Lawrence havde aldrig nogensinde været skæv eller høj. Han havde været fuld og det havde været fin for ham, han skulle ikke prøve andet og han var meget i mod alle disse ting. Han gav mange penge til afvendings centre for at de kunne hjælpe kvinder som netop hende han stod overfor, men han kunne godt fornemme at ved netop hende skulle han nok ikke foreslå afveninding, og well.. Så måtte han jo bare prøve at hjælpe hende så godt han kunne, for noget ved hende gjorde ham nysgerrig.

"14000 euro?!" sagde Lawrence chokeret, for to dage? Det var alligevel mere end han havde troet, og dog trak han blot på skuldrende: "Deal" sagde han så, for ham var det bare penge, men det ændrede ikke på at det var mange penge i forhold til hvad han troede en kvinde som hende tog: "Men du må jo være god" sagde han helt køligt og trak på skuldrende, Lawrence var bestemt ikke en klam eller lusket type, og faktisk havde han slet ikke tænkt sig at have sex med hende, det var ikke hans stil - købesex? no thanks!

Pressen ville holde fest hvis de så ham lige nu og han nikkede derfor i mod sin bil: "Du får halvdelen når vi er ved mit hus, resten om 48 timer" sagde han blot og gik hen i mod bilen hvor han satte sig ind bag rettet og afventede at hun ligeledes satte sig ind: "Jeg bor 20 minutter væk" sagde han blot og startede bilen, moteren spinnede så fint på den helt nye bil og da Lawrence tjekkede at hans sikkerheds folk var med, kunne han køre afsted.

Hvis han foreslog afvænning ville hun formentlig bare grine af ham og vimse videre gennem gaden. Hun var godt tilreds med sit liv som det var, det kunne i alt fald ikke blive værre og hun havde ikke behov for den hjælp han troede han kunne tilbyde hende. Hvorfor han overhoved anstrengte sig var hende en gåde.

God? Hun anede det ikke, i øjeblikket vidste hun knap hvad hun havde gjort. "Uh yay penge!" udbrød hun da han gik med til det. Hun var virkelig ikke på toppen, og slet ikke som den kvinde han nok huskede fra hospitalet. At han så til gengæld bare slog den handel af for at få hende med sig havde hun endnu ikke fattede. Det skulle nok overraske hende hvis han ikke rørte ved hende, især når han betalte så mange penge!

Hun trissede hen til den lækre bil "Åh I har alle så fine biler!" udbrød hun og satte sig ind, hun fik rullede vinduet ned. "Bye bitches!!!" råbte hun ud til folk og havde nær mistede balancen men genvandt den og satte sig ind. Hun vendte sig med fronten mod ham og gloede på ham. Hun gabte og strakte sig svagt, var fuld af energi men endte faktisk alligevel med at falde i søvn mens han kørte. Hvordan det kunne lade sig gøre var en gåde, men det skete altså alligevel.

Lawrence smilede roligt i mod hende: "Men jeg vil gerne have du sover først, bryder mig ikke om skævt selskab" sagde han blot ganske alvorlig, han ville ikke have at hun var påvirket i hans selskab og det var uden tvivl et krav han ikke ville gå på kompromi med. Han sad roligt hele turen hjem, faktisk sagde han ingenting, men sad bare. Han havde overhovedet ikke tænkt over hvad fanden han lavede, han havde samlet en tøs op i Terre's slum og var nu på vej hjem? Det var uden tvivl ikke særligt gennemtænkt, men hvad fanden!

Lawrence stoppede op foran det store hus, det var over 500kvm stort, han købte det dengang han giftede sig med Madison og han havde ikke kunne få sig selv til at sælge det, han elskede stadig sin x kone, også selvom det var flere år siden at hun var død: "Velkommen til" sagde han roligt som han åbnede døren ind til hende og de sammen kunne gå op i mod huset.

"Jeg har et gæsteværelse på førstesal, sov i nat... Morgenmad klokken syv" sagde Lawrence alvorligt: "Jeg er hjemme klokken elleve, jeg har nogen møder inde i byen" sagde han og var ikke sikker på hvor meget hun alligevel ville huske af det han sagde. Hun var jo ikke helt ved sine fulde fem.

Ingen skæve mennesker? Hvad regnede han med, at dette var hendes første gang med stoffer så hun kunne leve fuldkommen foruden? Nok ville hun være pænt normalt uden en hel dag, men to dage eller tre og man ville kunne se det på hende. Stoffer havde hun altid i systemet og hun var derfor nød til at få det regelmæssigt. Hun hævede dog bare brynet af ham, at sove betød alligevel ikke så meget, hun kunne godt sove, det var jo slet ikke anstrengende og det begyndte hun så allerede på på vejen da hun døsede hende.

Pludselig stoppede bilen og hun vågnede med det samme. Da hun stod ud stod hun foran et kæmpestort hud. Hun rynkede brynene og tabte underkæben. "Det er sgu virkelig stort!" udbrød hun og fulgte efter med dyb fascination over at stedet kunne være så stort. Det var jo nærmest et slot! Hun fniste ved tanken men vimsede efter ham indenfor. Han plaprede løs og hun lyttede med halvt øre. "Fair fair" svarede hun ikke helt sikker på hvad han egentlig havde sagt. Hun vimsede rundt og kiggede sig omkring. Alene de malerier der hang på væggene kunne hun stjæle. "Give me my money!" smældede hendes stemme som hun kom i tanke om. han havde sagt hun fik de halve nu!

Lawrence smilede roligt til hende og gik så ud i køkkenet og videre ind på sit kontor hvor der stod et stort pengeskab som han åbnede roligt: "Her" sagde han blot og gik tilbage i mod hende, 7000 euro havde han i hænderne, de fyldte ret så meget og han rakte hende dem stille inden han fulgte med hende ud til den store gang fra hvilken der gik en trappe op til en første sal.

"Andrea!" sagde Lawrence med en høj stemme op af trappen og øverst på trappen stod en ung kvinde, omkring 25 år, lyst hår, ganske køn og med en meget køn krop. Hun havde moderigtigt tøj på og kiggede roligt ned i mod Lawrence: "Vil De være sød at følge Ms. Marvic op på det blå værelse?" sagde Lawrence roligt, og Andrea nikkede roligt.

HUn var en af de eneste der kendte til hans liv og han kunne godt lide den unge kvinde, hun havde arbejdet for ham siden Madison døde, så 3 år var det efterhånden blevet og selvom han ikke troede han nogensinde skulle ansætte en kvinde som assistent så var det nu alligevel sket.

Hun blev stående hvor han selv smuttede ud efter pengene og da han dukkede op med kontanter gloede hun med store øjne på alle de penge! Hun havde aldrig set så mage penge samlede et sted og tanken om hvor meget man kunne få for så mange penge strejfede hende. Hun skulle give de her til Zann, og dem hun fik den følgende dag også, og så kunne hun give ham fingeren også! Ha!

Hun fulgte dog efter ham, og han kaldte på en kvinde hvor der dukkede en blondine op. "Ih en trekant! Hvor sjovt!" hun anede jo ikke hvem kvindemennesket var og når hun var i denne tiltand havde hun absolut ingen filter mellem munden og hjernen. Cinderella vimsede op ad trappen til damen og smilede stort til hende. "Lader han dig ligge på toppen?" spurgte hun knægt. alt snakken om blå værelse og dets lige fangede hun slet ikke, i øjeblikket morede hun sig gevaldigt over alt hvad hun hørte.

Andrea svarede ikke på hendes kommentare men smilede bare venlig og service minded som hun nu engang var: "Denne vej" sagde hun og gik roligt ned af gangen og ind til et gæsteværelse med en dobbeltseng og vægge i en lyseblå farve: "Hvis du har brug for noget så sig til" sagde Andrea i et venligt smil og lukkede så roligt døren efter sig.

Lawrence havde et værelse nedenunder og gik roligt til ro kort tid efter at Cinderella var blevet vist op.

***

Næste morgen havde køkkendamen Ellen lavet mad til Cindy klokken syv som aftalt, Lawrence var taget ind på kontroet halv seks og han havde da haft sine tanker om at denne kvinde sov i hans hjem, men han stolede på at folkene omkring ham ville sørge for at hun intet ballade lavede.

Da klokken nærmede sig elleve holde Lawrence atter i indkørselen og gik roligt op i mod sit hus.

Ærligt følte hun sig som en prinsesse i det hus, folk lystrede og var venlige og hun fik mad! Den følgende morgen var hun trods alt mere klar i hovedet men var i tvivl om hvad der helt var sket og hvor hun var. Hun var stødt på Andrea som havde været venlig og høflig mod hende, og hun havde fået morgenmad lidt over syv eftersom hun var vågnede total desorienteret og forvirret. At spørge hvor hun var og hvordan hun var endt her var underligt og virkede forkert, derfor endte hun med bare at lalle rundt. Da hun et øjeblik havde siddet i sine egne tanker havde Andrea været venlig nok til at fortælle hende at klokken nærmede sig 11 og at Mr. Watson snart ville være hjemme. Først der slog det hende, og det den tidligere nats begivenheder vendte tilbage til hende. Fuck han havde sagt ja til 14000 euro! Manden var tossede!

At udforske stedet havde været en god måde at aflede tankerne og hun var endt udenfor i baghaven. En rimelig stor baghave måtte man sige! Hun ville være glad for at bo i hans skur, der var formentlig langt varmere end i hendes lejlighed. Hun rullede med øjnene ved disse tanker og nærmere sig poolen. Wow! Uden besvær smed hun bukserne så de ikke blev våde og satte sig ved kanten hvor hun stak benene i vandet. Det føltes rart, og vandet var overraskende varmt.

Lawrence gik ind i det store hus og gik roligt ind i mod sit kontor hvor Andrea sad og ordnede nogen ting, han spurgte efter Cindy og Andrea pegede ud i mod haven, vejret var jo også ganske godt så det var ingen overraskelse for ham og han gik derfor ud i haven og kiggede over i mod hende, han smilede let.

Lawrence havde et sort jakkesæt på og kom direkte var arbejde, som altid ganske fin og velsorineret: "Jeg kan se du nyder poolen" sagde han og smilede roligt i mod hende inden han kiggede ned på hende: "Haft en god dag?" spurgte han med et roligt smil og lagde let hovedet på skrå for roligt at betragte hende, hun var uden tvivl fantastisk smuk, men det betød nu ikke at Lawrence havde tænkt sig at røre hende, lige nu var han mest nysgerrig.

"Sulten?" spurgte han roligt og kiggede på sit ur, nu var klokken trods alt på vej i mod middag og Lawrence kunne godt selv bruge noget at spise.

Pludselig dukkede han op og hun vendte blikket op mod ham og nikkede blot. Hvad forventede han? Eller nærmere, hvad ventede han på! Han havde to dage og når man betalte så meget udnyttede man hver øjeblik! Han forvirrede hende, og hun fik en irriterende følelse af at han forfulgte hende. "Den har været okay" svarede hun blot ved hans spørgsmål om hendes dag. Og så stod han jo selv der og så stenrig ud med sin skræddersyede jakkesæt og håret pjuskede og dog klædelig. Det der frække smil og den selvsikkerhed. Hun skulede af ham.

Pludselig nævne han mad, og hun nikkede bare og rejste sig op og trak sine bukser på igen. Mad fik hun aldrig nok af, og især ikke den luksusmad man fik her. Ellen som hans kok hed lavede virkelig god mad. Hun havde en masse spørgsmål, men undgik at sige noget som helst mens hun fulgte med ham indenfor.

Lawrence smilede roligt i mod hende: "Noget du mangler? Som jeg kan gøre for dig?" spurgte han afslappet, Lawrence var en meget sød og galant fyr egentligt, for ikke at sige charmerende. Lawrence vidste at han kunne få næsten hvem han ville, hans problem var bare at det var meget f han rent faktisk ville have. Han kunne godt lide at snakke med folk - og han kunne også godt lide at have sex med folk i rummet, men ting havde en meget fin grænse.

"Cool... Jeg kender et godt sted inde i byen" sagde Lawrence afslappet og lod hende følge med: "Hvor gammel er du egentligt?" spurgte han nysgerrigt og havde en smule svært ved at placere hendes alder, men hun så meget ung ud i forhold til ham og det skræmte ham en smule, men han vidste jo at hendes indre kunne være langt ældre end hendes ydre.

Lawrence gik ud i mod sin bil med et afslappet smiL: "Så hvor længe har jeg dig? Til i morgen aften?" spurgte han og kiggede i mod klokken inden han roligt startede sin bil og satte i mod cafeen.

Hun rynkede brynene ved hans spørgsmål. "Du kunne stoppe med at forfølge mig" svarede hun ligeud og hårdt. Hvad fanden ville han med hende?! Der fandtes andre folk derude der var fortabt og som gerne tog imod den hjælp han tilbød hende, hun forstod ikke hvorfor han evigt og altid vendte tilbage til hende og spurgte hvad han kunne gøre!

Skulle de i byen?! hvorfor fanden skulle de i byen når han havde en kok lavede virkelig god mad?! Desuden, hun lignede lort i forhold til ham, hvorfor fanden ville han tage den risiko at blive set med hende? Hun var forvirret, virkelig forvirret! Hun fulgte tøvende med "Jeg er femogtredve" svarede hun og vendte blikket mod ham som de gik gennem huset og ud mod hans bil.
Hun trak på skuldrene "I morgen aften I guess, to dage er 48 timer så det vil passe sådan ja" svarede hun med rynkede bryn. Hun håbede hun kunne komme væk før hendes abstinenser begyndte. At sidde og ryste og skælve var ikke sjovt, men hendes krop var allerede ved at nedbryde stofferne og hun håbede hun havde fået nok.

Lawrence smilede til hende, det var en fin alder men tydelgit ikke den som hendes krop havde, hvilket passede ham fint, ikke fordi at kvinder som var 35 år i kroppen var grimme, men det var klart at de var mere tiltrækkende når man var 20 år gammel og smuk som hun nu engang var, han kunne slet ikke forstå hendes skønhed, den var jo på alle måder helt igennem fantastisk.

"Fint" sagde han i et smil og satte bilen i retningen af byen men stoppede da de nåede en lille lokal café, den så ikke ud af meget og slet ikke for en mand som Lawrence som havde mange penge, men han kunne godt lide at spise i fred små rolige steder hvor at der ikke var alt for mang emennesker.

De gik indenfor og blev vist et værelse ovenpå: "hvad vil du have?" spurgte han roligt som de hver fik et menu kort, glad for at de kunne sidde i ro: "Er du her fra byen?" spurgt ehan, tydeligt nysgerrig på hendes liv.

At han fandt hende smuk, well, han var ikke den første og hendes krop var også designet perfekt takket hver den ene af de to racer hun var. Hun var en blanding af to smukke racer, hendes englerace var dog total undertrykt og skubbede væk forude vingerne som af en eller anden grund stadig sad på hendes ryg men som hun kunne usynliggøre for folk.

Køreturen foregik mere eller mindre i ro, og hun fattede ikke at han havde ignoreret hendes ord om at han skulle lade hende være i fred og ikke forfølge hende. Hun så blot ned mens de kørte og følte sig virkelig irriteret. Denne mand tromlede over hende og var pisse irriterende, og hvad ville han?! Snart stoppede bilen og de gik ind i en forholdsvis lille cafe. Hun så sig omkring mens de blev vist til et ledigt værelse hvor de kunne sidde privat. Hun så ned på menuen. "Kyllingesandwich" svarede hun bare uden rigtigt at overveje det.
"Jeg er fra østdelen af byen hvis du er i tvivl" svarede hun, den elendige del af byen hvor de værste afskum levede. Hun så fra menuen mod ham og sukkede. "Hvorfor er du så venlig mod mig?!" spurgte hun direkte med brynene rynkede, krævede et svar.

"Jeg mener oprindeligt, har du altid boet her?" sagde han så snart at hun havde færdiggjort sin sætning, han bad tjeneren om at give ham det samme som hende og bad ligeledes om en flaske hvidvin, han ville gerne have noget godt at drikke og som altid så var vin en af de ting han bedst kunne lide. Han kunne lide godt selskab og selvom denne kvinde var langt mere afvisende overfor ham end nogen anden kvinde i hele Terre, så var han nysgerrig.

Nok netop fordi at hun var sådan - fordi hun var anderledes, og det gjorde ham helt utrolig nysgerrig: "Hvorfor skulle jeg ikke være venlig?" spurgte Lawrence en smule beskedent og faktisk også lidt chokeret, naturligvis var han venlig, var hun vant til at folk bare bankede hende og efterlod hende i grøftekanten? Lawrence var en god mand og mange piger ville dø for at han viste dem interesse.

Men det var meget få kvinder han var interesseret i, og om han direkte var interesseret i Cindi vidste han ikke, men han viste at han var nysgerrig og gerne ville vide mere.

"Ja jeg er født her" svarede hun blot, hvorfor det var vigtigt at vide vidste hun ikke! Han ville næppe finde hende i nogen system, hun havde ingen fødselsattest, hun hade aldrig gået i skole og den eneste grund til at hun kunne læse og skrive var fordi hun havde haft en veninde der havde lært hende det. Det samme gjaldt regning. Hun kunne de basale ting, men det var også det.

"Fordi jeg bare er en fattig luder og dem er byen fuld af" svarede hun som om han havde stillede verdens dummeste spørgsmål. Hvorfor fanden spilde tiden på hende?! Hun fattede det virkelig ikke. Han var ikke normal, mon han var blevet tabt som barn? "Du har betalt 14000 for to dage, og end ikke rørt mig endnu.. hvad vil du Lawrence?" spurgte hun krævende, brugte nu hans fornavn om han kunne lide det eller ej.

Lawrence kiggede i mod hende med et roligt smil og nikkede så, hun var født i Di Morga? Wow... Det var der ikke ret mange der var, mange kom udefra, fordi de i den menneskelige verden var blevet forvandlet på en eller anden måde: "Og... Hvorfor landede du så sådan her?" spurgte han roligt, og helt uden at være genert, han spurgte altid folk hvad han havde lyst til også kunne de jo trods alt selv vælge om de havde lyst til at svare eller ej.

"Jeg har ingen planer... Jeg vil bare gerne have selskab" sagde han med et roligt smil og kiggede i mod hende som tjeneren kom ind med to glas og en falske vin, og han hældte så roligt op til dem begge. Lawrence havde hurtigt løftet sit glas og tog en tår, en fin årgang og en god smag, lige som han bedst kunne lide det.

"Genere det dig?" spurgte han blot en smule undrende, måske ville hun gerne have en rørte ved hende, dog var det ikke lige en plan han havde inde i sit hoved: "Du gør mig nysgerrig, og når jeg er nysgerrig så må jeg følge det til ende" sagde han blot med et afslappet smil, han havde aldrig betalt for sex og det kom han heller aldrig til, men der var vel intet galt i at betale for godt selskab?

Hvorfor man var som man var? Hun trak på skuldrene, hvad fanden skulle hun sige til det der? Hun anede det ikke sådan var det bare! "Det ved jeg sgu ikke, sådan har det altid været" svarede hun og det var tydeligt hun ikke forstod hans spørgsmål, var forvirret over det. Hvad forventede han, en eller anden psykologisk fortolkning der ville give mening?

Hun gloede på ham som var han fra et andet univers. "Du vil have selskab? Og så samler du en luder op.. hør her skat, sådan funger det ikke. Jeg er en luder, og jeg knepper, og det er hårdt og hurtigt! Jeg er her ikke for at du skal analyser mig" svarede hun irriteret. Han var så pisse irriterende! Hvad fanden gik alt det her ude på. Selskab? Manglede han venner skulle han for helvede bare kigge ud af sit vindue og glo på de savlende kvinder der stod og ventede på at han lukkede dem ind. Burde hun føle sig beæret? Måske, men det gjorde hun ikke, hun følte sig udsat!

Tjeneren kom med deres vin, og som han smuttede igen lænede hun sig ind over bordet og så indgående på ham. "Nej, men jeg forstår ikke hvorfor du vil have mig selskab! Jeg er bedre i sengen, op ad væggen, på gulvet, på et skrivebord eller spisebord end til at snakke.." svarede hun forvirrede og lagde helt klart tingene på bordet, hun var ikke genert.

Lawrence smile roligt til hende, hun var meget afvisende overfor ham, men han havde jo sådanset heller ikke forventet andet: "Du er meget afvisende af at jeg lige har betalt dig 7000 euro" sagde han en smule bestemt som en hentydning til at han ønskede hun skulle ændre sin attitude, selvom Lawrence ikke var en idiot så nød han at have magt og han nød når folk gjorde som han sagde, og det galt naturligvist også hende.

"Well så kunne du jo se det som øvelse i at snakke" sagde Lawrence blot med et smil helt upåvirket af hendes mange sjofle ord: "Desuden så er jeg nok ikke som de fleste mænd du møder på din vej" sagde Lawrence og rystede på hovedet. For det første ville han have hendes respekt og det havde han ikke endnu, det kunne han tydeligt mærke, derudover ville han have at hun underlagde sig ham, hvilket hun heller ikke havde gjort endnu.

Hun var en hård nød at knække og faktisk havde Lawrence ingen planer om hvad han ville med hende eller hvorfor han overhovedet havde samlet hende op, men hun gjorde ham nysgerrig: "Har aldrig mødt en type som dig før... Det er vel... Spændende" sagde han efter en kort pause og tog en tår af det glas vin der stod foran ham imens han roligt lod sine øjne betragte hendes, som forsøgte han at læse sig ind i hendes sjæl.

Hun pressede læberne hårdt sammen som et surmulende barn ved hans svar og skulede af ham. Selvfølgelig skulle han lige understrege han havde givet hende de latterlige penge. Hun skilte læberne for at komme med endnu en flabede bemærkning inden hun bed det i sig. Det ville trods alt ikke hjælpe hendes sag om hun bare snakkede videre, hun havde brug for de resterende penge trods alt.

"Javel sir." svarede hun bare køligt med armene overkors og uden at røre den vin der blev skænkede op. Han gjorde hende nervøs, og det havde hun ikke i sinde at vise ham. Hun anede ikke hvad han ville, og det skræmte hende virkelig. "Nej det har jeg opdagede" kommenteret hun på has tilføjelse om at han var anderledes end de mænd hun mødte. Hun mødte kun mænd der hurtigst muligt ønskede at komme i kødet på hende, denne mand havde knap nok rørt hende.

Hendes blik hvilede i hans mens han nærmest så igennem hende, skræmmende. Hun holdt dog vejret og så blot tilbage så længe hun kunne inden hun ende med at gribe ud efter glasset med vin alligevel, mest for at få en grund til at se væk. Hun løftede glasset op til sine læber, og tog en slurk. Den var kold, og velsmagende. "Sjovt ... jeg er en type.. det har jeg dog alligevel ikke hørt før" svarede hun dæmpede. Spændende? Seriøst? Hvad var der dog så spændende ved hende.

Lawrence var meget undrende, han kunne slet ikke aflæse hende som han normalt kunne med folk, nok fordi hun var så meget anderledes: "Kan du lide dit job siden du spørger sådan?" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå: "Vil du gerne have at jeg gør de ting ved dig?" spurgte han ganske forundret og som var han en teenager der intet forstod, men sådan følte han sig også, men han havde jo trods alt heller aldrig haft en samtale med en prostitueret før.

"Har du et problem med mig? For så må du gerne sige det" sagde han afslappet ved hendes sidste kommentar, han var hele tiden ganske rolig og havde et stille smil på sine læber, han var ikke provokeret af hende, men hun gjorde ham mere og mere nysgerrig jo mere hun talte, ville hun faktisk gerne have det job hun havde? Han kunne ikke forstå det.

"Hvor længe har du levet sådan her?" spurgte han: "Ja du kan bare spørge hvis du vil vide noget" tilføjede han bare så hun ikke følte at hun sad i et forhør for han kunne godt se at han spurgte meget, men det var alt sammen fordi der var så mange ting ved hende som han ikke kunne forstå, og når der var ting han ikke kunne forstå så gjorde han alt for at forsøge at finde ud af det.

Hun rynkede brynene ved hans spørgsmål og sukkede. "Det handler ikke om jeg kan lide det eller ej, det er bare hvad folk forventer og betaler folk. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndter dig, hvad du kræver af mig" forsøgte hun at forklar ærligt. Hvad forventede han? Hun havde ingen ide om hvordan hun skulle kunne hjælpe ham eller gøre noget for ham. Hun var god i sengen, det havde hun ofte fået at vide, men det var åbenbart ikke hvad han ønskede.

Hun rullede med øjnene "Har det nogen betydning om jeg har?" svarede hun irriteret. Han kunne da være skide ligeglad om hun havde noget imod ham eller ej. Alle andre så jo ud til at tilbede ham fint, så hvad skulle han med hende? Hun havde i alt fald ikke i sinde at lystre og bare som han sagde, medmindre.. nej.. under alle omstændigheder havde hun problemer nok med mænd.

"Som stripper og luder? Stripper de sidste tre år, luder.. en måneds tid.." svarede hun ærligt. Ja det var nyt for hende, men det var en god måde at tjene penge på, fyrene dukkede op hjemme hos hende eller omvendt og de gav hende stoffer og alkohol med, hvad mere kunne man bede om? Han bad hende om at spørge hvis der var noget, og hun tog straks chancen "Har du intet bedre at tage dig til siden du søger mit selskab frem for andres?" spurgte hun oprigtigt interesseret i svaret.

Lawrence kiggede i mod hende inden han lænede sig tilbage på stolen og tog så en tår mere af sin vin: "Nu spørger jeg dig" sagde han og lagde tryg på 'dig': "Ikke hvad du tror andre vil... Kan du lide dit job?" spurgte han igen ganske afslappet imens han roligt smilede, han var oprigtigt bare nysgerrig, han var ikke ude på noget, hvilket han godt kunne forstå undrede hende for hun var vel ganske vant til at alle prøvede på et eller andet eller gjorde med hende som det passede dem.

"Ja" sagde han i et lille smil: "Det er da rart at vide om man er hadet af personen man prøver at have en samtale med" sagde han roligt: "Ville du hellere have jeg havde ladet dig ligge?" spurgte han og hentydede til den aften han fandt hende liggende på en sidegade.

Lawrence smilede let: "Jeg kan godt lide informationer, og folk gør mig nysgerrige... Især fordi jeg ikke ofte møder folk der lever som dig" sagde han roligt og tog en tår mere af sin hvidvin inden tjeneren kom bagfra og gav dem deres mad på en meget fin opdækket tallerken.

Hvad forventede han dog at hun sagde? At hun elskede det? Det gjorde hun ikke, det her var en nødløsning, en dag ville det ændre sig. Hendes indre slattende gudinde fnøs af hende alene ved tanken inden hun igen lagde sig doven ned og sov videre i al sin møg. "Nej, det kan jeg ikke" svarede hun oprigtigt og mødte hans blik. Tilfreds?! Nu fik han et svar, men hvad så?! Hun havde mest af alt lyst til bare at rejse sig og skride.

Endnu et spørgsmål blev stillede, og især den med om hun havde ønskede han skulle have ladet hende blive liggende trak i hendes opmærksomhed. Hun sank en klump, og så væk "Ja, det ville have været bedst" svarede hun. Så, så vidste han også det! Ja hun gik rundt med selvmordstanker, at slå sig selv ihjel var ynkeligt og hun turde ganske enkelt ikke, derfor gik hun i stedet i døden på denne måde, ødelagde sig og sin krop indtil ingen gad røre hende længere. Hun var godt på vej, hendes krop var ikke som den engang havde været.

"Kom ned til den del af byen og så vil du møde langt flere som mig" svarede hun mumlende. Hun lagde glasset på bordet og lagde armene overkors, hvad nu? Hvad forventede han?

Lawrence vidste ikke om han var tilfreds med hendes svar eller ej, egentligt vidste han ikke rigtigt om han stod stilling til det: "Hvorfor gør du det så?" spurgte han en smule overrasket, hvis der var et job han havde som han ikke kunne lide, så ville han nok holde sig langt væk: "Er et almindeligt job ikke nok?" spurgte han roligt og smilede stille, han kunne næsten gætte at hun enten var fanget af nogen eller måske skyldte mange penge væk.

Lawrence sukkede roligt: "Well jeg... Jeg er da ked af at jeg så samlede dig op" sagde Lawrence roligt og vidste faktisk ikke helt hvad mere han skulle svare, han begyndte roligt at spise og kunne bedr elide den side han så af hende lige nu, han var meget inspireret af hendes væsen, netop fordi at han ikke kendte ret mange som hende, der var i sådan en svær branche: "Men jeg har ikke i sinde at røre dig, så du kan bare slappe af" sagde han med et roligt smil, hun kunne ikke lide sit job, og han ville derfor gerne hun ikke var usikker på hvad han kunne finde på.

"Jeg tror ikke det er et godt sted for mig at gå rundt" smilede han, godt nok havde han vagter men han ville helst ikke udsætte sig selv for fare: "Jeg betaler mange penge til centre for hjemløse og kvindehjem her i byen, for jeg vil gerne hjælpe" sagde han stille, men han ville ikke selv møde op nede i byen, hellere betale penge til folk der havde forstand på det.