Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 9:53 by Charmeine Love

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 9:43 by Cherish Radcliff

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Yesterday at 23:00 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Yesterday at 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240114 indlæg in 12012 subjects

kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Indlæg by Gæst on Fre 11 apr 2014 - 18:40

Tid: 21 tiden
Vejr: Styrt regner
Sted: Gågaden, i en gyde ved siden af den cafe som Phillip arbejder i


Det havde været en ret så kedelig dag i Terre, det havde været overskyet hele dagen og tegn på en regnfuld aften lå hen over folks hoveder. De gjorde sig ligefrem klar til denne aften, hvor de skulle holde sig indenfor bag de trygge mure som de kalde hjem. De fleste havde lejet en film, købt slik og noget hurtigt mad som de kunne lave hurtigt.
Det var det folk kaldte for spænding i deres liv, hygge i sofaen med de personer som de elskede. Sådan et liv havde den halv svensk Phillip også levet, sammen med den forlovede som han havde efterladt i det kølige svenske vejr. Han havde fundet ud af at det ikke var nok spænding til ham, at han havde behov for at opleve nogle af sine drømme før han slog sig ned med den rette kvinde ved hans side.
Han havde derfor flyttet til Frankrig, det sted hvor hans ukendte far kom fra. Det var ikke fordi han havde nogen drøm om at finde denne mand, men mere for at opleve den kultur som hans forfædre kom fra. Det var dog ikke lige det han havde regnet med når han endelig var flyttet der hen, at ende med at arbejde på en café som en eller anden tåbelig teenager.
Han havde jo en drøm indenfor musik, en drøm som havde ligget der siden han var helt lille. Den drøm som han havde gemt væk, for at være sammen med den forkerte kvinde igennem alt for mange år af sit liv. Selv om han havde et af de mest nedern job, som han overhovedet kunne tænke på. Så var han alligevel lykkelig for at have flyttet væk, også selv om det var svært at forlade sine venner og ikke mindst sin mor.
Der var dog ingen tvivl om at hun udmærket godt forstod, hvorfor han havde valgt at gøre som han nu havde gjort. Der var dog nogle af de andre som han kendte som ikke forstod det, de mente blot at han skulle blive voksen og droppe den drøm som han havde ”hvor stor er chancen for en 29 åring, slår igennem indenfor musik? ” havde mange spurgt ham om, og han kunne jo ikke gøre andet end at trække lidt på skulderne. Han viste det jo virkelig ikke, og kunne jo ikke gøre andet end at tage chancen.
De venner ville nok bare sidde der hjemme med deres kærester/koner og børn, og grine af ham hvis de så hvordan hans liv ligefrem havde blevet til.
Det var jo ikke fordi han havde givet op, for det havde han bestemt ikke. Det var jo ikke fordi at rom var blevet bygget på en dag, og det regnede han heller ikke med at hans drøm ville blive.
Det var heller ikke fordi hans chef gav ham en eneste chance for det, han skulle jo hele tiden arbejde for de sure chef som han havde.
Phillip havde aldrig været en af de personer som hadet andre mennesker, men hvis der var en person som han kunne hade så var det den mand. Den mand som ikke gjorde andet end at sidde på en stol, lægge an på de ansatte unge piger som arbejde der og tale grimt til kunderne.
Så ikke mindst behandle Phillip som en eller anden hund, som bare skulle høre efter på hvad han sagde.

Det var ikke anderledes denne aften, hvor han havde blevet sat til at lukke hele butikken ned. Hvor mange lod en ansat, som kun havde arbejdet der i et par uger at lukke deres butik ned? Den mand var da bare noget for sig selv. Klokken var omkring de 21 om aftenen, og regnen var begyndt at styrte ned fra himlen. Gågaden var blevet tom fra de mange mennesker, som ellers fylde gaden op hele dagen lang.
Han var næsten færdig med at rydde det sidste op, manglede blot lidt opvask og ikke mindst at gå ud med skraldet. Han havde løsnet det sorte slips, og åbnede et par af de øverste knapper af sin skjorte. Det var næsten ligefrem en befriende oplevelse, at sådan rigtigt kunne få luft igen og ikke blive omklamret af varmen som ellers var det. Hans mørke hår var som altid sat op i en hestehale, så man kunne se de barberede sider og baghoved. Skjorten hang udover de skjorte bukser som han havde på, som en eller anden ung dreng som ikke ville være nørdet og have skjorten nede i bukserne.
Han tog en cigarret mellem læberne og tænde den, før han tog de forskellige poser med affald ”næsten færdig” mumlede han med cigarret mellem sine læber, som han gik ud i baglokalet hvor døren ud til baggården lå. Hans blik gled kort op mod himlen, hvor regnen faldt ned af og et svagt suk kom ud mellem hans læber. Han havde aldrig været en af de typer som kunne lide regnen, faktisk hadet han den på alle punkter som man kunne hade noget på. Han gik hen over den mudret baggård, mod en åbning hvor en gyde var og ikke mindst affald containerne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Indlæg by Gæst on Fre 11 apr 2014 - 22:53

Dyreform :: Prærieulv
Kjole fra tidligere :: kjole

"Fang det dyr" lød en stemme igennem mørket, dog forsvandt stemmen i regnen. Englelig var der intet udadtil der så forkert ud, som de to mænd kom løbende, med en lille prærieulv foran dem. Det var tydeligt at se dette dyr var deres mål. Et væsen der ganske vidst måske kun var 30 cm i højden. Et dyr som dette kunne nemt slippe væk, dog var dette ikke just hvad man forventede...når man først så dyret i øjnene, ville de blå øjne der skinnede op, straks afslører dette var ikke et dyr, men snarer et væsen. Dog var hendes efterfølger ganske vidst mennesker.
Hendes pels, var for længest blevet våd efter den stærkere regn, dog selvom kulden for længest havde trængt ind igennem hendes hud og ind til hendes knogler, løb hun videre. Øjnene fulde af had, et had overfor menneskeligheden. I hendes øjne, var det deres skyld hvad der var hændt hende, intet var sket, hvis det ikke havde været for den latterlige menneskerace. De der rendte rundt, sagde at de var øverst i fødekæden...ja det var vel nok det sidste de var, eftersom de selv var en jaget race. Hun løb hurtigere da patronerne dansede om hendes øre og op til flere gange var hun tæt på at blive ramt og hvorfor var det nu hun var efterfulgt...ja det var vel englelig hendes egen skyld.

Tidligere på aften

Klokken var godt vel otte, måske endda tidligere. En ung kvinde, iført sort beklædning, gik målrettet mod en høj bygning. De vagter der stod uden foran, mistænkte intet, da deres boss tit havde kvindeligt besøg og allerede tidligere havde udtalt at en blondine ville komme forbi. Hun blinkede til dem, som hun gik forbi dem og indenfor i varmen. Allerede på det tidspunkt var kulden begyndt at trække op, muligvis var der ingen regn, men det var ved at trække op til det.
Hun gik med selvsikkerhed, op af de mange trapper, hvor hun til sidst stoppede foran en stor mørk dør. Så var det nu, hun kunne føle det i sine muskler at det skulle ske. Den mand ville så sandelig bøde for sine forbrydelser, men han ville ikke se det før det kom...det ville ske hurtigt og alligevel smertefuldt. Med sin hånd, og et fast greb åbnede hun døren, hvor hun blev mødt af en ældre herre...måske i slutningen af tredverne. Hans mørke hår, var klippet kort og englelig klædte det ham ikke just. Hun bed sin vrede i sig og smilede forførende til ham, som hun kom helt ind. Han betragtede hende med sult i sine øjne og da han lavede et kast med hånden, lynede hun ned og lod beklædningen falde til gulvet.
I en smidig og flydende gang, gik hun mod ham og satte sig på hans skød. Hendes hænder gled op i hans hår og han lagde sine mod hendes hofter "mhh lige som jeg elsker det" hviskede han i hende øre, sikkert et forsøg på at være forførende...dog uden effekt. Alt i hende skreg på at komme fra ham, slå ham ihjel. Dog greb hun i stedet fat i hans hår, rev hans hoved bagud, betragtede ham som sit bytte, hvilket han også på en måde var.

Efter godt fem minutter, hvor han havde hvisket ting til hende, slog det klik i hendes inderste. Hendes normalt rolige havblå øjne, tog farve efter en lysende blå en og hurtigt. Hun trak sig fra ham, skubbede hans stol hen mod væggen "hvad er det du har gang i..." han tav midt i sætningen, da hans øjne landede på hendes unaturlige blå. Hun knurrede direkte umenneskelig, som var hun parat til at gå direkte efter struben. Hun hamrede hurtigt en knytnæve mod hans kæbe "det var for min familie...kryb" knurrede hun. Hans blik var fuld af uforståelse...men i dette tilfælde var hun ligeglad med hvorvidt han forstod hendes gerning, han skulle bare dø. Så sådan fortsatte hun, med at uddele det ene slag efter det andet. Hun greb en kniv frem fra dets skjul i hendes støvle. Hendes øjne var fulde af mord, som hun holde armen højt, parat til at give det sidste stød. Dog nåede hun aldrig så langt, da to vagter kom brassende ind. Åbenbart havde de højt deres boss stønne gang på gang i smerte.
Hun sukkede og nu måtte dette gå hurtigt, for det tog dem ikke længere end et par sekunder at fatte hvad pokker der skete. Så inden de kunne reagere, hamrede hun den lille kniv mod mandens hjerte.
Hun bandede indevendigt, som hun forsøgte at finde en udvej. Hvordan kunne hun havde været så dum...at glemme at låse døren. Hun tog den hurtige løsning, kastede sig mod vinduet hvor hun halvejs mod jorden, skiftede skikkelse til dyr.


Nutid

Så det var englelig hvordan hun havnede i denne situation. Hun ville hævne sin familie, på den mand der havde beordret deres død. Han havde været som familie til dem. Hun huskede ham fra de hun var yngre, dog var hendes sidste minde knap så godt. Da han for at være præcis truede hendes far på livet. Hun blinkede minderne væk og løb videre. Netop som hun løb mod en gyde, med den intention om at kravle under en af containerne, fik den ene af mændende fat i hende. Hun peb, som han hende i nakkeskindet og derefter hamrede hende mod det hårde metal der beklædte containeren. Hun stønnede og hurtigt derefter skiftede hun om til sin menneskeskikkelse. Hun var snavset, blodig og ikke mindst nøgen. Hun knurrede, forsøgte igen at skifte, men efter stødet mod containeren, snerrede alt rundt for hende og hun kunne ikke engang rejse sig.
Hun peb, lød næsten som en hund, som de dyriske lyde forlød hendes læber. Dog samlede hun langsomt kræfterne til sig, det eneste hun skulle bruge nu var noget der kunne distrahere de to mænd, der nærmede sig hende med pistolerne fremme.

(håber dette er godt nok ^^)

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Indlæg by Gæst on Man 14 apr 2014 - 19:28

Det var ligefrem svært at holde liv i cigarret, som han havde mellem sine læber. Regnen styrtede jo ligefrem ned fra himlen, som et eller andet grædende barn som ikke måtte få en ting. Selv om han ikke skulle gå særligt langt, var hans hestehale allerede begyndt at hænge og hans tøj begynde at blive mere mørk i det. Hvor han dog bare hadet regnen, hvorfor skulle den bare komme frem når han skulle ud med affaldet?
Cigarren kæmpede for at holde sig i live, holde den lille glød i sig og ikke give op. Som havde den blevet angrebet af en morder, og blot måtte håbe på at den ville overleve. Phillip tog et lille sug af den, blot for at hjælpe den en lille smugle på vej. Han pustede let røgen ud af sin næse, og lignede mest af alt en drage som fik ødelagt sin ild pågrund af regnen. Han rettede lidt på poserne af affald, som han havde svinget op på begge sine skulder. Det var jo ikke ligefrem fordi det var let at gå med så meget affald, og derfor hjalp det at tage dem over skulderne.
Han stoppede hurtigt op et par meter væk fra gyden hvor han skulle smide affaldet hen, lyden af et pivende dyr efterfuldt af noget der blev smadret mod metal kom lige mod hans øre.
Han satte poserne fra sig, som han hørte stemmen fra et par mænd *hvad fanden?* tænkte han og tog de sidste par skridt hen mod gyden, for ordenligt at se hvad der endelig forgik. Hans blik faldt med det samme på den nøgne kvinde, som så helt forslået ud på jorden.
Phillip havde altid været imod vold mod kvinder, men selvfølgelig var der nogle som fortjente et slag. Hvis de var irriterende nok at høre på, men sådan kunne mænd da også være.
En nøgen kvinde var dog ikke noget han havde lyst til at se blive slået på, som var hun et eller andet beskidt dyr. Mændene i jakkesæt og med pistoler i deres hænder, det lignede ligefrem en mafia film med en skønhed som skulle reddes i.
Det var nok utroligt dumt at blande sig i det, og det var ikke fordi han havde nogle særlige våben han kunne bruge mod disse mænd.
Han tog bare roligt sin cigarret ud af munden, som han prøvede på at tænke på nogle idéer.
Han fandt hurtigt nogle håndfuld store sten, og samlet et par af dem op. Hvis det var noget han var god til, så var det sport og hvorfor ikke udnytte dette? Han holde ikke en eneste af sine kræfter tilbage, da han kastede en af stene og ramte den ene mand i hovedet. Som faldt om på knæ, mens blodet stod ud af hovedet på ham. Han himlede lidt med øjnene, før han faldt det sidste stykke ned på jorden.
Hans makker vende hurtigt blikket mod Phillip ”hey” råbte han og rettede pistolen mod ham, og nået at skyde i det Phillip flygtede om bag muren. Han lænede sig op mod muren, og tog sig til højre overarm. Hans skjorte var flået en lille smugle op, og en dyb rift fra kuglen kunne ses. Han lavede en lille grimasse, som han tog sig til det. Hvad fanden havde han rodet sig ud i? det var ikke ligefrem fordi han havde en lyst til at dø?
Han tog en dyb indånding og kiggede ud fra sit skjul, imens han kastede en sten med sin rakte hånd. Han ramte manden lige i maven, som fik ham til at slippe pistolen og komme med en høj lyd i det han mistede alt sin luft.
Phillip løb alt hvad han kunne for at samle den ene pistol op fra jorden, før han rettede den mod manden ”tag din makker og forsvind” sagde han på engelsk med sin svenske accent.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum