Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Pleace Help me officer - Zachary (Voldsomt indhold)
Today at 1:35 by Amanda Lewis

» night of the living dead
Yesterday at 21:48 by Dread

» We can share the pain? (Danayela)
Yesterday at 21:25 by Caleb

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 19:21 by Aleksei

» That Was Unexpected? (Ashley White)
Yesterday at 18:03 by Ashley White

» Don't wanna change - Khá
Yesterday at 15:31 by Charmeine Love

» Both at Work..... (Angelique Dümont)
Yesterday at 14:47 by Angelique Dümont

» Breathe, love - Ashley
Yesterday at 8:45 by Ashley White

» Trust me
Søn 24 sep 2017 - 21:55 by Ashley White

» Out of order - Kate Melora
Søn 24 sep 2017 - 2:32 by Kate Melora

Statistics
Der er i alt 669 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Anastasia White

Vores brugere har i alt skrevet 238045 indlæg in 11976 subjects

A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Ons 25 maj 2016 - 17:35

Julien
SUV’en drejede ned af vejen, der gik ned igennem gamle faldefærdige små huse. Det var ikke et sted, som Julien normalt ville bevæge sig hen, det var et fattigt kvarter fyldt med kriminelle og fortabte personer, men han havde et mål i dag.
Gabriel havde for ikke alt for lang tid siden givet ham en adresse på en vampyr, der havde sat sig i hovedet, at Gabriel skulle dø, hvilket Julien selvfølgelig ikke kunne tillade. Julien havde truet vampyren med bål og brand, hvis han nogensinde gjorde den yngre vampyr noget. Og det havde han heller ikke gjort, men alligevel havde det lykkedes ham at gøre ilddæmonen meget, meget vred.
Constantine, som vampyren hed, havde dummet sig. Natten før havde han angrebet en bartender fra en af Juliens natklubber. Han havde ikke slået ham ihjel, men så heldig havde en tjener ikke været, som var kommet ud af bagdøren og havde set dem i gyden. Politiet var blevet tilkaldt og bartenderen kørt på sygehuset, hvor Julien selvfølgelig havde besøgt ham. Og fået en beskrivelse af vampyren, der havde begået ugerningen. Politiet ville ikke være til meget hjælp, det var som om, at mord ikke ligefrem lå øverst over sager, der skulle opklares, sikkert på grund af den høje mordrate der opstod i et område som dette, hvor alskinds væsner var samlet. Men Julien havde nu heller ikke planer om at lade politiet tage sig af dette. Nej, han havde straks genkendt gerningsmanden som Constantine ud fra bartenderens beskrivelse. Halvlang sort frakke, kniv gemt på ryggen, en halskæde med en helgenmedaljon og en stor sort ørering i det ene øre.
Så det var grunden til, at han kørte den store bil ned imellem de faldefærdige huse.
En gang i mellem bevægede der sig et enkelt væsen eller to ned af gaden, men de forsvandt hurtigt, når de fik øje på den store dyre bil. Julien var ikke bekymret. Folk skulle holde sig væk, for lige nu havde han mest lyst til at brænde huset ned, som Constantine boede i. Men det var ikke det, han have planlagt. Vampyren ville fortryde sine handlinger.

Endeligt kunne han stille parkere bilen ude foran den adresse som Gabriel havde givet ham. Han slukkede bilen og gik ud. Efter at have smækket døren så stille som muligt, gik han op til det lille grimme hus’ hoveddør. Selvom vampyren nok sov, siden det var højlys dag, var det bedst at være stille. Julien satte et par fingre på dørens lås og et par sekunder efter var låsen lavet om til en lille pøl af smeltet metal. Forsigtigt skubbede Julien døren op – der var ikke en kæde, vampyren måtte føle sig tryg, men det passede også fint med det store ego, som Julien havde set udfolde sig, da han havde mødt ham den ene gang. Næsten lydløst bevægede han sig ind. Der var mørkt, da vinduerne var dækket til, men det var intet problem for Julien, der tændte små flammer rundt omkring, der kunne sprede lidt lys. Uden at brænde noget af, selvfølgelig.
Det første rum han kom ind i, var en stue. Der var et par døre at vælge mellem. Han kunne se et køkken igennem den ene og fodenden af en seng igennem den anden. Bingo. Stadig så stille som muligt gik han ned til soveværelset, hvor vampyren ganske rigtigt lå og sov i sin seng, iklædt en t-shirt og et par boxershorts. Charmerende. Julien lænede sig ind over ham og greb fat i hans t-shirt.
”Så står vi op, Constantine!” Herefter hev han ham brutalt ud af sengen og hen over gulvet, stadig med et godt tag i hans t-shirt.

Constantine
Det var godt og vel en måned siden, at Constantine havde forsøgt at få fat i Gabriel, der havde søgt hjælp hos en eller anden hidsig ilddæmon. Dæmonen havde truet med at brænde ham af og ringe efter hans skaber, hvis han gjorde Gabriel noget, hvilket havde skræmt Constantine nok til ikke at skade rollingen. Selvom det havde været hårdt. I stedet havde han fulgt efter ham i et stykke tid, indtil han var ved at blive træt af det. Nu var det kun nogle aftner om ugen, han provokerede Gabriel ved at gå ham i hælene. Eller sidde udenfor hans lejlighedskompleks. Det var lykkedes ham at komme helt ind i opgangen et par gange, hvor han havde siddet og snakket til Gabriel igennem døren. Når han ikke kunne skade ham fysisk, måtte han gøre det så godt han kunne psykisk. Og det virkede rimeligt godt, rollingen var hidsig og havde endda skudt ham en enkelt gang, dog uden større skade. Se dét var sjovt. Dog lettere kedsommeligt i længden.
Så i går havde han været på jagt, hvilket havde ledt ham ind i en gyde bag en natklub, hvor en eller anden var ude for at ryge. Constantine havde været sulten, så han havde ikke givet sig tid til at lege med ofret, men var bare gået om bords. Indtil en eller anden ung mand var kommet ud og ville spille smart. Det gik ikke ret godt for ham, Constantine endte med at skære halsen over på ham, efter at have spist noget mere. Det var dumt at forsøge at angribe ham!
Nu sov han trygt og godt, godt mæt og i lidt bedre humør end en dagen før. Han sov rimeligt tungt – han regnede med, at hvis der kom en tyveknægt, skulle de først dirke låsen op eller smadre noget, og det ville helt sikkert vække ham. Han havde ikke lige regnet med, at der ville komme en, som lydløst kunne smelte låsen ud af døren.
Så først da der var én, der greb fat i ham og højlydt sagde, at han skulle op, vågnede han forskrækket op og så direkte op i ansigtet på ilddæmonen som Gabriel havde sagt hed Julien. Og dæmonen så vred ud. Rasende. Han var sikker på, at han kunne se ild brænde dybt inde i mandens øjne.
”Hvad fuck …” Mere nåede han ikke at udbryde, før han hårdt blev hevet ned fra sengen og trukket hen over gulvet. Panikken væltede ind over ham.
”Nej vent, jeg har ikke rørt ham, jeg sværger! Bare spørg rollingen, ikke et mærke!” Han forsøgte at bremse dæmonen ved at skubbe i mod med de bare fødder. Constantine var stærk, som en vampyr skulle være, og han var helt sikkert stærkere end dæmonen, men han var bange for ham. Det var ikke noget, han selv ville indrømme, men han var bange nok til ikke at kæmpe så meget i mod som han kunne. For dæmonen kunne styre ild og kunne varme ting med hænderne. Constantine havde ikke lyst til at blive sat i brand, hvis han måske kunne snakke sig ud af det først.
Dog kunne han ikke lade være med at gribe fast i dørkarmen, som de kom forbi den. For helvede, hvis han nu bare kunne snakke fornuft med dæmonen!

Julien
Juliens gang hen over gulvet stoppede, da Constantine greb fat i dørkarmen. Hvis han hev meget hårdere ville vampyrens t-shirt gå i stykker, så han stoppede op og rettede sit meget vrede blik på ham.
”Det er ikke derfor jeg kommer efter dig.” Han næste hvæste af ham. ”Kan du huske de to mænd, du angreb i går? Den unge mand du slog ihjel? De arbejdede for mig. Det var min natklub. Det var dumt gjort.” Han bukkede sig ned og lagde sin hånd på Constantines og begyndte at varme den op til et punkt, hvor enhver måtte trække hånden til sig for smerte. Da Constantine havde sluppet, fortsatte Julien med at trække ham hen over gulvet mod hoveddøren.

Constantine
Åh nej, havde han virkeligt været så uheldig? Han bandede groft af sig selv igennem panikken. Næste gang slog han fandme alt ihjel, der havde set ham.
”Det kunne jeg da ikke vide, hvor skulle jeg …” Hans blik fulgte dæmonens hånd, som den lagde sig over hans. Varmen spredte sig øjeblikkeligt. Constantine bed sig i læben og ville ikke give slip, men til sidst gjorde det så ondt, at han alligevel måtte slippe. Varmen forvandt med det samme, men han viftede nu alligevel med hånden, han havde ligesom brændt den og smerten forsvandt kun langsomt.
”Av for helvede. Men seriøst, det var ikke med vilje, jeg var bare sulten, det kan vel ske for enhver!” Han plaprede af sted i et forsøg på at tale Julien fra, hvad end han havde planlagt. Da det gik op for ham, at de var på vej mod hoveddøren, begyndte han igen at stritte i mod.
”Hey, du ved godt solen er oppe, jeg brænder ihjel hvis du slæber mig ud, det kan du ikke gøre, come on, for fuck sake.” Hans stemme steg i styrke, som de kom nærmere hoveddøren. Nej nej nej, ikke ud i solen, han kunne ikke klare sollys, Gabriel havde næsten brændt ham ihjel flere gange, han ville aldrig mere se den forbandede lysende kugle på himlen. Panisk begyndte han at sparke fra sig.

Julien
Hvert eneste ord, der kom ud af munden på vampyren gjorde bare Julien mere og mere vred. Da Constantine begyndte at forsøge at komme fri, stoppede Julien op igen og løftede ham en smule op fra gulvet, inden han lod en knyttet næve suse mod hans ansigt. Han slog ham hurtigt og hårdt to gange.
”Du kan vælge mellem at blive slæbt ud eller blive brændt op på stedet, som en pattegris på en spyd.” Han forventede ikke mere modstand og skubbede døren op, inden han gik ud i solen med vampyren. Der var ikke en sky på himlen, men uden nåde slæbte han vampyren af sted hen til bilen. Han gav sig god tid, fiskede nøglen op af lommen på den lette jakke, han havde på. I dag havde han blot et par cowboybukser, en skjorte og den lette jakke på, sammen med et par mere behagelige sko. Ingen grund til at ødelægge et jakkesæt for vampyrens skyld. Efter at have trykket på låsemekanismen på nøglen, der elektronisk åbnede for bagagerummet og hele centrallåssystemet, skubbede han klappen op og kastede vampyren ind bagi.
”Hvis du forsøger at komme ud, dør du. Hvis du siger så meget som et ord, dør du. Forstået?” Han ventede ikke på et svar, men smækkede bagklappen og satte sig ind i bilen og begyndte at køre hjemad.

Constantine
Den knyttede næve, der slog ham i ansigtet, kom så hurtigt, at Constantine ikke nåede at beskytte sig. Okay, måske han havde undervurderet dæmonens styrke en smule, han slog hårdt. Det velkendte knæk, da hans næse brækkede, og følelsen af blod der begyndte at løbe ned fra hans øjenbryn, fik ham til at stoppe med at slås for at komme fri. Truslen om at blive brændt på stedet uden mulighed for at flygte var værre end tanken om at blive slæbt ud i solen, måske med mulighed for at overleve.
Julien skubbede døren op og Constantine missede mod lyset. Panikken pumpede igennem ham, og han greb fat om dæmonens håndled, i frygt for, at hans t-shirt ikke ville holde. Solens stråler slog ned på ham og han kunne allerede mærke den nu lidt for velkendte følelse af hans hud, der begyndte at blive svitset. Det føltes som evigheder, inden Julien havde slæbt ham ud til en stor bil, låste den op og trak ham hen til bagagerummet, hvor han kylede ham ind uden protester fra Constantine. Ruderne i bilen var tonede og de tog det meste af UV’en i sollyset. Constantine skyndte sig at nikke til Juliens trussel og krøb sammen. Han opdagede, at der lå et tæppe, sikkert lagt der til samme lejlighed, og han skyndte sig at lægge det over sig selv, hvilket hjalp endnu mere. Bilen satte i gang og køreturen gav Constantine tid til at forsøge at falde lidt til ro. Først og fremmest fik han sat sin næse på plads og dem smule solskoldning han havde fået, forsvandt også, sammen med såret i det flækkede øjenbryn. Godt han havde spist aftenen før.
Men hvad fuck skulle han gøre, for at komme ud af denne situation? Han havde en kold frygt i maven om, at han ikke havde mulighed for at flygte. Dæmonen virkede meget vred over at Constantine havde slået en af hans ansatte ihjel. Hvorfor fuck blev han ved med at være så uheldig? Han skulle aldrig være kommet til Di Morga. Alt for mange stærke væsner, der forsøgte at holde ham i ørerne. Måske han bare skulle have været taget til London. Eller USA. Mexico. Han havde hørt, at de døde som fluer i Mexico. Der ville han passe fint ind, selvom de havde meget sol.
Det var sjældent at Constantine ikke kunne se nogen udvej eller ikke troede på, at han nok skulle klare sig, men lige nu kunne han kun se en masse smerte og en sur skaber i sin fremtid. Tanken fik ham til at krybe endnu mere sammen under tæppet. Shit.

Julien
Selvom han var hidsig, kørte Julien pænt og ordentligt igennem byens gader, indtil han kunne dreje ind af sin lange indkørsel og op til sit hus. Vampyren holdt klogelig sin mund hele vejen. Så vred som Julien var, kunne han sagtens finde på at brænde bilen af med Constantine indeni. Han havde mere end rigeligt med penge til at købe en ny.
Oppe ved huset kørte han ind i garagen. Ikke at han havde noget i mod at slæbe vampyren ud i solen igen, men det var nemmere med garagen. Efter at have parkeret gik han ud og åbnede bagagerummet. Constantine lå sammenkrøbet under det tæppe, han havde smidt ind, netop for at der var ekstra beskyttelse i mod solen. Uden at sige noget, rakte han ind, greb igen fat i halsen på hans t-shirt og hev ham ud. Denne gang gav han ham dg muligheden for at gå på sine egne ben, som han trak ham af sted, ind igennem døren ind til entreen og videre ned til døren ned til kælderen. Her var han knapt så flink og skubbede ham bare ned af trappen, ligeglad med om Constantine brækkede noget eller ej. Han gik selv ned af trappen, samlede vampyren op og slæbte ham ind i det rum, Gabriel havde stiftet et grumt bekendtskab med.
”Velkommen til dit nye midlertidige hjem.” Han greb en af Constantines arme og smækkede et håndjern om håndleddet på ham. Og gentog det med den anden arm, inden han gik over og hev i kæden, så Constantine blev hevet op, til han ikke længere kunne nå gulvet.

Constantine
Constantine kunne ikke se ud på grund af de tonede ruder, så han havde ingen anelse om, hvor de var. Men han gættede på, at de enten var på vej ud til noget forladt, lige som Gabriel havde benyttet sig af, eller måske på vej hjem til dæmonen.
Endeligt stoppede bilen og Julien gik ud. Ikke mange sekunder efter, blev bagsmækken åbnet og Constantine hevet ud. I stedet for at blive trukket hen af jorden, fik han muligheden for at gå selv. Ikke at han ligefrem villigt fulgte med, men der var ikke så meget andet at gøre. De var i en garage og lidt efter gik de igennem dør, der ledte ind til entreen som Constantine havde set før. Dæmonen hev ham ned af en gang og åbnede en dør, hvor der var en trappe ned på den anden side. Inden Constantine nåede at reagere, blev han smidt ned af trappen. Det gjorde ondt, som han trillede ned, men ud over slag, sår og hudafskrabninger kom han heldigvis ikke noget til. Men turen gjorde ham godt ør og han strittede ikke i mod, da dæmonen greb fat i ham igen og hev ham ind i et rum. Først da han kunne mærke det kolde metal om sit håndled, begyndte at han røre på sig. Panikken væltede igen ind over ham og han forsøgte at komme fri, men stadig forslået og rundt på gulvet efter slagene ned at trappen, kom han ikke så langt og ikke længe efter var der et håndjern om hans andet håndled også. Lidt desperat forsøgte han rive sig fri.
”Vent, kan vi ikke snakke om det, jeg mener, der må da være et eller andet jeg kan gøre for at sige undskyld, det her er lidt overdrevet, synes du ikke?” Han kom med en lyd, da han blev hevet op og hans skuldre og arme brokkede sig over at skulle bære hele hans vægt. Fuck fuck fuck, han var bare så meget på skideren. Angsten var næsten overvældende, noget han ikke havde forventet om sig selv, men det var nok endnu et bevis på, at han psyke havde lidt et knæk under Gabriels behandling.

Julien
Julien så lidt på Constantine, som han hang og dinglede.
”Nej, det er ikke specielt overdrevet. Jeg gør, som jeg sagde, jeg ville.” Han gik tilbage til Constantine og tog ved hans t-shirt, som han rykkede fra hinanden. Ingen grund til at den skulle være i vejen.
”Nu er det på tide, at du får en lærestreg.” Efter at have kylet t-shirten væk, lagde han en hånd på Constantines bryst og brugte sin evne. Ved Gabriel havde han holdt den under den grænse, hvor det begyndte at blive farligt, men i dag gik han over grænsen. Ikke så meget at vampyren ville dø, men nok til at smerten ville være ulidelig, som hans indre ville nærme sig en temperatur, der ville slå et menneske ihjel. Det var lige før hans led ville blive rødglødende. Det eneste sted på Constantines krop, der ikke ville være ramt var hans hoved. Ingen grund til at koge hans hjerne, så han ikke kunne koncentrere sig om smerten.

Constantine
Constantine fulgte ham nervøst med øjnene, som Julien gik hen til ham igen. Med et ryk rev han hans t-shirt af ham. Det beroligede ham ikke, men hans mund løb af med ham.
”Nu begynder det her ikke at blive kinky, vel?” Han fik ikke noget svar fra dæmonen, der lagde en af sine varme hænder på brystet af ham. Inden Constantine nåede at sige mere, spredte der sig en varme i hans krop. En varme der hurtigt blev voldsom. Det var som om, at han var ved at brænde op indefra. Smerten blev værre og værre og til sidst var det for meget. Han vred sig, forsøgte at komme væk og til sidst kunne han ikke holde et skrig tilbage, for varmen blev værre. Det føltes som om, at hvert eneste led blev gennemboret af et stykke glødende metal og det føltes som om, at nogen havde gjordet blodet i hans krop kogende. Det ene skrig blev afløst af det andet og han var sikker på, at dæmonen ville fortsætte, til der gik ild i ham.

Julien
Det var tilfredsstillende at høre vampyren skrige sine lunger ud og Julien holdt sin hånd på brystet af ham, indtil der var gået så længe, som han turde med den mængde varme, han sendte ud i vampyrens krop. Hvis han ville, kunne han sagtens smelte ham, sætte ind til ham, men det ville være for let. Så han trak hånden til sig.
”Vi er ikke færdige endnu. Men du får lige en halv times tid til at komme dig, inden vi fortsætter. Så du kan følge med.” Med de ord forlod han vampyren og gik ovenpå. Det var ved at være eftermiddag, men der var jo ikke noget, der hastede. Han regnede med at bruge så meget tid med vampyren, som han havde lyst til.

Efter en halv time gik han derned igen.
”Klar til en omgang mere?” Han samlede et metalrør på en godt meter op og kiggede lidt på det. Han havde lært at et kosteskaft ikke kunne holde til at man slog hårdt med det, så det var skiftet ud med et vandrør. Han kunne også slå på vampyren med det bare nævner, men det gjorde også ondt på Julien og det var der ingen grund til. Siden han vidste, at vampyren havde drukket god med blod dagen før, havde han ikke tænkt sig at holde sig tilbage. Så uden at sige mere, svingede han røret mod Constantine.

Constantine
Endeligt fjernede Julien hånden fra Constantines bryst. Den værste smerte forsvandt med det samme, men han kunne stadig mærke sin indre brænde og alle hans led smertede i vildskab. Langsomt slappede hans muskler af og til sidst hang han ret slapt i kæderne med lukkede øjne og hængende hoved. Gabriel havde gjort meget ved ham, men dette var anderledes. Julien forlod rummet og i den halve time, han var væk, blev Constantine bare hængende slapt, mens smerterne langsomt forsvandt. Angsten red ham som en mare, men der var intet han kunne gøre ved det. Constantine, der ellers aldrig gav op, havde ingen anelse om, hvordan han ville komme væk herfra.

Da dæmonen kom tilbage, var Constantine blevet mere frisk og han så op på ham. Endnu en omgang? Han blottede sine tænder.
”Fuck dig.” Han burde nok ikke provokere, men det kunne vel ikke blive værre.
Julien tog et rør, der havde stået ovre i hjørnet. Constantine rørte på sig og svingede lidt i kæderne. Bank var helt sikkert bedre end at blive kogt indefra, men det her så nu ikke ud til at blive specielt behageligt. Det første slag ramte ham i maven, det næste i ribbene. Og slagene fortsatte. Han kunne høre knogler brække og han stønnede af smerte for hvert slag, der ramte hans krop.

Julien
Julien slog. Holdt pause og lod Constantine vokse lidt sammen igen. Han tændte ild under ham, brændte ham indefra igen, slog ham igen. Efter nogle timer var vampyrens helingsevne ved at blive svag og der var knogler, der ikke voksede sammen, sår der ikke heledes og brændemærker, der ikke forsvandt. Det var gået stærkt, men Julien havde heller ikke været særligt sød. Han havde brækket flere knogler, end han havde styr på. Hans arme var ved at være trætte og han kunne mærke, at han var ved at være en smule svag efter at have brugt sin evne så mange gange, på det niveau han havde brugt den på. Så efter at have givet Constantine den sidste omgang med jernrøret, gik han op og satte sig i sofaen. Røret stillede han, så det stod lænet op af sofabordet. Det var fyldt med blod, hår og hud, og han vidste ikke lige, hvorfor han ikke havde forladt det nede i kælderen. Han var vitterligt ved at være træt, men solen var også gået ned og det var mørkt udenfor. Nu ville han lade vampyren hænge til i morgen. Om han ville finde noget blod, det var han ikke sikker på. Vampyren ville ikke dø af en hårdhændet behandling, det var mere om han forblev ved bevidsthed. Det måtte han se på i morgen. Han lænede sig godt tilbage i sofaen, strakte sine lange ben ud for sig og hvilede hovedet mod ryglænet. Vreden var svundet ind til en murren bagerst i hovedet, men han var ikke færdig med Constantine endnu.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 25 maj 2016 - 19:19

Gabriel tøffede roligt gennem natten med sin sportstaske over skulderen, og sine grønne høretelefoner hængende om halsen. Det var ikke noget nyt at han tog hen til Julien en gang i mellem og generede ham lidt, når han ikke havde noget at lave, og lige for tiden var der ikke mange jobs for ham at tage på sig. Ikke at det plejede at være et problem når han dukkede op, i værste fald kunne han sagtens passe sig selv. Men måske var idag ikke den bedste dag at komme på uanmeldt besøg.

Til at starte med virkede alt normalt. Gabriel skubbede døren op  til gangen og sagde i ren drilleri "Honey, I'm home" til Julien i det han kom ind, hvorefter han skubbede sine sko af og skubbede dem ind til siden. Dog stoppede han brat op da han kom ind i stuen og så Julien sidde i sofaen. Ikke at det var noget nyt, men det blodige jernrør, som lå ved dæmonens side tegnede ikke godt. Den svage frygt, som nok altid ville ligge gemt i Gabriels krop, sitrede igennem hans krop, og man kunne godt se det på den måde hans smil falmede og han et kort øjeblik holdt vejret. Havde han gjort noget skidt? Var der en besked han ikke havde set? Kunne han være kommet til, at gøre noget ved nogle af Juliens ansatte igennem sit job? Havde han opdaget at stemmerne i hans hoved nogle gange omtalte ham som Juliet når de bitchede om ham?
Dog måtte Gabriel smide koldt vand i blodet. Der var allerede blod på røret, så med mindre at Julien havde lært at rejse i tiden, og havde tævet ham i fremtiden, så kunne det ikke være hans eget. Og en kort indånding igennem næsen fortalte ham også, at det faktisk var blod fra en han kendte. Faktisk havde han været sølet ind i det selv. Men hvad i al verden kunne den paphjerne have gjort, som pissede Julien så meget af? Gabriel havde ikke sladret om at være blevet sparket den der ene gang, og han vidste at vampyren var for bange til at pisse ham af med vilje.

"So Costa's visiting? What's-uh... What's the occasion?" Gabriel havde sit smil tilbage, men man kunne godt se at han var nervøs. Han gned sine hænder imod hinanden, og stod også med sit hoved lidt sænket, for... ja, det anede han ikke. For at virke mere ydmyg? Vise sig som det modsatte af en trussel? Være for nuttet til at slå på? Så længe det virkede, var han lidt ligeglad med de tekniske detaljer.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Ons 25 maj 2016 - 19:46

Julien var faldet lidt hen, da hoveddøren blev åbnet, og han kunne høre Gabriels stemme, der som sædvanligt lavede lidt sjov. Det var blevet en ting, men i dag mærkede Julien bare et stik af irritation. Han havde ikke regnet med, at den yngre vampyr ville komme forbi i dag. Det var et rigtigt dårligt tidspunkt, og han havde ikke rigtigt lyst til at skulle håndtere ham i aften. Og så dog, Julien ville nok sove en del bedre, hvis Gabriel var i huset og kunne holde øje med Constantine. Julien regnede ikke med, at han ville have noget i mod det, siden den ældre vampyr havde været en trussel for ham og åbenbart havde valgt at rende i hælene på ham, for at irritere ham, nu han ikke kunne slå på ham. Gabriel havde ikke bedt om hjælp til at stoppe det og Julien mente nu egentligt også, at han selv måtte tage sig af det.

Da Gabriel kom ind i stuen, åbnede Julien øjnene og løftede hovedet. Udtrykket på Gabriels ansigt sagde alt, og Julien satte sig ordentligt op i sofaen, inden han gned en hånd ned over sit ansigt. Det gik op for ham, at han havde størknet blod på hænderne. Irritationen voksede bare, da Gabriel spurgte, hvad Constantine lavede i huset. Julien tog en dyb indånding for ikke at blive vred på Gabriel, det var der ikke nogen grund til.
"He decided to kill one of my emplyees, a 17 year old navajo. And attack another, who luckly could give me a description of a known person." Han rejste sig fra sofaen og kunne mærke, at han var ved at blive vred igen. Måske han ikke var helt færdig med vampyren i dag.

"After spending the morning talking to the young lads parents, I felt like showing your friend, that he should not cross me." Han rakte ned og rørte ved jernrøret og overvejede, om han skulle fortsætte. Selvom han var træt, var han stadig vred, meget vred. Han kastede et blik på klokken, som ikke var mere end at han havde tid til at give vampyren en tur mere inden det blev for sent. Han så på Gabriel igen.
"I'm gonna beat him to a pulp and then I'm thinking of calling his master. He shouldn't be that hard to find, he probably still lives in Paris. He won't be happy to know, his spawn is making trouble." Udtrykket i Juliens ansigt efterlod ingen tvivl om, at det ikke ville være godt for Constantine, hverken det ene eller det andet.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 25 maj 2016 - 20:06

Gabriel kunne godt mærke at han ikke skulle træde forkert lige nu, for ellers ville Julien nok tage sine frustrationer ud på ham. Så for nu nikkede han bare til det dæmonen fortalte ham, og kom kun med bekræftende lyde som 'mhm' og 'okay' hvis der var brug for det. Constantine var edder mugme også uheldig, for han tvivlede stærkt på, at det var fordi at han havde gået efter en af Juliens ansatte.

Og lige i det, mærkede Gabriel et stik af et eller andet. Han anede ikke hvad det et eller andet var, men noget sagde ham at det ikke var en god ting. Eller jo, det var nok rimeligt godt for Constantine, men ikke for Gabriel selv. Men hvad han skulle gøre med det stik, det anede han ikke endnu. Han turde heller ikke at tænke for meget over det lige nu, da han tydeligvis ikke skulle sige noget lige nu, for at stoppe dæmonen. Det kunne godt være at Gabriel var begyndt at få fat i nogle tråde hos Julien, og kunne trække lidt i dem en gang i mellem, men Julien havde sgu fat i hele spolen hos Gabriel, så hvis han hev bare den mindste smule i den, så hoppede og dansede Gabriel næsten for ham, som han ville det. Måske med nogle enkelte spørgsmål først, men han gjorde det.

"Well, you sound like you're busy, so-uh... I'll be in my room, if you don't need me- a-and if you do you can just shout or something, I'll be there in less than a minute." Gabriel grinede lidt nervøst, mens han tog et par skridt bagud. Der var intet at sige til, at han blev nervøs når Julien var irritabel, for det var noget han selv forbandt med smerte. Ellers havde han aldrig været så forsigtig omkring dæmonen, for det lå bare ikke til ham at være sådan.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Ons 25 maj 2016 - 20:39

Det var smart af Gabriel ikke at gøre noget som helst, der kunne skubbe til Julien. Vreden ulmede i ham og han have besluttet sig for at lade den gå ud over Constantine igen, inden han skulle i seng. Han havde aftaler dagen efter, især skulle han igen snakke sammen med den unge navajos familie, da han havde besluttet sig for at betale for alt, hvad der havde med begravelsen at gøre. Meget kunne man sige om dæmonen, men han tog sig af de folk, han havde ansat i sine virksomheder. Det var bedst at få positiv omtale og være god ved sine ansatte, for så fik man mest ud af dem.

Da Gabriel, tydeligvis nervøs, fornuftigt sagde, at han ville gå op på sit værelse, nikkede Julien og samlede røret op.
"You're a smart boy. Don't disturb me." Han så ikke på ham, da han gik forbi ham og fortsatte ned i kælderen. Constantine hang slapt i kæderne og løftede knapt det hævede ansigt for at kigge på ham. Julien lukkede begge døre bag sig, mest for ikke at skræmme Gabriel alt for meget. Han ønskede ikke at drengen skulle flippe ud.

"Jeg sagde jo, at jeg ville komme igen."
Angsten var tydelig at se i vampyrens øjne, som Julien løftede røret og lod det suse mod ham
Han fortsatte med at slå, indtil hans skulder begyndte at brokke sig. Vampyren reagerede ikke ret meget på slagene, andet end at stønne af smerte. Han havde lukket øjnene igen og forsøgte ikke at vride sig i kæderne. Af en eller anden grund irriterede det Julien, så han smed røret over i hjørnet og tog ved Constantines hage, for at få ham til at se på ham.
"Gabriel er kommet på besøg. Lad os vise ham, at du nyder dit ophold her." Han lagde den anden hånd mod vampyrens bryst og gjorde som han havde gjort flere gange før. Fik Constantines krop til at føles som noget, der blev brændt med glødende metal. Det tog ikke mange sekunder, før vampyren atter en gang skreg i smerte. Denne gang måtte Julien tvinge sig selv til at stoppe. Det var som om, at den lille pause havde fået hans vrede til at stige igen.

Da han slap Constantine igen, kunne han godt mærke, at det var på tide at stoppe. Han var ved at have brugt en del energi og hans krop var begyndt at værke ved de uvante bevægelser. Med et udtryk af afsky lod han blikket glide over Constantine, der så på ham igen med øjne, der var fyldt med hvad Julien regnede med var dødsangst. Og smerte. Julien vidste ikke, hvor mange knogler han havde brækket på ham. Og hvor meget, der var helet igen. Man kunne tydeligt se, at hans helingsevner var ved at være brugt op, for han havde store blåsorte mærker, hvor Julien havde slået ham tidligere, hans hud var flækket flere steder, hans ansigt var hævet og han var dækket i tørret blod fra de steder, hvor slagene havde fået hans hud til at flække. Alt i alt var han et sørgeligt syn, som han hang der kun iklædt sine boxershorts.

Julien slukkede lyset på vej ud - der var ingen grund til at bekymre sig om vampyrens psyke, ikke som med Gabriel, så stilhed og mørke var ikke et problem. Han låste døren og hang nøglen på en krog ved døren. Der hang også den lille nøgle, der låste håndjernene op. Endeligt gik han op på første sal og ud på badeværelset, hvor han fik vasket blodet af hænderne og en smule, der havde ramt ham i ansigtet.
Inden han gik ind i seng, stak han hovedet ind på Gabriels værelse.
"I count on you keeping an eye out tonight. If something happens, call me. Goodnight." Han gik ind i sit soveværelse, satte en alarm og faldt i en dyb søvn i løbet af øjeblikket. Selv vreden kunne ikke holde ham vågen.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 25 maj 2016 - 21:19

Gabriel skyndte sig op på sit værelse, med det svage håb om, at han deroppe ikke ville kunne høre hvad Julien lavede. Hvis han ikke kunne høre det, ville det være lettere en ignorere. Men i det han nåede derop, kunne han, takket være sine skærpede sanser, stadig høre genklangen fra slagene imod Constantines krop, og angsten blussede kun op derfra. Rystende lagde han sig sammenkrøbet i sengen, og tog sine høretelefoner over sine ører, for at høre musik. Det blokkerede lyden langt bedre, og i et godt stykke tid kunne han lukke øjnene og tænke på noget andet.

Altså indtil at der ved et stille sted i den sang han hørte, trængte igennem støjen og han anede ikke hvorfor, men den stikkende fornemmelse var tilbage, og det sad i hans bryst. Han anede ikke hvad det var, men han kunne mærke, at hvad end han valgte at gøre, ville det være dumt. Måske ville det være det rigtige, men det ville være ubeskriveligt dumt. Den plan han havde ville ikke redde Gabriels egen røv, kun Constantines - og hvorfor i al verden var det en ting han ville gøre? Gabriel var ikke selv i problemer, så længe han holdt sig udenfor. Så hvorfor skulle han gøre noget? Ingen af stemmerne havde nogle indvendinger om at det ville være det rigtige at gøre, men der var bare et eller andet, som nærmest tvang ham til at reagere på situationen.

I think it's our human side.
Our what now?
Our human side. We want to help, because it's the right thing to do.
So you agree on basically comitting suicide? We're gonna fuck everything with Julien up! He'll never trust us if we do this!
No, I don't agree on it, it's a horrible idea!
Then why the hell are you siding with this 'human side'?!
I'm not, I'm just explaining why we're feeling this way!
Well it's a bad explanation, we don't care when other people get tortured! We torture other people!
Well maybe it's because it's Julien!
Are you two done acting like a married couple?


Gabriel stønnede irritabelt og vendte sig om på den anden side. Han ænsede svagt at Julien kom ind og sagde, at han skulle holde øje med Constantine i nat, og brummede også et "I will" som svar. Han løj jo ikke, for han ville holde øje med Constantine. Det var bare i den forstand, at han ville holde øje med at han kom hjem igen. Han begravede sit ansigt i sin hovedpude med et utilfreds klynk, inden han rejste sig fra sengen igen. Han begav sig over og kiggede igennem det tøj han havde efterladt der. Han fandt, efter noget tid, et par løse shorts med elastik i, som alligevel altid faldt ned om røven på ham selv, og efter at have ledt nytteløst efter en t-shirt, som Constantine ville kunne passe, måtte han sørgmodigt indse, at han måtte ofre sin hoodie, hvis ikke han skulle gå topløst hjem. Han skubbede sin hoodie af, og foldede den sammen, sammen med de shorts han havde fundet, inden han gik nedenunder, mod kælderen.

Normalt gik Gabriel altid i en stor bue udenom kælderen, når han var hjemme hos Julien. I starten var det en underlig frygt for at blive smidt derned igen, men nu var det mere fordi at han fik det fysisk dårligt af at være der. Well, we better get acquainted with it, 'cause Julien is gonna throw us right back in there, when he finds out what we've done. Gabriel stod et stykke væk fra døren i et godt stykke tid, inden han fik losset sig selv sammen til at nærme sig. Med rystende hænder tog han nøglerne, både til døren og til håndjernene ned, og låste døren op. Bare det at stå ved trapperne, fik hans vejrtrækning til at ryste. Men det underlige stik i hans bryst gik endnu ikke væk, så efter nogle dybe indåndinger, begav han sig ned i kælderen, og ind i det rum, som han selv var blevet tortureret i to gange.

"Costa? 'You awake?" spurgte han. Gabriels stemme var langt blødere, og mere usikker end han nogensinde havde lydt overfor Constantine, men ærligt talt var han ikke i en situation hvor det var hans største udfordring. Lige nu var den største udfordring nok at overvinde lysten til at løbe sin vej, og glemme alt om den her idiotiske plan.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Ons 25 maj 2016 - 21:48

Constantine havde givet op, allerede da først slag faldt. Han vidste, at han ikke kunne gøre noget, selv hvis han skiftede skikkelse og blev en kat, ville Julien uden tvivl finde ham igen. Måske var det bedre bare at tage sin straf og håbe på, at han ikke blev slået ihjel. En indstilling han kun ellers havde haft med sin skaber. Autoriteten over dæmonen måtte være stærk, for der var ikke mange eksisterende væsner, der kunne få Constantine ned med nakken. Heldigvis for Julien var Constantine allerede godt blødt op efter tiden med Gabriel.

Han havde ingen anelse om, hvor længe det stod på. Noget af tiden slog Julien på ham med jernrøret, andre gange brugte han sin evne. En enkelt gang havde han tændt ild under Constantines fødder. Heldigvis mens han stadig var stærk nok til at hele dem bagefter. Men slagene var blevet ved og han havde brækket næsten hvert eneste ribben. De fleste var helet igen, men hans evne til at hele var hurtigt brugt op i et forsøg på at følge med skaderne. Hvis han havde været menneske, ville han sikkert have været død af indre blødninger, det føltes som om, at hans organer var banket til mos. Selv hans ansigt havde ikke været fredet og han var ret sikker på, at han havde brækket et kindben og han havde helt sikkert mistet et par tænder og fået knust et par andre.

Han havde lige håbet på, at dæmonen var helt færdig for denne omgang, da han forsvandt ovenpå igen. Men nej, et stykke tid efter var han kommet ned igen og var fortsat. Constantine havde ikke noget energi til at stå i mod med. Han havde ikke sagt et ord, siden Julien var begyndt at slå på ham første gang. Noget sagde ham, at det var klogere at holde sin kæft.
Da dæmonen var færdig med at slå og fik ham til at se på sig, fortalte han Constantine, at Gabriel var i huset. Constantine mærkede et stik i maven. Var rollingen her også? Ville han tage over efter dæmonen? Det var næsten mere end Constantine kunne tage, men hans tanker blev afbrudt, da Julien igen lagde hånden på hans bryst. Smerten var ulidelig som de andre gange og han forsøgte ikke at holde sine skrig tilbage, det nyttede ikke noget alligevel.

Julien slap ham og Constantine så på ham med et blik fyldt med skræk. Gabriel var her. Minder om kogende olie, levende dissekering og ture ud i solen gjorde ham syg. Han så efter Julien, der forsvandt ud af døren. Der blev mørkt, men det varede ikke mange sekunder inden hans øje havde vænnet sig til det. Han var for træt og bange til at spekulere på, om han kunne komme ned, for det kunne han ikke. Hele hans krop skreg i smerte fra sår, blå mærker, bankede organer, brændte led, brækkede knogler og det pres, der blev lagt på hans skuldre og arme, der stadig bar hele hans vægt. Langsomt lukkede han øjnene og lod hagen hvile mod brystet. Selvom han havde så ondt, formåede han at blunde lidt ind.

Han blev vækket ved, at nogen snakkede til ham. Stemmen var alt for bekendt og frygten fik ham til at løfte hovedet med et ryk og se på den yngre vampyr med opspærrede øjne - eller de var spærret så godt op som muligt, et var som om, at hele hans ansigt var hævet. Trods smerten rykkede det i hans krop og kæderne klirrede.
"Leave me alone, please, no more. I told him I was sorry, what more can I do.." Hans stemme var sløret, fordi det gjorde ondt at tale og hans læber var hævede. Han vred sig i kæderne igen af ren panik over at Gabriel nu skulle fortsætte pinslerne. Hvis der var et tidspunkt, hvor Constantine var tæt på at græde, var det nu. Han kunne ikke mere.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Ons 25 maj 2016 - 22:01

Gabriel sukkede, da Constantines frygt var mere end tydelig, og det var mindst lige så åbenlyst at frygten også var rettet imod ham. Ikke at Gabriel havde givet grund til at føle andet, men vampyren virkede bare ikke særligt påvirket. Han var pisse irriterende og gjorde det til sit mål at snakke Gabriels ører af, når nu han ikke måtte slå ham ihjel, men siden han havde ladet vampyren gå, havde han ikke vist tegn på at være særligt påvirket af torturen. Men så igen, Gabriel lod heller ikke se hvor påvirket han var efter at være blevet tortureret, så måske var det nok nærmere den der lille stump af stolthed man havde tilbage, som gik igang der. Men lige nu? Der var ikke meget at være stolt af for Constantine.

"I'm not gonna hurt you, I swear. Out of all the things I've shown to be, I'm not a liar." Han holdt nøglen op, for at vise Constantine at det ikke var noget våben inden han fortsatte.. "I'm here to... well, help I suppose. Do you think you can walk?" spurgte han, imens han trådte op til ham, og rakte op for at låse håndjernene op... kun for at indse at han ikke kunne nå. Med et frustreret suk, gik han over og sænkede i stedet kæden, så Constantine ville kunne sidde ned behageligt. "Tall-ass stupid vampire and giant shitty demon" brummede han, mest for at muntre sig selv lidt op.

"Anyway, I brought some clothes you can wear, and I have some blood in the hallway, if you need it. You have to get out of here fast, okay? I don't want Julien to catch us before we've even gotten out of here. I don't know how he'd fit both of us down here, but I'm pretty sure he'd find a way." Og med det fik han endeligt håndjernene op, klar til at gribe Constantine hvis han faldt sammen efter alt han havde været igennem.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Ons 25 maj 2016 - 22:30

Da Gabriel sagde, at han ikke ville skade ham, tog det lidt for Constantine at forstå det. Han ville ikke skade ham? Var han her ikke for at fortsætte torturen? Hans blik gled til nøglen, som Gabriel viftede med. Selvom han vidste, at Gabriel endnu ikke havde løjet for ham, troede han ikke på ham. Det var et trick. Dæmonen ville stå lige ude foran døren. Eller Gabriel ville finde på en ny og barbarisk måde at skade ham på.

Da rollingen spurgte ham, om han kunne gå, vidste Constantine ikke rigtigt, hvad han skulle gøre. Skulle han svare? Skulle han tro på, at Gabriel faktisk var her for at hjælpe? Noget af hans normale selv dukkede op. Fuck det, det kunne vel snart ikke blive værre, så det var da et forsøg værd at stole på ham.
"I don't know. I can't feel my legs." Faktisk vidste han ikke helt, om det var fordi han ikke kunne føle dem, eller om han havde så ondt i dem, at han ikke ville føle dem. Gad vide, om hans knæ var vokset sammen igen? Han orkede ikke rigtigt at undersøge det. Da Gabriel kom over for at låse håndjernene op, rørte han sig ikke. Hvis han ville gøre ham ondt, havde han alligevel ingen mulighed for at forsvare sig. Men Gabriel gjorde ham ikke noget, men bandede bare over ham og dæmonen. Rollingen gik i stedet over og løsnede kæden, hvilket sænkede Constantine ned på gulvet. Nope, hans ben ville ikke bære ham, smerterne skød op igennem hans krop. Det ene knæ hang ikke super godt sammen, men han vurderede, at han godt ville kunne humpe på det.

Hans arme sov og smerterne skød ud fra hans skuldre, som de kom ned på plads. Så havde det i det mindste været mere behageligt i Gabriels forbandede stol. Da Gabriel fik låst håndjernene op. faldt Constantine en smule sammen, hvilket fik ham til at skære ansigt af smerte - hvilket bare fik hans ansigt til at gøre ondt.
"If I need it. What do you think? Your sugar daddy beat me up with a pipe," mumlede han træt, inden han ved at tage fat i Gabriel forsøgte at komme op at stå. Uden at tænke nærmere over det, klemte han om Gabriels skulder, som hans krop protesterede i mod at komme op at stå. Og han kunne heller ikke rette sig helt op, da der i hvert fald var tre brækkede ribben i den ene side.
"For fuck sake," gispede han og lukkede øjnene. Hvordan han skulle komme op af trappen, som Julien havde smidt ham ned af, vidste han ikke. At Gabriel havde sagt, at der var tøj, det var han ret ligeglad. Hvis han kunne komme hjem, gjorde han det gerne med røven bar. Han skulle bare væk fra denne rådne kælder. At Gabriel snakkede om, at Julien også ville hænge ham herned, var ikke noget Constantine tænkte nærmere over lige nu. Han havde mere travlt med at fokusere på smerterne og sig selv.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tors 26 maj 2016 - 13:48

Gabriel gav Constantine et rent dræberblik med det samme, da vampyrens sarkastiske svar nåede ud i rummet. "First of all, he's not my sugar daddy, and second of all, you better  behave, because I'm this close," han holdt sin pegefinger og tommelfinger op, med et nærmest mikroskopisk mellemrum i mellem dem "to just leaving you here to rot. And let me tell you this: if you think one day is horrible, then you're not gonna like an entire week. I might've been an ass to you, but as you might've noticed, Julien doesn't have to be creative for his torture to be efficient." Gabriel knurrede nærmest det sidste, men holdt det lavt, for selvom dæmonen umiddelbart lå og sov, kunne man aldrig være helt sikker. Han var blevet fanget en gang i et flugtforsøg, og det havde ikke været en særligt sjov tur han fik efter det.

Da Gabriel så Constantines tilstand, krøb han hurtigt under armen på den ældre vampyr, for at han kunne støtte sig imod ham. "You know what, you stay here, I'm gonna fetch some blood. It'll take too damn long like this. At least when you've healed a bit, I can carry you out of here, without you bitching as much." Han førte Constantine tilbage over til en af væggene, og hjalp ham ned og sidde op ad væggen, så han ikke skulle bruge lige så mange kræfter på at holde sig oppe. Dernæst, løb han lydløst ovenpå, og hentede en flaske med blod, som han ofte havde på sig i tilfælde af at han kom til skade på jobbet, og smuttede dernæst ned i kælderen igen.

Han lukkede ikke dørene, selvom han nok burde i tilfælde af at Julien af en eller anden grund vågnede, men lod dem blot stå på klem, så Constantine ikke følte at han var fanget på den her måde. "Can you lift the bottle on your own, or do you want help?" det var meget svært ikke at gøre grin med Constantine, men Gabriel holdt sig i skindet, og skruede blot låget af flasken.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tors 26 maj 2016 - 14:11

Constantine støttede sig lidt tungere til den mindre vampyr end han egentligt brød sig om, men det ene ben ville næsten ikke bære ham og han var ret svimmel efter flere slag i hovedet. Så da Gabriel valgte at tage ham med over til væggen for at sætte ham ned, humpede han egentligt bare med uden at brokke sig. Han havde flere skarpe svar på tungen i forhold til, hvad Gabriel sagde om Julien, men han valgte at holde sin mund, noget han havde gjort ret meget siden dæmonen havde flået ham ud af sengen. Han ville ikke risikere, at Gabriel ville blive fornærmet og beslutte sig for ikke at hjælpe ham alligevel.

Der var langt ned at sidde, men det lykkedes ham at komme ned uden at andet end at komme med en lyd af smerte, da hans ribben brokkede sig. For satan han havde fået tæv. Lidt forsigt rørte han sig selv i siden, mens Gabriel formentligt hentede blod ovenpå. Han havde gættet rigtigt, der var i hvert fald tre løse ribben i den ene side og måske et enkelt i den anden. At der ikke var mere, ud over knæet, overraskede ham lidt. Okay, han havde lidt svært ved at vurdere, om hoften var flækket eller ej, han havde ondt over det hele. Det var absolut ikke første gang, at han havde fået så mange tæv, men normalt fortsatte de ikke og han kunne hele. Det her havde varet ved hele dagen og han vidste ikke, hvor mange brækkede knogler hans krop havde helet i løbet af hele sessionen.

Da Gabriel kom tilbage, sad han og følte lidt forsigtigt på sin ansigt. Kindbenet var brækket og hans kæbe havde også været brækket og var ikke vokset helt sammen.
Lugten af blod ramte hans næsebor og hans mave kom med en lyd.
"Yeah, just give me a second." Han åbnede munden, stak et par fingre ind og tog ved en tand, som han med lidt besvær hev ud. Den var nærmest knust.
"That's better."Han spyttede noget blod ud, selvom der ikke var meget tilbage i hans krop, og kastede tanden væk, inden han tog flasken fra Gabriel og tømte den i nogle store slurke. Der gik ikke mange sekunder inden han kunne begynde at mærke dets virkning.
"Thanks." Han betragtede den yngre vampyr med et træt blik, der manglede den sædvanlige gnist, han ellers altid havde. Gad vide, hvorfor han hjalp ham. Han måtte spørge ham, når de engang kom ud derfra.

Han begyndte at røre på sig igen. Selvom blodet ikke havde gjort ret meget endnu, havde han ikke planer om at blive længere end højest nødvendigt. Så han forsøgte at komme på benene, hvilket han egentligt ikke kunne uden hjælp.
"Should we get out of here?"
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tors 26 maj 2016 - 21:45

Gabriel måtte indrømme at han kunne føle sin angst lige under sin hud. Han var simpelthen skrækslagen for, at Julien opdagede hvad de havde gang i allerede nu, og med meget god grund. Så ærligt, var han tæt på at sparke Constantine i gang, da vampyren bad ham om at vente et øjeblik, for de havde ikke et øjeblik. Men han vidste at der ikke kom noget godt ud af det. Constantine var ikke i en særligt god tilstand lige nu, og hvis der blev skyndet på ham, ville han nok knække sammen først.

Det betød dog ikke at Gabriel ville forholde sig stille. "Charming. Even like this you can still woo all the ladies," sagde han sarkastisk, da den ældre vampyr rev en knust tand ud, men ellers lod han vampyren være lidt endnu. Men kun indtil han selv begyndte at rejse sig, for tydeligvis var det ikke noget han kunne uden hjælp. "Wow, if I had known you became an old man when you're hurt, I'd have brought a walker for you." Men trods sine kolde bemærkninger, hjalp han ham alligevel, ved at krybe ind under hans arm, og lægge en arm omkring ham, med ekstra forsigtighed omkring hans ribben. "Ok, one last thing. While I don't really care about your appearance, I really don't want us to attract too much attention, so as I said, I brought some clothes, but... well, it's up to you. Do you think you can get clothes on, or nah?"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Tors 26 maj 2016 - 22:10

Med hjælp fra Gabriel lykkedes det for Constantine at komme på benene. Han satte en hånd mod muren, bare for ikke at lade hele sin vægt hvile på rollingen. Nok var han vampyr, men han var fandme så lille og Constantine var næsten bange for at brække ham på midten.
"Oh shut up, tiny. I'm not really in the mood for fun." Ikke ligefrem et typisk snappy svar fra Constantine, men han havde virkeligt ikke lyst til at skulle være smart. Han havde lyst til at komme ud herfra hurtigere end man kunne sige tortur, men det ville tage sin tid, siden han knapt kunne gå.

Han ville nok ikke indrømme det, men han var meget taknemmelig over, at Gabriel lige nu var ved at hjælpe ham. Selvom han stadig havde en mistanke om, at han snød ham, tog ham med og smed ham af et sted, hvor torturen kunne fortsætte. Han havde trods alt haft ham låst fast til en stol og tortureret ham på meget opfindsomme måder i to uger. Så hans mistillid til Gabriel var nok ikke så sær.
Konkret var han meget glad for at Gabriel støttede ham og endda virkede til at passe på hans ribben. Constantine var ikke ligefrem vant til, at folk tog hensyn til ham.

Da Gabriel igen nævnte det med tøjet, så Constantine ned på bunken. En hættetrøje og noget der lignede et par shorts. Det så ud til at være Gabriels eget. Kunne han overhovedet være i det?
"Well, I don't care, I could go all the way home butt naked, but I have a feeling you won't be this loving, so let's try the clothes if that's what you want." Han lagde lidt mere vægt på armen, der lænede sig mod muren, så han kunne stå selv. Knæet var stadig slattent, selvom han kunne bevæge det med store smerter, men det andet ben virkede vist fint. Det kunne i hvert fald bære ham for nu.
"But hurry up, I really don't want to meet that demon again."
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Tors 26 maj 2016 - 22:39

Gabriel himlede med øjnene, da Constantine prøvede ikke at læne sig for meget op ad ham, og det krævede ikke en raketforsker, at finde ud af hvad grunden til det var. Han vidste godt at han var lille og ranglet, det var virkelig ikke nogen nyhed for ham, men folk opførte sig som om at det gjorde ham svag. Nej han var måske ikke den stærkeste vampyr derude, men det havde mere at gøre med hans alder, frem for han størrelse. Han havde for fanden vippet en fyldt container op, for at få fat i en navajo, som lå under den!

Men han valgte ikke at kommentere på det. Hvis Constantine ville gøre det sværere for sig selv, så var han ret ligeglad. Så længe det ikke sænkede dem for meget. Dog blev han lidt mere tilfreds, da han fik sin vilje, og vampyren kunne få noget tøj på. Så ligeglad med seksualitet og kropsidealer, som Gabriel var, så brød han sig virkelig ikke om at rende rundt med en halvnøgen Constantine på slæb.
"Thank god" brummede han, inden han samlede sine shorts op først. "You're lucky I wear baggy clothes, because I do not want to go through Juliens clothes. I am a lot of things, but a creep ain't one of 'em." Efter lidt besvær lykkedes det at få dem på Constantine, og heldigvis var hoodien væsentligt lettere. Meget af det var arbejde fra Gabriels side, da han ikke havde tålmodighed til at manden selv tog tøjet på, men det gjorde også at de ret hurtigt var klar til at gå, selvom tøjet sad væsentligt tættere på Constantine, end det gjorde på Gabriel. Ikke at der var noget galt i det, for heldigvis var Constantine ikke så buff, så det passede ham okay, med undtagelsen af længden. Men det måtte han altså leve med.

Han stod hurtigt under Constantines arm igen, og støttede ham på vejen op. Halvvejst oppe, blev han dog lidt ekstra utålmodig, og bar derfor halvt den ældre vampyr op resten af vejen. Da de kom op, slog Gabriel alarmen fra, låste hoveddøren op, og listede så lydløst som muligt udenfor, og lukkede døren bag sig. Så langt så godt. Forhåbentlig vågnede Julien ikke mens han var væk, for så var det nok mere end lidt åbenlyst hvad der var sket. Ikke at Gabriel ville lyve om det, han ville nok nærmere konfrontere dæmonen før han blev vred, men detaljerne måtte han udarbejde når han nåede så langt.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Fre 27 maj 2016 - 11:19

Det var virkeligt ikke noget, Constantine brød sig om, at have Gabriel til at trække ham i tøj. Han følte sig hjælpeløs og lidt lige som en baby. Han var ved at bede Gabriel om at stikke ham tøjet og så bare selv tage det på, men han vidste egentligt godt, at det ville tage en del længere tid og højest sandsynligt kræve noget roden rundt på gulvet og en masse smerter. Så han forsøgte at lade være med at spekulere så meget over det og så bare hjælpe så meget som muligt, selvom Gabriel var en smule grov i sin hast. Da han var ved at have fået hættetrøjen på plads, mumlede han surt.
"If you ever tell anyone about this, I'm gonna kill ya." Hans trussel virkede måske ikke specielt skræmmende lige nu, mest lød han som et surmulende barn, men han var nu ret seriøs. Det var pinligt, alt for pinligt, at få hjælp af rollingen til at få tøj på. I det mindste skulle Gabriel være glad for, at Constantine var så udmattet, for ellers havde han skulle høre på en masse frække jokes og kommentarer.

Tøjet passede hverken fra eller til, men hvis Gabriel var glad og ville hjælpe ham hjem, så var Constantine glad.

Constantine var tavs på vej op af trappen, han kunne næsten ikke gå og til sidst blev det åbenbart for meget for den yngre vampyr, der næsten samlede ham op. Constantine brokkede sig heller ikke denne gang, selvom det var svært at lade være. Det slog ham, at han måske burde skifte til kat, det ville være meget lettere, men han slog tanken hen igen. Først og fremmest var han slet ikke sikker på, at han havde energi nok til et skift, for det andet var det nok ikke smart at tvinge sin krop til at skifte form, når den var gået så meget i stykker. Nej, han måtte hellere bare lade Gabriel slæbe på ham.

Natteluften var fantastisk og Constantine lukkede lettet øjnene for et kort øjeblik, inden han så på Gabriel.
"Now what? Are we gonna walk all the way across town or do you know how to hotwire a car?" Han håbede lidt på det sidste, for ellers ville det blive en lang tur. Han kunne selv starte en bil uden nøgle, men han ville ikke kunne køre, så han håbede, at Gabriel ikke havde noget i mod at stjæle biler.
"And can we have a snack on the way home, pleaase? I could eat a giant right now." Et grin spredte sig på hans ansigt trods smerterne. "Or we could get a cab. Two-in-one. A car and a meal. You drive, I eat. Teamwork!"
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Fre 27 maj 2016 - 20:35

"Why the hell would I tell anyone, they'd just get the idea that I actually cared about you" svarede Gabriel, heller ikke helt tilfreds med situationen selv. Men i det mindste havde Constantine ikke opført sig så slemt igen. Der havde i hvert fald ikke været nogle ubehagelige kommentarer, hvilket Gabriel godt kunne have frygtet ville blive en ting. "And for the record, I'm not helping you because I don't want you to get hurt or whatever, you can go ahead and get killed after this for all I care, this is entirely for selfish reasons"

Heldigvis var Constantine ikke for besværlig på vejen op ad trappen, og var ukarakteristisk stille, hvilket kun gjorde det hele lettere for Gabriel. Faktisk var det først da de var kommet udenfor, hvor han begyndte at snakke. Det passede også fint, for nu var chancen for at Julien vågnede af det utroligt lille. At han så opførte sig som en forkælet snothvalp var noget andet, og det pissede ham virkeligt af.
"Yes I know how to hotwire a car, and yes we could also call for a cab, but here's the problem; it's too risky. I had a driver's licence as a human, and I still do, but I do not look like I'm old enough to drive, so the chance of us getting pulled over is too big for me to take it. If you didn't look like a bag of shit, and we didn't have a hypothetical dead body in the hypothetical stolen car or taxi, it'd be fine, I could show my licence and then keep driving, but you do look like a bag of shit, and we'll probably have a hypothetical dead body in the hypothetical stolen car or taxi, so getting pulled over is pretty much a game over, which - to be honest - is not something I want. So either you swallow your pain and get your ass into the city, where you can kill some random person, or you swallow your pride, and jump on my back, and get a piggy back ride home. What's it gonna be?"
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Fre 27 maj 2016 - 21:01

Constantine fik et surt udtryk i ansigtet, som Gabriel holdt sin meget lange monolog om, hvorfor de ikke bare kunne få fat på en bil. Han havde selvfølgelig ret, men Constantine gik aldrig ret meget op i konsekvenser af sine handlinger. Hvis han blev stoppet af politiet ville han højest sandsynligt slå dem ihjel også, men det lød ikke til, at Gabriel overhovedet så det som en mulighed. Og Constantine var absolut ikke frisk nok til at kunne klare noget som helst.

"Wauw, you should try to relax a little." Han kunne ikke lade være med at komme med et surt svar, selvom han lige nu ikke var i en position, hvor det var smart at hidse den mindre vampyr mere op. Han overvejede kort sine muligheder. Han kunne på ingen måde selv hoppe ind i en bil og køre af sted, og han ville nok heller ikke kunne komme hjem ved egen hjælp. Så enten skulle han humpe af sted med Gabriels hjælp eller sidde på ryggen af rollingen. Det sidste var på den ene side tiltalende, fordi det ville være sjovt at drille Gabriel i mens, men samtidigt ville det også være mere end ydmygende, så ville han hellere selv humpe af sted. Måske de var heldige og mødte nogen, der kunne spises hurtigt. Så han kunne få nok blod til at hele nok til at gå selv.

"I'll rather jump on one leg all the way home that sit on your back. No thank you." Med disse ord begyndte han at humpe frem, stadig støttet til Gabriel. Hvert eneste skridt var smertefuldt, men han måtte indrømme, at han havde prøvet værre. I det mindste havde han hjælp til at komme fremad.
Men han sagde stadig ikke meget. Han var træt og havde ondt og hans psyke var påvirket af den tortur han lige havde været igennem. Han havde svært ved at indrømme, at han var blevet mere påvirket af de sidste to måneder end så meget andet igennem sit liv. Han trængte snart til en ferie.

De gik i en evighed og Costa måtte ned at sidde et par gange, da han muskler i det gode ben var ved at give efter under ham. Han havde ikke nok blod i kroppen til ikke at blive udmattet over almindelig fysisk anstrengelse. Han var begyndt at blive bekymret for, om de overhovedet kunne nå hjem til ham, inden solen stod op. Selvfølgelig var der alt for stille i byen den nat. Det varede længe, inden Costa fik øje på en hjemløs, der var faldet i søvn på en papkasse.
"Finally. Food," næsten stønnede han. Det gik pludseligt op for ham, at han ikke havde sin kniv og han ikke var fysisk i stand til at overvinde manden selv. Han skævede til Gabriel og man kunne se på ham, at det var ved at gøre ham dårlig at spørge.
"I'm in a bit of a situation here, with broken bones and shit.. could you.." Han kunne slet ikke færdiggøre spørgsmålet og han skar en grimasse. "Fuck this shit. Please do something."
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Lør 28 maj 2016 - 20:37

Gabriel sendte straks Constantine et skarpt blik, da han kommenterede at han burde slappe af, som tydeligt viste at nej, det burde han faktisk ikke. "Being careful is what's kept me alive so far, and death is not really an enjoyable experience. Being vampires, both of us should know that by now, so shut your mouth before I kick your remaining teeth out of it." Det var ret tydeligt at Gabriel ikke jokede med det her, for ærligt så var situationer som dette, nogle af de tidspunkter man lettest kunne blive væltet som lejemorder. Gabriels fem regler for hvordan man ikke blev royalt fucked af livet, var utroligt simple. 1. Think everything through, 2. Try to avoid the police, 3. Think everything through twice, 4. Do not go anywhere without perspective of the situation, and 5. Think everything through thrice. Og at gøre som Constantine foreslog, ville være at ignorere alle fem regler.

"Fine. But the moment the sun starts to rise, you're on your own." Og så begyndte den lange tur ind til byen. Flere gange overvejede Gabriel at gå sin vej, og lade Constantine klare resten, men den stikkende fornemmelse kom tilbage bare ved tanken, så han blev og hjalp fortsat. Dog syntes der at være håb forude, da den ældre vampyr fik øje på hvad han mente var godt nok til et måltid.
Et lille smil nåede Gabriel, da Constantine så ud til at slås med sig selv om at bede om hjælp, og lidt drilleri kunne man altså ikke undgå. "No pwetty pweases? I'm hurt, Costa. I thought I taught you to do better than that."  Men han slap Constantine, og gik over imod manden, som lå og sov. En enkelt vejrtrækning gennem næsen, fortalte ham at det blot var et menneske, hvilket gjorde det langt lettere for ham, end ellers. Så var der ingen grund til at trække våben, og det kunne klares let og effektivt.

Gabriel krøb tættere på manden, fuldstændigt lydløst, og satte sig på knæ foran ham, så han kunne bøje sig ind over ham. Han placerede blidt sine hænder på hver side af mandens ansigt, hvilket fik manden til at åbne øjnene lidt, og se op på ham i forundring. Gabriel sendte ham blot et sukkersødt smil, inden han uden videre vred hans hoved hårdt mod den ene side, og effektivt brækkede nakken, og dermed også den forlængede rygmarv på manden. "There you go, one homeless man. You can repay me in a favor sometime" Han rejste sig op og børstede støv af sine bukser, og trådte dernæst til side, så den ældre vampyr lettere kunne komme forbi.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Lør 28 maj 2016 - 21:03

Constantine havde virkeligt en dårlig smag i munden efter at have bedt Gabriel om hjælp til noget så simpelt som at slå en mand ihjel. Og han havde det virkeligt dårligt med, at han ikke selv kunne få fornøjelsen af det. Gabriels drilleri hjalp ikke på det og Constantine så bare surt på ham, da han slap ham.
"Screw you." Gabriels ord om, at han havde "lært" Constantine at spørge pænt om, ramte ham måske lidt for hårdt. To ugers tortur i Gabriels hænder var mange gange endt ud i, at han måtte tigge ham om at stoppe med, hvad han end nu havde fundet på at grusomme ting. Og det havde virkeligt ødelagt Constantines stolthed, for han sagde aldrig be' om til noget som helst. Okay, måske under sex, men ellers ikke. Af en eller anden grund, var han altid tvunget til at smide stoltheden ud af vinduet omkring Gabriel. Et stik af had gik igennem ham, men det kunne han ikke bruge til noget lige nu.

I stedet koncentrerede han sig om at holde balancen og følge Gabriel med øjnene. Det var et hurtigt mord, ikke noget specielt spændende, men det var der hverken brug for eller tid til. Da Gabriel rejste sig, humpede Constantine med besvær de sidste par skridt derover. Lugten af menneske fik hans tænder til at løbe i vand og trods sine smerter var han ret hurtigt nede ved siden af liget, som han trak op, så han kunne bide i halsen.
"Sure sure." Han bed sammen om mandens hals, så hans spidse tænder gik igennem huden og ind i pulsåren. Siden hjertet var holdt op med at banke, krævede det lidt mere arbejde at få blodet ud, men det voldte ikke den sultne Constantine mange problemer.

Efter at have drukket liget så meget som muligt, lænede han sig tilbage mod den mur, han havde sat sig op ad til at starte med. Blodet var allerede begyndt at gøre sit og man kunne begynde at se skrammerne i hans ansigt og på hans bare ben og fødder hele. Det ville tage lidt tid, inden knoglerne ville gro sammen, men smerterne var allerede begyndt at aftage.
Constantine så på Gabriel, stadig med et træt blik, men nu med lidt mere gnist. Der var et eller andet underligt i hans blik, noget han følte, som nok var noget der kunne minde om venlige følelser i forhold til rollingen. Taknemmelighed.
"I don't know, why you didn't leave me there to rot, but.. thank you." Han kastede et blik mod himlen. Hvor længe ville han have, inden solen stod op? En time? To? Maks to.
"I don't need a living crutch anymore, so stop being so idiotic helpful and get the hell out of here. I guess that crazy motherfucker would like to burn you after this, so maybe you should find a hole to crawl into and stay there. I know I'm gona sleep somewhere else for a couple of days." Han forsøgte at virke lidt jokende, men han var underligt seriøs.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Lør 28 maj 2016 - 21:34

Gabriel gik over og lænede sig op ad muren, mens han ventede på at Constantine blev færdig. Det gav ham tid til at overveje sin situation, for hvad der mest kunne svare sig i forhold til Juliens vrede. Så vidt han kunne se havde han to muligheder. Enten tog han hjem til Julien og fik verdens største skideballe, og nok også en tur i kælderen - igen - men så var det forhåbentlig også overstået inden ugen var omme... Eller måneden... Julien virkede ret sur. Eller han kunne gemme sig og håbe på aldrig at støde ind I dæmonen nogensinde igen, men til gengæld leve i konstant paranoia. Kunne han nå at flytte inden solen stod op? Han tvivlede stærkt på det. Måske hvis han fik Constantine til at hjælpe ham? Men han var nok ikke til så meget hjælp... Måske kunne han gemme sig hos Seelie?

Det var først da Constantine sagde noget igen, at Gabriel blev hevet ud af sine tanker, så det tog noget tid før han kunne administrere hvad der blev sagt til ham. Til det første trak han på skuldrene, og kommenterede ikke mere på det. Han ville ikke sige 'no problem' for ligenu stod han i kæmpe problemer, og alt andet ville lyde for sentimentalt. Til det næste fik han dog et meget ulæseligt udtryk i ansigtet. "I'd love to, but I'd rather take his anger now, than after he's had to go out and find me. I need to fix a few things first though. This is gonna cost me at least a week or maybe a month, if he's doing his stupid rehabilitation-stunt again, so I gotta ask my neighbor to check up on my apartment while I'm gone." Gabriel lød underligt rolig ved situationen, og trak sin mobil op af lommen, for at se hvad klokken var. 1 time og 34 minutter indtil solen stod op. Han måtte nok til at smutte, hvis Marshmallow skulle have noget mad mens han var væk. "Well, I gotta go. Don't keep an eye out for me."

Gabriel stak sin mobil tilbage i sin lomme, og begyndte at gå, uden at kigge tilbage på Constantine. Han panikkede ikke endnu, for det havde han ikke tid til. Han nåede hurtigt sin lejlighed, hvor han låste op, hentede nøglen til selve lejligheden, og skubbede den ind igennem brevsprækken hos sin underbo. Hun var en flink vampyr, som han havde en aftale med, at han bare kunne gøre sådan, i tilfælde af at han skulle på længerevarende jobs, så hans kat ikke var død når han kom hjem. Normalt stolede han ikke på folk, men eftersom at de havde arbejdet sammen mere end en gang på at slå nogen ihjel, så gik hun lige an. Og Marshmallow kunne godt lide hende, så alt var vel.

Først da han nærmede sig Juliens hjem, begyndte han at mærke panikken sådan rigtigt. Det var efterhånden et godt stykke tid siden, at dæmonen havde smidt ham ned i kælderen, og ærligt, ville han virkeligt ikke tilbage. En vred Julien var ikke en god Julien, i hvert fald ikke for Gabriels helbred - hverken psykisk eller fysisk. Hvis han var heldig, ville han forstå hvorfor at Gabriel havde gjort det, selvom han ikke kunne forklare hvad det var. Men nu var han trods alt så mentalt ustabil, at dæmonen burde have set sådan noget komme, især når visse faktorer blev taget i mente, som at han nok led en lille smule af stockholmsyndrom. Ikke at han nogensinde ville indrømme det, og da slet ikke overfor sig selv, men det var nok grundlaget for hele situationen.

Endelig stod han ude foran Juliens hus. Døren var lukket, men ikke låst, og alarmen var stadig slået fra, men Gabriel kunne ikke få sig selv til at gå indenfor. Det var en forfærdelig situation at stå i for ham, for han ikke kunne forklare eller forstå hvorfor han havde anbragt sig selv i den. Der var stadig 31 minutter til at solen ville begynde at stå op, så han ville lige nøjagtigt kunne nå hjem, men han kunne virkelig ikke få sig selv til at bevæge sig hverken tættere på eller længere væk fra hvor han stod.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Constantine on Lør 28 maj 2016 - 21:49

Constantine lyttede til Gabriels svar. Det var noget underligt noget, han stod og sagde, men Constantine nåede ikke at spørge mere ind til det, inden rollingen begyndte at gå. Et eller andet smart lå lige klar til at blive fyret af, men han lod være. Der var et eller andet over Gabriel, der føltes forkert og det fik det bare til at virke forkert at fyre noget lort af. Så Constantine nøjedes med at kigge efter ham.

Han sad der så længe, han kunne trække den og kom til sidst på benene. Smerterne var til at holde til, og det tog ham ikke helt så lang tid som frygtet at komme hjem. Han havde absolut ingen planer om at sove hjemme de næste par dage, men han behøvede ikke at gå så langt. Selvom han for det meste ikke tænkte fremad, havde han alligevel planlagt et par nødplaner, hvis han ikke kunne vende hjem. Så selvom tiden var evd at være knap, tog han et lynbad og fik skiftet Gabriels tøj ud med noget af sit eget, inden han tjekkede sit skjulte pengeskab og derefter forlod det lille hus. Der var ikke meget, han kunne gøre ved hoveddøren og den smeltede lås lige nu, men han havde ikke noget af værdig ud over tøj, som ikke var gemt væk i pengeskabet, som var tungt og stærkt. Han kunne ikke selv rykke det op.

Han var hurtigt fremme ved nogle gamle forladte huse. Her skiftede han pænt til kat og fandt sig en plads i en kælder, hvor solen ikke kom ned og hvor han var godt gemt. Det var også kun lige i sidste øjeblik, verden var ved at blive lys omkring ham, da han smuttede ned i det kolde mørke.
Selvom han var udmattet, kunne han ikke sove. Alt for mange billeder og minder fór igennem hans hoved, og han begyndte langsomt at spekulere på, hvad der egentligt ville ske med Gabriel.
avatar
Constantine
Competent (Rank 9)

Bosted : Lille hus i Logemente

Antal indlæg : 242


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Lør 28 maj 2016 - 22:42

Julien vidste, at der var noget galt, allerede inden han slog øjnene op. Han var vågen på et splitsekund og kastede dynen til side, inden han hurtigt bevægede sig ud af soveværelset og nedenunder, hvor han brat stoppede i gangen - døren ned til kælderen var åben. Første tanke var, at Constantine havde slået Gabriel ihjel. Men hvordan ville han være kommet ud af kæderne? Og han ville have hørt, hvis der havde været kamp.
Langsomt gik han hen til døren og ned af trappen. Nede i kælderen stod døren til rummet også åben. Næsten som i en drøm gik han hen og stillede sig i døren. Rummet var tomt. Hans blik faldt på nøglen, som låste håndjernene op.

Han var blevet forrådt. Gabriel havde forrådt ham.
Tanken og skuffelsen ramte ham meget hårdere end nogen skulle have troet og en kulde spredte sig i hans mave og han måtte støtte sig til dørkarmen.
I samme øjeblik eksploderede hele rummet i et stort inferno med flammer fra alle vægge, gulvet og loftet. Ilten blev så hurtigt opbrugt, at luften blev suget så voldsomt ind, at Juliens hår bevægede sig som om det blæste.
Julien stod der, med ilden brølende foran sig, i et øjeblik, mens han forsøgte at forstå, hvad der var sket. Gabriel havde åbenbart sluppet Constantine fri. Hvorfor skulle Julien ikke kunne sige, men det var sket. Pludseligt blev kulden i hans mave erstattet af vrede. Intens og brændende vrede. Man skulle ikke svigte ham ustraffet. I det øjeblik blev han ligeglad med alt, hvad han havde haft af planer med Gabriel.

Ilden gik ud lige så pludseligt som den var kommet. Logisk nok havde Julien fået rummet bygget af materiale, der kunne overleve en brand, så det eneste der var sket var, at kæderne hang rødglødende ned fra loftet som før og alt hvad der havde været af småting i rummet, som Constantines t-shirt og røret, han havde brugt til at banke ham med, var væk.
Da han ville gå op ovenpå for at finde noget tøj, blev han stoppet ved, at hans hånd hang fast. Lidt overrasket så han på den. Det var ikke kun hans ildevne, der var eksploderet. Dørkarmen var lavet af brandsikkert metal, men det havde ikke kunne holde til den høje temperatur, hans anden evne kunne skabe og hans hånd var simpelthen smeltet ind i dørkarmen. Han fik den vristet fri og åbnede og lukkede den lidt, mens han så ned af sig selv. Stadig lidt overrasket over sit eget udbrud, kunne han konstatere, at han også havde brændt sine boxershorts væk. Helt væk. Fantastisk.

Med vreden som en kniv i maven, gik han op og fandt noget tøj, mens han overvejede, hvad han skulle gøre nu. Han skulle have fat i Gabriel, ingen tvivl om det. Han gik nedenunder og greb bilnøglen til corvetten, der holdt parkeret ude foran, da han ikke havde fået kørt den i garage dagen før, efter han havde været ude at snakke med den uheldige unge mands familie. Selvom SUV'en sikkert ville være bedre, havde han brug for noget luft, så det var mere smart med den lille bil, hvis tag kunne køres tilbage.
I det han åbnede døren, fik han øje på Gabriel, der stod ude foran. Synet af den lille ranglede vampyr, fik hans mave til at vende sig, og han måtte anstrenge sig for ikke at brænde ham op på stedet. Han var simpelthen så vred, men det var ikke vreden, der var værst. Det var skuffelsen og følelsen af svig. På en eller anden måde, havde han fået en følelse af, at.. der var noget mellem dem. En eller anden form for.. ja, han vidste ikke hvad, men han vidste, at drengen betød bare et eller andet for ham. Men det var ødelagt nu. Der var ikke noget tilbage. Alle døre til hans indre var blevet smækket i det øjeblik, at han havde set nøglerne på gulvet.

"You. How dare you?" Hans stemme var tyk af vrede, som han så ned på ham. "You should have run while you had the chance, boy." Han trådte frem og greb fat i Gabriels hår, hvorefter han brutalt hev ham med ind i huset, ned af gangen og ned af trappen til kælderen. Lugten af røg hang stadig i luften og der var en god temperatur dernede. Kæden var stadig meget varm, men Julien var ligeglad. Han smækkede håndjernene om håndledende på Gabriel og hev i kæden, så drengen kom op at hænge uden at kunne nå jorden. Derefter stillede han sig foran ham.
"I don't know what you were thinking." Han bed sammen og rystede på hovedet, alt for tydeligt påvirket af det, som Gabriel havde gjort. Hvorfor reagerede han sådan?
"But you just destroyed everything." Herefter vendte han sig bort og gik ud af døren, som han lukkede.

Dagen brugte han på at få arrangeres det, der skulle arrangeres i forhold til den unge navajos begravelse. Alle andre møder havde han aflyst. Og ellers brugte han tiden på at tænke over, hvad han skule gøre ved vampyren i sin kælder. Og hvorfor han var blevet ramt så hårdt af det? Efter hånden som dagen gik, brændte vreden dog alt andet væk og hen i mod aften var han klar til at give vampyren sin straf.
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Søn 29 maj 2016 - 1:38

Da døren blev slået op, og Julien trådte ud, sænkede Gabriel straks blikket, velvidende om den skuffelse og vrede han ville møde, hvis han kiggede op, og mest af alt lignede han en hundehvalp, som godt vidste at det den havde gjort, var forkert. Det var ikke meget ulig situationen her, pippede en af stemmerne op, velvidende om at det magtforhold, som var i mellem vampyren og dæmonen, var et følsomt emne, der ikke burde tages op. Dog svarede han hverken stemmen, eller Julien. Intet han sagde kunne ændre hvad der ville ske alligevel, og hvis han nu gik med uden at kæmpe for meget, kunne det være at han senere hen fik mulighed for at forklare sig, når dæmonen var faldet ned igen.

Da Julien tog fat i håret på Gabriel og slæbte ham med, kunne han mærke tårene vælde frem, men holdt dem tilbage, og lod sig blot føre ned i kælderen. Han vidste jo godt at det her ville ske, for han var gået direkte imod Julien, men trods at han havde været en tur i kælderen før, føltes situationen uvant og underlig. Det sidste lange stykke tid, havde de haft et... næsten kærligt forhold. Absolut ikke romantisk på nogen måde, men nærmere på et mere platonisk plan. Så at det nu var smadret, var mere end bare lidt skræmmende.
Det var nok en blanding af den underlige situation, og viden om, at hvad end der havde været mellem de to, nu var smadret, som gjorde, at Gabriel hverken sagde eller gjorde noget. Han anede ikke hvad han kunne sige eller gøre, som ville gøre situationen bedre, så han gjorde intet. I stedet lod han Julien hænge ham op i håndjernene endnu en gang - dog ikke uden et klynk af ubehag, da hans hud mødte det glohede metal - og så blot til, mens dæmonen efterlod ham i mørket alene.

Først da han var sikker på at Julien var væk, faldt tårerne, og han kæmpede for ikke at hulke højt nok til at det kunne høres oppefra. Stemmerne slog ham hårdt med påmindelser om at det hele var selvforskyldt, og at han havde forrådt Julien, uanset hvilke tanker, som stod bag. Det værste var nok, at han ikke havde nogen at skyde skylden på. Stemmerne havde været imod det, Constantine havde intet, som han kunne holde overhans hoved, og værst af alt, så havde han fra starten vidst at det her ville ske. Det eneste positive var, at den stikkende fornemmelse var væk, og at hvis han havde været nervøs for at han og Julien blev for tætte, så var de da i hvert fald revet fra hinanden nu. Nu kunne han bare håbe på, at dæmonen blødede op i løbet af dagen, hvilket han stærkt tvivlede på.

I løbet af dagen, nåede stilheden og mørket alligevel til ham. Eller rettere, hans sindssyge gjorde. Havde han været på gulvet, ville han nok have siddet i oprejst fosterstilling, med armene om sine ben, og vippet frem og tilbage, som var han taget direkte ud af en galeanstalt fra en galeanstalt, men når han blev holdt op i luften på denne måde, havde han ikke mange måder at distrahere sig selv på. Det eneste han kunne påvirke var auditive og taktile sanseindtryk, og ingen af de metoder han kunne udøve, var særligt sunde. I starten nynnede han i mellem sin hulken, for at høre noget virkeligt, og kørte sin finger over sin håndryg om og om igen. Men senere hen, som minutter blev til timer, blev det gradvist mere destruktivt. Hans nynnen blev bare til lyde, som hev i hans stemmebånd og gjorde ham hæs, mens at han ikke længere bare kørte sin finger over sin håndryg, men i stedet kradsede hul i den med sine negle, til han nåede igennem sin hud, og faktisk begyndte at bløde. Havde Constantine set ham, havde han nok grint sin røv i laser, når han så at Gabriel gik i selvsving over lidt mørke og ensomhed, mens den ældre vampyr selv skulle være nær døden før han sådan rigtigt knækkede. Da der var en stemme, som sagde det, skubbede han sin negl godt ned i kødet på sin hånd, i håb om at fokusere på noget andet, men stemmerne blev kun kraftigere, så snart de så et tegn på svaghed.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Julien on Søn 29 maj 2016 - 13:04

Det havde været en lang dag for Julien, ikke kun på grund af grædende forældre og de tunge forberedelser til en begravelse, der af en eller anden grund virkede mere sørgelig end mange af de andre, han havde været med til at planlægge, men også på grund af vreden. Og den skuffelse, han ikke rigtigt syntes at kunne skubbe til side. Han var såret, og han brød sig ikke om det. Hver eneste lille følelse, der ikke var typisk ham, gjorde ham endnu mere vred og til sidst kunne han heldigvis ikke føle andet.

Endeligt følte han sig klar til at tage sig af Gabriel. Igen havde han skiftet til noget mere behageligt tøj, som ikke ville være det helt store tab, hvis der skulle komme blod på. Med en pose i hånden, gik han ned af trapperne og låste døren til rummet op, hvorefter han tændte lyset. Han havde efterladt Gabriel i mørket vel vidende, at vampyrens sind ville reagere dårligt på mørket og ensomheden. Men han var ligeglad. Denne gang havde han ikke planer om at være beskyttende over for Gabriels psyke, faktisk næsten omvendt. Han ville benytte sig af det som en del af den straf, han havde tænkt sig at give vampyren.

Julien lod blikket falde på Gabriel, der hang midt i rummet. Igen vendte hans mave sig, men det forsvandt med det samme, som vreden tog over. Med et iskoldt udtryk i ansigtet gik han ind i rummet med stolen, som altid stod udenfor, i den anden hånd. Han stillede den op af væggen og placerede den fyldte, lidt klirrende pose på den, inden han vendte sig mod Gabriel. At drengen havde grædt var han ikke i tvivl om, og han genkendte hans coping mekanisme med at skade sig selv med en negl. Det hverken glædede ham eller gjorde ham ked af at se det. Han følte sig heldigvis død indeni. Bare vred.
"Oh Gabriel. I have been wondering what to do with you. If I should kill or do something else. But death is an easy way out and I want you to understand how dissapointed I am. I really thought I could trust you." Han rystede langsomt på hovedet og gik hen til ham. Med en næsen blid bevægelse rørte han ved Gabriels kind. "I did trust you. But that was clearly a mistake." Da han sagde det sidste ord, brød Gabriels tanktop i brand og han flåede den af ham.

Han gik tilbage til posen og rodede lidt rundt i den.
"I didn't know how to punish you, my previous attempts must have been to soft, so I went through the house looking for ideas. The gardner's shed had some fun stuff." Han hev en håndfuld meget store søm op af posen. "Metal. I love metal." Han lagde sømmene ovenpå posen udntagen et, som han holdt op i mellem et par fingre, så Gabriel kunne se det.
"I can do anything with metal." Sømmet blev rødglødende med det samme. Julien gik igen helt hen til Gabriel og lod en finger glide ned over hans ribben. Fingeren stoppede ved et mellemrum mellem to ribben ud for der, hvor hans hjerte burde sidde.
"I want you to remember, this is your own fault. Everything was just fine." Han satte sømmets spids i mod hans hud og trykkede det langsomt ind i Gabriels krop, sigtende efter hans hjerte. "I even started to like you." Sømmet gled nemt ind, siden det var så varmt. Da han havde presset det næsten helt ind, tog han et nyt søm, varmede det op og pressede det ind i hans mave. Sådan fortsatte han med at presse søm ind i Gabriels krop, indtil han ikke havde flere tilbage af de omkring 20 søm, han havde haft med.

"But how can I like someone I can't trust?"
avatar
Julien
Competent (Rank 9)

Bosted : En villa i Quartier de Saint-Jean

Antal indlæg : 283


Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to the basement (Gabriel+Constantine)

Indlæg by Gabriel on Søn 29 maj 2016 - 16:40

Gabriel så op et øjeblik, da døren til kælderen blev åbnet, og lyset blev tændt - for så langt væk var han heller ikke endnu - men sænkede sit blik næsten med det samme igen. Han kunne ikke lide at se Julien være vred, og da slet ikke på ham, selvom han vidste at det var 100% selvforskyldt. Selvom han nok aldrig ville sige det højt til nogen, så kunne han faktisk godt lide at være sammen med dæmonen i sin fritid, også selvom de ikke rigtigt lavede noget. Bare det, at han ikke var alene var rigeligt, og når han på en god dag, kunne lave lidt sjov med dæmonen, fordi de begge var i godt humør, var det altså heller ikke så slemt. Godt nok havde han nogle gange en pind i røven og var liiiidt for posh til Gabriel, men det var stadig rart, at vide at han havde nogen, som om ikke andet ville blive lidt bekymret hvis han forsvandt.

Men nej, det havde han ødelagt for sig selv, på grund af en eller anden latterlig følelse, som han alligevel ikke selv rigtigt forstod. Måske havde Julien haft ret, første gang de mødtes. Måske var han bare uheldig? Det var dog ikke noget, som han fik lov til at tænke meget over, da dæmonen begyndte at snakke, og man kunne ikke sige at det var en tilgivelse han fik. Tvært imod havde Julien faktisk overvejet at slå ham ihjel. Det føltes som om at et eller andet i hans bryst, som han gik ud fra var sit hjerte, sank, da dæmonens hånd rørte hans kind, og han løftede blikket, for at kigge op på ham, men som altid uden øjenkontakt.
Frygten var malet i hans øjne, da han så sin tanktop bryde i brænd, og dernæst blev revet af hans krop, som var det ingenting, og det blev ikke bedre, da Julien viste de søm, som uden tvivl ville ende steder, som Gabriel helst ikke ville have søm. Selvom han tvivlede på at det var søl, var metal ikke særligt fedt at have i kroppen - og sat sammen med en ilddæmon, som kunne smelte dem uden problemer? Gabriels frygt var mere end bare lidt forståelig.

Da Juliens finger gled ned over Gabriels ribben, blev hans vejrtrækning hurtigere og han var virkeligt tæt på at sparke sig væk, men vidste at hvis der skulle være noget håb for at komme videre fra denne situation, så kunne han ikke gøre andet end at lade det ske, og håbe på at det hurtigt blev overstået. Alligevel gled der nogle enkelte tårer ned af hans kinder, i det han mærkede spidsen af metallet stikke igennem sin ud, ind i mellem sine ribben, og faktisk ind til hans hjerte. Man var ikke i tvivl om at det gjorde ondt, men udover en svag piven, kom der ikke mange lyde ud af ham ved det første søm. Det næste, fik dog et klynk ud af ham, og som flere og flere søm blev presset ind i hans krop, blev hans klynken til hulken, og det blev til sidst til skrig. Men trods smerten fra sømmene, slog det ikke hvor hårdt det egentlig ramte, da dæmonen fortalte at han ikke ville kunne lide nogen, som han ikke kunne stole på. Sætningen syntes at gentage sig om og om i Gabriels hoved, og tårerne faldt frit nu, både af fysisk og psykisk smerte. Julien var nok en af de personer, som stod ham nærmest, med den enkelte undtagelse af Gabriels skaber, så at have mistet ham gjorde langt mere ondt end han havde regnet med.
avatar
Gabriel
Competent (Rank 10)

Bosted : Hvorend han kan søge ly i løbet af dagen.

Antal indlæg : 390


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum