Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:28 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:23 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:16 by Zakaroff

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 20:06 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239772 indlæg in 12011 subjects

Remember every scar

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Remember every scar

Indlæg by Gæst on Ons 1 jun 2016 - 19:56

Sted:: Quartier De Saint Jean.
Tid:: Omkring midnat.. Mere præcis 23:45.
Vejr:: Der er lunt omkring 12 grader, men alligevel overskyet.
Omgivelser:: Først en gyde eller en baggård med nogle containere og nogle sorte sække med affald... Senere hos Isabella. 
Påklædning:: Outfit dog uden tasken.. Hans hår sider løst ned over den ene skulder.

EMNET ER TIL ISABELLA
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Solen var gået ned og mørket havde taget over og lagt det et gråt tæppe over Terre. Der var nærmest ikke en lyd i gaderne, hvis man så bort fra en stemme der kunne høres. En mand, eller var det en kvinde? Mange havde været i tvivl eftersom han var så ufattelig feminin, men sådan havde han altid set ud og havde også taget sine slag for det.. Med rolige skridt gik han gennem gaderne uden nogen retning, blot ude for at nyde natten som alle andre nattens børn gjorde. Han havde sørget for at få ”mad” inden han tog hjemmefra, hvis man kunne kalde den kost han levede af for mad…
 
”From hero, to villain.
You turn me so.. ooo..ooo…ooooo.ooo cold. “

 
Det var sådan stemmen lød inden den forsvandt og man kunne høre nogle der grinte.  Nede fra jorden sad han selv og så op på dem som en skræmt hundehvalp, trods han inderst inde vidste han kunne tage livet af dem alle sammen uden så meget som nærmest at røre en finger.  Han bed sig i underlæben og kom på benene igen og rettede på de sorte jeans og fik sat håret nogenlunde igen. Hvorfor var det, det her altid skete for ham. De tre mænd fulgte ham med blikket som et sultent rovdyr og troede sikkert han var en kvinde og ville…. Han stivnede da det gik op for ham at den ene af dem havde grebet hans skulder og hev ham ind til sig ”Aww… Vil du ikke lege med os skattepige? ” sagde den ene mens de andre kom op foran og så på ham med et dystert smil inden han fik en hånd for munden og blev trukket med ind i en gyde. Manden skubbede til ham så han næsten faldt igen, men fandt ret hurtigt fodfæste igen og så sig over skulderen ” Pige,….” sagde han for sig selv mellem sammenbidte tænder som han vendte sig om ” Hvad ved du om, hvad jeg har mellem mine ben?” sagde han i en irriteret tone inden en af mændene så på ham med et grin ” Shhh… Det bliver blot sjovere nu” sagde han inden han greb fat i ham og tvang ham ned på knæ.
 
Inderst inde havde han lyst til at myrde dem alle drikke deres blod og spurte hele vejen hjem, men hav havde lavet en aftale med sin skaber om han ville kontrollere den såkaldte gave han havde fået…  Hele hans krop rystede, fra hoved til hans tæer. Han kom tilbage til virkeligheden da han mærkede en hånd der ramte hans kind så hårdt han faldt til siden. Blod.. Han kunne smage sit eget blod… Han så op på manden og tørrede blodet væk inden han vaklende kom på sine ben igen ” Lad.. Mig være” sagde han og skar tænder i smerter.  Smerten var intens han havde ikke prøvet noget lignende, ikke engang med hans skaber.
 
De tre mænd så på ham med store øjne, da han igen kom på sine ben. Det slag ville sikkert have været nok til at et almindeligt menneske ikke ville rejse sig igen, men nu var han trods alt vampyr, så der skulle en del til før han ikke kom op og stå ” Årh… Han kom tilbage på sine ben, lad os se hvor hårdfør du egentlig er” sagde den ene af dem og skubbede til ham så han endte i en af de andres arme. Han blev grebet i håret, hvilket fik ham til at skære en grimasse af ubehag inden en af mændene foran ham sendte knytnæveslag direkte mod hans mave parti. Han faldt sammen, fuldkommen tømt for luft. Igen blev han grebet i håret blot for at blive hevet op netop nok til at der kunne placeres et spark i hans brystkasse. Han hev efter vejret, men udover det var der ikke nogen som helst lyd der undslap ham. Han gjorde ikke andet end at tage imod de utallige slag og spark.  Den ene af mændene så på ham med et suk ” Jeg troede du ville kæmpe imod… Du er ikke menneske, det er tydeligt at se, men alligevel tager du bare alle de tæsk vi giver dig… Det er slet ikke det værd.. Vi skrider, kom gutter” sagde han og spyttede mod ham.
 
Valentin forsøgte at komme op på sine ben, men lige nu ville det blive umuligt, eftersom han ikke kunne mærke dem. Hans blik faldt på hans ene håndled der så helt forkert ud, havde de seriøst brækket det!? Han bed tænderne hårdt sammen inden han med en hurtig bevægelse satte det på plads igen og faldt atter sammen. Hvorfor var han også så dum at begå sig alene i gaderne, det var jo ikke første gang dette var sket for ham, men havde han ikke taget af sted, ville det sikkert ikke være sket igen? Han mumlede noget for sig selv inden han fald om på jorden under ham.
 

Nu kunne han blot håbe på der var nogen der havde hørt det tumult der havde været, mændene der havde grinet og råbt og skreget af ham, mens han selv havde taget imod de tæsk der blev uddel t. Han faldt tilstrækkeligt hårdt til jorden at det lavede et hul, dog ville det hele hurtigt, men eftersom hans krop havde en del at se til på nuværende tidspunkt, ville det nok tage lidt længere tid. Nu lå han der på jorden og håbede på der var nogle der fandt ham inden solopgang, hvilket ville være underligt hvis ikke der var, eftersom han kun var 2 minutter fra Quartier de Saint Jean.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum