Tid Det er aften, og solen er ved at gå ned
Sted En bygning ved kirkegården
Omgivelser Hun er fanget i en fængselscelle
Vejr Det er koldt udenfor
Påklædning Et par ødelagte bukser og en tanktop

Emnet er tilegnet @Zuresh

"Please stop! Det gør så ondt" græd hun, dog var hendes bønner for døve øre. De havde bundet hende til en jernstol, og givet hende adskillige spørgsmål. De fleste spørgsmål var omkring hendes elskede, og hver gang hun enten nægtede at svarer eller svarede forkert, åbnede de en luge og ind kom sollysset. Det brændte hendes hud op. De lod hende til tider sove, og andre gange tvang de hende til at være vågen hele dagen, og her var det tortur. Hun fik intet at spise, og hun var ufattelig svag "Ti stille, du taler kun hvis der bliver spurgt" knurrede manden, hvorpå han gav hende en lussing. Normalt ville dette intet problem havde været, men siden hun intet føde havde fået, var hun utrolig svag. Normalt ville de kører torturen ud i et par timer, men i dag havde de været ekstremt slemme. De havde kørt torturen ud og de var oppe på 6 timer nu.
Dog efter noget tid, begyndte de at finde hende irriterende og til sidst trak de hende hen imod hendes celle. Hun blev kastet ind i det kolde rum, og her efterladt. Når først hun var herinde, lod de hende generelt være i fred. Det var her hun tænkte tilbage på de dejlige dage med Zuresh, hun huskede følelsen af hans varme arme. Hun huskede sin søster, hun huskede deres glædelige timer. Hun savnede de to, og dette var nyt. Hun var ikke vant til at savne folk, men hun savnede dem. Hun pev og rykkede sig hen i hjørnet, dette var dog med stor besvær. På de kolde vægge var der billeder af Zuresh og Mei, billeder hun havde lavet med sine negle, blot for at mindes dem.

Med et åbnede døren op, og ind kom en ukendt kvinde. Hun var iklædt i rødt, og hendes brune hang glat ned. Hun lignede de typiske kvindelige skurke i film "Skriv dette brev til din elskede, bed ham komme også kan du slippe fri" sagde hun koldt, den ukendte accent gjorde det blot for værre. Hun knurrede og vidste tænder. Kvinden sukkede og trådte frem "Hvis du ikke skriv er det, så kan jeg gøre det for dig, men din vil være på det" sagde hun irriteret. Shado selv så aldrig brevet, men der stod præcis hvor hun var og hvad der ville ske hvis han ikke dukkede op. I brevet skrev kvinden, at de havde haft hende i lang tid, og de havde planer om at dræbe hende. Da brevet var skrevet færdigt, gned kvinden papiret imod Shado's hud, blot for at få færten af hende på papiret, dog vidste kvinden at dette ikke ville være nok, og for virkelig at understrege hendes pointe, rev hun noget af Shado's hår af.
Shado knurrede dyrisk, og med nød og næppe, fik hun trukket sig væk fra kvinden. Dog forsvandt kvinden kortefter, og her blev hun efterladt alene. Brevet ville blive sendt til Zuresh. Hvis han ikke ville reagere på dette, så ville de dræbe Shado. Ingen på stedet havde fortalt hvorfor de var så vilde med Zuresh, dog havde han for længe siden fanget adskillige af deres klanmedlemmer, og her slagtet dem. Så man kunne vel kalde dette lidt af et hævntogt, og Shado var blot fanget i midten af det.

Savn var hårdt, og som hun sad der i cellen, forsøgte hun at holde sig selv i live. Dog røg hendes tanker imod ham, hendes tanker røg imod hans blide berøringer, det at falde i søvn ved hans side, blot for igen at vågne op der. Et suk forlod hendes læber, og hun lod sin pande hvile imod sine hænder. Hvor hun lystede deres blod, hun havde lyst til at dræbe hver enkel af dem, torturere dem endda. De havde gjort så mange onde ting imod hende, og dette havde blot opbygget et had i hende. Hun var så vred, at hun havde lyst til at myrde dem alle. Hun vidste ikke om Zuresh kom, hun håbede et sted både at han ville også at han ikke ville. For kom ham, betød det de kunne tage ham og hvis han ikke kom, så ville de nok dræbe hende. At dø ville betyde, at hun aldrig igen ville se ham og hun ville være alene igen.
Hun blev kastet ud af sine tanker, ved duften af en speciel person. Med mange anstrengelser, fik hun bevæget sig hen imod tremmerne. Det var her hun så ham, det var som første gang og alligevel ikke "Zuresh? er det virkelig dig?" hun smilede og holde sin arm ud imod ham. Det ville være tydeligt at se på hende, hvor sulten hun var. Hendes hud var direkte sygelig bleg, hun havde render under øjnene og hun var tynderer end normalt, hendes kindben var direkte udsultet og derfor utrolig tydelige. "Er du virkelig her" hun kunne ikke tro sine øjne, de havde brugt ham imod sig. En shapeshifter havde tage hans form, og han torturerede hende. Nogle gange var han venlig, hun vidste ikke hvem der var hvem

Hun smilede, og tog blidt hans hånd i sin egen. Det var virkelig ham, hun kunne føle ham sin hånd. Hun lod sin anden hånd, blidt strøg ham hen over kinden. Det var helt fantastisk at se ham, og dog var hun også sulten. Hun havde lyst til blod, men hun forsøgte at holde sin kontrol ved lige. Hun gispede, ved følelsen af styrke som fik hendes krop til at hele igen. Hun kunne ikke lade hver med, at kigge på ham, han var ligeså smuk som altid. Han havde lyst til, blot at forsvinde ind i hans favn og aldrig give slip igen.
Dog fik lyde bagved, hende til at fjerne blikket fra ham og hen imod nogle vagter "Bag dig!". Hun fjernede sig fra ham, blot for at rejse sig, og her forsøge at åbne døren. Det tog tid, men hun fik til sidst åbnet døren. Endelig fri, stilte hun sig ved siden af Zuresh. Hendes hugtænder skød frem, hun knurrede af dem, og de få som var kommet, blev hurtigt til flere. Det var som var der kaldt efter, langt flere end hvad der først var kommet. Hun vendte blikket imod ham "you ready?" spurgte hun