Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Latest topics
» I dont like the word 'Patient' (Noah)
Today at 18:19 by Noah

» A pure heart - [Carver]
Today at 17:43 by Aphrodite Cypris.

» Silence and Violence
Today at 13:49 by Cimberlie

» Face Claim
Man 19 nov 2018 - 10:49 by Edward Price

» Aphrodite Cypris
Man 19 nov 2018 - 10:25 by Jay Wu

» Edward Price
Man 19 nov 2018 - 10:22 by Jay Wu

» What is going on?!
Man 19 nov 2018 - 10:02 by Khaa

» Show me you are worth it - Nightrage
Man 19 nov 2018 - 9:52 by Nightrage

» Missed you - [Alain]
Man 19 nov 2018 - 9:43 by DuChance

» Sound of love - [Morgan]
Søn 18 nov 2018 - 19:43 by Morgan L. Withers

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Statistics
Der er i alt 503 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Aphrodite Cypris.

Vores brugere har i alt skrevet 253120 indlæg in 12778 subjects

Summer loving? ~ Shane Dawson

Go down

Summer loving? ~ Shane Dawson

Indlæg by Kate Melora on Man 18 jun 2018 - 22:48

Tid: Lidt over 1, torsdag aften
Omgivelser: En masse stive, festglade væsener af alle arter
Sted: Diskoteket
Vejr: Varmt og støvregn
Udseende

Hvis Kate følte sig malplaceret et sted, så måtte det være på et diskotek. Hun var blot et lille, blondt menneske med en utrolig stor mojito i hånden og omkring hende var festen mere end blot i gang. Hun følte næsten, at hun afbrød et eller andet, der ikke vedrørte hende ved at være derinde. Hun kiggede sig omkring og fik øje på et mørkt hjørne, hvor hun om muligt ville kunne dumpe ned og føle sig mindre malplaceret. Efter have mast sig igennem en kødrand af mennesker og fået spildt utrolig mange udefinerbare væsker udover sig, så hendes hvide top blev utrolig gennemsigtig, nåede hun derhen for blot at finde sin veninde, Jen, i fuld sving med en kvinde, som Kate aldrig havde set før. Ikke at det, at hun var fremmed, stoppede Jen - tydeligvis ikke for det så næsten voldeligt ud, det der skete inde i det mørke hjørne. Hun måbede og stod stille i et øjeblik, men da Jen fik øje på hende og gjorde mine til at ville vriste sig fri fra kvindens omfavnelse - sandsynligvis fordi hun havde ondt af sin uskyldige veninde - mønstrede Kate et smil og et afvisende vink. Den eneste grund til, at Kate overhovedet var i det latterlige diskotek var på grund af Jen og hendes umættelige sexdrive, så hun ville i den grad ikke trække hende væk fra noget, som om muligt kunne mætte den i noget tid. Det var i Kates egen interesse, at Jen fik noget, så hun ikke endnu en gang blev trukket rundt ude i byen for blot at blive efterladt med Jens mantra hængende i øerne - at Kate sikkert ville blive gladere og knap så anspændt, hvis hun også fik noget. Ikke fordi Kate ikke fandt sex spændende, hun havde bare ikke den samme gejst, som fik Jen til at spise en anden kvindes ansigt i en alkove på et fugtigt, fyldt og larmende diskotek. Kate gjorde bare ikke så meget i det uforpligtende og de mænd, der havde lagt an på hende den aften føltes helt klart som de uforpligtende typer.
Med ubehagelige billeder på nethinden vendte Kate sig rundt og begyndte turen tilbage mod baren, hvor hun vidste, at hun kunne komme til at sidde ned igen. Hvis hun skulle blive der indtil Jen tog hjem - enten med en anden kvinde eller alene - så ville Kate gerne sidde ned og tage en dyb indånding. Sandsynligvis med næsen stukket ned i sin mobil. Endelig siddende drak hun det sidste af sin drink og bestilte endnu en. Dette ville blive en lang aften med masser af ringen for øerne.
avatar
Kate Melora
Beginner (Rank 5)

Bosted : I en treværelses lejlighed i Terre med sin bedstemor

Antal indlæg : 60


Tilbage til toppen Go down

Re: Summer loving? ~ Shane Dawson

Indlæg by Shane Dawson on Søn 24 jun 2018 - 12:46

Dagen havde været lang og han havde længe kæmpet med en opgave ude i skoven, han var i gang med at træne sine transformationer og det gik ofte smertefuldt for sig. Han havde altid været i 100% kontrol over sine transformationer, men efter han havde valgt fra til at blive kongelig packleader hvor han kom fra, havde dette ændret sig og han vidste at han måtte arbejde sig op igen fra bunden. Han havde kæmpet med det længe og stod egentlig nu bare i sin bare mave – de faste mavemuskler var spændt op, men bevægede sig hurtigt og forpustet frem og tilbage. De mørke øjne kiggede kort rundt og for nu var han færdig med at træne, han havde brug for en drink. Han hev let den mørke t-shirt over kroppen igen og førte en hånd igennem det mørke hår. De farvede tatoveringer prydede hans arme og de lettere slidte jeans hang let fra hofterne. Han lignede en fyr som måske burde gå hjem, men han havde sku brug for en drink og han var den type fyr som egentlig var ligeglad med hvad pokker andre tænkte. Han gik ned mod byen og kom faktisk hurtigt frem til diskoteket, hvorfor ikke tage derind. Det kunne jo være men kunne hive en eller anden lysten teenager med hvem. Han gik fast mod baren og kunne godt mærke nogen af tøserne måske kiggede lidt sulten på ham, men for nu skulle det hele altså bare handle om at han skulle have noget og drikke. Han nærmede sig baren og lige inden han kom derop lod han blikket glide på en kvinde som sad deroppe og lignede en som overhovedet ikke ville være der – hun plejede heller ikke at være sådan nogen steder. Han fik kort et smil over læberne før han gik op og stillede sig ved siden af hende.

”Pas nu på – du ligner et nemt offer for rovdyrene”

Han lod de mørke øjne søge lidt ned over hende og han huskede hende så tydeligt, hun var en flot lille nips han havde haft noget kørerne med for et par år tilbage. Han kiggede kort på bartenderen og bestilte 2 whisky, før blikket atter gled ned over hende. Hvis hun var her helt alene ville han ikke kunne forstå det, hun var ikke ligefrem typen som elskede at danse rundt på steder som dette.
avatar
Shane Dawson
Novice (Rank 2)

Bosted : Han bor i en lille lejlighed i det fattige kvarter

Antal indlæg : 14


Tilbage til toppen Go down

Re: Summer loving? ~ Shane Dawson

Indlæg by Kate Melora on Tirs 26 jun 2018 - 3:02

Ved lyden af den velkendte stemme tog Kate en meget dyb indånding. Hvis der var en, som hun aldrig nogensinde havde lyst til at skænke en tanke, så var det indehaveren af den lokkende stemme. Kate rettede sig umærkeligt op og skød brystet frem, som for at bryske sig til en slåskamp.
"Shane..." Med blikket stirrende direkte fremme var det den eneste form for hilsen, som han ville få.
Kate kunne ikke stoppe den rødmen, der begyndte at stige op i hendes kinder og med et skub fra baren, lod hun sig vende mod dansegulvet i stedet for det spejl, der hang oppe bagved baren og lod hende have frit udsyn til hendes langsomt brændende kinder og den mand der havde knust hendes hjerte dengang hun stadig var hjemme i sit trygge Rusland. Hans tilstedeværelse ved hendes side både pirrede og irriterede hende grænseløst, og en masse ufuldendte spørgsmål omkring hans forsvinden og deres forhold trillede rundt i hendes hoved.
Nu hvor Kate kiggede ud mod andre mennesker bemærkede hun en samling piger, der ikke lagde skjul på, at de tjekkede Shanes røv ud og hun blev underligt besidderisk overfor ham. Han var ikke hendes og havde aldrig rigtig været det, men alligevel kunne hun ikke stoppe den jalousi, der bølgede op i hende.
Kate lod sine lyse øjne møde Shanes mørke, da han bestilte to whiskyer. "Venter du nogen?" Kate forsøgte at lyde henslængt, men frygtede lidt at hun fejlede, da hun betragtede begge hans drinks.
Øjnene gled videre over hans krop og den var præcis som Kate huskede. Lange lemmer og tonede muskler sprang hende og en god sjat andre heteroseksuelle hunkøn i øjnene. Kate brød sig ikke om smilet om hans mund, hvilket medførte at hun spidsede sin egen og forsøgte at fremstå så ligeglad som muligt. Mens hun betragtede de trancelignende dansende, tog hun sin egen drink op til munden og krydsede det ene ben over det andet.
avatar
Kate Melora
Beginner (Rank 5)

Bosted : I en treværelses lejlighed i Terre med sin bedstemor

Antal indlæg : 60


Tilbage til toppen Go down

Re: Summer loving? ~ Shane Dawson

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum