Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:03 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 0:59 by Zakaroff

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Yesterday at 20:24 by Cherish Radcliff

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

» Hos psykologen
Søn 5 nov 2017 - 23:03 by Morgan L. Withers

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239751 indlæg in 12011 subjects

A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Søn 29 maj 2016 - 17:33

Julien fik ingen glæde ud af at straffe vampyren. Nok var han tæt på psykopat og nok kunne han ind i mellem havde sadistiske tendenser, men at gøre drengen ondt, var på ingen måde noget, han fik noget positivt ud af. At tæve Constantine havde været tilfredsstillende. Og da Julien til at starte med, havde brugt tid på at lege med Gabriel, havde det været spændende - et forsøg, som havde pirret hans nysgerrighed. Men denne gang var der bare en død følelse, hver gang han førte et rødglødende søm ind i den unge vampyr. Gabriels skrig og tårer fik en knude til at vokse i Juliens mave, en knude han ikke vidste, hvordan han skulle håndtere. Og det gjorde ham bare endnu mere vred.

Det var ikke meningen, at han skulle føle noget. På ingen måde. Han havde låst sine følelser væk for mange, mange år siden, for han havde intet at bruge dem til. De var bare i vejen. Han var selvvalgt psykopat. Da han var kommet til denne verden, havde han aldrig følt noget, men det var åbenbart en reaktion på at komme her, at hans indre blev mere menneskeligt. Og de første år havde følelserne raset, indtil han havde lært at kontrollere dem. Nogle gange var de sluppet fra ham, og han havde elsket, hvilket aldrig var endt godt. Efterhånden var der blevet lukket næsten helt af. En gang i mellem dukkede der små ting op, men aldrig mere end at han kunne håndtere det.
Men så havde han valgt at tage Gabriel ind. Drengen havde på en eller anden måde fået lirket lidt op for døren, Julien havde gemt sin følelser bag. Han vidste ikke selv hvordan, men han vidste, at det skulle slutte.

Han. Ville. Ikke. Føle. Noget.

Så da han var færdig med at stikke de glohede søm ind i Gabriels krop, betragtede han ham. Tårerne der faldt fra Gabriels øjne gjorde ham dårligt tilpas og det var dråben. Hurtigt satte han hårdt hånden på hans bryst og lod sin evne flyde ud i vampyrens krop. Men han gik ikke efter kroppen. Han gik efter sømmene. De første var allerede kølet lidt af, men Julien varmede dem alle op, lige til kanten af deres smeltepunkt. Lyden og lugten af brændt kød hjalp og han fortsatte for et øjeblik, inden han rykkede hånden til sig igen og knyttede den. Han tog en dyb indånding og ventede lidt, inden han sagde noget, så Gabriel var nærværende nok til at høre ham.

"I wish I didn't have to be mad at you. But I am. You let me down." Han tøvede lidt. Skulle han fortsætte nu eller skulle han lade ham være? Han valgte at stoppe for nu. At gøre Gabriel fysisk ondt var en straf, men at lade ham hænge hernede alene i mørket var uden tvivl en større straf. Og med det, som Julien havde sagt, ville han have masser af tænke på.
Julien var nok klar over, at Gabriel havde stockholmsyndrom. Han havde faktisk læst lidt op omkring det, efter han havde lavet sit forsøg. Hvorfor Gabriel havde ladet Constantine gå, var Julien ikke helt sikker på, men han havde en mistanke om, at Gabriel havde været bekymret for, om Julien ville skifte ham ud med Constantine. Jalousi.
Det som han havde sagt siden han opdaget Gabriel ude foran hoveddøren havde været beregnende, tænkt til at gøre ham ondt. At noget også havde været ægte, var ikke noget, Julien ville indse.

Normalt ville Julien holde sig fra at pille alt for meget ved Gabriels psyke, men intet var helligt mere.

Julien forlod kælderen og Gabriel i mørke. Lod ham hænge natten over og gik derned næste morgen, hvor han hev sømmene ud af ham. I stedet overhældte han ham med afløbsrens, som han havde fundet i rengøringskonens skab. Lod det ætse i et stykke tid, inden han spulede ham af med iskoldt vand. Senere piskede han ham med ståltråd, slog ham med et nyt rør, brækkede hans fingre og gentog processen med sømmene.
Pinslerne stod på hen over de næste tre dage. Og hver eneste gang, han var dernede, kørte han på hans psyke. Fortalte ham, at han var skuffet, at Gabriel var et udskud, som han ikke kunne bruge til noget. En uhjælpelig lille svag vampyr, som Julien fortrød at have mødt. Fortrød ikke bare at have slået ham ihjel på parkeringspladsen.

Da det var blevet mørkt på tredjedagen, gik han ned i kælderen igen, denne gang uden noget i hænderne. Han tændte for lyset og låste døren op.
Han havde fokuseret på sin vrede og skuffelse og der var ikke noget andet tilbage. Han havde taget en beslutning, som ikke længere betød det store for ham. Ikke mere.
Han sagde ikke noget til Gabriel, men løsnede kæderne, så Gabriel blev sænket ned på gulvet. Han havde ikke givet ham noget blod i disse dage og havde heller ikke planer om at gøre det.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Søn 29 maj 2016 - 18:50

Gabriel mindedes ikke at have skreget så meget de sidste to år, som han havde i løbet af de sidste tre dage, og det var lige så meget når Julien torturerede ham, som når han var alene. Når Julien ikke varmede sømmene op, hev dem ud igen, hældte afløbsrens på de åbne sår, eller hvad han nu ellers fandt på, samtidig med at køre ham ned psykisk, så var det stemmerne og hallucinationerne, som torturerede ham på deres egen måde. Efterhånden anede han ikke hvad der var virkeligt, og hvad der var fantasi. For selvom det trods alt kun var tre dage, så kunne Julien trykke på nogle knapper, som andre, der havde forsøgt at køre ham ned på samme måde, ikke kunne. Det eneste han kunne håbe på var, at Juliens vrede blev slidt ned, og at han der ville få en mulighed for at forklare sine handlinger. Men sådan som dæmonen opførte sig, regnede Gabriel ikke med at det blev før han brød sammen.

Efterhånden var han stoppet med at kigge op når Julien trådte ind i rummet, da han helst ikke ville se hvad han slæbte med sig som det næste, og denne gang var ingen undtagelse. Han fokuserede i stedet sit blik på en edderkop, der var kravlet ned på gulvet, og sikkert ville forsøge sig, at slippe ud af kælderen mens døren stod åben. Et eller andet sted følte Gabriel et stik af jalousi ved tanken, men blev hurtigt mindet om, at det jo var hans egen skyld, at han var i denne situation.
Egentlig ventede han bare på at dæmonen gjorde eller sagde noget, for at tiltrække hans opmærksomhed, men blev hurtigt overrasket, da han blev sænket ned på gulvet. Gabriels ben var ved at give efter, men med den sidste smule stædighed han havde i sin krop, holdt han sig stående. Ærligt lignede han et lig, som han stod der, bleg og udhungret, og han følte sig egentlig også lidt død. Men trods det blev han stående.

Julien sagde ikke noget, så med sænket hoved, tog Gabriel et rystende skridt frem imod dæmonen. Intet ved hans holdning virkede truende, tvært imod var der trods de sidste par dages mishandling, en underlig form for tillid til Julien. Hvis noget lignede han en hund, som havde stukket halen mellem benene, og fortrød hvad end den havde gjort. En meget lig-agtig hund, som så ud til at kunne falde sammen hvert øjeblik det skulle være.

Hvis Julien ikke gjorde noget for at vise, at Gabriel skulle vige tilbage, ville han tage endnu et rystende skridt hen imod ham, og fortsætte indtil, han var indenfor rækkevidde for dæmonen. Efter at have skreget så meget var hans stemme væk, så i stedet ville han bare kigge op på ham med et blik, som tydeligt viste at han fortrød sin handling, og at han var noget så ked af det, i håb om at dæmonen ville få bare den mindste tilgivelse. Om det så var nok til at Julien ville stoppe hans lidelser der, eller om det kun gjorde ham vredere, var ikke til at vide. Men hvis han i det mindste split-sekund så truende ud, ville Gabriel vige tilbage med det samme. Han vidste godt selv at han intet havde, at skulle have sagt i denne situation, selv hvis han kunne, så alt blev gjort på dæmonens præmisser i stedet.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Søn 29 maj 2016 - 20:41

Overraskende nok havde Gabriel kræfter nok til at stå på sine ben, da Julien sænkede ham ned. Og endnu mere overraskende begyndte han at gå hen i mod Julien. Ikke på nogen truede måde - ikke at han overhovedet kunne se truende ud, bleg, usikker og blodig som han var - nej, han lignede mere end hund, der tissende krøb hen af gulvet for at formilde sin vrede herre. Julien lod ham gøre det. Ikke at det overhovedet rørte ham. Han havde gemt hver eneste lille følelse for drengen væk i sit sind og der var kun den kulde, som han havde overfor alle.
Gabriel så på ham med et blik, der kunne få hårdkogte rockere til at græde, men Julien reagerede stadig ikke på det. I stedet så han på ham med et blik, der var tomt for alt.

Efter at have set lidt på ham, talte han med en lige så død stemme.
"We are leaving. Apparently you can walk by yourself, so I'm gonna take the schackles of you and then we are going up stairs." Han tog nøglerne til håndjernene op af lommen og trådte frem og greb fat om dem. Han var ikke truede i sine bevægelser, bare fast. Han fik låst håndjernene op og lod dem falde til jorden. Herefter så han lidt på Gabriel, inden han vendte op og uden et ord gik ud af rummet og op af trapperne. Trods hele situationen, sørgede han for at holde øje med, at Gabriel selv kunne gå og følge med. Han var ikke i humør til at løfte på ham, så hvis hans ben ikke ville bære ham, ville han bare slæbe ham af sted.

Ovenpå førte han Gabriel ud i garagen, hvor han åbnede fordøren til SUV'en, så drengen kunne sætte sig ind på passagersædet. Da han havde sat sig ind, gik Julien rundt og satte sig ind bag rattet. Uden at sige noget, kørte han ud i mørket og igennem byen. Endeligt nåede han frem til området, hvor Gabriel boede. Han kunne ikke køre helt op foran opgangen, men måtte holde på parkeringspladsen. Her lænede han sig ind over Gabriel og åbnede døren.
"Get out. I never wanna see or hear from you again. I have no use for you, not sure I ever did. Out." Han så på Gabriel og der var vrede tilbage i hans blik for et kort øjeblik, men ellers var hele hans udtryk stadig blot koldt og dødt. Hvis Gabriel ikke selv ville hoppe ud, ville Julien bare skubbe ham ud, række over, smække døren og køre.

Han kørte hjem, parkerede sin bil i garagen og gik ind i sin stue, hvor han ville finde en god flaske whisky frem og for en sjælden gangs skyld drikke sig i hegnet, inden han gik i seng.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Søn 29 maj 2016 - 21:07

Gabriel sænkede sit blik igen, da han det eneste han fik fra Julien, var et følelseskold blik og vidste godt at nu havde han for alvor tabt. Der var intet til overs af den lille smule varme, som Gabriel ellers havde fået rusket lidt frem, og et eller andet sted ville det ikke overraske ham, hvis dæmonen havde tænkt sig at brænde ham op på stedet. Måske var det egentlig det bedste? Han havde ingen, som han kunne søge støtte fra lige nu. Seelie ville han absolut ikke blande ind i situationen, og... Ja, nu var hun vel alt hvad han havde nu. Så chancen for at han alligevel ville tage sit eget liv var ret høj, for denne her gang var der ingen, som ville checke op på ham, og sørge for at han ikke gjorde noget dumt.

Men endnu en gang, syntes heldet ikke at være med ham. Julien slap ham fri, og ville have ham med ovenpå, formentlig for at smide ham hjem. Og denne her gang var det uden hjælp. Han haltede lidt, da hans venstre knæ absolut ikke havde det alt for godt, men det lykkedes ham at bevæge sig ovenpå, selvom det ikke gik så hurtigt. Han fulgte tavst med dæmonen ud i bilen, og selvom hans klaustrofobi gav ham et ordenligt spark i røven, kunne han ikke finde nogen vilje, til hverken at sige eller gøre noget ved det. Han satte sig ind, og lod Julien køre i fred for en gangs skyld.
Det var svært ikke at bryde ud i gråd undervejs, men han forholdt sig stille, og sank egentlig bare indad i sit eget selvhad. Juliens 'farvel' hjalp heller ikke ligefrem på situationen, men han kom ud af bilen uden at gøre sig selv yderligere til grin.

Gabriel blev stående hvor han var blevet sat af i noget tid. Han følte sig tom på en måde han ikke havde i lang tid. Sidst han havde det sådan, var for to år siden, da han indså at han ikke kunne gå tilbage til hvordan hans liv havde været før i tiden, og han stod lidt i samme situation nu. Det føltes koldt.
Da han endeligt begyndte at halte op imod sin lejlighed, lagde han armene om sig selv. Det var egentlig ikke så koldt, og selvom han ikke havde nogen bluse på, ville han ikke blive syg. Men det var heller ikke for at holde varmen. Det var mere for at holde sammen på sig selv, om ikke andet, så bare indtil han kom ind i sin lejlighed, hvor han kunne bryde sammen i fred.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Søn 29 maj 2016 - 21:40

Efter at have tilbragt den første dag i kælderen på det forladte hus, havde Constantine stadig ikke været hjemme. Der var gået tre dage siden Gabriel havde hjulpet ham ud fra rædselskælderen hjemme ved ilddæmonen. Constantine var kommet sig fysisk, det havde et offer eller to hjulpet på, men psykisk var knapt så nemt. Det var ikke så meget selve torturen, den var der ikke så meget at gøre noget ved, nej det var det, at Gabriel havde hjulpet ham. Hjulpet ham, selvom det lød til, at han ville tage hans plads i kæderne.

Men hvorfor havde han gjort det? Og ville han virkeligt skulle stå til et så alvorligt regnskab hos dæmonen? Constantine havde ikke fundet ud af, hvad de tos forhold var til hinanden. Han blev ved med at kalde Julien for Gabriels sugar daddy, for han havde egentligt regnet med, at det var det, der lå i det. Altså et forhold med sex involveret. Men efterhånden som han alligevel havde fået hevet bare lidt ud af Gabriel i den tid, hvor han havde rendt ham i hælene og irriteret ham, lød det ikke til, at det var sådan. Men hvad det SÅ var, det vidste han ikke.

Af en eller anden grund havde tanken om, at Gabriel nu var i kælderen hos dæmonen, skabt et røre i Constantines indre. Han som ellers ikke ville være påvirket af sådan noget, måske endda bare have leet af det, kunne ikke slippe den urolige følelse, det havde givet ham og han havde valgt at bruge nætterne på at vente på Gabriel. Første nat havde han snydt sig ind i opgangen igen, men Gabriel var tydeligvis ikke kommet hjem. Siden havde Constantine siddet i katteskikkelse på en halvmur nede ved siden af opgangens hoveddør og ventet på Gabriel. Om dagen havde han sneget sig ned i kælderen til boligblokken og havde fundet sig et hjørne at sove i.

Denne nat var ikke anderledes, han lå på halvmuren med halvt lukkede øjne og slappede af. Normalt ville han ikke have tålmodigheden til det, men det var som om, at han havde brug for lidt ro. Og siden han ikke turde vende hjem endnu, havde han ikke kunne slappe af med sine mønter og nøgler, så var det ikke så slemt bare at ligge og slappe af og nyde natten.

Mens han lå der, fangede han noget ud af øjenkrogen. Han åbnede øjnene helt og fik øje på Gabriel. Som lignede noget, der havde været igennem et helvede. Et kort øjeblik overvejede Constantine at lade som om, at han bare var kat og ignorere Gabriel, men af en eller anden grund kunne han ikke lade være med at føle, at han burde hjælpe Gabriel. Han var trods alt kommet i problemer på grund af ham. Så han sprang ned af muren, skiftede skikkelse og luntede hen til Gabriel. På vej derover tog han sin jakke af, så han kunne lægge den over Gabriels skuldre, da han kom hen til ham, hvis den mindre vampyr lod ham.
"Damn, you look like shit. What did that creep do to you?" Hans stemme var fyldt med den kæphøjhed som nærmest var hans kendemærke, men hans øjne var overraskende milde.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Søn 29 maj 2016 - 22:05

Gabriel lagde ikke rigtigt mærke til Constantine, før han havde en jakke over sine skuldre, og allerede blev spurgt ind til hvad der var sket. Okay, så han havde nogen, men Constantine var virkeligt ikke en person, som han ville snakke følelser med. Så selvom han var tæt på at lade sine ben knække sammen, og tude, så holdt han sig oprejst, og så egentlig bare op på Constantine med det samme ulæselige blik han havde haft, da han var taget hjem til Julien for nogle dage siden.

"Nevermind that, it's just a scratch" svarede han hæst, mens han haltede op til døren, hvor han kunne mærke sine ben var lidt for tæt på at knække sammen. Derfor støttede han sig op ad dørkarmen, mens han løftede en rystende hånd op, for at ringe på hos sin underbo, som havde nøglerne til hans lejlighed. "Hvem er det?" lød en kvindestemme. Gabriel rømmede sig lidt, før han svarede. "It's me. Will you open the door?" En brummen lød, da døren blev låst op, og han skubbede den op, så han kunne komme indenfor. Han lod Constantine selv beslutte, om han ville med eller ej, da døren trods alt ville lukke i af sig selv - men der var rigeligt tid til at han kunne smutte med indenfor.

Så snart han var kommet ind, kunne han høre lyden af fødder, som løb ned af trappen, og kort efter, stod en ung vampyr-kvinde dernede. "Oh dear. What did you get yourself into this time?" spurgte hun, og skyndte sig ned hos ham. Hun kørte sine fingre igennem Gabriels hår, og ned til hans kind. "It's nothing really. 'Looks worse than it is." Det var en kæmpe løgn, for han havde det langt værre end han så ud, og det vidste kvinden godt, men hun havde kendt ham i al den tid, han havde boet i bygningen, og vidste derfor, at hun ikke fik mere ud af ham. Hun rakte ham nøglen, inden hun vendte blikket imod Constantine. "Jeg ved ikke om du er hans ven eller ej, men vil du hjælpe ham ovenpå? Hans ene knæ ser ødelagt ud, og han bor på fjerde sal - jeg ville gøre det selv, hvis han ikke var så blodig"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Man 30 maj 2016 - 11:51

Constantine fulgte efter Gabriel, der fortsatte hen mod døren ind til opgangen. Hans ansigtsudtryk var fyldt med skepsis og stadig den der sære bekymring.
"Yeah sure, just a scratch." Han slog opgivende ud med armene og stillede sig bag Gabriel, da denne ringede på døren og snakkede med en eller anden kvinde, med en sexet stemme, i den anden ende. Bare en skramme. Hvem forsøgte rollingen at snyde? Men Constantine måtte indrømme, at han var imponeret over, at den yngre vampyr kunne gå selv. Constantine havde kun været i hænderne på dæmonen i en dag og han havde været tævet sønder og sammen, Gabriel havde været væk i hele tre dage.

Da døren brummede, fulgte Constantine efter Gabriel ind. Lyden af skridt på trapperne fik han til at rette blikket den vej. En vampyr-kvinde kom ned af trapperne og Constantine besluttede sig hurtigt for, at hende kunne han godt. Han skulle til at overveje et eller andet move, da hun så på ham og spurgte, om han ville hjælpe Gabriel op til sin lejlighed, da hun ikke ville, fordi han var blodig. Gnisten røg med det samme. Nope. Nok var hun hot, men hun var åbenbart også enten højrøvet eller sart. Han gættede på det første.
"Selvføøølgelig, vi kan jo nødigt have, at du bliver snasket." Han kom med en pff-lyd. Inden Gabriel kunne nå at brokke sig, bukkede Constantine sig ned og samlede ham op med en arm under ryggen og en under hans knæ. Mere forsigtigt end man måske lige skulle tro, så han ikke rykkede for meget i Gabriels dårlige knæ. Han begyndte at gå op af trappen uden at interessere sig mere for den unge kvinde.
"You know, you weigh less than my coin collection," mumlede han i et forsøg på at lave lidt sjov ved situationen.

Det tog ham ikke lang tid at bære Gabriel op til lejligheden, hvor han satte ham ned foran hoveddøren, så Gabriel selv kunne låse op og gå ind. I stedet for at tage sin jakke tilbage igen, skubbede han den bare på plads over hans skuldre.
Han følte sig helt forkert, han burde flå rollingen fra hinanden, men Gabriel var så sølle at se på, det ville for det første være alt for nemt, men samtidigt havde han egentligt mistet lysten til det. Måske fordi han nu vidste lidt af, hvad Julien kunne, måske også fordi Gabriel havde hjulpet ham. Det gav ham sådan en sær følelse indeni.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Man 30 maj 2016 - 12:32

Man kunne godt se på kvinden, at hun var ret ligeglad med hvad Constantine sagde, da hun gik ovenpå igen, og forsvandt ind i sin lejlighed. Gabriel havde aldrig påstået at hun var en flink person, men det var nu meget rart at have nogen, som lige kunne gå ind og give Marshmallow mad, når han var væk i længere tid af gangen, og så hans nøgler ikke bare lå et eller andet tilfældigt sted, hvor de kunne blive fundet.

Gabriel skulle til at tvinge sig selv op af trapperne, da han pludselig blev løftet op, som vejede han ingenting. Han blev som det første helt stiv i kroppen, da al fysisk kontakt henover de sidste par dage, havde udelukkende været smertefuld. Men da han indså, at Constantine blot gjorde det for at få ham ovenpå, slappede han lidt mere af igen. Dog ikke alt for meget, for vampyren skulle ikke tro at han fandt det sjovt at blive båret rundt på.
"I didn't know you had a coin collection. 'doesn't sound like you to have hobbies outside of killing" brummede han, men det lød slet ikke så irriterende, som han havde håbet på. Uden en stemme, og nogen egentlig gejst, var der svært at pisse Constantine af.

Endelig kom de ovenpå, og Gabriel fik låst op til sin lejlighed, hvorefter han haltede indenfor. Ikke mange sekunder efter, kom en helt hvid langhåret kat, med kun et øje, og miawede utålmodigt af Gabriel. "Yeah yeah, I'll get you a treat when I've washed all this grime off me. Keep an eye on our guest, will ya? 's not Julien, but be nice anyway." Det var ikke unaturligt for Gabriel at have hele samtaler med sin kat, da hun trods alt var noget af det tætteste på en egentlig ven han havde. "Just go sit on the couch or something, while I get cleaned" brummede han, inden han haltede ud på badeværelset og lukkede døren efter sig. Egentlig anede han ikke hvorfor han opførte sig så normalt lige nu. Måske var det fordi at han ikke følte sig trist så meget som han bare følte sig tom? Eller også ville det gå ned af bakke i det øjeblik han satte sig på sin seng. Det var der hans depression plejede at blive værst.
Med et suk, tog han sine bukser og boxers af, og tog et hurtigt bad. Ikke at han så meget bedre ud bagefter, men i det mindste stank han ikke af sved og blod, da han kom ud af badet. Hurtigt tog han nogle mørkegrå sweatpants på, samt en sort striksweater, som gik godt ned over hans fingre, så man ikke kunne se blandingen af brændvabler og slidsår, som prydede hans håndled efter håndjernene han havde haft på.

Det varede ikke længe, før han kom ud, hvorefter hans kat hurtigt kom løbende ud til ham, og stillede sig op på sine bagben, for at sige, at hun ville bæres. Han rakte ned, og løftede hende op i sine arme, som han altid gjorde, inden han haltede ind i stuen. Der var lidt rodet med papirer som altid, men det var ikke så slemt igen, og hans seng var blevet slået sammen til en sofa, så det ikke virkede lige så akavet at have Constantine siddende der. "So, what do you want?"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Man 30 maj 2016 - 13:45

Constantine valgte ikke at svare på Gabriel forsøg på at være smart. Han burde egentligt ikke have nævnt sin møntsamling, det var hans lille ting. Nå, skidt. Gabriel kunne vel lige så godt tro, at han jokede, for han var ikke ligefrem typen, der lod til at samle på mønter.
Da vampyrkvinden forsvandt på etagen før dem, kiggede han ikke en gang efter hendes røv, som han nok normalt ville. Pff. Bange for en smule snask.

Efter at Gabriel havde låst døren op, fulgte Constantine efter med et nysgerrigt blik. Han havde siddet ude foran døren et par gange, men ikke set lejligheden indvendigt. Den var ikke noget specielt. Den havde endda færre møbler end Constantines egen, men der lå en del flere våben rundt omkring. Og papirer. Man skulle måske ikke tro det, men Constantine holdt en rimeligt god orden derhjemme, ud over lidt tøj, der lå og flød, fordi han var for doven til at vaske det.
Hans tanker blev afbrudt, da der kom en kat løbende. Straks var Constantine helt fyr og flamme. Han vidste ikke, at Gabriel havde en kat. Sjovt nok var han helt vild med katte og han måtte holde sig tilbage for ikke at dumpe ned på gulvet og hilse. Ingen grund til at give Gabriel indtrykket af, at der faktisk var lidt hjerte i ham! Eller noget.

"Yeah, sure. I'll just wait here." Han gik hen og dumpede ned i sofaen, mens Gabriel forsvandt ud på badeværelset. Lige så snart døren var lukket, vendte Constantine blikket mod katten, hvorefter han miavede af hende. Sådan, rigtigt miavede. Han var dygtig nok til at styre sin evne, at han kunne ændre sine stemmebånd uden at skifte skikkelse.

Samtalen lød ca. sådan her:
Costa: "Hej smukke, hvad hedder du?"
M: "Gabriel kalder mig Marshmallow, fordi jeg er fin og fluffet og hvid."
Costa: "Det er du da helt sikkert!"
*Marshmellow hopper op i sofaen og sætter forpoterne på Costas ben, hvor hun borer klørene ned i hans ben*
M: "Hvis du skader ham, slår jeg dig ihjel!"
Costa: "Wow, rolig nu. Jeg skal nok holde fingrene fra ham. Det er ikke mig, der har gjort ham noget."
M: "Nej, det er ildmanden, det kan jeg godt lugte."
*Marshmellow svinger vredt med halen*
Costa: "Ja det er."
M: "Det er ikke så godt."
Costa: "Hvorfor ikke?"
*Marshmallow kaster et mystisk blik på ham og går sin vej uden at sige noget.*


Constantine så efter katten og rynkede panden. Der var et eller andet her, han ikke havde fanget. Måske havde det noget at gøre med det mystiske forhold, som Gabriel havde med ilddæmonen. Han forstod det ikke helt, og så dog. Han havde en mistanke om, at det på en eller anden måde måske kunne minde om det forhold, han havde med sin skaber. Men hvorfor Gabriel havde det sådan med en dæmon, kunne Constantine ikke lige regne ud.
Han gav op på at spekulere på det og begyndte kedsommeligt at kigge de papirer igennem, der lå på sofabordet foran ham. Kontrakter og diverse. Han lagde hovedet lidt på skrå. Måske var det der lejemorderliv ikke helt slemt, man fik penge for at slå ihjel. Han hev et stykke papir ud, der beskrev et ønske om en ret blodig død. Slå ihjel på sjove måder endda.

Han så op, da Gabriel kom ud fra badeværelset og samlede sin kat op.
"I don't know. I guess I wanted to see if you survived so I can kill you myself one day. Something like that." Ikke at det var grunden, men det lød mindre følelsesladet end at han ville tjekke op på ham og se, om han var okay. Han lænede sig lidt tilbage i sofaen.
"I don't get it. What is it with you and Julien? You act like he's your creator or something, even goes back to him and let him beat on you. Why? He's just a stupid fucking demon." Constantine så nysgerrig på Gabriel. Han vidste ikke, om han skulle forvente et svar, men han blev nødt til at spørge.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Man 30 maj 2016 - 21:56

Da Gabriel kom ud, begyndte han allerede at kunne mærke sig selv blive mere og mere træt. Fornuften sagde, at han nok burde hente noget blod i køleskabet, inden depressionen tog over, men hans krop råbte at han skulle lægge sig ned og sove de næste par måneder. Hans krop vandt, så han haltede langsomt over imod sofaen mens Constantine snakkede. "Let's see how long I last." Det blev næppe sagt højt nok til at vampyren tydeligt kunne høre hvad han sagde, men om han forstod det eller ej var ligemeget. Hvis han hørte det, fandt han nok hurtigt ud af at Gabriel havde overvejet at tage sit liv nu, og hvis ikke, så vidste han det ikke. Uanset hvad, så anede han ikke engang selv om han faktisk overlevede, eller om stemmerne fik ham ned med nakken først.

Dog frøs han nærmest fast til stedet, da Constantine nævnte Julien, nærmest som om at et eller andet sagde klik i ham. Marshmallow miawede bekymret, da hun mærkede Gabriels greb om hende blive mere fast - dog ikke nok til at gøre ondt - og gned sit hoved imod hans hals, da hans vejrtrækning begyndt at ryste.
"There's nothing with me and Julien." Hans stemme sagde tydeligt at han kæmpede en kamp for ikke at græde. "Not anymore. He... he threw me out a-and now..." Gabriel satte sig ned på sofaen, og lignede et skræmt barn mere end noget andet, da han trak sine ben op til sig. Hvor Marshmallow normalt ville hoppe væk, fordi at det blev for meget, blev hun siddende og slikkede hans pegefinger i håb om at kunne hjælpe. "... He doesn't want to see me. I-I'm useless to him." Han løftede hurtigt sin ene hånd, til at tørre sine øjne med sit ærme, før tårene kunne nå at falde ned over hans kinder. Men det blev kun værre derfra. Han var ikke bare ubrugelig, han var ynkelig, for han sad og græd foran en person, som indtil nu ikke havde været andet end en fjende. Constantine gad sikkert ikke en gang at dræbe ham nu, hvor han havde set hvor latterligt følsom og svag han var. Stemmerne var endnu en gang hurtige til at give ham ret, og tilføjede, at Julien jo nok havde skilt sig af med ham alligevel på grund af det, hvilket ikke ligefrem hjalp så meget på situationen.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tirs 31 maj 2016 - 11:36

Den yngre vampyr lignede stadig lort, selvom han havde været i bad og han så træt ud. Hvis det havde været Constantine, så havde han løbet ud af døren i jagt på et måltid, for der var ikke noget værre end at være sulten og have ondt. Men det virkede mere til, at Gabriel havde lyst til at sove, hvilket Constantine så heller ikke kunne fortænke ham i.
Det, som Gabriel sagde, var sagt så lavt, at Constantine ikke kunne høre ordene specielt tydeligt, men han fangede alligevel meningen bag. Stemmeleje, kropsholdning, ansigtsudtryk, det hele talte. Han havde set den form for opgivelse før, når han havde brugt lidt for lang tid på et af sine ofre. "Dræb mig nu", sagde det.
Han spærrede overrasket øjnene op. Det havde han alligevel ikke regnet med, at rollingen var skubbet så langt ud. Bare af en smule tortur?

Constantine registrerede dette, mens han var ved at spørge ind til ham og Julien og nåede derfor ikke at spekulere nærmere over Gabriels sindsstemning, da rollingen pludseligt lignede en, der havde fået smidt en kold spand vand i hovedet. Da han begyndte at snakke, gik det op for Constantine, at han var ved at græde. Åh nej da. Hvad var det nu for noget? Han fulgte Gabriel med øjnene og lyttede til, hvad han sagde. Så dæmonen havde smidt ham ud? Og hvad så? Han skulle lige til at smide en eller anden ufølsom kommentar af sted, men synet af Gabriel, der trak benene op til sig og lignede et lille forskræmt barn, fik ham til at lukke munden igen.

Et minde væltede ind over ham, noget der lignede dette alt for meget. Hans kønne lyshårede lillesøster, der var kommet ind på hans værelse, også pakket ind i en for stor sweater, med tårer i øjnene og et skræmt udtryk i ansigtet. Han havde glemt hvorfor, men selve situationen mindede alt for meget om dette. Alt for meget, for det gav Constantine et stik i hjertet og selvom han havde al mulighed for at udnytte situationen og skade Gabriel endnu mere, hvilket burde være en fantastisk måde at få hævn på, kunne han ikke. Den yngre vampyrs sårbarhed og situationens lighed med forholdet til hans lillesøster, vækkede nogle gamle glemte storebrors-følelser frem i ham og han mærkede i stedet vreden sprede sig. Ikke rettet mod Gabriel, men mod den åndssvage ilddæmon, der åbenbart mente, at han kunne bruge Gabriel som han ville.

"Do you know what, he's a dick. I don't know what you want with that insane demon anyway, clearly he's just using you. He's fucked up in the head." Constantine var ved at hidse sig lidt op og han slog ud med hænderne. "You're much better off not having to deal with him. Trust me on that." Constantine kunne ikke lade være med at tænke på sit eget forhold til sin skaber, som også havde "smidt ham ud". Og han havde det meget bedre uden ham.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tirs 31 maj 2016 - 17:42

Gabriel følte sig sørgelig og ynkelig, som han febrilsk prøvede at tørre sine tårer væk, for ikke at se ud som om at han var ved at græde sine øjne ud, selvom det nok var lidt for sent. Han kunne ikke længere tælle folk, som havde set ham græde på mindre end en hånd, og det var frustrerende. Han var da for helvede en hjerteløs morder, ikke en lille baby, som havde brug for at blive puttet og nusset om! Men nej, her sad han og græd, over noget så latterligt som at være blevet smidt ud af en mand, som havde tortureret ham, både fysisk og psykisk, havde spillet på hans hjertestrenge som en harpe, kun for at klippe dem over igen, og se om de ville gro sammen af sig selv, og mens han helede, havde han udnyttet situationen til at få ham til at falde dybere ind i det spil han spillede.

Han vidste godt at Constantine havde ret. Han havde haft det så meget bedre før Julien kom til. Godt nok havde han nogle ophobende følelser, men det var ikke værre end at klage til nogen, som han alligevel slog ihjel. Men alligevel kunne han ikke få sig selv til at tænke, at hvad der var sket, havde været godt. Uanset hvordan man vendte og drejede det, så betød den dumme dæmon alt for meget for ham, også selvom det ikke var gengældt.
"I know I'm better off without him, he's a manipulative asshole, and that's the problem. He abused me to a point where I barely knew what was real, and what wasn't, and then he went in and swooped me off my feet, like he was my stupid-ass platonic knight in shining armor, except his armor was bumpy and gross, and he was an asshole, not a knight." Frustrationen var tydelig, og tårerne var i et øjeblik erstattet af vrede over hvad dæmonen havde gjort ved ham, men den forsvandt lige så hurtigt som den kom.
"But when he wasn't being an asshole, he was really nice, and kinda fun to be around, even if he didn't want to admit it. And even when I wasn't in a mentally good place, he didn't act like I was some weirdo, or tell me to get over myself. He actually tried to help a-and why the hell am I even telling you this? Why the hell are you even here?!" Han begravede sit ansigt i Marshmallows pels, og hun så ud til at sukke, som var det hverdag med hans humørskift - hvilket det egentlig også var. Men hun blev liggende i hans arme, og ventede egentlig bare på at han fik det bedre igen.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tirs 31 maj 2016 - 19:06

Det var altid noget at se Gabriel følge med i Constantines vrede og begynde at tale grimt og dæmonen. Constantine lyttede til hans beskrivelse af deres forhold og den lidt mere billedelige beskrivelse af Julien. Knight in shining armor. Hvis ikke det var fordi, at situationen lige nu var alvorlig og følelsesmæssigt ladet, ville han have slået end på det, men for en gangs skyld lod han være. Han ville måske bruge det en anden gang, måske ikke.

Gabriels snak fik forklaret lidt af, hvorfor han var så afhængig af Julien. Hvad var det nu, det hed? Stockholmsyndrom. Var det det, han led af?

Constantine skulle til at svare på Gabriels hidsige svada, da han slog over i at være ked af det igen. Han vidste ikke, hvad han skulle svare på det. Af en eller anden grund faldt hans tanker på sin egen skaber, der ikke var en dårlig skaber, for hvis man var på hans gode side, var der ingen problemer. Det var lærerigt og kunne endda være sjovt, selvom han var en ældre, stiv vampyr. Men hvis man kom på hans dårlige side, så kunne man ende i en kasse under jorden i seks måneder.

Jo, det gav mere mening nu, det lød alt for meget som stockholmsyndrom. Det var ikke psykologi, Constantine havde læst, men man kunne ikke undgå at der kom bare lidt psykologi ind over historie. Især ikke, når man havde om krige og andre ulykkelige hændelser, hvor nogen fik magt over andre. Og han kendte da også den hændelse, der havde givet navn til begrebet.
Så var spørgsmålet bare, hvad fanden man gjorde ved en, som var hjernevasket af en anden? Her kunne Constantine kun trække mentalt på skuldrene og give op, for han anede det ikke.
Han anede heller ikke, hvad han skulle sige til noget af det.

Gabriel spurgte ham, hvad helvede han egentligt lavede der og Constantine havde ingen anelse om, hvad han skulle svare, så han sad lidt i stilhed, mens han spekulerede over det. Han endte med at vælge at sige sandheden, selvom det var sentimentalt, pinligt og virkeligt atypisk ham.
"I'm here, because I couldn't stop thinking of you helping me and knowing you would be in trouble with Julien. Which I found out isn't especially pleasent. So I wanted to see what he would do to you and see if you even got out of there alive." Han trak på skuldrene som for ar skyde det hen som ligegyldigt. Hvilket det forhåbentligt var. At det måske var uheldigt at sige, siden Gabriel allerede sad og græd over det, det tænkte han ikke lige over. Det var ikke hensyn til andres følelser, han var kendt for.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tirs 31 maj 2016 - 20:09

Gabriel brummede til det, som Constantine fortalte, og lænede sig tilbage i sin sofa. Marshmallow krøb væk fra hans skød og lagde sig i stedet på hans mave, hvor hun æltede hans bluse og mave med sine klør. "Well, here you go. My knee is fractured, I'm pretty sure none of my ribs are where they should be, I've had acid thrown into open wounds, and if I was a human, and none of that had killed me yet, most of my organs would be failing and I would be dead. Gotta love that immortality." Sarkasmen var smurt tykt på, og lige nu var Gabriel et sted hvor han ikke anede om han skulle grine eller græde over sit eget liv, som det så ud lige nu.

"I need a vacation" konkluderede han efter noget tids stilhed, og lukkede træt sine øjne. "No, scratch that, I need five vacations. All at once. While sleeping. Actually, that's just a coma. Can vampires go into a coma? I would be willing to try it out." Det var lidt et sidste forsøg på at være sjov, uden at være det på nogen måde. Han lød for seriøs til at det kunne ses som en joke.
"Anyway, don't you have some bubbleheaded blonde bimbo to seduce somewhere? You're disturping my flow of negativity"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tirs 31 maj 2016 - 21:19

Constantine var ret ligeglad med Gabriels skader, det var bare skader, ikke noget han kunne dø af. Han vidste ikke rigtigt, om han skulle have dårlig samvittighed eller ej, siden det på en måde var hans skyld, at Gabriel havde fået tæv. Men på den anden side, så kunne han jo bare have ladet være med at redde ham. Constantine var ret sikker på, at Julien ikke ville have slået ham ihjel, siden han havde truet med at ringe efter Constantines skaber, så selvom det da overhovedet ikke havde været sjovt at være i mellem hans hænder, var han stadig kommet levende ud af det. Bankekød eller ej.

Så han kommenterede ikke rigtigt på Gabriels snak om skaderne, men så i stedet på katten, der virkede til at være lidt mere tilfreds. Den yngre vampyr var også holdt op med at græde, så det måtte vel gå fremad. Ikke? Det krydsede han fingre for. At sidde med en grædende Gabriel, var virkeligt akavet og langt nede af en vej fyldt med følelser, som Constantine egentligt ikke havde. Det sidste stykke tid havde der været mere rod i hans indre, end siden han havde sagt farvel til sin skaber og det var en del år siden. Han havde ingen anelse om, hvordan han skulle håndtere en trist Gabriel. Bortset fra det ene skud medfølelse han havde fået, da rollingen havde mindet om hans søster, var en situation som denne ikke noget, han brød sig om. Medmindre han kunne få lov til at skade nogen, og det gik ikke med Gabriel.

"Nope, I have nothing to do." Han trak på skuldrene. "Now you mentioned all of those lovely injuries, should I run out and find some blood so you can get fixed again? What's your favorite taste? Navajo? Human? Dem.. Devil?" Han håbede på, at Gabriel sagde ja, så han kunne komme ud af lejligheden og på jagt. Han havde selv ikke spist i et par dage, hvilket heller ikke var nødvendigt, han var godt fyldt op, men han kunne virkeligt godt bruge det afstressning at få fat i en eller anden og dræne dem for blod.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 1 jun 2016 - 14:38

Gabriel havde det ikke ligefrem bedre, men i det mindste græd han ikke lige nu. Alligevel følte han sig træt og sølle, og slet ikke fit for fight. Det var godt at det ikke væltede ind med jobs lige nu, for han havde virkelig brug for at hvile sig lidt efter alt hvad der var sket henover det sidste stykke tid. Det der med at overveje eller planlægge selvmord, måtte vente til en anden god gang.

"Yeah sure, just get whatever, I'm not too picky. But if I smell demon, I will kick your balls so far up into your body, that you will sound like a girl for the rest of your life" svarede han, og lagde sig ned på siden, så han kunne skubbe til Constantine med sin raske fod. Marshmallow hoppede straks ud af hans arme efter det stunt, og satte sig på hans hovedpude, der lå på gulvet i stedet.
"Don't come back too late, I don't want you sleeping here" tilføjede han træt, men det blev sagt mere som en joke, end noget andet. Han anede ikke hvor Constantine sov for tiden, men han regnede ikke at det var hjemme hos ham selv. Da Julien spurgte hvor vampyren boede, havde Gabriel ikke tænkt særligt meget over det, og svarede blot, men han regnede med at det var der, dæmonen havde fået fat i ham. Dog tænkte han ikke at det ville ende med at Constantine fik lyst til at blive hængende i løbet af dagen, for de var trods alt ikke venner. Måske heller ikke ligefrem fjender længere, men absolut ikke venner.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Ons 1 jun 2016 - 19:12

Constantine vippede lidt til siden, som Gabriel skubbede til ham med foden, og rynkede på næsen over Gabriels trussel.
"Now you're just rude." Han rejste sig og gik for at samle sin jakke op, fra hvor den var endt på gulvet. Den var heldigvis ikke blevet alt for klam efter at have været rundt om Gabriels snaskede krop, så han trak den på. Han var glad for den type jakke og havde altid været det. Godt nok havde de skiftet udseende hen over tiden, men stadig en jakke, der gik ham til knæene. Den virkede også fint til at skjule den store kniv, han havde til at sidde i et hylster, der sad på skrå hen over hans lænd, sat fast i buksekanten.

"Well, if I'm late I'll just sleep in your basement. Again," mumlede han nu mest for sig selv. Lidt højere tilføjede han. "I'll see what I can get." Efter at have kastet et sidste blik på den yngre vampyr, smuttede han ud af lejligheden og ud af bygningen.

Natten var stadig rimeligt ung, så han havde tid nok til at anskaffe sig en dunk til blod og søge lidt efter en eller anden, der var værd at slå ihjel. Nogle gange undrede han sig over, hvordan der kunne blive ved med at være folk i et område som dette, men måske gik alle vampyrer ikke rundt og slagtede deres ofte. Han vidste i hvert fald, at det ikke var kutyme i Paris. Der var man enten meget forsigtig med at spise direkte fra folk eller også købte man blod, som blev hentet i blodbanker. Men Constantine brød sig ikke om gammelt blod, han ville helst have det frisk fra kilden. Og han elskede at lege med sine ofre, så det hændte ret ofte, at nogen døde.
I dag fandt han en middelaldrende forretningsmand. Hans næse sagde ham, at det var en navajo, men han smagte lige efter for en sikkerheds skyld. Han havde overvejet at finde en dæmon, bare for at hyle Gabriel ud af den, men valgte at lade være. Det var måske lige at presse den lidt.

Mens han rendte rundt i natten, fik han tid til at tænke lidt over Gabriel og hans sindstilstand. På den ene side burde det vel rage Constantine, at rollingen overvejede at slå sig selv ihjel, men af en eller anden grund gjorde det ikke.
Nu havde han set og oplevet rollingen som den kolde torturbøddel uden følelser. Og han havde oplevet en lidt mere normal side i de par uger, han havde irriteret ham. At se ham så ødelagt, som han var nu, det var forkert. Selvom Constantine ikke var meget for at indrømme det, måtte han nok indse, at han var blevet knyttet lidt til Gabriel. Han havde ikke nogen venner, han havde ikke en gang en skaber, hvilket han normalt fik overbevist sig selv om, at han ikke havde behov for, men han var også mand nok til at indrømme, at han en gang i mellem var en smule ensom. Det var mange år han havde rendt rundt uden venner. Da han havde været menneske, havde han haft familie og en masse venner og bekendte, fordi han havde været en behagelig og rar ung mand uden morderiske tendenser. Det var lidt svært at finde venner, når man for det meste bare havde lyst til at slå folk ihjel.

Han ville ikke gå så langt at sige, at han så Gabriel som en ven, men han var i det mindste til at holde ud at være sammen med. Når han ikke lige havde en bundet til en stol og hældte kogende olie ud over en. Så selvom han på den ene side stadig hadede Gabriel og ønskede at få ham til at lide, var han egentligt ikke interesseret i at se ham slå sig selv ihjel.

Til sidst var han ved at skynde sig tilbage til Gabriels boligblok, da han blev lidt bekymret for, om rollingen havde gjort det af med sig selv, inden han nåede tilbage. Fremme ved døren ringede han på og blev til sin lettelse brummet ind. Det tog ha ikke lang tid at komme op af trappen med den toliters mælkedunk, han havde fyldt op med blod. Han bankede på døren ind til Gabriel.
"The pizzaguy is here!"
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 1 jun 2016 - 20:28

Da Constantine gik, vendte Gabriel sig, så han lå på maven. Egentlig anede han ikke om vampyren ville komme tilbage, for ærligt, så var Gabriel ret ligeglad, for han havde sikkert ingen appetit når det kom til stykket. Men han kunne alligevel ikke sove, velvidende om at så snart han gjorde, ville hallucinationerne komme for tæt på igen. Lige nu holdt de sig på afstand, og selvom de da var ubehageligt at føle, at der var så mange, som kiggede på en, så ville han hellere det, end at de kom for tæt på og udsatte ham for taktile hallucinationer oven i de visuelle.

Det betød dog ikke, at han ikke kunne blive liggende, og efter lidt tid, besluttede han sig for at finde sin bærbar frem. Han placerede den på sin mave, satte noget The Beatles musik på, og gav sig ellers til at spille League of Legends. Han nåede at spille et helt spil, hvor han næsten ikke råbte af sin skærm fordi at hans medspillere var idioter, inden det ringede på. Han satte sin bærbar til siden, og haltede over til døren. Selvom det ikke var det pæneste sted i Terre, var der alligevel et kamera, så man kunne se hvem man lukkede ind, og da han så Constantine, låste han op for ham, og åbnede døren, da vampyren bankede på. "I don't buy stuff at the door, sorry" sagde han, og lukkede døren halvt, inden han igen haltede ind i stuen. "So, what didya kill? Anything exciting?"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Ons 1 jun 2016 - 21:03

Constantine blev stående i døren, da Gabriel sagde, at han ikke købte noget.
"Oh, then I should gulp this down myself?" Han løftede dunken op, så Gabriel kunne se den og gik så ind i lejligheden, hvor han lukkede døren bag sig med foden. Han slentrede hen og smed sig i sovesofaen, efter at have stillet dunken på bordet oven i alle papirerne.
"Just some boring navajo, looked like some cheep car sales man. Tastes fine though." Constantine smed fødderne op på sofabordet og lagde hænderne bag nakken. Der var stadig lidt til, at solen ville stå op, så han havde ikke travlt med at komme ud af døren. Medmindre Gabriel smed ham ud.

"Well, what are you waiting for? Get that lovely still hot blood down into your tummy, Tiny Tot." Constantine ville nok blive lidt muggen, hvis Gabriel ikke ville have blodet alligevel, nu havde han ligefrem været så sød at tage ud og lave noget for at få fat på det. "It's filled with healthy stuff for a young boy in pain." Selvom han lavede lidt sjov, smilede han ikke, han var lidt træt og lidt irritabel, mest fordi han vidste, at han bare ville skulle sove nede i Gabriels bygnings kælder igen. Han vidste ikke, hvornår han ville turde at tage hjem. Måske natten efter.
"Hey, do you know if I can go home and sleep? Did the old geezer mention something about my ass still being in trouble? I'm starting to get a bit tired of basements."

Da han var færdig med at snakke, kom Gabriels hvide kat springende op i sofaen ved siden af ham og satte sig til at kigge på ham med et intens blik i sit ene øje.
M: "Har du tænkt dig at efterlade Gabriel i den her forfatning?"
Constantine så lidt på hende og valgte så at ignorere hendes spørgsmål. Han havde ikke ligefrem lyst til at sætte sig til at have en samtale med Gabriels kat med ham til stede. Kattevnen var stadig noget, han havde for sig selv. Men sådan ville Marshmallow ikke havde det. Hun trådte op i hans skød og stak hovedet op i hans ansigt, mens hun stadig stirrede på ham.
M: "Du får ikke lov til at gå."
Constantine kiggede på hende og svarede stadig ikke. Der løb dog en svag trækning hen over hans ansigt, da hun borede klørene ned i hans lår, lidt for højt oppe og lidt for langt inde.
M: "Du er ikke nogen god ven."
Constantine kneb kort øjnene sammen og sukkede så. Han lænede sig lidt frem og kløede hende på siden, mens han meget stille hviskede.
"Fint, jeg skal nok blive, hvis Gabriel vil have det." Herefter rettede han sig op igen og lod som ingenting, i håb om, at Gabriel ikke havde fanget, hvad han havde sagt. Marshmallow var åbenbart tilfreds, for hun trådte helt op i hans skød og rullede sig sammen med en spinden.
M: "Godt. Nu må du godt kærtegne mig. Uden at rode for meget med pelsen."
Som beordret begyndte Constantine at ae på hende, efter han havde himlet med øjnene. Katte!
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 1 jun 2016 - 22:04

Gabriel brummede bare som svar, og haltede efter lidt overvejelse ud i køkkenet, hvor han hentede et glas til sig selv, inden han kom tilbage ind i stuen satte sig i sofaen, dog ikke uden at skære en grimasse, da alle hans skader endnu ikke var helet. Måske var det meget godt at Constantine havde hentet blod alligevel. Måske kunne det give ham lidt mere ro til dagen? Dog rynkede han på næsen af hvordan Constantine opførte sig, med bare at smide sig i sofaen, som boede han der selv. "Jeez, and I was just about to tell you to make yourself at home, but it seems like you've already done that." Det blev ikke sagt særligt vredt eller noget, men mere bare som en kommentar, mest fordi at Gabriel selv godt kunne finde på at være sådan, når han altså ikke var hunderæd for den han var sammen med som for eksempel, tjo, hvad med Julien? Julien var et godt bud på personer han var bange for, og havde været hjemme hos.

Efter lidt tid med at tage sig sammen, og efter at Constantine havde bedt ham om at drikke, hældte han noget blod op i sit glas, og drak stille og roligt derfra. Normalt havde han været vild efter blod, men når han var så træt, så kunne han ikke rigtigt tage sig sammen. Men så snart han havde tømt det, og hældt et nyt op, begyndte han så småt at kunne mærke sine sår lukke sig mere.
"I dunno. We didn't talk a whole lot, but knowing him, he's still mad, and will probably take his anger out on either of us if we get in his way. I'd wait until everything's calmer" svarede han, og tog en tår af det nye glas blod han havde hældt op. Dog havde han det ikke helt godt med at Constantine skulle bo i en kælder i længere tid, selvom Gabriel var en person, som egentlig var ligeglad med andre... men når folk havde set ham græde, så skete der et eller andet. "You can sleep here if you wanna. I don't have a spare bed, but I have some extra blankets and pillows, so, I dunno, you can sleep on the floor or something, if you wanna."

Heldigvis lagde Gabriel ikke så meget mærke til hvad Constantine lavede med Marshmallow, da han fortsatte med at drikke det blod, som vampyren havde hentet, og samtidig også kiggede igennem de point han havde fået for det spil han havde nået at spille mens han var alene. Først da det hele var overstået, kiggede han over på sin kat, som nu sad og blev nusset af vampyren. "Be careful with the fur, she'll bite you if you mess it up."
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tors 2 jun 2016 - 10:09

Constantine nåede næsten ikke at afslutte sin samtale med katten, før Gabriel helt af sig selv foreslog ham, at han kunne sove på gulvet. Det overraskede ham en del, for han havde jo lige sagt tidligere, at han skulle være uden inden solen gik ned. Og Constantine måtte indrømme, at han havde slet ikke regnet med, at Gabriel i det hele taget på nogen måde kunne overtales til at have ham i lejligheden mere end højest nødvendigt. At han sad i sofaen lige nu var ret overraskende i sig selv. Gabriel måtte være ret hårdt ramt psykisk alligevel.

Han så overrasket på ham og trak så på skuldrene.
"A floor and a pillow is probably a lot better than a corner in some stinky basement." Han betragtede ham lidt, mens han stadig aede på katten, der spandt noget mere end før, nu hun havde fået sin vilje med at få Constantine til at blive. "That's really nice of you. And weird. Really weird. But nice. Thanks." På en eller anden måde fik det Constantine til at føle sig akavet, for han var ikke vant til, at folk valgte at være flink ved ham. Nu havde Gabriel både hevet ham ud af rædselskælderen og tilbudt ham et sted at sove. Selvom Constantine havde rendt ham i hælene og irriteret ham til døde i et stykke tid.
Det var en ubehagelig følelse, så Constantine sprang på den første mulighed for at komme ud af den igen.

"Yeah, sure, she's a little beautyqueen, aren't you, you little fluffball." Han kløede hende på toppen af hovedet og nåede lige at undgå klørene på den pote, der kom flyvende. "Hey, I'm the one doing you a favour." At han mente, at han ble og sov, kunne Gabriel selvfølgelig ikke vide, men katten kiggede på ham med et overvejende blik, inden hun borede klørene ned i hans ben og lagde op til, at han godt kunne fortsætte. Hvilket Constantine gjorde med et skævt smil. Han så på Gabriel og derefter ned på hans computer.
"I don't get these things. What is wrong with the outside life, friends and books?"
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tors 2 jun 2016 - 14:38

Resten af natten gik som man nu kunne forestille sig at den ville gøre mellem Constantine og en deprimeret Gabriel. De diskuterede som de plejede, grundet deres meget delte meninger om... ja, næsten alt. Gabriel var ikke så aktiv i deres samtaler, som han plejede, men det gik nu alligevel, og en gang i mellem brød et lille smil frem på hans læber. Han var faktisk ikke helt sikker på hvordan han havde det med Constantines tilstedeværelse længere.
I starten, da vampyren lige var begyndt at følge efter ham, var han pisse sur hele tiden. Idioten tog hans drab fra ham, og havde ødelagt en del jobs med sin store mund, men efterhånden var han blevet vant til det. Han havde fundet ud af, at hvis han stoppede en pistol, som var ladt med sølvkugler i munden på ham, så holdt han mund længe nok til, at han kunne dræbe hvem han nu end blev betalt for at dræbe, og nogle en gang var han faktisk en god hjælp. Det havde i hvert fald gjort hans meninger lidt mere neutrale, selvom han stadig havde bitchet om ham til Julien, og nogle gange lige op i ansigtet på pestilensen selv. Men nu? Han vidste ikke helt hvordan han havde det med, at Constantine faktisk hjalp og støttede ham. Selvfølgelig havde Gabriel da regnet med, at vampyren ville om ikke andet være mere neutral overfor ham, nu hvor de ret meget stod lige igen, efter han tog hans plads i Juliens kælder. Men han havde ikke regnet med at det ville være nok til at han faktisk ville passe på ham til en hvis grad...

De nåede et godt stykke op ad formiddagen, da Gabriel endelig blev for træt, og kastede et tæppe og en pude efter Constantine, så han kunne få noget ro. Ikke at det blev til meget ro igen. Om eftermiddagen vågnede Gabriel op med koldsved dryppende ned af panden, gispende efter vejret. Hallucinationerne blev værre, nok til at skræmme ham, men det var ikke så slemt som det kunne være. De var tæt på, alt for tæt på, og de råbte, men de flåede ikke hans lemmer af, som de plejede når det blev slemt. I stedet føltes det bare som om at de hev i hans tøj, for at få hans opmærksomhed. Han forstod bare ikke hvad de ville, og det var det, der skræmte ham.
Hans hektiske vejrtrækning var næppe nok til at vække Constantine, men Marshmallow, som havde sovet ved hans side vågnede straks af det. Hun så til, mens han skyndte sig at hive sin dyne henover sit hoved, for at få synerne til at gå væk, og hun kunne høre at han var begyndt at græde. Hun prøvede at skubbe til ham med hovedet, men det syntes kun at gøre det værre, da han begyndte at hulke, og krøb sammen under sin dyne. Nej, hun skulle bruge noget større til at tage sig af ham.

Hendes isblå øje faldt straks på Constantine, og hun luntede roligt over og begyndte at miawe og skubbe til ham for at vække ham. Men selv hvis han var begyndt at vågne, så blev hun utålmodig, og lagde sig henover vampyrens ansigt, så hendes mave dækkede for hans næse og mund, og hendes lange fine pels kildede ham i ansigtet.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tors 2 jun 2016 - 15:18

Det havde været underligt at tilbringe resten af natten og hen op af formiddagen med bare at sidde i en sofa og snakke med Gabriel. Okay, det meste af tiden diskuterede de, men der var ingen rigtigt sure miner eller trusler med våben. Bare almindelige diskussioner om ting, man ikke var enige i.
Constantine havde brugt tid med Gabriel før, men det havde for det meste været udenfor, hvor de havde rendt rundt og han havde lagt arbejde i at være så irritererende som muligt, hvilket havde gjort Gabriel irriteret og sur. Nogle gange lidt for sur, men Constantine var da kommet levende ud af det.
Nej, nu sad de bare. Som jævnbyrdige, der skulle have tiden til at gå. Constantine kunne ikke huske, hvornår han sidst havde gjort det. Ud over med sin skaber, kunne han slet ikke huske, at han havde haft sådan en nat siden han havde været menneske. Så det var sært. Men.. han kunne ikke komme udenom, at det faktisk næsten var.. hyggeligt.

Klokken var blevet mange, da Gabriel besluttede sig for, at det var tid til at sove, og det gjorde ikke Constantine noget, så han lagde sig på gulvet med pude og tæppe. Ikke specielt behageligt at sove på et hårdt gulv, men det var bedre end så meget andet. Og som Gabriel måske efterhånden burde have fundet ud af, Constantine kunne sove overalt, selv bundet fast i en stol med en krop, der var ret så ødelagt. Det tog ham ikke lang tid at falde i søvn. Tanken om at Gabriel kunne udnytte den svaghed, søvnen gav Constantine, strejfede ham kort, men han skød den hen. Han tvivlede på, at Gabriel ville slå ham ihjel. Han havde lige reddet ham, ikke?

Så selvom han måske ikke burde sove så tungt, var han langt væk, da Marshmallow begyndte at miave af ham og daske til ham.
"Gå væk, jeg sover.. mpfh!" Han gav et spjæt og skubbede katten væk fra sit ansigt, da hun lagde sig. Åh, det kildede! Med et fnys kørte han hænderne over ansigtet.
"Hvad fuck skulle det til for?" Den hvide kat stirrede på ham med sit ene øje og Constantine så på hende med et søvnigt blik, der dog straks blev lidt mere vågent, da det gik op for ham, at han kunne høre gråd. Hurtigt så han op mod sovesofaen, der var blevet foldet ud til en seng. Shit. Hvad fuck skulle han gøre ved det? Lade ham græde? Constantine tøvede lidt, men efter et skub fra katten, sukkede han tungt, mumlede "jaja" og rejste sig. Han havde ingen anelse om, at Gabriel havde hallucinationer, han regnede med, at det var det med Julien, der stadig gik ham på. Hvad skulle han gøre ved det?

Han satte sig på kanten af sengen og så lidt på dynen, hvor Gabriel havde gemt sig under. Igen kom det underlige stik i hjertet, som trak minder frem om hans lillesøster som han havde trøstet så mange gange. Hans første indskydelse var faktisk bare at hive den yngre vampyr op i sin favn, som han ville have gjort ved sin lillesøster, men det var måske også lidt for meget. I stedet lagde han forsigtigt en hånd ovenpå dynen.
"Gabriel?"
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tors 2 jun 2016 - 21:00

Gabriel genkendte ikke Constantines stemme blandt alt larmen i sit hoved, så han krøb yderligere sammen, da han mærkede en hånd over sig. "Go away, you're not real" peb han, men prøvede samtidig at være så stille som muligt. Han ville jo egentlig ikke vække Constantine med sit mindre sammenbrud, for vampyren havde efterhånden set ham lidt for sårbar. Ikke så sårbar, som visse andre havde, men stadig meget sårbar. Han kunne ikke døje tanken om at blive generet med at han stadig fik mareridt efterfølgende, og da slet ikke hvis Constantine gjorde grin med at han var psykisk syg... Selvom den nok lå lidt til højrebenet. Man skulle vel være lidt mentalt forstyrret for at torturere nogen, uanset om det så var for penge eller ej. Men det var nærmere at det også var en svaghed. Hvis man vidste hvad der kunne udløse hans depression, angst eller skizofreni, så havde man altså en ret stor magt over ham, for en ting var at blive påvirket udefra. Det var noget helt andet, at blive påvirket indefra, af sin egen psyke.

Derfor tog han en hånd op for munden, og prøvede så vidt muligt at kvæle sin svage hulken mod sin håndryg. Hvis han kunne holde det her for sig selv, ville det være bedst. Der var ingen grund til at virke uduelig igen, og give Constantine endnu mere grund til at skride, end han allerede havde, efter at have set Gabriels depressive side. Han ville ikke have nogen pladderromantisk sympati, eller empati, og han ville da slet ikke ses som svag. Men de tanker gjorde det kun værre, og stemmerne, skyggerne og monstrene blev mere insisterende, i det de hev i ham.
Nærmest som et mantra for at holde sine syner, hviskede han forsigtigt 'it's not real' om og om igen, men det blev blot værre og værre. Luften under dynen blev nærmest klaustrofobisk, men han kunne ikke få sig selv til at skubbe den af, faktisk følte han sig fastfrosset til sengen. Hans vejrtrækning blev hurtigere, som panikken begyndte at sætte ind i ham, og det var svært at holde lydniveauet nede til et punkt, hvor han håbede at Constantine ikke vågnede. Bare tanken om at blive taget fra igen, selv af en han ikke var særligt tæt med... det skræmte ham. Han ville ikke være ubrugelig og ynkelig igen. Han ville ikke gentage situationen med Julien, bare med Constantine i stedet. Og han ville absolut ikke have flere slag mod sin psyke. Der var ingen mentale mure til at beskytte ham imod det, for den sidste var netop blevet revet ned forrige nat. Så hvis der var et tidspunkt hvor han var sårbar, så var det nu.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 392


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tors 2 jun 2016 - 21:22

Constantine flyttede hånden igen, da Gabriel sagde, at han skulle gå væk. Og at han ikke var virkeligt. Forvirringen bredte sig på hans ansigt.
"What do you mean, I'm not real?" Der kom ikke svar på spørgsmålet, hvilket næsten bare gjorde Constantine mere forvirret, så han sad bare og lyttede til Gabriels hulken under dynen, der blev afbrudt af "it's not real". Hvad i alverden gik der af rollingen? Hvad var ikke virkeligt? Stemmer. Gabriel hørte stemmer, det havde Constantine fundet ud af, så måske var det stemmerne, der fik ham hylet ud af det? Men hang det sammen med, at han ikke ville røres ved? Han kørte en hånd igennem sit korte hår.

Han havde ingen anelse om, hvordan han skulle håndtere det her. Psykisk sygdom var ikke noget, han havde haft inde på livet, ikke i den grad som Gabriel åbenbart led af. Hvad skulle man gøre med en, som hallucinerede? Det eneste Constantine kunne komme i tanke om, var fysisk nærhed. Om det var smerte eller på anden måde noget, der kunne få en holdt fast i virkeligheden. Det var sket mere end én gang, at der havde været dårlige trips på både svampe, LSD og hash i hans ungdom, ikke kun ham selv, men også hans venner. Og der var det ofte bare det, at holde fast i nogen, der kunne få alting til at falde lidt ned. Den der fornemmelse af, at der var et eller andet, der var virkeligt.

Han tøvede lidt, men lænede sig så frem og tog fat rundt om Gabriel og trak ham op i skødet på sig selv, stadig pakket ind i dynen, som var han et barn. Han trak ham ind til sig med et fast greb og begyndte at vippe lidt fra side til side, som han ville have gjort med sin lillesøster efter et mareridt.
"Hey, Tiny Tot, there's nothing here, no evil monsters here to hurt you." Han mumlede lidt og følte sig på den ene side totalt åndssvag, men på den anden side faldt det ham mere naturligt ind, end man skulle tro. Hans forældre havde arbejdet meget, så han havde passet en del på sin lillesøster fra helt lille. Ikke at hans forældre havde været dårlige forældre, de havde bare måtte kæmpe for at tjene penge nok.
Han sagde ikke mere, men holdt bare godt fast om Gabriel og fortsatte med at vippe for at berolige ham.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 3 Previous  1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum