Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 9:43 by Cherish Radcliff

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:06 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Yesterday at 23:00 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Yesterday at 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240113 indlæg in 12012 subjects

Kedsomhed en ny novelle.

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Kedsomhed en ny novelle.

Indlæg by Thomas Darwill on Lør 13 mar 2010 - 16:38

Er gået død i denne novelle så kom med nogle idéer

Som tiden skred af sted sad hun og kiggede ud i luften, hun ventede på at officererne gik deres vej, men det så ikke sådan ud eftersom der stadig hørtes utallige lyde af støn og jamren. Det var snart mørkt, men solen skinnede stadig, dens stråler fløj op over havets rolige bølger, mens alting næsten gik i stå. Hun følte sig efterladt, fortabt og uden lige, hvad skulle hun gøre nu? Hun kendte ikke en sjæl som ville tage sig af hende. Hvad skulle hun dog stille op, alle mulige tanker fløj igennem hendes hoved, hvordan skulle hun klarer sig, hvad skulle hun gøre, hvor skulle hun tage hen, alle disse spørgsmål som var så svære at besvarer, især i denne situation. Hun kiggede op fra sit skjul, officererne var ved at gå deres vej, bare de ikke opdagede hende! Hendes øjne kiggede stille rundt og fik øje på sin mor og far, deres hals var skåret over, og deres øjne flået ud. Et lille hyl ville gerne træde frem, men hun slugte det i frygt for at officererne ville opdage hende. Hun bed sig let i læben mens hun prøvede i desperation at lade være med at græde. Hvordan kunne nogen være så modbydelige at gøre sådan noget, sådan mod et menneske, at tage et menneskes leverettigheder.
Hun gemte sig ned igen i sit lille rum under nogle brædder der kunne tages til og fra, hendes øjne vendte sig op mod loftet hvor hun kvalte sin egen gråd ned i lungerne, HVORFOR, HVORFOR, HVORFOR?! Skreg hun inde i sit hoved, hun kunne ikke klarer tabet på sine forældre, og hun havde jo været i det nøjagtig samme rum som dem, hørt deres jamrende stemmer, deres bønfaldelse om nåde. Hun lagde sig ned på de hårde sten der var under hende, og græd i stilhed. Intet betød noget mere, alt håb var dybest set ude.
avatar
Thomas Darwill
Teknisk Admin

Bosted : I en lille hytte uden for Di Morgas grænser

Antal indlæg : 628


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum