Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Ryuu

Vores brugere har i alt skrevet 240063 indlæg in 12012 subjects

You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Gæst on Søn 31 aug 2014 - 22:14

Tid Klokken er vel lidt over 22:33
Sted En tilfælde gade i Terre
Omgivelser Først og fremmest ligger gaden godt og grundigt øde, der er ikke mange at se, måske lige et par mennesker med jævne mellemrum, men ikke det helt store og heller ikke noget ude over det sædvanlige
Vejr Da solen er gået ned, er der ikke just super varmt. Så en smule køligt, derudover er der skyfrit her til aften
Påklædning Han har et par mørke jeans på, et par sorte sko, også en lang mørk jakke, en grå hue og disse briller på Briller
Emnet er mellem Venus & Damien
__________________

Det var sjovt, nogle dage der vidste man bare at tingene ville gå dårligt, det var som en dårlig følelse i munden fra da man åbnede øjnene og til man igen lukkede dem. Selv om mennesker ikke direkte havde nogle former for magiske evner, eller bare det mindste smule magi i sig, så kunne de til tider alligevel føle ting som disse, som alligevel burde være ude fra deres rækkevidde. Dette var dog også tilfældet for Djævlen Damien, han var vågnet op for sent, og allerede fra da han satte fødderne ned på gulvet syntes alt at gå dårligt. Hans teste var gået i stykker igennem natten, de personer han havde snakket med, havde nu benægtet at gide at være en del af hans forsøg...ja i korte ord, lige netop i dag var bare en lorte dag,
Som tingene så ud nu, var han på vej hjem, efter at havde tilbragt godt de sidste 8 timer, på at rette op på de ting der ikke var gået ham godt. Han havde hænderne godt begravet i lommerne, og huen trukket ned over det brune hår. Han havde de sorte briller på næsen, og på den måde var han på sin vis camoufleret, der var ikke mange der lagde mærke til ham, når først han kom gående i både sin hue og brillerne. Det var en form for maske der gemte ham væk fra alle dem han i virkeligheden ikke just gad snakke med. Han sukkede og lagde hoved tilbage, blot for at betragte den enlige måne, der om ikke særlig lang tid ville ende ud i at være fuld. Endnu et fænomen, han altid havde fundet interessant. En så simpel ting. der i virkeligheden havde en så stor betydning. For varulvene var fuldmånen kilden til deres magt og deres forvandling. For klimaet, var månen tiltrækning for vandet, den der bestemte hvorvidt der skulle være højvande eller lavvande. han smilede for sig selv, månen var i sandhed en mægtig ting. Han rystede på hoved og vendte igen blikket ud mod vejen foran ham.

//håber dette er okay, det var hvad jeg lige kunne komme op med

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Venus on Man 1 sep 2014 - 9:20

//Påklædning; Mørkeblå skinnyjeans, sort tanktop og ternet skovmandsskjorte i røde nuancer hen over.//

”HOLDT!” blev det råbt af en hård stemme, idét den lille elver drejede skarpt om hjørnet. Hun satte ikke farten ved. Men hun satte heller ikke farten yderligere op. Hun løb i et menneskeligt tempo. Hun kunne sagtens løbe fra gorillaerne, der havde sat efter hende, og hun kunne sagtens aktivere sin evne for at lave et skjul hvor end, hun havde lyst til, men dette var sjovere. Det var mere adrenalins drivende. Det fik hjertet til at slå og fik spredt blod hurtigt ud igennem hendes krop. Hun fortsatte ned af den lige gade med et enormt grin siddende på læberne som et smil. Hun morede sig. Hun bekymrede sig ikke om, at løbe ind i nogen. En søndag aften var sjælendt en aften, hvor man så en masse mennesker. Den blev brugt der hjemme. I sofaen. Den blev brugt på at gøre sig mentalt klar til endnu en mandag. Og endnu en uge.
Med ét fangede Venus’ blik noget brugbart. En ung mand kom gående mod hende på den samme side af vejen. Samme fortov. Det var som en chance sendt fra himlen. Det var perfekt. Denne omgang af tag-fat havde allerede taget nok af hendes tid. Man burde trods alt stoppe legen, når den blev god. Et lille drilsk sving kom til stede i den ene mundvig, mens hun direkte placerede de brune øjne mod denne mand. Han så ud til at være alene. Og han virkede ikke til at vente på nogen. Han var det perfekte offer. Hun så sig kortvarigt hen over skulderen efter sine forfølgere, inden hun satte farten op. Steg hen over den gennemsnitlige menneskefart. Satte kursen direkte mod ham. Og hun lagde ikke skjul på det. Hun satte ikke farten ned, selvom hun nærmede sig denne fremmede mand. Men som hun kom tæt nok på, rakte hun sin ene hånd frem for sig. Lige i tide til at kunne gribe fat omkring hans håndled, tvinge hans hånd op ad bukselommen og derefter tvinge den stakkels mand med sig. Bare få skridt hen ad gaden, før hun drejede skarpt ind af en anden lille vej. Eller nok mere en gyde.
Hun sagde ikke noget. Hun fik fumlet med at, få ham ind foran sig, da hun endelig stoppede. Hun bakkede selv lidt ind mod muren. Trak ham med sig. Forsikrede sig at, de begge stod med fronten mod hinanden. Hun spildte ikke tid på at se sig omkring, før hun tog blidt fat i kraven på hans jakke og trak ham ned mod sig. Selv løftede hun sig lidt op på tæerne, hvor efter hun uden tøven satte sine læber mod hans. Og det var ikke blot et tantekys. Det var dybt. Dybt nok til at ville skabe en form for ubehag i andre omkring dem. ”Hvor fanden blev hun af!?” Kun få sekunder efter, hun havde startet kysset, løb to mænd forbi gyden. De så kun kort ind af den, som de passerede, men de opdagede hende ikke.
Det var først, da hun kun lige netop kunne høre de vrede mænds skridt i det fjerne, at hun stoppede kysset igen. Hun kom ned at stå på flad fod og følte den kølige asfalt under de nu bare fødder - Skoene havde hun tabt under flugten. Hun slap ham igen, og lod ham tage afstand, hvis det var tilfældet. Hun sendte ham ikke et eneste blik, inden hun trippede hen for enden af gyden og så ned ad vejen, som hun før havde løbet ned af. Hun kunne ikke se dem længere. Hun åndede lettet op og vente først tilbage til hendes redningsmand der. Hun startede ud med et smil. Lidt undskyldende. ”Tak..” sagde hun bare til at starte med. Hun stod lidt og fik pusten igen, inden hun fortsatte: ”Det må du undskylde. Jeg håber ikke det var dit første kys.” Hun strøg det pandehår, der ikke sad fast i hestehalen, væk fra sit ansigt. Fremviste stolt de svagt spidse ører. I Di Morga behøvede man vel ikke at skjule, hvem man var.
avatar
Venus
Beginner (Rank 4)

Bosted : En meget almindelig lejlighed for studerende i Terre. To-værelses på fjerde sal.

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Gæst on Man 1 sep 2014 - 18:16

Som altid gik han rundt i sine egne tanker, hoved fuld af ideer til hvad han skulle gøre med de manglende kandidater, samt hans lidt ældre forsøg, der gik ud på at samle så mange informationer om de forskellige racer. Så det var først det sekund en fin lille hånd lukkede sig om hans håndled, han kom til sig selv. Han gispede, og så direkte ned mod den unge pige der nu trak ham mod en gyde. Som altid var han ikke andet end socialt akavet, så han vidste virkelig ikke hvordan han skulle takle denne situation, hvilket gjorde ham direkte ubehagelig til mode.
Han fulgte dog om ikke andet med hende, da det i sandhed så ud til at han ikke havde nogle andre valg, end lige netop at gøre dette. Han så forvirret på hende, for ham var det et mysterium hvad hun dog skulle bruge ham til, mest fordi han ikke havde hørt mændende råbe af hende. Det skete ofte at når først han var i sine egne tanker, skulle der enten fysisk kontant til at få ham ud igen, eller også noget mere drastisk. Han stivnede da hendes hænder fik fat i hans frakke, og et par bløde læber landede på hendes. Hans hænder lagde sig direkte mod den hårde mur bag hende, mens han stod stiv som et bræt. Han havde selvfølgelig været kysset før, men sidste gang var nok 200 år siden, i hvert fald før Frankrigs revolution. Derfor kunne man godt sige at han var lidt ude at øvelse, specielt da det ikke blot var en af de sædvanlige små kys, men noget med at hun brugte det hele.

Han gik fortumlet tilbage, da hun endelig gav slip på ham og gik noget væk fra ham. Han stod overrasket og mere forvirret end nogen anden. I øjeblikke som disse, var det tydeligt at han ikke tilbragte sin tid særlig meget ude, og da slet ikke ude i selvskab med det andet køn. Han rettede på sine briller, og tøjet, hvorpå han fik samlet sig selv en smule. Han rynkede brynet og da hans hjerne igen var begyndt at virke, opfangede han så småt de forskellige mønstre.
På trods af hendes fine tak, sagde han intet, de blå øjne gled hen over hende og ikke som enhver anden mand ville gøre det. Hvor andre mænd ville betragte hende med en åbenlys begær, så han kun på hende med nysgerrighed. Det var tydeligt at se hun ikke var et menneske, et hun var for smuk også gemte hun ikke just sine ører fra ham. Hendes fødder var bare, hvilket indikerede at hun enten var stukket af hjemmefra, eller også havde hun tabt sine sko i løbet af løbeturen. Hun var ganske svagt rødmosset omkring kinderne og halsen, samt hen over brystet, hvilket i hvert fald sagde noget om at hun havde løbet meget. Mændende han havde hørt før, råbe op om hvor hun var henne, tydede på at hun nok havde gjort de forkerte sure.
Han gik stille hen mod hende "hvem har du gjort sure og hvad gjorde du" spurgte han og ignorere fuldkommen hendes første kommentar. Det var ofte sådan han arbejdede med alt det der forekom ham ubehageligt. Han fik samlet alle de informationer han kendte, også stillede han spørgsmål, forså at komme til bunds i det hele.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Venus on Man 1 sep 2014 - 18:52

Venus var alt andet end overrasket, over hans reaktion på det hele. Hun ville helt klart selv have stået som det største spørgsmålstegn i verdenen, hvis hun oplevede lignende. Eller måske ikke helt. Hun var mere vant til det, end ham her så ud til at være. Hun kunne næsten få lidt ondt af den unge mand, som hun betragtede hans udtryk og hans kropsbevægelser. Det kunne tyde, at han måske priste et kys en del højere, end hvad hun gjorde i pressede situationer. Hun burde nok forsøge at tænke lidt mere over tingene, før hun trådte ud i det. Det kunne sågar vise sig at være spinat. Frisk fra Skipper Skræks dåse. Dog ville hun ikke sige, at hun fortrød stundet. Hun havde fået det resultat, hun havde håbet at få. Hun behøvede ikke længere at løbe fra en gruppe gorillaer på to, som sikkert havde gået hånd i hånd, da de gik i børnehaven.
Hun stod lidt med hovedet på skrå og et par studerende øjne rettet mod sin redningsmand. Hun kunne ikke helt lade være. Det lå i hendes gener at være observerende. Dog blev freden hurtigt brudt, da han åbnede munden og talte. Han var da virkelig punktlig. Lige til sagen. Og ikke noget udenom tale. Hvis man kun lyttede til hans ord, skulle man tro, at han slet ikke var rørt af situationen blot en halt minut tidligere. Det morende smil formede sig med det samme på hendes læber igen, og en svag latter blev lagt hen over hendes stemme: ”Dem? Det er ingenting. Ikke noget alvorligt.” forsikrede hun ham, mens hun viftede sin ene hånd foran sig, for at indikere, at hun ikke fandt det vigtigt. Tydeligvis fandt hun det meste bare komisk. ”Jeg ..fumlede måske lidt med deres lyd, mens de spillede på Flash.” Hun spillede lidt på det uskyldige. Slog blikket ned mod sine hænder, hvor hun prikkede sine pegefingre let mod hinanden. Dog faldt det hurtigt igen, og hun så op med det samme store smil. Hun var ikke påvirket. Hun var blot høj på adrenalinen i øjeblikket. Hun forholdt dog det uskyldige udtryk i øjnene. Hun havde trods alt ikke gjort det for at være direkte ond eller noget. Hun holdt derefter kortvarigt en pegefinger oppe for at hentyde, at han lige skulle give hende et øjeblik. Derefter trippede hun ellers tilbage til kanten af gyden. Men kunne aldrig være for sikker. ”Forhåbentlig forbliver de ikke vrede på mig for længe.” mumlede hun lidt for sig selv, mens hun så sig til højre og venstre et par gange, før hun turde træde helt ud på den større vej. Bare et øjeblik, inden hun elegant drejede om på hælen og så mod djævlen.
”Hey.. Stå lige stille et øjeblik..” Den lille elvertøs virkede ikke til at være ude af kontrol. Hun tøvede ikke med at nærme sig ham igen. Hun tøvede ikke med at fjerne en del af afstanden mellem dem. Dog stoppede hun, omkring et skridt fra ham. Hendes øjne lå stadig på hans ansigt, men cirklerede mere omkring hans læber. Hun løftede sin ene hænd og fugtede forsigtigt sin tommelfinger, inden hun kørte den hen over hans læbe. ”Sådan.. En smule læbestift havde smittet af.” Hun trådte så tilbage. Han så jo et sted ud til at føle ubehag ved hendes frembrusning. Hun tørrede diskret sin tommelfinger af sine bukser, mens hun kørte tungen hen over læberne for at fjerne bare lidt mere af den resterende orange-røde læbestift.
”Er det en rutine for dig at tage en aftens gåtur. Ikke at det er unormalt at færdes i gaderne på dette tidspunkt, men du virker ikke som typen der er meget ude.. Du ved..med din lettere blege hud og trætte øjne.” Hun så undersøgende og spørgende mod ham. Og hovedet kom igen på skrå, mens hun ventede på et svar af en art.
avatar
Venus
Beginner (Rank 4)

Bosted : En meget almindelig lejlighed for studerende i Terre. To-værelses på fjerde sal.

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Gæst on Lør 13 sep 2014 - 21:38

Han hævede øjenbrynet af hende, mest fordi han ikke helt troede på hendes ord. Ingen ville løbe efter nogle hvis det ikke var fordi der lå en grund bag det, så han troede næppe på at hun intet havde gjort. Han rynkede brynet og man kunne også se ud fra hans ansigt, han ikke helt troede på hendes ord. Så da hun endelig begyndte at forklarer, gav det hele lidt mere mening...eller bare en smule. Da han var mere end 200 år gammel, havde han aldrig været særlig glad for teknologi, hans laboratorium var nok det sted hvor han havde mindst imod teknologi, hvorimod så man hans hytte ville man ikke just finde meget teknologi, måske kun lige lys også i køkkenet, ellers var alt andet ret så gammeldags. Derfor fangede han ikke meget ved hvad hun mente, da hun sagde hun havde pillet ved deres lyd og hvad pokker var Flash? Han så uforstående på hende, og det var specielt nu man kunne se hvor lidt han enlig forstod af hendes moderne ord. For hun kunne da ikke pille ved deres lyd, da det jo kom naturligt fra instrumenterne. Han rystede tankerne væk og lyttede igen med på hendes ord.
Han rystede på hovedet af hende, af hendes ord. At de ikke ville være sure på hende "de har højst tænkelig glemt hvem du er om nogle dage. Det er mennesker, det er næppe fordi deres hukommelse rent faktisk er gode under pres, hvilket de to mænd var. Deres korttids hukommelse har nok slettet det hele inden de når tilbage...eller også har alkoholen" han trak på skulderne og lagde armene over kors. Det var et nemt faktum at alle mennesker havde en utrolig kort hukommelse, deres kortids hukommelse kunne ikke engang klarer mere end 8 cifre før den glemte det hele. Da hun med et bad ham stå stille, stivnede han fuldkommen, selv da hun gik imod ham for at fjerne læbestiften fra hans læbe. Han rullede med øjnene og sukkede. Denne aften kunne vel ikke blive mere mærkelig.

Hendes spørgsmål fik ham til at ryste på hovedet. Dog kunne han ikke lade hver med at grine kort, det var ofte folk troede han nærmest ikke kunne tåle sollys fordi han var så bleg og ikke kom så ofte ud "jeg arbejder for secretos, hvis du kender til det" hans arbejdsplads var et relativt kendt firma, der havde forskellig laboratorium, der blandt andet arbejdede omkring mennesker, men også i skjul omkring magiske væsner "men jeg arbejder omkring menneskers socialisation, deres adfærd og hvordan deres hjerne fungere...så ja man kan sige jeg ikke kommer meget ud. Så jeg var blot på vej hjem fra arbejde" forklarede han kortfattet. Han havde også altid haft en interesse blandt firmaets hemmelige opgave, nemlig de mange prøver der blev lavet på magiske væsner. En ganske interessant opgave.
Han gik stille hen mod hende, hvorpå han rakte hende sin ene arm, som en sand gentleman, man kunne da godt se at han næppe var fra dette århundrede, specielt ved hans holdning der med et ændrede sig da han rakte hende sin albue "nu hvor det set ud som om jeg intet interessant har at lave, kunne du så være interesseret i at drikke en kop kaffe med mig?" han så spørgende på hende

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Venus on Lør 13 sep 2014 - 22:02

Lige som at han havde set uforståeligt på hende, så hun uforståeligt på ham, da han begyndte at forklare hende om sit arbejde. Hun vidste godt hovedpunkterne ved det, han fortalte hende, men hun havde aldrig rigtig været inde omkring det emne. Og hun kendte tydeligvis ikke det firma han arbejde for. Hun bekræftede det skam også med et roligt ryst på hovedet og et svagt undrende blik i de brune øjne. ”Jeg kan ikke sige, at jeg gør.. nej.” Hun kunne sagtens se og mærke, hvordan det interesserede ham. Hun havde ikke engang forsøgt at stige hen imod den slags med forskning og diverse test. Mest af alt, fordi hun i forvejen havde store problemer med karakterne og undervisningen i gymnasiet på grund af nogle vanskeligheder. Så hun havde ikke tænkt så meget over, hvad hun ellers ville med sit liv. Hun var stadig ung - set fra en elvers side. Hun havde ufattelig mange år foran sig endnu. Dog kunne hun ikke helt lade være med at blive lidt missundelig på den måde, han nærmest lyste op over sit arbejde.

Venus blev en smule overrasket, da han endte ud med at tilbyde at få en kop kaffe med hende. Hun havde allerede været parat til at gå videre og lade denne ham være. Hun havde forventet at han nok ikke ville have noget med hende at gøre. Men selvom det kom bag på hende, virkede hun ikke det mindste afstandstagende. Det var blot en uskyldig overraskelse, som hurtigt blev ændret til et kækt smil. Hun rystede igen på hovedet. Denne gang mere opgivende og et lille fnis løs også fra hende, inden hun så mere direkte på ham. ”Sure. Why not..” Hun så lidt frem og tilbage på hans ansigt og den arm, han holdt ud, som ville han have hende til at tage imod den. Hun rettede efterfølgende på sit tøj - trak toppen ordentligt ned, så den ikke viste hendes mave og trak skjorten lidt bedre op om skuldrene, så den ikke ville ende med at falde - før hun lod sin ene arm glide ind i loopet og lagde hånden på hans og lagde den anden hånd samme sted. Hun vidste godt, hvordan man førte skikken. Hun var trods alt ikke født i går. Hun havde vel bare lært at følge det hele. Alle ændringerne. ”Men jeg vil måske anbefale at tage kaffen koffeinfri. Klokken er trods alt mange, og vi kan ikke have at De ikke kan falde i søvn, sir.” Hun kunne ikke lade være. Hun overdrev tydeligvis på det hele. Lagde en tyk gammeldags accent over ordene. Og hun kunne heller ikke holde masken særlig længe, før det muntre og morende smil spredte sig.
Stille og roligt begyndte hun at gå og håbede, at han ville følte med og følge hende af sted, som den gentleman, han prøvede at være overfor hende. De manglede næsten blot jakkesættet og den fine kjole. Hun så kortvarigt mod himlen, inden hun vendte blikket mod denne mand, hun faktisk stadig kunne se som fremmed. ”Mit navn er for resten Venus. Venus Kinglsey. Hvad er dit?” spurgte hun med en overraskende rolig stemme, nu hvor hun var faldet ned igen. Hun fandt det lidt vigtigt at i hvert fald kende navnet på den person, man var omkring.
avatar
Venus
Beginner (Rank 4)

Bosted : En meget almindelig lejlighed for studerende i Terre. To-værelses på fjerde sal.

Antal indlæg : 38


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Gæst on Søn 21 sep 2014 - 22:19

Han førte dem stille ud mod gaden igen da hun endelig tog hans arm "så det vil de mene, jeg er dog i tvivl om hvorvidt denne koffein fri kaffe rent faktisk vil have nogen indvirkning på mig. Ser de jeg har igennem...ja mange år drukket kaffe i så store mængder den ingen virkning har på mig. Jeg tvivler derfor stærkt på den slags fungere på mig mere" han trak på skulderne. Han var vant til fra sit arbejde at skulle have sene arbejdstimer, eller for den sags skyld når han endelig faldt over et emne han godt kunne lide, så kunne han også finde på måske at sove 2 timer for at bevæge sig fuldt ud ind i emnet. Så man skulle måske mere sige at han var blevet immun overfor kaffens virkning. Han sendte hende et skævt smil "så bare rolig, jeg falder ikke i søvn lige foreløbig" pointerede han smilende.
Han gik stille med hende ved sin side og ud mod gaden, hvor han ville føre hende hen mod lige netop den cafe han så ofte brugte sine timer på. Det var også her han plejede at mødes med Cathy dengang de havde deres daglige møder, det ændrede sig dog hurtigt og blev mere til noget mere...hvad skulle man sige intimt som tiden gik. Man kunne nemt sige at han var ikke som andre djævle, han var i den grad heller ikke som sin tvilling. Sidst han så ham, var i 1700 tallet lige efter han var blevet skudt og derved sendt til helvede. For alle dem han holde af, så håbede han i den grad på at Enjolras aldrig nogensinde kom fri igen, for fra hvad han kunne huske så var han fuld af vrede og var mere dæmonisk en djævelsk.

Da hun med et præsenterede sig, sendte han hende et smil "mig en fornøjelse Venus, mit navn er Damien Thorn" han vendte igen blikket frem, hvorpå han stoppede op til en dør der ledte ind til hvad der lignede en ganske hyggelig lille cafe. Inden i var mindst ligeså hyggeligt som der var uden på, med en lille scene så der kunne være optræden og med smilende servitricer der rendte rundt og servicerede folk. Han førte hende hen mod et frit bord, hvorpå han holde stolen ud for hende, før han selv slog sig ned på stolen foran hende "det er godt nok længe siden jeg sidst har drukket kaffe med nogen" sagde han mest til sig selv, end til nogen anden. Han tog et menukort, før han vendte blikket mod hende "du bestiller blot hvad du ønsker, så skal jeg nok betalle" han lagde hovedet på skrå og betragtede hende med et par klarer blå øjne bag brillerne

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: You never really know what might happen, even if you already had it all planned out in your head

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum