Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Statistics
Der er i alt 671 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Brian

Vores brugere har i alt skrevet 238829 indlæg in 11998 subjects

I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Fre 25 aug 2017 - 1:24

Date: August 23th.
Time: Around 12 pm.
Weather: Raniy, all dark, no stars, no moon.
Surroundings: The emergency room - nurses, doctors, people bleeding/dying n' stuff.


"Hey!!".. "Hey you!"... "Hey, I'm talking to you!".. Dumme fulde mennesker, dumme fulde børn i voksne kroppe, tror de er så smarte, så kloge, tror de ved alt. "Fuck off!" råbte han vredt ud i luften, talte ikke til nogen, talte bare, til dem, til ingen. "You can't talk to us like that! Can he talk to us like that?! I want to speak to your supervisor!"
"I do what the hell I want, when the hell I want to.. Do you want your son to live.. Fine.. Shut up then!" råbte han, højt, ligeglad. Fuld, han var så fuld, det hele kørte rundt, alkoholen pumpede gennem hans blodåre, rundt i hans zombie-ish krop, holdte ham vågen, holdte ham kørende, ikke at han havde den lukses at kunne falde i søvn alligevel, fuldstændig umuligt, håbløst!
Stemmerne døde hen, tiden gik. Han var alene igen, ro, bare i få sekunder var der ro, og det gav ham tid. Tid til at samle sig, til at tænke, til at finde ud af, finde ud af.. Det.. Det. "Doctor.. Doctor, Lisa is asking for you, need you to help her, some guy bleeding.." kaldte en fjern stemme, og Alias øjne zoomede langsomt ind på hendes ansigt, What a pretty face.. That was.. Would look good.. With a knife in it.
"Coming" lød hans dybe stemme. Det hele sejlede knap så meget længere, han var blevet en smule mere ædru nu, hans krop forbrændte alkoholen hurtigt, hvis dog bare han kunne få mere, hvor var det, mirakel middel! Han kunne kurrer hele verdens befolkning med det, i sin krop altså. Yes.
Han fulgte hende dovent ud gennem døren, og så var de igen på den hvide gang, der førte dem til skadestuen. Hun vendte sig om og kiggede efter ham, et lettere bekymret blik glimtede i hendes øjne og hun hævede det ene øjenbryn "You okay there Doctor?" spurgte hun, en blid musseagtig stemme, could he scent somekind of innocence, about her? Oh that would taste good.. Right now. So good.
"Just a bit hungry" sagde han roligt. Hun nikkede, han havde beroliget hende, nu førte hun ham igennem endnu en dør og så var de der, skadestuen. It was a mess!
"Doctor! Over her, come, help us!" lød Lisas stemme fra den anden ende, og Alias fulgte lyden til han fandt dens ejermand. Oh.. That Sweet smell.. The smell of someone bleeding.. What was this guy? A snack.. Mhmm, hungry.
"Hey there.. I'm Dr. Yahweh.. What happened to you, can you speak?" sagde han stille og rettede sit blik mod drengen.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Fre 25 aug 2017 - 11:58

Der var alt for travlt på skadestuen. Folk i Di Morga virkede som om at de konstant kom til skade, for Mike havde aldrig oplevet at skadestuen var mindre end fyldt. Der var ikke helt proppet endnu, men det var tæt på. Tæt nok på til at sygeplejeskerne imod deres vilje var nødsaget til at lade ham sidde op i stedet for at ligge ned, da de simpelthen ikke kunne få fat i en fri seng. Så i stedet sad han på en af stolene i venteværelset, med sit ansigt begravet i en eller anden sygeplejerskes skulder, mens hun holdt hans ene arm oppe i vejret, og samtidig holdt fast i det halstørklæde, der var blevet viklet rundt om hans arm, mens en anden sygeplejerske febrilsk prøvede at få fat på en læge.

Mike kunne ikke rigtigt se hvorfor de panikkede sådan, han var trods alt gået det meste af vejen fra den bar han havde været på og over til hospitalet, uden de store problemer. Han var der næsten, da en kvinde i bil havde fået øje på ham og kørt ham resten af vejen, men ærligt talt kunne han sagtens have klaret det sidste stykke af vejen selv. Han ville nok bare have været mere svimmel end han allerede var.
Nå, men nu sad han altså der og ventede, og faktisk var han lidt halvt døset hen allerede, da sygeplejersken havde givet sig til også at nusse ham i håret, nok for at berolige ham fra en panik han ikke rigtigt følte. Hans påklædning bestod af et par sorte jeans på, en bordeuxrød skjorte med ærmerne smøget op til lige under hans albuer, sorte slidte støvler og et halstørklæde, som engang havde været lyseblåt, men nu var mørkerødt viklet rundt om sin højre arm. Derudover havde han en helvedes masse småskrammer rundt omkring, hvor man i nogle enkelte af dem kunne fornemme nogle små glasskår, som skinnede svagt i lyset, og starten af et blåt mærke var begyndt at vise sig langs hans kæbe, på højre side af ansigtet.

Pludselig hørte Mike en stemme, formentlig rettet imod ham, og trak sig lidt væk fra sygeplejersken for at se hvem det var. Hans pupiler var større end normalt, og afslørede hurtigt at han var skæv på et eller andet og mindst lige så fuld. Ikke at det ligefrem var nyt for Mike, men det var jo en helt anden side af sagen. Hans blik faldt på lægen, og han lagde sin kind imod sygeplejerskens skulder, så han kunne støtte sig op af hende, men samtidig se på manden.
"I got in a fight and fell down on a shitton of broken glass, and now I'm bleeding a little." svarede han, en anelse slørret og betragtede manden overvejende. Havde han været mindre fuld selv, kunne han måske godt have opdaget at manden næppe var i en tilstand hvor han burde arbejde, men nu var Mike plørestiv og skæv, og oven i det havde han mistet en masse blod, så han var ikke så opmærksom.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Lør 26 aug 2017 - 1:07

Stilheden fandt sin vej til hans hjerne, også selv om alt omkring ham var det fuldstændige direkte. Det var en måde hvorpå koncentrationen faldt over ham, for selv om han var fuld og sulten så var han stadig den bedste læge de havde, selvfølgelig var han det, han havde været det længere tid end nogen anden, og han vidste meget mere end de nogen sinde kom til. Han lænede sig lidt ind over Mike og lagde hovedet til den ene side, da Mike lagde sit hovedet på Lisas skulder, og han fik dermed øjenkontakt med ham igen, "Right.." sagde han roligt og rettede sig op igen. "Can he even work?" mumlede han til en af sygeplejerskerne, der var lidt mere ude af den end Alias gav udtryk for at være. Hun rystede kraftig på hovedet, men nok mere fordi det bare var en dårlig ide, og ikke fordi han ikke kunne. "Fine.. Go get me a bed.. And a empty room.. Now!" sagde han og sendte den anden afsted, Lisa blev dog og holdte fast i Mike, så han ikke dejsede om på gulvet. Alias bøjede sig ned over ham igen og undersøgede overfladisk hans skrammer og kiggede så ind i hans øjne igen, hmm. "Well.. We have to take out the glass, and stitch you up, naturally.. But then your going to be just fine.." sagde han i et blidt tonefald og klappede Mike kort på knæet, inden han måtte gå til siden, så de kunne få smidt Mike op i sengen, og skubbet ham ind i et tomt værelse.
I mellem tiden fik Alias selvfølglig fyldt op på sit alkohol forbrug, så han igen var klar til at tage sig af folk der blødte, det skulle jo helst ikke gå galt, vel? Selv om han var så utrolig sulten nu, det var blevet svært at styre. Han måtte hellere lade være med at trække vejret.
Han fandt sin vej tilbage til stuen hvor Mike nå lå, og alt hans udstyr var blevet stillet op for ham. Han gik hen til sengen og kiggede ned på fyren, de havde taget hans halstørklæde af, og nogen havde renset såret for ham, han kiggede ned på det lille bord, og der lå hans sprøjte. Lisa stod på den anden side med en lommelygte i hånden, hun havde åbenbart tjekket hans øjne, "What?" mumlede Alias utålmodigt, og gjorde sprøjten klar med lokal bedøvelse, det var ikke så rart at blive syet. "His eyes.. The pupil does not expand.. Maybe he.." sagde hun men Alias afbrød hende hurtigt "No he does not have have Internal bleedings, or thrombosis.. He's just high.. Right kid? Been smooking anthing funny?" sagde han roligt og knipsede lidt på sprøjten, fik skubbet luftboblerne ud, han lænede sig ned over drengen og kiggede efter et bart sted han kunne stikke ham.. men.. "Hey.. why didn't you take that of.." brummede han irriteret til Mikes skjorte, og Lisa kom forfjamsket på fødderne og begyndte at flå trøjen af Mike, "Hey.. don't hurt him!" sagde Alias, "Let me do it then.." brummede han og tog over og fik skjorten af Mike, uden at ødelægge hverken ham eller den, han gav en til Lisa, og fandt tilbage til sprøjten, han fandt et godt sted over albuen og lænede sig frem, ned over ham igen. "This is gonna sting a little.. But then it will stop hurting" sagde han roligt til Mike, og lod nålen glide ind under den tynde hud, han trak roligt sprøjten til sig, så hvordan lidt af Mikes blod flød rundt sammen med bedøvelsesmiddelt og sukkede helt stille. Han havde ramt en blodåre så, han trykkede flasken i bund, og lod bedøvelsesmiddelt flyde ind i Mike, og rundt i hans arm. Han trak nålen ud og smed den brugte sprøjte ud. "How's we feeling now? Good?" spurgte han Mike og ventede på at bedøvelsen ville virke.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Man 28 aug 2017 - 22:24

Da Mike havde svaret på spørgsmålet om hvad der var sket, zonede han ud af samtalen, og lukkede øjnene et øjeblik, mens lægen og sygeplejersken snakkede, formentlig om hans tilstand. Han følte sig underligt distanceret fra situationen, og selvom han var vant til at disassociere sig selv fra diverse situationer, var det her på en anden måde. Som om at han ikke rigtigt mærkede den smerte han burde. Og det gik op for ham at det nok var fordi han havde taget amfetamin. Men hvorfor var han så træt? Måske var virkningen ved at være ovre... Hvad var klokken overhovedet?? Han åbnede øjnene, da han mærkede at lægen var tæt på igen, og så til mens diverse sår blev undersøgt, hvorefter det blev konstateret at han ville være god igen så snart han var blevet syet.

Well shit, there goes my excuse for skipping school on Monday,” mumlede han, halvt i et forsøg på at være sjov. Ikke at sygeplejersken syntes det var sjovt, for hun fik bare hjulpet ham op og ligge på sengen med en stram mine. Men det var nok meget godt at hun ikke var distraheret af Mikes dårlige humor, for hun var nødt til halvt at bære ham. Både fordi han var fuld, og fordi at blodmanglen var begyndt at tage på hans krop, selvom han stadig ikke registrerede andet end at være en smule svimmel, og at hans krop føltes tung. ”Y'know, I would get myself in trouble more often, if all you doctors looked like that guy. He's cute. I was about to say no homo, but y'know what, full on homo.” Nok var Mike kommet til skade, men det betød ikke at han ikke kunne genere folk med sin munddiarre, og når han lå på en seng uden at blive nusset i håret, så han det som en fin mulighed for netop at gøre dette. Men da han igen ikke fik en ønsket reaktion, valgte han at tie stille resten af turen. Det varede dog ikke mange sekunder før den indre uro tog over, og han gav sig til at bide i huden omkring sine negle på sin venstre hånd. Han ænsede knapt nok at de stoppede, og det var faktisk ikke før sygeplejersken gav sig til at rense såret, at han kom tilbage til den virkelige verden. Ikke fordi det gjorde ondt, amfetaminen forvirrede hans hjerne til ikke rigtigt at opfatte smerten, men bare fordi at det åbenbart var et passende tidspunkt for ham at sige noget dumt igen, så han måtte lige tænke et øjeblik, så han kunne sige det første og dummeste han lige kunne komme på.

This is boring. You should get one of those giant pictures on the ceiling, like they have at the dentist's, where there's so much going on at once, that you have something to look at until you're done.” Han stoppede først med at sige hvadend han tænkte, da han blev lyst i øjnene, og vidste egentlig godt at de ville kunne se at han var påvirket af stoffer, men det gjorde ham ikke rigtigt noget. De var læger, og det var nok ret godt at de vidste det, i tilfælde af at der skete noget. Desuden havde de tavshedspligt, så når de engang spurgte ind til hvem han var, og derefter ringede efter hans familie, så behøvede hans forældre ikke at få at vide at han var skæv.
Det var dog ikke sygeplejerskens første tanke, faktisk var hun nervøs for noget andet, hvilket overraskede ham. Men han blev så også gjort opmærksom på at den søde læge var tilbage, da han hørte mandens stemme, så det var vel okay. Lægen lød dog til hurtigt at have regnet ud at han var skæv, og han trak lidt på skuldrene ved hans spørgsmål, om han havde røget noget. ”I wasn't smoking anything. I was snorting amphetamine, there's a big difference.” Han havde nok stadig hash i blodet, og hvis han skulle bedømme ud fra at hans sår stadig blødte, tænkte han at vampyrblodet var ude af hans krop nu. Der var gået et par dage, og ja, han mærkede stadig bivirkningerne fra tilbagetrækningen, men det var ikke noget der påvirkede hans krop, for så havde han ikke behøvet at tage på skadestuen.


Dog var Mike ikke mere væk, end at han forsøgte at skubbe sygeplejerskens hænder væk, da hun begyndte at rive i hans skjorte for at få den af, men han behøvede ikke rigtigt at gøre så meget, for lægen tog hurtigt over, og var langt blidere med det. Han satte sig lidt op i sengen for at hjælpe så godt han kunne med at få skjorten af, hvorefter han igen lagde sig ned, inden det sortnede for meget for hans øjne. Han hørte knapt nok hvad lægen sagde, men vidste godt at det havde noget at gøre med at han blev stukket i armen. Ikke at han rigtigt mærkede det, men han kunne se det, og bagefter blev han spurgt om hvordan han havde det. ”I can barely feel my body, so it seems a bit pointless to drug up my arm,” svarede han, hudløst ærlig, og så op på lægen med halvt lukkede øjne. "But you're cute, so I'll let it slide."
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tirs 26 sep 2017 - 20:43

Alias hævede øjenbrynet og trak så lidt i mundvigen, well well well. Not common at all. Han lænede sig lidt tilbage og betragtede så Mike ordenligt. He was acutally kind of.. Pretty.. If you're in to that kind of.. Human. But Alias didn't really preference.. He was not picky, not at all. And that handsome human, smelled soon fucking amazing.. So.. Whatever.
Alias lænede sig nu i stedet for, ind over Mike og så ham i øjnene. Han lagde sine kolde fingre, pegefinger og tommeltot for at være præcis, den ene på Mikes øjenlåg og den anden under øjet. Dermed tvang han hans øje åben, imens han undersøgte det. Han slap kort efter igen og tjekkede så det andet øje også. "Maybe you should stay the night.. sleep it off, you know.." Sagde han blidt og slap hans ansigt igen. Han lod sine fingre glide op af hans arm, startede omkring håndledet og stoppede under det sted, hvorved Mike var kommet til skade. "So you don't feel this at all?" sagde han stille og fik øjenkontakt med Mike der så ud til at have besvær med at gengælde hans blik. Man kunne dog ikke sige det samme om hans læber, for han havde snakke tøjet i orden, og selv om hans kommentarer mindrede Alias lidt for meget, om noget han helst ville glemme, så var det i alt i alt en god ting at Mike holdte sig selv kørende. So that cheeky little one, thought he could baffle him like that? Oh hell no. Two could play that game.. But maybe it was better to wait.. Till he wasn't that drugged? They could make a day out of it? You play all day.. Oh yes.. sounded like a hoot!
"Well Thank you.. Mr?" sagde han stille og slap hans arm, inden han begyndte at forberede den tang, han om lidt ville fjerne glasset med. Han vidste ikke om sygeplejersken allerede havde spurgt ind til Mikes persona, men Alias ville gerne vide hvad han hed, og måske lidt mere.. "How old are you anyway? Do we have to call someone?" spurgte han, nu han tænkte over det, så var Mike måske slet ikke gammel nok til at være her alene. Han var ikke så god til at sortere i alder mere, som han havde været.. idag kunne en på 15 jo forhelved ligne en på 20! Og omvendt selvfølgelig.
"Ready for some more action?" spurgte han stille og lænede sig ind over Mike igen, han havde tangen mellem tommel-, pege- og langefingeren. Han slog væk fra Mikes ansigt og koncentrerede sig nu udelukkende om såret, hvorved han med kun en læges dygtighed, kunne med fuldkommen stille hænder fjerne det ene stykke glas efter det andet. "I need to hurry up a little now.. So please make a sound if anything hurts okay?" sagde han og skiftede tangen ud, som egentlig bare var en form for pincet, med sytråd og nål. Han fik hurtigt syet Mikes arm op igen, og med en elegance og præcision der kom fra mindst 200 års øvelse, Mike ville formodenligt slippe helt for ar og andre gener.
"So.. that was that.. Anything else I need to take a look at?" spurgte han, imens hans øjne bevægede sig ned over drengen, og hans blik blev pludeslig en tand mørkere, hans mave havde formodenligt rumlet som et torden vejr, havde han været menneske.
He desperately needed to get some food.. Oh hell.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Tors 5 okt 2017 - 21:55

Mike lå stille, og lod manden tjekke hans øjne. Det var utroligt hvad man kunne se igennem folks øjne, rent neurologisk. Han brummede lavmeldt, da lægen foreslog at han blev natten over, og gjorde sit for ikke at lyde specielt interesseret.  Nej, han skulle helst ikke blive her alt for længe, mest fordi hans forældre ville slå ham ihjel hvis de fandt ud af at han var så langt ude og skide, at han blev nødt til at overnatte på et hospital. Det næste spørgsmål fangede dog hans interesse lidt mere, og han så op på lægen med et skævt smil. "Nope. That's the joy of speed."

Apropos at prøve ting, så kunne man nok diskutere hvorvidt Mike prøvede at smigre sig ind hos lægen, eller få ham til at tabe ansigt, men uanset hvad, kunne man fornemme at han havde det sjovt med det. Det havde de begge to vist. Hans sjov blev dog afbrudt kort, da han blev bedt om et navn. Nå ja, det var jo sådan set også en ting. "Michael Vauclain. But you can call me Mike, along with everyone else. What about you, doc?
Got a cute name to go with the face?
" Lægen havde vist præsenteret sig selv tidligere, men Mike måtte indrømme at informationer ikke sad så godt fast i hans hoved lige nu. Han havde mistet en del blod og formåede stadig at være høj lidt endnu, selvom han godt kunne mærke at energien begyndte at dale.
Måske var det derfor at han ikke reagerede dårligt på at blive spurgt ind til hans alder, men bare skød manden et såret udtryk, som om at han netop havde fortalt at han ikke måtte få en hundehvalp eller noget lignende. "If I lie and say I'm 18, will you let it slide?"
Mike fjernede dog sit blik fra manden, så snart at han så ham gribe tangen og fulgte med i at han fjernede glasset i starten. De små stykker var underligt tilfredsstillende at se blive trukket ud, og Mike kunne ikke rigtigt sætte fingeren på hvorfor, men så snart lægen nåede til nogle af de større glasstykker, begyndte hans mave at vende sig, og han slog igen blikket op på lægen, som arbejdede hurtigt og koncentreret. Uden noget at snakke om, blev det dog hurtigt kedeligt, og han gav sig til at se sig om i lokalet efter et eller andet der kunne være interessant at stirre på, mens han ventede, så han kunne ignorere hvordan hans krop allerede var begyndt at føles tungere, som stoffernes virkning begyndte at falme. Der var ikke så meget, men der gang et billede, meget lig dem man havde i biologi-lokaler, med en tegning af en menneskekrop, hvor alle de indre organer var synlige. Så da lægen sagde noget igen, var han egentlig meget optaget af menneskets tarmsystem, og han slog sit blik over på ham, en anelse disorienteret. Et skævt smil nåede dog hurtigt hans læber igen da han opfattede spørgsmål, og han vendte sig på siden, med front imod lægen. "I dunno doc,
is there anything you want to take a look at?
" Spørgsmålet var i sig selv uskyldigt, men tonen i Mikes stemme og det smørrede smil han havde om sine læber sagde lidt noget andet. Ikke at han var ædru nok til at gøre så meget andet end måske at tage hjem og sove, men det skulle ikke stoppe ham i at have det sjovt indtil da. Og den sjov lige nu var at genere den stakkels læge, som havde fået æren af at sy ham sammen.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tors 5 okt 2017 - 22:36

Alias betragtede det færdige arbejde og smilede kort for sig selv, han kunne nok godt gå for at være en anelse narcissistisk, i hvert fald når det gjalt hans arbejde. Det var der vil hellere ingen der rigtig kunne bebrejde ham, han havde mange års erfaring, og var langt bedre til det håndværksmæssige end de fleste, dog når det kom til nyrer teknologi og teknikker, så blev han måske en anelse skeptisk. "Mr. Vauclain." Sagde han strengt, han var stadig på arbejde, og han kunne umuligt gå rundt og kalde sine patineter ved fornavn, og da slet ikke ved kælenavne, han afskydede den slags, hvorfor hed folk ikke vare hvad de hed? Måske var han bare gammeldags. "And it's Doctor not Doc, and you will call me Dr. Yahweh" sagde han så stille og kiggede på Mike, han så ud til at være falden en lille smule mere til ro, måske var det den smertestillende? Eller så var hans stoffer på vej ud af systemet igen, hvilket nok var det bedste, taget i betragtning.
Alias fandt et stykke bandage frem som han klippede en strimmel af, og snoede det yndefuldt om Mikes arm, over hans ar. "This has to stay for the night, you can take it off tomorrow, the wound needs to heal quietly" sagde han, og satte to stykker stof tape på for at holde det sammen. Han rykkede tilbage og kiggede ned på Mike, hvor var den sygeplejerske henne? Væk. Han fik fat på hende ved at trække i et reb, og ikke længe efter var hun tilbage. "Could you please go get Mr. Vauclain a glass of water, thank you" sagde han til kvinden, inden hun forsvandt ud af døren igen. "So.. maybe we can make a deal.. you are going to stay the night, so that I can check on you in the morning, and then I'll try not to call your parents" sagde han stille og blinkede så til Mike.. der var selvfølgelig mere end en grund til at Alias ville have ham til at blive.. And if he had to force him.. He would.
Alias lagde armene lidt over kors og lod et blødt grin glide over sine læber, "Oh.. So that's what you want?" grinede han og kiggede ned på Mike, "I'm not so sure, that you would feel the same after a good night sleep.." sagde han drillende, og lænede sig så ind over Mike så han var tæt ved hans øre, "But you may want to mark my words, when i tell you.. That game.. You're thinking of.. If I ought to play.. I would stop at nothing.. So think it though.. Before asking for something you can't promise" hviskede han blidt mod Mikes øre, han lænede sig langsomt tilbage, og fangede Mikes blik, Alias' øjne havde skiftet farve igen, de var hverken nøddebrune eller sorte, nu var de skinende røde, og sendte Mike et kort blink med det ene øjne. I det gled døren op ind til stuen, og Alias øjne forsvandt tilbage i det mørke brune, næsten sorte. Sygeplejersken kom hen til dem og rakte Mike hans glas med vand. "So shall we.. Let him get some sleep now? I think he could use it.." sagde Alias og kiggede på sygeplejersken, der nikkede og var allerede på vej ud af døren igen. "Sweet dreams, I'll wake you up in the morning, to do a check rutine, and then you can go home.. And please don't try and sneak out.. I will know if you do.." sagde han og sendte Mike et mystisk smil, inden han selv vendte sig væk og satte kurs mod døren.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Søn 8 okt 2017 - 22:48

Mike skød underlæben frem, og så nærmest såret ud, da Alias fastholdt at kalde ham ved efternavn. Det var det som de fleste kendte hans stedfar som, og han måtte ærligt indrømme at han ikke brød sig om at blive kaldt det samme. Dog blev det sårede udtryk hurtigt skiftet ud med himmelvendte øjne, da lægen insisterede at han skulle kalde ham 'Dr. Yahweh.' Der kom dog ikke flere smarte bemærkninger fra Mike, da han betragtede lægen pakke hans arm ind i bandager. I det mindste blødte det ikke igennem med det samme, så det var vel et tegn på at det var begyndt at lukke til. Han brummede blot for at vise at han havde hørt lægens anvisninger, og så snart hans arm blev sluppet trak han den ind til sig, og vendte sig om på ryggen igen, så han kunne hvile den henover sin mave, og han kom i tanke om, at hans skjorte var temmelig meget væk, og formentlig  ret blodig. Og det samme var hans bukser faktisk. Great.
Hvad værre var, lægen ville have at han blev og sov. Ikke at hans forældre som sådan ville blive voldsomt bekymrede, de var ved at være vant til at han forsvandt om natten, og kom tilbage morgenen efter, men det havde nok været bedre hvis han kunne komme hjem inden de vågnede så han kunne skifte tøj og noget. Måske smide det blodige fra aftenen ud... Men han ville hellere blive natten igennem, end at blive hentet af sine forældre mens han stadig var påvirket. "Deal. But I'm leaving first thing in the morning."

Alligevel kunne man se at han blev lidt mere afslappet, som Dr. Yahweh løsnede mere op, og drillede tilbage igen, ved at hentyde til at han nok burde sove før han tog nogle beslutninger. Mike skulle til at modsige manden, men inden han kunne, kom han pludseligt meget tæt på og hviskede ham i øret. Han sank en klump, og bed sig svagt i læben, da lægen trak sig en smule tilbage så de kunne se hinanden i øjnene. Skiftet fra mørke øjne til at de pludselig var røde, alarmerede Mike om hvad manden var, og han kunne mærke det velkendte adrenalinsus det bragte med sig.
Havde han ikke allerede været i bukserne på en vampyr, hvis øjne havde gjort det samme, så havde han nok tænkt at det var lyset, men uanset hvor stang stiv eller høj han var, så tvivlede Mike ikke et sekund på, at denne læge også var vampyr. Måske burde han være skræmt for vid og sans. Måske skulle han løbe ad helvede til så snart han fik chancen, eller give efter, og lad nogen ringe efter hans forældre, så han kunne blive hentet. Det var hvad et godt og fornuftigt mennske ville gøre. Men Mike var generelt ikke et godt og fornuftigt menneske, så det burde ikke overraske nogen at hele situationen faktisk tændte ham. Christian var virkelig ikke en god inflydelse på hans dømmekraft.

Øjeblikket blev dog afbrudt, da en af sygeplejerskene kom ind igen med noget vand til ham, og ærligt talt vidste Mike ikke om han satte pris på det, eller om det faktisk pissede ham lidt af. Uanset hvad tog han tavst imod glasset og satte sig op for at tage en tår af det. Med stofferne på vej ud af sit system, kunne han fornemme svimmelheden, men det var ikke nok til at han decideret fik det dårligt af det. Han kunne bare fornemme det. Ligesom han kunne fornemme sin krop igen, med undtagelse af den arm der var bedøvet. Han var dog ikke så stille alt for længe, for da lægen sagde godnat til ham dukkede et skævt smil op på hans læber. "Thanks Doc, I'll see you later." Det lød uskyldigt nok, men havde en drilsk undertone, måske endda udfordrende. Om ikke andet forstod lægen det forhåbentlig som at Mike ikke var bange af sig. Det var vel også begrænset hvad manden kunne gøre, for de var på et hospital hvor man ret nemt kunne råbe efter hjælp.
Det var nok derfor at han ikke havde et problem med at tage sig en lur. Normalt sov han ikke så lang tid af gangen, så det passede fint, hvis lægen alligevel kom ind senere. Han skubbede sine jeans og sokker af, og trak dynen over sig, hvorefter han lagde sig på siden, med sine arme og ben trukket op til sig. Selvom han var høj, tog det ham alligevel ikke lang tid at halvsove. Han faldt ikke sådan rigtigt i søvn, men var alligevel ikke helt ved bevidsthed. Det var et underligt stadie hvor han havde en rimelig ide om hvad der foregik omkring ham og hvor han var, men ikke rigtigt kunne bevæge sig så meget, udover at vende sig når den stilling han lå i blev for ukomfortabel.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Man 9 okt 2017 - 13:00

I det han nåede frem til døren, lagde han nakken lidt tilbage og fangede Mikes blik over skulderen. Han lagde en finger mod lyskontakten og lyset gik ud. Det havde dog ingen indflydelse på ham. Han betragtede Mike i mørket, få sekunder, inden han forlod værelset.
Tilbage på sit kontor, havde han igen hånden om flasken. Den flakse han tideligere havde drukket af, en nu næsten tom vodka flaske. Det var ubetydeligt, han havde en ekstra et sted. Klokken tikkede et sted bag ham, og timerne flød sammen som de så tit gjorde. Når man havde været her så længe som ham, kunne dagene hurtigt blive ubetydeligere, og når han skulle tænke tilbage, huskede han også en masse sorte huller i sin hukommelse, et hvor blev f.eks. tit væk. Lidt ligesom at komme ud af et blackout og stadig være ved bevidsthed, som i at han kunne befinde sig her i Frankrig, og uger, måneder, år efter befinde sig i Alaska, uden at vide sit hvordan.
Han satte flasken mod læberne og slugte grådigt et par slurke. Han var sulten. Alkoholen hjalp, men det var begrænset, og der skulle meget til. Han kunne ikke huske hvornår han havde fri, men det var ikke endnu, senere måske, han kunne ikke engang huske hvornår han havde mødt ind. Måske var det tid til en pause? Nat mad?
Han vendte sig om, igen med flasken mod læberne, flasken var næsten tom. Nu helt tom. Hans øjne fikserede sig på uret, og han læste den til at være fire om morgen. Han rejste sig langsomt, sløvt, han kunne mærke det nu. Han smed flasken i en tasken i et forsøg på at gemme den lidt af vejen. Hans øjne lyste rødt i mørket, som en lidt for skarp baglygte på en bil. Han forlod værelset, blikket slået ned, undgik deres blikke.. Det var et hospital, der var aldrig nogen der sov. Der var selvfølgelig en lille smule mere ro på om natten, men det var ikke meget.
Han fandt tilbage til drengen, det lille menneske, søde lille menneske! Der duftede så dejligt, som et amen på alle hans bønner. Gud havde godt nok forladt ham, men før det, havde han nok allerede selv forladt Gud. Det gjorde ham hverken mindre eller mere troende, bare anderledes i sin tro.
Knock Knock, little human.. Come and play with me, I'm bored!
Han lænede sig ind mod døren, stemmen kørte rundt i hans hovede, havde endnu ikke fundet vej til hans læber. Hans fingre gled ned over håndtaget, og han trak dovent i det. Døren gled åben, uden lyd. Han var inden for, han var lydløs. Han lukkede døren igen, stille. Han stod ved døren, så stod han ved sengen, han sad i stolen, dovent, hen slynget, observerende. Hans øjne igen strengt fikseret på Mike. Mørket var ligegyldigt, han så endnu bedre nu end før, han var et natte dyr, en koldblodet dræber. Mike var hans bytte. Søde menneske dreng. En skam var det. Det var en skam. Men det var den eneste udvej.
Han lagde hovedet lidt på skrå. Han sneg sig ud af den hvide lægekittel, under den var han iført sort, blod kunne ses fort tydeligt på hvid.
"Wakey wake little one.. It's time, It's time.." hviskede han.
Han lyttede, Mikes hjerterytme afslørede ham nemt, han var ikke væk, han drømte ikke, men var han vågen? Måske, lige ved og næsten. "Open your eyes and look at me.. I demand you to" sagde han roligt og lænede sig ind mod sengen. Hans iskolde fingre fandt deres vej til hans nakke, til hans hals, og han mærkede pulsen slå under dem. En følelse, der gjorde ham høj, hver evige eneste gang. Det var ubeskriveligt, hvilke følelser man kunne hive ud af en så hul skal, ved at vifte for ham alt hvad han ikke kunne få, livet, under hans næse. Men han kunne noget andet, noget værre, noget bedre måske. Han kunne tage det, for det var så skrøbeligt, det liv.. Og Mike havde serveret det på et sløvfad. "Mikey Mike.. Open up your eyes.. Come play with me.. Play with me.." hviskede han stille, ud af hans lomme i bukserne, hev han nu frem, den kniv, som var hans bedste ven. Den kniv han altid havde på sig, altid havde med sig, altid brugt hvis han fik lov. Hans fingre gled fast om den, og han legede lidt med den mellem dem.
Det var lidt som om at folk tog det en anelse mere alvorligt når de kunne se mordvåbnet, end når de blot fik fortalt at de nu skulle stoppe med at leve. Et par sylespidse hugtænder var selvfølgelig effektive, men ikke nok.. For langsomt, for kedeligt, for besværligt, og så gav det sådan et gris. Han ville ikke.
"Hey there beautiful.." sagde han stille, da Mikes øjne endelig gled op.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Man 9 okt 2017 - 16:25

Mike lå stadig og halvsov med ryggen til døren, da lægen kom ind igen, og han trak dynen godt op over sin skulder, nærmest for at gemme sig lidt fra lyset ude på gangen. De fleste hadede nok at sove på hospitaler, men ærligt talt slappede Mike mere af end han gjorde derhjemme. Måske var det fordi hans familie ikke var der til at genere ham, men uanset hvad, så ville han hellere halvsove på et hospital, end at være lysvågen hele natten. Smerterne og pillerne han fik imod dem var også begyndt at nå ham, og det gjorde ham kun mere træt, så i starten da lægen begyndte at prøve at vække ham, ignorerede han det
Men lægen var vedholdende og blev ved med at snakke til ham, og røre ham med sine kolde fingre, så det var ikke længe at Mike kunne ignorere manden. Han vendte sig til den anden side så han lå med front imod manden. Han gned sine øjne med sin raske hånd, inden han så op på manden, disorienteret i mørket. Det tog ikke længe for hans øjne at justere til mørket, og først opfattede han ikke andet end at lægen var tilbage i rummet. Men kort efter fangede hans øjne kniven, og hans hjerte sprang et slag over. Et øjeblik gik tiden i stå, og Mike kunne mærke frygten tage fat. Hans vejrtrækning rystede og hans hjerte hamrede afsted, da han endelig kunne røre sig, og praktisk talt faldt ud af sengen, ned på gulvet hvor han panisk skubbede sig væk fra vampyren, indtil hans ryg nåede en væg. Han burde skrige efter hjælp, råbe for at nogen kom og så hvad der foregik. Men hans hals lukkede til og han kunne ikke få en lyd ud.

"Get the fuck away from me," hviskede han, ude af stand til at få sin stemme til at fungere. Mike havde været i farlige situationer før, men ingen af dem indebar en vampyr med en kniv, og ærligt talt anede han ikke hvordan han skulle redde sig selv ud af denne her situation.

//Sorry det blev ikke så langt >_
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tirs 10 okt 2017 - 15:55

"Pretty eyes" hviskede han stille og smilede et lettere psykotisk smil, da Mike vendte sig om og kiggede op på ham. Et dovent udtryk, hjulpet på vej alkoholen, bredte sig over Alias' ansigt, i det han betragtede det fjollede menneske gå i panik. Han elskede dette stadie, panik stadiet, det var en af de bedre, der hvor de troede, i deres hjertes dyb, at de kunne vende sitationen, til en ikke livstruende en af slagsen. Det aller bedste stadie var det lige før det sidste endeligt, lige inden gløden forsvandt fra deres øjne. Der i deres øjne, kunne man se deres sjæl indereste, og i dette, deres sidste håb, det håb de klyngede sig så håbløst til, og tiggede og bad om frelselse, ville han ikke nok skåne dem? Nej. For han måtte se det.. Det helt igennem fantastiske øjeblik, hvor det endelig gik op for dem, at alt håb var ude, og nu skulle de dø. Deres øjne blev ligesom, helt tomme.. Imens deres hjerner arbejde på højtryk, over at forstå, det uforståelige.
Han rejste sig langsomt fra sin stol, og gik i en bue uden om sengen, imens Mike fumlede sig bag ud, til han ramte væggen bag sig. "Oh hell no!" grinede han højt, og i løbet af mindre end et sekund, stod Alias foran Mike, mindre end en meter væk, og lagde uden at blinke, kniven mod hans strube. Checkmate darling!
"Why.. Why should I? I don't want to.. I want to play.. Oh please, play with me little human.. Yes.. Yes.." mumlede han ud mellem de nu lettere adskilte læber, der selvfølgelig afslørede et ligeså dødeligt reskab som kniven han holdte mod Mikes strube, de sylespidse hugtænder.
Han prikkede forsigtigt til Mikes hals, og et mikroskopisk sår åbnede sig, og en enkel blod dråbe flød ned over hans hals. Alias lænede sig frem og blinkede sagligt til Mike. Han brummede stille i det han nåede Mikes hals med sine læber, efterlod et blidt kys hvor dråben af blod havde samlet sig, hvor efter han lod sin tunge glide hen over hans hals, og samlede resterne, til han nåede stedet hvor han havde prikket hul, og gav endnu et blidt kys fra sig. Han lænede sig lidt tilbage igen, blodet var forsvundet, og der var intet at se. Han lod sin tunge glide over sine egne læber. "Mhmm.. So tasty.. Think you can spare som more? Please?" grinede han hånligt, og lagde kniven tilbage mod Mikes strube, dog ikke få at lave flere huller, bare for at holde ham hvor han var. De kunne selvfølgelig godt lege fangelang, men.. Det var vidst ingen hemmelighed at Alias ville vinde på forhånd. Så hvorfor?
"Pretty eyes.. Give me a smile, I demand you" grinede han og lænede sig frem, hvorefter han slikkede Mike på læberne, så noget af Mikes egen blod nu sad på hans læber. Derefter kyssede han ham, hårdt. Tog blodet tilbage igen.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Tirs 10 okt 2017 - 19:53

Hvis Mike havde været i tvivl om hvorvidt lægen var vampyr eller ej før, så var han det ikke længere, for han fik hurtigt et glimt af mandens sylespidse tænder, og kunne nu for alvor mærke sit hjerte hamre afsted. Med en kniv for stuben blev hans vejrtrækning hurtigere, på grænsen til at hyperventilere, og han skubbede sig så langt ind imod væggen han kunne i et håbløst forsøg på at slippe fra det. Tanken om at skrige efter hjælp var hurtigt forduftet, da vampyrens styrke og fart gjorde at han snilt kunne dræbe Mike inden der var nogen som overhovedet overvejede at komme ham til hjælp. Bare tanken gjorde at han bed sine tænder hårdt sammen, og fik tårerne til at samle sig i hans øjenkroge.

Frygten blev blot forværret da han mærkede kniven imod sin hud, og han kneb sine øjne sammen, forberedt på det værste. Mike havde ofte overvejet selvmord, endda forsøgt sig med det, men det var noget helt andet end at blive dræbt. Selvmord var på hans egne præmisser, det var det her ikke. Der var ingen der kunne sige om vampyren ville lege med Mike før han slog ham ihjel, om han ville trække det ud og gøre det pinefuldt, eller om Mike ville være død i løbet af få sekunder. Christian havde han kun kunne holde nogenlunde på plads, fordi han åbenbart fandt Mike underholdende, men mod denne vampyr havde han ikke rigtigt noget han kunne bruge. Ikke andet end at bede til diverse guder - og nogle djævle og dæmoner, bare for at udvide sine horisonter - og håbe inderligt på at nogen ville redde ham ud af situationen.
Men hans hals blev ikke skåret op, det blev kun til et sår, hvor en enkelt dråbe blod faldt fra. Tøvende åbnede han øjnene, kun akkurat i tide til at se manden læne sig ind og slikke blodet af hans hals. Havde situationen ikke væres så absur, så havde Mike næppe haft noget imod det, for han havde en hvis svaghed når det kom til at blive rørt ved halsen. Men nu var der en kniv og en utroligt farlig vampyr indblandet, så Mike måtte indrømme at han ikke fandt det specielt attraktivt i denne situation. Man kunne også sagtens se frygten for hvad manden ville gøre som det næste på hans ansigt, og han holdt vejret, helt ubevidst, i det deres øjne mødtes igen.

De håndende ord, fik igen tårer frem i Mikes øjne og tanken om at det her var hvordan han ville ende sine dage kunne sikker have fået ham til at grine, hvis han ikke var så tæt på at græde i forvejen. Egentlig havde Mike ret meget mistet håbet for at overleve, men så snart mandens læber rørte hans, og han kunne smage sit eget blod, fik han en ide. Han strittede ikke imod, men han pressede heller ikke tilbage, han lod blot vampyren gøre hvad han ville, men så snart kysset var ovre, tog Mike en dyb, dog usikker, indånding. "If you don't kill me, I promise you can still drink my blood, and you- you can get it whenever you want! I-I can be like a walking blood-bank a-an-and I'll do anything you want just- please don't kill me." Mikes stemme rystede og han snakkede så hurtigt at han faldt over sine egne ord, men han fik sin pointe igennem.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tirs 10 okt 2017 - 22:37

Langsomt slap han Mikes læber igen, og betragtede han øjne. Han rykkede lidt på næsen og trådt lidt tilbage, dog stadig med kniven mod Mikes hals. Han rystede langsomt på hovedet "Oh will you stop that?!" mumlede han vredt, og i udbrud af fuldstændig tab af selvkontrol, hamrede han kniven ind i væggen ved siden af Mikes hals. "No fuck no!" råbte han ind hans ansigt, og trådte væk fra ham. Han vendte ryggen til og gned sit ansigt i hænderne, prøvede at tænke.. Hvad nu?
Han vendte sig mod Mike igen og stirrede tomt på ham. "Well.. Maybe.." mumlede han og lod sit blik glide op og ned af Mike, overvejede grundigt. Han ville dræbe ham jo! Men.. Han kunne også beholde ham? Kunne han?
"I'm really hungry you know.. I don't think I can just.. Stop" sagde han så roligt og rykkede hen til Mike igen, han rakte ud og lod sine fingre glide rundt om hans håndled, og holdt ham igen fast mod væggen. "And you really don't have much left, do you?" sagde han stille og stirrede ind i Mikes øjne et øjeblik, inden hans øjne bevægede sig ned til hans hals, hvor han kunne høre pulsen hamre mod den sarte tynde hud.
"But.. I could be fun, i guess? It's been a long time since I had a slave.. And he was kinda bad at it, too.." mumlede han for sig selv. Han himlede kort med øjnene over sig selv og lænede sig frem, helt frem den her gang. Han lagde sine læber ind mod Mikes hals og lod hugtænderne glide igennem den tynde hud. Uden problemer holdte han Mike fast mod muren, imens han sugede hans blod ind mellem læberne. Han prøvede selvfølgelig at beherske sig, men det var svært, for han havde virkelig været sulten, og Mike havde mistet en del blod før Alias havde gjort ham til natmad.
Da Alias trak sine tænder til sig, var hans øjne tilbage til normal, og hans hugtænder var forsundet op bag læben. Han bemærkede dog at Mike var gået hen og blevet lidt slap, og han prøvede nu ikke at holde ham fast, men nærmere holde ham oppe. "Hey?" mumlede han stille og trak sig tilbage så han kunne se Mike. Han valgte dog at samle ham op og smide ham op på hospitals sengen hvorved han nemt kunne køre ham ud fra hospitalet. Hvilket han selvfølgelig gjorde, Mike var enten så svag at han ikke kunne gå eller tale, eller også var han højst sandsynligt besvimet. Han kørte sengen ud af stuen og ind i elevatoren, han trykkede på P knappen, da de nåede ned til den underjordiske parkeringsplads, samlede han igen Mike op, smed ham over skulderen som en sæk kartofler og smed ham ind bag i sin bil. Han satte sig ind foran og tændte. "Still alive kid?" sagde han højt, og prøvede at få bare en lille smule liv i Mike.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Ons 11 okt 2017 - 22:02

Mike var hundrede procent sikker på at han var så godt som død, i det kniven i hurtig fart bevægede sig imod ham. Tårene piblede frem og et forskrækket klynk slap ud i mellem hans læber, som han igen kneb øjnene sammen. Det var ikke så meget at han var bange for døden selv, men hvordan han nåede dertil var noget helt andet. Der var ingen tanker om ting han gerne ville nå, steder han ville se eller ting han ville sige, bare en frygt for smerte. Men til hans overraskelse fik han ikke en kniv i panden. Tvært imod blev den hamret ind i væggen, lige ved siden af hans hals. Han sank en klump og så op på vampyren, som så ud til at overveje hans forslag. Ærligt talt turde han ikke rokke sig ud af stedet, så han forblev musestille uden at røre på sig, og følte sig hjælpeløs i det mandens blik gled over hans krop. Der var ikke meget at se, på trods af at han kun stod i sine sorte boxershorts, da han ikke var bygget specielt iøjenfaldende. Han var høj, tynd og, hvis han skulle beskrive sig selv, en anelse akavet at se på, måske endda lidt for feminin af en dreng at være. Han havde en synlig talje, og hans hofter var en smule bredere end han var om brystet, og hans skuldre var ikke specielt brede. Man kunne i hvert fald godt se at han ikke var en fuldvoksen mand, men stadig hvad der kunne betegnes som teenager.

Et næsten lettet suk lød fra Mikes læber, da vampyren kom tættere på og begyndte at snakke med sig selv om, at det måske kunne være sjovt at beholde ham. Ikke at det lød fristende at være slave, men det var bedre end at dø... Eller det håbede han da at det var. Det stoppede dog ikke hans hjerte i at hamre derudaf, som prøvede det at slå sin vej ud af hans bryst, og løbe den modsatte vej, så han kunne sidde i lortet alene. Han var stadig skræmt for vid og sans, for faren var ikke overstået og kunne derfor ikke holde en lavmeld hulken inde, da Dr. Yahweh sank sine tænder i hans hals. Nytteløst prøvede han at vride sine hænder fri, men som han mistede mere blod, blev hans indsats svagere og svagere. Svimmelheden kom tilbage, og Mike måtte hvilede sin pande mod mandens skulder, da han ikke længere kunne holde sit hoved oppe. Mere blod forsvandt, og så kunne han udelukkende holde sig oppe ved at sætte sine ben i spænd mellem gulvet og væggen, men selv det blev sværere, da hans bare fødder gled på gulvet og til sidst måtte lægen holde hans kropsvægt helt. Det sortnede for hans øjne, og Mike opfattede kun halvt at manden stoppede med at drikke af hans blod, og lagde ham op i sengen igen.

Derfra var han ikke sikker på hvad der foregig for han gled ind og ud af bevidshed. Det ene øjeblik lå han i sengen, det næste var han i en bil. Han brummede lavmeldt som svar på mandens spørgsmål, ikke rigtigt i stand til at sige noget med ord. I stedet krøb han bare sammen med sine ben trukket op til sit bryst så han lå i fosterstilling, og gjorde sig så lille som overhovedet mulig i den stilling. Det eneste han kunne håbe nu, var at overlevelsen var det værd, og at han ikke havde truffet en forfærdelig beslutning.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Ons 11 okt 2017 - 22:53

Sted: Maison de fous aka. den gamle galeanstalt.

Da de ankom til stedet, parkerede Alias lidt derfra, og slæbte Mike over skulderen igen, det sidste stykke vej. Da han nåede galeanstalten fandt han bagdøren. Han stoppede op for at lytte, men der var helt stille, ikke nogen åndsvage unger, eller ander overnaturlige væsner der troede de skulle eje stedet. Det her var Alias', han var den eneste der virkelig hørte til her. Han var jo allerede gal, ik?
Han tog Mike med ned i kælderen, hvor han videre rullede tæppet væk der skjulte en gammel lem som han trak op, og afslørede en metal stige der gik ned i et sort rum. "Come on hon' lets get you home, shall we?" sagde han og fik fat i Mike igen, han var nem at bære rundt på, både fordi han var rimelig spinkel og dermed ikke fyldte så meget, men selvfølgelig også pga. Alias' overmenneskelige styrke.
Han fik Mike med ned i det dystre lokale og klappede lemmen i over sig. Egentlig var det bare et forladt lager lokale, men Alias var rimelig sikker på det ikke var alt hvad det blev brugt til, da galeanstalten var åben. Mon ikke der havde forgået et par ulovlige forsøg også?
Det var nu et to delt lokalet, hvor Alias selv havde sørget for at installere et toilet, endelig var det mest for at få adgang til en brugser, men nu da han var i gang, havde han lavet det til et helt ok badeværelse. Det andet lokale, var et soveværelse/køkken/stue-ish. Men den del der nok fyldte allermest var at stedet var indrettet som et torturlokale, selvfølgelig. Der var et køleskab/fryser-kombi i det ene hjørne, et køkkenbord ved siden af med en enkel kogeplade. I det andet hjørne lå der en luset madres med et krøllet tæppe smidt hen over. Der stod en gammel sofa midt i rummet. Men hele bag vægen var fyldt med lænker og kroge han ned fra loftet. Der stod en kiste på gulvet, hvor Alias gemte alt det sjove. Lyset var begrænset til en enkel sparepærer der hang ned fra en snor midt i værelset. Alias tændte den ved at hive i en snor, og langsomt kom der lys.
Han smed Mike på madrassen og gik hen til køleskabet. Han åbnede det og fik en flaske whiskey ud, det eneste der var derinde var alkohol.
Han smed sig i sofaen og stirrede på Mike.. Hvad nu?
"Soo.. What exactly do you want me to do to you?" spurgte han nysgerrigt, det var vel Mike der havde tilbudt sig selv, var det ikke?

avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Ons 11 okt 2017 - 23:18

Mike havde desvære ikke meget at skulle have sagt, da han blev båret rundt på, som vejede han intet. Selvom hans hjerte arbejde på højtryk for at pumpe blod ud i hans krop, så var han absolut ikke ved et punkt hvor han kunne gå eller stå af sig selv. Så i stedet lå han blot i armene på denne vampyr og håbede inderligt på at han kunne komme hjem i den nærmeste fremtid. Ikke at det så sådan ud, men man kunne jo håbe. Han anede faktisk ikke rigtigt hvor de var, Mike havde ikke boet i Di Morga forfærdeligt længe, men hvad han kunne bide sig temmelig sikker på, var at det var forladt, og der næppe ville komme nogen til hans undsættelse.

Da han midlertidigt blev sat ned, betragtede han tavst Dr. Yahweh flytte et tæppe og åbnede en lem i gulvet. Begge dele var ikke et godt tegn, men Mike havde ikke kræfterne til at stikke af. Selv hvis han ikke havde blodmangel, så ville en vampyr let kunne fange ham, og desuden anede han ikke hvor han skulle løbe hen. Han måtte bare håbe, at lægen tog ham tilbage inden det blev morgen, for ikke at skabe mistanke på hospitalet, eller at hans forældre ville kaste penge efter at finde ham.
Igen blev han løftet, men det varede alligevel ikke længe, før han blev smidt på en madras, med et støn, da han ramte overfladen. Mike blev liggende et par sekunder, inden han lagde sig lidt bedre til rette, da vampyren ikke så ud til at vilde noget med ham lige med det samme. Han endte med at ligge på siden, med fronten imod vampyren, så han kunne se hvor han befandt sig, og forberede sig på hvadend manden ville. Men manden ville åbenbart bare gerne sætte sig ned med en flaske whiskey, hvilket Mike egentlig godt kunne relatere til. Hvis han kunne, havde han nok drukket sorgerne væk på forhånd.

Men for første gang siden han var blevet bidt, svarede Mike ordenligt på et spørgsmål. "No idea, I didn't think I'd get this far," indrømmede han tørt. "Cuddle me and tell me that I finally became psychotic, and that this is all a bad dream? That in a few moments, some really nice guys with white coats are gonna put me in a room made of pillows and give me food that'll make me sleepy?" Et udmattet suk lød fra ham, inden han fortsatte. "I don't fucking know, man, I guess I'd appreciate it if you don't kill, or torture me."
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tors 12 okt 2017 - 0:07

Alias lænede sig tilbage i Sofaen og smækkede benene op på sofaens armlæn. Han skruede låget af flasken og satte den mod læberne, og tog et par tåre. Han betragtede stadig Mike. Det så ud til at der var ved at komme lidt liv i ham igen, hvilket nok var meget godt, det var ret trist at lege med en der var bevidstløs i virkeligheden, kedeligt.
Han kunne ikke lade være med at grine da Mike endelig fandt frem til sit snakketøj igen, han havde været så skide flabet i starten, og nu? What a joke. Maybe he should kill him?
Han hævede øjenbrynet en smule og rystede kort på hovedet. Han tog en tår mere, og en mere. Og flasken var halv tom. Han satte den fra sig og rejste sig langsomt, bevægede sig over i mod Mike han skubbede lidt til ham med foden, inden han satte sig på hug foran ham. Han rakte ud og strøg ham over håret. "Babe.. I could.. But.. Im the psycho here.. And I'm also the one with the white coat.. So?" sagde han stille og lod sin hånd glide fra hans hår til hans kind og strøg ham blidt, "Maybe you need to cuddle me?" sagde han, imens gled et arrogant smil over hans læber, der bare gjorde det endnu mere tydeligt at Alias gjorde grin med Mike, men han skulle vel bare have et lille skub ikke? "Oh getting angry now are we?" sagde han og slap Mikes kind igen, han lagde hovedet lidt på skrå, virkelig overlegen. "Not so cheeky now are we? Just i little crybaby, wanna call mommy?" sagde han stille, og blinkede med øjnene, et flabet smil hang stadig om hans læber.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Tirs 17 okt 2017 - 16:25

Mike satte sig op i skrædder stilling da lægen rejste sig, på trods af svimmelheden der ramte ham. Han anede ikke om det var blodmangel, eller fordi stofferne var ved at være ude af hans blod, men verdenen svømmede for hans øjne et øjeblik, og så snart hans syn blev bedre, var lægen allerede lige foran ham. I starten lod han sig ikke provokere af mandens ord. Ikke at Mike var kendt for sine oceaner af tålmodighed, men det var næppe en god ide at lade sine følelser styre ham alt for meget i denne situation. Ikke at det var nemt. Man kunne tydeligt se irritationen og vreden lure lige under overfladen. Jo mere vampyren tirrede ham, jo mere vred blev Mike. Han havde ingen problemer med vold, det var trods alt det der fik ham en tur på hospitalet, og flere gange bortvist fra skolen, men det var også kun noget han gjorde, når han havde en fornemmelse af at han kunne vinde. Men i denne situation havde han ikke en chance, så der var ingen grund til at svare igen.

Hele hans holdning ændrede sig dog, da vampyren nævnte hans mor, og man kunne tydeligt se det, da hans hånd hårdt knyttede sig om tæppet han sad på, i et forsøg på at afholde sig selv fra at pande ham en. "What the actual fuck is your damage? You think I'm gonna be thrilled that you kidnapped me and crack jokes at you for shits and giggles? I might be a nutcase, but not for your fucking entertainment." Han brugte sine fødder til at skubbe sig længere tilbage på madrassen, væk fra vampyren. Man kunne godt se at det ikke var så meget i frygt, som det bare var for at holde vreden tilbage, og få noget afstand i mellem dem.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tors 19 okt 2017 - 0:47

Alias hævede sine øjenbryn i en tænksom grimasse. What a case we have here.. So much potential.. lød et ekko i hans hovede. Han nikkede, gav stemmen ret, men hvad skulle han gøre med alle de muligheder? Han havde måske aller mest lyst til at give Mike et skub, Push him over to the dark side.. grinede en stemme i hans hovede, og han smilede igen. Ja, det kunne han godt gøre, det ville være underholdende.. Mike var allerede så tæt på, der skulle næsten ingen ting til.
Han lænede sig lidt tilbage, bare en smule, gav drengen lidt plads, han lyttede eftertænksomt til hvad han sagde. "Oh.. My damage?" sagde han og lyttede lidt til stemmen der grinede inde i hans hoved, "How long do you have?" sagde han stille og rystede på hovedet, han ville ikke sidde der og fortælle Mike om alle hans psykiske lidelser lige nu, for.. Var han psykisk syg, eller var det bare er stempel han havde fået, da der ikke var et bedre ord for det? Og var det ikke bare alle andre, der havde en skure løs? Og ham der så sandheden? Hvem valgte overhovedet hvad der var rigtig og forkert.. Men.. Det var en diskussion der hørte en hel anden dag til, og idag var ikke dagen.
"Hey.. You said that I could do anything, just not kill you.. Remember? So actually I did not kidnap you, you agreed to this, because this is everthing else.. Than kill you.." sagde han, måske en anelse fornærmet. "Oh hell you are.. That's exactly why your here, right? For my entertainment.. And Mike.. Before you leave this room, I will a sure you.. You will be just as damaged as me.. So shall we have some fun then?" spurgte han og rejste sig langsomt op, med et smil, der fortalte, præcis hvor sindssyg Alias virkelig var.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Tors 19 okt 2017 - 15:43

Mike sendte lægen et opgivende udtryk, i det han blev spurgt hvor lang tid han havde til at høre hvad der var galt med ham. "It's not like I have anything better to do in your weird-ass sex dungeon." Han sørgede for at lyde tilpas utilfreds med situationen han sad i lige nu, og trak sine ben op til sig, så han kunne hvile sit hoved på sine knæ. Måske burde han føle mere ubehag i situationen end han gjorde, men ærligt talt havde Mike aldrig været typen der reagerede logisk på noget som helst her i livet. Han kunne blive vred over selv de mest velmenende ord, og hans go-to reaktion, når han ikke var sikker på hvad han skulle gøre eller sige, var at slå personen, som havde gjort ham usikker. Så selvom han vel et eller andet sted var skræmt, så var det lettere at ignorere hele situationen, og lade som ingenting.
"Sorry to say it doctor, but I was thinking like, you could use me as your blood-bag, and I'm pretty sure I said that. Like you could call me and be like 'Hey asshat, I'm hungry or thirsty or whatever, come over' and I'd do it." Mens han snakkede bevægede han sine hænder lidt foran sig, inden han lagde sine arme om sine ben og krøb mere sammen, hvis det da var muligt. Mike var ikke animalistisk, han opførte sig sjældent som andet end et menneske, men han vidste godt hvordan man gjorde sig selv mere og mindre truende. Lige nu ville han helst ikke pisse vampyren af, så han prøvede at gøre sig lille, selvom han ikke kunne gøre specielt meget skade, selv hvis han prøvede på det. Han anede ikke hvad der var vampyrers svagheder i den virkelige verden, og han havde ikke lyst til at forsøge sig frem i denne her situation.

De smarte kommentarer døde dog hurtigt hen, og han så bare til mens lægen rejste sig op med et udtryk der gav Mike kuldegysninger - og ikke på den gode måde. Hans blik flakkede rundt efter en vej ud, og han måtte indse at han sad i en rigtig dårlig situation i forhold til at komme væk. En ting var, at han var et menneske, noget andet var at han sad i en stilling, som var rigtig svær at komme op og stå fra. Så hvis han prøvede at løbe, ville lægen se det komme lang tid før han overhovedet kom op og stå. Men han kom heller ikke nogle steder af at blive siddende, så måske var det værd at prøve?
Han besluttede at han ikke havde noget at miste, så han kom så hurtigt han nu kunne på benene, ignorerede at det sortnede for hans øjne et øjeblik, og forsøgte sig med at løbe imod lemmen, hvor lægen havde fået ham ind med. Han regnede ikke med at det lykkedes, men det var vel det værd at kunne sige at han havde prøvet at komme væk?
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Tors 19 okt 2017 - 16:56

Da Alias havde rejst sig op igen, vendte han ryggen til Mike et øjeblik for at få en tår af sin flaske. Han tømte den dog og kunne igen mærke en kortvarig tåge der lagde sig over hans øjne, men han vidste af den snart ville forsvinde igen. Han skulle til at gå over til køleskabet for at finde en ny flakse frem, da han hørte Mike bevæge sig, og vendte sig så mod ham. Han betragtede ham løbe gennem det lille lokale og hen til rebstigen der hang fra lemmen oven over dem. Han gik et par hurtige skridt og fik fat i Mikes nakke, da han nu stadig ikke havde specielt meget tøj på.. Ellers havde han nok revet ham i hans krave. Han slyngede ham gennem lokalet, med lidt for stor en kraft, han kunne høre ham ramme ind i køkkenbordet og vendte sig om, "Wuuups.." mumlede han, han var vidst alligevel en anelse fuld. Han gik stille hen til ham, for at undersøge hvor vidt han var kommet til at slå drengen ihjel, hvilket ville være ret skidt, han havde vel lovet ham at holde ham i live? Han knælede foran Mike og tog hans hovede mellem sine hænder og tjekkede efter om han blødte noget sted fra, det gjorde han heldigvis ikke, så tjekkede han hurtigt resten af hans krop for skrammer, og han var heldig.. Der ville nok kun komme et par grimme blå/sorte mærker ud af det. "Sorry about that hon'.. I'm a bit drunk.. But please do not try and run, there isen't anywhere to run to.." sagde han roligt, så samlede han Mike op i sine arme og satte ham ned i sofaen, han satte sig ned ved siden af ham. "And it's not weird-ass sex dungeon.. otherwise you want to have weird sex?" sagde han og smilede, han kørte en hånd gennem Mikes hår. "And the other thing.. It sounds fun, but I do not need to have a walking blood bag like you, I can get blood anytime I want to.. I work at the hospital" sagde han roligt og lænede sig ind mod Mike, "But maybe we should heal you a bit now.. You don't look so good.." sagde han roligt, måske havde han indre blødninger? Det kunne selvfølgelig godt være.. Men det var intet som en lille smule vampyr blod ikke kunne fikse. Han hev sin kniv op af lommen og prikkede hul i spidsen af sin pegefinger, hvor efter han stak fingerne ind i munden på mike, og holdte ham fast til han havde sunket..
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Tors 19 okt 2017 - 23:19

Mike var forberedt på at blive taget fat, og han forsøgte, uden held, at sparke bagud imod lægen. Men godt som han gjorde det, blev han slynget igennem lokalet, og da han kun stod fast med det ene ben da han blev kastet, havde han ingen mulighed for at stoppe sit fald. Med et brag stødte han ind i spisebordet, hvor kanten ramte ham i maven, og luften blev tvunget ud af hans krop, hvorefter han faldt sammen på gulvet. Han havde været svimmel før, men nu kunne han mærke en underlig kvalme sætte ind, sammen med smerterne. Det tog dog et par sekunder inden han opfattede det sådan rigtigt, men da han gjorde, klynkede han svagt, og vendte sig på siden for ikke at blive kvalt i sit eget bræk, hvis han endte med at kaste op. Det var ret tilfældigt at han overhovedet hørte den sølle undskyldning, som lægen gav ham, og han kunne ikke engang få sig selv til at skule op imod ham, eller komme med en halvhjertet fornærmelse, heller ikke mens han blev tjekket for skader. Han ignorerede alt, indtil vampyren nævnte at han arbejdede på et hospital og fik blod derfra. Ærligt talt havde Mike næsten glemt hvordan han var havnet i denne her situation.

"How the hell did you become doctor, let alone get employed at a hospital, when you kidnap patients and bring them to your weird-ass sex dungeon?" Ordene var hæse under smerten han var i, men lidt trodsig kunne han vel være. Og hans trodsighed viste sig igen, da lægen sagde at han ikke så ud til at have det godt. "No shit Sherlock." Han lukkede øjnene igen og skulle til at krybe sammen igen, da han pludselig havde... en finger i munden? En finger der smagte meget underligt? Mike så forvirret op på manden, indtil han så kniven og indså at det han kunne smage var blod.
Mikes tanker fandt hurtigt tilbage til sidst han havde taget vampyrblod, for slet ikke at nævne abstinenserne han havde efterfølgende, og stadig døjede med. Han burde virkelig ikke drikke det. En gang var nok til at få ham hooked, men to gange? Lige nu kunne han dulme abstinenserne med amfetamin, han tvivlede på at han kunne fortsætte med det, hvis han drak blodet. Men smerterne i hans mellemgulv var alligevel nok til at han slugte blodet, og helt ubevist rakte op og tog fat om lægens hånd, for at holde den hvor den var. Virkningen på hans krop var hurtig, og smerterne blev lige så stille dulmet, både i hans mave og arm. Det var en lettelse ikke at være ved at klynke i smerte hver gang han trak vejret dybt, og at hans arm ikke kløede.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias on Fre 20 okt 2017 - 21:46

Han trak sin finger til sig da Mike have fået noget af blodet i sin krop, han ville ikke give ham for meget, grundet hans evne, han vidste godt hvor sindssyge folk kunne blive af det.. Og ærgelig talt, så fortrak han ægte begær, fremfor fremtvunget begær. Hans evne havde nemlig en her særlig evne til at gøre folk fuldstændige ude af kontrol over det begær de ville føle for ham, han havde selvfølgelig mødt nogen der kæmpede bedre imod det end andre, men han havde også mødt dem, der ikke havde holdt sig selv tilbage overhovedet. Det føltes også godt at blive begæret så inderligt, men når det ikke var ægte.. Så var han ikke sikker på han ville have det. Desværre kunne han ikke styre det, hvis man drak hans blod, så ville man lige gyldigt hvem man var, hvad man var, føle et begær imod Alias.
"I am very good at saving lifes.." sagde han stille og blinkede drillende til ham, han havde vel også reddet Mikes liv, i det han skånede det altså. "I do not usually kidnap patients.. But when I do see something I like, I simply must have it.." sagde han stille og rakte ud og rørte roligt Mikes kind, for at efterlade en brændelse følelse hos ham netop der, i det Alias blod havde denne påvirkning. "Just relax, you will not feel like that forever" sagde han stille.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Mike on Lør 21 okt 2017 - 19:13

Mike kom med en lettere utilfreds lyd, da han ikke fik mere blod, men gjorde ikke noget for at forhinde Dr. Yahweh i at tage sin hånd til sig. Det føltes anderledes end de andre gange han havde drukket vampyrblod. De helende effekter fra blodet og overmodet det bragte med sig, var han forberedt på, men den underlige varme følelse der spredte sig i hans krop? Det var ikke noget han havde prøvet før. Forsigtigt satte han sig op igen, og kørte sine fingre igennem sit hår, og førte en tot af det bag sit øre, for ikke at have det i ansigtet. Endelig så han ordenlig op på vampyren, og et øjeblik føltes det som om at hans hjerte sprang et slag over, og varmen fra før blev mere intens. Det var ikke noget der gjorde ondt, faktisk føltes det behageligt. Men selvfølgelig var Mike skeptisk overfor den underlige varme, for hvis han skulle være ærlig føltes det lidt for meget som tiltrækkelse, måske endda begær.
Tankerne om hvad følelsen kunne være blev dog afbrudt, da han mærkede vampyrens hånd på sin kind. Hvor vampyrers hud normalt føltes iskold for Mike, føltes det nu varmt, næsten brændende. Hans hjerte hamrede stadig afsted, men nu var det ikke så meget et adrenalinsus, som det var en underlig lyst, som han ikke rigtigt kunne placere. Han vidste bare at det havde noget med manden foran ham at gøre. Måske burde han være mere skeptisk, men det var svært at finde viljen til det, så han forsøgte bare at lade som ingenting og ignorere varmen. "So you like me?" spurgte han egentlig lidt mistroisk, men han besluttede at det var bedre end så meget andet. Hellere det, end at han blev slået ihjel. "Not that I mind too much. As drunk-me said earlier, you're kinda cute." Mike havde halvt lyst til at røre vampyren bare for at se om den brændende fornemmelse kom tilbage af det, men han lod være. Både fordi at han var lidt nervøs for hvad det kunne gøre ved ham i længden, men specielt fordi han ikke vidste hvordan vampyren ville reagere på det.
avatar
Mike
Beginner (Rank 4)

Bosted : Sine forældres hus i Saint Jean

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: I like that smell, that hospital smell. It's the smell of people dying. - Mike

Indlæg by Alias Yesterday at 0:50

Alias sendte for en gangs skyld Mike et blidt smil og lænede sig lidt tilbage i sofaen, prøvede at side nogen lunde behageligt, men han var egentlig ikke så god til bare at slappe af. Han betragtede lidt Mike, sad bare og kiggede på ham.. Kunne han lide ham? Ja på et eller andet punkt kunne han godt lide ham, men måske det bare var fordi han mindede ham om en eller anden? Han var ikke sikker.. Men han kunne godt lide ham, hun kunne godt bruge ham. Han var næsten sikker på at det ville være sjovere at have Mike i live end død, selv om det også ville være vældig sjovt at dræbe ham.. Men ikke nu, måske senere. "I do.." sagde han så stille og rykkede lidt rundt i sofaen igen, prøvede at side ordenligt. Han havde allerede trukket sin hånd til sig, men af en eller anden grund havde han lyst til at stryge Mike over kinden igen, han holdte sig dog tilbage, vidste ikke om det lille myr, ønskede hans berøring, selv om han synes at kunne se en hvis ild i hans øjne. "I do not do cute.. I'm smoking hot, you can be cute" mumlede han stille og rykkede sig nærmere Mike. Det var også bare sværere at holde sig væk, når han sad der kun i underbukser. Han overvejede kort at smide et tæppe over ham, men.. Så ville han ikke have så godt et udsyn, og han kunne godt lide hvad han så.
avatar
Alias
Advanced Beginner (Rank 6)

Bosted : Under your bed.

Antal indlæg : 94


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum