Latest topics
» Face Claim
Yesterday at 14:41 by Thomas Darwill

» Fashion show - Leetha (xxx)
Fre 21 jul 2017 - 23:04 by Bailey

» Deal with the Devil (Maze)
Tors 20 jul 2017 - 0:14 by Morgan L. Withers

» You're worse than nicotine. (XXX)
Tors 13 jul 2017 - 19:06 by Roar

» Proud Warrior or Caged Beast? (Maze)
Man 10 jul 2017 - 20:48 by Nightrage

» Afstemning: Beholde specifikke foras og in-game plots?
Man 10 jul 2017 - 15:41 by Thomas Darwill

» Thomas Darwill Character Sheet
Man 10 jul 2017 - 0:53 by Thomas Darwill

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Søn 9 jul 2017 - 20:16 by Caleb

» Bagom Thomas Darwill
Søn 9 jul 2017 - 12:29 by Thomas Darwill

Top posting users this month
Thomas Darwill
 
Nightrage
 
Casey
 
Aleksei
 
Ayla Shae
 
Maze
 
Bailey
 
Leetha
 
Cara
 
Lazarus
 

Statistics
Der er i alt 511 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Ridley

Vores brugere har i alt skrevet 212151 indlæg in 10338 subjects

You are not connected. Please login or register

Gå til side : Previous  1, 2

AuthorTopic: Repair me please

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 0:21 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Hendes ord var fyldt af en nærmest uforstående foragt overfor mennesket der af de fleste racer blev set som det absolut laveste af alle racer. Begrænset levetid, ingen direkte kræfter og kunne generelt ikke noget.
Det kunne han ikke lade være med at grine lidt af med en varm latter og måtte kort stoppe med at spille så han kunne svare hende ordentligt.

"Tja.... En af grundene er nok at jeg selv har været et en gang... Og alle ser dem som den svage race.... Men alligevel har de så stort et potentiale... De er naive ja... Men når først de vælger at tro på noget... Så kan deres tro blive så stærk at selv de mægtigste racer kan falde.... En mand kan dræbe en drage hvis bare han er nok overbevist om hvorfor han gør det... Så ja de er svage.... Men samtidig så stærke.... Og så hjælper det nok også på det at jeg er Seraphim..."

Stille rejste han sig og hentede deres glas af den så særprægede vin hvorefter han selv tog en tår. Nu ville hun jo selv kunne høre den bløde klukken i hendes glas

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 0:32 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Var det latter hun hørte? Han morede sig over hendes afsky? Det kom helt bag på hende og for en kort stund vidste hun slet ikke hvad hun skulle svare til dette. I stedet lyttede hun blot til hans fortælling om mennesket og dragen, om sig selv, om troen. Hvor typisk at et sådan kreatur bragte tro ind i billedet. De ville alle være ingenting hvis ingen troede på dem, men stadig stod de forskellige verdens racer på jorden, og alle var de mennesket overlegen på hver deres måde. Væsner kunne tro, væsner kunne dræbe drager.. Af alle racer var mennesket stadig den race, der ville stå svagest når alt kom til alt.
Dette var dog nok ikke en diskussion hun burde indlade sig på, så derfor mumlede hun blot et mhm, accepterede at de havde hver deres holdning på dette område, og formegentlig også mange andre, hvis samtalen skulle glide i andre retninger.

Hun ventede blot, siddende rank, da han hentede de to glas. Hendes hånd rakte frem for at tag eimod det hun havde drukket af, for derefter at stirre ærefrygtigt på det.
Glasset blev holdt op til øret, hvor de klukkende lyde fortsatte og bekræftede at hun havde hørt rigtigt i første omgang. Hun blev siddende på denne måde længe, lyttende til den boblende vin med smilet på læberne, da hun helt glemte at han var til stede, og derved sænkede paraderne sig for en ganske kort stund.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 0:51 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Som hun sad og lyttede nærmest fascineret til glassets forskellige lyde, sagde han ikke et eneste ord. Han sad bare og smilede for sig selv over at se hende i denne tilstand. Det var ikke noget han kunne forestille sig ske tit, så det var vel med at huske det.
Samtidig var det rart at se hende nærmest fuldstændig fri for hvad end bekymringer der måtte være. Nærmest bare hende og en helt barnlig glæde over noget så simpelt som lyden af væske i et glas.

Det fik ham på en måde til at tænke tilbage på da han første gang oplevede noget så simpelt som mad efter han var blevet genfødt. Han fik et lille flashback til da han første gang efter besøgte en restaurant og bestilte hele menuen bare fordi han ville smage så mange forskellige ting. Det var egentlig også det der startede hans nyfundne hobby med at lave mad.

Ganske kort overvejede han om han burde sige noget, men besluttede sig for bare at drikke sin vin og betragte hende i den lille leg hun havde

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 1:02 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hånden satte langsomt væsken i snurrende bevægelser for st høre de lave skvulpelyde, inden hendes øjne blinkede et par enkelte gange.
Det var som om det langsomt gik op for hende, at hun ikke var alene, og derved gled smilet tilbage i den intetsigende mund og glasset fjernede sig fra øret, formderedter at hælde den resterende væske ind i munden, hvor boblerne let legede på tungen et kort øjeblik for derefter st glide ned igennem systemet.

Som hun sad der, kiggende fremad, overvejede hun hvad man burde sige til et sådan væsen. En seraphim, hvilket hun heller ikke havde nogen fornemmelse ad hvad var, udover en tre meter høj mand med vinger tilsyneladende.

"Ville du ændre dit valg hvis du fik muligheden?" Spørgsmålet kom pludseligt, og hun regnede med st han var klar over, at hun omtalte drabet af hans familie. Ikke at hun kunne få det til at lade sig gøre, men et sådan minde ville vel altid få en til at tænke tilbage på hvordan livet havde set ud, skulle man have valgt en anden retning. Desuden havde alle vel episoder de havde fortrudt.

Hendes fingre fra den frie hånd gled udtryksløst over klaverets tangenter imens hun stadig let holdet om glasset i den anden. Pegefingeren trykkede diskret ned på en SF de sorte, for st sende en sørgmodig tone igennem rummet.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 19:17 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Hendes ord fik lagt en hurtig dæmper på hans rolige smil og han gik ganske langsomt med hånden på de mange bøger på hylden. Det her var selvfølgelig ikke noget sammenlignet med hans store bibliotek men her var alligevel meget om magisk teori og om forskellige skoler af magi.
Alle sammen var fra hans tid i Arcana Sanctum, en af de mest magtfulde troldmandsordener man nu troede uddød.
Efter en smule omtanke, vendte han blikket først mod det lille billede af sin søn og så tilbage på hende.

"En gang imellem strejfer tanken mig.... Jeg er ked af mange ting der skete... Til dels fortryder jeg at min familie døde for min hånd. Samtidig vidste jeg det var uundgåeligt.... Så jeg ville hellere have at det skete for min hånd så jeg kunne skåne dem mest muligt. Der udover fortryder jeg intet...."

Han lagde et par stykker træ mere ind i pejsen så varmen blev holdt ved lige. Egentlig ville folk nok mene han bare kunne bruge sine egne flammer til det, men det var ganske særlige flammer.
"Hvad med dig?..... Jeg kan se du har været mange ting igennem..... Og ikke alle nogen du nødvendigvis ønskede"

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 19:39 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som han bevægede sig forbi bægerne, drejede hendes krop rundt på bænken, stadig siddende, for st kunne følge ham med det koordinerende blik hun besad. Hendes egne tanker havde allerede løbet i retningen, hvilket gjorde at hans svar ganske enkelt overraskede hende. Hvordan kunne han ikke fortryde det? Den anden vej ville i det mindste have skabt en chance? Skæbnen var aldrig forudbestemt for nogle, hvilket hun uheldigvis havde lært.. Ellers nægtede hun blot at tro at den var det, i håbet om stadig at have en smule kontrol over hendes eget liv.

Som spørgsmålet til dels blev vendt imod hende selv, var Angelie tvunget til at tænke tilbage på sin egen fortid. Ansigtet fik nogle ubehagelige rynker enkelte steder, som blikket blev fjernt imens hun huskede..
Selvom ansigtet ikke viste det mindste tegn for følelser, var sorgen fra hende enorm, fortrydelsen ligeså. Hænderne knyttede sig hårdt i hendes skød, uden for hans bliks rækkevidde, inden hun nikkede.
"Jeg har mange ting jeg ville ændre hvis jeg fik chancen" lød det simple svar blot uden at forklare nærmere om hvilke episoder det ville være.

En diskret dråbe gled utydeligt ned over den blege kind og efterlod et vådt spor, der tørrede ligeså hurtigt som det var kommet.
Øjnene blinkede et par enkelte gange hvorefter følelserne forsvandt lige så hurtigt som de var kommet, imens hendes fingre drejede glasset fraværende imellem fingrene.
Hans spørgsmål var kommet bag på hende og tvang hende til at se fortiden i øjnene. Oplevelser hun helst ønskede at glemme, episoder hun ønskede at ændre.. Hvordan mon tilværelsen for hende havde set ud, hvis hun ikke var kommet tilbage til livet? Hvis hun ikke havde mødt Zane? Hvis hun aldrig var kommet ud af helvede? Hvis hun ikke havde været så forbandet stædig og blev ved med at opsøge faren utålmodigt. Hvis Lazarus aldrig havde krydset hendes vej..

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 20:38 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Som tankerne suste rundt i hovedet på hende og en lille tåre trillede, sad han helt lydløs og kiggede eftertænksomt på hende. Han kunne ikke se hvad hendes tanker indebar men alligevel havde han en rigtig god idé om det. Og fløjten hun besad, fortalte alene om hvor hun havde været og en god del om hvad der efterfølgende var sket.
Dette fik ham til at tænke tilbage på de uendelige frygtelige ting han selv havde gjort. De mange personer der var blevet tortureret til punktet hvor døden ville være en frelse. De talløse fjender der blev fældet som blade der gav efter for den kolde vind.
Eller det at hans citadel indtil for et år siden, kun havde et hjerteslag. Ellers var befolket af de mange udøde han havde slavebundet.

Var han mon nogensinde blevet genfødt hvis ikke han havde mærket kærlighed? Indimellem kunne han tænke meget over hvorfor han overhovedet blev genfødt.
Men han havde altid troet på ting skete af en årsag så det måtte der jo også være i denne sag.

"Du skal ikke betragte det som en dom.... Men hvorfor tåren?.... "

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 20:52 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

"Hvad?" Ordet kom lige efter han havde omtalt at hun betragtede noget som en dom, men hvad han helt præcist troede hun betragtede således, stod uklart for hende.
Den næste sætning fik læberne til at trække sig sammen til en smal streg, inden hun rystede let på hovedet. Hun sagde intet længe. Egentlig var hun vel ikke klar over hvorfor, men en ting hun ofte var blevet beskyldt for, var at være følelseskold, hvilket bestemt ikke var rigtigt. Det var blot de færreste der fik muligheden for at se dem, hvilket formegentlig var bedst.

"Nogle gange former livet sig ikke som man ønsker" lød svaret let fra hende, inden et skuldertræk gav fornemmelsen Af, at hun ikke tog det særlig tungt, men det gjorde hun. Hun så bare ingen grund til at græde Over spildt mælk. Hendes skæbne var lagt ud på et sølvfad.. Hun kom altid tilbage til den forudbestemte vej, der var hendes lod i livet nu. Og det kunne bestemt være morsomt for hende, uden tvivl.. Som med menneskepigen.. Det havde vist sig langt mere underholdende end hun først havde regnet med, og hun havde fået hvad hun havde bedt om.. En sådan magtfølelse var ikke noget man modtog hver dag, følelsen af at kunne overkomme alt, tvinge folk til alt med den rette form og mængde sf trusler og fysisk skade.

Problemet opstod først når man stod i den anden ende og var den person, der modtog alt dette. Hun havde selv stået på denne side og bar stadig varige mén efter det, både fysiske som psykiske, hvilket var grunden til st Angelie altid havde tildækket underarmene og maven, skønt det ikke var den gængse påklædning for en elver.
Stolt hævede hun hovedet, for st kigge på ham inden hun nikkede ganske kort en enkelt gang. Emnet var afsluttet for hendes vedkommende, inden seraphimen formåede st grave dybere i hendes fortid og tanker. De drømme hun vidste aldrig ville blive opfyldt.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 21:10 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Khá var fuldt ud klar over at hun så absolut ikke var uden følelser. Nok nærmere tvært imod. Hun virkede til at rumme så utrolig mange af dem at man ind imellem blev i tvivl om hvordan der var plads til dem i sådan en spinkel krop. Men samtidig skabte det også en forståelse for hvorfor at hun var blevet så fantastisk til at gemme dem væk og forme det billede udadtil det var praktisk for hende. Hvis ikke Khá havde så unikke øjne som han havde, var han nok heller ikke blevet opmærksom på det.

Egentlig så han heller ingen grund til at vade i det når det nu lå hende så dybt på sinde. I stedet for skiftede han over til noget der virkede som noget helt andet men det ville snart blive klart hvorfor.
Han rejste sig og smilede roligt og ærbødigt til hende imens han spurgte:
"Vi kan alle have godt af at lægge låg på fortiden men ligeledes at mindes den. Det virker nok malplaceret men der er en ganske særlig grund. Må jeg ikke vise dig min have?"

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 21:25 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Det gik bestemt ikke hendes næse forbi, at han ikke havde forklaret hans mening med sætningen om ikke at betragte det som en dom, og hun havde mest af alt lyst til at trampe i jorden, insisterende på at få en forklaring, hvilket næsten var hvad hun gjorde, dog på en mere sofistikeret måde.
"Nok er du alseende og vis, men jeg er hverken blind eller døv længere.. Hvad mente du med dom?" Kom sætningen, med den bestemte tone de fleste kvinder havde særlig flair for st kreere, eftersom de var det stædigste af de to eksisterende køn.

Dog gik der ikke længe inden øjnene langsomt klemte sig sammen til to mistroiske smalle sprækker, som han bad om tilladelse til at fremvise en have. Hvorfor skulle hun nu se hans have? Der lå uden tvivl noget bag en sådan forespørgsel.
Uheldigvis var der vel blot kun en måde at finde ud af grunden. Hendes krop rejste sig fra bænken, inden hun strakte armene over hovedet for at tvinge gang i musklerne, efter at have siddet stille.
"Jo" kom det varsomme svar fra hende, langtrukkent, inden hun afventede at denne mand ville tage føringen og vise hende i retning Af den have han så umådeligt gerne ville vise hende.

Imellemtiden overvejede hun hvad hendes chancer var for at vinde hvis han skulle vise sig at have et trick gemt oppe i ærmet. Ud fra hvad hun havde set tidligere, var de chancer rimelig små, men det havde trods alt ikke holdt hende tilbage før. Ar lære en gammel hund nye tricks var ikke altid lige let, og var der noget hun var dårlig til, så var det st lære af sine fejl. Hun ville styrte ind med hovedet først i den samme modstander, på samme måde, indtil hun ville vinde, ligegyldigt hvor mange forsøg det skulle tage.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 21:53 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Imens de bevægede sig ud i foyeren og op af trappen til den lange gang, valgte han dog at forklare hende hvad han mente med hans ordvalg.
"Med ordet 'Dom' og at du ikke skulle betragte det som det, mente jeg blot at min art altid bliver set som dommere der kaster om sig med retfærdighed eller sætter sig højere. Jeg ville såmænd bare pointere at det på ingen måde var tilfældet. Hvad du vælger at gøre er din sag og ligeledes for mig..."

Så nåede de han til en stor mørk dør han valgte at åbne. Her var et rum der så meget større ud end man skulle tro muligt med et kæmpestort træ i midten. Der virkede dog til at være sollys der inde på en eller anden måde. Ligeledes var der en lille å der mundede ud i en sø, men en smukt udskåret ægyptisk præget bro hen over den lille år. Ligeledes var der en masse buske og mindre træer og hvis man kiggede godt efter ville man finde de dyr der typisk var i en skov. Fugle, et par hjorte, harer osv. Henne ved det store træ stod der en mindeplade med navnet 'Matthew' skrevet på

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 22:06 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hun stod stille et ganske kort øjeblik, som han bevægede sig ud af rummet og.. Opad? Hvad fanden lavede en have på overtager af et citadel!?
Hendes undren bragte så meget overvejelse, at hun knap hørte hans forklaring, hvilket egentlig også virkede til at være ganske ligegyldigt. De ville også have delte meninger på dette område, når det kom til stykket, men igen var hun ikke interesseret i at diskutere dette.

Lydløst gled hendes fødder over gangens gulv i hælene på ham, inden denne stoppede op foran en stor dør. Blikket lagde sig tvivlende imod denne, inden han åbnede den, så de begge kunne gå igennem den, og ind i..
Så han havde en have på overetagen. Øjnene gled rundt i rummet, der virkede til at være langt større end hvad man først ville have fornemmet. Lydene fra skovens dyr nåede hende, som hun bevægede sig efter ham imod træet i midten SF det hele.
Hvor passende.. Livets træ, der stod i centrum af verdenen og bragte liv til alt, der levede, planter såvel som dyr, mennesker og væsner.

Vandet fra åen rislede let, som hun lænede fremad og kunne læse navnet på pladen. Det var samme navn, som drengen havde haft. Så alt dette var.. Et mindesmærke?
Dog forstod hun stadig ikke meningen i at vise hende dette? Hvorfor skulle hun bevæge sig igennem hans hellige sted?

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 23:03 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Til at starte med, gik han selv hen og satte sig på den lille bænk af sten og lod hende egentlig bare tage indtrykkene til sig. Dette var noget han selv gjorde ofte. Mest af alt fordi at nu kunne han rent faktisk. Inden hans genfødsel døde planteliv og dyr blev syge hvis han var alt for tæt. Lige ved døren var der stadig et par fodaftryk der var helt askegrå.

Efter lidt valgte han dog at tale mest af alt for at afhjælpe hendes undren.
"Som du kan læse der.... Så er dette min søns have...Skabt fra minderne af en lille dreng hvor hele verden var uden fejl... Jeg kommer her tit, specielt hvis jeg kommer for langt fra hvem jeg er... Har du selv lignende ting eller steder? Du har en styrke der hjælper dig til at fastholde dit sande væsen. Noget jeg har stor respekt for Angelie... Jeg viser dig stedet fordi så har du større forståelse for hvad jeg nu vil bede dig om..."

Han rejste sig og gik langsomt hen ved siden af hende og lagde stille hånden på Matthews navn inden han kiggede på hende med et nærmest anerkendende blik.
"Jeg vil bede dig passe på Charlie.... Jeg kan ikke selv gøre det da han ser mig som... Ja han ser ikke særlig pænt på engle da en falden engel fangede ham.... Så jeg vil bede dig være i hvertfald så vidt mulig en del af hans liv han kan regne med..."

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 23:14 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hun ventede og det føltes som en helt uendelighed inden han valgte at tale. Ørerne spidsede sig i hans ret ing, hvor han havde sat sig til rette, imens hun selv blev stående. Så hun havde gættet rigtig, næsten da. Så alt dette var skabt ud fra et uskyldigt sind? Kun et rent sind ville vel være i stand til at kreere det perfekte, og disse sind blev oftest, hvis ikke altid, fundet i børn.
Som spørgsmålet lød overvejede hun det grundigt. Hun var på ingen måde sikker på at hun havde et sådan sted. Jo mere hun tænkte, des mere sikker på blev hun, at hun ikke havde det. Derfor rystede hun langsomt på hovedet, inden hånden rakte frem for at lægge sig imod et mindre træs spinkle stamme, inden hun vendte blikket imod ham.

Der kom det, så der var en bagtanke med at bringe hende herop. Folk havde altid en eller anden form for bagtanke. Sukket af opgivelse kom fra hende, inden denne havde stillet sin bøn.
Blikket blev øjeblikkeligt skarpt, da hun betragtede ham ved Charlies navn. Hvad var denne englemand ude på? Ligegyldigt hvor hårdt hun stirrede på ham, kunne hun dog ikke fremtvinge noget ondt i denne.. For nu.

Egentlig var opgaven jo ikke svær at opfylde. Hun havde jo allerede fundet tilfredshed i varulvens selskab. At bede hende være der var unødvendigt, da det vel allerede var noget hun havde påtaget sig?
"Hvorfor så interesseret i ham?" Lød spørgsmålet i stedet. Hun ville vide præcist hvorfor denne engel var så insisterende på, at hun forblev en del af varulvens liv. Enhver anden der faldt i god jord med bæstet kunne for sin vis opfylde samme bøn, og formodentlig langt bedre end hun ville være i stand til.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 23:32 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Han nikkede anerkendende af hendes spørgsmål inden han sukkede en gang og svarede med en stemme der var fyldt af medfølelse og anerkendelse på en gang. En af grundene til at Khá ville passe på Charlie, var fordi at de lignede hinanden rigtig meget når det kom til nogle af de ting de begge havde været igennem.

"Fordi.... på mange måder har Charlie og jeg set verden gennem samme øjne.... Jeg har et sted hvor jeg kan finde den indre ro alle kan have brug for en gang imellem.... Det sted blev taget fra Charlie....Ved hans egen hånd. Det eneste stabile punkt i hans eksistens endte han med at slagte fordi hans holdepunkt gled væk.... Du har vel selv set hvad han kan gøre... Hvis han bliver opslugt af hans vrede er der kun en udgang for ham. Det vil jeg gerne undgå..."

Han havde et eller andet sted altid haft en 'soft-spot' for at hjælpe personer der på en eller anden måde mindede om ham selv. Men igen var han jo også sendt tilbage for at vogte balancen og gøre op for de frygtelige ting han før havde gjort.

Repair me please
« on: on Tirs 5 apr 2016 - 23:42 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som han talte forsøgte hun at stykke de to versioner sammen, men der var et punkt,som modstridede hinanden, og hun slog ned på det øjeblikkeligt, om hun afbrød ham eller ej.
"Det var ikke hans holdepunkt der gled.. Det var deres". Charlie havde fortalt hende at udbruddet skete fordi hans Stamme var gledet væk fra deres tro og traditioner, ikke omvendt.

Åh hun havde skam set hvad han var i stand til at forvolde skulle han ønske det. Det havde været et smukt syn, at se ham hævne sig på dem der havde forvoldr det prægtige bæst så meget smerte. Nikket kom let som hun smilede ved mindet om dette, tydeligt at hun følte glæde over hvad der var sket.

Som sætningen blev afsluttet kiggede hun afmålende ind i hans blik. "Han kan kontrollere det" stemmen havde den faste klang af sikkerhed på dette. Hun havde været inde i hans sind, følt hvad han havde. Desuden blev hun nødt til atter på, at hans viljestyrke var stærkere end dræberinstinktet.
"Jeg skal nok.. Tage mig af ham".

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 8:04 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Han smilede ganske stille og gik lidt rundt imens han lod hånden glide igennem de forskellige buske og gav hende svar:
"Jeg tror du misforstår mig. Ja de brød med deres svorne traditioner. De traditioner og stammen var Charlie's faste holdepunkt. Og de to ting kom til sidst så langt fra hinanden at det ikke længere var et fast holdepunkt..."


Khá vendte sig om mod hende endnu en gang og kiggede nærmest spørgende på hende.
"Det vil jeg også tro han kan..... Men kunne han det hvis han stadig var fanget? Kunne han så kontrollere sig selv? Eller ville han ende sine dage som en dræbermaskine fuldstændig i vredens vold?..."


Khá sagde det ikke højt men han havde jo selv oplevet når han kom i vredens vold. Det var så den negative ting ved at han havde sin menneskelighed i behold. Han blev mere påvirket af følelser end hans artsfæller. Så på sin vis var det nok godt nok at han var byens eneste Seraphim.
"Det sætter jeg stor pris på. Jeg tror også du kan give ham det formål han leder efter"

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 8:54 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

"Oh" lød det ganske simple udbrud, da han forklarede nærmere. Så forstod hun bedre, og historierne passede ganske korrekt sammen. Hendes krop vendte sig for at gå hen og tage plads ved siden af ham på bænken, så hun kunne kigge direkte på det store træ i centrum SF det hele.

"Du dvaler i en fortid, der allerede er ændret" påpegede hun til Jans spørgsmål om fangenskab. Muligvis ville han ikke have klaret det, men alt var uvist på det punkt. Hvis ikke det havde været hende, så kunne det let have været en anden, der havde redder ham ud af den fangekælder.

Hun trak vejret dybt, inden endnunet skuldertræk kom fra hende. Måske.. Endnu engang var samtalen fyldt med uvished om hvad tiderne ville bringe.
Slev var hun ikke klar over hvad et sådan formål skulle være. Alliancen med hende ville formegentlig blot bringe mere af kødflænsede lig og vredesudbrud, sådan drejede tiderne sig.. Sådan så det altid ud.
Men alle havde vel chancen for at ændre sig, selv hende, salg ham og især Charlie..

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 9:51 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Når han sad stille der og tænkte efter, var han sådan set godt klar over at Angelie og Charlie hurtigt kunne resultere i en masse blodige lig. Men samtidig forstod Khá også hvor verden var på vej hen og den slags ville ikke kunne undgåes i en tid som den de var på vej ind i. Og Charlie slagtede jo ikke bare uskyldige eller hvem der lige faldt ham ind. Det var Khá's indtryk at Charlie ganske vist havde megen vrede men det blev altid kun sluppet ud mod der virkelig havde gjort ham eller personer tæt på ham uret.

Han grinede diskret ved tanken om sine næste ord, for det ville alligevel være lidt utroligt hvis det skete. Mest af alt fordi hun i forvejen var så forankret på hvem hun var.
"Hvem ved?.... Måske efter dit besøg her, bliver dig og Charlie et godt makkerpar... Det kunne faktisk blive spændende"

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 11:09 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Økenbrynet hævede sig næsten spørgende i vejret, som hans latter ramte hende sammen med kommentaren. Det lød til, at han næsten glædede sig til at overvære hvad der skulle foregå i fremtiden.
"Spændende?" Gentog hun overvejende, inden blikket granskede hans ansigt i håb om at finde en forklaring et sted i huden. Hvad mente han ville blive spændende ved det?

Irritationen over dette mystiske individ hævede sig en anelse i vejret. Hvorfor skulle alting være så mystisk og usagt? Hun hadede det, når alt hun blot ønskede var st kunne have svar på alt hun fandt nødvendigt. Men ak nej, i stedet virkede det til at han legede med det hele, vidste noget hun ikke vidste, og ville sætte sig på første række for at se teaterstykket udspille sig når dette skulle begynde.

Indestå mindre var hun nødt til at være respektfuld over for denne mand. Han havde trods alt givet hende hørelsen og derved havde hun på stående fod en ubetalt gæld hængende over hovedet på hende.
"Men hvem ved.. Måske" svarede hun langsomt, imens hun tænkte over hvorledes deres alliance ville udforme sig i fremtiden.

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 13:16 »

Khá

Highly Proficient (Rank 18)

avatar

Han nikkede roligt til hende inden han gik ud af haven sammen med hende igen. "Ja spændende.... Jeg kan godt forstå forvirringen over mit ordvalg, men vi ved alle til dels hvad der kommer til at ske for byen i fremtiden... De Det vil jeg møde med oprejst pande. Spændingen ligger i hvem der kæmper på hvad side. For før eller siden kommer alle til at vælge side. Jeg har valgt så jeg bevarer den smule lys der er i det kommende mørke.... Det bliver nødvendigt..."

Der herskede ingen tvivl om at den krig der snart ville berøre alle i byen ville blive mere end voldsom. Der ville blive tidspunkter hvor blodet flød i gaderne. Og i tider som det, gjaldt det om at være et lyspunkt hvor mange havde svært ved at se andet end mørke. Og Khá var trods alt genfødt for netop det som en af sine opgaver. At være et lyspunkt i et kommende mørke. At kæmpe hvor andre ikke kan

Repair me please
« on: on Ons 6 apr 2016 - 14:44 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hans ord frembragte hendes fulde opmærksomhed, som han fortalte, men hun var ikke sikker på, at hun brød sig om svaret. Så han havde allerede valgt side, men det var uvist hvilken, i hvert fald for hende.
Blikket holdt hun fremadrettet, som hendes hænder gravede sig dybere ned i lommerne.

"Di Morgas fremtid er ganske ligegyldig for mig.. Så,længe dragemanden forsvinder tilbage hvor han kom fra" påpegede hun bestemt, inden hun igen overvejede om han stod på hendes eller den anden side. Under alle omstændigheder havde hun fornemmelsen SF, at han ikke ville være direkte indblandet, men blot se til fra sidelinjen. Hvilket passede hende ganske fint.. Hun var træt af at skulle kæmpe imod gamle stærke, mystiske væsner.. Hver gang havde det været uforlignelige kampe, og hver gang med store tab.

"Snart.. Vi får se" der var som sagt ingen grund til at bekymre sig om det forudsigelige. Hun kunne blot være så forberedt som muligt, omend hvad det indebar. Hvis det skulle ende ud i tab, så ville hun let kunne se mørket i møde denne gang.

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 2 af 2]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum