Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:47 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:42 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:38 by Zakaroff

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

» Hos psykologen
Søn 5 nov 2017 - 23:03 by Morgan L. Withers

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239764 indlæg in 12011 subjects

I love you.. ~ Katherine

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I love you.. ~ Katherine

Indlæg by Gæst on Lør 1 okt 2016 - 21:49

Tid: Tidlig formiddag.
Sted: Di Morga Highschool.
Vejr: Solskin, med en let briste hist og pist.
Omgivelser: Elever, lærer, skabe og hvad der ellers høre til en skole.
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten
Emnepartner: @Katherine

Ayah greb hurtigt om telefonen fra hendes taske. En af eleverne fra en højere årgang end Ayah selv, skulede imod hende. Det tomme blik var vendt direkte imod hende. Man var ikke et sekund i tvivl om at disse piger bestemt ikke kunne lide Ayah.
Hun sukkede en anelse, og rettede ansigtet imod dem, da hendes navn blev kaldt. Den måde de sagde Ayah på, var som is. Deres blikke var langt fra rare. ’’ Mhm? Is it us you are looking at? ’’ Pigebarnet der havde været efter Ayah i så lang tid, hævede stemmen overfor hende. ’’ What make you belive, you can come here and think that you are that big? ’’ Ayahs blik vendte sig hurtigt imod jorden. Følelsen af vrede og skuffelse samlede sig inde i hende. Heldigvis havde hun kontrol nok over sig selv, til at kunne holde sin kommentar inde. It’s gonna be okay, some day..

Før dette skete ---
Ayah stod foran spejlet på hendes værelse. Enten sov Katherine, ellers lavede hun noget helt andet. Katherine havde været sød og ikke mindst omsorgsfuld nok til at tage Ayah til hende, da den anden familie havde smidt hende på gaden. Livet som gadebarn havde ikke været en leg.
Hendes blik rettede sig imod sit eget spejlbillede. Det var længe siden hun havde set på sig selv, på en ordentlig måde. Selvom den djævlerace hun var, oftest var de kønneste havde hun aldrig følt sig som det.
Hendes hånd greb fat om eyelineren på bordet. Make up var en vigtig del af sin skønhed. Den skønhed man viste ud af til.
Den rette linje af eyeliner var perfekt sat på hendes øjenlåg. Nu var det blot det andet der skulle ordnes, samt en anelse mascara og så kunne turen blot gå til skolen.
Hun snuppede hurtigt jakken på sengen. Hendes tøjstil var ikke meget anderledes var andre. En sød lille rød kjole, med en sort læder jakke og et par sorte højhælede til. Den sorte taske på hendes ryg passede perfekt til. De forskellige navne der stod på, var folk fra hendes klasse.

’’ See ya! ’’ Ayah råbte det igennem huset, så Katherine tydeligt ville kunne høre det, hvis hun var hjemme eller vågen. Hun smækkede døren i bag sig, og bevægede sig ned imod busstopstedet.
Ayah havde bestemt ikke råd til en bil, for at kunne bringe sig selv i skole som alle andre.
Bussen var ikke kommet endnu. Hvor lang tid skulle hun mon vente? En enkelt person plantede sig ved hendes side. Hendes blik fjernede sig ikke fra jorden foran hende.
Bussen stoppede op foran dem begge. Ayah havde ikke behov for at bevæge sig så langt for at komme ind i den. Hendes blik faldt på buschaufføren da hun bevægede sig ind, og fandt sin normale plads på vej til skolen.
Der gik et stykke tid, før bussen stoppede op foran skolen. Der var flere elever på bussen, der skulle af. Selvfølgelig stod hun der også. Ayah havde ikke været speciel glad for skolen, men måtte blot igennem den. Der var kun 2 år tilbage før hun skulle videre til universitetet. Hendes navn var ikke ligefrem det pæneste. Kim. Hvem ville dog kalde deres barn for Kim? Var det ikke et mandlig navn? Hun skubbede tanken væk om det. Ikke engang en tanke måtte falde på hende, for det kunne i værste tilfælde genere hende. Blikket fra hende Kim sagde næsten hvor meget hun virkeligt afskyede Ayah.
De alle steg af, og da det endelig var Ayahs tur, blev en skuldre skubbede imod hende. Selvom det ikke var Kim selv, havde hun alle sine små håndlangere til at gøre hendes beskidte arbejde, typisk. ’’ Auch! ’’ Hendes stemme var fyldt med smerte fra slaget. ’’ What did I ever do to you? ’’ Kim ignorerede hende og bevægede sig videre.
Ayah bevægede sig hurtigt ind til timen, inden klokken ville ringe, og de ville komme for sent.
Hun skubbede døren op, og satte sig ned på sin plads. Typisk sad de populærere foran og de mindre nede bag ved.
Ayah trak bogen for denne time op og lagde den ned på bordet. Forhåbentligt ville Kim intet gøre denne time.

Ayah skubbede døren ud, for at komme ud til frikvarteret. Hendes blik faldt imod jorden, imens de bevægede sig imod hendes skab.  
Ayah greb hurtigt om telefonen fra hendes taske. En af eleverne fra en højere årgang end Ayah selv, skulede imod hende. Det tomme blik var vendt direkte imod hende. Man var ikke et sekund i tvivl om at disse piger bestemt ikke kunne lide Ayah.
Hun sukkede en anelse, og rettede ansigtet imod dem, da hendes navn blev kaldt. Den måde de sagde Ayah på, var som is. Deres blikke var langt fra rare. ’’ Mhm? Is it us you are looking at? ’’ Pigebarnet der havde været efter Ayah i så lang tid, hævede stemmen overfor hende. ’’ What make you belive, you can come here and think that you are that big? ’’ Ayahs blik vendte sig hurtigt imod jorden. Følelsen af vrede og skuffelse samlede sig inde i hende. Heldigvis havde hun kontrol nok over sig selv, til at kunne holde sin kommentar inde. It’s gonna be okay, some day..
Hurtigt tastede hun Katherines nummer ind. ’’ Please come and get me.. I’m not gonna do this, a day more.. ‘’ Ayahs stemme var fyldt med gråd, også selvom hun ikke lignede en der græd. Hun havde altid været god til at lukke af for hendes følelser. Det var en af de gode ting, ved hende som person.

(Jeg håber det er okay. )

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum