Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
Statistics
Der er i alt 669 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Anastasia White

Vores brugere har i alt skrevet 238047 indlæg in 11976 subjects

Daily routine.

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Daily routine.

Indlæg by Autumn on Man 16 maj 2016 - 22:14

Forbeholdt til Nathaniel Jameson

Dato: 3. marts 2016
Tid: Lidt over et (01:04)
Sted: Autumns lejlighed nær Sombre park i Terre - Di Morga
Påklædning: Bløde ternede natshort og en enkelt sort top med nudelstropper.

______________________

Autumn ville stadig påstå, at hun var en stor fan af den trofaste genre ’zombie film’. Men præcis ligesom alle andre, kunne hun også blive træt af at se det samme igen og igen. Før i tiden - før hendes liv var blevet for kompliceret til, hvad godt var - havde hun ikke tid til at sidde limet fast foran tv-skærmen, som hun havde nu, så dengang havde hun heller ikke haft tid til at blive træt af at se de samme film, som hun ellers havde sat på toppen af sin favoritliste. Det var bare lidt anderledes nu. Nu var det eneste hun kunne bruge sin uendelige mængde af tid på, at spilde den. Det var til at blive sindssyg af! Det var altid noget, at hun tilsyneladende ikke skulle bekymre sig om at blive ældre, eftersom hun ikke ejede et biologisk ur, der placerede rynker i hendes ansigt som checkmarks, for hvert år hun overlevede.
Hun sukkede tungt og fik endelig tvunget de abnormalt blå øjne væk fra den flimrende skærm, der fremviste de deforme mennesker godt i færd med at angribe dumdristige teenagere. Hun blinkede et par gange for at genskabe noget af den tabte fugt, hvor hun efterfølgende rystede en smule på hovedet, for at vinde hundred procent tilbage til virkeligheden. Hun satte sig ømmende ordentligt op og puttede sig ekstra godt ind i den fyldige dyne, hun havde trukket med ud fra soveværelset, inden hun lod blikket glide rundt i stuen. Lejligheden var tom, hvis man så bort fra hende selv. Og den eneste lyd, der var til stede, var skrig og grynt fra tv’et. Det var også blevet den eneste lyskilde, da det var blevet godt mørkt udenfor. Hvor længe havde hun ikke siddet der? Hun huskede ikke meget andet, som hun havde brugt dagen på.

Det næste valg blev taget ret hurtigt i frygt for, at hun ville tøve og ikke få det gjort alligevel. Der blev fumlet rundt efter fjernbetjeningen, og så snart hun havde den i sine hænder blev der trykket pause, inden hun med en smule besvær fik foldet sig ud af sin kuppe af dyne. Hendes knæ var mindst lige så ømme som hendes haleben, så det tog lidt tid for hende at kunne rette sig helt op, men det var langt fra umuligt. Armene blev strakt op over hovedet og ryggen bøjet en tand bagover for at klikke alt på plads igen. Skulderbladene fik et ekstra knæk. Der var pludselig blevet så stille igen. Hvad var grunden til at have en sambo, hvis personen alligevel aldrig var til stede.
”…Coffee.” mumlede hun for sig selv, som hun endelig blev enig med sig selv i, hvad hendes aftens stod klar til og kursen blev sat hen imod køkkenet, der stadig duftede af popcorn. Selvom hun ikke behøvede det, tændte hun nu alligevel lyset i et forsøg på at gøre det mere hjemmeligt. Hun gabte højlydt, mens hun fyldte vand i elkedlen, og da den var blevet sat til kørte hun en hånd igennem den utæmmelige manke af hår. Hun kunne så småt begyndte og høre vandet koge op, hvilket var en ganske behagelig lyd. Det fyldte stilheden ud langt bedre end tv’et havde gjort. Hvis det så bare ville fortsætte i længere end de få minutter.
avatar
Autumn
Highly competent (Rank 14)

Bosted : En relativt stor lejlighed i Terre med en udsigt til Sombre. Her bor hun sammen med spøgelset Evan.

Antal indlæg : 879


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Gæst on Man 16 maj 2016 - 22:44

Natten var fortryllende, nærmest som om der ikke var en eneste ting der kunne gå galt, lige ind til. Lyden af en glasflaske ramte mod stenene på jorden og et grynt fra en drukkenbold kunne høres. Der var ingen tvivl om han var utilfreds med at flasken faldt ud af hans rystende hænder, men det var blot den magt alkohol havde fået på ham. En forbipasserende så på manden med et blik der sagde mere end tusind ord. Det var sikkert sådan han selv ville ende, hvis ikke han stoppede med hans eget såkaldte misbrug. Dog ville han ikke selv få det grå hår og de mange rynker, men han var godt på vej. Han rettede på den sorte skjortes krave inden han sukkede for sig selv og fortsatte videre. En pakke Prince i blød pakke, blev fundet frem fra inderlommen af habit jakken der var over hans skuldre, samt en zippo lighter til at tænde cigaretten med, som var blevet placeret mellem de blege læber. Pakken og lighteren blev igen gemt væk og et nærmest længselsfuldt sug blev taget af smøgen, før røgen kom ud igennem næsen på ham. De lysebrune øjne spejdede omkring sig for at se efter det væsen han havde hørt så meget om. En succubus der siges ikke at være særlig meget inde i hvad en succubus egentlig ”burde”. Der var ingen tvivl om det vækkede interesse ved ham, eftersom han selv var incubus. Ikke nok med hun var hvad hun var, men han havde også hørt rygter om hendes personlighed og udseende, hvilket han næsten blev nødt til at se med sine egne øjne.

Han stoppede ved parken og huskede hvad han havde fået at vide. Det var noget med at denne kvinde boede nær Sombre, men hvilken lejlighed? Han gik og læste navne på samtlige postkasser til han nåede den rigtige. Et lettere dystert smil spredte sig på hans læber ” I found you… ” mumlede han for sig selv inden han lod den sidste stump af smøgen falde til jorden og han placerede hælen af sine sko på den, for at dræbe gløderne.  Det var som om der var et blåligt skær inde i lejligheden og lyden af utilfredse grynt og skrig kunne høres. Zombie film? Han rystede kort på hovedet, en kvinde som hende burde se an anden slags film end netop sådan noget, men igen… Han var selv ret stor fan, så længe det ikke var sådan en satire zombie film. Det skulle være nu inden der var andre der fangede ham i at glo gennem andre folk vinduer fra afstand.  Med rolige skridt gik han op til døren og bankede på, så han var sikker på hun ville kunne høre der var nogen ved hendes dør og det ikke bare var ved naboen eller sådan noget. Alt han kunne gøre nu var blot at vente på hun opfangede det og så måtte han tage den der fra.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Autumn on Tirs 17 maj 2016 - 12:40

Autumn ville ikke påstå, at hun var stået og faldet lidt hen, for søvn var ikke noget, hun var beriget med. Men hun måtte have faldet godt ind i sin egen verden, for det samme øjeblik som det pludselige bankede på døren, blev der sent et chok igennem hende. Automatisk greb hun omkring elkedlen og hev den af varmepladen, eftersom hun i et splitsekund havde troet, at det var den der havde givet lyd om, at vandet nu var kogt op. Det tog hende dog ikke længe at opfatte, at det ikke helt hang sammen, hvilket egentlig gjorde situationen mere mærkværdig. Elkedlen blev stillet tilbage på køkkenbordet, inden hun forsigtigt trippede hen over gulvet for at få et udsyn til hoveddøren. Undrende folder lagde sig tydeligt i hendes ansigt, inden hun kortvarigt så sig over skulderen imod det ene ur, der hang ved vinduerne. Og så tilbage til døren. Det var ikke ligefrem den almene tid for folk at komme forbi. Specielt ikke hos hende. Der kom normalt aldrig folk på besøg. Hun bevægede sig lydløst helt ud i den lille entre og hen til døren, hvor hun diskret tog et kig ud igennem den lille linse ud på, hvem der så end stod der ude.
Hun genkendte ham ikke. Hun modtog ikke engang den mindste følelse af at have set hans ansigt før i offentligheden. Og hun så sig selv som værende en ganske observant person. Det gjorde bare ikke situationen mindre ubetryggende. Et flygtigt blik landede på dørhåndtaget. Hun burde virkelig ikke. Men hvem var der til at stoppe hende?

Hun greb straks ud efter lynlåstrøjen, der fint hang iblandt overtøjet og fik taget den over sine bare arme, hvorpå hun fik drejet låsen omkring, allerede mens hun kæmpede for at få den anden arm ind i ærmet. Dørhåndtaget blevet trukket ned og hun åbnede i en bestemt bevægelse døren for at blive mødt af manden på den anden side. Der hang en klar lugt af alkohol over ham, og selvom han virkede til at være ganske fattet, vidste hun, at han ikke ligefrem kunne placeres i kategorien ’ædru’.
”Hey.” hilste hun en smule forvirret, mens hun scannede ham endnu en gang. Hun beholdte et greb i døren for at være klar til, at smække døren i igen. Og hun blev stående som en blokade. Ikke at hun var meget af en blokade, men bedre kunne hun ikke præstere lige nu. Et lille smil fandt stille og roligt frem på de tørre læber, da hun prøvede at virke bare en smule mere imødekommen. ”Can.. I help you with anything, sir?” Hun lagde spørgende hovedet på skrå.
avatar
Autumn
Highly competent (Rank 14)

Bosted : En relativt stor lejlighed i Terre med en udsigt til Sombre. Her bor hun sammen med spøgelset Evan.

Antal indlæg : 879


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Gæst on Lør 21 maj 2016 - 17:13

Han stod nærmest og stirrede på døren inden han hørte skridt. Kort rettede han sit tøj og prøvede at se bare lidt fattet ud, dog var det sikkert nemt at gennemskue ham, dog var det et plus at der skulle meget til før han blev pløre fuld. De brunlige øjne så omkring sig og det sitrede over hele kroppen. Turde djævlen ikke åbne? Det var jo ikke fordi han havde tænkt sig at gøre hende ondt på nogen måder… Faktisk havde han slet ikke planlagt hvad han lavede foran hendes dør. Det var så typisk ham, stå foran en persons dør fordi han havde hør så meget om dem og derfor opsøgt dem hvor de boede. Et eller andet sted virkede det som om han var en stalker, det kunne man vel godt kalde ham? Et skævt smil spredte sig på hans læber som han stod og ventede på at døren åbnede og der hørte han en dør gå og hans øjne flakkede et kort sekund fra side til side, inden han fokuserede på kvinden i døren.  Det var ganske sandt alt det der var blevet fortalt om hendes udseende. Hvilket nok var takke været hendes  succubus gener.

” So it’s true what they say.. You are indeed a beauty” sagde han og bukkede ganske kort. Om hun kunne hjælpe ham? Eeh, så skulle det da være at han måtte komme indenfor og se om hendes personlighed overhovedet passede med hun var succubus, for hvad han havde set var det kun udseendet der passede. Hun virkede bestemt ikke som en succubus på nogen måder, men måske var det også fordi han ikke kendte hende endnu? Kort nikkede han som svar på hendes spørgsmål om hjælp ” Can I perhaps come inside and borrow your phone? My own is dead and I need to call my sister, since I can’t find her, and she told me she would be at the trainstation. “ sagde han og gik op til døren og så på hende med et kækt smil. Inderst inde håbede han på hun hoppede på den. Han ville forsøge at ringe til en ganske vidst, men det var ikke hans søster, men det behøvede hun jo ikke at vide.  Han så på hende med at spørgende blik, inden han lod en hånd glide gennem det sorte hår mens han ventede.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Autumn on Lør 21 maj 2016 - 20:18

Det var aldrig et godt tegn, når det første der gik igennem en, når man var i selskab med en anden, var kriller op ad ryggen. Ubehag, ville nogen nok også kunne beskrive det som, men Autumn havde lidt anden erfaring til at bruge knap så specifikke tillægsord. Dog valgte hun ikke at smække døren i hovedet på den fremmede mand, der stod foran hendes hoveddør. I stedet lod hun som om, hun ikke havde hørt hans første udtale om hende. Hun kommenterede i hvert fald ikke på det, men hun kunne ikke helt skjule, at hun pludselig følte sig mere blottet, end hun var. Og i et forsøg på at gøre det ubevidst, fumlede hun med trøjens lynlås og fik den lynet helt op fra start til slut. Ikke at det hjalp meget, men det var bedre end ingenting.

”Come inside?” Forundringen var tydelig i hendes stemme, og hun fik hurtigt et lettere overrasket udtryk i ansigtet, inden hun hurtigt sendte et blik hen over skulderen ind i lejligheden. Den var som sådan ikke indbydende, men tiden lå ikke ligefrem klar til at have gæster. Og så igen - han ville bare låne telefonen. Tungen fugtede diskret hendes læber, inden hun overvejende gumlede lidt på under læben, før hun atter vente tilbage til den mørkehårede mand i nød. ”Sure.” I en vant bevægelse rakte hun over på væggen ved siden af døren og flippede kontakten, for at lade lejligheden bade i lidt mere lys end før. Hun åbnede efterfølgende døren lidt mere op og trådte til siden, for at lade ham indenfor, så hun kunne lukke døren igen. Ingen grund til at lade den stå åben så hver og en mand, kunne vade ind.
”You can borrow the house phone in the living room.” forklarede hun ham, som hun selv tog føringen og førte ham ud af den lille sektion, der udgjorde entreen. Armene havde hun lagt betryggende over kors under hendes barm og skjulte hænderne i sine armhuler for varme. ”It’s the perfect time for your phone to die, huh?” sagde hun komisk. ”It always seems to happen when you need it the most.” En kort og svag hjertelig latter opstod som afslutning. Small talk. ”Over there.” Hun pegede roligt hen mod en lav reol, hvor en trådløs telefon sad fint i sin oplader og ventede på at blive brugt. ”You just have to remember to press ’0’ before the number. Either way - take the time you need.” Hånden vente tilbage i sit skjul, som hun vendte de blå øjne tilbage mod ham med et smil. ”We can’t have your sister waiting. It’s still abit cold outside after all.”

I mellemtiden trippede hun end til sin lille rede af dyner og puder, der lå og fyldte på gulvet mellem sofaen og TV’et. Hun følte lidt at hun rodede. Og også selvom han ikke var en rigtig gæst, gik hun i krig med at få møvet dynen tilbage op på sofaen. Det var underligt rart at have nogen omkring igen.
avatar
Autumn
Highly competent (Rank 14)

Bosted : En relativt stor lejlighed i Terre med en udsigt til Sombre. Her bor hun sammen med spøgelset Evan.

Antal indlæg : 879


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Gæst on Søn 29 maj 2016 - 18:11

Han kunne godt se hun ikke just var tryg, men det var jo ikke fordi han havde tænkt sig at slå hende ihjel, han ville ikke engang krumme et hår på hendes smukke hoved, det var ikke i hans natur. Et skævt smil kom frem på hans læber inden han hørte hendes ord. Kort nikkede han i stedet for at bukke med hele kroppen ” Thank you” sagde han og gik indenfor. Ganske fin lejlighed hun havde her, men det var tydeligt at hun ikke var den eneste der boede her. Men hvor var den anden? Kort rettede han sig op og lyttede efter andre folk i nærheden, men de var umiddelbart de eneste i lejligheden, hvilket passede ham ganske fint. Han havde godt lagt mærke til hendes kropsholdning, lettere anspændt, armene over kors og hænderne gemt, der var ingen tvivl om hun ikke var specielt tryg, ville han sikkert heller ikke være hvis der kom en mand over til ham der stank af alkohol og smøger.

Han fulgte efter hende ind i stuen og så sig kort omkring for at finde hendes udveje, hvilket ikke var mange, så det ville være nemt at fange hende hvis det var. Han rystede kort tankerne væk og nikkede som svar ” Yea.. Nothing new really. I’m in a strike of bad luck so it happens often” sagde han og gengældte hendes hjertevarme latter. Hvordan kunne man ikke stå for denne djævle kvinde? Hun var uimodståelig, men han havde endnu ikke kunne mærke succubus generne. Han gik med rolige skridt mod telefonen og begyndte at trygge et nummer, som på ingen måder havde noget med søsteren at gøre, han havde ikke engang nogen søster.

” Yes, I found a place to call from. You’re alright? Good.. Some hours!? Okay okay… See you then… “ sagde han og lagde på og sukkede. Et skævt smil spredte sig på hans læber da han vendte sig mod hende og så hende i sofaen, nærmest pakket ind som et lille dyr der var bange for sine omgivelser. Han bed sig kort i underlæben ”That little brat..” sagde han og gik over til hende i sofaen ” Sorry for that… Ehm… ” sagde han og lod en hånd køre gennem det ustyrlige hår inden han igen så på hende ” Eh.. Would you mind if I crashed here for a little time? She said she’d be at the trainstation soon.” sagde han og sendte hende et skævt smil I håb om et ja.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Autumn on Søn 29 maj 2016 - 19:12

Autumn gjorde sit til ikke at lytte til samtalen, den fremmede havde i telefonen, men eftersom hans stemme på daværende tidspunkt havde været den eneste dominerende lyd omkring hende, var det uundgåeligt for hende at høre, hvad han stod og sagde. Hun opfangede dog ikke noget forståeligt fra den anden person i den anden ende. Så gennemtrængende var hendes ufokuserede hørelse ikke. Og hvad grund var der for hende at følge med i en anden persons samtaler? Det var vel privat. Om de brugte hendes telefonlinje eller ej. Men alligevel var der noget, der fik hende til at prise sig lykkelig over, at hun ikke havde tilbudt ham sin mobiltelefon.
Hun sneg sig et udsyn henover skulderen imod ham, eftersom han egentlig var det mest spændende der foregik. Og så var det vel skik at holde øje med nye gæster. Han var trods alt ikke en gammel ven, så hun kunne ikke bare bekymret lade som om, at han ikke var tilstede. Hun lod sit blik glide op og ned ad ham, som sikrede hun sig selv en sidste gang, at hun ikke havde set eller mødt ham før. Ikke at han virkede bekendt, men man kunne aldrig være for forsigtig. Og da han fik afsluttet sin samtale og rettede sin opmærksomhed tilbage på hende, slog hun roligt sine øjne tilbage op til hans ansigt.

Lige så nemt som et smil og en latter var opstået hos hende, fortrak hendes ansigt sig i undrende folder, som han forklarede sin situation. Crash?” Øjenbrynene krummede sig uforstående og, som hun fjernede sig fra sin krig med at få dynen op på sofaen igen, rettede hendes ryg sig nærmest yderligere ud. ”I’m sorry. But I don’t think that would be a good idea. As you can imagine, I’m on my way to bed.” Løgn. Men det var en af de løgne der normalt virkede. Det var ren held, at hun ikke havde nået at brygge kaffe, så duften ikke havde spredt sig i lejligheden. Hun lavede en armgestus imod sofaen og Tv’et, hvor zombier stadig var pauset på skærmen. ”Besides – I overheard you saying ’hours’. That doesn’t really add up to your sister arriving ’soon’, now does it.”
Hun sank sit blik ned mod gulvet, inden hun med en diskret indånding løftede det igen. Denne gang med et undskyldende smil tilføjet. Hun hoppede elegant over fjernbetjeningen, der stadig lå på gulvet og trippede resten af vejen hen imod hoveddøren, inden hun drejede omkring med fronten til sin ubudne gæst. ”I’m not even suppose to let anyone in so… it wouldn’t be a good for me to keep a stranger for an uncertain amount of time.” Hun sank tungt. Han var en påvirket mand. Og det var ikke altid nemt at regne med påvirkede væsner. Også selvom ham her knap så ud til at have indtaget en enkelt genstand. "There's some way to the trainstation. Maybe your lucky and she's there when you get there."
avatar
Autumn
Highly competent (Rank 14)

Bosted : En relativt stor lejlighed i Terre med en udsigt til Sombre. Her bor hun sammen med spøgelset Evan.

Antal indlæg : 879


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Gæst on Søn 29 maj 2016 - 19:34

Han kunne mærke hendes blik hele tiden og vidste hun holdt øje med ham. Det havde en hver person nok gjort. En komplet fremmed person i ens hjem der stank af alkohol som man ikke havde set eller noget før, så ville han uden tvivl også selv være på mærkerne. Hendes ord fik ham til at hæve et øjenbryn inden han fnøs And both of us knows that a lie dear” sagde han og så på hende med et skævt smil. Om hun så havde tænkt sig at skubbe ham ud af lejligheden, så ville han alligevel være i stand til at stoppe det, da hun blot var en kvinde.  Ja han havde også smidt en løgn, men det var blot for at have mere tid med hende, men at hun havde været så klog og lytte efter var så ikke til hans fordel. Han sukkede kort inden han så mod TV’et, hvor zombie filmen stod på pause ” But fine… ” sagde han og rejste sig.

Da hun gik op til hoveddøren og nærmest sagde han skulle gå hævede han et øjenbryn mod hende ” One thing I don’t understand… How can you call yourself fifth part succubus? You’re not even acting like one, but sure you look like it” sagde han og gik over mod døren. Han sendte hende et smil inden han stoppede et stykke fra hende ” You’re not even worth the succubus title dear” sagde han og bed sig kort i underlæben som han så på hende. Med langsomme skridt nærmede han sig og stoppede så der kun var omkring en halv meter i mellem dem. Han kunne dufte succubus blodet i hendes årer, hvilket var noget så forstyrrende for ham.

” I’ve been told.. That your kin is worse than us.. Maybe because you succubus’ have a bigger need? I’ve always wondered how people like you don’t use it for your – Prey – but… I guess that’s just me.” sagde han og grinte kort af hende. Han var skuffet.. For hun var slet ikke som han havde fået at vide, men han skulle sikkert bare på den anden side af hende så hun viste det?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Daily routine.

Indlæg by Autumn on Søn 29 maj 2016 - 20:40

Der var de. Alle de røde flag som sikkert allerede havde være til stede fra det øjeblik, hun havde åbnet døren. Hendes naivitet ville være hendes endelige død en eller anden dag. Det var hun sikker på. Sammen med hendes evne til at sammentrykke alle de blinkede lygter, hendes instinkt brugte til at advare hende. Det mistroiske udtryk forsvandt med det samme og efterlod ingen tegn på, at det overhoved havde været til stede. Og hendes blege ansigt syntes at blive blegere, selvom hun tvivlede på, at det overhoved var muligt. Hun følte sig mundlam. Og da han selv rejste sig for at nærme sig hende, var hendes fødder som frosset fast til gulvet. Hun kendte sin lejlighed. Hun havde brugt 24 timer hver dag i den i over et år. Hvis ikke der havde været vinduer, ville hun have gået fra forstanden. Men det betød også at hun selv var klar over, hvor hun stod i den situation. Og så var det samtaleemne, han meget flydende havde bragt op, ikke noget man bare kunne gå væk fra.

Anstrengt tog hun en dybere indånding end før. Lod den komme så meget ned i lungerne, som hendes krop tillod. Det var mere påvirket af panik en frustration. Og hun slog ligeledes blikket ned mod gulvet igen for at undgå hans blik. Han ord var ikke ligefrem behagelige. Det var et tydeligt ømt punkt. Barrieren kom også hurtigt tilbage, da armene lagde sig over krop på ny.
”There’s no.. sister, is there?” Hun forsøgte at smile, men det blev ikke til meget andet end en ufattelig falsk krusning i mundvigen, inden det samme usikre udtryk kom tilbage igen. Hun trådte automatisk et skridt tilbage, da han nærmede sig. Det skabte ikke meget afstand mellem dem, men hun turde ikke træde længere og møde en mur. ”You..” Hun pressede sine læber sammen til en lige streng, inden hun flygtigt så imod døren og løftede så de blå øjne tilbage op på ham. Han var tættere på, end hun havde forestillet sig. ”Who are you? And what do you want? Are you here just to insult me? For not acting like I’m ‘suppose’ to. That’s great..”
avatar
Autumn
Highly competent (Rank 14)

Bosted : En relativt stor lejlighed i Terre med en udsigt til Sombre. Her bor hun sammen med spøgelset Evan.

Antal indlæg : 879


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum