Latest topics
» Fashion show - Leetha (xxx)
Yesterday at 23:04 by Bailey

» Deal with the Devil (Maze)
Tors 20 jul 2017 - 0:14 by Morgan L. Withers

» Face Claim
Ons 19 jul 2017 - 22:59 by Morgan L. Withers

» You're worse than nicotine. (XXX)
Tors 13 jul 2017 - 19:06 by Roar

» Proud Warrior or Caged Beast? (Maze)
Man 10 jul 2017 - 20:48 by Nightrage

» Afstemning: Beholde specifikke foras og in-game plots?
Man 10 jul 2017 - 15:41 by Thomas Darwill

» Thomas Darwill Character Sheet
Man 10 jul 2017 - 0:53 by Thomas Darwill

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Søn 9 jul 2017 - 20:16 by Caleb

» Bagom Thomas Darwill
Søn 9 jul 2017 - 12:29 by Thomas Darwill

Statistics
Der er i alt 511 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Ridley

Vores brugere har i alt skrevet 212153 indlæg in 10338 subjects

You are not connected. Please login or register

AuthorTopic: Blood Thickens

Blood Thickens
« on: on Man 25 jul 2016 - 23:36 »

Vladimir

Beginner (Rank 5)

avatar

Den næste aften, da solen nettop var gået ned, vil Mayêmia Dąbrowskis nyanskaffede telefon give en lav pling fra sig, da den modtog en SMS.

'Dette er kun for Mayêmia Dąbrowskis øjne. Mød op på De Jeux kl. 23:00. Der vil du modtage en ny destination, hvis du møder op alene. Du vil blive overvåget på din vej til destinationen. Skulle andre møde op, vil denne aftale blive afbrudt, og du vil ikke høre fra os igen. Destinationen vil ligeså være overvåget, og under høj beskyttelse. Bryd denne aftale, og det vil være katastrofalt for Mafiaen, og Klan Rasputin's forhold.
Beklager denne forsigtighed, Frk. Dąbrowski. Men dette betyder meget for Klan Rasputin, og Vladimir. Denne sikkerhed -er- nødvendig.
Slet venligst denne besked efter brug.'

På legepladsen, ville Maya ikke skulle vente længe ved sin ankomst. Hun vil ikke kunne registrere noget levende, eller ulevende i nærheden, men en sten kom snart flyvende igennem luften, og landede ikke så langt fra hende. Stenen havde et elastik bånd om sig, som holdt et stykke papir fast til sig. I skyggerne ville hun kun ganske kort kunne høre buske bevæge sig, som det der havde kastet forsvandt igen. Papiret på stenen, havde bare en kort, simpel besked:

'De Recherche'

Skulle hun også tage denne 'invitation', ville hun finde De Recherche en del mere i brug, en det havde været i lang tid. Uden for bunkerens entre, stod der fire skikkelser, gemt halvt væk i skyggerne. De fire kiggede imod Maya så snart hun mødte op, og bevægede sig langsomt ind i skyggerne, ude af syne. Ud af døren trådte en høj, ret rykket Nosferatu, med dybt sorte øjne, klædt i et fint, gammeldags, sort jakkesæt. Manden havde sine hænder foldet bag ryggen, og trådte langsomt ned af trappen der førte op til døren. Bag ham fulgte Vladimir, som trådte frem fra lyset inde i bunkeren, med hans hvide øje rettet imod Maya. I den tomme øjenhule, var der nu et sort glasøje, der bevægede sig med det andet øjes bevægelser. Vladimir bøgede sig halvt for Maya, fra hvor han stod, men udviste ingen følelser.
"Tak fordi du accepterede, Frk Dąbrowski. Og tak fordi at du kom alene, som vi bad dig. Jeg beklager denne forsigtighed, men tror de vil undskylde mig, når vi går ind. Karaktar?" Den høje Nosferatu der var gået ned af trappen, havde stoppet ved siden af den, for at give plads til at Maya kunne gå op. De sorte øjne kiggede nu op på Vladimir, som hans navn blev udtalt.
"Sørg for at vi ikke bliver forstyrret, eller aflyttet af nogen af Grasp tropperne." Bad han, med et kort nik, før han kiggede tilbage imod Maya, og stillede sig en anelse med siden til, for at tilbyde hende entré.
Skulle hun gå direkte ind, ville hun se at den første gang, bestemt ikke længere minede om hvad De Recherche havde været førhen. Gulve og væge var blevet renset, og ryddet op.

Blood Thickens
« on: on Fre 29 jul 2016 - 1:57 »

Maya

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Det forekom Maya noget besværligt, sådan som hun skulle bevæge sig fra det ene sted til det andet. Hun forstod godt sikkerheden, der lå i det. Og hun ville lyve, hvis hun påstod, at hun ville selv ville kunne finde på at gøre lignende. Det var trods alt et af de ældste tricks i bogen. Men det gjorde hende ikke mere taknemmelig for at skulle spadsere rundt i det åbne for sig selv. Hun så ikke sig selv som typen der gik lange turer i måneskinnet og med den lette brise i sit hår. Af samme grund gik hun med faste skridt. Hun løb ikke for det var der ikke grund til. For inden længe fangede hun den velkendte forrådnede lugt i luften. Den var svag, og noget sagde hende, at hun kun kunne opfange den, fordi hun søgte efter den. Og fordi hun var mere en bekendt med den.
Hun strøg hen over det lille stykke papir med beskeden med sin tommelfinger en sidste gang, inden hun fingernemt foldede den sammen og skjulte den i sin hånd, lige i det hun drejede om det sidste hjørne og nåede den næste destination. Forhåbentlig det sidste. Hun havde ikke tid til at lege labyrint med ham. Ikke med nogen. Men det så ud til at hun endelig havde ramt jackpot.

Det var ikke den mest behagelige velkomst, hun blev mødt med. Men den var vel nødvendig. Hun satte sit tempo betydeligt ned, som hun nærmede sig gruppen, der et sted mest af alt gav udtryk for at være en kult af en slags. Hun lagde diskret den lille papirslap ned i lommen på den trofaste robuste frakke, hun altid bar. Hætten var som altid trukket op og lagde en skygge over hendes ansigt. Dog ikke nok til at skjule de røde øjne, der søgte rundt på de forskellige skyggebelagte væsner omkring hende, fuldkommen.
Idét Vladimir bukkede sig for hende, bøgede hun efterfølgende sit hoved som en bekræftelse. Hun havde endnu ikke åbnet sin mund for at tale eller kommentere yderligere på situationen. Hun var godt klar over, hvad der skulle ske. Det var hun jo allerede blevet afsløret. Hun skulle nok få svar. Men hun ville nok ikke få dem smidt i hovedet udenfor. Ellers kunne de havde klaret det hele på legepladsen. Derfor fulgte hun lydigt med dem.

Lyden af hendes de hårde såler på hendes sko rungede igennem gangene. Selvom hun var en ganske lille person af bygning, var det tydeligt igennem hendes skridt, at hun nemt kunne vade hen over en hver, der kom på den forkerte side af hende. Der var en grund til, at hun stod, hvor hun gjorde i samfundet. ”De har gjort rent?” konstaterede hun efter et par øjeblikke af stilhed og fjernede endelig hætten. Støv kildede hende ikke under næsen, som hun ellers havde forventet, når hun forestillede sig det gamle og forladte forskningsområde.
”Pan Rasputin, jeg vil starte ud med at undskylde for min chaufførs dumdristige handling. Han kendte mine holdning til sølvvåben. Om det er ammunitionen eller selve våbenet. Det var uacceptabelt.” Hun forholdte stemmen rolig. Lettere monoton som altid.

Blood Thickens
« on: on Fre 29 jul 2016 - 11:17 »

Vladimir

Beginner (Rank 5)

avatar

Vladimir var en del af stilheden, på deres korte vej igennem den gamle bunker's gang. Det var ikke det hele de havde rentgjort, da de endnu ikke var sikre på at de faktisk ville bruge den, men muligheden var der bestemt. Bunkeren havde massere af gode rum, der ville være nemme at lydisolere. Og de sjæle der, uden tvivl, hjemsøgte det grufulde sted, havde ikke gjort Nosferatuerne det store, eller skabt problemer. Bunkeren ville virke godt som et sekundært skjulested, eller sikkerheds rum. Det var nemt at beskytte, og få benyttede det i disse tider.

Da Maya endelig brød stilheden, og fjernede sin hætte, var de nået til et stor metal dør, som Vladimir stoppede ved siden af. Lyden af hendes sko var bemærkelsesværdig i stilheden, og imod det hårde betongulv, og havde gjort at turen føltest kortere, og hurtigere overstået. Han nikkede kort til hendes kommentar, og kiggede ned af den gang som de have ordnet, samt de par værelser der gik ud fra den. Det havde taget sin tid. Gammelt blod, gav ikke så let slip. Og da Maya fortsatte, kiggede Vladimir en anelse overrasket ned på Maya, med et bryn rejst. Hans læber bredte et halvt smil, og han rystede en enkelt gang på hovedet.
"Vores loyale medarbejdere, tager tit deres egne skridt for at beskytte os. Om det så skal være imod vores personlige holdninger. Din Chauffør har sit hjerte det rigtige sted. Havde han vist sig med et alment våben, og havde jeg faktisk ville dig noget ondt, ville han ikke have gjort nogen forskel. Med det satans våben, ville han have distraheret mig nok, til at give dig overhånden. Han er en klog mand. Håber ikke at de har disciplineret ham for hårdt. Mine nære ville have gjort det samme for mig." Forklarede Vladimir roligt, i hans ru, hæse stemme. Han nikkede et par gange med sine ord, og talte tydeligvis af erfaring. Hans højre hånd, havde taget mange skridt imod Vladimir's ønsker, hvilket tit havde hjulpet Vladimir selv, eller hans familie. Herskere glemte tit hvad der var bedst for dem, og deres, i deres stolthed.

Vladimir lænede hovedet imod døren, og rakte så en hånd ud for at åbne den, og lade Maya træde ind først. Rummet var ikke voldsomt stort, men havde plads nok til en seng, og kontor bord, men er var ingen møbler. I den ene ende af rummet, var der en dør der ledte ind i et andet rum, som havde et vindue i, som de så som et spejl vor de stod lige nu. Inde fra det andet rum, var det et vindue. Uden tvivl brugt meget af bunkerens tidligere ejer. I rummet hang der en blid, syrligt aroma, som ville stikke lidt i næsen, men ikke være voldsomt ubehagelig. I midten af rummet var der en sten, der gik halvt til loftet, og som havde fået skåret en ansigt ud i toppen, samt hvad der lignede toppen af en stor trone. Kreaturet ved siden af stenen, var tydeligvis igang med at lave en skulptur. Kreaturet selv, var bestemt bemærkelsesværdigt. Den pukkelryggede mand, stod ynkeligt imod stenen, og måtte strække sig en anelse, bare for at kunne nå toppen af stenen, som ikke engang var højere end Vladimir selv. Den pukkelryggede mand bar en laset, beskadiget grøn trøje, og brune bukser, med flere store brand huller. Da manden kiggede imod Maya som hun kom igennem døren, kunne hun se flere store sår i hans hoved, specielt det store på toppen af hans skallede isse. Ud af dette sår, kom der en grønlig væske, som han hurtigt, og forsigtigt tog et par skridt væk fra døren, med angst i blikket. I hans hånd bar han en lille glas nål, lavet af det samme materiale som gulvet, dog var gulvet's overflade en anelse ru, så man ikke gled så nemt. Kreaturet's grønlige øjne stirrede bange op på Maya, indtil Vladimir roligt kom til syne bag hende, og kreaturet slappede lidt mere af. Han lagde hans ene hånd, som ellers begge havde været foldet foran ham, ned på jorden for bedre at holde sin balance, som han kiggede op på de to. Vladimir smilede. Kreaturet smilede igen, med en bøvet, knækket smil.

"Hej Plague. Dette er Frk. Mayêmia Dąbrowski. Frk. Dąbrowski, mød Plague." Sagde Vladimir roligt, og bevægede en hånd imellem de to. Plague gryntede stille, og lagde forsigtigt blikket over på Maya. Hans ansigt var skåret i usikkerhed, og frygt, som han bukkede så formelt som han kunne. Det var ydderst klodset, grundet den voldsomme pukkel på ryggen. Med en hånd på jorden, og hans ansigt sunket dybt, viste han dyb underkastelse, før han forsigtigt kiggede op igen, og tog et par nervøse skridt til siden imod hans statue. Hans blik gik lidt frem og tilbage imellem Maya, og stenen han var igang med at ændre i. Ansigtet der var kommet frem i toppen af stenen, var uden tvivl Vladimir's. Hånd arbejdet var exceptionelt, og detaljerne var perfekte, helt ned til rynkerne der viste sig i siden af hans hals, når han kiggede ned af, som han gjorde på statuen. Det var tydeligt at Plague hungrede efter at gøre noget ved statuen, men han virkede ikke til at ville give slip på blikket imod Maya og Vladimir. Som om han vidste at det var uhøflig at kigge væk fra dem man talte med. Også selvom han ikke selv talte. Et stort sår, tydeligt I Plague's side, begyndte at bløde en smule, og en kladt af det grønne blod dryppede imod jorden. Plague tog hurtigt et skridt til siden, og tog en lap af noget specielt papir frem, som han hurtigt tørrede snasket op med, som var det spildt mælk.
Vladimir ventede, og lod Maya gøre hendes udfald, hvordan det end måtte blive, før han talte igen. Han observeredes hendes reaktion, langt mere end Plague selv så ud til at gøre det. Plague gjorde det ikke så meget. Han var vandt til de fleste reaktioner der var på ham.

Blood Thickens
« on: on Man 15 aug 2016 - 22:27 »

Maya

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Maya var bestemt fristet til at se op på Vladimir, mens han kommenterede videre på hendes undskyldning, men hun beholdte sit fokus fremad. Men til trods for at hun udenfor ikke vidste meget interesse for, hvad han havde at sige, så burde han kende hende godt nok på daværende tidspunkt til at vide, at hun skam lyttede med spidsede øre. Det var sjældent at information fik hendes næse forbi, når hun var i den tilhørende omgangskreds.
Hun kunne ikke undgå at blive mindet om, hvordan det simple menneske gik rundt og troede, at alle af nattens børn gik under det samme tag eller hørte til i den samme bås. Hende og nosferatuen var et næsten perfekt eksempel på, at der ligeledes lå stærke forskelligheder iblandt dem. Lige som der lå iblandt menneske racen. Vladimirs sammenhold med sin klan var blot noget Maya kunne gå rundt og drømme om. Til af en skam, hvis man med medlidenhedsfyldte øjne så det udefra og ind. Men for den kvindelige vampyr, kunne hun stadig ikke lade være med at se skævt på, hvad hendes trofaste butler havde gjort. Godt nok havde hun ikke straffet den kære Jean. Han var kun et menneske. Han vidste ikke bedre. Og hun havde langt bedre brug af ham i et helt finpudset stykket frem for, hvis han var en masse revner. Det var i hvert fald det hun bildte sig ind, der var grunden, også selvom hun godt kunne mærke det lille stik i brystkassen hver gang, hun forestillede sig at træde rundt på den ældre herre.

Så snart det blev hende muligt, trådte hun ind ad den åbnede dør uden den mindste hentydning til at ville vende om og forlade stedet. Hun var kommet for en grund. Hun var kommet for svar. Og hun stolede vel på at Vladimir faktisk havde i sinde at holde sit løfte om at give hende dem. Men hvad der nagede hende mest, var at hun ikke engang vidste, hvad det var hun krævede svar på. Han havde holdt det hele så hemmelighedsfuldt, at han nær havde lykkes at pirre hende. Dog måtte hun indrømme, at hun ikke havde forventet, det der befandt sig i rummet, da hun fik scannet omgivelserne. Det var ikke andet end en stenhugger, godt i gang med hans arbejde. Lige indtil at han fik øje på hende, selvfølgelig. Og så var det som at se et væsen krybe sig mentalt sammen foran et rovdyr. Godt nok ville man påstå, at hun ville nyde den slags, men sagen var lidt en anden. For det eneste det gjorde var at nedgradere hendes syn af ham.

Så det ynkelige væsen havde et navn. Et noget besynderligt navn, hvis man spurgte hende. Noget sagde hende, at han ikke altid havde heddet det. Mange der fik ’nyt’ liv fik ligeledes et nyt navn. Hun kunne selv ikke huske, om hun altid havde båret rundt på sit navn eller hvordan og hvorledes. Hun overværede stenhuggere bøje dig dybt for hende, men hun fik det ikke dårligt, da hun ikke selv gjort det samme. Dog rettede hun ikke ryggen mere rank eller løftede næsen højere i sky, som hun måske normalt gjorde. Dette var stadig andre omstændigheder end normalt.
Selvom Plague var langt fra en skønhed at se på, så var det overraskende nok først, da en klat af det genkendelige grønne blod faldt til gulvet, at hun rynkede afskyet på næsen. Men hun lod fortrak ikke en foragtet grimasse. Hendes krop syntes at give efter som et suk, inden hun bevægede sig en smule nærmere denne pukkelryggede vampyr, hvor hun forblev stående nær ham. ”Så dette er Deres lager af.. ’Decay’, kaldte du det?” sagde hun med en kølig stemme som altid, hvor på hun kort så sig om imod Vladimir og så tilbage til Plague. ”Interessant. Så der er flere, der bære rundt med et ..naturligt opstående våben i Di Morga.” Måske kunne man forklare alt magi som lignende, men hun mente det på en lidt anden måde.
Roligt løftede hun sit blik fra den stakkels nattevandrer og videre op til starten på stentronen. For hende var hendes kontorstol hendes trone. Dette virkede bare… en smule for meget. Men der var gjort et yderst godt arbejde indtil videre. ”Blev De træt af den gamle trone?”

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum