun hentyede til damen der havde givet hende en flad, "Hun fortjente det hun fik".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 0:12

Han blev helt stiv da hun tog hans hånd og førte det op til pande båndet. Han tøvede, og vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre. Han lyttede til hendes fortælling om hvor hun boede og hvordan det havde været i Terre for 5000 år siden. Så han havde ikke været i Terre der? Han trak sin hån til sig, og rejste sig op, mens han gik tænksomt rundt. Enten var han ikke født, eller så var han ikke i Terre på det tidspunkt. Han ville skyde på det første, men han vidste jo ikke noget om det. "Hvor mange gange var du i Terre da du sidst var har nede, var det flere gange om ugen, en gang om året eller?" Han kiggede tøvende på hende. "Jeg behøver ikke se dine øjne." Han havde helt glemt dem da hun havde snakket om sin fortid. Han pressede læberne sammen og vendte sig om mod køkkenet med et støn. Skulle han fortælle hende det hele? Nu havde hun jo fortalt om sig selv, så det skyldte han hende vel på en måde, selvom han ikke var typen der betalte tilbage ud over med penge. Måske havde hun gættet hvad han var? Altid en sjov lille leg at lege når man mødte nye væsner. Han kiggede rundt og sukkede. Nej, det havde hun nok ikke. Han lænede sig op af vægen tæt på sofaen, og lukkede øjne for at få ryddet op inde i hoved, som altid rode ligeså meget som i hans lejlighed.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 15:17

Sonja blev overrasket da han trak hånden til sig, havde hun gjort noget forkert som han ikke brød sig om eller havde hun bare læst ham forkert, det sidste var bestem en mulighed da hun ikke havde meget erfaring med at læse folk da hun havde meget lidt at gøre med andre end hendes bøger, hun blev en smule ked af det, men viste det ikke på ansigtet. Med en forsigtig hånd fjernede hun selv silkebåndet og holdt det ud i strakt arm, hun mumlede nogen kryptiske ord og silkebåndet gled ned i hendes hud så det blev til en tatovering der snoede sig om hendes håndled, hendes øjne havde en mathvid farve uden pupiller der virkelig afslørede at hun ikke kunne se en hånd for sig. Hun drejede hoved efter lyden af Davids fodtrin, "Sagde jeg noget forkert?", hun så mere og mere slukøret ud mens hun hørte hans spørgsmål, "Sidst jeg var i Terre var vel for 500 år siden, der var en epidemi som fik tag i mange børn og gamle, menneskene i byen kom til mig for hjælp da de ikke selv var i stand til at redde dem eller kurere sygdommen, det tog en mand mere end en måned at kravle op at bjerget og det tog ham næsten lige så længe at overtale mig til at hjælpe ham, han lovede at menneskene for evigt ville være mig taknemlige og det var de da og... for en tid, men efter noget tid havde de glemt alt om det og begyndte at hade mig igen og jagtede mig til sidst væk hver gang jeg nærmede mig byen", hun kiggede mod David, men så ned i gulvet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 15:46

Han rystede på hoved, men kom så i tanke om at hun ikke kunne se ham, og åbnede munden, mens han blik gled over hende. Han kiggede lidt på hendes øjne, før han fik et "nej." over sine læber. Han lyttede til hendes historie og sukkede. Kunne det måske være det der var sket? Han rystede på hoved og sænkende blikket. Han prøvede forgæves at slå det ud af hoved, men det kom tilbage igen. Et frustreret hvæs kom fra ham hvor efter han gik hen og åbnede et vindue i håb om at vinden kunne friske ham lidt op, men det lykkes ikke, rigtigt, men det hjalp da en smule.
Han vendte sig om mod Sonja og kiggede på hende. "Ja, mennesker lever jo ikke i så lang tid, og deres hukommelser er ikke de bedste." Det var hans ejen heller ikke, så han skulle vel ikke sige for meget, for egentlig var mennesker meget fascinerende men ofte ikke så smukke, men der var selvfølgelig nogle, ligesom nogle væsner der ikke evnede at have denne skønhed som andre havde. Han var selv en af dem, efter hans egen mening.
//Beklager det blev så kort//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 16:07

Der var noget underligt ved denne David som hun brød sig mindre og mindre om, hun følte han kun havde taget hende med sig ud at ynk og var det sandheden ville hun forlade den lille lejelighed i en ny omgang af brændende vrede. Hun kunne høre et vindue der blev åbnet og den dejlige brise der ramte hendes kind killede på samme måde som den derhjemme omend med en noget lavere styrke, hun følte sig stadig mere og mere malplaceret, "Jeg takker ånderne for at menneskene ikke lever længe, jeg har aldrig oplevet andet end at blive gjort til grin eller skam af dem", hun rejste sig og ville gå over mod David, men faldt over noget på gulvet og landede med et brag lige så lang hun var, hun var dog hurtigt på benene igen og gik mere forsigtigt mod ham, "Hvad er det jeg har gjort? Fortryder du at jeg er her?", hun lød nedtrykt som om svaret gav sigselv, men ventede alligevel ud af høflighed på at få et svar. David var en underlig mand, han havde hjulpet hende og enda givet hende mad, men lige så snart hun prøvede at gengælde hans venlighed trak han sig tilbage som en skilpadde, hun havde hele tiden modtaget underlige energier fra ham, men kunne stadig ikke regne ud hvad han var for en, men han kunne flyve så Sonja regnede med han var en form for engel. Sonja anede ikke hvad hun skulle sige og gøre så de forskellige lys i hendes øjne begyndte at bevæge sig meget hurtigere fordi hun var nervøs, var det en beskyttende skald han tog på for ikke at binde sig for meget til folk? I så fald kendte Sonja kun alt for godt til det, men til forskel fra ham havde hun bare flygtet væk og havde gemt sig.

//jeg overlever jo nok ^^//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 16:31

Han var nær sprunget et par meter op i luften hvis han havde kunne, da hun væltede, men han fik slet ikke tid til at hjælpe hende op, før hun var oppe igen. Han stod tavs og lyttede til hendes forbandelse af menneskerne, og var langt fra enige med hende, men kommenterede det ikke. Han sukkede da hun spurgte om hun havde gjort noget. "Nej, nej, du har ikke, det er bare mig." Han lænede sig op af vinduet og kiggede rundt i den lille lejlighed med et suk. "Det er bare mig." Han vendte sig om mod vinduet igen og kiggede ud med et tomt blik.
Han satte et kunstigt smil på læberne, hvilke jo var ligemeget da hun jo ikke kunne se ham, men af vane lod han det sidde. "du kan bare tage afsted når du lyster, jeg skal nok hjælpe dig ned." Han kiggede videre ud af vinduet, og tilføjede så da han kunne høre det lød forkert. "Men du må gerne blive, men hvis du ikke er sammen med mennesker så tit, så må det jo være letter ubehageligt at være her inde, ved alle disse mennesker, som som du selv siger, ikke har meget godt tilbage." Han vendte sig om mod hende, og det kunstige smil var forsvundet. "Men kan du fortælle mig hvordan folk var for 500 år siden?" Hvis hun ville blive, kunne han lige så godt vride alt det ud af hende som han kunne, og ville høre inden han meget muligt ville lukke helt ned. Hun vidste noget, som indterrederede ham vildt, men som han på en måde var bange for at høre svaret på. Nu havde han jo levet så mange år uden svar, tænkt hvis denne blinde kvinde kunne fortælle ham det? Der gik en let gysen igennem hans krop ved tanken om dette.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 18:35

Sonja blev igen uforstående, denne mand var et større mysterie end hende og hun havde ikke været ude af sin hule i 500 år, hvis hun skulle være helt ærlig kunne hun på en måde meget godt lide det, men ville nok ikke sige det med mindre det blev tvunget ud af hende. Sonja fik et skarpt blik selvom hun var blind, der var noget helt forkert over det han sagde, det var som om han ledte efter et eller andet eller håbede på at hun ville sige noget som han kunne bruge, hvorfor sagde han det ikke bare så hun kunne fortælle ham det hvis hun vidste det, men hun spillede med på hans lille leg så hun kunne finde ud af hvad det var han søgte. "Nej nej, jeg kan godt lide at være her og det er bedere end at skulle ud til menneskene", hun halvejs løg for hun var ikke tryg ved ham mere, der var noget underligt over hans karakter som gjorde hun ikke vidste hvor hun havde ham og selvom hun ikke var en der omgik andre meget vidste hun hvornår det var en god idé at tage sig i agt for folk der ikke fortalte hvad deres intentioner var. Sonja så ud som om hun tænkte sig om og begyndte så langsomt at fortælle om det der havde foregået i byen sidst hun havde været der, "Det står ikke helt klart, det er så længe siden, manden der hentede mig lignede noget der var løgn, det så ud som om han havde kæmpet med en bjørn for at komme frem til mig, derfor kunne jeg ikke sende ham væk igen med det samme, han bad om hjælp fordi hans søn var ved at dø af en eller anden sygdom som ingen kunne kurere, han havde hørt historier om at jeg boede i bjergende og søgte min hjælp til at redde hans søn og mange andre i byen. Først nægtede jeg at hjælpe ham, men han tiggede og bad mig i en hel uge uden hverken at spise eller drikke og til sidst var han så afkræftet at jeg var nød til at fodre ham, det endte med at han lovede mig menneskenes evige taknemlighed for min hjælp og jeg var dum nok til at stole på ham. Inden vi begav os ned til byen var jeg nød til at fortælle ham om den pris det kostede at redde en persons liv fra den sikre død, for at redde en anden persons liv bliver man nød til at ofre et andet, sådan er magiens lov om lige balance, først var han bange og forsøgte at forhandle en anden pris, men sådan fungere magi ikke og specielt ikke noget så stærk som denne slags". Sonja holdt en pause og satte sig ned i sofaen igen mens hun øgede sin fokus på hvor David befandt sig i rummet, "Da vi ankom til byen hang lugten af død som en tung tordensky over alle hjem, alle havde mistet nogen der stod dem nær, en far,en mor, en søn, en datter alle var ramt og jeg fik en modtagelse som jeg ladrig har oplevet før af mennesker, de kom og nærmest tilbad mig og bad om hjælp til deres syge, jeg blev selvfølgelig nervøs for ikke alle ville tage det med milde øjne at jeg var nød til at tage livet fra en for at redde en anden. Der gik flere uger og flere og flere døde indtil en stod frem, en engel der sagde han ville ofre sit liv for alle, han var den mest respekterede mand i byen og alle så op til ham både som kriger og lært, alle var imod ideén. specielt den kvinde han elskede, en dæmon nærmere bestem... hvordan denne ting var gået til fatter jeg aldrig, men sådan var det". Sonja holdt igen en pause mens hun så ud som om det blev sværere og sværere for hende at huske det hele, men så var det som om hun så et lys og kunne fortsætte med historien, " Englen valgte til trods for sin elskedes fortvivlede gråd at redde deres søn og resten af byen fra sygdommen. Jeg udførte ritualet og jeg forventede ikke han ville være i stand til at redde andre end hans søn, men hans sjæl blev ved med at kæmpe og flere og flere blev raske som følge af hans store styrke, men til sidst faldt han om kuld og han åndede ud mens hans elskede holdt ham i sine arme og deres barn var reddet. Jeg havde udført det jeg havde lovet og forventede nu den samme side af aftalen skulle overholdes og det blev den da også i et stykke tid. Men en dag kom en kvinde til mit hjem i bjergene, det var den selvsamme dæmon som havde elsket englen, hendes hjerte var fyldt med had og hun forlangede at jeg bragte hendes mage tilbage til livet, men en sådan ting er ikke muligt og det fortalte jeg hende, hun blev grebet af sorg og bad mig inderligt og længe, men jeg kunne intet gøre hvor meget jeg end ville for staklen og hun forsvandt fra mit hjem igen. Få dage senere kom hun tilbage og var grebet af vrede, hun forlangte jeg gjorde et forsøg på at redde hendes mand, men jeg sagde nej, de døde skal forblive døde og bør ikke hives ud af deres evige hvile, Kvinden blev igen grebet af vrede og forsøgte at dræbe mig og det havde nær lykkedes hvis det ikke lige havde været fordi hun allerede var afkræftet ville jeg have været død. Efter hendes død begyndte folk i byen at hade mig også selvom jeg tog imod deres barn og passede ham til han ikke ville være i stand til at huske hvem jeg var hvorefter jeg afleverede ham på et børnehjem. Der gik mange år hvor folk langsomt begyndte at hade mig mere og mere til jeg til sidst var den onde selv i fysisk form og jeg gemte mig væk, så hvad kan jeg sige om menneskene dengang? De var lige så modbydelige som de er idag, dog med den forskel at de ikke frygtede mig på samme måde og at de reelt ikke hadede mig for at redde deres børn og gamle men for at dræbe deres mest elskede familie, drengen har jeg ikke hørt om siden". Hun sluttede sin historie som var kommet ud på lidt af et sidespor da han havde spurgt indtil hvordan mennesker var dengang, men i det mindste kunne hun mærke efter reaktioner gennem hele historien der måske kunne kaste lys over hvad det egentlig var han ville.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 21:58

Han stod tavs og lyttede til hende, imens hans tanker fløj rundt i hans hoved, mens hun fortalte om sin historie. Han ånde lettet op da hun var færdig, som om det gav ham et svar, men det gjorde det ikke. Han sænkende blikket, og kiggede ned i gulvet. Han begravede sit ansigt mellem hænderne og sukkede, mens han stod helt stille. Han stønnede og lod hånd glide igennem håret.
Hun havde ikke givet ham et svar direkte, men det var alligevel som om hun havde svaret ham på noget, så han kunne slappe lidt mere af. Han skubbede sig væk fra væggen og sukkede. "Undskyld mig." Mumlede han og gik over mod køkkenet og tog noget vand fra vandhanen. Det hjalp ikke på hans summende tanker som han ellers havde håbet på. "Hvor lang tid har du været blind?" Han lænede sig op af vasken og kiggede på hende. han vidste ikke om det kunne give et svar, men han håbede inderligt at hun vidste noget mere. Det var et farligt emne, men han ville mere, hvis hun vidste noget ville han med glæde ligge sig på knæ og be og tigge for at få mere ud af hende, men det virkede ikke som om hun vidste noget, og det skuffede ham, men det kunne ikke ses på ham. Han skubbede sig væk fra håndvasken og gik hvileløs rundt i lokalet med en tænksom mine.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Gæst on Ons 4 maj 2011 - 22:30

Sonja rakte ud med energien og fornemmede hans følelser selvom det var svært, han var en person der havde en meget stor psykisk barriere om han ville kendes ved det eller ej, det skete som oftest at det var folk der havde oplevet noget forfærdeligt der havde sådanne barriere og hun blev mere nysgerrige på det der foregik i hans hoved, hun koncentrede sig meget om hans tanker og små pletter af farve begyndte at danse i hendes øjne uden hun vidste det, men for andre ville det være et spektakulært syn som ikke var set ofte. Hun mærkede og dykkede, men ånden hun kontrollerede ville ikke lade hende gå dybere end lige under overfladen så hun fik ikke meget ud af det andet end et meget lille indblik i hvem han var, hun stoppede og smilede til ham da hun kunne høre vandet, hans undskyldning havde passeret hendes ører under hendes dybe koncentration, "Jeg har altid været blind, men ikke blind i den forstand som du snakker om... du tænker på om jeg engang har haft syn og til det er svaret ja, men dengang var jeg blind på en anden måde end jeg er nu, jeg kunne ikke se de mest basale ting ligesom du ikke kan nu, men for at få lov til at se med sande øjne må man opgive det syn som du har nu", hun anede det var en meget kryptisk besked, men hun anede ikke lige hvordan hun ellers skulle sige det, men han kunne da få lidt at vide om det, "Mine forældre vidste allerede at vores folk ville forsvinde så de lavede en aftale med ånderne om at jeg fik evig ungdom og specielle evner mod at jeg mistede synet samt min moder gav dem hendes liv... Det blev som mine forældre ønskede og jeg fik evig ungdom da jeg nåede til 25 menneske år, min moder døde kort efter og min fader satte sig for at lære mig at styre mine krafter trods han ikke selv havde nogen", mere ville hun ikke sige, der var noget david hungrede efter og hun vidste mere om det der skete i Di Morga end han ville tro en blind gjorde. Hun fangede noget vind fra vinduet i den ene hånd og formede det til en lille kugle der lystigt hoppede i hendes hånd inden den kravlede hen ad gulvet som en slange og op af David til det nåede hans øre og hendes stemme viskede, "Hvad er det du søger? Jeg kan opfylde mere end du tror og jeg ved formentlig noget om hvad end du vil vide", hun lød lidt for kærlig nu da hun var blevet nysgerrig og kunne ikke lade være med at gå lidt i kødet på ham, det var venligt ment, men undertonerne var ikke til at tage fejl af, der var mere end ordinær interesse bag hendes ord.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: A Thousand sounds //David//

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 4 1, 2, 3, 4  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum