Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Latest topics
» Silent Applause (Sapphira Dunham)
Yesterday at 12:52 by Kaylan Du'Dannan

» Missed you - [Alain]
Søn 14 okt 2018 - 15:08 by DuChance

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Søn 14 okt 2018 - 14:20 by Zakaroff

» Still Very Much Alive (Sapphira)
Søn 14 okt 2018 - 14:10 by Nightrage

» Show me you are worth it - Nightrage
Søn 14 okt 2018 - 14:02 by Nightrage

» Music and alcohol - [Aleksei]
Søn 14 okt 2018 - 1:01 by Aleksei

» Oh ..f*** - [DuChance]
Lør 13 okt 2018 - 23:45 by Desire Murdoch

» What is going on?!
Lør 13 okt 2018 - 22:48 by Khaa

» Face Claim
Lør 13 okt 2018 - 22:13 by Jacintha Phillips

» Let me know what you think - [Caleb]
Lør 13 okt 2018 - 21:44 by Caleb

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Statistics
Der er i alt 500 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Liv Isason

Vores brugere har i alt skrevet 252723 indlæg in 12764 subjects

Tag mine hænder, mine ben, øjne og mund. Men hjertet vil du aldrig kunne røre. Så buk! - Tanya

Go down

Tag mine hænder, mine ben, øjne og mund. Men hjertet vil du aldrig kunne røre. Så buk! - Tanya

Indlæg by Gæst on Man 4 apr 2011 - 16:05

S: Gågaden.
O: Forkellige væsner overalt, umuligt at bevæge sig.
V: Det er lunt, rigtig april måned.
T: Lige ved midnat.
D: .. Den 30 april.

*****

De kolde øjne vil følge en hel op ad trapperne. Længere endnu, endda. Man vil føle sig som den mest 'levende' væsen blandt øjnene. De kolde øjne vil ikke røre en. Man vil ikke kunne mærke dem, men derimod noget værre. Man ville kunne se dem. Man vil da endda kunne smage på dem!
Se. Det var hvad denne engel ønskede sig. Engle med det smukke og umenneskelige røde hår. Englen med det al for lyse ud, og det perfekte ansigt, uden et eneste mærke. Englen med det gammeldags tøj, og den udsigtede højde. Englen som var naturlig. Englen Asma.
”Undskyld mig” mumlede hun gennem tænderne, mens hun mildt skubbede til en overvægtig mand, med en grus i hånden. Han hoppede halvt i vejret, mens han gav hende et venligt klap på ryggen, så hun nærmest var ved at vælte forover. Han lo så det rungede i hans mave, og de gule og halv skæve tænder kom frem. Asma smilede godt et 'heh' smil, mens hun kløede sig bag nakken. I dag var hun i en elegant dobbelradet kjole med rå metal spænder på stropperne. Sidelommer og bælte med betrukket spænde. Ikke noget hun blev set i for tit, men i dag gik hun så med det.
Midnat klokken havde slået, og folk omkring henne begyndte at løbe vildt, og glad rundt. Hende selv kunne ikke lade være med at smile, da hun kom i tanke om en speciel person der vil elske det her sted. En som desværre ikke var her mere. En hun altid vil hade, men vil savne.
Hun trådte stille frem, så hun nu stod midt på gågaden, og spejdede efter de forskellige personer, som løb rundt i forskellige butikker. Stille tændte gadelyset op over hende, mens de andre fulgte trop. Hun missede kort imod det skarpe lys, og kastede det røde pande hår tilbage, så hun kunne se for sig.
Det var shoppe dag, huh? Det så ikke rigtig ud til, at hun havde noget at gøre her? Asma sukkede langtrukken, mens hun bøjede sig ned, og tog sine sko af. Hun masserede sine fødder, og smed de sorte sko ud til siden, mens hun selv lænede sig op ad lygtepælen. Den var egentlig ret pæn. Farveren var sort, og den gik ligesom i en bøjet slangehovede, eller hvad man nu kunne finde på, at sammenlige med.
hendes grålige øjne fulgte en mand, som havde en lang sort frakke, som bevægede sig rundt i flokken af personer, som var ved at gå amok på noget der var på tilbud. Men det de ikke så, var, at den sort frakkede mand, langsomt pillede ved deres lommer, og tog deres punge fremme. Asmas løftede det ene øjenbryn da hun fik øjenkontakt med manden. Hans øjne, der hvor hun så det fra, var dyb grønne og sørgmodige. Som om han var ved at græde. Han smilede halvt skævt, mens han så ned, og bevægede sig af sted. Asma selv, gjord intet. Hun pustede bare sit pande hår væk fra øjnene, og så imod de væsner der var samlet i nat. Hvornår vil der ske noget sjovt? Eller nej... hvad lavede hun selv her?
Gågaden ikke? .. Sikke et festlig sted. Og sørgeligt.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum