Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 15:18 by Cherish Radcliff

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 14:46 by Angelique Dümont

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 14:36 by Charmeine Love

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240201 indlæg in 12012 subjects

Finally something to call home

Side 3 af 5 Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 22:40

Hun sukkede dybt, da hun hørte Dean snakke om at han ikke orkede flere kampe. Hun samlet et blad op, der lå på sofa bordet foran hende. Hun rullede det sammen til en rulle og rejste sig op, hvorefter hun gik om bagved Dean og vappede ham temmelig hårdt mod baghovedet, dog ikke så det ville gør utrolig ondt, men blot så han kunne mærke det. Hun hoppede derefter over sofa ryglænet og landede ved siden af ham og lagde bladet fra sig, hvorefter hun sagde. " Det netop derfor jeg spørg dig om vi skulle gør det. Jeg har lovet Amy, at vi ikke bekæmper ham mere.. så jeg ville gerne ha at.. vi fandt våbenhvile ". Hun sukkede en smule og sagde udmattet " Jeg kan ikke klare at være på flugt hele tiden Dean... det gør mig sindssyg i hovedet ".

Hun gned sin pande en smule, før hun åndede en smule ud og rejste sig op. " Jeg smutter i seng ". Hun vidste ikke helt hvad hun mere skulle sige, men hans ord var vel ligemeget nu. Hun ville ikke kunne klare at gemme sig hele tiden, så måske skulle hun blot give sig til Dylan, vis han opdagede hende. " Jeg vil leve frit nu.. vis Dylan ser mig, så må han jo gør hvad han vil.. fordi jeg er færdig med at gemme mig ". Hun gik ind i sengen og tog sit tøj af, indtil hun kun var iført trusser. Hun lagde sig ned under den dejlige dyne i sengen og lukkede sine øjne en smule. Vis han ville snakke med hende, måtte han komme ind til hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 22:44

"Hey" udbrød Dean da han mærkede slaget i baghovedet, ikke at det gjorde ondt, men det var da en irritations faktor, og han kiggede derfor nu på hende med et tungt blik: "Men Audrey, han vil ikke have våbenhvile, han vil jo angribe så snart han ser en af os" sagde Dean og kiggede alvorligt på hende, inden han begyndte at ryste på hovedet: "Jeg vil ikke have du sætter dit liv på spil" sagde Dean og rystede igen på hovdet, det var vigtigt for ham, fordi hun betød noget for ham, og selvom han ikke sagde det højt så ville han ikke miste hende.

Dean gik efter hende ind i soveværelset, som mente han ikke at de var færdige med at snakke: "Audrey, hold nu op..." sagde Dean og kiggede hen i mod hende: "Jeg gør mit bedste for at du er glad... Men det er svært" sagde han ærligt.

Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, han var bange for at gøre noget forkert go han var bange for at Dylan skulle jo fat på hende, mest af alt håbede Dean nok på det umulige, nemlig at det hele blot ville gå i sig selv og at Dylan bare ville glemme at han var sur på Dean og Audrey, selvom Dean godt vidste det ønske måske ikke var helt så realistisk.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 22:51

Audrey satte sig en smule vredt op i sengen, i mens hun betragtede Dean med dette irritable blik, som var alting virkelig hans skyld. " Hør.. Jeg vil ikke sidde som en eller anden dukke, fanget fra verden og ude af stand til at kunne gå rundt som det lyster mig ". Hun gjorde det tydeligt for Dean, at hun ville gå der fra som det passede hende, samt vis hun blev fanget, så måtte det være det, fordi hun hadet at være lukket inde. Hun rejste sig op, som havde hun glemt at hun intet andet havde på end trusser.. hvilket hun havde. " Vis du virkelig så gerne vil holde mig ude fra fare, så må du jo spærre mig inde eller lænke mig, fordi jeg går som det passer mig. Dean ". Hun pegede alvorligt på ham, som var dette alvor.

Hun ville ikke finde sig i at sidde og vente, vente på at Dylan måske fandt frem til dem, eller at han måske glemte alt om dem, indtil han så dem igen. " Jeg ved ikke med dig, men vis jeg får chancen, så opsøger jeg den. Jeg gav dig et valg, om at tag med mig, for at slutte denne RING af DØD ". Hun sukkede en smule og krydsede sine arme, dog da hun gjorde det, mærkede hun at hun intet bar over sine bryster. Hun så flovt på Dean og rødmede i hele ansigtet, før hun gav et skrig fra sig og hurtigt tog fat i dynen og nærmest kastede den om sig. " Så!.. så prøv du bare at komme med dine kujoniske ord, men dette gælder også Nicole´s sikkerhed!. Vi ved ikke hvad Dylan kan finde på!. ".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 22:56

Dean blev helt stille da hun blev vred, og den lille stemme han havde inde i hans hoved begynde så småt at slå ham ihjel, at banke ham. Han prøvede jo netop på ikke at gøre hende sur, og selv det kunne han åbenbart ikke finde ud af. Dean blev helt stille og tarv helt ned imens han roligt kiggede på hende uden at sige noget.

Dean sukkede: "Fint... Fint... Vi tager afsted" sagde Dean modvilligt, og han var skam også modvillig, næsten en smule irriteret, men hvis det skabte fred, så fint, han skulle nok gøre det: "HVad er det vi gør?" spurgte Dean stadig forvirret, de kunne jo ikke ligefrem bare banke på hjemme ved Dylan og sige hej og spørge ham om han ville med ud og spise middag, sådan foregik det nok ikke ligefrem.

Dean kiggede over på hende og lænede sig op af dørkarmen: "Hvor har du været?" spurgte han med en rolig stemme, der ikke længere var irriteret eller dum, men blot stille som afvented ehan hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, han var stadig usikker og det var det værste. At være en idiot der var forelsket imens han var usikker på hene, usikker på om hun rent faktisk kunne lide ham så meget som han kunne lide hende: "Jeg vil ikke blive såret igen" sagde Dean ud af det blå med en helt stille stemme, som sagde han slutningen på hvad han tænkte.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 23:03

Hun så lidt overrasket på Dean og satte sig ned på sengen. Hun mærkede kanten give sig lidt, da hun placerede sig på den bløde madras. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men pludselig følte hun sig temmelig dum. Hun så flovt på Dean og sagde tøvende. " Jeg havde regnet med at vi.. fandt ud af Dylan´s hjemby, for så at besøge den og opstøve.. noget af hans baggrund.. hvordan alt det med Trey startet, hvad Dylan holder af.. om han har familie og såen ". Hun sukkede en smule og følte sig pludselig som det største røvhul. Hans ord gik direkte i hjertet på hende. Hun rejste sig forsigtigt op og vidste ikke helt hvad hun skulle gør. " Jeg elsker dig Dean ". Hun slap blidt dynen, der faldt til jorden med et blidt glleeh.

Hun tog blidt Dean´s hånd og placerede den om sin talje, hvorefter hun placerede sine arme om nakken på ham. Hun så flovt på ham og kyssede blidt hans læber. " Hvordan kan jeg bevise det for dig ". Hun var træt af hans usikkerhed. Hun så uskyldigt på ham, med de mint grønne øjne.. afventende på at høre hans svar. Hun var ved at dø indeni af nysgerrighed, af lyst.. af vrede og forvirring. Alt syntes blot som et stort hul. " Jeg vil gør alt for dig Dean, men vi kan ikke hele sådan her.. vi nød til at finde ud af noget.. har du måske nogle forslag? ". Hun vidste at vis de fik aftalt et møde med Dylan, ville de ende med deres egen grav hver.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 23:10

Dean kiggede hen i mod hende og sukkede så tungt: "Og hvordan vil du nogensinde finde ud af hvor han kommer fra?" spurgte Dean og kunne slet ikke se hvordan den kunne være god den plan, men alligevel ville han følge den, for hvis det var hvad der skulle til, så var han villig til at gøre det, også selvom Dean ikke var helt sikker på at han kunne se mening i det.

Dean stod stadig i døren og betragtede hende stille, han vidste ikke hvad han skulle sige da hun sagde at hun elskede ham og han kiggede blot hen i mod hende med et blik der lyste lidt op. Da hun smed dynen blev han helt stille og forsøgte ikke at flytte blikket fra hendes ansigt, og da hun trak ham hen til sig stod han blot helt stille og kiggede ind i hendes smukke lyse øjne.

Dean rystede let på hovedet: "Det kan du ikke" forsikrede han, hun kunne ikke gøre andet end at blive ved ham, ved ikke at blive træt af ham, for det var oftest netop de ting der gik galt for ham, alt folk pludseligt ikke gad ham mere fordi at han jo... Ja well var Dean. Dean rystede let på hovedet: "De eneste der kender ham er jo pigerne" sagde han stille, og syntes pludseligt det var meget akavet at stå så tæt på hende og snakke om Dylan.

Så han valgte i stedet at læne sig stille frem til hende og placerede et ømt kys på hendes læber imens han lod hånden på hendes hofte vandre op af hendes ryg så hun blev presset tættere på ham.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 23:17

Hun tog imod hans kys, med endnu et kys. Hun kunne lide at han trak hende tættere på sig, som tog han kommandoen for en gangs skyld. Han virkede altid så blid og så bange, som turde han ikke at være sig selv, at være den ulv han egentlig var. Hun så flovt på ham med rødmen hen over sine kinder. Hun gav et lille smil fra sig dog og sagde " Vi kidnapper blot en af de piger der syntes at være ham tættest.. og jeg ved liiige nøjagtig hvem ". En af Dylan´s piger, der var forvandlet af ham.. den første der blev forvandlet, samt hende der havde været menneske længst og endda været ham tættest. Hun måtte vide noget om ham. " Men nok om Dylan og andre piger ".

Hun lænede forsigtigt sit hoved mod Dean´s brystkasse og sagde med en svag stemme. " Vil du med i seng? ". Hun så kort op mod ham, dog uden at bevæge sit hoved, men kun blikket. Hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule varm indeni, dog vidste hun også.. at der sikkert var en grund til at Dean havde trukket hende ind. Hun skubbede sig blidt væk fra ham og sagde " Dean.. er der noget galt med min krop ". Hun holde fast om den ene arm, med den arm hun skærmede sine bryster med, så han ikke kunne se dem så godt, andet end under og forovn men ingen nips. " Du kan blot sige vis jeg ser.. modbydelig ud ". Hun så flovt væk fra ham, samt skræmt. Hun var bange for at han ville indrømme, at hendes krop blot var en ung piges.. at brysterne var for små eller for faste.. for strittende, måske for store?. Hun havde C der liiiige lå op af D, dog lå det til hendes familie. De havde altid været slanke, men med flotte fyldige former her og der, som baller og bryster. Hun stjal kort et glimt af Dean og så derefter væk fra ham igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 23:27

Dean nød kysset, inden det endnu engang blev afbrudt af et knapt så spændende samtale emne, nemlig Dylan: "Jamen du kender jo pigerne" sagde Dean roligt, Dean kendte nu også en sjat af dem men ikke lgiefrem på samme måde som hun gjorrde, så hun måtte vide hvem man skulle spørge og Dean afventede derfor blot, selvom han stadig ikke var helt sikker på hvad planen var, at finde noget fra hans fortid også afpresse ham på det?

Dean kiggede roligt på hende da hun spurgte om han ville med i seng og han rystede så på hovedet: "Jeg tror det er en dårlig idé" sagde han med et lille akavet smil som vidse han ikke helt hvad det rigtigt svar var, det var svært med hende, netop fordi han prøvede at opføre sig som en god fyr, og fordi at han prøvede så meget så glemte han i farten at være sig selv nogengange.

Dean så næsten helt chokerret ud over hendes ord: "Hvorfor siger du det?" spurgte han og kiggede over på hende: "Nej, du er smuk.." sagde han roligt: "Hvad snaker du om?" spurgte han, han havde jo ikke noget negativt at sige om hende, og stod forvirret alene i midten af rummet.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 23:33

Hun tog fat i dynen og dækkede sin halv nøgne krop med den. " Fordi du... fordi du hele tiden afviser alt der indegår dig og mig ". Hun mærkede en klump i sin hals. Hun havde ikke lyst til rigtig at fortælle ham hvorfor, men hvorfor var det så svært for ham at forstå!?. " Jeg har OGSÅ LYSTER! ". Hun nærmest skreg dette ud i rummet. Hun tog sig chokeret til sin mund, da hun ikke havde regnet med at det ville komme ud, samt heller ikke på sådan en råbende måde. Hun havde lyst til at sige undskyld, men hun var træt af det, træt af at blive behandlet som et barn. " måske du vil rør mig, vis jeg ikke var jomfru ". Hun så en smule vredt væk fra ham, før hun smed dynen væk og tog hans tshirt over sin nøgne overkrop. Hun tog derefter sine shorts og iførte sig dem.

" Jeg træt af at lægge op til dig og få afslag. Jeg spørger om et bad, du siger nej.. du sov på sofaen igår.. samt du tror hele tiden jeg stikker af, dog når jeg endelig bliver, så holder du dig på afstand, som var jeg giftig ". Hun sukkede en smule " Selv nu.. selv iaften, afslår du igen ". Hun tog sig lidt til hovedet og bed sig i underlæben, som prøvede hun at holde noget tilbage. Hun var rasende, fordi det gjorde ondt at blive afvist såen. " Vis du ikke vil ha mig som jeg er nu, så må jeg jo blot blive som de andre piger, så kan det måske være, jeg endelig er god nok.. og kvalificere mig til at være i en seng sammen med dig ". Hun hentydet til de to piger.. at de havde været ok at gå i seng med, men når det var hende.. så afslog han hende, som var hun intet.. som tænde hun intet i ham. " Jeg vil ikke ha en gentleman, men en rigtig mand, der ved hvad han vil ha.. som ved hvornår han skal handle og hvornår han skal trøste ". Hun så bestemt på Dean og tog sine sokker på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 23:39

Dean kiggede roligt over i mod hende, og hørte pludseligt ting han ikke havde hørt før, han havde ikke fornemmet at hun var ked af at han ikke ville berøre hende og han ahvde ikke bemærket at hun faktisk havde lyst til at han skulle gå tættere på hende fysisk: "Jeg vil bare ikke såre dig" sagde han med et roligt smil: "Desuden har du afvist mig to gange, så jeg ville bare ikke... Ja..." sagde han og kunne ikke finde ord: "Skubbe på" tilføjede han da det var det mest passende ord han kunne finde på.

Dean sukkede rolig og kunne nu endnu engang bekræfte at kvinder var umulige og slet ikke til at regne ud, først afvise hun ham og nu hvor han så ikke lagde om til hende så var der også noget galt.

"Audrey, jeg har lyst til dig.. Hele tiden" indrømmede han og kom med det lille skæve smil han så ofte havde når han havde de tanker der lige nu dannede sig i hans hoved: "Men jeg vil ikke presse dig... Fordi jeg godt kan lide dig, havde du været en pige i byen havde jeg smidt dig ud for længe siden hvis du afviste mig" sagde han ærligt, han kunne jo lige så godt være ærlig med hende og det var han nu. Dean satte sig ned i fodenden af sengen og tog roligt fat omkring hendes hånd.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Søn 3 nov 2013 - 23:45

Audrey så lidt overrasket på Dean og rødmede ekstra, da han sagde at han også havde lyst til hende, som hele tiden. Det populær Dean smil. Hun følte sig selv smelte indeni, da han smilede til hende på den måde. Han var virkelig en drengerøv, en drengerøv der aldrig ville blive voksen, skønt han dog prøvede overfor hende, men hun var ikke faldet for hans bløde og blide side. " Jeg faldt for alt ved dig Dean, men please stop med at tro det ene og det andet ". Hun så bestemt på ham og sagde " Jeg kan altså godt selv sige fra ". Hun vidste ikke om det var fordi han var bange for at skræmme hende væk, men vis han ikke snart tog sig sammen, så ville hun gå til en anden, fordi så liderlig som hun hele tiden var, det kunne ingen holde ud. " Vil du sove ved mig.. eller vil du stikke halen mellem bene ". Hun tog kort puden og slog ham blidt med den. " Dog du får ingen ting iaften, fordi du er sådan en tyg hudet drengerøv, der ikke kan fatte nogen som helst signaler ". Hun rakte kort tunge til ham og grinte en smule. Hun havde virkelig lyst til at tilbringe hele aften med ham, i vågen tilstand.. at udforske hans krop og lade ham berør hende. Hun følte sig så svag under hans berøring, fordi han var sådan en stærk person, men måske var det vel fint nok at de tog det.. stille og roligt.

" Men tak ". Hun gav ham et blidt kys på hans kind. Det var sødt af ham.. at tænke på hende, på den måde. Hun nød virkelig at være i hans selskab, når han altså fattet noget. Hun tog forsigtigt sit tøj af, dog fandt hun en tshirt af Dean´s som hun kunne sove i, så hun ikke blottede sig for meget. Hun havde benægtet ham at måtte rør hende i nat, fordi han skulle føle samme smerte som hende lidt.. fordi han altid skulle friste og så blot afslå med det samme. " Du kan betragte dette som en straf, for at ha afslået mig to dage i træk ".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Søn 3 nov 2013 - 23:50

Dean smilede roligt for sig selv og kigggede over på hene, han nikkede efterhånden som hun talte, han skulle nok tage sig sammen og forsøge at være sig selv selvom det virkede svært, især fordi at Dean så gerne ville have hende i sit liv længere end gennemsnittet af de piger som han havdei sit liv, hvilket ofte ikke var mere end få timer.

Da hun spurte om han ville soe i hendes seng sagde han ingenting, men smed i stedet sit tøj, sin t-shrit og sine bukser til han kun var i bokseshorts og han lagde sig så i den ene side af sengen og trak stille dynen henover sig.

"Det tror jeg så nok vi er to om at bestemme" sagde han med et lille flabet smil da hun sagde at han ikke ville få ngoet i aften, han var ikke helt sikker på at hun mente det, og det ville han uden tvivl gerne udnytte om ikke andet bare en lille smile og han tog derfor llet fat omkring hendes hånd igen og trak hende over i mod sig med et bestemt blik.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 7:31

Hans mørkebrune øjne og det piercende blik han nogle gange sendte en. Det varmede hende mere end noget andet i denne ensomme verden. Hun lod sig blive hevet hen til sengen og lagde sig blidt ved hans side, dog en smule modvilligt, eftersom hun ikke syntes at ha pakket sig nok ind. Iført trusser og hans sorte tshirt, der matchede hendes smukke men dog gennemsigtige trusser. Hun lå nu der og betragtede ham, som var han et levende maleri. Hun havde lyst til at rør ham og opleve ham, men han vidste sikkert allerede dette.. hvilken virkning han havde på stakkels uskyldige jomfruelige hende. Forsigtigt rykkede hun sig en smule tættere på Dean, så hendes bryster pressede en smule mod hans brystkasse, dog stoffet fra tshirten var imellem dem, så det var ikke så pinligt. Hun så ham dybt i øjnene, med en næsten utydelig rødmen over sine kinder.

Det var utroligt at man kunne føle sådan. Hun glemte at hun var vampyr, når hun var i hans selskab. Han behandlede hende som et menneske, som noget levende, noget der havde en sjæl, et bankende hjerte og varm krop, skønt hun ikke havde. Hun klemte forsigtigt hans hånd og gav et lille grin fra sig, før hun placerede et blidt genert lille kys på hans læber. Hun lukkede sine øjne en smule og lagde hovedet på den bløde pude, så hun kunne se op på ham, mens hun holde ham i hånden. " Jeg forlader dig aldrig Dean ". Hun ville holde dette løfte uanset hvad. Hun havde lovet Amy, at lade være med at skade Dylan, men vis det blev mellem Dean og Dylan, ville hun dræbe Dylan, uden tøven.

Hun betragtede den muskuløse overkrop, den smukke maskuline kæbe, de stærke hænder, der var så meget større end hendes. Hun følte sig tryg i hans selskab. Hans blik var som en sulten ulvs, som tørstede han efter hende. Hun kunne ikke lade være med at være dum nok til at give efter for ham. Vis han ville ha hende, måtte han med glæde for hende, fordi hun kunne umuligt stå imod, samt.. hun ville heller ikke.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 9:09

Dean var ikke sikker på hvornår Audrey ville stoppe med at forvirre ham, han vidste godt at hun nok ikke gjorde det med vilje, men at det var ham som var forvirret og det var ham som skabte hele forvirringen, men han forstod bare ikke så meget og faktisk så vidste han ikke ret meget om det modsatte køn når det kom til deres tanker og behandling af samme.

Da hun sagde at hun aldrig forlod ham, kom et lille smil blot frem på hans læber, han vidste ikke præcist hvad han skulle sige, han ville gerne tro på hende, det ville han virkeligt gerne. Men der var jo trods alt andre der havde sagt det samme og som ikke havde holdt det: "Tak" fik han alligevel sagt og lagde en hånd på hendes kind, som pakkede han stille hendes hoved ind imens han stadig kiggede på hende.

Dean kiggede roligt på hende, de lå meget tæt og af en eller anden grund fandt Dean det underligt: "Jeg går heller ingen steder" forsikrede han med et lille sammenbidt smil og lænede sig så frem for stille at kysse hende, inden han lod det udvikle sig til noget lidt mere heftigt, han ville gerne være endnu tættere på hende, men han ville gerne føle hun selv ønskede det også og han lod derfor roligt hånden på hendes kind glide hele vejen nedover hendes krop til den endte på hendes hofte.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 18:38

Rødmen over de fine kinder, blev mere intens, da Dean besluttede sig for at lægge sin hånd på hendes hofte. Hun så uskyldigt på ham, med de dådyr grønne øjne, før hun forsigtigt lænede sig frem mod ham, for at give ham et langvarigt heftigt kys. Hun lod sin tunge snige sig ind mellem hans dejlige silke bløde læber, forbi de smukke hvide tænder af hans, for derefter at mødes med hans delikate tunge, der smagte sukker sødt. Hun lukkede sine øjne langsomt i, da hun lod sin tunge blidt lege med Dean´s. Hun tog dog sin tunge tilbage, da hun savnede hans dejlige læber. Hun kunne ikke dy sig, at give hans underlæbe et lille nap, med hendes spidse hjørnetænder, dog nappede hun ham kun blidt, så der gik et lille hul.

Hans mund smagte nu af jern, sikkert for ham, men for hende, smagte det som ren slik. Hun sugede dog intet til sig, men fortsatte sine kys, der blev blodigere, mens hendes hænder fandt vej ned af hans ryg. De efterlod lange åbne rifter, som rev hun ham op med sine ' nu ' spidse negle. Hun kunne ikke styre sin evne, det var som om at han tog kontrol over hende. Hun ville sige nej, men samtidig ville hun sige ja til hans dejlige krop. Hun førte neglene ned til hans lænd, hvor hun stoppede og blidt lod dem glide om foran ved hans brystkasse. Forsigtigt kyssede hun hans bryst.. lod sin tunge glide ud og lege med hans nips.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 19:21

Dean vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, for lige nu havde han faktisk lyst til at stoppe hende igen, det forvirrede ham. Han havde så meget lyst til hende og alligevel så var han så usikker, som vidste han ikke om hun rent faktisk ville. Generelt havde han aldrig været så forvirret over ting før, og slet ikke over sex og han fortsatte derfor, ignorerede sine tanker og håbede de forsvandt af sig selv imens han fulgte hendes læbers rytme.

Da hun rykkede sig ned på hans brystkasse kom et lille suk fra hans læber og som en knap der blev slukket glemte han de bekymringer han end måtte have omkring hende, og hele situationen.

Dean lod den hånd han ikke lå på besøge sig op til hendes bryst som han stille masserede, imens han lod sine læber ramme hendes hals og stille rulle hende om på ryggen så han lå halvvejs indover hende imens han lod sine blodige læber danse henover hendes hals, han nød den svigende smerte hendes sår og rifter havde givet ham, og han lod roligt sin hånd bevæge sig ned fra hendes bryst og ned og berøre kanten ved hendes trusser.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 19:33

Hun så flovt på Dean, da hans hånd gled op til hendes bryst. Hun vidste ikke helt om hun skulle stoppe ham, eller blot lade ham fortsætte, men indtil videre, lod hun ham fortsætte. Da hans hånd lagde sig over hendes bryst og begynde at masseger det.. gav hun et kort " Hhå..! " fra sig, da hun ikke havde regnet med den følelse der skød igennem hendes krop, som stød. Hun lukkede sine øjne og mærkede følelsen sprede sig, som kunne hun ikke modstå ham mere. Hun vidste ikke, at hendes krop sådan havde længdes efter hans berøring, så hun næsten følte sig helt lammet og ude af stand til at kunne sige fra.

Var dette en god ide?. Nej.. skulle hun stoppe?... muligvis. Hun lod ham dog gør som han ville, fordi hun ligeså meget havde længdes efter ham, som han havde ved hende. Hun åbnede dog sine øjne en smule, da hun mærkede hans hånd glide ned af hendes krop, ned.. til et hvis sted. Da hans finger gled ned om kanten af hendes trusser, satte hun sig op med sådan en hast, mens hender hænder pressede Dean væk. Så da hun satte sig op, kom hun til at skubbe hårdt til ham, så han muligvis ville falde ned for enden af sengen med høj fart. " Nej! ". Hun sad der og trak vejret i små hiv, indtil det gik op for hende hvad hun havde gjort.

Hendes trusser var revet i stykker, i den side Dean havde viklet sine dejlige finger om. Hun så flovt ned mod enden af sengen og tog sig chokeret til munden, som prøvede hun at stoppe sig selv i at tabe underkæben af chok. Hun fjernede hænderne og spurgte flovt. " Dean?. Er du okay ". Hun så bekymret ned mod sengekanten og kravlede forsigtigt hen til kanten. Hun kunne ikke styre sin vampyrske styrke, samt hun vidste heller ikke hvorfor hun havde skubbet ham væk.. måske var hun ikke klar.. måske blev hun aldrig klar, ved mindre nogen skubbede hende ud over kanten. Hun så bekymret mod Dean. Hun følte sig så dum, som en kæmpe nar.. der havde ødelagt alt. " Jeg virkelig ked af det Dean, jeg.. jeg aner ikke hvad der gik af mig? ".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 19:38

Dean slappede endeligt en smule mere af, han var ikke sikker på om det var fornuftigt at gå hele vejen, men lige nu havde han ikke lyst til at stoppe, han nød at være tæt på hende for oprigtigt så kunne han godt lide hende. Hvilket stadig var sjovt i forhold til at tænke på dengang de mødte for de hele tiden havde været uvenner og talt dårligt om hinanden.

Dean kom dog hurtigt på andre tanker da han pludseligt fløj et par meter afsted og landede på jorden for enden af sengen med et bumb, han lå et øjeblik helt stille som skulle hans hjerne lige prøve at forstå hvad der skete og et øjeblik var han bange for at hun ville komme efter ham og slå ham eller noget i den stil, havde han gjort noget der gjorde ondt på hende, eller havde hun bare fortrudt?

"What the fuck?" kom der blot i et forvirret ansigts udtryk imens han satte sig op på jorden og tog sig kort til hovedet. Han kiggede op på hende da hun sagde hun ikek vidste hvad der skete og Dean rejste sig roligt op og kiggede ned på hende, han anede ikke hvad han skulle gøre og stod derfor bare stille: "Måske.. Vi bare skulle sove?" sagde han næsten skuffet, men mest af alt nok bare forvirret, dog stod han stadig og kiggede på hende.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 19:45

Udenfor var natten stadig ung, klokken var 04:21 ca og naboerne var endnu ikke stået op,- heldigvis. Audrey så en smule overrasket på Dean, da han kom med sit udbrud. Hun kunne tydeligt forstå hans forvirring, samt hun var jo ligeså forvirret som ham. Hun kunne dog heller ikke helt lade være med at føle sig en smule ødelagt indeni. Hun endte altid med at gør et eller andet forkert, uanset hvad pokker hun gjorde, som kunne hun bare ikke komme videre.. hvad angik, at blive tættere på en anden.. intimt men også følelsesmæssigt. Hun rejste sig hurtigt op og tog sine shorts på, for derefter at tag en tshirt af Dean´s, hvor hun så susede ud af vinduet.

Hun havde taget brand trappen op til taget. Hun sad og kiggede ud over byen, samt dens tusinder lys der flakkede i nattens mørke. Hun tog sine ben op til sit bryst og gemte sit ansigt ved sine knæ, mens hun udstødte et " Hhhh.. ". Hun vidste ikke hvad hun skulle gør af sig selv, men Dean ville sikkert ikke give hende en ny chance forløbelig. Hun følte sig så fandens dum, som kunne hun ikke andet end hele tiden at lave ged i det hele. Hun pillede en smule ved det stof der stak op i siden, fra inde under hendes shorts. Hendes trusser var i stykker.. og det var jo ikke fordi Dean havde noget pige tøj, samt undertøj. Hun havde ingen penge og ingen fremtid, what so ever. Hun sukkede endnu engang og mærkede tårerne presse på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 19:54

Da Audrey pludseligt tog tøj på og få sekunder efter skred, sukkede Dean blot. Han blev meget forvirret af at være i nærheden af Audrey og han vidste snart ikke hvad han skule gøre, han ville så gerne vide hvad der foregik, det var jo ikek fordi at han ikke troede hun var ærlig, men på den anden side så måtte der være et eller andet hun ikke sagde, ellers ville de her ting vil ikke bare ske hele tiden.

Dean gik over til skabet og fik hurtigt bukser og jakke på, og der gik ikke længe inden han røg ud igennem vinduet og fulgte lugten af Audrey, inden han fandt hende op på taget: "Stikker du nu af igen?" spurgte Dean med en stille stemme som han landede på det sorte tag, hans stemme var helt rolig og næsten trist, han var bange for at hun rent faktisk ville skride og at han rent faktisk mistede hende.

Dean stod blot og stirrede et par meter fra hende, men gik ikke hen i mod hende.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 20:02

Hun løftede hovedet. De fine tåre kunne ses.. trille ned af hendes røde kinder. Hun snøftede kort og tørrede dem væk med håndryggen, før hun så væk fra Dean. " Det ved jeg ik ". Hun anede ikke om hun skulle stikke af, blive eller ja.. hvad hun faktisk skulle gør mere nu. " Det er det eneste jeg kender til ". Hun vidste at det var det, fordi hun var tyv.. hun havde været tyv i ca 5 år nu næsten.. så det var måske ikke så mærkeligt, vis hun prøvede at stikke af engang i mellem, men han havde dog ret. " Jeg ved ikke hvordan man.. modtager en andens følelser ordentligt ".

Hun rejste sig op og nærmest krammede sig selv, eftersom hun faktisk syntes det var lidt koldt. Hun havde stadig Dean´s indtørrede blod ned af den ene side af sin hals, samt Dean var jo heller ikke ligefrem healet. " Jeg har aldrig været i et forhold.. ". Hun sukkede og prøvede at holde sin vrede inde, vreden til sig selv. " Jeg kan ikke give slip!. Det min skyld alt sammen.. det eneste der nogensinde har været mit.. er mig ". Tårerne gled endnu engang ned, før hun tørrede dem hurtigt væk igen, ligeså hurtigt som de kom frem. " jeg aner ikke en skid om forhold.. om sex.. jeg har ingen erfaring ". Hun snøftede lidt.

" Hvad er det du søger i mig.. jeg blot en tom skald Dean ". Hun vendte ham ryggen og så kort op mod månen. Den var halv.. smuk halv. Hun ville ønske at hun kunne falde til, men det eneste hun kendte til, var at rykke sig igen og igen. " Jeg kender ikke til tryghed.. jeg er altid på farten, eller nærmere.. var altid på farten ". Hun vendte sig om mod Dean og så ked på ham. " Det var ikke med vilje, men.. uanset hvad jeg gør, så ender vi altid samme sted.. som har jeg brug for at få det sidste skub.. men din tøven hjælper heller ikke ". Hun havde mærket hvordan hans finger rystede en smule, da han lod sin hånd glide ned af hende.. hørt hans hjerte banke hurtigere.. som var han i tvivl. " Jeg kan mærke det.. høre det.. føle det på dig Dean.. ". Hun så bedende på ham, som ville han ikke nok sige sandheden til hende. " Hvad er det du vil med en som mig ".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 20:10

Dean kiggede roligt på hende, han vidste ikke hvad han skulle sige og stod blot et øjeblik for at finde de rette ord og sætte på det han tænke: "Kan du ikke bare være ærlig overfor mig?" spurgte han roligt, kunne hun ikke bare sige om hun ville være sammen med ham eller ej, om hun kunne lide ham eller ej, og ligeledes om hun følte hun kunne stole på ham, det var bare rart at vide, frem for bare at gå og ikke vide hvor han stod i forhold til hende.

Dean sukkede roligt: "Audrey jeg er ligeglad med din fortid" pointerede han som han en gang før havde pointeret, han havde selv en lorte fortid og hvordan hendes var, hvad hun var eller ikke var og hvor meget seksuel erfaring hun havde, det rørte ham absolut ingenting.

Dean rystede på hovedet: "For at være ærlig så ved jeg ikke hvad jeg vil" sagde Dean helt ærligt imens han roligt kiggede på hende: "Jeg ved bare at jeg elsker dig, og jeg har ikke lyst til ikke at have dig her" sagde han roligt og kiggede stille på hende: "Jeg vil bare gerne at vi er sammen... Og ja jeg tvivler, og ja jeg tøver... For jeg vil ikke ende som vi står lige nu" sagde han roligt.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 20:17

Hun så en smule overrasket på Dean, da hun hørte hans ord. Hun sukkede lidt og gav sig til at grine en smule, da hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gør af sig selv mere. Hun havde aldrig haft en at kunne være ved, at føle sig hjemme ved. Hun betragtede Dean en smule og gik hen til ham og omfavnede ham. Hun lukkede sine øjne og sagde med en blid stemme. " Måske vi.. burde tag det stille og roligt ". Hun hentydet til at de ikke skulle gå med sex i tankerne eller forhold. " Jeg burde ikke binde dig, især når jeg ikke kan tilfredsstille dine behov.. endnu ". Hun så tøvende på Dean og sagde " Må jeg bo ved dig?.. indtil jeg finder et hjem jeg kan kalde mit ". Hun vidste Dean havde et gæsterum, så måske hun kunne lade det om til et værelse til hende, eftersom det måske ikke var så godt at hende og Dean lå sammen.. ikke før hun havde fået styr på sig selv og hendes følelser. " Jeg elsker dig Dean, men måske dette forhold.. blot først skal udvikle sig til et venskab.. ".

hun gjorde det klart for ham, at hun ikke ville dele seng eller værelse med ham, samt hun ville prøve så godt hun kunne, at skaffe små jobs, så hun kunne betale for at bo ved ham. " Indtil jeg har styr på alt.. så bliver vi nød til at glemme alt dette.. eftersom jeg ikke vil ende med at sende dig igennem rummet igen ". Hun grinte lidt, men indeni.. gjorde det virkelig ondt, især når man tænkte over, at hun lige havde sagt det var bedst de ikke skulle ha noget intimt sammen, som også betød.. ingen kys. Hun sukkede en smule og følte sig allerede en smule mere fri. " Dit gæsteværelse.. må jeg bruge det? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og ventede lidt på hans svar. " Dog bare rolig, jeg.. jeg har ikke tænkt mig at forlade dig, eller lade andre.. du ved.. ". Hun hentydet til hun stadig var hans, men at de blot skulle tag det hele mere med ro.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Dean on Man 4 nov 2013 - 20:32

Dean kiggede roligt på hende, han vidste ikke helt om han var skuffet af hendes ord eller ej: "Måske du har ret" sagde han og lød næsten helt skuffet i sin stemme: "Men jeg vil alligevel gerne binde mig til dig" sagde han roligt, han ville ikke være smmen med andre mere, det var han helt overbevist om: "Men jeg vil gerne give dig den tid du har brug for" sagde han, men han følte stadig hun var nødt til at fortælle ham hvornår hun var klar, om ikke andet bare med hendes krop, så de ikke endte som nu.

"Du må bo ved mig så længe du vil" sagde Dean og kom med et lille smil, han ville gerne have hende ved sig, og gerne altid. Mest fordi at han gerne ville holde øje med hende og sikre sig at alt var godt.

"Hvorfor kan du ikke bare sove ved mig?" spurgte Dean roligt da hun spurgte til gæsteværelset: "Jeg skal nok holde fingerende væk" forsikrede han og kom med et lille smil og gjorde så et lille nik med hovedet: "Skal vi ikke gå ind?" spurgte han roligt, det var koldt på taget.
avatar
Dean
Highly competent (Rank 12)

Bosted : Lejlighed i Terre.

Antal indlæg : 651


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Gæst on Man 4 nov 2013 - 20:39

Hun smilede en lille smule og gav ham et blidt puf med sin knytnæve, mod hans robuste skulder. " Det nærmere mig der ikke kan holde mig væk fra dig ". Hun fulgte med ham indenfor igen og klædte sig af, indtil hun nu kun lå i tshirt. Hun lagde sig ned under dynen og betragtede Dean en smule. Hun anede ikke om det var en god ide at sove ved ham, at være i hans hjem, når alt dette syntes så kaotisk, men en ting var dog sikker.. hun nød at være nær ham. Hun lagde sig tæt op af ham og lukkede sine øjne i. Hun var træt og udmattet. Hendes drømme var mareridt, med hvordan hun fik sit ar. Hun huskede at være blevet kaldt ting, blevet udstødt af sin egen familie.

Hun huskede ordet, at hun skulle allerede ha forvandlet sig til en tinger, det var så tydelig.. når det var hendes mor´s gener hun mest havde ejet. Hun huskede at være blevet trænet i færdigheder.. balance.. knive.. kamp.. alt muligt, men så igen, den nat hvor hun skulle forvandle sig, skete der intet.. hendes familie blev rasende, prøvede at tvinge det frem, indtil den dag hvor hun sagde fra.. hvor hun blev revet ned af ryggen.. hun stak af, men kom hjem en uge efter.. kold.. tynd.. udsultet. Hun blev bortadopteret til en ven af familien.. de skulle holde øje med hende.. om hun forvandlede sig, men intet skete.. animagus genert lå ikke i hende.. ikke før hun blev forvandlet til vampyr, syntes det at reagere en smule, men inderst inde.. havde hun stadig været menneske.. menneskelig... anderledes end resten af hendes familie.

Hun vågnede med et sæt. Udenfor kunne man høre fugle kvidr, samt alverdens folk snakke fra gaden af. Vinduet var åbnet, men gardinet trukket for. Hun åndede lettet op og lagde sig ned ved siden af Dean. Hun betragtede ham, betragtede hver eneste del af ham. Hun forstod ikke hvorfor han ville hende noget, hvorfor han ville være en del af hende. Forsigtigt strøg hun ham over kinden. Hun huskede ikke deres samtale så godt, andet end de skulle tag den med ro.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Finally something to call home

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 3 af 5 Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum