Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Latest topics
Nyheder

Siden har fået sig et nyt layout, som følge til at gøre siden mere personificeret, og overskuelig. Check Her hvilke områder det pårører, og hvilke ændringer der er tale omkring.

Siden er endnu ikke færdig, der vil derfor foregå ændringer løbende. Hvis man har ønsker er man velkommen til at kontakte Admin på PM

Statistics
Der er i alt 532 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Game Master

Vores brugere har i alt skrevet 251452 indlæg in 12723 subjects

Odd feeling - Amy S. Scott

Go down

Odd feeling - Amy S. Scott

Indlæg by Jay Wu on Tors 3 maj 2018 - 20:09

Di Morga, som egentlig lå oven på byen Andorra, i skjul, som et dimensionalt lag, delte det samme vejr. Vinden trak let i de kølige tøjler, med de tunge skyer i hælende, det var tydeligt at se at det ville gå hen og blive regn i løbet af aftenen. En skam tænkt en ung herre med asiatiske træk. Sommeren var ellers så småt begyndt at tage form rundt omkring i Europa, men her i Di Morga, var det som om foråret havde taget et jerngreb omkring stedet.

En kølig brise kastede sig indimellem de høje bygninger, og de lange gader der forsat blev ved med at blive længere i takt med at Di Morga voksede sin magiske bistand. Det var efterhånden gået op for Jay at der var begyndt at komme flere mennesker til i byen. Ikke at det gjorde ham noget, han var trods alt selv et menneske. Eller det troede han. Men sandheden var at han havde glemt alt omkring sit tidligere liv som dæmon i en anden dimension.
En fjern lyd blev ved med at ringe i ørene imens han krydsede et fodgængerfelt, før det gik op for ham at det var sirener. Hans døve øre havde endnu ikke opfattet, hvad der helt præcist foregik, før han blev vækket fra sine dybe og meningsløse tanker efter adskillige hornlyde fra den kommende ambulance, der drønede direkte imod ham. Med nogle opsprættede øjne hoppede han hurtigt til siden inden han selv ville ende i ambulancen. Hjertet hamrede lidt hurtigere i brystet på ham, imens han fulgte den røde og hvide ambulance forbi de kommende vejkryds længere fremme sammen med de andre folk der gik på gaden sammen med ham. Efter lidt tid, vendte befolkningen tilbage til deres foretagende og glemte alt omkring ambulancen. Jay burde vel egentlig gøre det sammen, men han havde et af de momenter hvor man stirrede tomt ud i luften, uden rent faktisk at tænke. Hans hoved var lettere fjernt på denne kølige grå forårs dag.

En mand bumpede ind i ham, som fik ham tilbage til virkeligheden. I et kort øjebliks forvirring, kiggede den unge mand sig rundt omkring for at skabe en form for orientering omkring hvad der foregik. Efter lidt tid spadserede han videre afsted til hvor end hans fødder bragte ham. Blikket var rettet imod butikkerne han passerede forbi. Han kom forbi et butiksvindue hvor en læderjakke hang på en mannequin. Med hovedet let på skrå stillede Jay sig på samme måde som mannequinen, for at se hvordan læderjakken ville se ud på ham. Det så nok lidt sjovt ud for de andre forbigående personer. Men han så dem ikke. Efter lidt tid, begyndte han at lave nogle mere eller mindre mærkværdige stillinger med mærkelige ansigtstræk. Ved nogle røg tungen ud, ved andre løftede han øjenbrynene så højt, at det lignede hans øjne, var ved at falde ud. Sådan forsatte det i et stykke tid, imens han fordrejede munden og øjenbrynene til groteske ansigtsudtryk.

Han stoppede først da nogle piger gik fnisende forbi ham efter at have optaget ham på deres telefoner. Atter med hovedet på skrå, kiggede han en sidste gang på vinduet med læderjakken, inden han spadserede videre til hvor end han ville ende. Det viste sig at blive til parken. Et sted han ikke havde været længe. Nok fordi han bedre kunne lide skoven, den var større, træerne stod tættere, hvilket gjorde det muligt for ham at kaste sig selv fra gren til gren, trods for det var vældigt dumt. Efter nogle minutters spadsering ind i parken, kom han forbi en bænk. Den var noget nusset, sædet havde nogle fugleklatter hist og her, ryglænet var blevet offer for teenagernes kedsomhed, hvor kiksede sætninger var at finde, sammen med de typiske ham plus hende, hvor der ville være et hjerte omringet omkring navnene. Jay satte sig ned på bænken uden yderligere betænkninger til om han satte sig på en fugleklat eller alger. I dag var en mærkelig dag for ham. Han følte sig rastløs og alligevel energiløs.
avatar
Jay Wu
Teknisk Admin

Bosted : I en lille to værelses lejlighed i Di Morga.

Antal indlæg : 674


Tilbage til toppen Go down

Re: Odd feeling - Amy S. Scott

Indlæg by Amy Sophia Scott on Tors 3 maj 2018 - 20:29

Foråret havde raset i denne for hende nye by – varmen havde trykket længe og hårdt på denne formiddag, men luften emmede stadig tungt af regn og muligvis også torden. Garagedøren til værkstedet stod åben bare for at få en lille smile luft ind i det ellers utrolig varme værksted. Stedet var ryddet for i aften og så egentlig nydeligt ud, når man tænkte på at det var et autoværksted. Hun havde selv været i bad og var faktisk klar til at lukke af for i aften. Hun lod blikket endnu engang kigge på den skønhed af en Mercedes som Caine var kommet med. Den var ufattelig smuk og for en kvinde som hende som var så socialt akavet – så var det med at se de smukke detaljer i tingene omkring hende.

Hun førte let hånden over den en sidste gang og et blidt og uskyldigt smil faldt over hendes læber. Hun rettede sig op og gik hen mod garagedøren. Hun satte alarmen til og lukkede døren ned – hun sørgede for at alle alarmer var slået til og vendte sig derefter rundt. Hun havde brug for noget luft, hun var dog kommet afsted uden hendes jakke – mon ikke hun kunne nå at gå en tur inden regnen ville vælte ned?

Hun begyndte stille at gå rundt i hendes egen verden og lod blikket vandrer på de mange mennesker er gik rundt om dem – hun ville ønske at hun kunne være som dem, tænke som dem og opføre sig som dem. Et let smil faldt over hendes læber, hun vidste hun aldrig ville blive som dem, men hun var nødt til at lære at hun aldrig ville have behov for at blive som dem. En lille pige løb over vejen, men lige inden en bil ramte hende blev hun hevet hårdt i armen af en mor som med det samme faldt på knæ og slog armene omkring hende.
Et kort øjeblik måtte Ames kigge væk, denne kærlighed, denne beskyttelse og den følelse som lå i dette billede havde hun ikke før oplevet. Det tætteste hun kom var hendes søster, hun som hun elskede til døde og hun ville beskytte hende for en hver pris – hun fra forældre siden.. Hun sukkede kort og lod tankerne glide tilbage på hendes mange år på børnehjemmet, de mange andre børn, de kummerlige forhold og … Mathis.. Hun rystede kort over hele kroppen og begav sig straks videre uden at ville tænke på dette lige nu.

Hun gik ikke længe får hun opdagede en park som hun tidligere havde besøgt, det var her hun også havde mødt en anden fyr – Bjørn. Det kunne være at man skulle få tankerne lidt på af veje ved at gå en tur derind. Et smil faldt over hendes læber over den natur som pludselig omringede hende. Hun lod blikekt glide over de store træer som havde fået lov i de sidste mange år at vokse – sikke ting de måtte have set, ting de måtte have været vidner til. Livet ville nogen gange være nemmere hvis man bare kunne se det hele fra afstand.

Hun gik i sin egen verden og havde som altid aldrig sine øjne på vejen eller på hendes omgivelser, og inden hun vidste af det fik hun foden i et hul, som en hund måske havde gravet og kort efter faldt hun lige så lang som hun var på jorden. Den varme røde farve flød nu over hendes kinder og hun vidste at hun nu pludelig var blevet meget rød i hovedet. Hun bed sig let i læben og kom så op på benene. De sorte tætsiddende bukser, havde fået et par fine brune pletter på bukserne og den fine hvide bluse havde ligeledes fået lidt farve. Hun slog hurtigt blikket op for at se om nogen havde lagt mærke til det.

Ikke langt fra hende sad en fyr på en bænk og lignede en der virkelig tænkte over tingene og over livet. Et let smil faldt over hendes læber, det var altid hyggeligt at prøve at gætte hvad andre måske tænke. Mon det var noget vigtigt? Mon det var hendes fald han tænkte over?
avatar
Amy Sophia Scott
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : ´Større lejlighed - delt med hendes Søster

Antal indlæg : 161


Tilbage til toppen Go down

Re: Odd feeling - Amy S. Scott

Indlæg by Jay Wu on Tors 3 maj 2018 - 21:44

Blikket vandrede fra den ene sky til den anden, betragtede deres forskellige grå nuancer, og lugtede let til vinden for at finde ud af hvornår det ville begynde at øse ned. En sær træng til blot at sidde lige der, på bænken og blive gennemblødt af den kolde regn var særligt fristende på nuværende tidspunkt. Det var en spontan mærkelig lyst han ikke helt kunne forklare. Men det var ikke desto mindre en ukendt følelse. Han havde dem tit, spontane tanker og lyster til at gøre noget, som han alligevel aldrig gjorde. Det kunne være at springe ned i vandet når han krydsede en bro, eller smide sin mobil ud over den. Sådanne mærkelige indskydelser som kun eksisterede i de hurtige øjeblikke, inden han distraherede sig selv og gik videre, uden at have gjort noget.

En hånd gled op til hans hoved og kløede let hans karseklippede hår. Han trængte vel snart til en tur med barbermaskinen, inden det begyndte at blive for langt. Hånden gled ned til hans øjenbryn som han kløede let rundt omkring et sår han havde fået for nogle dage siden, efter et møde med nogle bøller og en charmerende kvinde, hvis navn han ikke helt kunne huske, men det lå lige på tungen. Hvad mon der var sket med hende.

Et bump afbryd pludselig hans tanker, blikket vente sig nærmest i slowmotion hen imod lyden, som om den havde været et kald fra en anden dimension der sagde at han skulle vågne op og komme tilbage til virkeligheden. Til hans overraskelse havde det ikke været en overmoden grankogle eller ageren der var faldet ned fra et træ, næ det havde været en ung kvinde med noget der lignede askebrunt hår. Han kunne ikke rigtig tyde det, det var vel også lige meget egentlig, hun var faldet og han sad som en latterlig tilskuer og ikke gjorde noget. Not cool Jay… not cool! sagde en stemme i hans hoved, skuffet og fuld af forargelse over hans langsomme reaktion. Han var virkelig ved siden af sig selv i dag. Det lignede ham ikke. Med nogle hurtige bevægelser rejste han sig op og gik hen imod kvinden.

”Are you alright?” kom det fra ham noget hæst, som om han ikke havde brugt sin stemme i flere år. Han brummede lidt, og gentog derefter hvad han sagde for at gøre det lidt mere tydeligt, så hun ikke ville undre sig over hvad han egentligt havde sagt. Han fandt et lommetørklæde frem i baglommen af sine sorte bukser, inden han overrakte dem til hende. Hans overkrop var i klædt en grøn og sort ternet skovmandshugger skjorte, hvor på benene sad der nogle sorte skinny jeans, der var placeret omkring midten af røven som man fik den moderne hængerøv. Bukseenderne var smøget lidt op, så man kunne skimte lidt af de behårede ben og ankler som mænd ellers var så kendte for. Fødderne var iklædt nogle almindelige sorte allstars, som ellers var ved at være godt slidte. I siderne af skoene ville man sikkert kunne ane nogle begyndende huller.
avatar
Jay Wu
Teknisk Admin

Bosted : I en lille to værelses lejlighed i Di Morga.

Antal indlæg : 674


Tilbage til toppen Go down

Re: Odd feeling - Amy S. Scott

Indlæg by Amy Sophia Scott on Fre 4 maj 2018 - 13:49

Hun kunne ikke lade være med at kigge på den fyr som sad på bænken, hun kiggede ned af sig selv et øjeblik og lod et smil kort falde over læberne. Da hun så atter kiggede op var fyren endnu tættere på og de fik hende kort til at stivne en smule. Han valgte dog ikke at stikke hånden frem og dette gjorde hende lettet, mere end hun egentlig lige ville have troet. Folk på dette sted var utrolig høflige og ville gerne give hånd. Det havde skabt en akavet situation med Caine, han havde dog valgt at lade hende slippe, da hun valgte ikke at gøre det. Hun sendte så den fyr som kom gående mod hende et blidt og nærmest uskyldigt smil.

”Yeah i´m alright.. thanks.. for asking”

Hendes stemme hakkede en smule, men hun var som altid nervøs omkring folk som ikke var hende søster. Hun sendte ham et blidt smil, inden hun mærkede varmen omkring kinderne – hun hadede at hun ikke bare kunne være sammen med andre folk, uden at være et nervevrag foran dem. Hun trak vejret blidt og prøvede at bevare en lille smule af den fatning som det ville kræve. Hun lod blikket glide over på den bænk han kom fra og hendes tanker flød lidt i hovedet. Hun kunne ikke finde ud af om det var smukt at folk satte deres præg på sådanne ting eller om det var noget svineri.
Hun lod så de brune øjne falde tilbage mod denne rare mand som var kommet for at hjælpe hende og sendte ham blidt et roligt smil.

”What about you? – you seemed ,, down?”

Allerede da hun havde spurgt fortrød hun det en smule, hun var ikke meget for at rage i andres personlige sager, men hun elskede at hjælpe så dette var faktisk et dilemma for hende. Hun valgte dog at lade det hele forsvinde og prøve at sende ham et roligt smil.
avatar
Amy Sophia Scott
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : ´Større lejlighed - delt med hendes Søster

Antal indlæg : 161


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum