Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:28 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:23 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:16 by Zakaroff

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 20:06 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239772 indlæg in 12011 subjects

Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Tirs 16 nov 2010 - 20:08

Vejr - kølig men stile brise og stjerneklar aften.
Omgivelser - nogle få mennesker rundt omkring, nogle fulde, andre ædru.
Sted - ved det gamle springvand, i parken.
Tid - crika midnat.
Påklædning - check billedet~


Misa sad stilfærdigt på kanten af springvandet, hendes marmorhvide fingre kørte roligt igennem det iskolde vand. Hun satte hovedet let på skrå, da hun så sine mørkeviolette øjne, spejles i det klare vand. Hendes tågede øjne, virkede skarper i aften, end før. Det var også det eneste der sprang frem, fra det porcelændukke-agtige ydre.
Et spekulerende udtryk, dansede let i hendes blik, mens hun så imod de mange klare stjerner. Hvad havde fået hende ud på denne tid? Et svagt smil kom på de rosalæber. Hun var jo vant til at gå ud om aftnen, men i aften havde hun ikke rigtig haft nogen grund til at komme ud. Hun var ikke tørstig, slet ikke det mindste, dog havde hun en sjov fornemmelse i maven. Hun sukkede og lod sit blik falde ned på sit spejlbilled igen.
"En smule kedsommeligt? " Hendes stemme var blid og som en skånsom hvisken.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Tors 18 nov 2010 - 21:04

"Det kunne man vist sagtens kalde det"
Hans stemme var kold, kold som et isbjerg, meget kontakt, forretningsmæssig, som om han forsøgte at få en handel i hus.
Han tog et skridt frem, og så et til, og et til. Frem fra skyggerne, hvor han havde stået.
han havde isblå klare øjne, et hårdt ansigt, med høje kindben og hvid hud, samt et naziblond hår, der var samlet i en sideskilning der ville kunne være lavet med vaterpas. Hans læber var skilt i et smil. "der er stille i nat, næsten alt for stille" Hans hænder var samlede på ryggen, lå i hinanden, men dette kunne dog stadig tolkes offensivt, så han slap, spredte dem ud til siderne, og smillede. "Jeg kommer ikke for at gøre ondt lille pige" forklarede han venligt.

Han vidste udemærket godt hvem.. eller nok mere hvad hun var, dog følte han han blev nød til at sætte sig selv på samtalen. Dette var tider hvor vampyrer kunne tage andre vampyrer som slaver, så man vidste aldrig folks sande intentioner.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Tors 18 nov 2010 - 21:29

Et svagt smil, dukkede op på hendes læber. Hun så ikke direkte på ham, men havde sanset hans tilstedeværelse hurtigt, hun valgte istedet at se imod himmlen. "de fleste mennesker har udgangsforbud", hendes tågede mørkeviolette øjne blev rettet direkte imod ham, "så det giver næsten sig selv", hun sukkede dog, da hun nu ærgede sig over at have dræbt mennesket der lå lidt længere fremme så hurtigt. Det overraskede hende faktisk at han ikke havde præsenteret sig, men istedet så åbenlyst havde vist at han endten havde holdt øje med hende eller bare tilfældigvis havde stået i skyggerne mens hun havde talt. Vampyr ikke fuldblods eller nosferatus.. Bare vampyr. Da han talte igen, satte misa sit hoved let på skrå, som om hun ikke forstod ham, dog kom et næsten utydeligt smil frem.
"Hvis vi tager den lille pige del væk, kunne jeg sige det samme til dig", hun grinte blidt. Folk mistolkede tit hendes alder, og det morede hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 19 nov 2010 - 15:57

Et smil gled over hans læber, betragtede pigen. "Well, man kan jo sige at dem der har udgangsforbud, er vel så svage i deres karakter, at de intet ville være værd udenfor alligevel?" en svag fnisen, selvom fnisen var et ord der måske lød for feminint, så var det det, der kom fra hans læber. Ikke en bragende latter, men heller ikke en gnækken. Hans læber skiltes, og en lille lyserød tunge gled over hans læber. "Fantastisk. Så har vi den del på plads" igen foldede han hænderne bag hans ryg. Han lagde hovedet på skrå. "må det være forfærdeligt at være fanget i en så.. umoden, krop til evig tid" Sagde han, nok mere til sig selv, end til hende. Han sukkede. "Hvor er mine mannerer!" Spurgte han højlydt, hvorefter han præsenterede sig "Mit navn, er Lucas, det fulde navn er Lucas Raguel Kain Connelly, men jeg regner ikke med vi er på efternavne?"

Hans strøg forsigtigt et oprørsk hår væk fra hans ansigt, et enkelt af de blonde hår, havde revet sig løs, og var grebet af vinden, blæste, blafrede og lagde derefter foran de isblå øjne, han strøg det tilbage i sidenskilningens sikkerheds, og smillede ... næsten undskyldende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 19 nov 2010 - 16:26

Hun betragtede roligt hans karakter, med en næsten ny overvejelse. Et splitsekund blev hendes sølvhvide pupiller, sorte og store. Som om hun zoomede ind på hver en detalje, for så at gemme den fotografisk i sin hukommelse.
Hun satte tænkende hovedet på skrå, og så en anelse imod himmlen. Hun havde ikke selv haft de helt store problemer med denne krop, hun viste jo at hendes vækst ville stoppe når hun ramte 20'erne. Hun rystede svagt på hovedet, "Det faktisk ikke så slemt", hun rettede sit blide, men nu en anelse skarpe blik imod ham, "det narre jo tit de uvidne til at tro man er svag", dog blødte hun op i et venligt ment smil.
Hun kunne ikke lade vær med at le, da hun højlydt påmindede sig selv. Hun rakte roligt hånden ud for at trykke hans, "Rart at møde dem Lucas", hun bukkede høfligt, "Mit navn er Misa Phantomimé, mig en fornøjelse"

Det silke bløde sorte pande hår, var som altid dækkende for hendes venstre øje, i en fin sideopsætning. Lige meget hvor meget vinden tog til var chancerne for at hendes venstre øje ville blive vist, meget små. Øjet var jo en del af hendes unikke magi.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 19 nov 2010 - 18:15

Smilet blegnede. Han så på hendes hånd, og smillede forsigtigt. "Jeg må desværre undskylde, jeg trykker ikke hænder. Som sagt, man ved aldrig hvad folk kan, eller hvordan de ønsker.... Det har intet med dig personligt at gøre" Forklarede han, smillede. Og begyndte så at kredse omkring springvandet, hans fødder skrabbede imod jorden, i modsætning til andre vampyrer, var Lucas ikke en af de mest lydløse, og var heller ej stærk.

Nej, Lucas havde andre kvaliteter. Han knækkede sine fingre. "Du må undskylde mig, hvis jeg træder over dine grænser, men jeg har gået og tænkt" et forsigtigt og drenget smil gled over hans læber, det kunne nemt havde været taget for hans oprigtighed. Men nej, det var blot en måde at se mere menneskelighed ud. "Men altså, jeg holder en lille møde, i nærmeste fremtid, omkring vampyrernes fremtid, var det noget de kunne tænkes at møde op til?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 19 nov 2010 - 18:24

Hun smilte en anelse breddere og trak så stile hånden til sig igen. Istedet lod hun den glide igennem vandet i springvandet. Forsigtig? Tanken morede hende en anelse, da han jo faktisk havde al grund til at være det. Hendes kunst lå jo også i berøringen, dog havde hun ikke haft i sinde at bruge det.
"Du har sikkert dine grunde", hun nikkede forstående.

En næsten alvorlig mine indtog, hendes ellers så blide ansigt, et møde?
De eneste råd hun nogensinde tog til var fuldblods forsamlingerne. Hun rettede sig en anelse op og satte hovedet nysgerrigt på skrå, "Dette møde? hvad vil det indebære indenfor vampyrenes fremtid?", hun smilte og man kunne se hendes øjne søgte svar nu og her. Hun så imod himmelen og rykkede en anesle på næsen, "Det lyder interessant", hun fastholdte hans blik lidt, "Jeg skal nok finde tid til at komme, hvis du vil være så venlig at uddybe din ide med det", hun nikkede, med et venligt smil.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 19:41

Et smil gled over hans læber. "Lad mig sige det sådan her, jeg har et tilbud til jer, som jeg håber i vil overveje.... Du vil ikke fortryde det" Forklarede han, og hans tunge gled over læberne, fugtede dem, sultent. Hvis ikke der havde været et sultent blik i hans øjne, kunne det have været tolket seksuelt. Han lagde hovedet på skrå. "Ser du, det jeg mener at jeg ikke længere ønsker at være kontrolleret, jeg ønsker frihed. Jeg ønsker at indføre det som fungerer i asien og skandinavien... Jeg ønsker vores rettigheder tilbage" forklarede ha, og smillede så.

Lucas vidste udemærket godt, at det han gjorde, ikke var moralskt forsvarligt, men han kunne lige så godt udnytte den position i. Der skulle ske forandring, for uden forandring var der ingen evolution, og med stilstand kom forfald.

Ingen anden lod til at ønske forandring, så derfor måtte han jo tage det på sine skuldre at råbe vampyrerne op.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 19:54

Hun nikkede med et tænkende udtryk, i de dybe øjne. Forandring? Hun var ikke sikker på i hvilket lys hun skulle se dette. Hun havde levet i bedste vis, og det samme havde de fleste vampyre, udover dem der var laveste i hierarkiet. Hvad skulle denne forandring indebære? Mere magt til de almene vampyr? Det måtte være en spøj. Nanase gik ind for forandring og hvad de minimalt kunne indebære, men direkte at sætte hierarkiet på spil, det var noget hun ikke ville risikere. Et pænt smil der tydeliggjorde hendes smilhuler blev fremvist, ”Jeg glæder mig næsten allerede, jeg håber dog ikke at du har planer om at prøve at”, hun tyggede stilfærdigt på ordene, ”ændre vampyr hierarkiet og dets form for demokrati” hun nikkede roligt, da han så ville sætte sig selv i stor fare. Men hun anså Lucas for at være en kløgtig mand, og tanken om at skabe den slags forandring, ville være en uden tvivl dumhed. Hun gav ham dog fuld ret i at vampyrene som helhed skulle have magten tilbage fra de væsner der undertrykte dem i nogle dele. Hun vendte sit rolige blik imod ham igen, "Hvornår er dette møde? Og hvis jeg må spørger af ren nysgerrighed", hun grinte let, "Hvad fik dig til at invitere mig?", han kunne umuligt vide hvor stor en magt hun havde, han havde jo sikkert ikke engang regnet ud hvilken rang hun var.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 20:49

Et smil gled over hans læber. "Fantastisk... Du vil få nærmere info når det nærmer sig" forklarede han.

Om Lucas ville sætte hierakiet på spil? Ja, Lucas ønskede magt, Lucas ønskede uniskrænket, ubetinget magt. Til hvem, godt spørgsmål, men et var sikkert, han brød sig ikke om at leve ved siden af udøde, djævle, dæmoner og andet utøj. Derfor havde han sat dette i spil, han ønskede generelt sikkerhed for vampyrerne, samt magt for dem, han ønskede et nyt hieraki, reformation og magt til de aktive. Samt den respekt de fortjente.

Han smillede. "Oh, men jeg ønsker demokrati. Mere end hvad i har her..." Forklarede han, hvorefter han lod en hånd glide igennem lommen, ledende efter sin mobil telefon, som han hev op af lommen, kiggede på klokken. En undskyldning.
Hvad skulle han sige? At han havde valgt hende fordi hun var svag, og hun kunne manipuleres med? At hun virkede som den slags kanon føde han havde brug for? Nej. "Lad os sige... Når du har været til mødet, forklarer jeg hvorfor, jeg valgte at inviterer dig" Han blinkede, det blå øjne skinnede et kort øjeblik, som lyset blev reflekteret i den blanke overflade.
Næsten, næsten menneskeligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 21:06

Hun nikkede kort, det var tydeligt at noget stak under. Det var vel et eller andet sted en smule trist. Hun havde måske overvurderet hans intelligens? Men det måtte tiden vise, det sidste byen havde brug for var en nye magtgalning. Men hun ville stadig tage med, måske kunne der komme noget godt ud af dette møde, hun ville ihverfald være på vagt. Som så mange, andre nu ville være. Hun så op på himmlen, "Hvor mange andre fuldblods kommer der?", han skulle vide hvem han havde med at gøre. Hun kunne ikke undlade at smile, mens hendes blik var fastnet på himmlen. Hun var ikke typen der havde noget imod almen vampyre, som mange fuldblods jo havde. Tværtimod var hun opvokset i en familie der så dem som ligemænd, men det ville stadig være sjovt at støde ind i nogle hun havde set før.
Hun studsede en anelse og så på ham, "Mere end hvad i har?" hun gentog hans sætning, med et blik der tydeligvis sagde hans skulle uddybe. Hun satte hovedet på skrå ved det næste han sagde, og lod let sin tunge glide forbi de syleskarpe side tænder, "Hvorfor så hemmelighedfuld Lucas?", hun grinte, og så granskende på hans person, "Er du bange for jeg afslår, hvis jeg finder ud af hvad dine sande hensigter er?", hun strakte sig kort, før hun lod begge hænder hvile på kanten igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 21:41

Han standsede. Ordet "fuldblod" havde sendt en kold rysten ned over hans nakke. "Hvis jeg hører det ord igen, bliver jeg desværre nød til at introducerer dig for solopgangen... Det er meget beklageligt" Han smilte. "Det må undskylde hemmeligheds kremmeriet. Men ser du, jeg besvarer gerne små spørgsmål, men min store ide, må vente til selve aftenen. Jeg hader at gentage mig" Forklarede han, og smilte varmt, nærmest som faderfigur. Hvorefter smilet blegnede. "Men jeg bliver nød til at gentage mig selv, hvis jeg hører det ord, fra dine læber igen, " Han sagde ikke mere, smilte blot igen.

Normalt var Lucas ikke personen der truede, normalt ville han gøre det diplomatisk. Men i visse situationer, blev man nød til at sætte sig i en position, hvor den almene pøbel så hvem der var lavet af leder materiale.
I Lucas hoved, var der ikke fuldblods, var der ikke nosferatu, halvblods eller almindelige. Der var kun vampyrer, og så selvfølgelig magt positioner, men det burde ikke afgøres af hvor tykt dit blod var.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 21:51

Nana's øjne blev en anelse smalle, næsten krybdyrs-agtige, men smilet varede ved. "Det vil være meget uklogt af dem at true mig Lucas", hendes smil blev en anelse breddere, "Da jeg har været til i mange flere år end dig, vil jeg næppe tro at du ville kunne få mig dræbt med en sølle solopgang", hun satte tænkende sin pegefinger imod sin underlæbe, "dog er det længe siden jeg har set en, måske kunne vi nyde den sammen", hun kunne ikke lade vær med at le, mens hun havde hovedet sat på skrå og betragtede ham. Egentlig forstod hun godt hans ide med det han havde sagt til hende, hun ville bare have det sat på plads at han ikke skulle prøve at lave en magtdemonstration, for han ville udentvivl tabe.
Nanase rejste sig op så hun kun stod nogle få centimetre fra ham, hun havde armende overkors og så ham uden skjul an. "Er vi ikke på samme side, Lucas?", når dagen var omme var de jo alle sammen vampyre. Så istedet for at spilde sit eget blod, hvorfor ikke spilde de andres? I det øjeblik var det ikke til at tage fejl af, at hun i sandhed var meget ældre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 22:11

"Jeg truer dig, hvis jeg føler det er hvad der er plads til..." forklarede han. "hør her, jeg kan få dig til at rullerundt og slikke dig selv ren, hvis det var det jeg følte for." Han kunne ikke lade være med understrege sin magtposition. "Alder er intet." Han blinkede til hende. "Og vi ved jo begge to, hvilken side jeg er på, det er blot dig" han strøg hendes kind med hans ene finger. "der skal vælge" han kunne ikke lade være, han blev nød til at understrege sin magt, han kunne simpelthen ikke tage at være anden bedst. Måske derfor han altid endte i enorme problemer. Eller problemer, han måske kunne have undgået.

Ejeren af Connelly enterprices, kunne ikke lade være med at smile. Han så på hende, slikkede sig om læberne. Han rullede med sin nakke, fløjtede, og overvejede om han burde fortælle hvad han tænkte om hende? Hun var et barn, ja, hun var forfærdelig, ja, men han kunne lide hende, med lidt oplæring, kunne hun måske blive som ham.... Okay, meget oplæring...

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Lør 20 nov 2010 - 22:21

Hendes latter var mild, og dog kunne man næsten høre den hånene undertone, hun holdte sig blidt for munden, men hun kunne ikke skjule sit smil, selv hendes smilhuler var blevet blottelagt så megen morskab han havde givet hende. "Jeg vil med glæde sig digmig til det", det var en kort, men magtfuld sætning. Hun rystede dog roligt på hovedet med et smill, "Det er dér du så grueligt tager fejl", hun gabte kort, "Du er personen der så tydeligt ikke har valgt side, jeg tog mit valg, før din fødsel Lucas", hun blødte op i et smil, " hvis jeg skal være helt ærlig er jeg ikke typen der går op i diverse grene til vores race, jeg ser vampyr som en helhed. Men det at true en af dine egne, en fuldblods", hun hvilede på tanken der morede hende, "Jeg ser det som en sød lille udfordring, hvori flertallet ville kalde det en form for forræderi" Hun holdte kort hans blik fast, bare for at få sin pointe igennem. Hun fandt ham fascinerende, endten var han modig eller bare dum. Hvilken en af dem det var, var hun ikke sikker på endnu, tanken fik dog et smil på hendes rosa læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Tors 25 nov 2010 - 20:07

Lucas smillede, åbnede munden, og lukkede den så igen. Betragtede hende nøje, han havde været milimeter fra at kaste sig frem imod hende, gribende efter hendes strube, og rive hende i stykker. I stedet bestemte han sig for at sætte sig i postion. "Så det vil du?" spurgte han nysgerrigt, hvorefter han kredsede omkring hende, en enkelt gang, og så igen.

Og da, standsede han, lige foran hende. Pumpede blodet hurtigere rundt i kroppen, fokuserede, og han kunne mærke, hvordans hans fingerspidser knitrede med indestemt energi, og da, hidkaldte han enhver dråbe af autoritet han havde i kroppen, tvang det gennem munden, hans vilje, manifisteret i et andet offer. "Rul rundt" Blev det til, han mærkede hvordan denne kvinde havde en slags... barriere i hendes sind? noget der holdt ham ude, som en mur, en stærk mur, som han kun lige akkurat kunne gennemtrænge, og derfor virkede hans evne måske svagere? Han blinkede en enkelt gang med de isblå øjne, og betragtede hende så. Nysgerrigt... Virkede det? eller måtte han nærstuderer denne barriere?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Tors 25 nov 2010 - 20:52

Nana satte hovedet barnagtigt på skrå, for at virke mere uskyldig, dog fremstod det mere sarkastisk og undrende. Det var første gang i årevis at hun havde mødt, nogen der modsatte sig hende, ligeså meget som han gjorde. Og som prikken over i'et, havde hun faktisk intet imod det, hun kunne næsten tværtimod lide dette modspil. Hvor sjovt er det også konstant at have ret, bare fordi folk frygter for deres liv? Sandheden var jo at dét også var sjovt, men dette var sjovere.

Hun kunne uden tvivl, mærke den usynlige magtkamp, ja hun kunne næsten føle blodet pumpe igennem ham. De tågede mørkeviolette øjne, studerede ham, slugte og spyttede ham ud igen. Hver en bevægelse og detalje blev fotografisk gemt. Hun skulle med ét til at le, af hans ordvalg, men stoppede brat. Hvad var det for en fornemmelse? Den skar hende lige under huden, skrabede hendes psykiske overflade for så at forsøge at bryde den. Men det ville hun ikke lade ske, ikke i dag, ikke nogensinde. Istedet for at rule rundt, drejede hun uvilkårligt, men hurtigt rundt om sig selv en enkel gang. Man kunne se den skjulte vildskab i hendes øjne, næsten gløde, men hun holdte sig i skik. Et smil kunne pludselig tydes, så hendes sidetænder gled frem, "Nånå? Helt svag er du ikke?", hun nikkede, som for at trøste ham, med sin ironi, "Vil du prøve igen? eller.?", hun grinte, men denne gang var det ikke hånende, men lettere venligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 16:04

Han kunne mærke, hvordan stigende strang voksede i ham. Hans pupiler trak sig sammen. Tænderne fløj ud, helt ned til læben, pupiler blev en smule mere aflange og katte agtige. Hænderne krummedes, og han kunne mærke hvordan vreden lagde sig tykt i bunden af lungerne, som en tåge der blændende hans dømmekraft. Han hvæsede vredt af hende. "Lyt dame" Et manisk glimt kunne anes i øjnene, han tolererede ikke at fejle, han kunne ikke leve med sig selv, og kunne bestemt ikke leve med denne fejl, det var noget som han nægtede at indse, noget, som han nok aldrig ville indse. En halvvejs sejr i at lavede en pioete som en anden ballet danser, var simpelthen bare ikke nok, det var simpelthen utilstrækkeligt. Han hvæsede igen. Udtalte igen kommandoen, denne gang, med vreden boblende i hans indre, boblende og brændende i hans hals, hver eneste pore af hans krop.

"Rul..."
Han var sikker, hundrede procent sikker på, at hvis dette ikke lykkedes, ville han miste besindelsen, endnu en fejl var ikke acceptabelt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 16:23

Små dog tydelig sorte tegn begyndte roligt, og stilfærdigt at dukke op langs Nanase's arme og snoede sig ned til håndfladerne. Hun prøvede af al beherskelse ikke smile, i sit forsøg på at få virkningen til at stoppe. Og det lykkedes, tegnene forblev der dog, men de blev næsten utydelige. Hun ville ikke vise sine evner, eller sin forbandelse, men den evne han brugte imod hende! Den fik automatisk hendes barriere op og hendes evner i højspind. Hun kunne dog ikke lade vær, med at nyde synet af hans reaktion. Hvis hun havde regnet ham ud, var han ved at gå amok indvendigt, han virkede ikke som typen der tolererede at tabe og det samme gjaldte for hende.

Hun holdte sit rolige, men intense blik på ham. De før så mørkeviolette øjne var nu, flammet op til en glødende sort, der kun fremhævede hendes sølvhvide pupiller der nu var smalle som en slanges. Hun løsnede lidt op for sin barriere velvidne om hvad hun gjorde, i det øjeblik han sagde rul, drejede hun to gange op på stedet. Hun havde holdt hænderne ud for sig som en ægte ballerina der holdte balance, smilet på hendes læber var ikke til at overse. Hendes øjne sagde alt, hun havde vist at, hvis intet var sket ville han sikkert ikkbe være blevet så vred igen, men det at der faktisk skete noget, bare ikke det han havde regnet med. Det måtte dræbe ham indeni, "Skal vi sige 1:0 til mig?", hendes tonefald var sigende, hun ville ikke lade ham vinde, eller rettere, hun ville ikke lade sig selv tabe. Hun strakte sig kort, med et blidt gab, og holdte sit blik fokuseret på ham. Hvad mon han vil gøre?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 18:18

Klik

Men kunne se det på Lucas, man kunne se hvordan øjnene bliv helt blanke blå, hvorden den sorte pupil strakte sig katteagtigt fra bund til top. Hvordan hele hans krop fyldtes med blod, hvordan hans fingre krummedes, straktes og knækkede i ledene. Hvordans hans holdning blev luddende, hvordan han øjne knitrede, hvordans hans vejrtrakning blev hurtigt og hæs. "Du vil adlyde mig!" Hvislede han, hans stemme fyldt med blottet had, hvorefter det skete. Med den hurtigt som kun vampyrer besad. Han kastede sig frem imod hende, sprang efter hende, tænderne blottede armene strakte fremad, den venstre hånd, søgte imod hendes skulder, søgte at trække den side til, den anden imod hendes hoved. Der skulle fjerne selv samme, så halsen blev blottet, og de lange tænder ville begraves deri. Mæske sig med hendes blod.

Hvis Lucas ene evne var magt, så var hans anden evne, evnen til at beholde magten. Udholdenhed. Lucas kunne tage en mængde slag, der kunne stamme fra en helt anden verden. De eneste våben han kunne mærke, var af et specielt materiale, eller vædet i en speciel væske. De fleste andre former for smerter eller fysiske skader, prallede simpelthen af den diamant hårde hud.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 19:01

Nana blev ikke overrasket over hans udbrud, der var jo kun så meget han ville kunne klare. Den marmorhvide facade s ud til at blive til sten, skinende og stiv, hun rørte sig ikke fra stedet, ellere rettere det rørte sig ikke. Men det ville han først finde ud af når det var for sent. Når han allerede havde knækket sine tænder på den hårde væg, han ville ramme når han indså at det ikke var hende han greb ud efter. Kunne han regne med mindre? Hendes skyggeevner var jo fremragende.
"Det glæder mig at din facade endelig er krakeleret."

Hun stod 5 skridt bag ham, med hovedet tiltet en anelse skråt. Hun havde nu selv blottet sine sylespidse sidetænder, og løb i høj fart imod ham. I det hun var få sekunder fra ham, var hun væk i en svag røgsky og dukkede op lige bag ham, med tænderne få centimetre fra hans hals. I et flygtigt splitsekund lod hun sin tunge, køre forbi de lange side tænder, dette ville hun nyde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 19:34

Lucas fokuserede. Slaget da hans pande havde stødt imod den hårdt væg, og da hans hænder havde krattet imod den, havde skubbet ham et par centimeter tilbage. Han havde intet mærket, men ydmygelsen var nok, til at få hans blod til at koge.
Lucas, lå nu på knæ. Fokuserede, fokuserede af al magt, han var hjælpeløs, så meget vidste han, og dette, denne fejl måtte aldrig ske igen. Han trak vejret dybt igen. Pupilerne hev sig sammen, det blå forsvandt fra øjnene, og mens han stadig havde luften i sine lunger. Kunne han se sit liv pasere revy, hans sidste solopgang, hans bryllup, hans liv, han karriere, alting, passerede forbi hans øjne.

Han fyldtes med et begær, et livets begær, han nægtede at give slip. Det sorte hår, de grønne øjne, hans urenhed, hans huds glans og hans væsen. Begæret flammede op i ham, gav ham styrke, og da skreg han, med en vildskab, med en knitren i hans stemme, kræften og energi løb over hans læber og flød ud i verden. "STANDS!" Han mærkede hvordan vinden lejede af, så hvordan et møl standsede i luften. Smillede. Håb. Der var håb.

Hvis Lucas havde hørt hendes plan, havde han grinet, at hendes tænder kunne gennemtrænge hans hud, var helt uhørt... Lucas kunne overhovedet ikke kæmpe, til gengæld kunne han tage slag, bid og en masse andet. Uden at det kom igennem hans hud. Kun Sølv. Kun vievand. Havde en egentlig effekt på ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 19:52

Nanase havde sådan en trang til at bide fast, men noget holdte hende tilbage. Var det virkelig det hun ville? selvfølgelig per instinkt var det, men hvis hun ikke talte det med, hvad fik hun ud af det? Ville dét markere hendes sejre, eller prøve at slukke den uudholdelige tørst hun havde.
Noget vendte sig i hende, dybt indenunder den blanke hud og de nu næsten sorte øjne, var noget pludselig gået gjaldt. Men det kunne ikke ske! Hun ville ikke lade det ske. I den korte stund hun havde, mæsket sig i hans tilstand, havde hun blottet sit psykiskefelt. Barrieren var i, det korte øjeblik faldet.

Hun var ikke stoppet helt, hun kunne stadig bevæge sig, hun var bare ikke ligeså hurtigt, man kunne se vreden bluse op i de mørke øjne. Dette var en følelse hun ikke kendte, pludselig at være langt fra sejr. Hun bed sig næsten beskedent i underlæben, hun havde fra barnsben af lært at kontrollere sin vrede, til sin egen og ikke modstanderens fordel.
"Tror du virkelig at jeg har i sinde, at lade dig drikke mit blod uden mit sammetykke?" Hun ville ikke løbe, men hvis han prøvede ville hun uden tvivl stoppe ham, dette var et faktum. Smilet på hendes læber havde taget en forandring, ingen hån, ingen glæde, kun et svagt realt smil. Dette tvist havde hun ikke regnet med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 20:02

Han rejste sig, gik et skridt imod hende. "Dit blod, skal ikke forpeste mine læber." Han smillede blidt. Strakte hånden frem, og aede hendes kind. "Lucas: 1, mudderblod: 0" Smillede han. Han kunne lige så godt udnytte denne chance, der var jo ingen der sagde, at han ikke vidste, at dette var sket. Så hvorfor ikke lade som om han havde haft styr på det hele tiden, og det havde han jo, mindede han sig om. Der måtte ikke kunne ses tvivl i hans øjne. Og det kunne der heller ikke. Han smillede bredt. "Jeg havde dig, i min hule hånd, lige fra starten... Tror du selv jeg ikke havde styr på det? Stol aldrig på nogen." han smillede bredt.

Det lyseblå øjne blev knebet sammen i et blink, han kunne ikke lade være med at hoverer, kunne ikke lade være med at håne hende, han kunne simpelthen ikke. Han slikkede sig sultent om læberne, hvorefter han børstede sit jakkesæt.
Måske kunne det bedst betale sig at få syet et nyt? Bare det at vide at det havde været tæt på at berøre hende, gjorde ham... utilpas. Han tog et skridt. "hvad end du kan sige... Så indrøm det... Du har tabt" og med denne bemærkning, gik han, imod udgangen af parken. Væk... Væk fra hende som havde tabt til ham... Blev man sammen med tabere, blev man, en taber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Gæst on Fre 26 nov 2010 - 20:17

Hun kunne ikke lade vær med at himle med øjne, "Javel, javel dit blod er jo rene end mit, jeg mener," hun smilte og overvejede tanken, "Du har jo ikke levet mere end 500 år tops, hvad i alverden skulle der være rent ved dig?", hun grinte. Nana kunne ikke lade vær med at smile, "Indbilske lille dreng, tror du virkelig nogen vil bide på det?", hun rystede på hovedet og så ham direkte i øjne, han var i sandhed på glat is.
"Tror du ikke jeg dit ansigtudtryk da du løb hovedet mod muren!", hun sagde det sidste højt for at tilføje det til hans frygt for at andre fik af vide hvad der var sket. "Du havde nær givet op, mistet håbet så og sige", hun strakte sig let da hun følte for det.

Hun rystede på hovedet af hans ord, "Hvor mange gange har du nu taget fejl? lære du det ikke", man kunne se morskaben i hendes øjne, blandede med alle de andre følelse, "Jeg taber aldrig", hun stod nu lige foran ham, efter hvad han mente var en afslutning, "Specielt ikke til dem Lucas, for du er langt fra en værdig modstander", hun fnøs let, selv om det havde været en mindre løgn var den ikke gennemskuelig. Hun satte hovedet på skrå, "Hvem sagde det var slut? Du vover at kalde mig en taber når du selv har smidt håndklædet i ringen?", hun rystede på hovedet, med et let suk.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Tilfældighed.. Eller? (Lucas = Privat)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum