Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:09 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:03 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 0:59 by Zakaroff

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

» Hos psykologen
Søn 5 nov 2017 - 23:03 by Morgan L. Withers

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239752 indlæg in 12011 subjects

Amoung silnce

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Amoung silnce

Indlæg by Gæst on Ons 15 feb 2017 - 22:47

Tid: nær midnat, klokken begiver sig ud imod de sene timer.
Sted: sombre, nærmer en tom lysning i den ellers mørke park.
Omgivelser: en enlig lygtepæl der gør sit bedste for belyse den eller mørklagte park, der er mængde af sne ude på selve græsset, mens at stigen er rydde for sne. Der er et par bænke hist og pist, mens himlen er fuld af stjerner.
Vejr: stjerneklar himmel, det er kold vinter nat på de minus otte grader.
Påklædning: en sort lang kjole, med matchen sort lang kappe. Sorte støvler og ikke så meget andet.


Emnet er tilegnet Sidney.


Der var et vist begær efter ensomhed, som drev hende til søge væk fra de mange sanser. I mellem hundredvis af lyde og lugte, var det tit svært at stille sanserne fra samle op på de mange hjerterytmer, som slog i et stille vanvidsdrive kor. Men ind i mellem når Amelia forsøgte hårdt, kunne alleligevel stillene de mange lyde fra hende øre. Hendes næse derimod, var en lidt anden sag, til trods for at Amelia ikke havde et medfødt behov for ilt, levet hun stadige med mange dufte fra andre levede væsner. Det var et konstant virvar indtryk, som blot plaget hendes trang efter blod. En hver vampyr kendte, til dette konstante mareridt som der ikke var til at slukke. Det kunne tilfredsstilles, men aldrig dræbes. Der var altid en trøst, der kneb i halsen på vampyrer. Amelia sukket dybt, hun havde vågnet tidlige den aften. Eftersom at hun var blev ældre, havde hun ikke længere det sammen lange behov for at hvile sig i dagtimerne,  og derfor vågnet hun næsten på automatik når solen gik ned. 
Hun sad ofte længe i stuen i den suite som hun boede i, derfra kunne hun betragte bylivet som gik forbi. Ind i mellem søgte hende øjne automatisk hen på den første person som der gik forbi, andre gange kigget hun blot på ingenting i timevis. Tidsfordrivet af den værste slags, blot for den tilstedeværelse, i de dødeliges liv som hun ikke selv deltog i. Et vindpust vækket Amelia fra disse tanker, som ældre vampyr var hun begyndt at stille sigselv sprøgsmål om hun forsat skulle forblive levede, ikke fordi at hun var træt af udødelighedensgave, men blot fordi at menneskeligheden kede hende. Hun havde sovet før, i den evige dvale, blot for at vågen op igen hundred år sener, eller mere. Her blev hun tit aktiveret af de vidundere som hende øre fanget igennem lyd, hun havde hørt vidunderlig musik, musik der vækket hende, men på samme tid havde hun været for svag til at hun kunne rejse sig fra graven på daværende tidspunkt, derfor ventede hun til dødelige kom til hende. De kom ved uheld til at genoplive hende med en smålige mængde blod, men det var nok til at Amelia kunne leve igen. 
Ak, de dødelige havde ikke varet længe. Med en drabelig trøst havde Amelia taget dem alle, hun drak til hun havde kraft til opsøge den musik som hun havde hørt. Dette havde været næsten tohundrede år siden, den vidunderlige musik, var bort igen og med den forstand den gnist der gav Amelia en mening med livet. Hun var utilfreds med den livstil som de dødelige var gået over til, hun var træt af døve toner der bombarderet hende med indvendig larm. Hun var træt af den urene smag, der sad i menneske blod, ih var der det hun ikke var træt af? Igen sukkede den ældre vampyr som gik der i mørket. 
Tiltros for at hun havde været ude i lang tid, var hun ikke blev spor kold, da hendes krop ikke kunne fryse som menneskers kunne. Derfor gik hun tit lange ture, alene om natten, hun gik faktisk tit til daggry, eller lige til den stund hvor det blot var vampyr øjne som kunne se den svag solopgang. Blege hænder, kom fri frem fra deres skjul bag den sorte kappe, de rakket frem for skubbe sneen til side på en tomme bænke midt i parken som hun havde begivet sig ind. Amelia satte sig på den rydde plads, hvor efter at hendes arme igen forsvandt ind under kappen. Hun stirret stille på himlen over hende, der var nu et smukket syn ved de mange stjerne lys som hun engang havde været helt betaget af. Da hun var nyfødt, var stjerne en af de første ting som Amelia havde set, de mange lys havde betaget hende på et sådan level at hun næsten havde glemt alt andet omkring hende. Havde det ikke været for hendes skaber, havde hun nok brand i solen den morgen. 
Med de samme nysgerrig øjne, kigget hun igen på himlen, hun kunne husk at hun havde lært at hun aldrig skulle forelske sig i natten, men hvordan kunne hun lad være, natten var en smuk ting, en af de få ting der fik hende til at leve. Hun smilet kort, før at hendes blik gik tilbage ned på jorden og på den sne der lå på græsset, selv i mørket skinnende det med hvis glød som kun vampy øjne ville kunne se. På et hver tænkelig minut kunne hun finde på samle sne op for kaste det imod himlen, eller anden person, hvis der da kom andre forbi.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Amoung silnce

Indlæg by Sidney on Man 20 feb 2017 - 14:05

Lyden af en puslen fik ham til at vågne i den mørke lejlighed. Han var vandt til at være alene, men der var en anden sammen med ham denne nat. Med halvt åbne øjne kom han op af den store kingsize seng og mumlede nogle få ord inden han gik rundt i lejligheden. Han himlede med øjnene da han så det var den unge vampyr han for godt en måned siden bragte til live ”Hvor længe… Har du været oppe?” mumlede han og vaklede over til en skuffe for at finde en nøgle frem til et af skabene. Skabet blev hurtigt åbnet og han hev to poser med blod ud og kastede den ene til hende ”Spis” sagde han kort inden han åbnede posen og mæskede hele posens indhold i sig, uden så meget som at tænke over det. Han rettede blikket mod den nye vampyr og himlede med øjnene ”Morena… Du sviner..” sagde han og gik op til hende og lod en finger glide over det blod der sad i hendes mundvige og sendte hende et smil ” Jeg smutter inden længe… Der er blod i skabet og sengen og alt det andet ved du hvor er” sagde han og gik mod soveværelset for at finde noget tøj han kunne få på. Et par sorte jeans der var lettere slidte på hans knæ, en sort T-shirt med et eller andet motiv på og en langærmet hættetrøje, men noget der lignede pels i huen. Morena så på ham med et kækt smil ” Hvornår må jeg komme med? Du beder mig altid blive her… Det er ret kedeligt i læn…” mere nåede hun ikke at sige før han satte en hånd for munden af hende for at få hende til at være stille ”Når du er ældre og kan styre dig… ” sagde han og sukkede inden han gik mod døren og låste den efter sig. En eller anden dag ville han ende med at slå den pige ihjel, men eftersom det var en aftale han havde indgået med pigens forældre, så måtte han holde sig til at tage sig af hende… Lidt endnu, til hun selv kunne færdes.
 

Med rolige skridt begav han sig ud i natten. Som en ensom ulv gik han i gaderne, ikke fordi han var på jagt, men blot fordi han havde brug for nogle andre sanseudtryk i stedet for Morena’s kærlige og meget pigede behandling.. Han havde det mildest talt som om han… hurtigt fik han rystet tankerne af sig omkring sin eks kone samt afdøde barn.  Han mærkede hvordan der var noget der trak ham mod parken, ikke at han vidste hvad han skulle der ovre… De mørke øjne flakkede kort fra side til side i forsøg på at spotte nogen, med der var ikke nogen at se, blot en tiltalende duft af en anden vampyr. Han lod som ingenting og gik blot gennem parken, som var det en genvej til hvor han i virkeligheden ville hen, problemet var dog… Han skulle egentlig ikke nogen steder, han havde blot sagt til Morena at han skulle noget for at være væk fra hende ind til nogle få timer før daggry. Roligt nærmede han sig den anden vampyr, men han gjorde sig ikke just bemærket i mørket.
avatar
Sidney
Novice (Rank 2)

Bosted : Kæmpe villa i Quartier de Saint Jean.

Antal indlæg : 15


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum