Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email



Latest topics
» Once Upon a Masquerade Ball (Hazel)
Yesterday at 22:38 by Khá

» The shy newcommer
Yesterday at 22:01 by Danayela

» Søger folk der vil lege
Yesterday at 17:37 by Lazarus

» In distress //Zak
Yesterday at 10:10 by Zakaroff

» Varulv: Race Beskrivelse (Nye ændringer LÆS!!!)
Tirs 27 jun 2017 - 18:04 by Thomas Darwill

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Tirs 27 jun 2017 - 16:25 by Caleb

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tirs 27 jun 2017 - 13:45 by Harry Jepsen

» Fashion show - Leetha (xxx)
Man 26 jun 2017 - 8:54 by Leetha

» Face Claim
Søn 25 jun 2017 - 3:06 by Maze

Top posting users this month
Caleb
 
Cara
 
Khá
 
Sascha
 
Hazel
 
Zakaroff
 
Jordan
 
Danayela
 
Lucien
 
Leetha
 

Statistics
Der er i alt 644 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lazarus

Vores brugere har i alt skrevet 243765 indlæg in 12659 subjects

You are not connected. Please login or register

AuthorTopic: Lost and Found - Amara

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 16:04 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Tid: 01:15

Sted: En sidegyde på gågaden.

Vejr: Mørkt, køligt og en smule overskyet.

Omgivelser: For enden af gyden står et par skraldespande.


Blodet flød ind i hendes mund, og hun drak grådigt. Hendes offers bagside var trykket ind imod hende, og en hånd var placeret over hans mund, så han ikke kunne skrige. Han gjorde dog et forsøg, men lyden ville ikke nå nogen af de få mennesker, der engang imellem bevægede sig forbi den mørke gyde.
Hun havde vidst præcis, hvor på halsen hun skulle bide, for at blodet flød nemmere. Hun vidste også præcis, hvornår han ville besvime af blodmangel. Da det skete lod hun den unge mand falde til jorden. Han ville overleve. I hvert fald hvis han var så heldig at blive fundet. Hans liv afhang af tilfældigheder.

Det havde været så legende let, at få ham til at følge med. Han havde ikke engang vidst hendes navn, og hun havde for længst glemt hans. Ikke engang et eneste spørgsmål, havde undsluppet ham omkring den mørke gyde. Han havde kun set hende.
Tonia så det selv, som et talent. Et talent hun ikke vidste hun havde, før hun fik det fortalt. Hendes udseende var et våben. Igennem de 20 år hun havde været vampyr, havde hun fundet ud af, hvad mænd gerne ville have. Det var en leg, og det var lige før at hun nød legen mere, end det måltid den som regel førte til. Men også kun lige før.

Natten var stadig ung. Hun kunne stadig nå at more sig, narre andre mænd til at købe hende drinks. En anden mand ville stadig kunne nå at tilfredsstille hendes sult, der dog nu var under kontrol. Men det kunne nå at ændre sig.
Hun sendte et kort blik ned på manden foran hendes fødder. "Tak for mad" mumlede hun med et tilfreds smil, og gik ud af gyden.

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 17:13 »

Gæst

Gæst


Påklædning

Aften var i den grad i sit bedste, og de mange ofre lå rundt i de mange gyder, døde eller døende. Helt klart en smuk aften, hvis man spurgte de mange vampyrer, hvis mening var meget lig Amara's. Hun var ikke ikke just den engel hun lignede. De brune varme øjne, var ikke blide men derimod fulde af mord. Hun var som en killing, uforudsigelig. Der var intet hun gjorde som man forventede ville ske. Hun var i den grad kvinden der åd sig igennem de der gik ind foran hende. Hun var kølig og utrolig blodtørstig, hvilket man ikke skulle tro når man kendte til hendes fortid. Ja rigtigt nok var hendes forældre ikke just dem med det reneste mel i posen, men hun var trods alt født som en engel, hvor mange engle fødte personer forventer man ender op som en ondskabsfuld blodsuger? Det var ikke just mange.
Hun rystede tankerne væk, smilede for sig selv og fortsatte ned af gaden, dog stoppede hun med et op da en velkendt fært nåede hende... men det kunne da ikke. Hun rynkede brynet og fortsatte mod den, nu havde hun fuldkommen glemt alle andre tanker der havde kredset sig om hende, nu var hun fast besluttet for at finde ud af dette i virkeligheden var den hun troede det var. Hun var dog fuldkommen sikker på at hun virkelig ikke kunne være ret i dette. Sidst hun så Tonia var for over 15 år siden, og det var kun efter hun forlod hende.

20 år tidligere, den allerførste gang Amara så Tonia i Italien. Kjolen hun havde på samt hendes "ansigt"
Regnen slog hårdt ned mod gadens sten. De mørke skyer lagde sig over Italien. Torden rumlede i baggrunden og regnen strømmede som aldrig før. Midt i dette gik en ung kvinde. Hendes tøj sagde at hun i den grad havde en del flere penge end hvad andre på dette sted havde. Hun var elegant som hun gik rundt i den lange kjole og med en hat der gemte hendes lange brune hår inde. Hvad hun lavede her, hun var da selvfølgelig ude og jage efter blod. På trods af hendes engle side, så var hun mere end bare glad for at drikke blod. Hun lod ikke englenes principper stande hende i at nyde livet til det fulde. Hun elskede skam at drikke sig løs i verdens mageløse blod.
Hun gik netop om et hjørne da hun fik øje på en ung kvinde, ganske smuk af et menneske. Hun så så skrøbelig og underligt nok mindede pigen hende om hendes datter, hun var tvunget til at give væk. I de skjulte fulgte hun efter pigen, der til sidst faldt på knæende i regnen. Hun rynkede brynet og for første gang i lang tid følte hun sin menneskelighed røre på sig. Hun følte den ting hun ikke havde følt i flere år, netop en form for forståelse og lyst til at værne om denne pige. Stille gik hun hen til pigen og satte sig på hug foran hende "you poor little child. don't cry, some day you're going to be strong, and you will fight" hun flyttede en smule af pigens hår fra hendes ansigt og betragtede pigen med blide brune øjne. Dog efter lidt tid rejste hun sig op "just remember dear child: fight" hun smilede stort til hende, før hun forsvandt.


Hun blev kastet tilbage ud mindet da en bil kørte forbi hende. Den aften stod så klart for hende, da det var den første aften hun lagde sine øjne på hende. Hun havde dagene efter holdt ekstra godt øje med hende, indtil det rette øjeblik kom og hun ville forvandle hende. Hun rynkede brynet og stoppede op ved gyden hvor lugten kom fra. Stille gik hun ind og lagde hoved på skrå "jamen dog se hvem vi har her" hun hævede øjenbrynet og betragtede skikkelsen foran sig. Den pige hun havde forvandlet for 20 år siden og den pige der rent faktisk fik hendes døde hjerte til at føle blot en smule.


//håber det var okay....det var nok sådan jeg ville forestille mig deres første møde...så håber også det er godt nok :D

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 17:55 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Hun var halvvejs ude af gyden, da hun stivnede midt i et skridt. Den duft der havde ramt hende var mere end velkendt. En sød, meget appetitvækkende duft, blandet med duften af hendes egen slags. Hun kendte kun én i verden, der var en blanding imellem engel og vampyr, og hun var for længst borte. De lige så velkendte skridt nåede hendes ører, lang tid før de nærmede sig gyden. Der var ikke noget at tage fejl af. Men det var jo umuligt. Amara kunne umuligt være i live. Hvis hun var, ville hun da have fundet hende efter den nat. Den nat hvor hele Tonias verden var faldet fra hinanden. Den nat hendes skaber døde. Hun mærkede et smertefuldt stik i brystet ved mindet om håbløsheden og smerten. En smerte så stor, at hun var overbevist om, at hvis det varede ved ville hun ende med at dø af det.

For enden af gyden dukkede en kvinde op. Selvom det var mørkt, kunne Tonia tydeligt se hende. Det brune hår, der hang ned over skuldrene, de nøddebrune øjne, der for så lang tid siden havde givet hende håb, og alle de velkendte ansigtstræk der formede hendes kønne ansigt. Amaras stemme fyldte gyden, og det føltes som et slag i ansigtet. Tonias øjne udvidede sig, og hendes mund faldt åben. Det kunne ikke være rigtigt. Det måtte være en drøm. En ond, og dog så vidunderlig drøm.
"A... Amara?" hviskede hun, næsten uden lyd. Men hvis det virkelig var hendes skaber, der stod foran hende, ville hun uden tvivl kunne høre hende.

Tonia havde mest af alt, lyst til at løbe hen til hende. Men hun var naglet fast til brostenene under hende. Hun ville så gerne røre ved hende, for at mærke om hun var virkelig.
Mange forskellige følelser vivlede igennem hende på en gang. Forvirring, glæde, vrede... Der var intet der gav mening for hende.


//Jo, det er skam helt fint. Det var også noget lignende det jeg havde forestillet mig. (: //

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 18:10 »

Gæst

Gæst


Hun betragtede overraskelsen brede sig rundt i ansigtet på Tonia. Det var enlig sjovt, for hvis man så på Tonia der var en smuk ung kvinde på 22, også derefter Amara. Så var det nok ikke det nemmeste at se hvem af dem der var ældst, de fleste ville nok vælge Tonia, fordi hun netop havde en krop af en 22-årig, hvorimod Amara havde en krop som en 20-årig, men derimod et ansigt der så to år yngre ud. Der havde ofte været folk som troede hun var yngre end hun i realiteten enlig var, de forsøgte at holde hende ude af natklubberne, dog var der efterhånden ingen steder som Amara kunne holdes ude af. Hvis hun ville ind, så kom hun skam ind på den ene eller anden måde.
Hun gik stille hen mod hende, og lagde en hånd mod Tonia's kolde kind "ja det er mig" hun smilede og lagde hoved på skrå. Dengang hun havde skabt Tonia, havde hun planer om at de to skulle se det hele, hun ville vise denne vampyr det hele, dog var tingene ikke altid som man ønskede. Det vidste sig at der var nogle italienske vampyr jagere som havde fået færten af hende, og de ville jage hende. Så den eneste måde hvorpå hun kunne redde Tonia, var ganske enkelt at forfalske sin egen død, få dem til at kigge væk.

Hun hævede øjenbrynet, og som da Tonia var menneske, kunne hun næsten læse hende som en åben bog "jeg er her virkelig...dette er ingen drøm" sagde hun og lod hånden glide fra hendes kind til hendes hals, før hun fjernede sin hånd fuldkommen. Da Amara havde været en engel, fødte hun en lille pige og da denne pige var 2 år, var hun tvunget til at give hende bort, i en alder af 19 år havde hun været tvunget til at give afkald på sin egen datter. Så da hun havde lagt øjnene på Tonia, havde minderne om hendes eget barn dukket op. Dette var derfor at hun havde ageret så menneskeligt omkring hende. For Amara havde skam igennem tiden skabt flere vampyrer, men der var ikke mange af dem der fik samme behandling som Tonia fik. Hun var ganske enkelt one of a kind

//jeg undskylder den korte længde

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 18:40 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Det var virkelig hende. Hendes skaber, hendes redningskvinde stod virkelig foran hende. Den person der uden tvivl havde betydet mest for hende, i hendes korte eksistens, stod virkelig foran hende. Tonia stod stadig frosset i en akavet stilling, da hun kom nærmere. Der var slet ingen tvivl om, at hun var virkelig, da hun lagde en hånd imod Tonias kind. Der var aldrig noget der havde føltes så virkeligt som den berøring.

Hun blinkede en enkelt gang, og forvirring erstattede hendes blanke ansigtsudtryk. "Du lever" sagde hun monotomt med rynkede bryn. Det hele var ved at dæmre for hende. Hun tog et enkelt skridt tilbage. "Du lever, og du har ikke kontaktet mig siden..." hun kunne ikke få sig selv til at sige det. Hun havde kæmpet hårdt for, ikke at lade de smertefulde minder trække hende ned, i et mørke af sorg og håbløshed. Hun havde slukket for sin menneskelighed i alt den tid, for at kunne overleve tabet af sin skaber.
"Du lod mig tro at du var død" vrede begyndte at krybe ind i den monotome stemme. Ufrivilligt knugede hun hårdt sine hænder, og havde en stor trang til at slå på et eller andet. Det var helt sikkert at foretrække, at slå på Amara, men hun var meget ældre og stærkere end hende selv, så det ville ikke nytte noget.

"Hvorfor?" spurgte hun imellem sammenbidte tænder. Hendes øjne viste en blanding af sorg og vrede. Når Amara alligevel havde efterladt hende helt alene, hvorfor var hun der så nu? Troede hun virkelig, at Tonia bare ville tage imod hende med åbne arme, og alt bare ville være ligesom før? Hun havde efterladt en "nyfødt" vampyr til sig selv. En baby vampyr der knap nok viste hvordan verden hang sammen. Det kunne have gået grueligt galt, som det delvist også havde gjort. Hun havde slagtet en del mennesker i vrede over hendes tab, bare for at få frustrationerne ud. Nu viste det sig alt sammen bare at være en løgn.

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 18:58 »

Gæst

Gæst


Hun lagde hoved på skrå, hævede øjenbrynet og betragtede hende med de døde øjne. Hun lod hende få lov til at rase ud, det var ofte den eneste ting der hjalp og hun forstod skam godt Tonia, for denne unge vampyr kendte ikke grunden til hvorfor hun forsvandt, hun kendte ikke til vampyr jagerne hun fik ud af byen og fuldkommen derefter dræbte en efter en. Dog hvad Amara på det tidspunkt ikke vidste, var at de havde skam hjælpere rundt omkring i verden og da Amara havde vidst sig et par år efter hendes såkaldte "død" havde de været over hende hurtigere end hun kunne ane. Der havde ikke været noget Amara hellere havde ville gøre end at finde denne unge vampyr igen, men med årerne havde andre ting taget over, samtidig havde hun jo altid en til at holde et ekstra godt øje med den unge vampyr.
Da Tonia endelig stoppede med at snakke, smilede hun mystisk. Ofte var hendes smil sådan, som vidste hun mere end vedkommende foran hende "det er rigtigt, jeg lod dig tro jeg var død... men kun grundet en ting. Jeg vidste at hvis jeg var omkring dig, ville de blot regne det hele ud og dræbe dig...så jeg var nød til at få sporet væk fra dig" hun snakkede i gåder, mest fordi hun selv kendte historien så meget bedre. Hun gik stille rundt om hende "kort tid efter jeg forvandlede dig, godt en uge efter gav min tjenestepige mig bud om at der var vampyrjagere i byen, de havde åbenbart fundet frem til mig...jeg har det med at dræbe mange mennesker der jeg kommer. Men ak ja... meget mod min gode vilje begyndte jeg at forfølge disse jagere, det var derfor jeg begyndte at blive så distancerende dengang" forklarede hun og stille fortalte hun historien. Hun forklarede hvordan disse jagere ikke var noget hun nogensinde havde set før, hvordan hun rent faktisk for første gang i sit liv havde frygtet for sit liv. Da disse jagere ikke blot havde været mennesker, men også andre væsner som dæmoner og varulve.

Som historien fik sit slut havde hun fortalt det hele, hvordan hun årerne senere hen blev forfulgt og derfor ikke kunne opsøge hende. Hun frygtede at de ville opdage hende. Plus Amara havde aldrig rigtigt forladt hende, hendes tjeneste pige havde været en djævel, der havde holdt hende skjult fra jagernes øjne og radar. Dette var derfor Tonia overhoved stadig var i live. Djævelens arbejde gik også ud på at med jævne mellemrum sendte hun breve til Amara, hvori hun skrev hvordan det gik hende og hvad hun lavede "så nu ved du hvad der skete...hvorfor jeg var tvunget til at forlade dig" sluttede hun af med. Hun trådte tilbage og så direkte på hende med de brune øjne. Nu var det bare om Tonia forstod eller ej. Forstod hvorfor hun skulletage afsted og hvad der enlig i virkeligheden skete, at hun aldrig rigtig havde været alene.

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 19:27 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Hendes vrede ebbede langsomt ud, som hun stod der og lyttede til historien. Hendes hænder løsnede op, og hendes tænder var ikke længere sammenbidte.
Hun kunne skam godt huske tjenestepigen. Hun fulgte Amara overalt, som en lille hundehvalp. Meget ligesom hun selv havde gjort. Et meget lille smil kom frem ved mindet om hendes jalousi overfor hende. Hun havde trods alt været ved Amara i en del længere tid end hende selv, og alligevel fik de sjældent tid til at være alene. Hun havde irriteret Tonia grænseløst, selv om hun som sådan ikke havde gjort hende noget. Nu følte hun en smule medlidenhed, over at tjenestepigen havde været tvunget til at følge og beskytte hende.

Hele historien gav god mening. Men hun kunne ikke finde det i sig selv, at tilgive Amara. Ikke endnu i hvert fald. Selvom hun normalt tog meget let på alting, var tilgivelse sjældent et privilegium, andre fik lov at nyde noget af. Hun var stadig vred, men ikke længere på det plan, hvor hun havde lyst til at slå på ting. Det irriterede hende også, at stuepigen havde holdt øje med hende. Hvorfor havde hun ikke selv fundet hende? "Hvorfor kom du ikke og fandt mig? Jeg kunne have hjulpet dig. Ikke første gang, men måske da de kom efter dig igen" hendes stemme var blødere nu, men en snert af vrede kunne stadig høres.

Hun kunne ikke lade være med, at være lidt mistroisk omkring det hele. Hele historien kunne jo være en løgn, der dækkede over, at hun var blevet efterladt fordi Amara havde mistet interessen, eller noget i den stil. Men hvorfor skulle hun så stå der nu?
Det mindste hun kunne have gjort, var at sende hende en besked om, at hun stadig var i live. Det ville have holdt Tonia væk, til trods for faren. Hun ville ikke have tøvet med, at tage ud og lede efter Amara.

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 20:24 »

Gæst

Gæst


Hun klukkede over hendes spørgsmål, lidt alla et barn der spurgte far eller mor om noget. Selv havde hun aldrig haft sådan et forhold til nogen, hendes egen skaber døde for øjnene af hende, så meget fik hun ikke fra ham. Hun havde faktisk lært sig selv alt hvad hun havde vidst omkring at overleve, hvilket var et held når man tænkte på hvor hun kom fra og hvor stor en omvending det at blive forvandlet havde været for hende. Hun havde jo været en engel, det havde slet ikke ligget i hendes natur at gøre andre ond, så lige pludselig at finde nydelse i det. Hun havde brugt de første år på at myrde koldblodigt, hvorpå hun havde et par måneder hvor englen i hende for alvor trådte frem. Hun ønskede faktisk i en periode af sit liv at slå sig selv ihjel, dog som årerne gik blev de ting hun først havde opfattet som svært nu mere nemt.
Hun smilede og denne gang ikke nær så mystisk, næsten som det smil hun havde sendt Tonia den aften i Italien. Et smil en mor ville sende sit barn "jeg har levet i over 500 år, det giver også en del stolthed i sig. Jeg ved skam det er dumt ikke at spørge om hjælp, men min stolthed står nogle gange lidt for meget i vejen for andres hjælp" forklarede hun og trak på skulderne. Der var ikke så meget andet end stolthed, det var virkelig hvad der stod i vejen så mange andre gange "plus hvis det at tilkalde dig ville bringe dig i farer, så ville jeg hellere ofre Aeron og du ved hun har været hos mig så længe som jeg kan huske" Aeron havde været navnet på tjeneste pigen, der nok havde været sammen med Amara i flere hundrede år. Så vidst hun kunne huske mødte hun Aeron for første gang i 1502. Hun havde købt den unge djævel som slave og siden havde tingene udviklet sig, da de blev bedste veninder.
Hun sukkede "lige meget hvordan jeg er, så er du mit afkom og jeg ville aldrig gøre noget der kunne skade dig, hvad jeg gjorde... gjorde jeg fordi jeg så det som en mulighed for at holde dig sikker" sagde hun og dette var noget man aldrig rigtig hørte hende sige. Hun havde aldrig været en følelsesmæssig person, ikke en for at dele sine følelser. Så når hun sagde sådan noget, så vidste man at det var specielt

Lost and Found - Amara
« on: on Man 14 jul 2014 - 20:48 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Hun kendte godt til det der med ikke at spørge om hjælp. Hun stolte ikke på andre end sig selv. Nu hjalp hun meget sjældent andre, det var simpelthen ikke hende interesse. Hun havde brændt nallerne ved Amaras formodede død. Selv på den korte tid de havde kendt hinanden, havde Tonia fuldstændig lagt sit i liv hendes hænder. Stolet på hende blindt. Når Amara nu havde reddet hende, fra hendes triste tilværelse kunne hun ikke gøre andet. Det havde hun troet dengang. Men nu var hun ikke længere nyskabt vampyr, og hun forgudede heller ikke længere sin skaber, der på mirakuløs vis stod foran hende. Ikke på samme måde. Hun måtte indrømme over for sig selv, at taknemmeligheden over at blive reddet, gjort stærkere og i stand til at kæmpe, præcis som Amara havde fortalt hende, at hun skulle den første gang de mødtes, stadig flød rundt i hende. Hun skyldte hende sit liv, og i teorien skyldte Amara hende jo ikke noget som helst.

Det chokerede hende, at hun hellere ville ofre tjeneste pigen, Aeron som hun hed. Nu virkede det endnu dummere, at hun havde været jaloux på djævelen. Det næste der blev sagt var et større chok. Hun havde aldrig hørt Amara snakke sådan, og havde altid set hende som en meget isoleret kvinde. I hvert fald når det angik hende privat, og følelsesmæssigt.
"Øhh.. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Jeg vidste slet ikke jeg betød så meget for dig" vreden var fuldstændig væk nu. Der var ingen grund til at fortælle Amara hvor meget betydning hun havde haft, og stadig havde. Det havde Tonia fortalt hende gentagene gange dengang. Takket hende flere 1000 gange, for at hun havde reddet hende. Hun måtte have været en pestilens. Men Amara havde været meget tålmodig med hende. Mindet bragte et smil frem på hendes læber.

Hun kiggede sin skaber i øjnene og sukkede overgivende. "Okay, du er næsten tilgivet. Men også kun næsten" et oprigtigt smil spillede på hendes læber. Til trods for det kæmpe tillidsbrud, kunne hun jo ikke brokke sig over at hendes skaber trods alt var i live.

Lost and Found - Amara
« on: on Tirs 15 jul 2014 - 15:43 »

Gæst

Gæst


Hun klukkede blidt "du er mit afkom, jeg skabte dig... du vil altid betyde mere for mig end andre" forklarede hun og trak på skulderne. Hun ville skam gerne spole tiden tilbage hvis hun kunne også forklarer hende hvad det var hun gik klip af, dog kunne fortiden aldrig ændres og man måtte blot leve med fortidens handlinger. Dog havde dette været det eneste hun havde kunne tænke på dengang, det at skulle beskytte Tonia havde været højt på hendes liste, så højt det nærmest overraskede hende selv hvor meget hun ville gøre for at holde hende sikker. Der havde kun været en anden person som hun havde skabt der kom ligeså højt og det var Jack. Hun holde af dem hun skabte, det var dem hun ville dræbe for at beskytte. Da følelser heller ikke var noget hun havde det nemt med, så overraskede det hende altid gang på gang den måde hun havde det omkring sine afkom.
Hun rystede på hoved og klukkede "jamen dog, det ser da ud til det går mig godt" hun trådte tilbage og så ud mod gaden "hvad med at vi tager hjem til mig også snakker vi tingene igennem" forslog hun og lagde hoved på skrå. Hun vidste ikke hvordan Tonia's leveforhold var, men hvis hun blot levede det mindste smule dårligt, ville hun skam ikke have noget imod at invitere hende hjem til sig selv. Hun havde efterhånden så meget plads, så hvorfor dog ikke bare have en til med i flokken? Det kunne da altid være hyggeligt at have andre til også at bo i det store hus

Lost and Found - Amara
« on: on Tirs 15 jul 2014 - 16:09 »

Tonia

Advanced Beginner (Rank 7)

avatar

Hun betød mere end de andre. Hun antog, at de andre var et ukendt tal af afkom Amara havde skabt. Ordet afkom irriterede hende. Hun var ikke længere en lille pige. Ikke længere nyskabt. Hendes alder var ikke noget hun kunne prale af overhovedet, men i det mindste så vidste hun da nu, hvordan hun skulle begå sig i verden. Hun havde aldrig set Amara som sin mor. Dengang var det på et langt højere plan. Hun var en gud, en slags skytsengel der havde hevet hende ud af mørket, og vist hende lyset i natten. En snert af den amidration, hang stadig fast. Men hun havde lært at leve uden Amara. Selv om det nu var en glæde at se hende igen, var der en del af hende, der ønskede at hun ikke var dukket op. Det ville jo aldrig blive som før. Hvordan ville det blive nu? For mange ting havde ændret sig. Hun bestemte sig dog hurtigt for, at hun i det mindste skyldte sin skaber en chance.
Hun nikkede til hendes forslag. "Lad os det" sagde hun, og gik imod gydens åbning. "Vi har en del vi skal have indhentet" et lille smil frembredte sig på hendes læber.
Hun kunne ikke lade være med, at føle sig underdanig. Som om Amara på en eller anden måde, stadig havde Tonias liv i sine hænder. Hun var slet ikke sit spydige, temperamentsfulde jeg omkring hende. På en eller anden måde følte hun sig tvunget, til at være sød og høflig. Som om hun var bange for at skuffe hende. Hvad var der at skuffe hende med? At Tonia ikke havde noget hjem? Ingen penge? Ingen noget som helst. Det var hun ikke flov over. Hun klarede sig, og hver nat var et nyt eventyr for hende. Det passede hende godt, at der ikke var noget der var fast, og at hun aldrig vidste, hvor hun ville være når solen stod op.
Hun stoppede op, da hun nåede ud på gågaden. Hun sendte et blik tilbage på Amara. "Show me the way" sagde hun og lavede en blød bevægelse, der lidt pegede i alle retninger. Hun vidste jo ikke hvor de skulle hen.

Sponsored content



Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum