Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email



Latest topics
» Once Upon a Masquerade Ball (Hazel)
Today at 17:44 by Khá

» Is That How You Repay Me?! (Lucien)
Yesterday at 20:46 by Lucien

» In distress //Zak
Yesterday at 12:03 by Zakaroff

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Yesterday at 0:33 by Caleb

» The curse inside //Caleb
Ons 21 jun 2017 - 23:06 by Alyssa

» Its been a while
Tirs 20 jun 2017 - 22:47 by Khá

» Anyone?
Tirs 20 jun 2017 - 21:44 by Aubrei

» Emnesøgning: I need someone to hit on (literally)
Man 19 jun 2017 - 19:46 by Amy

» Face Claim
Man 19 jun 2017 - 13:05 by Sonya

Top posting users this month
Caleb
 
Cara
 
Sascha
 
Khá
 
Jordan
 
Zakaroff
 
Hazel
 
Lucien
 
Bailey
 
Danayela
 

Statistics
Der er i alt 642 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sonya

Vores brugere har i alt skrevet 243723 indlæg in 12656 subjects

You are not connected. Please login or register

Gå til side : Previous  1, 2, 3

AuthorTopic: Start Me Up

Start Me Up
« on: on Tirs 7 okt 2014 - 21:05 »

Millicent

Competent (Rank 9)

avatar


Åh at ja, DET var da lige Millicent at have et job hvor man skulle vrikke og forføre sig til goderne. Hellere ville hun undværet tag over hovedet, end at skulle det. "Popo pige. Right !" Himlede hun med øjnene og havde sat hænderne i siden for ligesom at markerer at dén sluttede her og nu.
"Jo...du udfordrede skæbnen dengang , og det gør du stadig...jeg er dårlig selvskab på alle tænkelige måder for dig" smilede hun og kom til at tage broden af hendes skideballe. Men hun havde vel ret.
Hun var vampyr og havde så meget snavset vasketøj med sig, så man dårligt kunne se hende bag bunken. Guderne måtte vide hvad han lavede med hende, men sålænge han var der...var hun både heldig og glad.

Glad var hun også da de pjattede med malingen. Eller da Gordon snød og var ond , med malingen ! "Forførende ? Oh do you mind ? Tror du imke du ville sidde på halen nede i dén maling spand, hvis jeg ville være forførende ?! " skød hun igen, og lavede et nik i spandens retning. Hun holdte sig dog i skindet nu, for med det gavtyve smil Gordon have leveret et par gange indtil nu, kunne han sikkert finde på hvad som helst - bare for at vinde.
Hun løftede hagen lidt op, så hun kunne se på ham, imens Gordon fik tørret lidt maling af hendes kind.
"Det klæder mig ja, man kan vel dårligt se det ?" Små grinede hun og ville egenlig have heaven martini flasken op af kurven, og skylle malingen ned med- men lyden af den store bil, fik hende på andre tanker.

Millicent lyttede og hun fik grundet sine egenskaber som vampyr, endnu mere af samtalen med end Gordon.
Et al for stort smil kom frem og hun prikkede til Gordon, lige på hans skulder.
"Wooow....din veninde planlægger en fest for dig ! Jeg vil bare væde med det er DEN samme Carmen de taler om ! Jeg mener ...stor behind og privat fest på trapperne, og lets face it....SÅ mange i området hedder altså heller ikke Carmen "

"Hvad ? Må jeg ikke nævne Carmen? Tænk at du finder det nødvendigt at sige" spillede hun forundret. Det kriblede allerede inden i.
Som når man ventede på at få en lækker is ...som barn altså.
Hun skulle bare lige finde det rette tidspunkt, så skulle frekvensen da stilles ind på Gordon og Carmen, måske kunne de få procenter, hvis de kendte Carmen ?
Hun nikkede og susede i vampyr speed lokalet igennem og fik styr på plastik og maler bøtter, hvor låg sjovt nok blev sat på, og plastik bundet omkring , altså de fik en pose udover som der blev slået en knude på.

Millicent havde åbnet døren og derfor var Gordon den første der blev hilst på.
Det lod til bjørnen havde humor og Millicent sendte et drillende blik først til Gordon og så til den unge buttet fyr.
"Min ven...GORDON er ikke så god til at male igen" og så gav huset imødekommende smil til fyren.
Uden for kunne man høre hans kollega , skramle med et ny skrivebord.

Millicent hævede et bryn og et sekundt hvilede blikket på fyren..
"Millicent...jeg hedder Millicent, snuske er da en HELT anden " irettesatte hun i en mild tone, og gav fyren et lille smil .Hun havde følt sig fristet til at havde peget på Gordon og svar at snuske...det var ham der!
Men hun havde nok i at skulle spille Carmen kortet om lidt,det måtte være ligesom spar fem der ryddede bordet , håbede hun.

"Nu skal du se...hvis vi sætter de stole her, og resten af sofa arrangementet her" hun var suset ned i et hjørne og pegede der hvor hun tænkte de skulle stå.
"Mon ikke det står godt der? Så tager vi dit skrivebord ved de store vinduer, mit op af væggen og såååååå de store reoler ...hmmmm DER! " dirigerede hun glad og spændt rundt.

Hun så over på Gordon og tappede lidt på sin mind med et par fingerspidser "De dersens hylder vi købte...øøhh kan du bore sådan nogle op ? Det er lidt vigtigt for hyggen her" Ærligt så havde hun aldrig så meget som holdt en boremaskine før og det ville være helt forfærdeligt at ødelægge de nye flotte vægge.
Hylderne skulle blandandet have de store lysestager på, og udover Millicent elskede levende lys, trods hun var meget antændelig og i stor brandfarlig som vampyr - så gav de hende en ro. Og hun håbede at klienter ligeledes ville føle sig veltilpas og godt til mode hos dem og lidt levende lys ville ikke skade .

Start Me Up
« on: on Tirs 7 okt 2014 - 21:57 »

Gordon

Competent (Rank 11)

avatar

Okay, Millicent ville aldrig komme til at leve af at shake sin numse rundt, men derfor kunne hun vel godt være god til det? Hendes kropsholdning var dog mere end nok til at fortælle ham, at han skulle klappe kaje med det emne nu, og i frygt for hvad hun kunne finde på, adlød han denne ene gang.
”Ja du er faktisk et rigtigt usundt forhold at have” Prikkede han lidt til hende, men var ikke helt enig i sine egne ord. Det kunne da godt være at han måtte give lidt blod en gang imellem, og måtte tage et par slag, hvis det blev nødvendigt, men når alt kom til alt, og når dagen var forbi, så ville alle vidne om at han var blevet en langt mere åbent og glad person med hende i hans liv. Hun havde en form for romantisk livsglæde over sig, på trods af at hun jo teknisk set var død, og lige meget hvad hun eller alle andre tænkte, så ville han altid føle sig som den heldigste og mest privilegerede person i verden, bare for at have haft hendes interesse et kort øjeblik.

Hun udfordrede ham nu ved at fyre sådanne ting af, og det værste ved det var at hun jo havde ret. ”Lad det komme an på en prøve!” Var dog det eneste han lige kunne få ud i en udfordrende tone. Det skulle så sandelig ikke komme an på en prøve, og specielt ikke nu og her, men han kunne jo sagtens spøge med det, for lige her da flyttemændene var på trapperne, kunne intet alligevel bevises.

”SÅ bleg er du dog ikke, at man ikke kan se det.” Blev han nød til at slå fast. På trods af at hun ikke kunne lade solens stråler brune sin hud, så var det ikke fordi at hun lignede et spøgelse i huden. Gordon vendt hovedet imod vinduet da lydene kom, og det meste han opfangede var bare ordene Carmen og røv. Det var stort set nok til at han ville gå ud fra at det var the one and only Carmen, som der blev snakket om her.
Han skød Millicent et blik. Hun skulle bare prøve at nævne noget om ham og Carmen, og han ville fyre en løgn af på stedet, som ville give alle andre indtryk end at han var sammen med Carmen, og det kunne meget vel komme til at gå ud over Millicent.
”Jeg vil ikke tøve med at bilde dem ind at du er lesbisk og vild med hende. Tænk bare hvad der sker når HUN hører det” Truede han drillende, og vidste bare at med sådan et rygte, ville Carmen sidde hele den fest igennem, og prøve at forklare Millicent hvorfor det bare ikke kunne blive de to! Åhh den fryd det ville være.

Snart havde de selskab, og den buttede fyr kiggede lidt fra Gordon til Millicent og frem og tilbage.
”Jeg er fremragende til at male, du stod bare i vejen!” Gav Gordon igen, og den buttede fyr, hvis navn var Carlson, kradsede sig forvirret i en svedig armhule. Han smilede dog stort ved Millicents lille rettelse. ”Uh, missen har klør. Det kan vi jo alle godt lide” Lo han igen, og gik med for at stille møblet det sted hun dirigerede hen. Snart var lokalet fyldt op med flyttemænd, som blev dirigeret rundt af Millicent. Gordon ville holde sig lidt i baggrunden, og hjælpe til med at bære de ting, som var pakket ind i plastik, for de andre ville være dumt at få maling på, og han var stadig fedtet ind i hvid maling.

De var snart færdige med at få møbleret, da han rettede blikket over på Millicent ved hendes spørgsmål. ”Jeg kan prøve” Smilede han overbærende, og trak på skulderen. Han havde ikke prøvet det af hvad han kunne huske, men det kunne da for fanden ikke være så svært.
”Jeg kan gøre det en dag, hvor du kan indrette de små detaljer herinde, så er vi vidst også ved at være på plads” Tilføjede han efter at have set sig lidt omkring. Det ville være spændene hvordan det hele ville komme til at se ud.

Start Me Up
« on: on Ons 8 okt 2014 - 12:08 »

Millicent

Competent (Rank 9)

avatar


Millicent så på hans læbers kurver, de var så fint defineret og hun fik helt lyst til at nappe i dem , udforske dem lidt om igen. Hans udfordring trak i de længsler men hun ville absolut ikke ende i den ekspress situationen igen , uden en togfører - desuden var de andre mænd på trapperne og DET ville nok lige være mere end hvad de forventede at skue, når de trådte ind.
"Dream on , darling" lød det derfor da hun måtte lade udfordringen falde til jorden, for nu.


Omkring Carmen tog sagen en uventet drejning . Millicent stoppede helt op og bare så på Gordon.
Carmen ville ELESKE at finde ud af Millicent Crushede på hende OG ikke misse en anledning til at fortælle alle om hvordan hun bare have knust blondinens hjerte da Carmen desværre ikke kunne Gengælde de erotiske følelser som Millicent var fyld af , for den frodige velpolstret Carmen.
" Du styrer dig bare - vi ønsker ingen katastrofer vel ?'" Såååå kunne han tolke den som han ville! Hun tildelte ham et advarende blik og gøs let ved det han havde insinueret.
Carmen ville nok være den sidste kvinde hun ville finde sig tiltrukket af var hun sikker på.
Det var en erfaring hun havde tilgode - også.

Med nyt blod i kontoret , fik Millicent sin sag for .
Hun kunne vælge at kradse lidt nu , hvad hun på det seneste var begyndt på , simpelthen fordi rummelighed , overskud og tillid var skrevet med rødt , som i et regnskab stod de i minus.
I dag var det dog ok , so far , så hun gav Carlson et let puf på den brede ryg og gennede ham igang
" missen kan også bide at du ved det , så .... Eyes on furniture... Eyes on furniture " oplyste hun kækt og lavede den med fingrene der indikerer HVAD der skulle kigges på !

" godt - hylderne er vores vigtigste ting , så de skal bare sidde rigtigt " ævlede hun lidt stresset over flyttemændene. De virkede en smule hårbåndet og kom der ridser så ville de få lov at tage det med sig igen ja ! Og leverer noget nyt !


Efter at have rykket lidt frem og tilbage , eller bedre flytte folkene om det , stod det hele faktisk både anvendeligt og hvad mere vigtigt var ... Totalt flot !

" så ... Nu ser det helt rigtig ud! Tusind tak for hjælpen " kom det takanmeligt. Hun var sikker på derea arbejde bestod i at bære møblerne op -men nok ikke at flytte dem rundt , af flere omgange , for at få dem placeret korrekt. Men de havde vist sig meget tålmodige.


Millicent hviskede til Gordon " burde man byde dem noget at drikke ? Eller ..."

Carlson og hans kammesjuk stod og tog en velfortjent pause , imens de løb gemmen nogle papir på 'leveringer' der lige skulle have gordons signatur på den stiblede linie. "Sååå Carlson... Kommer du til Carmens fest ?" Løs det fra den meget mindre Mickey , der dog var ren muskel der der var af ham.

Hun hævede så stemmen som on Demand - og vidste hun trådte på en lille line her ...
" nå Gordon ... Tror du ikke Carmen bliver vild med kontoret her ? Vi kan bede hende ligge forbi , når hun er færdig med at lægge planer for festen , du ved " hun sendte Gordon så blidt er smil det lod sig gøre , uden at begynde at grine.


Start Me Up
« on: on Ons 8 okt 2014 - 14:34 »

Gordon

Competent (Rank 11)

avatar

Ja, så ville han drømme videre, præcis som hun sagde. Eller drømme sig tilbage, det afhang vel lidt af hvordan man så på det. Han kunne nu godt lide de små forføriske ting der kom fra hende en gang imellem, også selvom de hvirvlede ham rundt i lokalet og smed ham ned igen med en rundtosset og forvirret følelse. Okay, den forrige aften havde været ude af kontrol, men det havde da ikke gjort det mindre tiltrækkende.

Touchdown! Han kunne se frygten og mistroen i hendes ansigt, da han truede med at udfolde et lesbisk drama til Carmens fest. Det ville da give ham fred i et par timer, men på længere sigt, ville det måske bide ham i røven. For den forrige aften, hvor de havde set Carmen, havde han brugt som en undskyldning, at han havde noget med Millicent, og hvis den buttede pige regnede ud, at de ikke kunne have noget, hvis Millicent var lesbisk anlagt, så ville Gordon ekspressen ende med at styrte og eksplodere i en Carmen kløft. Hun ville sikkert bruge første halvdel af aftenen på at trøste Millicent, og prøve at bruge den anden del på at trøste Gordon over at det ’desværre’ ikke var gået med den lesbiske Millicent. En skøn aften… eller ikke noget der lignede.
”Nej . Det gør vi ikke. ” Måtte han give hende ret, og måtte igen lægge hovedet lidt i blød, for at være klar til, hvis hun affyrede dét våben.

Imens flyttemændene havde været i gang med at blive kommanderet rundt af Millicent, havde Gordon fået færdiggjort resten af kaffen, som han havde hældt op før deres malingskrig. Den smagte koldt og bittert, hvilket fik en lille grimasse frem. Hylderne skulle de nok få fat op på den ene eller anden måde, og om ikke andet, måtte de kalde assistance ind. En trommeslager som Chester burde da kunne sådan noget? Hamre søm i med en trommestik? Se DET havde set sjovt ud.
Resultatet endte med at blive godt, og man kunne kun beundre den måde hun havde gjort det. Det var enkelt og ren, men havde på samme tid ikke den der kliniske upersonlighed, som man nogle gange skulle passe på med. Han smilede lidt af Millicent røde kontorstol. Den var lige så speciel og iøjefaldende som hun var på den der gode måde, der samlede rummet sammen.

Give dem noget at drikke.. Gordon kiggede hen imod kurven, de havde jo ikke rigtig glas og sådan med til et helt selskab, men noget måtte de vel give. Han tog imod nogle leveringspapirer, og sætte en hurtig underskrift på dem alle, inden de blev rakt til Carlson igen. Et par pengesedler var netop blevet hevet ud af lommen og rakt til dem, med et smil. ”Få jer en fyraftens bajer på vores regning. Tak for hjælpen.” Og lige som man skulle tro, at mændene var på vej ud af døren, med snak om Carmens fest, skulle Millicent til at blande sig.
”Kender i Carmen?” Udbrød begge mænd i kor, og kiggede over på Millicent. ”Kommer i så også til hendes fest?” Mickey hoppede næsten op og ned af begejstring som et andet dampbarn, og ingen tvivl om at Carlson allerede kunne forestille sig Millicent i en lille festkjole.
Gordon sendte Millicent en himlen med øjnene. Hvorfor skulle hun ALTID gøre dette imod ham. ”Jo Millicent, jeg synes da vi skal invitere hende herover en dag.” Bed han ud, og var ikke den mindste smule glad for det forslag.
Han vendte blikket over imod flyttemændene igen, og havde tvunget et engleblidt smil frem. ”Vi regner med at komme. Millicent her kan slet ikke vendte med at se Carmen igen!” Svarede han, og sendte et lille triumferende smil til vampyren, som en lydløs trussel om at begynde på den forrige plan.

Start Me Up
« on: on Ons 8 okt 2014 - 16:55 »

Millicent

Competent (Rank 9)

avatar

Millicent var lige så forfærdet over at skulle stemples som værende til piger.
Ikke at det i sig selv var et issue, det var mere fordi hun frygtede for Gordons ve og vel , når Carmen ville se ham som moden og til at plukke, og mest fordi hun havde grund til at tro Carmen ville gå hele vejen , og prøve at skaffe Millicents dates med mere, og Millicent bille sikkert ende med af spise en af dem....på den hugtandsagtige måde ...når tålmodigheden randte ud, og det ville næppe gøre noget godt for stemningen i Carmens middagsselvskab, eller Millicents profil udadtil.
Ikke at hun gav så meget opmærksomhed til den . Hun gjorde ting så godt hun kunne og kæmpede så meget hun havde kræfter til. Hun var desværre langt fra en type der lige kunne passes ind i en kasse, men det gjorde hende vel ikke en mere slet person ?

Gordon fangede op på hendes forslag, og fyrene fik hurtigt stukket sedlerne i lommen.
Papiret med underskrift blev sammenrullet og stukket i en lomme på de blå overalls, og så var de endelig klar til afgang....men SÅ blev Carmen nævnt.

Millicent smilede nærmest overdrevet til dem og vinkede dem begge nærmere.
Hun ville lægge en hånd på Carlsons skulder og klappe et par gange.
"Om vi KENDER Carmen....Gordon her er hovedgæst , hun planlægger den for HAM!"
Hun smilede akasie agtigt over mod Gordon og lod ham forsætte med at fortælle at de nok skulle komme til festen, men åbenbart også at Millicent især glædede sig.
Hun var dog hurtig på mærkerne og lød meget alvorlig i sin stemme da hun med et glimt i blikket , lod Carlsons og Mickey tro det der skete mellem dem nu, var fortrolig snak af tung karakter.
"Ser i....måske er der en forlovelse på vej , men i må ikke sladre til Carmen!" Ha- så kunne han lære det. De ville forhåbentlig lade ham blive i skrækken , og ikke sladre- men hvis de skulle finde på det, så ville man helt sikkert møde en Carmen i overdrive og fuld speed , når hun skulle gøre sig klar til en fremtid som Mrs. Gordon Matthews.
Måske det var lige lovligt meget at slynge ud- hun fortrød næsten helt, men det stod jo ikke at trække tilbage nu.

"Jamen...så glæder vi og sku til bi ses der. Hygge" lød det muntret fra Mickey, der havde travlt med at komme hjem til hans nyfødte søn, og hustru fra Thailand.
Fyraften var en dejlig ting.
Der blev udvekslet et par høfligheds fraser, tak for hjælp and so forth..
- og endelig alene blev de så.
"Wow....sikke en fest vi har i vente hvad? "Drillede hun Gordon og begyndte at samle deres få ting sammen, som skulle med hjem og ikke være fast kontor inventar.

"You know....et køleskab skal vi have, men det kan bestilles online,og leveringer er mange steder free, så det er en god løsning" hun så på kurven...og op på Gordon... "Shit..jeg glemte helt jeg havde smurt sandwich til dig ? Kan du spise en ? ....så svinger jeg lige en støvsuger og vi kan sådan set tage hjem , and Call it a day." Sukkede hun.
Godt nok havde hendes 'dag' ikke været lang, men hun følte sig træt i sin krop....og i sit hovede. Det var måske alligevel en lille smule mere svært at lege frit uden for soveværelsets skærmende vægge, og det tog en smule af hendes energi, regnede hun med var årsagen.
Omvendt...havde alle ikke en dag i ny og næ , en dag hvor de gik tidligt til ro- og fik sovet en masse ?

Hun så ned af sig selv...lige så maler skadet som Vordon, var jun. Det ville være dumt at sidde i de nye møbler og de kunne alligevel ikke rigtig gå ud klædt like this.
"Hmmmm sorry sweetie...men jeg er altså helt død- og tror jeg holder inde for i aften.Vil du med hjem eller?"

Anyway....aftenen ville slutte, Millicent ville tage hjem - forkæle sig selv med et langt bad...igen....og var Gordon med, ville hun sætte sine læber mod hans kind, og kysse ham godnat, stryge sin næse op af hans hals,for at drille lidt....og så vælte omkuld i det mørkesoveværelse, hvor hun kunne slippe tankerne ud , uden at skulle bruge kræfter på at skulle holde den indestængt, og væk fra omverdenen.

Start Me Up
« on: on Ons 8 okt 2014 - 21:32 »

Gordon

Competent (Rank 11)

avatar

Okay.. Hele den lesbiske ide måtte begraves, selvom han havde ELSKET Millicents ansigt det øjeblik Carmen fik at vide, at hun havde en kvindelig beundre. MEN han havde ikke lyst til at skulle til at kaste sig ind imellem en irritabel babyvampyr og en af Carmens venner, for derefter at slæbe Millicent hjem til lejligheden, på trods af at hun som vampyr nok ville have kunne kaste ham til den anden ene af byen. Egentlig havde han aldrig set Millicent når instinkterne tog over, og han regnede bestemt ikke med at det ikke ville være rystende, når han måske en gang gjorde.

Der var noget galt her... Millicent pønsede på et eller andet. Gordons øjne lå mistroisk på hende, og han havde mest lyst til at afbryde hende, og skubbe mændene ud af døren, før hun fik sagt et eller andet dumt. ”Neeej det er ikke en fest for mig” Prøvede han at stoppe hende, og begyndte at blive mere og mere panikslagen, for hun lignede ikke en, som var ved at holde sin mund.
Også sagde hun nok det dummeste mand kunne sige. Gordon kunne mærke hvordan alt farve forsvandt fra hans ansigt. Hvis DET kom ud til Carmen, ville han aldrig komme af med hende. For evigt ville hun tro at de var forlovede. No no no no.. Han sendte hendes ryg et dræberblik, men hun var stadig ovre ved flyttemændene, så hun ville nok ikke se det.
Også var det at panikken begyndte at lave en lille plan. Ikke tale om at han skulle have Carmen på nakken resten af sit liv. Det var tid til skuespil! Det mest overraskede udtryk han kunne komme op med, kom frem, som han gik hen ved siden af Millicent og lagde en arm omkring hende med hånden på skulderen længst væk. ”Hvordan har du fundet ud af det skat? Hvem har sladret?” Blev den første replik, før han lænede sig lidt frem, med og satte en hånd på siden af munden, som om det kun ville kunne være de to mænd og ikke Millicent der hørte det. ”Hun har tigget om den ring i evigheder i ved” han viftede med en hånd imod Millicent, som for at referer til hende, og lænede sig så væk igen med et opgivende suk.
”Men ja Carmen ville være helt nede, hvis vi tog alt opmærksomheden, så sig det ikke til nogen vel?”
Mændene kiggede lidt forvirrede på hinanden, inden Carlson slog ud i en hjertelig latter, og gav Mickey et dask på skulderen, som tegn til at det var fyraften, også var de ellers ude af døren.

Så snart døren var lukket bag dem, og de var alene igen, ville han snurre rundt og kigge anklagende på hende. Vidste hun overhovedet hvordan det havde set ud, hvis den buttede pige havde troet at de skulle til at giftes. Nu kunne den komme tilbage og smække hende selv kunne den!
”Lad os lige få en ting på det rene” Han ville egentlig have holdt det anklagende blik, men små smil kunne ikke lade vær med at bryde frem en gang imellem.
”Jeg er ikke bange for at gå ned på knæ og fake et frier til dig, hvis Carmen får den forkerte ide til den fest– så er du advaret” truede han med et drillende blik. Han vidste at Millicent ville hade den slags opmærksomhed, specielt når det hele ville være skuespil. Det var lige før at han skulle anskaffe sig en plastik ring, bare til nødsituationer, men måske det var at tage den liiiige lovlig langt.

Han nikkede til det med køleskabet. Det ville måske være meget godt, til kunder og dem selv. ”Tak, jeg er ved at dø af sult!” Lød det lettet, da han gik hen og fandt en sandwich frem. Den blev næsten slugt i 3 bidder, imens hun støvsugede.
”Er DU død? Jeg har malet hele dagen, jeg vil da også bare hjem” Smilede han med munden fuld af sandwich. Egentlig var hun jo teknisk set død hele tiden, men det skulle de vidst ikke til at pille i nu.

Tilbage i lejligheden ville hun få et godnat, og han ville nyde den lille fysiske gestus, inden hun væltede om. Sofaen blev det for ham. Hun virkede træt, og skulle have lov at fylde derinde. TV’et blev tændt og han lå og så det lidt, inden han også var off til drømmeland, som den dag indeholdt malerplettede gulve og kaffekander.

//Out~~~//

Start Me Up
« on: on Fre 10 okt 2014 - 13:24 »

Millicent

Competent (Rank 9)

avatar

Havde hun haft bekymringer om det var smart at kaste omkring med hentydningerne om Gordons fiktive  frieri til Carmen , så forsvandt de i samme takt som Gordons ansigtskulør.
Den forfærdelse der stod skrevet i hans ansigt , da plottet dæmrede  fik hende til at lyse op som et lille juletræ , i et stort smil.
Ha! Den kunne han nok ikke snige sig uden om.
Gordon var for alvor ude at sejle og hun regnede med at deres lille magt kamp og psyk regnskab nu var afgjort og HUN var vinderen.
Det var også sandt .... Altså lige til den irriterende fyr åbnede munden og tyrede bolden tilbage med fuld skrue og slam dunk !
Hun vidste det bare ! Hans smil gav det væk - at han allerede have en antidot på hendes plot.
Millicent så meget konfus ud og måtte give Carlson et undskyldende smil , da hans blik. Et øjeblik synes mere mørkt. Han mente bestemt at havde kunne spore en interesse fra Millicent - og SÅ var hun bed at skulle FORLOVES? Sådan en fræk een !
Millicent så på Gordon ; havde han ikke helt forstået det med frieriet ? Men da hun lige to sig to sekunder så faldt ti øren. Han HAVDE forstået helt fint og nu maste han hende op i en krog.
I hvertfald en teoretisk een.  
Den rigtige ville først blive en realitet , hvis manden virkelig faldt på knæ , til Carmens privatfest.

" oh Jaaa ... " hun måtte smile og spille med , overfor flytte folkene.
" forlovelser er liiiige min ting , vi er sådan her. " satte hun to fingre sammen og signalerede stor 'closeness'.

Millicent daskede til Gordon da de var blevet alene.
" JEG KAN LOVE DIG AT DU IKKE GØR NOGET SÅDAN !" Hun havde mest lyst til at dyppe ham i maling for den ide.  
" frieri.... Uanset de er fake eller Real er strengt forbudt.  Total off limits.
Been there done that .... Sort off og desuden..... Carmen ville gå balistisk. Hun ville udnævne sig til kok , blomsterpige, designer , konditor , sanger , brude pige , band og bestman- den pige vil ALDRIG tillade et bryllup at smutte mellem hendes fingre , er jeg ret sikker på.

De pjattede lidt rundt - og tiden blev som sagt til at sætte kurs hjem , og slutte de første dage i hende nye tilværelse.
Der var stadig meget for hende at lære. Var hun  lægge facaden så havde hun ikke den sikkerhed og nok slet ikke det selvværd hun engang havde.
Det var  sådan set sandt at hun havde tvivl og var usikker.
Ret og vrang. Tilstrækkelig og utilstrækkelig - osv.  
Hun var blevet for ridset - og det ville tage sin tid at blive pudset op til en skinnende fin Millicent igen.
Men det var da en start.
Gordon havde kickstartet hende igen.


// out ~

Start Me Up
« on: »

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 3 af 3]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum