Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:03 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 0:59 by Zakaroff

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Yesterday at 20:24 by Cherish Radcliff

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

» Hos psykologen
Søn 5 nov 2017 - 23:03 by Morgan L. Withers

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239751 indlæg in 12011 subjects

Where I Belong

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Where I Belong

Indlæg by Vladimir on Tors 21 jul 2016 - 15:14

En lav summen lod sig lyde igennem Abbadon. Normalt ville man aldrig møde et insekt inden for disse væge, da de fleste levende ting holdt sig fra det. Men en lille flue havde fundet sig vej ind på slottet, og fløj nu sin muntre vej igennem de mange sale. Kun få ville reagere på denne tilstedeværelse, da der stort set ingen tegn var på liv omkring insektet. Det kunne knapt nok blive anset som et levende væsen. Men der var den, på en ulige, flaksende vej igennem de mange gange i slottet. Den vidste hvor den ville hen, og tog alle de rigtige drejninger for at finde vejen, men den fløj ikke direkte. Den betragtede alle lamper, falker, statuer og andet pynt på sin vej, som havde den en interesse i dekorationerne, og ikke blot i overlevelse som alle andre insekter.

Da den endelig ankom i slottets gigantiske Tronesal, fløj insektet i cirkler et stykke tid, før den bevægede sig hen imod de to store troner. Dens mange miniature ben lagde sig imod den mindste trone's armlæn, hvor den traskede lidt frem og tilbage i et stykke tid. Dens mange øjne betragtede den store tomme sal fra dens position, før at den lættede igen, og fløj imod den større trone. Her vandrede den lidt frem og tilbage på dens ryglæn, som overvejede den sin situation. Endelig lættede den igen, for at flyve ned imellem de to troner, hvor den lannede tæt op af den mindre af dem. Her baskede den lidt med vingerne, inden den forsvandt i et lavt puf, og en stor sort sky viste sig i dens sted. Ud fra skyens top, skød der sig to marmor hvide hænder, og som skyen blev viftet væk af luften omkring den, viste der sig en lav kvindelig skikkelse. Kvinden var iklædt en tæt sidene rød kjole, med et kort skørt, og provokerende V-udskæring, der stolt viste den sorte tatovering på kvindens brystkasse, af hjerter med flagermuse vinger der flaksede omkring en cirkel med Klan Rasputin's emblem. Hendes ben var beklædt med et par sort og rød stribede strømpe bukser, med flere store huller i, der var bevkæmpt pakket ned i et par sorte, høje støvler. Hendes hænder bar et par lange, røde handsker, der gik halvt op af hendes under arm, og havde ingen fingre så hendes langer marmor hvide fingre, med sort neglelak var i syne. Hendes lange sorte krøller, med enkelte røde Highlights, flød livligt ned af hendes ansigt, og dækkede stort set den ene halvdel af det.
Kvinden strakte iltert hendes krop, og stønnede tilfreds med et lille hvin i enden, af den gode følelse af at slappe af i legemerne. Hun sukkede så lavt, og kiggede langsomt rundt i det gigantiske rum hun var endt. Der ville stadig kun være få, som kunne føle hendes tilstedeværelse, da hendes krop ikke gav nogen former for livstegn. Hendes øjne bar hints af røde og gule farver, der dansede en rolig dans omkring hendes sorte pupiller, da de kiggede over hendes skulder, op imod tronen som hun sad op af. Et langt, smørret smil bredte sig over hendes læber, og hun rystede kort på hovedet af sig selv.
"Fun while it lasted, but never again.." Mumlede hendes lyse, feminine stemme stille, imens hendes øjne faldt imod hendes skød igen, imens hendes fingre fiskede en telefon frem fra hendes barm, som hun stille begyndte at bladre rundt i, imens hendes slanke ben slog sig over hinanden, og hun lænede sig afslappet tilbage op af tronens side.

Og her, ventede hun. I stilhed. Hun havde ikke travlt med at finde nogen. Ikke travlt med at introducere sig for den nye hersker, på trods af hendes glæde af at være her. Hun hørte ikke til i grotter. Hun hørte til i et slot. Ved en trone.
avatar
Vladimir
Beginner (Rank 5)

Bosted : Un Mineur i Nain Des' bjergkæde.

Antal indlæg : 79


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Angelie on Tors 21 jul 2016 - 16:02

Hemmeligheder var noget der var svært at skjule inden for dette slots vægge, hvilket de fleste efterhånden kendte så godt til. Fæstningen var stolt blevet genopbygget og restaureret og stod i sin fulde pragt med dets vagter og beboere. At komme uset ind kunne skam lade sig gøre, men at forblive uset var ikke nemt.
Alligevel reagerede ingen for dyrets indtrængen i første omgang, undtagen den normale håndviften, for at fjerne det summede kræ fra deres nærvær. Det var først, da en kvindelig skikkelse havde taget form i tronsalen, hvor denne havde placeret sig, at en vagt havde stukket igennem de mange døråbninger og ud i en mindre gårdsplads, hvor Angelie på nuværende tidspunk befandt sig, med sit nye kreatur af en udød hest.

"Lady Angelie" lød den dybe stemme imod hende, imens Angelies blege fingre gled fraværende over kreaturets halsområde, inden de kolde blå øjne vendte sig imod vagten. "Der er en.. gæst" stammede denne langsomt. Det var velment kendt, at et forkert ord på det forkerte tidspunkt ville sprænge denne kvinde i luften, ergo havde folket en tendens til at være påpasselig i hendes nærvær. Med god grund.
Et lavt og næsten opgivende suk kom over de let blege læber, inden hun vendte blikket imod hendes destrier med et næsten skævt og lysende smil. "Skal vi se hvem der afbryder os, Renovdro?" spandt hun nærmest af dyret, inden hun klikkede let med tungen, for at sætte sig i bevægelse.

Kreaturet havde uden tvivl opfattet hendes ord som en invitation og denne stormede allerede forbi Angelie, så vinden rev i de løse lokker, for at tage føringen ind igennem slottet. Gad vide om det var normalt at lade så stort et bæst fare rundt indendørs? Men på den anden side.. Der var jo plads til det, og hun nænnede næsten ikke at lade ham være alene, end ikke for et kort øjeblik.
Vagten sprang hastigt til side for ikke at blive jordet ned, og med et næsten piget fnis, bøjede Angelie sig ned, for at samle et sort og grøndligt sjal op fra jorden. Indtil da havde hun været i en tanktop og ganske simple tætsiddende gemacher. arret på underarmen var fuldt synligt, indtil hun trak sjalet omkring sig, for at skjule det.
Hendes fødder satte sig i bevægelse, roligt og med retning til tronsalen.

Destrieren stormede ind igennem dobbeldørene til tronsalen, for derefter at betragte kvinden med de ondskabsfulde og døde øjne. Den stod stolt i midten af lokalet, afventende, som en enorm vagthund, der vågede over sit bytte, indtil Angelie kom slentrende efter den et par minutter senere.
"Hvad har vi så?" Lød hendes lette stemme, som hun trådte forbi dyret og betragtede kvinden, der let havde taget plads ved siden af tronen.. ikke i den. Hendes øjenbryn fløj øjeblikkeligt i vejret ved genkendelsen. Kvinden havde ikke ændret sig det mindste, hvilket var en selvfølge for en udød. Angelie selv havde heller ikke ændret sig meget, men hendes hår var da vokset, og kroppen anderledes i sin positur og holdninger. Små forandringer, der fulgte med livet.
"Mi'serable" lød hendes stemme, næsten velkomment, som Angelie sendte kvinden et let skævt smil. Er kærkommen gæst, der havde været gemt væk i hukommelsen og mindet om denne.
Hun trak hastigt en hånd igennem det lange røde hår, for at tvinge det om på ryggen, inden hun begyndte at bevæge sig imod kvinden med hænderne ned langs siderne.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Vladimir on Tors 21 jul 2016 - 17:38

Mi'serable rejste et øjenbryn, da hun hørte en lyd fra bag gangene bag de store døre. Hendes blik gled langsomt imod dørende, med et forundrende udtryk, og hendes hoved blev lagt en anelse på skrå, så håret for hendes ene øje gled væk og gav hende fuldt udsyn af den store dobbeltdør. Lyden var alt for velkendt, fra en glemt tid. Det var ikke en stampen, eller galop, fra en simpel hest, dresseret i nutidens stalde. Det var en sikker, stærk og dominant stampen, fra et kreatur der ikke kun skulle bringe nogen fra A, til Z. Men et dyr der skulle skyde angst i dens fjende.
"A.. War Horse? Who the fuck has a War Horse, in this day and age?" Mumlede kvinden stille på russisk, for sig selv, nettop som Destrieren stormede ind af dørene, og hen over tronesalens gulv. Kvindens øjenbryn blev rejst imod vejret, og hendes øjne spærret en anelse op. Det var ikke så tit, at Mi'serable så noget nyt. Det var en ting hun altid jagtede, men sjældent fandt. Hun havde ikke regnet med at finde det her. Og ikke i form af noget så ellers familieret. Det var ikke første gang hun så en Destriere, hun havde selv ejet et par stykker, den gang hun selv havde siddet på en trone. Men det var første gang hun havde set en, gå det ekstra skridt videre, for at gøre sit arbejde. Den var smuk, på en måde ikke alle kunne sætte pris på. Men det kunne hun. Bestemt.

Da en kvinde trådte forbi hesten, og ind i Mi'serable's synsfelt, blev den gamle Nosferatu mindet om, hvor nem hun var at overraske, når hun fandt noget nyt at fokusere på. Hun havde slet ikke opfattet Angelie's duft, så hendes ankomst kom også som en let overraskelse. En overraskelse det hurtigt var tydeligt var velkommen. Mi'serable's overraskede blik, blev hurtigt til et stort, imødekommende smil, i tagt med at de rødlige øjne fik et lyserødt hint i sig.
"Angelie.." Svarede kvinden igen, da hendes eget navn var blevet gjort til kende. Hun huskede Angelie, lige så godt som omvendt. Hun var også en stor del af, hvorfor hun havde sagt ja til at komme til Abbadon og arbejde.
Mi'serable rejste sig elegant, og lagde telefonen fra sig på gulvet, inden hun bevægede sig ned fra tronerne, med armende strak lidt ud til siderne.
"Hvem ellers, end lille Lady Angelie, en Herskers kone, ville have en Hest som den, og ligeledes lade den valse rundt inden døre.." Udtalte hun royalt, men lo mere uformelt, da hun færdiggjorde sætningen. Hendes øjne fjernedes ikke fra Angelie længere, selv ikke for at observere den smukke hest. Mi'serable nærmede sig, som hun ville en ven, men da de to kvinder var nogen skridt fra hinanden, stoppede Mi'serable op, og nejede formelt, og dybt.
"Min dronning.. Jeg står, igen, til deres tjeneste..." Startede hun, igen med et formelt toneleje, imens hun rejste sig. Hendes smil bar et hint af drillerier med sig, hvilket gjorde det tydeligt at hun ikke havde ændret sig. Den Mi'serable Angelie ville kunne huske, ville ikke have nejet for nogen, hvis ikke det var absolut nødvendigt, og specielt ikke for en ven.
avatar
Vladimir
Beginner (Rank 5)

Bosted : Un Mineur i Nain Des' bjergkæde.

Antal indlæg : 79


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Angelie on Tors 21 jul 2016 - 19:21

Hendes ansigt lagde sig i let uskyldige folder, som hun trak let på skuldrene. "Woops" lød hendes stemme svagt, over kommentaren over at lade noget rende rundt indenfor. Det var ikke ting hun selv tog specielt højtideligt. Det var langt værre med uinbudte væsner og mennesker. Det ville hun ikke se på, og slet ikke disse dage. Det var slemt nok, at hun skulle bære over med de indbudte, som hun knap kunne døje.

Hun stoppede selv da Mi'serable gjorde dette, inden hun forberedte sig på en hilsen, et håndtryk, et kram?
Hendes ansigt skar en grim grimasse, da hun så hvordan kvinden foran hende nejede formelt, som man nu engang ville gøre for en højerestående. dertil hjalp hendes sætning på ingen måde, og Angelie tog sig selv i at overveje at daske til kvinden, da det formegentlig ikke engang ville kunne få denne til at vælte ud af balance alligevel.
"Åh gud.. Lad venligst være med" brummede Angelie, inden hun opgivende slog en hånd over øjnene, for ikke at se mere til dette. Selvom dette tydeligt var ment som en form for spøg, kunne hun alligevel ikke håndtere at kvindevampyren gjorde det overfor hende. Hendes der ikke brød sig om rang, og sjældent brugte det.

Istedet trådte hun frem, for let at lægge sin højre hånd imod Mi'serables ene skulder, inden hun betragtede denne nysgerrigt. Hun kendte intet til de nyindgåede forhandlinger.
"Hvad bringer dig her?" lød det oprigtige spørgsmål, der munter kom fra hende. Det var behageligt med et selskab hun havde nydt godt af førhen, også selvom dette kom fra en race hun ikke brød sig specielt meget om.
Forhåbentlig bragte denne kvinde nogle nye og saftige historier med sig. Hendes folk havde trods alt evnen til at opsnuse alt hvad der skulle blive drømt om. Hun huskede stadig deres arkiv i grotterne. Storslået og oldgammelt. Hun bad blot til at dette ikke ville blive brugt imod hende eller hendes hersker.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Vladimir on Tors 21 jul 2016 - 20:02

Mi'serable smilede storslået, og fniste glad af Angelie's reaktion. Præcis som hun huskede hende. Mi'serable selv havde ofte nydt sin overlegenhed da hun selv havde været dronning, men Angelie havde ingen interesse i disse sager. De røde øjne, der havde bevæget sig over i en nærmere venskabelig pink, betragtede Angelie som hun trodte nærmere, og kiggede ned på hånden der blev lagt på hendes skulder. Hun kiggede tilbage med et rejst øjenbryn af spørgsmålet, før hun smilede endnu større af spørgsmålet. Hun rystede på hovedet en enkelt gang, inden hun lod hendes blide stemme flyde.
"Orh, når du ikke vil nejes for, så kom her!" Udbrudte hun, og gav sig til noget mere alment fra hendes side. Hun trodte det sidste skridt tættere på Angelie, og lagde hastigt sine arme om hendes nakke, og gav hende en venskabeligt, hårdt kram.
"Mh, det er godt at se dig igen Angelie. Endnu bedre at se dig i godt behold." Hviskede hendes stemme blidt, da hendes mund var så meget tættere på Angelie's øre, og hun ville ikke snakke for højt for dem. Hendes røde læber gav hurtigt Angelie's kind et kys, inden hun tog et skridt tilbage igen, med hendes hænder blivende på Angelie's side, og hendes skulder. De dansende røde øjne kiggede efter Angelie's, og hun rystede kort på hovedet.
"Så smuk som altid.." Complimenterede hun, med et lavt fnis, inden hun slap Angelie, og kiggede rundt i det store rum.

"For at svare på dit spørgsmål, så var jeg bare lige i nabolaget.. Tænkte jeg ville hoppe forbi det gamle slot, og tage en sluder, for en slader.. Som man nu gør, ik?" Svarede hun endeligt på hendes spørgsmål, med armende lidt ud til siden, imens hun vendte sig om, med et smøret smil over skulderen.
"Syntes at kunne huske, at der var en hvis lækker lille Elver på slottet, der nød sig i intriger..." Tilføjede hun muntert, inden hun lagde øjnene imod tronerne igen, og begik sig tilbage imod dem, med et lille hop i sine trin. Det var tydeligt, at dette ikke var hele grunden, specielt fordi Abbadon ikke ligefrem lå i noget nabolag, som nogen ville befinde sig i, hvis ikke de var på vej op til slottet.
Hun rykkede let på hovedet, og tilføjede lidt mere inden Angelie kunne nå at sige noget.
"Nårh, ja, og hans kone..." De sidste ord var lidt mumlende, imens hun drejede blikket over skuldere, så Angelie kunne se det drilske smil på Mi'serable's røde læber. Mi'serable havde en piercing i hendes underlæbe, der bestemt var ny, som man måske ikke lige lagde mærke til med det samme, men som nu glitrede let i tronesalens lys.
avatar
Vladimir
Beginner (Rank 5)

Bosted : Un Mineur i Nain Des' bjergkæde.

Antal indlæg : 79


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Angelie on Tors 21 jul 2016 - 20:21

Overraskelsen kom over hende, som det let hårde kram blev kastet over hende. Et kort øjeblik stod hun ganske stille, inden hun med en let latter gengældte Mi'serables omfavnelse, ved at lægge armene om livet på denne.
"Og i lige måde. Jeg havde næsten forventet at nogle havde slået kløerne i dig efterhånden" hviskede hun tilbage, eftersom det ikke kun var elverne, der var kendt for deres sarte hørelse. selvfølgelig ville ingen kunne overgå det snedige kvindemenneske når det kom til kamp, men så vidt hun huskede havde Mi'serable en tendens til at stikke næsen i andres sager, skulle det være en mulighed, ligegyldig faren dertil.

Den næste kommentar blev mødt med et halvt himlende blik, som hun fnyste let over ordene. "Men på ingen måde på højde med din" tilføjede hun efter vampyrindens kompliment, for derefter at følge efter denne, og dovent kaste sig ned i den nærmeste af tronerne. Hendes ben lagde sig let over armlænet, inden hun kiggede intenst på Mi'serable, som denne begyndte at forklare sin grund for at befinde sig på slottet.
Hun skulle lige til at åbne munden, da det gik op for hende at Mi'serable ikke havde talt færdig. Først da den sidste kommentar blev hørt, kom det overraskende prust fra hende, inden fingrene greb fat om kanten af en pyntepude på jorden, for derefter at kaste den efter Mi'serable.

"Vi er stadig ikke gift, og her troede jeg du kom for min skyld" smålo hun, inden hun rystede opgivende på hovedet over kvinden. Munter og drillende, hvilket uden tvivl var en forfriskning. Det var ikke mange, Angelie kunne være i selskab med på denne måde.
"Desuden" startede hun langsomt, inden hendes blik blev undersøgende igen, som hun betragtede Mi'serable.
De små glimt fra dennes underlæbe fangede nu hendes opmærksomhed. Så hun var alligevel en lille smule forandret. "Flot smykke" hendes hånd løftede sig let, for at pege imode Mi'serables læber, inden hun mindede sig selv om, hvad hun havde i sinde at sige inden denne distrahering.

"Du må tro jeg er blevet gammel og doven" tilføjede hun langsomt, inden hun rettede sig en anelse i sædet, så hun kunne folde hænderne i korslagte arme, som hun stædigt betragtede hende. "Ingen smutter lige forbi for en sladder her.. Sådan fungerer dette sted ikke.. Det ved du godt.. Men.." hun holdt en kort kunstpause, som hun tyggede overvejende i sin underlæbe.
"Hvis du ikke vil dele dit formål med at være her, med mig.. Så må jeg jo tvinge det ud af den såkaldte lækre -lille- elver". Hun sørgede med vilje at lægge ekstra tryk på lille, da herskeren på ingen måde var dette. Det var desuden et direkte skud i tågen, da det jo ikke engang var sikkert, at Zane vidste hvorfor Mi'serable befandt sig i Abbadon. Måske var hun blot kommet forbi på et visit. Det var vel nemmere, når man kunne flyve uforstyrret rundt.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Vladimir on Tors 21 jul 2016 - 22:42

Mi'serable havde nikket, enig, i Angelie's kompliment, og stikket hende endnu et smørret, drilskt smil, og et vink med det ene øjn bryn. Mi'serable kunne oftest anses som en anelse for selvsikker, hvis ikke at man kendte hende. Noget der også tit fik hende i problemer, men aldrig problemer hun ikke kunne få sig selv ud af med et kærligt smil.
"Ooh, det er så længe siden nogen har sat kløerne i mig, at jeg næsten savner da min tidligere mand gjorde det..." Sagde hun med et overdramatiseret suk, og ryst på hovedet. Et kækt, savnene smil bredte sig dog hurtigt over hendes læber igen, med hendes blik rettet imod tronen, erindrende gamle tider.

Mi'serable lænte sig op af den store trone, ved siden af den Angelie havde sat sig i. Hendes fingre omfavnede tronens armlæn, som hun fyrrede sin joke af, og lo muntert da hun fik en pude imod brystet, og greb den hurtigt med den ene hånd. Hun lyttede, og holdt blikket imod Angelie imens hun snakkede, imens hun svang sine ben op på det store armlæn, og lænede ryggen tilbage imod siden af ryglænet. Hun lagde puden bag sin nakke for komfort, og strak nakken en anelse, med hendes arme foldet sammen foran sig. Bevægelsen til denne stilling havde rykket hendes skørt en anelse op, hvilket Mi'serable ikke viste den store reaktion til. Hun lod det side som det endte, og holdt sin fokus på Angelie.

Med Angelie's pause, der medførte en reaktion på hendes Piercing, gav Mi'serable et takkende smil, og et dramatiseret blik a frustration, der hintede imod at hun havde noget at sige om den. Dog lod hun Angelie fortsætte, da hun kom tilbage på den tanke hun havde haft. Hun skar et smørret smil, og nikkede drilsk hovedet lidt op og ned, og til siderne, ved nævnelsen af at Angelie var blevet gammel og dogen, efterfulgt af en blid fnisen. Hun rejste et øjenbryn ved nævnelsen af at tvinge det ud af Zane, og klukkede blidt.
"Myeah, skulle da lige være dig, der kunne tvinge noget ud af ham.. Er trods alt dit job, right?" Mi'serable klukkede let af sig selv, inden hendes øjne så ud til at indse hvor perverst det også kunne være blevet misforstået, men hendes smil og ryst på skuldrene, gjorde det tydeligt at joken passede fint.
"Og, måske ikke så.. Lille.. Heller ej. Tror Vladimir måtte have blevet helt forvirret, over ikke at skulle se ned af, for at kigge nogen i øjnene, der ikke var Karaktar... Ved ikke hvad de folk spiser, for at blive så fandens høje. Og er egentlig heller ikke intereseret i hemmeligheden. Forestil dig at have skulle lære at gå i høje hæle, med så lange ben... Blergh.." Mi'serable's skuldre tikkede en anelse, med en forfalsket kuldegysning ved tanken, imens hendes øjne kort var faldet over hendes negle. Det gjorde de tit, når hendes hjerne gik for langt, og hendes mund fortsatte med at snakke da hun troede de for længst var stoppet. Hun rystede hurtigt på hovedet, for at vende tilbage til spørgsmålet, og lod de rødlige, stadig på grænsen af pink, øjne glide tilbage på Angelie.
"Men skulle nu ikke være nødvendigt at tvinge noget ud af din stakkels mand, gamle.." Ved brugen af gamle, bredte hendes smil sig drilskt igen. "Der var en grund til at jeg nejede for dig, Angie.." Fortsatte hun, og holdt sine arme lidt ud til siderne, som for at præsentere sig selv.
"Byd dit hjem's nye tjener velkommen.. Eller Rådgiver.. Eller Kok. Eller pude.. Hvad end vore højt ørede Valshaar befaler.. Eeh.. Måske bortset fra kriger.. Har ingen interesse i at kæmpe hans kampe for ham.. Tror også han er en stor nok mand, til at klare sig selv, på det punkt.." Som hun listede hendes mulige opgaver op, tiltede hendes hoved fra side til side med hvert. Hendes egentlige position var ikke rigtig sat, andet end at hun skulle have informationer omkring Zane's nyeste trussel for Di Morga, og give disse videre til Vladimir. Ud over det, var hun temmelig åben til hvad som helst, så længe hun fik lov til at arbejde på slottet. Hun var træt af de kolde grotter. Hun passede ikke rigtig ind der. Hun elskede sin familie, og hendes blod, men hun kunne tjene dem bedst uden for hjemmet.
Mi'serable's øjne gled tilbage imod Angelie, for at observere hendes reaktion, med et stort smil over hendes læber.
avatar
Vladimir
Beginner (Rank 5)

Bosted : Un Mineur i Nain Des' bjergkæde.

Antal indlæg : 79


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Angelie on Lør 23 jul 2016 - 23:54

Kommentaren om hendes tidligere mand, fik Angelie til at hæve et øjenbryn en anelse i vejret, tydeligvis interresseret i at høre nærmere om netop dette samtaleemne. Det var så sjældent, at hun havde muligheden til at diskutere forhold med et andet individ efterhånden, og desuden.. Det lød som et mere makabert ægteskab, noget hun forstod sig på, selvom hun tvivlede på at hendes oplevelser kunne måle sig med hvad Mi'serable var udsat for under omstændighederne.
Selvfølgelig greb kvindemennesket puden.. Hvilken skam, eftersom Angelie med lethed kunne have set det sjove i at denne havde ramte vampyren lige i fjæset, men ak. Det måtte forblive ønsketænkning. I stedet smilede hun blot og så til, som Mi'serable elegant indtog sin stilling på armlænet.

Det var ikke til at overse den teatralske skuffelse i hendes ansigt, så Angelie skyndte sig at skrive sig bag øret, at hun tydeligvis havde noget at tilføje omkring denne såkaldte piercing hun havde fået. Det gik trods alt ikke at skuffe den udøde dronning ved hendes side.
En let latter kom endnu engang, som hun opfattede den let perverserede kommentar, inden hun sukkede næsten opgivende. "Åh ja.. Blandt mange andre pligter" tilføjede hun, eftersom det ikke ligefrem var i soveværelset de brugte mest tid. Faktisk var det så sjældent, at det egentlig blot virkede til at være et professionelt samarbejde.

Hendes blev en anelse sarkastisk, da denne valgte at bruge hendes ord imod hende, og kalde hende gammel. det var trods alt ikke hende, der var over hundrede år gammelt. På den anden side, så ville Angelie formegentlig føle sig langt ældre end vampyren gjorde på nuværende tidspunkt. Det var ikke i mange tilfælde at man kunne sige, at alder blot var et tal, men i dette land ville det være korrekt fortolket. Ingen i Di Morga var den alder de så ud til at være, end ikke hende selv.
I stedet sad hun stille og lyttede til Mi'serables plapren og brok over lange ben og høje hæle. Det var så ufattelig sjældent, at hun selv kunne finde på at kaste fødderne i et sådan par. Faktisk var det årtier siden. Hun havde ikke haft et par på i al sin tid i landet. Ansigtet fik et fraværende udtryk, som hun prøvede at huske tilbage. Faktisk når man nu tænkte over det, så var Angelie ikke specielt feminin. Hun brugte ikke smykker, make up, høje hæle eller korsetter, som så mange andre kvinder i landet. Hun var altid praktisk klæder på og bevæbnet til tænderne. Måske det var hendes problem? *jenbrynene klemte sig sammen i bekymrede folder, som hun begyndte at bide løs i en tommelfinger, inden blikket lagde sig undersøgende på Mi'serable.

Denne havde tydeligvis fortsat sin evindelige snak, og Angelie smillede skævt, som denne allerede nu forklarede sin egentlige grund til at være til stede i Abbadon. Det så kendte skæve smil kravlede op i mundvigen, som hendes blå øjne spillede let i faklernes dystre belysning. "Åh så du er herinde for at samle informationer" konstaterede Angelie neutralt. Hun kunne kun forestille sig, at deres arkiver ville være yderst interesseret i de nye ting, der var hændt i Di Morga. Selvfølgelig var hendes egentlig årsag for at være her ikke nævnt, men Angelie kunne godt bruge hovedet engang imellem. Nosferatuerne gav intet uden at få noget igen, så der måtte uden tvivl være blevet indgået en form for aftale, og hun vidste af erfaring hvor højt de værdsatte oplysninger frem for maritelle genstande.
"Ikke desto mindre håber jeg, at du kommer til at nyde dit ophold her" tilføjede hun dog hurtigt derefter. Det var trods alt behageligt at have kvindemennesket omkring.

Hendes hukommelse kom tilbage på piercingen. "Spyt så ud. Der var noget du vil fortælle om det metal i munden på dig".
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Vladimir on Søn 24 jul 2016 - 10:35

Da Angelie nævnte andre pligter, smilede Mi'serable tilfreds, med sit blik ned imod sine hænder, der viste hendes negle frem, for at søge efter fejl i disse. Hendes tanker flød tilbage til hendes egne pligter, da hun selv havde siddet på en trone. En reminder på, hvorfor hun bestemt ikke ønskede sig denne position igen. Hun havde også bidt mærke i Angelie's interesse i historien om hendes tidligere ægteskab, men hun lagde det i gemmerne med et smørret smil.
Mi'serable selv elskede at pynte sig selv op. Hun havde brugt mindst halvtreds år, på at blive ekseptionelt god til det, og aldrig lave en fejl i hendes kunst. For det var hvad hun anså det som. En kunst der skulle bearbejdes, og holdes ved lige, hvilket var grunden til at man stort set -aldrig- mødte hende uden make-up.
Mi'serable lagde mærke til de sammen klemte øjenbryn, og rejste let sit eget i forundring. Dog gjorde hun ikke meget mere ud af det, men fortsatte bare, for så at lytte da hun var færdig.

Et stort, muntert smil bredte sig over hendes læber, ved nævnelsen af det arbejde Angelie gik ud fra at hun skulle udføre. Nogen ville måske blive en anelse stødt, af at blive dømt ud fra hvor man kom, men Mi'serable var glad. Hun elskede sin familie, tæt på lige så meget som Vladimir gjorde, og hun var glad for at deres rygte var røget tilbage på det de havde en gang. Og Angelie gjorde det da også tydeligt at hendes bagtanker ikke gjorde hende noget, på trods af at hun tog fejl. Dog røg forklaringen til siden, da Angelie spurgte ind til piercingen, og Mi'serable rykkede sig en anelse hvor hun sad, så hun vendte mere imod Angelie, og stadig holdt sin balance på armlænet. Hun var tydeligvis meget glad for at blive spurgte ind til det, og holdt sine hænder lidt frem.

"Okay... Forestil dig, at du regenerere så hurtigt her." Startede hun, og gav sit eksempel ved at bevæge en negl imod hendes ene tommeltot, og skære en lille, uskyldig rift. Blod nåede kun lige at forlade riften, før at blodet hurtigt trak sig tilbage, og riften samlede sig igen. Såret var kun lige blevet lavet, før det få sekunder senere havde samlet sig igen. En ekstremt hurtig reaktion, selv i en Vampyrs standarder.
"Yeah? Og så forestil dig at lave en piercing.." Fortsatte hun med rejste øjenbryn, og en utilfreds mine. Hun baskede en anelse med armene, og lænede sig tilbage igen.
"Det var et helvede kan jeg fortælle dig... Det var -umuligt- at lave et huld i min læbe, og så få en ring i, inden det samlede sig igen.. Jeg blev nød til at skaffe mig hjælp fra Jane, som måtte bruge to nåle til at stikke hullet, holde det en anelse åben, og så kunne jeg få ringen ind." Forklarede hun hendes 'sorger', ganske så overdramatiseret, eftersom det egentlig ikke havde gjort ondt, det var blot besværligt. Hun rullede en anelse på øjnene, imens hendes tænder bed fast i ringen, før hun fortsatte igen.
"Og som om det ikke var nok, så syntes min satans læbe også, at det var dette nye stykke metal, nu bare var en del af min krop, og groede den ind som en del af sig... Så jeg blev nød til at rive den en anelse løs igen, og så sidde og dreje, og rykke i den, indtil min hud havde samlet sig ordentligt... Det var mere besvær, end jeg nogensinde har gjort for et smykke..." færdiggjorde hun sin historie med et blødt suk, imens hun lagde en finger imod ringen, og kiggede imod loftet. Hun tænkte over det et øjeblik, og kiggede så ned på Angelie igen, med et tilfreds smil.
"Men det var det værd, hvis du spørger mig. Har altid været en stor fan af sådanne smykker. Hvad syntes du?" Spurgte hun, med en tone der tilkendegav, at hun faktisk var interesseret i Angelie's holdning til smykket. Hun havde allerede sagt at det var flot, men Mi'serable havde brug for at få det nævnt igen. Hun kunne ikke få komplimenter nok, hvis hun selv skulle sige det. Endnu et knæk i hendes personlighed, i følge mange andre.
"Og hvad med dig? Nogen sinde overvejet den slags? Måske ikke så ekstremt, tænker også på Make-up? Du er så smuk en kvinde, det ville passe dig så vidunderligt med lidt udsmykning. Så ville du kunne være helt uimodståelig.. Et perfekt trait for en Dronning, kan jeg så fortælle dig, ud fra erfarring.." Tilføjede hun selvtilfreds, med et smørret smil, og et vink med det ene øjenbryn.
avatar
Vladimir
Beginner (Rank 5)

Bosted : Un Mineur i Nain Des' bjergkæde.

Antal indlæg : 79


Tilbage til toppen Go down

Re: Where I Belong

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum