Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Yesterday at 23:59 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Yesterday at 23:53 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Yesterday at 23:48 by Zakaroff

» How about no?
Yesterday at 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

» Hos psykologen
Søn 5 nov 2017 - 23:03 by Morgan L. Withers

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239710 indlæg in 12011 subjects

Repair me please

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Repair me please

Indlæg by Angelie on Søn 3 apr 2016 - 22:00

Det havde kun været enkelte timers søvn hun havde nået at få ind i kroppen, før utålmodigheden havde sendt Angelie ud på bjergbestigningen af Nain Des. Snestormen stod direkte i ansigtet på hende, som hun klamrede pelsjakken tættere omkring hendes korpus. Støvlerne traskede langsomt, uendeligt langsomt igennem det tykke lag, som hun let foroverbøjet, løftede en hånd, for at kunne spejde op ad bjergsiden, i håb om snart at være tæt nok på i det mindste til at kunne se det citadel Cjarlie så venligt havde sendt hende i retning mod.

Solens sidste stråler kunne anes, som den gyldne farve, fik sneen til at virke rødlig, men stadig lige så voldsom, som forventet. Intet fornuftigt menneske satte sig i færd med dette. Hvad var det også med mystiske væsner og bjerge? Den næsten irriterende brummen, genlød som et ekko, inden hun kortvarigt stoppede op, for at trække vejret dybt et par gange.

Efter noget der mindede om flere timers vandring, så hun spirene hejse sig stolt i vejret. Hvor var det fandme da også på tide lød stemmen indeni hende, inden hun automatisk satte tempoet en anelse i vejret, for st nå citadellet hurtigere.
Hun kunne blot bede til at Charlie vidste hvad han sendte hende ud i. Man kunne vel kalde det en form for tillidsprøve. Begge havde de missioner tildelt den anden, og begge var de afhængige af at de ikke sendte den anden direkte i dødens fælde.

De røde lokker fløj vildt omkring hende, som hun satte foden på det første stentrin. Endelig! Men hvordan skulle hun kontakte denne person?
Første tanke var st gå op til hovedparten, for at banke på denne. Det var vel det mest høflige at gøre?
De tynde fingre foldede sig let sammen til en knyttet hånd, inden de blidt bankede imod døren tre gange. Nu måtte hun blot vente i håb om at vedkommende var i nærheden.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Søn 3 apr 2016 - 22:16

Inde bag slotsporten var Connor i gang med at tætne nogle gamle vinduer i stalden netop som det hårde vejr ramte.
Det generede ham dog ikke selv han ikke var i sin sande skikkelse. Egentlig kunne han godt lide manuelt arbejde og gå i eget tempo og ordne ting rundt omkring. Han var efterhånden blevet lidt en gør det selv type.
Han var også typen der klædte sig praktisk på, hvilket i det her tilfælde var et par solide jeans, arbejdssko, værktøjsbælte og en mørkerød skovmandsskjorte. I denne skikkelse var han selvfølgelig ikke så overvældende men stadig en høj flot mand, man kunne se passede på sin krop
Hans arbejde blev dog afbrudt af hans gamle butler der kom hen til ham og bukkede: "Mester Khá?..... der lader til at være en ung dame ved porten...."

Connor kiggede om med et roligt smil og nikkede.
"Jeg er også færdig her.... Jeg vasker mig lige hurtigt. Imens vis hende ind i foyeren så skynder jeg mig"
Butleren bukkede igen og gik mod porten. "Som Herren ønsker det..."

---

Få øjeblikke efter hun var færdig med at banke, blev porten åbnet af en ældre butler der ikke lod til at vide hvad et smil var. Han bukkede for hende og sagde:
"Godaften Madame..... Herren har bedt mig lukke dem indenfor.... Hvis de vil følge med denne vej...."
Han lukkede porten efter hende og ledte hende gennem den smukke slotsgård der efterhånden var dækket i hvidt. Det smukkeste var den pavillion der var bygget op omkring et flot stort træ.
Så blev hun ledt ind i foyeren hvor der var dejligt varmt inde. Der var smukt dekoreret som et slot fra middelalderen dog med et tydeligt ægyptisk præg.
Kort efter kom Connor gående fra en af de mange døre denne gang med sort skjorte i stedet for.
"Velkommen til frk. Bach vil du ikke være så venlig at sørge for noget varmt at drikke? Te, kaffe, kakao frk?"
Så snart hun havde nævnt hvad hun kunne tænke sig, rakte Connor smilende armen ud mod døren til en hyggelig pejsestue hvor pejsen knitrede stille og roligt.
"Hvordan kan det være du vil her op i det vejr?"
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Søn 3 apr 2016 - 22:30

Hendes arme lagde sig hastigt over kors efter st have banket, for ikke at blive unødvendigt kolde. Satans til bjerge måtte hun tænke endnu engang, inden døre satte sig i bevægelse, og Angelie så for første gang den gammelt, alvorligt udseende mand på den anden side.
Var det ham, som hun var blevet sendt op for at besøge!? Han så jo ud til at være i stand til ingenting, udover st tjene.
Det dybe opgivende suk kom over hendes læber, som hun så at han talte til hende, men ikke en lyd kom. Det var virkelig ved at være en direkte belastning efterhånden.. Angelie havde langt om længe indset hvor vigtig den forbandede hørelse var for hende, hvilket blot gjorde, at hun bestemt satte sig i bevægelse, for at følge efter den gamle nisse. Gammel eller ej, hvis det var ham der kunne hjælpe, skulle hun ikke være den, der ødelagde det.. Forhåbentlig.

Øjnene indtog de mange omgivelser, som hun blev ledt igennem en slotsgård, pavillon for til sidst at ende i en indgangshal. Et imponerende hjem måtte hun erkende. Lige så prestigefyldt som Abbadon, men på en helt anden måde.

I første omgang så hun ikke manden, før han blot var et par meter fra hende. Endnu et imponerende syn til samlingen, og det glædede hende en anelse, at det ikke var den gamle gnavpot, der styrede stedet.
Læberne bevægede sig, men hun rystede let på hovedet, uvidende om hvad han sagde. Historien var en gammel kending, som hun sikkert skulle fortælle, for hvem ved hvilken gang.
Da han venlig åbnede en dør ind til en varm knitrende pejs, satte hun sig let i bevægelse, inden hun lod armene falde ned langs siderne. I det mindste smilede denne herre, så det var bestemt fremskridt.
"Charlie har sendt mig til dig.. Han sagde du kunne hjælpe med mit.. Hørelsesproblrm" stemmen var monotom, intetsigende om hvilke følelser, der befandt sig inden i hende. Hun ville bestemt vide hvad hun havde med at gøre, inden hun udviste positiv eller negativ interesse.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Søn 3 apr 2016 - 23:09

Da det gik op for ham at hun ikke kunne høre, nikkede han forstående og sagde kort til Bach:
"Varm kakao med lidt i for varmens skyld..."
Bach nikkede endnu en gang hvorefter han gik mod hvad der nok var køkkenet.
Så vendte Connor opmærksomheden tilbage på hende og lagde så et tæppe på en blød højrygget stol hvor hun kunne sætte sig. Bagefter satte han sig på den anden stol så han kunne kigge direkte på hende. Han sørgede for at tale langsomt så hun kunne mundaflæse imens han også brugte tegnesprog.
"Charlie..... Ja han kaldte sig selv Nightrage da han besøgte mig sidst... Men ja jeg kan hjælpe dig.... Men Charlie havde ikke sendt dig her op uden at fortælle lidt om mig.... Må jeg høre hvad han har fortalt dig?... Det er ikke nogen naturlig måde du har tabt hørelsen på siden du er her.... Angelie....."

Hans øjne havde en rolig gylden glød som om der var mere end hvad mødte øjet
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 9:58

Hun kunne ikke andet end at se til, som han sagde et eller andet til den gamle, der forsvandt ud i en anden retning af dem.
Hendes egen krop, satte stod et kort øjeblik ved pejsen, og nød varmen denne udsendte. Hun måtte erkende st der var en anelse hyggeligt i dette hjem.

Efter han havde taget plads, satte hun sig selv på den tilegnede stol, så hun kunne kigge intenst ind i hans øjne. Hvad var det? De virkede til at gløde.. Noget hun havde fornemmelsen af st have oplevet før, og sidste gang havde bestemt ikke været nogen behagelig oplevelse.
Blokket ændrede dog retning til hans læber, som de langsomt bevægede sig. Han talte langsomt og tilføjede med hænderne, hvilket gjorde st hun var i stand til at aflæse hvad han fortalte hende.

Hendes krop skuttede sig uvilkårligt, ds han nævnte, at Charlie måtte have nævnt noget om ham, og endnu engang ds han udtalte hendes navn.. Så han vidste hvem hun var.
"At man ikke skulle lyve over for dig.. Og st du har været igennem helvedsflammerne, men ikke var en djævel" mumlede hun let, inden kroppen lænede sig tilbage imod det bløde ryglæn, for derefter at ligge det ene ben over det andet, så hendes hænder kunne hvile i skødet.

Hendes hukommelse løb en anelse, for at mindes om der havde været andet, hun burde nævne,men hendes minder fandt intet. De havde ikke snakket meget om denne mystiske person trods alt.
Igen nikkede hun let for at bekræfte at hørelsen ikke var forsvundet naturligt. "Du har ret" svarede hu n blot uden st gå i nærmere detaljer om hvorfor denne var forsvundet.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 17:42

Han nikkede eftertænksomt imens han sad og strøg den signetring der sad på hans finger imens han endnu en gang rettede blikket mod hende og sagde:
"Charlie har til dels ret.... Man kan godt lyve for mig.... Men det kan jeg se.... Og det andet er også delvist rigtigt. Jeg er ikke en Djævel. Men jeg var det.... "

Så gik han hen til pejsen og trak et klæde ned fra det maleri der hang derover. Det afslørede en høj mand der dog lignede et indtørret lig. Han var klædt i sorte troldmandskåber med glødende symboler på og stod med en kugle af blå ild i hånden. I stedet for øjne var der to glødende røde orber.
Khá vendte sig om mod hende og kiggede noget alvorligt på hende så man ikke var et sekund i tvivl om han mente det fuldt ud

"Det her er ikke sikkert du vil svare på Angelie... Men jeg kan se folks sande jeg.... Så jeg spørger dig.... Hvordan mistede du hørelsen? Jeg skal vide det for at kunne hjælpe dig. Du er blevet sendt her op af Charlie og det ville han ikke gøre med mindre du betød noget"
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 17:50

Øjnene opfangede bevægelsen med det samme, så blikket faldt automatisk ned på den ring, han så kærligt strøg fingrene henover, inden hun igen måtte mundaflæse hans næste sætning.
Var det!? Ansigtet skar allerede en halvt bekymret grimasse, inden musklerne spændte sig diskret under huden, som blokket varsomt begyndte st følge ham rundt.

Som øjnene rettede sig op imod maleriet, rynkede hun let på næsen I afsky over mandslingen, der så langt mere død ud end levende. I det mindste var denne påklædt. Hun kunne kun forestille sig hvordan et sådan kreatur så ud uden tøj på..
Hans alvorlige blik gav hende bestemt ikke en bedre fornemmelse for denne. Han havde jo sagt var, så måske det var fortid nu og hun kunne vide sig sikker nok. Hvem vidste.. Måske var et ord hun brugte en hel del efterhånden, et ord hun bestemt ikke brød sig om. Det varslede uvidenhed og overraskelse, begge noget hun ikke kunne planlægge sig frem til.

Sætningen var betydelig og ganske uharmløs. Hvis det virkelig var så vigtigt for ham at vide hvorfor, så kunne hun jo sagtens fortælle det.
"En granat sprang over mit hoved.. Mine ører kunne ikke klare trykket og lyden, så.. Ingen hørelse" svarede hun ganske kort, neutralt sammen med et skuldertræk, inden hun lænede sig en anelse fremad insin siddende stilling, for at betragte ham med et varsomt blik.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 17:59

Han betragtede hende stille som hun svarede hvorefter han gik et par skridt tættere på imens han rynkede lidt på panden. Efter at have betragtet hende kortvarigt, nikkede han en gang og den gyldne glød i hans øjne blev meget klar.
"Du er.... En del af en krig hvor verden stadig er uvidende..... Du bragte hvad du mente var et nødvendigt offer..... Du mistede ikke bare hørelsen ved en granat.... Og.... Du arbejder for nogen der helst så Zuresh bragt til knæ...... Hmm.... Alligevel danser du rundt i den strid.... Sår stridens frø hvor det gør dig gavn...."

Ganske langsomt rykkede han hovedet tættere på uden det dog blev alt for ubehageligt og rynkede endnu en gang panden.
"Hmm.... Du kender min ring?....."
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 18:14

Det føltes som en afhøring, hvor Angelie uheldigvis sad på den forkerte side af bordet. Et kort øjeblik overvejede hun at trække sig væk, som han nærmede sig en anelse, men blev dog siddende i ren trods. Hun ville ikke vise dette væsen frygt, ligegyldigt hvem eller hvad han var. Hun havde stået over for mange fjender, og skulle det komme til det, ville han blot være en mere på listen.

Som ordene arbejder ramte hendes hoved, sendte hun ham et vredt udtryk inden hun rystede på hovedet. "Jeg arbejder ikke for nogen" påpegede hun, eftersom dette ikke var et arbejde, det var hendes liv og havde været det meget, meget længe. At kalde hende en arbejder var at underminere hendes position og alt hvad hun stod for.

Som han kom endnu tættere på, stirrede hun direkte ind i de klare gyldne øjne. "Jeg står hvorunder mener det er rigtigt, hverken mere eller mindre!" Den skarpe tone var ikke til at tage fejl af. Det huede hende på ingen måde, st denne person dømmede hende på hvad han kendte til.

Som han tiltalte ringen, gled blikket automatisk ned mod denne igen. Nu kunne hun få et nærmere kig på denne, men tvivlen var let at spore.. Det var muligt hun havde set den før, men måske ikke. Det kom helt an på hvilken ring det var, og hvad den stod for.
"Måske" lød det korte svar endnu engang, inden de blå øjne vendte sig imod hans.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 18:28

Med et tilfreds smil, gik han tilbage og satte sig i den anden stol og nikkede så til hende.
"Der var du..... Nogle gange må man gå folk på klingen før de vil vise deres sande karakter og jeg fik det at se jeg ville..... Med en sådan dedikation til det du laver giver tingene langt mere mening... Så ja..... Jeg vil gerne hjælpe dig med at få din hørelse igen.... Og ikke flere dybe spørgsmål.... Jeg har fået det svar jeg ledte efter..."

Han holdt hånden ud så hun bedre kunne studere ringen i håb om hun kunne huske hvor hun havde set den før. Nok var det ikke så meget selve ringen men mere symbolet der på. Symbolet var svært at komme udenom hvis man vidste bare en smule om Arkan magi. Det var våbenskjoldet for Djævlen Khá. En Ærkemager der dræbte sin orden og angreb Vatikanstaten alene for at stjæle et relikvium. Indtil for lidt over et år siden, rygtedes det også at han boede i Di Morga.

Kort efter kom Bach gående ind og satte fadet med varme drikke på bordet mellem dem. Der var både te, kaffe og kakao. Bach bukkede for dem sagde meget ærbødigt: "Således.... De ringer blot hvis der bliver noget Herre...."
Connor nikkede til ham og sagde: "Mange tak Bach.." Roligt gik Bach igen
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 19:21

Øjenbrynene rynkede sig en anelse sammen i utilfredshed, som denne så skødesløst satte sig tilbage helt munter over st have presset på de rigtige knapper, og åbenbart fået at vide hvad han ønskede. Men hvad var det? Hun havde endnu ikke fortalt noget, der ikke havde været alment kendt i forvejen, eller havde hun?
Hun kunne vel glæde sig over st denne havde accepteret at bringe hende sin hørelse igen, men alligevel nagede det hende, at hun ikke vidste hvad dette var.

Som ringen blev rakt frem imod hende, så hun kunne se selv de mindste detaljer i denne, åbnede øjnene sig en anelse. Jo hun havde skam set dette symbol før. Det var gået igen i den magiske hostoriesamling, som hun tilfreds havde undersøgt, da Zane havde siddet på magten..
Hendes hoved nikkede ganske svagt, for st fortælle st hun godt genkendte ringen nu hvor hun så den tættere på. Hvorfor hvordan eller hvorledes han besad denne kunne hun kun tænke over, da hun bestemt ikke var interesseret i at få bekræftet anelsen.. Det var ham.

"Hvilket svar ville det være?" Lød spørgsmålet i stedet inden tjeneren ankom med forskellige varme drikke. Hendes læber klappede sig sammen, og ansigtet viste intet før denne endnu engang havde forladt rummet efter deres lille samtale.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 19:48

Han satte sig bedre til rette inden han selv tog en kop kaffe og smagte på, efterfulgt af et anerkendende nik. Bach lavede en helt fantastisk kaffe, det kom man ikke udenom.
Roligt blev koppen sat igen inden han kom med et ansigtsutryk der var meget alvorligt og dog eskorteret af et roligt og venligt smil.
"Svaret på hvad du har været igennem. Jeg kan ikke sige hvad det præcist er, men jeg er mere end klar ove de konsekvenser det har haft. Mange af tingene har jeg på den ene eller anden måde selv været igennem... Bare det at det er mig du har opsøgt, forklarer om hvor voldsomt det var at miste hørelsen. Men ikke selve hændelsen..."

Han gik igen op til pejsen og lagde hånden ved et billede der lignede et lille maleri af ham og en lille baby der sov i hans arme. Efter et kort sænket blik, stod han endnu en gang vendt mod hende og sukkede kort. Han forstod hende, men samtidig forbløffede hun ham faktisk lidt. Selv havde han været igennem meget men derfor var hendes absolut ikke mindre. Det forklarede hvorfor hun ind imellem følte sig nødsaget til at sætte en facade af bedrag. Eller for den sags skyld hvorfor hun var end så kold og dog så fyrig på en gang.

"Der er en lettere forvirring i dig.... Har vi mødtes da jeg var sådan?" Kort pegede han op på billedet af den udøde inden han smilte stille og rakte armen ud mod fadet. "Selvom vi ikke nødvendigvis er enige så kan man stadig være en god vært. Tag for dig..."
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 20:05

Som han forklarede virkede hun til faktisk at kunne forstå hvad denne mente. Det var bestemt muligt, at alt dette var noget han kunne se i de få ord hun havde ytret i deres samvær.
"Alt kommer med en pris" en erfaring hun havde lært for længe siden og stadig lærte igen og igen. Intet kom gratis til nogen, end ikke en hjælpende hånd. Altid ville der være noget bag det. Nogle kaldte det samvittighed, hun ville kalde det noget for noget.
Hun kommenterede ikke sidste del af sætningen, da hun ikke var synderligt interesseret i at fortælle ud om hvad hun havde gjort og ikke gjort. Istedet lød en simpel sætning fra hende.. "Det nødvendige". Ordene fortalte også tydeligt det usagte.. Det var et område hun ikke var villig til at diskutere, end ikke for at kunne høre igen.

Som han lagde hånden imod et gammelt billede, så hun endnu engang til og et stik gik igennem hende. Børn var en svaghed hun havde haft altid og ofte var blevet brugt imod hende. Som død havde hun lært at leve med, st dette ikke var noget hun havde muligheden for st opnå.. Nu.. Hvem kunne få sig selv til at bringe så uskyldigt et sind ind i denne verden?
Trækkene var genkendelige imellem manden og personen foran hende.. Så han havde et barn? Eller haft hvad enten dette stadig levede.

"Jeg tvivler" svarede hun roligt inden blikket kort glanede imod billedet og tilbage igen. Med mindre han havde været sådan for et lille årti siden, var det ikke muligt at hun havde mødt ham i den form. Det var trods alt der hun snød sig tilbage til livet.
"Jeg har læst historierne" forklarede hun i stedet for ikke at lade ham gå hende nærmere på om muligheden var der.

Hans tilbud fik hende til at række frem og hælde en kop te op til sig selv, inden hun løftede koppen let for st puste ned i denne. Selv drak hun hverken kaffe eller kakao.. Smagen var så syntetisk at hun foretrak at undgå disse produkter, men i stedet holdt sig til hvad der blev brygget på urter.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 20:24

Med et blik som om noget gik op for ham, trak han lidt på skuldrene inden han strøg det lysebrune tykke hår lidt tilbage.
"Ahhh... Det giver egentlig god mening... Det ville også være underligt hvis du havde mødt mig i denne skikkelse. Selv kom jeg tilbage fra Helvede for lidt over et år siden. Det må have været noget længere siden for dit vedkommende ikke sandt?.... Tilgiv mig for endnu en gang at være så direkte men jeg kunne ikke undgå at mærke fløjten du besidder. Næppe en han gik af med?"

Så tog han endnu en tår af sin kaffe inden han gik han til hvad der lignede et barskab og tog en flaske af tydelig elvisk oprindelse frem, hvilket var det samme for den let krydrede frugtvin i flasken. Der var kun taget ganske lidt af den, men det var ikke hver dag han fik gæster af den type.
"Må jeg skænke et glas? Jeg tror du kender oprindelsen?"
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 20:39

Den lave brummen i hendes strube tydeliggjorde, at han endnu engang ramte et ømt samtalerunde for hende. Fingrene gled fraværende imod den diskrete stofpose, som han nævnte denne inden hun overvejede om hun overhovedet ville værdige ham et svar på dette. Ikke at hun regnede med at have meget valg på dette område, eftersom han formegentlig blot ville krave ned indtil jan fik hvad han ønskede.
"Meget længere" svarede hun blot inden hånden faldt tilbage imod koppen for st sippe til den varme væske.
"Og frivilligt.. Nej bestemt ikke". Bar han ikke en ufattelig talende personlighed. Besynderlig og mystisk på grænsende til skræmmende, men det kom vel når man besad en sådan alder som dette væsen uden tvivl havde.

Indholdet fra flasken nåede hendes næsebor allerede inden denne var blevet åbnet. En sjældenhed uden tvivl og hun kendte til den. Mundvandet begyndte langsomt bag de sarte farvede læber, inden hun nikkede en enkelt gang. "Jeg takker" svaret var høfligt, men stadig neutralt inden hun rankede ryggen i stolen, for at lade blikket glide undersøgende imod flasken og dens ejer. Hvis han besad denne, måtte han kende vigtige væsner, magtfulde og gamle. Hun kunne næsten regne sig frem til at han havde eksisteret i langt mere end et par årtusinder, men spørgsmålet var nærmere hvor mange flere.

"Lever barnet stadig?"
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 21:41

Han gjorde altid hvad han kunne for at være en god vært og denne aften var så absolut ingen undtagelse. Så inden han hældte op til hende, fandt han selvfølgelig et par nydelige glas af lignende oprindelse frem og hældte op i dem inden han skålede.
"Jeg håbe den smager. Jeg fik den af en fyrste en gang for..... Ja alt for længe siden....Jeg gemmer den altid til særlige lejligheder"

Da hun så spurgte om hans barn stadig levede, var det som om den gyldne glød i hans øjne forsvandt kortvarigt og han tømte glasset inden han sukkede dybt.
"Nej.... Dem der originalt set skabte det væsen jeg var en gang tillod ikke at jeg fik børn med en dødelig kvinde.... Den allersidste ordre jeg nogensinde udførte for dem var at dræbe min kone og søn.... Matthew nåede at blive 3.... Jeg brød med mine Herrer bagefter og blev forbandet til det du ser på det maleri.... Helvede gav mig en chance for hævn.... Indtil for et år siden... Men min søn er for længst væk...."

Man kunne tyde klar sorg og alligevel boblende vrede. En vrede rettet mod dem der gav den ordre for så længe siden. Selvom han for længst havde fået hævn, brændte det stadig i ham
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 21:53

Som jan hældte i glasset stillede Angelie teen fra sig, indenunder tog imod det udsøgt formede glas for derefter st hæve det i en lydløs skål.
Som hun satte det for funden, mærkede hun den lette varme imod læberne, inden den krydrede væske gav hende en behagelig brændende følelse igennem svælget, da hun drak det i et nydende drag. Et tilfreds suk kom fra hende, som hun lod glasset blive stillet på bordet endnu engang, Da han begyndte sin historie.

Overrasket var et ord der ikke dækkede hvad han fortalte. Reaktionen kom af, at han overhovedet delte denne oplysning med hende i første omgang. Havde rollerne været byttet rundt ville hun på ingen måde have fortalt dette til en fremmed.
Hun forsøgte at af,ære ethvert ord han sagde, men måtte erkende at det var en anelse besværligt for hende. Dette ville være langt nemmere hvis han gav hende hørelsen tilbage først..

Dog lykkedes det hende nogenlunde st finde hoved og hale i hvad han havde sagt, og hun så hvordan vrede, sorg og måske endda skyldfølelse? Lå i hans krop.
Hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre eller sige, da hun ikke havde regnet med et svar, blot en form for reaktion.
Let lænede hun sig frem igen for at kigge alvorligt på ham. "Alt kommer med en pris, ligeså vel som alt kommer med et valg" hviskede hun roligt. Han havde valgt at have sin affære, valgt af få et barn, valgt at dræbe drengen, og nu måtte han leve med prisen for sine valg.. Sorg og vrede og hvad ellers denne følte.
"Jeg kondolerer" hun havde trods alt medmenneskelighed nok til at sige dette. Havde det været hende, der havde mistet sit barn på denne måde, ville hun muligvis være lige sådan.. Bortset fra, at hun havde valgt andre veje, håbede hun da. Ikke at hun kunne sætte sig i hans sted på nogen måde..
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 22:11

Connor smilede ganske forsigtigt og tørrede en diskret gylden tåre væk inden han lavmælt sagde: "Jeg takker for din venlighed.... Den slags er en sjældenhed i en by som denne..... Jeg må vel hellere..... Pas på dine øjne.... Da din hørelse blev væk på en noget unaturlig måde, er almindelig helbredelse ikke nok.... "

Så rejste han sig og stillede sig ud på gulvet hvor der var noget mere plads, og ganske kort efter blev det meget klart hvorfor. Hans øjne skinnede lige pludselig klart gyldent med hvide flammer. På ganske kort til blev han dækket af hvidgyldent lys og voksede til ca 3 meters højde og blev langt mere muskuløs. Eller det virkede sådan på silhouetten i det skarpe lys. Lyset bredte sig fra hans skuldre og formede sig til store vinger af hvidt lys. da lyset dæmpede sig lidt igen, blev det endnu mere klart hvilken forandring der var sket. Hans hår var smukt og gyldent og ud fra den voldsomt muskuløse krop var et par smukke sølvfarvede metalliske vinger der nåede til gulvet. Hans tøj var forandret til et par løse hvide bukser og noget der nemmest beskrives som en åben trenchcoat uden ærmer hvorpå der var nogle særprægede symboler på. Så var han omgivet af en rolig gylden glød og rummet føltes som var det en varm sommerdag der inde

Hans stemme var dyb og majestætisk som han talte til hende. "Jeg er Seraphim Khá...... Kom.... Lad mig give dig evnen til at høre igen...."
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 22:27

Som hun kiggede efter ham, da han bevægede sig ud midt i rummet, rynkede hun panden. Pas på hendes øjne? Hvorfor helvede skulle hun nu..
Det blændende hvide lys fik hende til øjeblikkeligt at lægge hænderne for de blå øjne, som hans transformation begyndte. Selv igennem fingrene kunne hun mærke lyset imod sig, som det lavmælte hvæs kom over hendes læber, da lyset havde nået at skærer imod blikket et ganske kort øjeblik, men intet skadeligt.

Da hun fornemmede lyset blive til en mere behagelig varme, fjernede hun langsomt hænderne, for at betragte den.. Enormt høje engel, der stod foran hende.. Eller hun gik ud fra han var en engel, eftersom han havde fået vinger.
Hvad var det med mænd og transformeringsprocesser til enorme skikkelser? Alle måtte de have et eller andet form for problem, siden de følte behovet for st tårne sig op over andre på den måde. Faktisk huskede hun ikke en person, der ikke havde gjort netop dette, hvis han havde været Af hankøn.

Heldigvis kunne hun ikke høre hans stemme, da han talte, men hun var næsten sikker på at den ville virke mindst ligeså kraftfuld som det resterende, og formegentlig skærer i de sarte ører.
Hendes krop rejste sig varsomt fra stolen, inden hun modvilligt bevægede sig hen imod ham. Hendes krop ville standse foran ham, for derefter at kigge op op op.
"Tak" hviskede hun sagte inden hendes øjne langsomt lukkede sig i hvorefter hun blot.. Ventede på hvad end der ville ske.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 22:56

Khá holdt hænderne op ved hendes ører uden helt at røre inden han hviskede i hendes indre:
"Bare rolig, jeg er snart færdig......"
det var på grund af at han slet ikke talte nogen normalt sprog lige nu hvilket hun snart fik at mærke. Hun ville kunne høre hans stemme som smuk musik og stadig være klar over hvad det var han sagde til hende.

Snart lod han energierne flyde over i hende imens han messede på et sprog hun ikke ville kunne forstå. Men hun ville kunne begynde at mærke en vidunderlig indre varme brede sig og varmen omkring hende ville generelt stige. Hvis hun åbnede øjnene, ville hun kunne fornemme de hvide flammer der stod omkring hans hænder. Lige nu brændte de hende dog ikke.
Langsomt ville hans messen blive højere og højere for hendes indre øre indtil det ville blive klart at hun hørte det rigtigt. Hvis hun havde fløjten på sig, ville den blive ufattelig varm.

Kort efter blev der helt stille og Khá vendte stille tilbage til sin menneske-skikkelse og vingerne forsvandt ligeledes. Uden at sige noget til hende ville han gå hen til en gammel pladespiller og hun ville kunne høre Phantom of the Opera ganske klart
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 23:11

Musikken, eller nærmere stemmen, beroligede hende automatisk, som han talte til hendes sind ved hjælp af sang, eller sådan virkede det. Lige som når hvaler kommunikerede.
Øjnene åbnede sig langsomt, som hun mærkede den næsten velkendte healingsproces, hun havde oplevet så ofte før. Den behagelige varme fra lyset ved hans hænder frembragte et nydelsessuk fra hende, som hun betragtede ham stå der, messende på et ukendt sprog.

Han gentog det igen og igen, indtil hun næsten var i stand til at messe med sammen med ham. Ved hendes side begyndte varmen at stige, velvidende at det var fløjten, der næsten trak sig sammen i krammende smerter, lod hun sig ikke mærke med dette.
Som han trådte væk fra hende og blev til sit normale jeg igen, kiggede hun undrende på hAm. Hvorfor sagde han ikke noget? Hvordan skulle hun ellers vide om lydene var tilbage.
Det var først da operamusikkens toner klingede i luften, at et glædeshvin uvilkårligt lød fra hende.
Hvis ikke det var fordi det ville være upassende opførsel, kunne hun have overfaldt ham kærligt af fryd over hvad han havde udrettet.

"Sig noget" bad hun og for første gang ville han kunne for emme antydningen af en venlig tone i hendes stemmeleje.
Selv det at være i stand til at høre hendes egen stemme igen var en fryd.
Langsomt som hun vænnede sig til hørelsen begyndte de små detaljer også at blive genopdaget, såsom flammernes knitren og lyden af brændende træ fra pejsen.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 23:21

Han nikkede til hende og vinkede om hun skulle gå med ham. Først stoppede han dog musikken og gik hen og satte sig ved et flot klaver og spillede en rolig og ganske smuk melodi.
"Velkommen tilbage Angelie.... Jeg kunne ikke undgå at høre dit udtryk for glæde?"
Han smilede til hende fuld af venlighed og varme imens han spillede den så rolige musik. Nogle ville måske synes det var fjollet af ham, men der var nu noget særpræget over en så ren glæde.

Efter at have spillet lidt, stoppede han og vendte sig så ordentligt over mod hende og ventede lidt på hendes reaktion. Han kunne ikke selv lade være med at smile. Lige nu handlede det slet ikke om hvad nogen af dem før havde gjort. Det var om hendes begejstring for noget som så mange altid tog for givet.
"Vil du prøve at spille? Nu kan du jo høre hvad du spiller? Eller?"
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Man 4 apr 2016 - 23:35

Hvorfor sagde han ikke noget. Hun så blot til som han først stoppede pladespilleren, for derefter st sætte sig foran et skønt udformet klaver.
Der! For første gang hørte hun stemmen denne Skabning besad. En majestætisk og rank stemme, passende til en person af en sådan kaliber. Det var velsagtens også sådan hun havde forestillet den ud fra hans holdning og opførsel.

Som kroppen fulgte efter ham, for at stille sig ved siden af klaveret, kiggede hun på ham, inden den næsten ironiske stemme gav genklang igennem luften. "Glæde? Mig? Du må have hørt forkert" lød bemærkningen med det skjulte smil i mundvigen.
Tonerne fra klaveret fik ørerne til at vibrere let, som de opfangede lydene, trykkene, bevægelserne over tangenterne.

Et stille løfte lavede hun til sig selv, om aldrig at miste en sans igen for alt i verden. De var uvurderlige hvilket de færreste tog sig af, men hun.. Havde valgt og betalt prisen, måske var hun ikke så heldig næste gang. På den anden side lå det dybt i hendes natur at udfordre skæbnen og danse vals med døden.

Som han sad og tilbød hende at spille på klaveret, hævede øjenbrynet sig helt i vejret. "Jeg kan ingenlunde spille" forklarede hun ufattelig hurtigt, inden hun lod hænderne glide i lommerne på pelsjakken hun stadig bar, skønt hun for længst havde fået varme i kroppen.
"Tag imod min hengivenhed og tak for at gøre mig hel" sætningen var ærlig og venlig, hun mente det fuldt ud. Skæbnen havde alligevel smilt til hende midt i mørket, og måske tingene ville falde i hak ganske snart.
"Hvis jeg kan gøre noget, sig endelig til" endnu et løfte da Angelie ikke tog noget for givet. Han skulle have muligheden for at få noget igen for hans magiske brug til at hele hendes krop og sind.
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Khaa on Man 4 apr 2016 - 23:49

Han gjorde så plads så hun kunne sidde ved klaveret imens han selv begyndte at spille stille og roligt endnu en gang. "Din hengivenhed? Du får det til at lyde som en sjældenhed?..." Den drilske undertone var tydelig i hans stemme imens han langsomt fik et eftertænksomt udtryk i det stolte men varme ansigt. At spille klaver var efterhånden en måde der hjalp ham til at tænke over tingene på en bedre måde. Måske var det fordi han lod sig falde lidt hen i musikken.

Efter at have tænkt lidt, spillede han stille videre imens han gav hende sit svar:
"Jeg vil faktisk ikke have noget.... Eller..... Jeg ved udemærket godt der er en krig på vej.... En krig der ikke kan holdes skjult selvom det ville være det bedste for menneskeheden.... Og jeg ved godt hvad der ligger i fortiden.... Men gør hvad du kan.... Gør hvad du kan for at skåne menneskene fra en blodig krig hvor de ikke har noget at gøre... Om det så er ved at hypnotisere en på gaden til at glemme alt hvad der er sket.... Mange små ting bliver til større...."
avatar
Khaa
Highly Proficient (Rank 19)

Bosted : Et sort Citadel i bjergene

Antal indlæg : 2336


Tilbage til toppen Go down

Re: Repair me please

Indlæg by Angelie on Tirs 5 apr 2016 - 0:00

Hun satte sig elegant ned på bænken, for st lade blikket glide over de hvide og sorte tangenter inden denne talte. "Det er en sjældenhed" påpegede hun ganske alvorligt, inden øjnene vendte sig imod han. Hendes hengivenhed kom sjældent og aldrig for noget simpelt eller ubetydende, men han havde så sandelig fortjent den. Han vidste formegentlig også dette allerede, eller gjorde han det nu.

Med nød og næppe formåede hun st holde masken da han talte. Så han var en forkæmper for de svage mennesker.. Hvor.. Sødt. Alligevel var hun dog bundet af sin ære til at nikke let, for derefter at lade blikket glide væk fra ham, for at stirre ud i luften næsten tænksomt.
"Mennesket er allerede ved at være en uddød race.. De vil ikke holde meget længere i en verden som denne.. Hvorfor bekymre du dig om dem?" I spørgsmålet kunne man lige ane en snert af afsky over for den svage race, men intet andet. Hun var oprigtig interesseret i hvorfor.

Ligegyldigt hvad han svarede på hendes spørgsmål kom hendes næste sætning dog, da hun allerede havde afgivet sit løfte. "Jeg vil gøre hvad jeg kan.. Forhåbentlig sker det snart" .. Og så ville dragemanden ryge tilbage i den amulet han var undsluppet fra, og hun skulle personligt nok sørge for st knuse den så han aldrig ville slippe ud igen. Han havde egenhændigt sørget for, at hun næsten havde forladt den ene person hun altid havde stået bi, hvilket hun aldrig ville kunne tilgive.. For ikke at tale om forsøget på at bruge hendes krop til at destruere Zane..
avatar
Angelie
Proficient (Rank 16)

Bosted : En hus, en seng.. Et træ.. Hvad hun bevæger sig forbi, da Angelie ofte rejser rundt i verden enten på quests eller som tjenestehund

Antal indlæg : 1603


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum