Latest topics
» Face Claim
Yesterday at 14:41 by Thomas Darwill

» Fashion show - Leetha (xxx)
Fre 21 jul 2017 - 23:04 by Bailey

» Deal with the Devil (Maze)
Tors 20 jul 2017 - 0:14 by Morgan L. Withers

» You're worse than nicotine. (XXX)
Tors 13 jul 2017 - 19:06 by Roar

» Proud Warrior or Caged Beast? (Maze)
Man 10 jul 2017 - 20:48 by Nightrage

» Afstemning: Beholde specifikke foras og in-game plots?
Man 10 jul 2017 - 15:41 by Thomas Darwill

» Thomas Darwill Character Sheet
Man 10 jul 2017 - 0:53 by Thomas Darwill

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Søn 9 jul 2017 - 20:16 by Caleb

» Bagom Thomas Darwill
Søn 9 jul 2017 - 12:29 by Thomas Darwill

Top posting users this month
Thomas Darwill
 
Nightrage
 
Casey
 
Aleksei
 
Ayla Shae
 
Maze
 
Bailey
 
Leetha
 
Cara
 
Lazarus
 

Statistics
Der er i alt 511 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Ridley

Vores brugere har i alt skrevet 212151 indlæg in 10338 subjects

You are not connected. Please login or register

AuthorTopic: First Date

First Date
« on: on Tirs 2 feb 2016 - 1:25 »

Noah Harris

Novice (Rank 2)

avatar



Marts måned 2015


Emnet er forbeholdt Cathy.


Denne fredag havde haft et stort, fedt, rødt kryds i Noahs kalender de sidste to dage. Til trods for, at der kun var gået to dage siden han havde mødt det smukke individ ved navn Cathy, føltes det som om, at det var flere uger siden han hjalp hende med at samle hendes bøger op i Terres gågade. Det føltes som en drøm. For kunne det virkelig passe, at denne fantastisk smukke kvinde havde sagt ja til at se ham igen? Selv efter han havde opført sig som et fjols, som en inkompetent, lallet, lille dreng. Det virkede mere sandsynligt at han havde bildt sig det hele ind. Men beviset var i hans hånd. Den håndskrevne lille seddel med hendes adresse på, fortalte ham ikke kun hvor han skulle hen, den holdte også hendes løfte om et gensyn. Pick me up at ten friday night, at this address... Han havde længe undret sig over tidspunktet. Det var alt for sent til den normale dinner and a movie. Var det ikke det man normalt gjorde på en første date? Og var det overhovedet en date? Det spørgsmål havde han stresset længe over. Det var ikke fordi de havde aftalt det. Ordet "date" var overhovedet ikke blevet ytret. Hvorfor var der ikke klare regler for sådanne situationer? Han havde smerteligt savnet en håndbog omkring emnet de sidste par dage. Nej, det var ikke den første date han nogensinde havde været på, men denne gang var han fuldstændig rådvild omkring hvordan han skulle opføre sig, og hvad han overhovedet skulle gøre eller sige. Han ville gerne bilde sig ind, at det var fordi han var i et andet land, at han ikke kendte normerne for dates her, og at han havde en forventning om, at dating livet i Frankrig var overdrevet romantisk. I virkeligheden var det Cathy der sendte ham helt ud af kurs. Hendes skønhed og blide væsen gjorde ham helt rundt på gulvet. Han kunne knap nok sætte en sætning sammen, fordi han havde travlt med at glo på hende, som om hun ikke burde eksistere i virkeligheden. Deres første møde havde i følge ham selv ikke været en succes. Han havde opført sig som en komplet idiot. Moron? I didn't notice... Havde hun helt ærligt ment det, eller sagde hun det bare for at få ham til at få det bedre? Under alle omstændigheder ville han ikke have en gentagelse af deres sidste møde. Det var pinligt alt det vrøvl han havde plapret ud. Og stadig ville hun gerne se ham igen. Det var et mirakel.

Så der stod han, foran den hvide lejlighedsbygning. Tanken om at Cathy befandt sig et eller andet sted indenfor gjorde ham nervøs. På en god måde. Klokken var er par minutter i ti, hvilket gav ham et øjeblik til at få samling på sig selv. Noget han burde kunne have gjort på sin vej hertil, men ikke havde nogen som helst idé om hvordan han gjorde. Hvordan forberedte man sig på en - måske - date med den smukkeste unge kvinde man nogensinde havde set? Endnu en gang bekymrede han sig over, hvad de overhovedet skulle lave. For selv om han befandt sig i Frankrig, var det vel stadig en uskreven regel, at han skulle tage hende et sted hen. Alligevel havde han følelsen af, at hun havde planlagt noget. Det håbede han, for han havde ingen idé om, hvad man lavede i Terre, fredag aften klokken ti.
Hans ben føltes usikre, som han tog de sidste skridt hen imod døren. Han sendte blikket ned ad sig selv. Var det nu godt nok det han havde på? Hele spørgsmålet om dette overhovedet var en date, havde sendt ham ud i en mindre tøjkrise. Han kunne hverken være over -eller underdressed. Det var ikke fordi hans kuffert indeholdte den mest prangende garderobe. Men han havde sine mest anstændige, mørkeblå jeans på. Han havde endda gjort sig besværet med, at vaske sine lettere beskidte sneakers i hånsvasken på badeværelset i hans hotelværelse. Alle hans skjorter virkede for snuskede og alt for casual. Men efter at have jagtet en stakkels rengøringskone, og tigget og bedt om at få lov til at låne et strygejern, var den nu nystrøgede, simple sorte skjorte det bedste han kunne præstere. Hans army grønne windbreaker jakke, passede måske ikke helt til outfittet, men det var den eneste jakke han havde med sig. Vejret i Terre var ikke ligefrem varmt i marts måned, og nu hvor solen næsten var gået ned, kunne han ikke tage afsted uden en jakke. Surfer krøllerne havde han opgivet og gøre noget ved. Det var tæt på fysisk umuligt og holde styr på dem, så de lignede deres eget rodede selv. Han kunne ikke gøre noget anderledes nu, og prøvede derfor at overbevise sig selv om, at der ingen grund var til at bekymre sig om det.
Han kunne ikke udskyde det mere nu. De svedige håndflader blev tørret af i hans jeans, og en dyb vejrtrækning blev hevet ned i lungerne, inden han hævede armen, tøvede et øjeblik og lod sin pegefinger ramme knappen til Cathy Sylvestres lejlighedsbuzzer.

First Date
« on: on Tirs 2 feb 2016 - 23:21 »

Cathy

Competent (Rank 9)

avatar

Første date. Det var vel en date, ikke? Klokken var tyve minutter i ti og halv englen styrtede halvnøgen og yderst forvildet rundt i lejligheden. Først fra soveværelset, til køkkenet – og fra køkkenet til badeværelset. Rundt i ring. ”Come on!” peb hun panikslagen, mens de kønne is blå øjne stirrede magtesløs ud i køkken alrummet. Så dum som hun var, havde hun smidt posen med det nyerhvervede tøj, væk. Det var så fandens typisk. En opgivende grimasse prydede hendes smukke ansigt som hun sukkede dybt. WHY? Nåede hun lige at tænke, inden en sort pose sprang hende i øjnene henne under sofaen. Hvordan var den endt der? Cathy havde ikke tid til at tænke over det. Hun løb hen, flåede posen ud fra dens gemmested og hev indholdet ud. En g-streng og en sort stram samt lang – til hendes lille højde – kjole, var det hun havde fået ud af hendes yderst stressende shoppetur, der havde udspillet sig her til eftermiddag. Halv mennesket hadede at shoppe, men eftersom hun havde kylet rundt med tøjet i hendes garderobe, gik det op for hende at hun intet havde at tage på til hendes møde med den yderst høje og flotte australske surfer fyr. Nej, hendes garderobe bestod mere af casual jeans, t-shirts og trøjer og de eneste kjoler hun havde var enten alt for bare til vejret i marts måned ellers var de bare alt for fine. Hun kunne jo ikke være overdressed jo!

Hun vendte og drejede sig foran spejlet i soveværelset. Black is sexy, havde hun hørt nogen sige. Var hun sexet? Ordet fik hende til at skære en grim grimasse. Halv englen associerede sig overhovedet ikke med sådanne ord. Det smagte i hvert fald grimt på hendes tunge. Shit! Et enkelt blik mod uret i køkkenet, fik hende til at løbe mod badeværelset hvor hendes hår sprang hende i øjnene. NO NO NO NO! Panikken var tydeligt at spotte i hendes opspilede øjne samt hendes mund der stod på vidt gab. Selvfølgelig skulle hun have en dårlig hår dag, i dag. Lige når det var vigtigst. Hun kunne vaske det… Nej det havde hun ikke tid til! Så i stedet improviserede hun ved at sætte sit lange blonde hår op i en lettere rodet knold. Cathy drejede sig en gang rundt. Ikke dårligt, hvis hun selv skulle sige det. Nu var det bare makeuppen der manglede. Øjenvipperne blev bukket, mascara, en anelse lyserød kindrødt og en let lipgloss blev lagt. Hun var klar nu – hvis man altså så bort fra at hun hverken havde sko eller jakke på. Så derfor løb hun mod gangen, greb sin læderjakke og hoppede i et par ny indkøbte hvide tennissko. Halv mennesket var dog godt klar over at den hvide farve ikke ville holde længe. Men så længe at hun ikke hoppede rundt i mudder i aften, så var alt vel.
Et sidste kig foran spejlet, fik hende til at gispe højlydt. Waow! Hun trådte et skridt tættere på, for netop at iagttage sig selv. Hun havde aldrig troet at hun skulle sige det – men en g-streng gjorde faktisk vidunder for en numse i en stram kjole. Desuden var den faktisk heller ikke så slem at gå med. Win win! En brummende lyd fra buzzeren tog dog hendes opmærksomhed fra spejlbilledet. Som et lyn fra himlen, ramlede nervøsiteten nedover hende. Sommerfuglene slog til og fløj flyvsk rundt i hendes mave i et forsøg på at skabe ravage. Var her ikke også ret varmt lige pludselig? Der var ikke tid til at spekulere. Som så mange gange den aften, så løb hun mod døren og trykkede på højtalerknappen. ”I’ll be right down!” sagde hun med overraskende stor overskud, selvom det dog ikke var en realitet. Cathy var fuldkommen ved at falde fra hinanden.

Med de spinkle arme skubbede hun til døren og trådte ud på den anden side af den hvide lejlighedsbygning. Pinligt nok, så var hun nær gået direkte ind i ham, da han ikke så ud til at have flyttet sig efter at have trykket på buzzeren. ”Hi!” udbrød hun kortfattet og lod de smukke is blå øjne, ligge sig mod Noah. Hjertet satte i fart og skippede endda et par slag. Holy shit he’s hot! Kæben faldt stødt mod jorden, som hans skønhed overmandede hende mentalt. Alt vejret i hendes lunger blev som sparket ud af hende, så hun tabte fuldkommen pusten. Var han blevet endnu smukkere siden sidst hun så ham? Eller havde hun blot glemt hvor fucking lækker han var? Det var ikke til at sige.
SAY SOMETHING! Fuck, hun havde stået og stirrede på ham som en idiot ret længe. Cathy rømmede sig og bed hårdt ned i læben. Pinligt, pinligt, pinligt! ”So… are you ready to go?” fik hun endelig ud og fik endda også taget sig sammen til at sende ham et overskudsagtigt smil. Hun trådte ned fra trappetrinnet til lejligheden og stillede sig på fortovet, med sin front vendt mod ham. Halv englen kunne seriøst stirre på ham i flere dage. Men det måtte hun nok lige vente med. ”Come on then!” stor smilede hun og tog uden at tøve, fat i hans hånd og begyndte ellers at trække ham af sted, ned af de orange belyste gader. Da de havde gået et par meter, vendte hun sit smilende og glødende ansigt mod ham. ”How are you liking Terre so far?” spurgte hun ham med et nærmest kvalmende sødt toneleje. Hvis ikke hun havde været så teenager i øjeblikket, så havde hun nok kastet op over sin opførelse. Det lignede jo overhovedet ikke hende? Noahs tilstedeværelse gjorde hende rundt på gulvet. Det var virkelig slemt. ”I’m glad you came by the way” sagde hun med halvrøde kinder. En del af hende havde faktisk været nervøs for at han ikke kom. Heldigvis for hende, var det ikke gået sådan. Ellers havde hun nok tilbragt sin fredag aften med en bøtte Ben&Jerry’s cookie dough is. Hendes yndlings.
De fortsatte ned af gaden. ”What have you been doing these past few days?” spurgte hun så, mens de kønne øjne vandrede mod deres indflettede hænder. Hvordan var det lige sket? Ikke fordi hun havde noget i mod det. Det var faktisk virkelig rart at holde ham i hånden.

First Date
« on: on Tors 4 feb 2016 - 23:12 »

Noah Harris

Novice (Rank 2)

avatar

Nervøsiteten ramte ham for alvor, det øjeblik hans finger fik kontakt med knappen. Denne gang var det ikke af den gode slags. Der gik et øjeblik inden hendes stemme lød fra den lille højtaler. I modsætning til ham selv, lød hun ikke nervøs. Vent... Var det meningen han skulle sige noget tilbage? Hvordan virkede hele samtaleanlægget overhovedet? Hans øjne fløj forvirret fra knap til knap, men kunne ikke finde nogen mening i arrangementet af teknologi. Det var også for sent at sige noget nu. Det ville være akavet. Hun var sikkert allerede ude af døren. Rigtigt nok, så åbnede døren foran ham. Han havde ikke flyttet sig, og en nær katastrofe af sammenstød skete næsten.
Hendes skønhed overrumplede ham øjeblikkeligt, samtidig med at hendes blotte tilstedeværelse sendte et nervøst sug igennem kroppen på ham. Stilheden havde endnu ikke været pinlig lang, før et bøvlet, australsk "g'day" røg ud af munden på ham. Hans øjne flygtede væk fra det overvældende syn af hende. "Or... Evening, I guess" DAMMIT! Det var jo lige præcis det her, der ikke måtte ske. Hele planen var at bevise, at han ikke var en komplet idiot, og allerede havde han dummet sig med sin plapren. Var det noget han bildte sig ind, eller var hun endnu smukkere end han huskede? Næsten uden han havde kontrol over det, gled de blågrå øjne tilbage til hende. Han indtog den sorte kjole, de hvide tennissko og læderjakken. "You look..." Beautiful. Amazing. Perfect. "...nice" sagde han og fandt hendes kønne øjne, imens et varmt smil spillede på hans læber. Indvendigt panikkede han. For the love of god, Noah! A dog looks nice! She looks way better than nice! Kunne det virkelig passe, at han ikke kunne være bare nogenlunde sig selv i hendes selskab? Det lignede ham overhovedet ikke at flippe sådan ud. Hun var trods alt bare et ganske normalt menneske. Et ualmindeligt smukt et af slagsen.
"Yes" lød svaret på hendes spørgsmål, efterfulgt af et nik der satte bevægelse i de fyldige krøller. De kiggede på hinanden i et akavet øjeblik, før hun ligesom ved deres første møde tog ham i hånden og trak ham afsted. Det behagelige chok over, at hun havde taget hans hånd, gjorde ham mundlam i et langt øjeblik. Det var lige før han ikke hørte hendes spørgsmål. Hans blik var klistret til deres hænder, og han kiggede først op med et drømmende smil da hendes ord nåede ham. Han bed ned i underlæben, for forhåbentligt at skjule det åndssvage udtryk i hans ansigt, men det var sikkert allerede for sent. "Uhm... It's different" sagde han, og matchede sine skridt med hendes, så de nu gik ved siden af hinanden, i stedet for at hun trak afsted med ham. Han mente ikke kun kultur -og sprogmæssigt i forhold til Australien. Terre var et samlested for alverdens væsener. Hvis man vidste hvad man skulle kigge og ikke mindst lugte efter, var det ret tydeligt at nok tre fjerdedele af befolkningen ikke var mennesker. Det gjorde ham nervøs. Hans hverdag var ikke spækket med overnaturlige væsener, og han anede helt ærligt ikke hvordan han skulle opføre sig imellem dem. Han så ikke sig selv som en af "dem". Udover en enkelt nat om måneden, så så han sig selv som et ganske almindeligt menneske.
"You are?" spurgte han lettere overrasket. Sommerfuglene gjorde sin entré i hans mave. Han havde haft en indbildsk idé om, at hun kun havde sagt ja til at se ham igen, fordi hun havde ondt af ham. "I mean... Me too" rettede han hastigt og mærkede varmen stige op i sine kinder. Et nyt spørgsmål kom hans vej. "Getting lost mostly" sagde han med en kort latter, der i hans egne ører lød nervøs og skinger. Han ønskede inderligt at han kunne spole tiden tilbage, og starte aftenen forfra. Hvor længe havde de været sammen, 5-10 minutter? Det eneste positive der var sket var deres sammenflettede hænder. Hvordan det så end var sket. "I certainly practiced asking for directions in french" han begyndte endelig at lyde mere som sig selv. For første gang siden de havde sat gang i benene, strøg hans blik henover deres omgivelser. Han anede ikke hvor de var. Uden han lagde mærke til det, blev hans øjne trukket tilbage til Cathy. Han kunne se på hende for evigt. "So... What do you do in Terre on a friday night?" spurgte han, med en dårligt skjult intention om at høre hvor de skulle hen. Han blev med ét endnu mere nervøs. Hvad nu hvis hun havde planlagt et eller andet mærkeligt? Noget hvor han kunne gøre sig selv fuldstændig til grin. Eller noget der afslørede at denne smukke, unge kvinde i virkeligheden var en eller anden psycho. Han vidste at dette måtte være for godt til at være sandt. Hans fantasi løb af med ham på et splitsekund. Stop it! Beordrede han sig selv, og tvang en dyb vejrtrækning forbi den klump han havde fået i halsen. Der var ingen grund til at male fanden på væggen.

First Date
« on: on Ons 15 jun 2016 - 20:10 »

Cathy

Competent (Rank 9)

avatar

G’day? Hendes ansigt afslørede hendes indre undren. Var det en eller anden form for australsk hilsen? Den smukke halv engel hævede de blonde bryn. Det måtte det åbenbart være – hun havde blot aldrig hørt det før. Men det lød utrolig sødt når han sagde det, måtte hun erkende. You look… nice. Cathy havde nært hoppet op i himlen. OH MY GOD! HE THINKS I LOOK NICE! Skreg hendes indre stemme med stor fryd og forundring. Det blege ansigt stirrede et kort øjeblik drømmende ud i luften, som hun blev løftet op på en lyserød – hvor kliché egentlig – sky. Yes, lød hans dybe stemme. REALITY! HELLO? Et wakeup call skubbede hende pladask ned fra skyen og hun landede noget stakåndet på fortovet. De is blå øjne stirrede genert på ham, som et akavet øjeblik fulgte. Ingen sagde noget – og egentlig gjorde det ikke halv mennesket noget. Hun kunne seriøst stirre på ham uden lyd i timer, hvis ikke dage!

Okay, de gik… sammen. OH MY GOD! I CAN’T BELIEVE THIS HOT GUY IS WALKING RIGHT BESIDE ME! RIGHT BESIDE ME! AND WE’RE HOLDING HANDS! AAAAAAHHHH! Højrøstet teenage fnidder fortsatte inde i hendes overtågede hjerne. Så lille og stolt som hun var, vandrede de ned af gaderne og den lille smukke halv engel smilede så inderligt og stirrede så drømmende ud i luften, at hun knap nok var til stede. Ja, hun hørte sågar ikke at Noah svarede på de spørgsmål – som hun ikke husker at have stillet – hun havde stillet ham. Hun nikkede blot, stadig så yndigt smilende til ham. Aldrig havde hun følt sig så svævende før. ”You’ll see” svarede pigebarnet – mindre drømmende - ham et par minutter efter at hans sidste spørgsmål var blevet stillet.
Halvt væk i sine tanker, var hun nær gået forbi deres destination. Hun stoppede hårdt op, foran en lille ydmyg bygning, med gamle røde mosede mursten. Ordene ’CINEMA’ lyste op i halvmørket, i et skrigende neon pink lys. Trods den ydmyge facade, så var biografen utrolig yndig at se på – og det var nok også pga. Det retro agtige lys, som fulgte kanterne rundt på bygningen. Den lille halv engel trippede spændt på tæerne, inden hun energisk spurtede mod den lille billetbod, med Noah hængende efter sig. De var halvvejs mod boden da en stemme brummede mod glasset, ”Spider-monkey! Eeey! Længe siden mand! Giv mig magi!” Hvorefter han ud fra det lille hul i glasset, stak sin halvfede næve frem, klar til at lave deres hemmelige håndtryk. Cathys små øjne spærrede sig yderligere op, som hun slap Noahs hånd for at agere på håndtrykket der i en flydende bevægelse kørte derudaf. Det var absolut interessant at se på, da håndtrykket var et af de mere komplicerede én af slagsen. ”Så? Hvem er det?” Spurgte den unge bebumsede mand, med det lyse slatne hår, der var klippet som hvis han havde haft en gryde på hovedet. Han var en yderst kikset type – og bøjlen var med til at understrege det. Hans uinteressante grå øjne kiggede nysgerrigt mod Noah. ”Det her… Øh, det er øh…” Cathy drejede rundt mod Noah for at tage endnu et kig på hans perfekte kulør og ansigtsbygning. ”S…S-surf… Surfer-monkey!” udbrød hun som navnet faldt på plads på hendes tunge. De kønne blå øjne klaskede tilbage på den unge bebumsede billetkontrollør. ”Aha. Surfer-monkey?” Han så imponeret på Noah med et anderkendelses nik. Han var fint nok, betød det. ”Jeg er The Puppetmaster” præsenterede han sig selvfedt, som han svang sine fede arme til siden, så han nær havde ramt og væltet sin blå slushice. Han satte sig kluntet tilrette på stolen og vendte sit dovne blik mod Cathy, der atter havde grebet fat i Noahs hånd – blot fordi hun savnede hans varme mod hendes kølige hud. ”Du, jeg har netop afgjort Slinkieman’s skæbne!” udbrød han med en hævet pegefinger, der understregede hvor alvorligt det var. Halv mennesket lænede sig med store øjne længere ind mod hullet, ”Så? Tell me! Please sig ikke at han vælger at forlade Saxgirl for at drage mod Anarka! Vi ved begge to at det er en STOR fejltagelse!” Det var tydeligt at høre på hende, at dette var noget hun rent faktisk var interesseret i – det var ikke blot for at være venlig. Et lumsk smil viste sig på Puppet Masters ansigt, skæbnen var lige præcis det som hun havde nævnt. ”NO! Change it! I don’t even wanna hear it! It’s a trap and you know it!” halv råbte hun halvsurt mod ham. Hun var så tæt på at blot en centimeter og hendes lille fine næse ville trykke sig mod det klare glas. Hun stod sågår også på tæer, for at kunne nå. ”Men Spidermonkey! Slinkieman kan jo ikke bare blive – han er jo nød til at redde Morte!” Sagde han til hende med sigende øjne. Halv mennesket himlede med øjnene og faldt atter ned på flad fod igen. ”Fint så, okay… Det kan jeg godt se… Bare en lille smule” mumlede hun, tydeligvis stadig ikke helt tilfreds med hans historie. Puppet master så dog utrolig tilfreds ud selv.

”Anyways – Surfermonkey og jeg vil gerne i biografen” I få minutter havde hun helt glemt at hun stod ved hans side – var det overhovedet muligt at glemme Noah så hurtigt? Det måtte være pga. Hun stadig var syg. Cathy var stadig ikke kommet sig helt endnu – men det vidste sødeste surferboy jo ikke. Og sådan måtte det gerne blive ved med. Det var rart at være normal, blot for en kort stund.
Så gerne” sagde Puppetmaster og rev to billetter over, som dernæst blev proppet ud af hullet i glasset. ”Have fun Spider- and Surfer monkey!” Sluttede han af med et akavet honør. Cathy sagde tak, greb de lyserøde billetter og drejede kluntet rundt på hælen så hun stod med fronten mod Noah. Oh my god, he is super hot. How could I even forget for one second? Hun havde nær besvimet på stedet, da hendes øjne mødte hans. Holy shit. ”Lets… do something fun shall we?” Spurgte hun ham yderst optimistisk. Hun greb derfor den ene billet, lagde den mod tungen, tog endnu et skridt mod Noah, op på tæerne og rakte ud mod hans lange krøller, for at skubbe dem til siden. Midt i panden klistrede hun billetten fast og et yderst yndigt smil, dukkede op på hendes fyldige læber, der viste hendes inderste begejstring for sit finurlige påfund. Med vilje lod hun sin hånd strejfe hans kind, som hun trak sin lille kolde hånd til sig. Dernæst gjorde hun det samme – satte billetten fast på hendes egen pande. ”Let’s get some popcorn and soda!” Og atter havde hun trukket bort med dem – ind i biografen.

Popcornene var blevet øst op i et stort rødt bæger og sodavanden ligeså. Da de var kommet ind i biografsalen, som var en lille ydmyg sal med antikke biograf stole og et halvstort lærred, hev hun ham med ned af den lille gang i midten. Her greb hun sodavanden fra Noahs hånd og stillede det på et tilfældigt biograf sæde, sammen med popcornene i hendes favn. Hun hev derefter lidt i hans arm så han kom ind foran hende. ”So? What does mine say?” spurgte hun ham håbefuldt, som hun hentydede til den billet hun havde klistret fast i sin pande. Uden rigtig at være klar over det, havde hun meget snedigt grebet fat i hans anden hånd. ”Can you read it? Or should I get closer?” spurgte hun ham med lysende klare øjne. Hun tog dog et skridt tættere på ham alligevel. Hun kunne helt mærke hans kropsvarme, så tæt stod de. Det summede i hendes mave, hendes lemmer samt hoved. Hun var som fastfrosset i tiden, lidt ligesom en statue, følte hun sig. Hun stirrede blot dybt ind i hans åh så flotte blå øjne. Noah tog fuldstændig vejret fra hende.

First Date
« on: on Tirs 5 jul 2016 - 23:19 »

Noah Harris

Novice (Rank 2)

avatar

Han lagde ikke mærke til stilheden der fulgte efter hans spørgsmål. Hans mave slog stadig knuder i form af nervøsitet og bekymring. Hans opmærksomhed lå i øjeblikket kun på hans vejrtrækning, der blev suget igennem næsen, langt ned i lungerne og sluppet fri imellem hans læber. Han blev nødt til at falde til ro. Det kunne ikke passe at han panikkede sådan, bare fordi han mistænkte at Cathy lige pludselig ville vende på tallerkenen, og forvandle sig til en eller anden psykopat. Det var jo fuldstændig absurd. Hans øjne gled hen over den smukke kvinde ved hans side, smilet på hendes læber sendte en behagelig bølge af varme igennem ham. Nej, han havde ikke noget at bekymre sig om. Han var ganske enkelt bare intimideret af hendes skønhed, længere var den ikke. Han blev hurtigt enig med sig selv om, at hans nervøsitet havde fodret hans hjerne med åndssvage skræk scenarier, det var tid til at slukke for dem og være til stede, i stedet for at ødelægge aftenen for sig selv.
Han havde ikke forudset at hun brat stoppede op. Han fortsatte et par skridt foran hende, inden han selv slog bremserne i. De neonfarvede bogstaver på bygningen informerede om, at de stod foran en biograf, en ret gammel en af slagsen så det ud til. Der var ikke tid til at beundre retrobygningen, der lignede noget fra en gammel film. Uden varsel blev han trukket afsted. Surfer krøllerne faldt ned foran hans øjne, og han var blændet et øjeblik. En fransk stemme mødte dem. Spider-monkey? Magi? Først da Noahs fødder var plantet solidt i asfalten, lykkedes det ham at skubbe de fyldige krøller væk fra øjnene, lige tids nok til at se det komplicerede håndtryk der udspillede sig foran ham. Han var fuldkommen paf. So… Cathy is Spider-monkey? And that’s the magic? Han stirrede forbløffet som håndtrykket blev afsluttet. De gråblå øjne fulgte den buttede næve, der trak sig tilbage igennem hullet i glasset. Næven tilhørte en ung mand, der måtte være indbegrebet af en nørd. Bumser, bøjle, fedtet, uheldigt klippet hår. Det eneste han manglede var de kuglerunde briller, og det stereotype billede ville være komplet. Han lignede præcis sådan en fyr, der ville komme på sådan et kompliceret håndtryk sammen med sine venner, men aldrig i sit liv ville han tro, at Cathy kunne være en af dem. Han fik øjenkontakt med fyren, da han spurgte ind til hvem han var. Noah lukkede munden – der havde stået åben i chok – og satte høfligt sit ansigt i neutrale folder. Hans øjne fangede Cathys, da hun vendte sig om, for at kigge indgående på ham. Hvad nu? Havde hun glemt hans navn? De brune bryn skød op i forundring. Noah! My name is Noah!! Skreg han inde i sig selv. Aftenen kunne hurtigt ende katastrofalt, hvis hun allerede havde glemt hans navn. Til Noahs held, var det ikke hans rigtige navn hun forsøgte at få smidt af tungen. Surfer-monkey? Han pegede forvirret på sig selv, for at få bekræftet at det var ham hun mente. Bekræftelsen kom dog fra den kiksede billetkontrollør, der nikkede anerkendende i hans retning, som om Noah lige havde erklæret, at Star Wars episode 4 også var hans yndlingsfilm. Han måtte bide ned i læben, da fyren stolt præsenterede sig som ”The Puppetmaster”, det ville være yderst respektløst at begynde at grine, for der var ingen tvivl om, at den unge mand tog sig selv meget alvorligt. Så Noah nikkede blot – forhåbentlig på en anerkendende måde – tilbage til The Puppetmaster.
Cathys lille, kolde hånd fandt vej til hans. Han havde ikke lagt mærke til at hun havde sluppet ham. Hans øjne landede på deres nu forenede hænder, og et drømmende smil viste sig på hans læber. Cathys og Puppetmasters stemmer faldt i baggrunden, som han værdsatte følelsen af hendes hud imod hans. I can’t believe I’m holding hands with the most beautiful woman in the world… “NO! Change it!” Cathys høje udbrud sendte et chok igennem kroppen på ham, og hev ham ligeledes ud af hans dagdrøm. Han kiggede op, og betragtede hvordan hun lænede sig fremad, hun var tydeligvis ret oprevet over et eller andet. Sikke et dumt tidspunkt at holde op med at høre efter. Måske han stadig kunne opfange, hvad samtalen gik ud på. Desværre skabte Puppetmasters svar kun mere forvirring i varulvens hoved. Slinkieman? Morte? What the…? Han skævede til Cathy, der så ud til modvilligt at overgive sig, og lade Puppetmaster vinde diskussionen. Han var ikke helt sikker på, hvad diskussionen var gået ud på, men ud fra Puppetmasters ord, lød ”Slinkieman” som en form for superhelt. Men hvorfor gik Cathy op i om denne Slinkiedude skulle redde hvad den andens navn så end var?
Han overvejede i et øjeblik om hans førstehåndsindtryk af hende stadig holdte stik. Havde hans irrationelle frygt, måske været tæt på sandheden? Var der virkelig en chance for, at hun var skingrende sindssyg alligevel? Han blev trukket ud af sine tanker, da hans nye kælenavn blev sagt inde bag billetbodens glas. Mærkværdigt at han allerede havde taget navnet til sig og reagerede på det. Han sendte et stift, men høfligt smil i den unge mands retning. Hans øjne gled imod Cathy. Alle hans tvivl forduftede i det øjeblik han kiggede ind i hendes isblå øjne, det eneste han kunne fokusere på, var hvor fandens smuk hun var. Smilet der hvilede på hans læber nu, var varmt og oprigtigt. ”Sure” åndede han fraværende, da hun spurgte om de skulle gøre noget sjovt. Hans blik hang fast ved hendes læber, selv efter hun havde fjernet billetten fra tungen. Han kunne ikke stoppe sine øjne fra at glide i, da hendes lille hånd fjernede krøllerne fra hans pande, for at gøre plads til den fugtige billet. Han havde gåsehud under jakken, da hun strejfede hans kind. Da han åbnede øjnene, sad den anden billet fast i hendes pande, men det var ikke billetten han fokuserede på. Han var allerede tryllebundet af de isblå øjne igen. Men der var ikke tid til at stirre drømmende på hende, for nu var det tid til popcorn og sodavand. Før han vidste af det, trak hun afsted med ham igen.

Han anede ikke hvilken sodavand han havde bestilt. Han var helt rundt på gulvet. Igen. Det var et mirakel, at han faktisk var fulgt med hende ind i biografsalen, i stedet for at stå og stirre drømmende ud i luften. Han kunne slet ikke fokusere. Han lagde knap nok mærke til, at hun tog sodavandene ud af hans hænder. Først da hun lagde sin hånd på ham, og trak ham ind foran sig, vågnede han en smule op. Hvad der stod på hendes billet? Der var ikke kun sommerfugle i hans mave, da hun tog hans anden hånd og trådte et skridt tættere på. Det summede i hele hans krop, som han nærmest per automatik lænede sig ned imod hende. De gråblå øjne kiggede dog ikke på billetten, de var fæstnet til de rosarøde læber. I don’t care if she’s crazy, I could stay with her forever, sukkede hans indre stemme drømmende. Tanken fik ham dog ud af sin trancelignende tilstand, I blot et øjeblik, og sendte hans øjne imod billetten I hendes pande. ”Row  3, seat number 8” lød hans dæmpede stemme. Hendes læber var endnu en gang i hans synsfelt. Det føltes som om en magnetisk kraft trak i ham, og ville lede ham tættere på hende. Fornuften slog dog ind, og han rettede sig modvilligt op. Øjnene gled imod rækkerne af biografstole. ”I think it’s somewhere in the middle” sagde han, og undlod at kigge tilbage på hende. Hvis han fik øjenkontakt med hende en gang til, var han ikke sikker på, at han kunne modstå trangen til at kysse hende.

First Date
« on: on Ons 6 jul 2016 - 0:09 »

Cathy

Competent (Rank 9)

avatar

Oh my god. He’s so hot! Trillioner af hendes tanker var i øjeblikket tildelt Noahs eksotiske skønhed. Hans grå blå øjne stod i en stor kontrast til hans lækre solbrune hud samt hans brune krøllede lokker, hvis farve mindede hende om lys chokolade. Ifølge halv mennesket, var han lige så lækker som chokolade – hvis ikke mere faktisk. Hun stod og stirrede dybt ind i hans øjne, kunne hun overhovedet lade være? Det var de smukkeste øjne hun endnu havde set – og hun ignorerede fuldstændig samt stædigt den person hvis øjne, mindede utrolig meget om Noahs. Han var lige gyldig. Noah var alt gyldigt.
I could fuck him. So hard indeed. Ordenes entré i hendes sind fik hende til at vågne op med et brag. What the fuck, Cathy! Hun var nærmest helt mundlam over sig selv. Hvor fanden kom det nu fra? Ej, hvor var det pinligt! Gud, hvor var det bare pinligt, synes hun. Halv englens blege kinder blussede op i halv mørket, og den røde farve fik hende til at ligne en stor fed blodrød tomat. Oh my god. YOU JUST RUINED EVERYTHING! Hylede alarmklokkerne, som hun febrilsk håbede og bedte til at Noah ikke lagde mærke til den skrækkelige farve i hendes ansigt. Måtte guderne forbyde det! Panikken havde endda nået hendes smukke krystal klare øjne, men til hendes held havde Noah lagt sine lækre øjne mod den klaskede billet i hendes pande. Thank fucking god. NOW PULL YOURSELF TOGETHER WOMAN! Efter tanken forvandlede hendes rosa røde læber sig til en streg, som hendes forvirrede ansigt tvangsindlagte sig i neutrale folder, lige i tids nok til at Noahs øjne atter greb hendes. Slam! Og hun var væk i surferkrøllernes formidable øjne. Hun kunne i sandhed stirre ind i dem, resten af hendes liv. Han var bare seriøst lækker.
Row 3, seat number… Hun hørte ikke engang nummeret på hendes sæde og egentlig var Cathy også pisse ligeglad. Det havde egentlig bare været et trick for at få lov til at stå så tæt på ham. Men desværre så det ud til, at hun blev nød til at svare på det med sædet. Desværre. Noah vendte hele sit hoved den anden vej, så hans åh så kønne øjne så mod de intetsigende sæder. Per automatik slap Cathy en af hans hænder, og hun hævede sin egen for at tage rundt om hans hage. ”Look at me” sagde hun, nærmest helt sensuelt hviskende. Hun drejede langsomt hans hoved mod hendes og et saligt smil dominerede hendes rosa røde læber. Farven i hendes ansigt var forduftet og i stedet stirrede hun drømmende på ham. Uden ét eneste ord, fejede hun hans lange bløde krøller til side, for at kunne se på billetten, alt i mens hendes øjne var fæstnet til hans. Og halv englen holdt hans blik, blot i et minut eller to før at hun vendte sin opmærksomhed mod de sorte ord på hans billet. ”Great. You’ve been seated right next me” udbrød hun mest stor optimisme. Cathy brød dernæst ud af sin drømmende trance og trak sig selv og sin hånd, til sig. Hun trådte – ret modvilligt – et skridt tilbage for at give ham mere plads. Hvorefter hun greb de to bøtter med popcorn og stak dem ind i armene på stakkels rundt på gulvet Noah. Hende selv greb de to store sodavand og dernæst blev det hendes mission at finde deres pladser.

”Right here!” råbte hun mellem rækkerne og pegede ivrigt med en fri hånd. Hun dumpede ned i de gamle antikke rødbeklædte biograf stole, hvorefter sodavanderne blev stukket ned i hver sin kopholder, mellem sæderne. I det samme at hun havde plantet sin lille petite mås i sædet, forsvandt al lys i salen, og den gamle projektors lys, skar igennem det mørke rum – klatrede op på podioet for at oplyse lærredet med sort hvid film. ”It’s starting” udbrød hun endnu engang, utrolig spændt. Det blonde hår fulgte efter hende, i hendes ivrige vrik med hovedet, for at se på ham. ”It’s an all black and white film! Just like the old days! It’s very fascinating. I come here all the time.. And I don’t think that I’ve seen this particular one before either, so that’s great!” rablede hun fremfor sig, mens hendes øjne skinnede som var det juleaften. Hele hendes ansigt lyste op i hendes signature glød, der virkelig forvandlede hendes ansigt til et eventyr – et fortryllende smukt et af slagsen. De is blå øjne rettede sig mod lærredet og dernæst tronede trompeter frem i højtalerne, som filmens titelsang spillede. Men Cathy følte at der manglede noget: hans hånd i hendes. Hun turde faktisk lige pludseligt ikke at tage den, som hun da ellers havde gjort før, men nu føltes det blot som et utrolig bevidst valg. Og tog man overhovedet en fyrs hånd på en date? Var det for desperat? Tusindvis af spørgsmål poppede op i hendes hoved og gjorde hende helt ør. Atter svingede hendes smukke lange hår, som hun drejede hovedet mod ham. Langsomt lænede hun sig ind mod ham, ”Noah?” spurgte hun som hendes øjne glimtede mut. ”Can I hold your hand?” spurgte hun i et utrolig sødt toneleje. Et lille genert smil spillede på hendes læber, som hun betragtede hans grå blå øjne for det der synes som den 30 gang i aften. Åh hvor var han altså bare skøn!

First Date
« on: on Tors 29 sep 2016 - 12:38 »

Noah Harris

Novice (Rank 2)

avatar

Han stivnede næsten, da hendes lille hånd greb fat om hans hage. Look at me… Hans tanker gik fuldstændig i stå, imens ordene ekkoede igennem hans tomme hoved – kærtegnede væggene af hans sind, og plantede idéer og drømme i hans hoved, der var yderst upassende. Hans øjne var helt blanke, da hans ansigt endte sin langsomme rundtur, og nu var vendt imod Cathy som hun havde beordret. Han blinkede en enkelt gang og fokuserede på de smukke øjne. 1… 2… 3… og han var tryllebundet. Der skulle virkelig ikke mere til. Han lagde knap nok mærke til hendes hånd der fjernede krøllerne, så hun kunne se billetten i hans pande. Han havde glemt alt om billetten, om popcorn, sodavand og biograffilm. Hvis han blev spurgt lige nu hvad hans navn var, ville han ikke have et konkret svar. Han stirrede på hende i noget der føltes som uendeligheder. Tiden var gået i stå, verden var gået i frys og han havde den smukkeste udsigt i hele verden, som han stod der i sin statue agtige tilstand.
Slam! De smukke øjne fjernede sig fra hans, og magien forsvandt lige så hurtigt som den var opstået. Han var svimmel. Hvor længe havde han glemt at trække vejret? Et øjeblik dansede hvide pletter for hans øjne, imens han sugede ilt til sig. Han smilede næsten, da en absurd tanke opstod i hans forvirrede sind. She’s so beautiful it’s almost life threatening... Måske kun for ham – den lallede idiot, der ikke kunne holde fokus i mere end 30 sekunder og blev nødt til at undgå øjenkontakt, for ikke at sætte gang i testosteronfyldte dagdrømme, og få hans intelligens til at minde om det samme som et stykke vådt paps.
Han kiggede op, da hun erklærede at hans plads var ved siden af hendes. Heldigvis, tænkte han, i stedet for at opsnappe det som åbenlyst at de skulle sidde ved siden af hinanden. Mekanisk tog han imod popcornene, og opdagede alt for sent, at hun havde bevæget sig imod deres pladser. Så da hun karismatisk erklærede at hun havde fundet deres pladser, var han langt bagefter. Fumlende fik han et bedre tag i popcornene og bevægede sig på gelé følende ben imod hende. Som var det planlagt, blev salen mørklagt i det sekund han plantede sig i sædet. Hun var øjeblikkeligt over ham. Han hørte knap hvad hun sagde, men nikkede bare. Hans øjne fandt aldrig vej til lærredet, men blev hængende ved det smukke individ ved siden af sig. Lyset fra lærredet faldt helt rigtigt henover hendes ansigt, og fik hende nærmest til at lyse op. Som et fyrtårn der guidede ham rundt i mørket og imod hende. Men nu rettede hendes lyskegle sig imod ham, og han var taget på fersk gerning. Han slog blikket ned, lige inden de fik øjenkontakt og varmen steg lynhurtigt op i hans kinder. Der var pludselig ufattelig varmt inde i den lille sal, og han ville ønske at han ikke var fanget af popcornene i hans skød, så han kunne glide ud af hans jakke. Ligeledes håbede han, at Cathy nu havde vænnet sig til hans mærkværdige opførsel, og ikke lagde noget særligt i, at han stirrede sådan på hende. Hans puls steg, da han mærkede hende skifte sin vægt rundt i den gamle biografstol. Hun lænede sig imod ham, og per refleks fløj hans øjne op og mødte hendes. Hendes ansigt var lige dér. Hvis han lænede sig bare en anelse fremad ville deres pander støde sammen, endnu bedre, der var ikke lang afstand imellem deres læber. I et splitsekund overvejede han at kaste sig frem. Bare gøre det. Et impulsivt spring ud i afgrunden, og lade Cathys reaktion afgøre om han ville falde eller flyve. Men så slog hans nervøsitet ind, og han kom hurtigt op med en masse undskyldninger for, hvorfor det ikke var en god idé.
Can I hold your hand? Spørgsmålet kom fuldstændig uventet. Han var virkelig slet ikke til stede. Selvfølgelig måtte hun holde ham i hånden. Et sug gik igennem kroppen på ham, og han åbnede munden, inden han lukkede den igen. Tilsyneladende ikke helt i stand til at tale. Han rystede svagt på hovedet, for at klare sine tanker. Oh no! Hvis der var et tidspunkt hvor man ikke skulle ryste på hovedet, så var det når den smukkeste kvinde i verden, spurgte om hun måtte holde en i hånden. ”Of course!” kvækkede han hastigt, imens hans hoved stadig gjorde den modsigende bevægelse. Han ændrede dog bevægelsen, så han ihærdigt, og nok lidt for ivrigt nikkede i stedet for. Krøllerne fløj rundt i udkanten af hans synsfelt, og gjorde det knap muligt for ham at se hende. DAMMIT NOAH!! med hans indre vredesudbrud, fik han sat en stopper for sit latterlige optrin. Krøllerne faldt til ro, og han kneb modvilligt øjnene hårdt sammen, imens en fortrydningsfuld grimasse prydede det solbrune ansigt. En dyb indånding blev trukket ned i lungerne, inden han lagde sin arm imod armlænet. Hans håndflade vendte opad, i en inviterende gestus så hun kunne tage hans hånd, hvis hun stadig havde lyst.
Han vendte ansigtet væk fra hende, inden han åbnede øjnene, og gjorde et ihærdigt forsøg på, at holde fokus på lærredet, hvor den sort-hvide film, allerede var i gang. Endnu en dyb vejrtrækning, sænkede hastigheden på hans galopperende hjerte bare en smule. Men han havde langt fra fokus på filmen, men mere på den indre panik han følte, og den halvhjertede pep-talk han gav sig selv i sit hoved. Konklusionen blev for nu, at han bare koncentrerede sig om filmen. Hvis han ikke sagde noget for en stund, ville han forhåbentlig virke normal. Måske han kunne nå at redde aftenen endnu. Alt dette forsikrede han sig om, indtil han opdagede at hans øjne helt af sig selv, var vandret over imod Cathy endnu en gang. Han lavede et stædigt ryk med hovedet, og fokuserede sit blik på lærredet igen, og var næsten ved at bande højlydt. Hvor svært kunne det være? Han skulle bare se en film, og lade være med at lade hans tanker og øjne vandre imod det smukkeste individ han nogensinde havde set. Som sad lige ved siden af ham, duftede så berusende, og tilmed nærmest lyste op ved siden af ham, så alle øjne i nærheden blev nødt til at stirre på hende. Right… Piece of cake…

First Date
« on: on Ons 14 dec 2016 - 4:23 »

Cathy

Competent (Rank 9)

avatar

Det var utrolig nervepirrende at sidde dér, i den mørklagte biografsal, utålmodigt ventende på svaret om anmodningen om hun kunne tage hans varme hånd i hendes. Tiden var nærmest gået i stå. Sekunderne tikkede og takkede uendeligt langsomt. Det føltes nærmest som om at skuespillerne på lærredet, selv holdt inde med deres replikker i iver efter at høre Noahs svar. Åh, kunne han da ikke bare godt åbne munden? Det var jo ulideligt!
Først rystede han på hovedet, så de lange krøllede lokker sprang rundt fra side til side. Hun så ham ikke længere i øjnene, for hans hår skyggede. Så det var et nej? Modvilligt sprang Cathys øjenbryn op i en overrasket mine. Et slag i ansigtet ramte hende umådeligt brat, som afvisningen satte sig på hendes kind og ansigt. Åh nej, måske det havde været en dårlig idé. Daten havde forvandlet sig til en fiasko for halv englen, der pludselig skammede sig over sig selv. Selvfølgelig havde det været for desperat, at bede ham om hendes hånd. Det var jo også normalt fyren der tog skridtet ikke? Det var helt klart hendes egen skyld! Hun havde virket alt for desperat, og han havde helt sikkert bidt mærke i det. Hvem ville dog have en desperat pige? Ingen.
”Of course!” Lød det så halv kvalt fra Noah. ”Undskyld hvad?” udbrød Cathy overrasket på fransk. De is blå øjne stirrede undrende op på hans vrikkende bevægelse som han gjorde med hovedet, der mere insinuerede et nej. Forvirring tog dernæst plads i det porcelæn hvide ansigt og følelsen af skam, visnede bort for hvert vrik han gjorde med hovedet. Halv englen rømmede sig i det røde biografsæde og hun lænede sig endnu længere mod Noahs halv mørke skikkelse, hvis hoved endelig var stoppet med den forvirrende samt ubestemte-svar-af-en-bevægelse. Med en lille rystende hånd og med en klump der sad dybt i halsen, greb hun fat i en lok af hans hår, som hun fjernede for bedre at kunne se på hans solbrune ansigt. Alarmklokkerne florerede i hendes hoved. Var Noah okay? De sammenknebne øjne fik hans ansigt til at knibe sig sammen i det der lignede en fortrydningsfuld grimasse. Hvad fortrød han mon? Åh gud, please sig ikke at det var daten han havde fortrudt?!
”N-Noah are you okay?” spurgte hun ham yderst forsigtigt med en meget lille stemme. De is blå øjne frarev sig hans grimasse og fandt dernæst hen til hans hånd, der lå indbydende opad, som en invitation. Uden at tænke over konsekvenserne det end måtte give, greb hun den og gav ham et hastigt klem. ”Are you sure that you’re alright?” spurgte en nu bekymret Cathy, som hendes anden hånd greb om hans arm, og kørte op og ned i beroligende bevægelser. Hun sad nu nærmest helt henne i fjæset på ham og stirrede måske også lidt for indgående op på hans åh så kønne ansigt! Hun kunne ikke løbe fra, at han alligevel – trods det lidt uheldige optrin – stadig gjorde hende blød i knæene. Den lille hånd fra hans arm, hævede sig op og lagde sig koldt mod hans pande. ”You’re not sick are you?” hun lagde hovedet på skrå og sprang meget pludseligt op fra sit sæde. Noahs pande havde føltes meget varm. Mere varm end et normalt menneske helst skulle være. Men det kunne jo selvfølgelig også bare være hende, hvis temperatur altid var lidt lavere end et menneskes. Så for at være sikker, havde hun en anden måde at finde ud af det på. Uden overhovedet at have spurgt om lov – hvilket nok var en dårlig idé i sig selv -, plantede hun sig på hans skød og lænede sig ind mod ham, og greb om hans hage for, at han skulle se på hende. ”May I?” spurgte hun med et lille skævt smil der havde en hvis charme over sig, men inden at Noah overhovedet kunne give hende et svar, lænede hun sig ind mod hans pande med tilspidsede læber. Elise havde altid fortalte hende som barn, at læberne altid havde en normal temperatur. Så derfor var det jo ideelt i denne situation. Eller måske ikke?
De silkebløde læber af hendes mødte en varm overflade. Waow! Skreg hendes indre teenager, som hun mærkede hans bløde pande mod hendes læber. If his skin is that soft, just think of how his lips must feel?! Halv englens teenagerside klappede og dansede med julelys i øjnene. Cathys mave slog også en salto og hendes hjertelyd satte i et kort øjeblik i galop. Hun trak sig væk og fik tilfældigvis fat i de grå blå øjne af hans. Oh shit! Og hun faldt dybt ind i havet blåt. Hun glemte glædeligt alt om skammen hun havde følt for blot 2 minutter siden. Fuck. Det var ordet der satte gang i hormonerne, der susede rundt i blodet og satte sig i hendes underliv. KISS HIM! KISS HIM GODDAMNIT! YOU’RE SO CLOSE! Indre teenager skreg højlydt, tiggede, bedte og slog i gulvet, men Cathy sad fuldstændig fast uden chance for at bevæge sin døde krop, der synes at være gået i baglås. Der gik et par lange sekunder før virkeligheden satte ind. Hormonerne susede væk, da hendes indre bevidsthed tonede frem. WHAT ARE YOU DOING? MOVE WOMAN! SAY SOMETHING! ”I…. I think, that you’re fine” kvækkede hun hæst og blinkede hastigt med de kønne øjne. Great, just make a fool of yourself. That’s totally fine. Himlede hendes bevidsthed af hende. Why are you still sitting there? MOVE YOU IMBICILE! Og halv mennesket sprang hastigt op fra hans skød, med knaldrøde kinder. Åh gud, hun håbede og bedte til at mørket i salen, ville skjule hendes ansigt.
Hun havde sat sig i sit sæde og havde stirret tomt op på film lærredet i omkring 5 minutter. Cathy havde omhyggeligt forsøgt ikke at kigge på ham, eftersom hun stadig var pinlig berørt over sin bommert. Why me? Sukkede hun og havde egentlig opgivet al håbet for at denne date skulle blive en succes. Hun havde jo for helvede ødelagt det. Og hun mindede sig stædigt om, at dette var derfor at hun aldrig gik på dates.
Flere minutter gik og den sort hvide film, viste en scene fra et ældre balletstykke. En dame løftede sit ben højt op, så den nærmest stod lige op i vejret og Cathy kunne ikke undgå, at studse over det. ”Hey! I can do that!” udbrød hun og pegede op på skærmen. Glemt hurtigt, var hendes pinligheder og hun sprang atter op fra sit sæde. ”Come! I’ll show you!” sagde halv englen i et begejstret toneleje med dertilhørende ansigt. Hun greb fat om hans hånd og trak ham – om han ville eller ej - med sig op, på den lille scene foran det sort/hvide lærred. Hun stillede Noah bag sig og bad ham om at stå der. Dernæst vendte hun sig rundt i en lidt kluntet piruette, smed skoene og greb herunder hans hånd for støtte. Med en dyb vejrtrækning og med begge hænder i Noahs, løftede hun sig let op på tå. Og nu kom det svære. Benløftet. Men det skete, langsomt godt nok, men det kom op helt i vejret. Cathy tog Noahs venstre hånd og placerede den mod det opløftede bens inderlår. Hende selv greb fat i sine tæer på den venstre. ”Look Noah! I did it!” udbrød hun stolt som et stort smukt smil, der let ville få folk til at vende sig om og stirre, brød frem på hendes læber. Halv englen vendte blikket mod hans for at spotte hans reaktion. Hendes eget gudesmukke ansigt, der ikke var verdenen værd, strålede så fint, nærmest som en intergalaktisk stjerne. Out of this world. Det var de ord man nemt kunne bruge til at beskrive hende. Specielt som hun stod der og strålede i lyset fra lærredet. Smilet bredte sig endnu mere og viste sig dobbelt så meget i hendes is blå øjne, der kun havde øjne for ham. Hun opdagede slet ikke, at hendes hjerte slog lidt hurtigere end normalt.

First Date
« on: on Søn 25 jun 2017 - 0:06 »

Noah Harris

Novice (Rank 2)

avatar

Der var ikke noget at sige til at hun var forvirret. Hvordan i alverden skulle hun også kunne tyde hvad han prøvede at sige? Idiot, idiot, idiot! Lød de skændende ord i hans hoved. Hans ansigt var dog en neutral maske, som han stirrede stift op på lærredet, uden faktisk at se filmen. Han kunne ikke undgå, at ligge mærke til, at hun endnu ikke havde taget hans hånd. Havde hun fortrudt? Selvfølgelig havde hun det. Hun havde endelig fået nok af hans idioti. Han kunne ikke bebrejde hende. Hvem ville også være på date med en rundforvirret ung mand, der ikke engang kunne forme en sætning, og gloede på hende med åben mund og polypper hver gang de fik øjenkontakt? Han havde ødelagt det. Nederlaget vejede tungt ned på ham, men han ville tage det pænt. Det var trods alt ikke hendes skyld, at han havde kvajet sig. Han ville endda give hende en undskyldning for at have spildt hendes tid.
”N-Noah are you okay?” hendes forsigtige ord snoede sig ind i hans øregange, og snappede ham ud af sine tanker. ”What?” mumlede han, inden hans øjne fandt hendes ansigt. Hun så bekymret ud. ”I’m fine” nåede han at kvække, inden hun tog hans hånd. Han gav et lille klem tilbage, for at forsikre hende. Håbet fyldte ham. Måske han alligevel ikke havde ødelagt det hele. ”Yes, I’m alright” sagde han, og nikkede indgående en enkelt gang. Han var faktisk ikke helt sikker på om det var sandt. Hans stakkels galopperende hjerte var på overarbejde, og gud, hvor var der varmt i den lille biografsal! Aircondition, people… han sendte den tanke ud imod The Puppetmaster i billetboden, og ønskede endnu en gang at han havde taget sin jakke af inden han satte sig. I virkeligheden var temperaturen i biografsalen sikkert meget normal, og den egentlige grund til hans hedetur sad lige ved siden ham.
Den beroligende hånd, der kørte op og ned ad hans arm var yderst distraherende, men det lykkedes ham stadig at sende hende et overbevisende smil. Hun havde vendt hele sin front imod ham, og sad med sit ansigt næsten helt oppe i hans eget. Måden hun kiggede på ham, gjorde det klart at hun oprigtigt var bekymret for ham, og hans tidligere ord åbenbart ikke var nok til at forsikre hende. Hendes lille hånd var dejlig kølig imod hans pande. Et øjeblik overvejede han at lyve. Fortælle hende, at han faktisk ikke havde det særlig godt, og lade det være en undskyldning for hans mærkelige opførsel. ”Uhm…” mere nåede han ikke at sige, før hun sprang ud af sit sæde. Med overraskelse malet i det solbrune ansigt kiggede han afventende op på hende, som hun stod der foran ham. Hun kom tættere på og han nåede kun lige akkurat, at fjerne popcornene fra hans skød, inden hun plantede sig selv ovenpå ham. Temperaturen steg yderligere, og forvirringen i de gråblå øjne tiltog. Fingrene om hans hage vendte hans hoved og hans øjne op imod hendes. ”May I?” spurgte hun. Det skæve smil på hendes læber, gjorde ham blød i knæene. Ikke kun i knæene, men hele hans krop føltes svag og bævrende. You may do whatever you like to me… var tanken der poppede op i hans hoved, inden alting gik i stå. Varulvens øjne udvidede sig, til næsten dobbelt størrelse. Hans hjerte hamrede højlydt i hans ører og druknede næsten lydene fra filmen, som han havde glemt alt om. Uden hans bevidsthed bevægede hans frie hånd sig, og lagde sig til rette på hendes lænd. Her lips are so soft… sukkede hans indre stemme, lige inden hun fjernede dem fra hans pande. Hendes så kønne øjne fangede hans, og tiden gik atter i stå. Han havde lyst til at trække hende tættere på. Køre hånden på hendes lænd langs hendes rygsøjle. Smide popcornene i hans anden hånd fra sig, lade sin hånd omfavne hendes kind, og lade den glide videre. Omslutte hendes nakke og hive hende ind til et kys. Men hans lemmer sad stædigt fast i deres stillinger. Han kunne ikke bevæge sig. Han kunne ikke engang trække vejret.
”I…I think that you’re fine” hendes ord vækkede ham til live igen. ”Yeah…” åndede han, uden egentlig at være helt sikker på hvad han svarede på. Han blinkede, og hans tanker vækkede ligeså op til dåd. Pludselig enormt selvbevidst fjernede han sin hånd fra hendes lænd, og kastede akavet blikket ned. Snart havde hun rejst sig. Han kunne ikke lade være med at ønske at hun ville blive siddende.

Popcornene stillede han på det tomme biografsæde ved siden af sig, og endelig gled han ud af sin jakke, med et lettet suk. Han greb om sodavanden i holderen, og drak lettere grådigt for at slippe af med sin tørre mund og hals. Han havde lyst til at spørge hende hvad kysset på hans pande havde været for. Men bare tanken om det sendte varme op i hans kinder, og han stolede ikke på sig selv til at kunne spørge henkastet, og virke cool omkring det. Stilheden der hvilede imellem dem nu virkede akavet. Men de sad i en biograf, og det var trods alt ikke meningen de skulle snakke sammen under filmen. Derfor prøvede han at koncentrere sig om de bevægende billeder på lærredet. Historien var for længst tabt for ham, men han gættede på at det var en form for musical, måske en dansefilm? Det var i hvert fald det der foregik i øjeblikket.
Hendes ord forskrækkede ham næsten. ”Huh?” mumlede han, og kiggede over på hende. Nu med mere kontrol over sig selv, var han forberedt på det overvældende syn af hende, og det lykkedes ham at lade være med at falde i staver over hende. Han fulgte hendes pegende finger op på lærredet, hvor en kvinde udførte et kompliceret danse move. Og snart trak hun afsted med ham. ”Wait… We can’t just…” for sent. De stod allerede på den lille scene foran lærredet. Hans blik fløj ud i den lille biografsal, bekymret for at de andre gæster ville blive sure. Men det eneste der stirrede tilbage på ham, var tomme stole. De var de eneste i biografen. Hans opmærksomhed vendte tilbage til Cathy, da hun tog hans hånd. Foran ham udførte hun samme bevægelse som kvinden havde gjort det på lærredet for et øjeblik siden. Hans øjne fulgte hendes ben, som det strakte sig i vejret. ”Wow…” udbrød han med et smil. Smilet stivnede dog, da hun placerede hans hånd imod hendes inderlår. For støtte, uden tvivl. Look Noah! I did it! Hans øjne var limet fast til hans hånd på hendes lår. ”Impressive” lød det fra ham. Han var selv i tvivl om, om han snakkede om hendes præstation, eller følelsen af hendes hud imod hans. Han kunne ikke stoppe sig selv, hans hånd bevægede sig af egen vilje. Sensationen som hans hånd gled langs hendes bløde inderlår føltes som statisk elektricitet i hans årer. Uendelig langsomt fortsatte hans hånd opad, og de gråblå øjne fulgte bevægelsen intenst. Uden at vide det, havde han taget et lille skridt frem. Han stod næsten klods op af Cathy, da hans hånd stoppede sin rejse lidt over hendes knæ. Hans intense øjne fangede hendes, og her gik det op for ham hvad han havde gang i. Øjnene voksede sig større, og panik indtrådte i den gråblå farve. Han rømmede sig akavet, inden han lod sin hånd falde, men blev ved med at holde hendes med sin anden hånd, så hun ikke fik overbalance. ”Sorry” mumlede han forlegent, og slog blikket ned. JESUS CHRIST, MATE!! YOU CAN’T JUST GRAB SOMEONE LIKE THAT ON YOUR FIRST DATE!! Nu havde han virkelig dummet sig. Mere end hele aftenens dumheder til sammen. Man kunne ikke være I tvivl om, at han var pinligt berørt. Hvad mon hun ikke tænkte? Hun burde skælde ham ud eller stikke ham en lussing eller noget lignende. You had to be a perv… det lignede ham ikke. Overhovedet. Men intet han havde gjort eller sagt – hele den person han havde været den aften – lignede ham ikke. ”I’m… so-sorry” halvstammede han en gang til, stadig uden at kigge på hende. Han slap også hendes hånd, da han var sikker på hun havde begge fødder plantet på jorden. Han havde lyst til at stikke af, men blev stående. Til trods for situationen, havde han ikke lyst til at undvære hendes tilstedeværelse, også selv om hun sikkert ville til at skælde ham godt og grundigt ud.

First Date
« on: »

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum