Latest topics
» Face Claim
Today at 2:11 by Christian

» Emne-, plot- og relationssøgning!
Today at 2:10 by Astrid

» Hos psykologen
Today at 1:33 by Morgan L. Withers

» Aria Foxwell
Yesterday at 20:42 by Aria

» Fashion show - Leetha (xxx)
Yesterday at 19:11 by Bailey

» Deal with the Devil (Maze)
Man 24 jul 2017 - 22:30 by Morgan L. Withers

» You're worse than nicotine. (XXX)
Tors 13 jul 2017 - 19:06 by Roar

» Proud Warrior or Caged Beast? (Maze)
Man 10 jul 2017 - 20:48 by Nightrage

» Afstemning: Beholde specifikke foras og in-game plots?
Man 10 jul 2017 - 15:41 by Thomas Darwill

Statistics
Der er i alt 511 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Ridley

Vores brugere har i alt skrevet 212220 indlæg in 10341 subjects

You are not connected. Please login or register

Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next

AuthorTopic: A dept to pay

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 18:29 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hændernes bevægelse stoppede et kort øjeblik som han snerrede af hende. Hun gav ham tiden til at være sikker på, at han var klar over, at hun blot ville beundre ham.
Da han knælede ned, rejste hun sig op på tæerne, så hun lige netop ville være i stand til at hænderne kunne synke ned i den tykke pels, omkring skulderpartiet på ham.

Fingrene gravede blidt imellem de fine hår, inden hun langsomt trak dem tilbage, selvom hun mest SF alt havde lyst til at kaste sig over den bløde bunke hår, for at føle blødheden imod ansigtet også.
Hun stirrede ind i de rovdyrsøjne han besad, inden det vendte væk, for søgende at kigge imod jorden.

Et par sekunder eller fem to det hende, at finde fløjtens svage genskin fra gløderne i mørket. Hun bukkede sig ned, for st samle den op fra jorden.
"Vent et minut" mumlede hun langsomt, inden hendes krop satte sig i bevægelse, for at sætte sig op med ryggen hvilende imod en af træets stammer.

Fløjtens toner ekkoede imellem træerne, som hun satte den for læberne. De falsk skingrende toner uden sammenhæng, skar sig igennem luften imod ham, inden hendes krop sank ubevægeligt sammen imod træet. Udefra ville hun ganske enkelt se død ud.

Imens dette stod på, bevægede hendes sind, hendes sjæl sig igennem luften, som tonerne havde skabt en vej imod ham. Hendes sind smeltede sig ind i hans, trængte sig på..
Som hendes øjne slog op, så hun alt med hans blik. Som var hun en tilskuer i hans hoved, der ville kunne følge med ham, se som ham, lytte..

'Jeg går ud fra jeg skal kalde dig nightrage nu' hendes stemme spandt som en killing, da denne lød indefra ham.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 19:06 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Da hun gik efter fløjten, kiggede han undrende og meget skeptisk efter hende da han ikke brød sig om fløjten. Men igen, havde hun jo ikke givet ham nogen grund til at være alt for meget på vagt.
Så han kiggede roligt efter hende men endte med at knurre højlydt da hun begyndte at spille. De skingre toner var frygtelige for hans ører så det lettede helt at det stoppede. Han var henne ved hende med det samme men det var først da hendes silkebløde stemme lød i hans indre.

Dette fik den gigantiske jæger til at smile og svare i sit eget indre. "Ja.... Så starter vi...."

Først lod han den følsomme næse udvælge et mål. Han tog sig god tid og opfangede snart en kronhjort et par kilometer væk. Da han så satte i løb mod sit mål ville det gå fantastisk meget hurtigere end da hun lå i hans arme. Verden ville glide forbi så man ikke burde kunne se den men hans vanvittigt skarpe syn gjorde alt utrolig klart. Samtidig ville hun kunne opleve alle lyde omkring dem, underligt nok ikke en eneste lyd fra skovbunden hvor han løb. Det virkede næsten som om han satte af fra vinden.

Meget kort efter var hans udvalgte bytte i syne. Jagten skulle ikke være overstået for hurtigt da hun skulle opleve så meget som muligt. Så han gav sig til at kredse om kronhjorten der tydeligt virkede nervøs. Men det var også klart at den ikke havde den fjerneste anelse om hvor Nightrage var henne. Som han kredsede om den, ville hun begynde at kunne høre hjortens hjerterytme der hamrede afsted. Som en lille symfoni af frygt.

Dette var den del af jagten Charlie virkelig nød. At nyde fornemmelsen af byttet var indenfor rækkevidde og man bare tog alle indtryk ind af hvad der var i vente

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 19:23 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hvis hun havde haft en krop indeni ham, ville hendes næse indsnuse kraftigt, for st opfange alle de forstærkede lugte i skoven. Selvfølgelig gjorde hun stadig dette, og fornemmede med det samme duften af træer, våd jord, vandet i søen og noget .. Var det et blodomløb? Undrende lod hun stå til, imens hun forsøgte at specificere om det var korrekt opfanget.

Den lystige stemme slog muntre grinagtige lyde, som han satte sig i bevægelse. Denne gang ville hun ikke blive syg af løbeturen, da hendes krop ikke var med dem. Bevægelsen var så flydende, at det føltes som at flyve igennem luften.
Sanserne var alle skarpe som et sværds æg, hvilket hun tog fuld udnyttelse af. Synet opfangede detaljerne selvom tempoet var så hurtigt, at det burde være umuligt, men alligevel muligt.

'Det er.. Forbløffende' ærefrygten og misundelsen var let st høre i hendes sindsstemme, som hun ønskede st hub selv besad disse sanser.
Hun hørte lyden allerede inden de var i rækkevidde til at kunne se hjorten. Den gumlede, mens hjerteslaget var roligt.
Som de nærmede sig og begyndte st cirkulere om hjorten, bemærkede hun hvordan hjertet begyndte st banke hurtigere, nervøst.

'Rammes du nogensinde af geviret?' Tanken var ude af hende allerede inde hun nåede st overveje om det var en god ide at forstyrre i dette øjeblik. Hvis han ønskede at hun holdt sin mund, blev han nødt til at fortælle hende det, eftersom dette var en oplevelse, uvurderlig. Ingen havde været i stand til at føle en andens sind, som hun kunne.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 19:35 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Hendes ord generede ham ikke det mindste da han havde fuldt ud styr på hvad kronhjorten gjorde hvornår. Og hun var jo med for oplevelsen så selvfølgelig skulle hun have lov at give udtryk for hvordan det var.

Det ideelle ville være at fange sit bytte nu, men det blev hurtigt klar at det ikke var tanken. Hun skulle ikke kun opleve at snige sig ind på byttetm hun skulle også opleve at fange det på flugt. Så da hjorten kiggede lidt op, kom han med et lavt brøl så hjorten blev bange og løb. Nightrage satte hurtigt efter hjorten der flakkede frem og tilbage mellem træerne for at ryste ham af, men intet hjalp. Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro at skoven flyttede sig for ham.

Nightrage løb helt oppe ved siden af hjorten ind imellem træerne så hun kunne mærke hjortens hjerteslag gå amok ved jagten.
"Sig til...." det var tydelig at hun fik lov at vælge hvornår byttet skulle dræbes.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 19:51 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hun kunne næsten fornemme hvordan musklerne spændte sig i hans krop, som han sneg sig nærmere hjorten. Fornemmelsen SF at det var snart, fik hende til selv at læne sig en anelse fremad, klar til at springe, da det uventede skete..

Brølet rev igennem hendes sind, som det ekkoede omkring hende, højt, bragende faktisk. 'Åh dit legebarn' den drillende genklang var st ane, som kroppens muskler satte sig i bevægelse.
Var det overhovedet muligt at løbe stærkere? Svaret kom, da han let halede ind på hjorten imellem træerne, der strøg hastigt forbi dem. Dyret så så lille ud, når man så det igennem hans øjne.

Slagene dunkede som trommer, DS hun hørte hans stemme sige to simple ord, for st gøre det klart for hende, at det var hende der bestemte hvor længe dyret ville leve.
Grinet lød fra hende, som hun lyttede til hovslagene, hjertets pumpen i febrilske stød. Duften.. Det var nok til at frembringe fråde om munden, men dette var jo også helt nyt for hende, hvorimod han havde gjort det et utal af gange.

En hundrede meter lod hun stå til, som hun fornemmede at dyret, stadig ikke havde givet op på at flygte Fra den kæmpe hvide ulv.
'Nu' hviskede hun spændt, inden hun gjorde klar til at få fornemmelsen af, hvordan han ville dræbe dyret. Ideer havde allerede formet sig, men hans instinkt ville garanteret gøre det anderledes end hun havde mulighed for st forstille sig.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 20:04 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Hendes ord var som et startsignal til hvad end han lige havde besluttet sig for. Og denne gang ville han gøre det på en anden måde end han normalt set ville gøre. Så han forøgede hastigheden yderligere så han kom et stykke foran hjorten og gjorde klar.
Da hjorten så kom bulrende forbi, stak han hovedet frem og lukkede de kraftfulde kæber omkring hjortens hals. Men grundet Nightrage's størrelse og styrke, blev han stående som var det ingenting imens hjortens egen momentum tvang kroppen frem så den endte med at brække halsen på sig selv.

Den nu livløse hjort blev smidt hen over Nightrage's skulder som han begyndte at bevæge sig tilbage mod lejren. Det havde været en god jagt selvom han havde formastet sig til at være et stort legebarn. Hun ville jo med på jagt så skulle hun også have lov at nyde oplevelsen.

Ganske vist var han i løb på vej tilbage mod lejren men dog ike alt for hurtigt. Dette var lige så stor en del af det hele at man var opmærksom på omgivelserne i dette tempo og kunne falde ned til at kunne nyde byttet når man kom der til.
Tilbage i lejren lagde Nightrage hjorten ved siden af bålet og kiggede så over på hendes krop der lå som var den død. Han vidste jo udemærket at det ikke var tilfældet men det gjorde ikke den stolte kæmpe glad at se hende livløs

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 20:17 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Det virkede næsten legende let for ham. At finde byttet, at indhente det.. Mon det var lige så let at dræbe det?
Ivrigt så hub til, da han overhalede dyret, for derefter at klappe kæberne sammen om halsen på dette, som var det lavet af papir.
Knækket rungede, da hun hørte nakken blive kvast og brækket ved farten, og en svag skælven gled igennem hende, ikke SF frygt eller ubehag, men af morskab og fascination.

Hun kunne smage blodet imod tungen i hans mund, da han slyngede dyret over ryggen, og næsten roligt bevægede sig tilbage imod lejren.
'Så.. Fantastisk.. Så.. Smuk' gentog hun endnu engang i sin fascination over hvordan han egentlig havde formået at få det til at se så elegant og let ud.

Dunket lød, da den D.de Hjort blev kastet på jorden. Igennem hans øjne, så hun sin egen krop ligge i udkanten imod træet. Det var første gang hun nogensinde havde set hende selv udefra når hun befandt sig i en anden.
'Jeg er okay' hviskede hun betryggende bøde til ham og hende selv. Hun burde vel vende tilbage i sin egen krop.

'Det var en sand fornøjelse Nightrage. Tak' spandt stemmen, inden hun langsomt lod sig selv nyde samtlige sanser en sidste gang, for derefter st forlade hans sind, og glide ind i hendes egen krop.
Den kraftige cejtrækning lød fra hende, som Angelies øjne åbnede sig ovre ved træet, inden de blå øjne blinkede svagt et par gange.
Det var underligt.. Forkert ikke at have hans sanser længere. Hendes egne virkede så.. Menneskelige.

Hun rejste sig ikke, da hun ganske enkelt ikke ville være i stand til det. I stedet sendte hun ham blot et opmuntrende smil, inden hovede hvilede imod stammen med benene strukket fladt ud over jorden og armene dovent ned langs siden.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 21:25 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Han virkede mere rolig da hun var tilbage i sin egen krop og kunne kigge op på ham. Ikke fordi det var ubehageligt hun havde været med på den måde for det generede ham egentlig ikke. Men fordi hende der havde reddet ham da han var lavest nede, sad som et lig. En tanke han fandt frastødende.

Han havde jo lovet hende mad så egentlig ville han flå dyret og hænge det over den store gren ved bålpladsen og så få gløderne til at blusse op igen. Han vidste jo ikke om spiste råt kød på samme måde som han gjorde.
"Angelie.... Velkommen.... Igen....." I denne skikkelse var den noget specielle taleform meget svær så han måtte holde sig til enkelte ord sat sammen til noget der mindede om en sætning.

Inden han gik i gang med at flå dyret, tog han en af de sjove firkanter der smagte af lakrids og satte sig så ved siden af hende. Meget meget forsigtigt brugte han kløerne fra to fingre som en tang og holdt stykket så hun kunne tage det med munden og få det godt hurtigere. Det virkede måske akavet at en kæmpestor varulv sad og prøvede at made hende

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 21:50 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hun kunne næsten fornemme hvordan det beroligede ham, efter hun var vendt tilbage til sin egen krop, selvom hun stadig virkede mere død end levende, eftersom hun var afkræftet.
Hun så til, da han endnu engang fandt en af de besynderlige firkanter frem og nærmede sig hende. Selv i sin enorme form, så hun den samme stolte holdning, som manden bag ulven også besad. Langsomt overvejede hun hvornår det ville stoppe med st forbløffe hende, selvom hun var klar over svaret ville være aldrig.

Selvom han satte sig ned ved siden af hende, var hun stadig nødt til at se op for at kunne betragte ham, medmindre hun blot ønskede at stirre direkte ind i den hvide pels, der ville være det nederste af brystkassen. I det mindst havde han sat sig, så hun ikke ville ende med at få nakkeskudt af at læne hovedet bagover.

Da han tilbød firkanten imellem to kløer, hævede hendes øjenbryn sig helt i vejret, som hun kiggede dumt på den. Hun blev.. Madet.. Af en varulv.. Hvilket syn det ville være for omverdenen, hvis de ville bemærke dette.
Alligevel åbnede hun dog munden en anelse, inden læberne omsluttede forkanten, for så langsomt at begynde at tygge på den.

"Tak" hviskede den hæse stemme til ham, efter st have slugt det godt gennemtyggede stykke mystiske lakrids, eller hvad det nu engang var.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 22:21 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Efter hun havde spist stykket, nikkede den gigantiske ulvemand og løftede hendes hånd så den hvilede imod Nightrage's brystkasse. Som sagt var det svært at bruge den specielle talemåde så indmellem måtte han finde andre måder at udtrykke sig på. Og dette var så hun kunne mærke hans hjerterytme som et signal til at han blev mere rolig over hun havde det godt.

Kort efter gik han i gang med at flå dyret hvilket så noget voldsomt ud. Men alligevel kunne man se han vidste hvad han lavede, nærmest som om han ville bevare skindet. Efter skindet var af, jagede han en stor gren gennem dyret og stak så grenen i jorden så det hang som på spid hen over bålstedet. Her knuste han nogle grene over og lagde større grene på som ilden begyndte at få ved.
Nok var det en meget simpel måde men så blev det trods alt tilberedt til en vis grad.

Når det så var kommet til at passe sig selv, tog han et stykke skind der dog var behandlet af 'Charlie' og lagde det så om hende så hun ikke kom til at fryse når hun nu var så afkræftet til måske ikke selv at kunne holde varmen. Bagefter satte han sig ned ved siden af hende som en kæmpestor vogter.
For første gang i virkelig lang tid, følte den stolte varulv at han ikke var helt alene.

"Angelie..... Ven...."

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 22:57 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Hun gjorde ingen modstand, da han løftede hendes hånd, for derefter st ligge den imod hans bryst. Under pelsen og huden, mærkede hun de massive, rolige dunk af hjertebanken. De var afslappende, hvilket måtte betyde, st det var han også. Et kort øjeblik misundte hun den varme, en sådan pels måtte give, men skød dog hurtigt tanken fra sig, da hun mærkede hånden falde til jorden endnu engang, eftersom han flyttede på sig.

Afslappet så hun til, som han begyndte at pelse det massive dyr. Det var først nu, at det gik op for hende, at sådan en kronhjort slet ikke var så lille, som den havde virket til igennem ham.
Beundrende så hun til, som han fjernede skindet, for derefter st spidde det resterende og påbegynde en steg ing over bålet.
Og her havde hun troet, han ville sætte tænderne i og begynde at æde på råt, blødende kød, utålmodigt, men nej.. Endnu engang tog hun fejl, hvilket ikke skete så ofte. Han var virkelig.. Besynderlig, men stadig virkelig interessant.

I stilheden bemærkede hun hvordan flammerne åd sig igennem det tørre træ han netop havde puttet på bålet. Flammerne spejlede sig kort i hendes øjne, som lyset blev en anelse stærkere.
Selv samme øjne fulgte ham, som han kom tilbage med et andet skind, der blev lagt over hende. Hvor betænksomt. Hvem skulle have troet det? En varulv med så menneskelig en samvittighed og væremåde.
Som han tog plads ved hendes side, mærkede hun yderligere varmen der kom fra hans tilstedeværelse, inden hun hørte de rustne ord, der lød så fremmede i munden på et dyr.

Hun nikkede langsomt, inden hun sordøgende trak benene op i en bøjet stilling, for st kunne få de bare fødder helt ind under skindet, samtidig med at tjekke op på hendes førlighed. Hun havde efterhånden lært hvor lange hvil der var krævet efter den mængde magiforbrug.
"Du er også en ganske god ven" svarede hun venligt tilbage, stadig med en lav stemme. Der var heller ingen grund til st bruge ekstra kræfter på at tale højt. Han kunne garanteret høre med hvilken hastighed blodet brusede i hendes årer alligevel.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 23:24 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Hvilket syn det måtte være for udefrakommende at se de to lige nu.... En lille smuk kvinde der virkede til at være afkræftet med en kæmpestor hvid varulv til at holde hende varm. De fleste ville nok løbe langt væk ved synet af varulven men man kom nok alligevel til at tænke sit.
Dette var sjovt nok ikke noget 'Nightrage/Charlie tænkte over overhovedet. Han havde igennem lang tid været målskive for rigtig mange fordomme hvilket alt sammen havde gjort ham hårdhudet og en anelse isoleret.
Og alligevel sad han her nu.... Verden var et underligt sted nogen gange.

Når kødet var blevet stegt, rejste han sig for at skære et stykke af til hende hvilket dog blev gjort med hans kløer. På et væltet træ lige uden for lejren kunne man også se hvor utroligt skarpe hans kløer rent faktisk var. Kort rodede han dog rundt i teltet og tog et metallåg fra en gryde hvilket han lagde kødet på så der var noget der kunne agere tallerken.

Meget forsigtigt satte han maden ved hende inden han selv tog noget kød fra dyret og begyndte at spise. Ganske vist så det lidt voldsomt ud når han åd, men ikke nær så slemt som man kunne forvente hvis han nu bare åd dyret direkte. Han tog små bidder for at se om hun ville spise det eller om hun skulle have hjælp

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 23:50 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som han vimsede rundt, for både at skære kød Af med kloen, hvilket fik hende til at fløjte en anelse imponeret over skarpheden ved disse, kunne hun ikke lade være med at smågrine for sig selv. Han opførte sig som en anden tjener, der vartede op ved fine selskaber. Kokkererede, serverede, og endda på en form for tallerken, som han havde brugt ekstra tid på at grave frem. Betænksomt.

Som han placerede låget med kødet på ved hende, rettede Angelie sig med et lavt grynt, for derefter at samle låget op og placere det imellem knæene og brystet, så dette var i spænd, uden mulighed for tilfældigvis at falde til jorden.
Hånden hævede sig for at tage fat om stykket af kød, inden hun bed det over, for at gumle ihærdigt på det, imens hun så til, som han spiste..

"Du er ikke som de andre varulve" bemærkede hun med en svag konstatering, medmindre alt hun nogensinde havde troet var det rene opspind. Hun havde trods alt aldrig haft en samtale med en af slagsen, hvilket indtil nu, havde virket som et ganske fornuftigt valg. Så dumdristig var hun alligevel ikke, At hun ønskede at ligge sig ud med så store bæster.. Og dog..
Tankerne gled langsomt tilbage på, at hun trods alt havde været dum nok til at kaste sig ud i kamp med en tusinde år gammel drage.. Måske var hun alligevel dum nok til at gøre det under de .. Rigtige forhold.

A dept to pay
« on: on Tors 31 mar 2016 - 23:59 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Ganske rigtigt så var Charlie ikke som andre varulve. Han var jo vokset op hos nogle af de mest tolerante og næstekærlige folkefærd man kunne forestille sig. Der udover da han første gang skiftede form, var det som så mange andre et blodigt scenarie. Men stammen havde stadig taget imod ham med åbne arme og lært ham alt hvad de kunne om selvkontrol så han accepterede hvad han var i stedet for at se det som en sygdom eller en forbandelse. Sådan en opvækst havde også gjort at han havde væsentlig mere kontrol end andre varulve. Men man skulle ikke tage fejl af ham.... Under et skift var han stadig farlig og en blodtørstig dræbermaskine.

Men Angelie havde set Charlie som mere og lukket ham ud af et frygtelig fangenskab. Der udover havde hun på intet tidspunkt virket fjendsk eller faretruende overfor Charlie så han havde ingen grund til at virke mistroisk overfor hende. Om det var en god ting, ville tiden vise.
Selvom det måske ikke virkede sådan lige nu, havde han altid sanserne ude så han var klar over hvad der skete omkring ham. Lige nu var det mest med henblik på at holde hende sikker.

Ved hendes ord, pegede han på halskæden og fremstammede: "Charlie's..... Lærer.... Shaman....." Det var hans måde at fortælle at Shaman og stammen havde hjulpet ham så meget med at kontrollere vreden. Dog kom der en meget lavmælt trist klynken fra det stolte bæst. Nærmest som om halskæden var et trist minde

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 0:12 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som jan pegede imod halskæder hun bar, lagde hendes hånd let over den, inden hun undrende lod hovedet glide på skrå imens han fremstammede de tre ord. Det tog lidt længere tid for hende at få dem til at passe sammen, men i sidste ende forstod hun hvad han prøvede at forklare hende.
Så hans familie havde hjulpet ham igennem det, en sjældenhed de færreste ville modtage.

Det var hans klynk, der fik hende til st tabe kødstykket ned på den improviserede tallerken. Havde hun set rigtigt? Lyden gentog sig selv i hendes sind, som var han et pint dyr. End ikke i fangekælderen havde hun hørt en sådan lyd fra ham, hvilket fortalte mere end hvad hun havde behov for st vide.. Noget gjorde hM virkelig, virkelig trist.

Usikker på hvordan eller hvad hun skulle gøre, stillede hun tallerkenen på jorden, for derefter at slå armene om hans overarm og omfavne denne, da hans form var for stor til et normalt et af slagsen.
Hun spurgte ikke ind til det, da hun tvivlede på, at han ville kunne fremstamme ord nok til st forklare det, hvilket fortalte hende, at et sådan spørgsmål ville være nødt til at vente, indtil han ville være tilbage i menneskeform.

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 0:34 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Han havde slet ikke opfanget han havde lavet den triste lyd da han abre så det frygtelige scenarie for sit indre øje. Lige når det kom til det enkelte minde, så han sig selv som en forbandelse. Det kunne han dog ikke give udtryk for i hans nuværende form.
Da hun så stillede tallerkenen fra sig, kiggede han undrende som om han troede hun ikke kunne lide maden.

Da hun så slog armene omkring hans arm der nærmest var på størrelse med hende, var det først at han blev forvirret. Kram var ikke noget man oplevede som en varulv i en skikkelse som hans. Eller det troede han i hvertfald ikke. Men lige nu tog han åbenbart fejl.
Så gjorde han noget han ALDRIG havde gjort før i denne skikkelse. Hun var lige nu for lille til at han kunne kramme tilbage så i stedet lagde han hånden på hendes ryg imens han var forsigtig med at kløerne ikke skar hende.
Dette ville nærmest være et kram i sig selv hans hånd nærmest fyldte hans ryg.

"Angelie...... Ked?......."

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 0:56 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som den enorme hånd landede imod hendes ryg, ganske blidt, mærkede hun varmen fra den med det samme. Påpasselig med ikke at flytte for meget på sig, så hun ikkeiriskerede st få en klo igennem kroppen ved et uheld, lod hun blikket glide op imod ham, kun lige i stand til at se det store hoved.

Hans ord fik hende til at undres. Det var da ham, der havde lavet den besynderlige lyd og ikke hende, så hvorfor troede han, at hun var trist til mode? Havde hendes syn alligevel bedraget hende? Det var forsvundet lige så hurtigt, som det var kommet, for nu at være erstattet.
Langsomt rystede hun på hovedet, imens den undrende panderynke vendte tilbage hos hende, inden hun let fugtede læberne for st kunne svare uden at de ville sprække.
"Du.. Klynkede" forklarede hun en anelse usikkert, med et spørgende strøg i ordene, eftersom hans opførsel og ord havde sået tvivl hos hende.

Hendes greb om armen løsnede sig en anelse, dog uden st slippe den helt. Panderynken forsvandt langsomt, da realiteten langsomt begyndte st summe i hendes krop. Måske havde det slet ikke været meningen, at hun skulle have opfanget det. Dertil kom problemet med, at hun var tvunget til st vente på nattens forsvinden inden hun ville have muligheden for overhovedet at få en forklaring.
En ting var dog sikkert. Det var forbundet med den halskæde hun besad, hvad end historien var.

"Du skal ikke være trist.. Fortid var og fremtid vil blive. Bekymringer og fortrydelse er blot pinsel" hviskede hun i et tyndt forsøg på at gøre ham en anelse bedre tilpas. Hun overvejede tilmed om hun skulle gemme kæden væk, så denne ikke ville skabe yderligere sorg hos ham. Det var trods alt straf nok i sig selv, at skulle Tortureres under hver forvandling.

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 1:09 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Inden alt for længe ville de erfare hvordan tiden var fløjet afsted ved de både havde jaget og så hvordan de havde spist og snakket. Der ville ikke gå specielt længe inden Charlie ville kunne skifte tilbage igen. Det ville give ham muligheden for at fortælle ordentligt hvad der var sket. Normalt set ville han ikke fortælle det, men lige netop hende lod til at kunne holde til at høre det og samtidig forstå. Noget Charlie stadig ikke helt selv kunne.

Da hun så spurgte undrende til hans klynk, kiggede han ned og måtte lige vende hvordan han skulle sige det.
"Familie.... Ikke mere.... Trist...."
Så lagde han hånden oven på hendes arm der stadig havde fat om ham for at afklare hendes undren lidt.
"Nightrage.... Første.... Kram....."
Den store hvide varulv var ikke sikker på hvorfor man gjorde sådan noget men havde dog en lille idé. Oh han kunne høre på hendes hjerterytme at det var en god ting at gøre.

Han valgte at tage hendes forsøg på at gøre ham bedre tilpas som en god ting og nikkede forsigtigt. Han havde meget at lære endnu

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 1:33 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Endnu en mængde fremstammede ord lød, og endnu engang samlede hun stikkerne, så disse endte med at blive en sætning hun kunne forstå. Så han havde mistet sin familie, hvilket havde gjort ham trist. En følelse, der bestemt var mulig for enhver at opleve, selv en enorm dræber.

Varmen fra hånden der lagde sig imod hendes arm, blandet med pelsen, fik det til at kilde ganske svagt imod den blege hud.
Som han fortalte kom et næsten skeptisk blik til syne. Hun kunne ikke tro, at det var det absolut allerførste han modtog i al den tid han havde levet med dette. På den anden side.. Hvem andre end hende var tåbelige nok til at tænke, 'oh se, en enorm varulv, den skal jeg kramme' .. Ingen. Hendes uforsigtighed skulle nok en dag ende med at koste hende livet.. Igen.

En lettelses udånding kom fra hende, da han nikkede. Hun havde ikke engang sanset, at hun havde holdt vejret efter hun havde talt.
"Alt starter et sted" kommenterede hun inden hun klemte armen en ekstra gang, for derefter langsomt at slippe den helt denne gang.
Skulle han opleve en omfavnelse en anden gang, ville det trods alt ikke være den første længere. Hendes fingre samlede kødstykket op, for at færdiggøre dette, inden hun sendte ham et blændende smil.

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 6:35 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Han prøvede diskret at smile til hende, hvilket på pågældende tidspunkt kom til at se noget farligt ud da han blottede de store sylespidse tænder.
Så tog han selv et stykke kød mere og spiste ivrigt men måtte spytte ud da han fik en kort voldsom krampetrækning.
Han vidste udemærket hvad der var ved at ske, så han rejste sig op i fuld højde og kiggede majestætisk på hende som et tegn på han havde nydt deres jagt.

Så blev han nærmest trukket til jorden i voldsomme kramper og de lyde der kom fra ham, fortalte om den stigende smerte da musklerne og knoglerne begyndte at trække sig sammen til menneskestørrelse. Nærmest som et desperat forsøg på at få det til at stoppe, begyndte han at flå i sin egen hud der faldt af i store klumper så han mistede pelsen der blev helt væk lige så snart det ramte jorden.
Heldigvis regenererede han hurtigt så huden hurtigt blev hel igen. Den sidste og mest intense del af smerten satte ind da knoglerne for alvor begyndte at brage. 
Denne del lod dog til at være hurtigt overstået og der lå nu en helt nøgen Charlie på maven foran hende.

I første omgang lå han helt stille men rørte snart på sig og rejste så på albuerne, tydeligt øm over det hele. 
"Av...... Det der.... er svært at vænne sig til...."

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 16:21 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Enhver anden ville måske blive skræmt over hans grimasse, der skulle forestille et grin, men ikke hende.. Hun vidste trods alt også, at chancen for st hun ville blive skadet, var minimal.

Tyggende på et kødstykke, så hun de mærkværdige trækninger, der skete i hans krop. Hastigt slugte hun det kun halvt tyggede kød, der modsætteligt blev tvunget ned igennem halsrøret på hende selv.
Hendes øjne voksede om muligt til dovbeltstørrelse, da han begyndte at flå pelsen af sig selv.
I stilhed kunne hun ikke andet at se til, som han blev pint under forvandlingen tilbage til menneske, indtil han blot lå på maven, nøgen.

Da han langsomt hævede sig op på albuerne, overvejede hun om hun skulle kigge væk, men det ville også gøre, st hun ikke ville kunne høre de ord han udtalte. Derfor brød hun ikke øjenkontakten med ham, som han mumlede ordene.
"Velkommen tilbage" lød hendes stemme lavmælt, inden hun tog skindet om hende, for st række det frem imod ham, i et forsøg på at være venlig, mens hun omhyggeligt sørgede for st holde blikket på hans ansigt.

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 19:00 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Han tog ganske roligt skindet hun rakte ham og viklede om sig så hun ikke skulle blive flov eller stødt af hvad hun så.
Dog kunne skindet kun lige dække fra hans navle og til lige omkring hans knæ. Så fik han stavret sig nogenlunde op så han kunne hvile mod et træ imens han sørgede for at få vejrtrækningen lidt ned igen.
"Mange tak..... Av for.... Nu har jeg noget nemmere ved at forstå dig... Hvordan var det at jage?...."

Efter omstændighederne havde han det egentlig godt, selvom han var så afkræftet. Havde han været i fangenskab, ville han nok besvime bagefter.
Han vidste hvordan hans specielle måde at tale på virkede men der var alligevel noget han var nysgerrig om.
Nu håb... Av,... Den fløjte der.... Den lyder ikke specielt godt.... Hvad var det der skete? Jeg ved bare... At du var i mit sind på en eller anden måde...."

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 20:32 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som han slyngede skindet om sig, forsøgte hun ikke st være påvirket over hans ikke eksisterende blufærdighed, men det kom vel med st han var så vant til det, at det var ganske normalt. Det generede hende ikke, men for hende var det bestemt ikke normalt at bevæge sig nøgent rundt, som det passede en.

Da han spurgte ind til jagten, kom et næsten drømmende blik frem i hendes øjne. Hun huskede tydeligt hvordan det havde været, men fandtes der virkelig ord til at beskrive det?
"Det var.. En fantastisk og speciel oplevelse.. Det var som at jeg var dig.. Jeg kunne føle det, smage og lugte.. Du har ufattelige sanser" mumlede hun langsomt, imens hun drømmende indsnuste luften, blot for st blive påmindet st hendes egne sanser var svage i forhold til hans.

De beklagende lyde ind imellem hans spørgsmål, fremskaffede hende et halvt spørgende blik. Hun håbede blot st han ville komme sig over det.
Som han nævnte fløjten, greb hun fat i den, som var det hendes livssjæl, inden hun krammede den ind imod sit bryst, for derefter st kigge intenst på ham.
"Hvordan kan jeg forklare det" startede hun langsomt, halvt overvejende, inden brynene rynkede sig tænksomt sammen.
"Den tillader mit sind, st kunne smelte sammen med en andens. Alle har individuelle måder st vise det på.. Jeg ser, føler og hører hvad du tillader mig.. Det tillader mig, st kunne.. Manipulere, forføre, så skræk, vise visioner minder og billeder.. Føre samtaler" den sidste kommentar kom med et let smil, inden hendes læber klemte sig sammen til en halv streg.
"Den gav mig livet tilbage".

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 20:42 »

Nightrage

Competent (Rank 10)

avatar

Han blev lidt overrasket over hvad hun syntes om hans sanser, mest af alt fordi det var normalt for ham så han glemte indimellem at andre ikke havde så skarpe sanser.
En forsigtig latter kom fra ham da han rettede sig op så han sad mere lige op af træet. Det ville også vise hende at han fik det bedre hurtigt.
"Jamen jeg er glad for du nød turen.... Jeg har næsten alle sanser bevaret selv i den her skikkelse.... I modsætning til mange andre varulve har jeg fuldt ud accepteret hvad jeg er.... Men du må da meget gerne komme med igen...."

Meget forsigtigt rejste han sig så han var sikker på skindet stadig dækkede imens han gik hen til teltet og tog et par løse bukser på. Derefter tog han to dåsecola og gik tilbage til hende og satte sig stadig øm over det hele. Den ene blev sat ved hende imens den anden blev åbnet og han tog en tår.
"Gav dig livet tilbage? Det må have været noget af en omgang?"

A dept to pay
« on: on Fre 1 apr 2016 - 21:24 »

Angelie

Proficient (Rank 16)

avatar

Som han tilbød hende chancen for endnu engang at komme med ud på jagt, kunne hun ikke lade være med at føle sig en anelse stolt. Det var vel ikke hvem som helst, der blev tilbudt dette, da hun så det som værende noget ganske specielt. Igen var den tanke noget hun havde, fordi det var første gang hun havde haft denne form for oplevelse. Første gang hun ikke havde brugt sine evner til at skabe sorg og destruktion, eller dele minder med en anden.
Hendes personlighed havde trods alt ændret sig efter hendes lille visit i helvede og de efterfølgende episoder hun var gået igennem.

Som han vendte ryggen til for st bevæge sig hen til teltet, kiggede hun nysgerrigt efter ham, inden denne begyndte st trække i et par bukser og derefter finde dåser frem.
Da dåsen blev stillet ved siden af hende, kiggede hun kort på den. Det var den kunstigt skabte drik mennesker virkede til at nyde i enorme mængder. De slanke fingre omfavnede det kølige metal, inden hun trykkede på den lille låsemekanisme, så den åbnede sig med et metallisk knæk.

Hendes blik lagde sig på ham tids nok til at høre det spørgende tonefald ved sætningen. Denne samtale var igang med at tage en drejning ind på et emne, hun ikke var helt frivillig til at dele. Det havde været følelsesmæssigt hårdt såvel som fysisk. Hun havde aldrig fortalt om helvedsbesøget, end ikke til den mand hun fortalte alt andet.

Hun valgte i stedet at fokusere på anden del af sætningen, inden hun nikkede ganske langsomt. "Jeg ville ikke kunne gære det igen" lød hendes svar, neutralt, som facaden hun altid var, langsomt var i færd med st hæve sig over hende igen. Den kølige, følelseskolde person, som han havde mødt i fangekælderen. Den facade hun var da hun havde dræbt, tortureret og ødelagt andre væsner og mennesker. Den der blev brugt under forhandlinger.

Fraværende drejede hun dåsen imellem fingrene, inden blikket gled ned på denne, som var det den mest interessante genstand hun nogensinde havde lagt øje på. En afvigelse fra at se på ham, da hun ikke ønskede at holde ham ude, men hun kunne ganske enkelt ikke lade en anden komme så tæt på. Det var umuligt for hende, og et tilbagevendende problem. Måske det var derfor hun egentlig havde så få personlige bekendte?

A dept to pay
« on: »

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 3 af 4]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum