Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

Gods and Monsters

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Tirs 23 apr 2013 - 12:43

Sted: Den gamle bog antikvariant , hvor Millicent kan tjene lidt ekstra , sort.
Vejret: Lunt og tørt, forbavsende nok.
Tid: Viserne havde overskredet 22 for længe siden, men endnu ikke nået at runde de 23.
Omgivelserne:Hobevis af bøger, støv og udover arrangementet ved disken, var der også en af de moderne Nespresso maskiner.Eller en George Clooney, som Millicent yndede at kalde den.


Deltagere
Alias & Millicent.

***********************************************************************************************

Kun to olielamper supplede de levende bloklys , der for resten af pengene lyste hele antikvarianten op.
Gamle Mack, der ejede stedet var ikke så begejstret over hendes ting med lys, ikke med alle de bøger og blade stablet op rundt omkring.Men Millicent var meget omhyggelig og skulle nok få slukket med lynets hast, såfrem noget skulle bryde ud i lys lue.
Øjnene var helt lukket, og de tætte vipper kastede skygger ned af hendes lyse kinder.Hun lænede nakken tilbage, og den lange fletning hang et pænt stykke ned af hendes ryg, enda ned over enden. Der blev kraftigt snuset ind og et sageligt smil blev med det samme udløst på de umalede naturlige læber.Duften af støvede bøger...årh gud, hvor hun elskede den, stadig....det havde ikke ændret sig ved forvandlingen.Det var en af de få ting der stadig kunne udløse velvære, alene ved duften og lindre en indre uro i hende, den unge kvinde....baby vampyren ...Millicent Walker.
Hun havde læst meget ...forskelligt litteratur, ikke i forhold til de virkelige litterære , næææ nej...men sammenlignet gennemsnittet af andre unge kvinder på hendes alder,dem der mest læste 50 Shades of Grey , Stephen King , Koontz eller Millinium triologien.Stuff like that.
Millicent sad rank på den høje stol, placeret bagved disken af gammelt kirsebærtræ.
Ingen smykker , udover nogle øreringe hun havde lånt af en kollega.Nogle små runde ringe i guld.Var der ikke noget om vampyrere ikke kunne tåle sølv? Eller var det nu varulve?? Shit....hun havde glemt det! Det var sku ikke så godt.Hun måtte spørge Andri....nååå nej.....hun måtte spørge Diego , det var jo vigtig viden.Imens hedes tanker korsede sig over hendes forglemmelse, var hun selv et lidt pudsigt syn , som hun sad der- iklædt en sort tæt nederdel, sorte høje sko med ankelrem og en figursyet babyblå skjorte, med ærmerne bukket op og nogle knapper ' knappet ned'.
Det eneste der hævede dette outfit fra at være klassisk stilrent og istedet en smule trendy og sjovt, var de gennemsigtige selvsiddende strømper i silketynd stof , med små kulørte angry birds på, sprødt generøst ud over hedes ben.
Set udefra gaden, gennem de enorme vi duer , kunne hun rigtig nok ligne en der sov , som hun sad der med benene over kors og sine hænder i skødet- men i virkeligheden havde hun alle sanser vakt, og nød bare at være tilbage her igen.
En lille ferie fra hendes primære job på Desire Noir, og fire punkteret dæk i hendes parforhold, havde skabt mere tid i Millicents kalender , til at hjælpe gamle Mack med at holde biksen her åben.
De flest der kom ind , skulle veksle penge eller spørge om vej, sjældent købe de gamle bøger.
Men man vidste jo aldrig hvad aftenen ville bringe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Lør 27 apr 2013 - 0:43

"Vil du ikke bare tage kasserne med ind? Det ville være rigtig rart" mumlede han kort til de unge flyttemænd der stod og lignede et kæmpe spørgsmålstegn, de forstod ikke hvorfor de skulle.. have alle de tomme kasser med.. men de ville snart blive fyldt.. med gamle kedelige bøger som ingen alligevel gad læse.. væk med dem. Han gik ind gennem den dobbelt hoveddør og videre ind gennem en smal passage, han kunne sagtens forstille sig hvor godt det her kunne blive.. faktisk havde han lidt opgivet den brance, men Alias var og blev en forretnings mand, godt nok arbejde han på hospitalet nu, men han kunne ikke gøre det til hans liv.. hans liv var de sene nat clubber, hvor han før i tiden havde gået så meget i byen.. så meget.. og det var hans liv, han kunne ikke bare.. tage på arbejde, og komme hjem.. og se tv avisen.. og så bare gå i seng.. det kunne han simpelthen ikke.. og for en der aldrig sov var det virkelig.. virkelig kedeligt!
Han så sig lidt rundt og sukkede så.. okay her skulle godt nok males.. og bygges lidt om, men det skulle nok blive godt til sidst.. han havde et billed i sit hoved, og det så fantastisk ud! Han havde godt nok ikke fortalt Stefan noget endnu.. men han ville gerne vente med det.. som en overraskelse.. selv om han var ret sikker på Stefan ikke ville blive så glad for det.. han mente han havde fået nok drama sammen med Alias for en hel livstid.. men Alias var jo lidt for god til at opsøge problemer.. og når han kedet sig så gjorde han dumme ting.. så det her var nok den bedste løsning for alle.. i sidste ende, så havde han noget at tage sig til når han kedet sig.. mhm.
"Okay i kan bare stille kasserne her, og så.. skal i sådan set bare pakke bøgerne ned.. easy" mumlede han til flytte knægtene.. som langsomt begyndte. Han vendte sig om mod det der lignede en disk. Han havde overtaget grunden fra dens tidelige ejer, han havde ikke kunne få det til at køre rundt længere.. der var ingen der lånte eller for den sags skyld købte bøger længere.. man kunne få det billigere på internettet.. og man kunne læse de fleste næsten gratis mange steder.. den skide teknologi.. men sådan var det jo.. byen havde ikke brug for et bibliotek, den havde brug for en stilet nat club med en lækker ejer.. yup.. og det var hvad den fik. Han kiggede lidt på disken og fik så øje på kvinden bag den.. hvad lavede hun her? Var det ikke meningen at de skulle flytte det hele idag.. var det ikke meningen at her ligesom skulle være tomt? Hun lignede ikke en der vidste.. noget.. ærligtalt, hun lignede nærmer en der blot var på arbejde.. havde han ikke fortalt hende noget? "Miss?" mumlede Alias, og lod sit blik glide kort op og ned af hende.. altså det han kunne se selvfølgelig.. hun gjorde dog et godt førstehånds indtryk.. var hun ikke lidt for pæn til at arbejde sådan et sted her? "Arbejder du her miss?" spurgte han roligt og smilede kort til hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Tors 9 maj 2013 - 11:25

Hun havde hørt postyret , lyden af fodtrin og skrabende ting da døren gik åben og et mylder af mænd i kedeldragter og med flyttekasser i hænderne trådte indenfor.Millicent blev så forbløffet at hun kort mistede mæglet.Skulle det være en..joke?
Hvad i alverden skete der?Det virkede så komisk at hun var nær at bryde ud i latter, og da en ung mand med et meget opsigtsvækkende udseende trådte frem, og tiltalte hende, lå et smil hen over hendes læber og ligeledes glimtrede morskaben i hendes øjne.
Fyren var jo gået forkert, det kunne selv en blind da helt klart se, og nu....nu måtte Millicent så lige guide den forvirrede sjæl videre i hans færd, inde de fik pakket hele moletjavsen ned.
Hun gled ned at stolen, og gik ud foran disken, med den ene hånd holdt ud i luften foran sig...tegn på de skulle stoppe.
"Sir....der er tydeligvis sket en misforståelse her...jeg er nød til at bede dem om at...at...HEY..LIG LIGE DE BØGER NED!" hun havde indled sin replik, med et smil til Alias, men var blevet distraherret af de tungnemme flyttemænd, der nu var begyndt at jonglerer rundt med bøgerne.
Hun sendte Alias et forfærdet blik og hastede over for at hive en stak bøger tilbage, fra en af de unge flyttemænd, som også sendte et spørgende blik over til Alias...skulle han flå dem fra kvinden, eller ...?
Imens Millicent hev bøgerne til sig med et hårdt ryk...og allerede have sit blik ovre på en anden stak der var lagt ned i en kasse, drejede hun sig mod Alias, manden der tydeligvis havde slået hovedet og udover dette bestemte over cirkuset."Jeg må insisterer på du forlader butikken nu, eller tilkalder jeg politiet!" og selv om tonen var bestemt, flakkede forvirringen i hendes blågrønne øjne...for hvad var det her? Et tyveri eller? Det virkede jo....underligt mildest talt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Søn 30 jun 2013 - 0:06

Alias blev ved med at kigge på kvinden foran sig imens mændene begyndte at pakke sammen, som de havde fået besked på, han var helt sikker på at det var idag de skulle gøre det, men et eller andet sted måtte der jo være noget der var gået glat, han havde da fået at vide de havde stedet for dem selv.. men det var tydeligvis ikke rigtigt. "Undskyld hvad?" sagde han roligt og stirrede på hende som hun gik over til hans mænd og hev bøgerne tilbage, "Okay slap lige af" mumlede Alias og rystede på hovedet til ham der havde været ved at pakke dem ned, og lod ham gå om til en anden reol og begynde der.. der var nok lige en der skulle.. hm jaja. Han foldede hænderne og rystede på hovedet af hende, "Det er jeg desværre bange for du ikke får noget ud af, eftersom at det er mig der ejer bygningen nu" sagde han i et roligt tonefald, prøvede at få hende lidt ned.. hun var jo helt oppe og køre, bøgerne betød åbenbart en del for hende, mærkeligt nok, men egentlig var han ligeglad.. både med hende og bøgerne, han ville bare gerne blive færdig nu, han havde ikke tid til at stå og små sludre faktisk. "Måske skulle du bare ringe til din chef så kan han forklare det for dig som du ikke ved.. og imens du gør det, så skal du være velkommen til at pakke dine ting og gøre dig færdig.. uden for.. tak" sagde Alias bare og vendte så ryggen til hende og gik ud af butikken og hen til flytte bilen, han ventede et opkald. Måske havde han ikke været.. ret venlig.. men hun var selv startet i det tonefald, og han var typen der gav igen, det der med at vende det andet kind til, det var åndsvagt, hvem gjorde i det hele taget den slags?
Men hvorfor havde ingen fortalt hende hvad der skulle forgå idag? Så travlt kunne hendes chef vel heller ikke være, de sekunder han selv havde snakket i telefon med ham, havde han lydt lidt som en gammel træt mand, som i hvert fald ikke havde råd og tid til at føre en forretning mere. Men hvis det irriterede hende at hun ville blive arbejdsløs, så skulle han da ikke stå i vejen for hende, hvis hun ville udfylde et ansøgnings ark, til hans.. danse studie.. hah! For pæn det var hun vil.. sikkert også uden tøj på, men det kom alligevel ikke ham ved, den del af banchen, havde han ikke længere tid til at fornøje sig med, der var kun tid til sjofle vittigheder, og det var vidst ikke kvinden man skulle fyre dem af over for, og slet ikke på nuværende tidspunkt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Søn 30 jun 2013 - 20:06

" Slap af ? " Millicent så på fyren, og hun lignede nok til forveksling den lille grisling, når det var total forvirret. " Jamen...jeg kan da ikke lade dem pakke hele biksen ned, når det er en fejl " svarede hun overbærende som en mor til et lille barn.Måske ville han selv coole lidt ned, hvis hun stak ham en slikkepind eller noget?
Hun fnøs og vendte øjne, da han rystede på hovedet, men  så talte han og sagde noget der fik hende til at stoppe lidt op." Du ejer bygningen?" Hun så næsten bedende på ham. Come ooon,  det måtte da være en fejl ?
" Okay okay..." hun holdte hænderne op foran sig..." jeg kan se det er nødvendigt at få Mack på linien, siden du er for...forvirret...til at tage mit ord for gode vare.Men gider du lige få dine lakajer til at holde deres hænder i bukselommerne, imens jeg ringer....så er du en skat" Millicent fangede udmærket hans lidt skarpe kant i tonefaldet.Selv svingede hun mellem at være helt almindelig, overbærende , skarp eller humoristisk.Det var nok ret tydeligt at hun ikke helt havde balancen, og var helt i mørket om hvad der forgik.
Hun gik udenfor butikken, mest fordi hun slet ikke kunne holde ud af se alle de flytte fyre rende rundt.I hendes hånd var den smukke hvide mobil, og hun trykkede Mack frem, og lavede et opkald.
" Mack....det er Millicent ...D- der er sket et uheld...der er nogen der tror de ejer det hele...en fyr,...åh....de pakker det hele ned...det er en stor fejl , du får ham lige i røret" Millicent rablede derud af i en lind talestrøm, indtil Mack endelig fik et ord indført..."ehh...du glemte? -men.....Mack....ok....ja, det skal jeg så nok....farvel." Kunne hun blive mere bleg, ville det være sket nu.
Du gode hun trængte til en drink.Det her var bare for meget.
Hun rakte mobilen til Alias, som han åbenbart hed ifølge Mack, da Mack havde bedt om at få et ord med ham, efter at have bekræftet overfor Millicent at det var sandt.Butikken var solgt.
" Alias? ....Jeg undskylder frk.Walkers adfærd, jeg havde....ikke nået at informerer hende, og hun....ja..hun er lidt knyttet til de bøger og hele stedet.Romantisk sjæl , du ved. Hun vil ikke volde dig yderliger besvær.
Vær lidt nænsom med hende, vil du ikke.  Au revoir" lød den gamle stemme i mobilen.Macks dårlige samvittighed emmede ud fra røret, han havde udsat...og udsat...og aldrig fået fortalt Millicent om salget.
Inden i butikken havde Millicent fået samlet hendes egendele sammen. Dem hun lige kunne huske anyway.Hun følte sig omtåget og ikke helt som sig selv.
Hun begreb ikke hvordan Mack kunne ...glemme...at informerer hende.
Og han havde ikke engang overvejet at give hende tilbudet om at overtaget butikken.Den dødssejler som den nu engang var, but still.
Automatisk, og som taberen af den her dyst nærmede hun sig Alias igen.
Mere ydmyg og stadig stærke præget af den meget dårlige nyhed, der på det nærmeste havde efterladt hende i et chok.
" Kan jeg få min mobil tilbage, tak" mumlede hun og rakte sin hånd frem.
" Så...Alias...jeg skal vel  først og fremmest undskylde og  dernæst ønske tillykke med deres nye butik" demonstrerede hun sin høflighed og gode side for ham.Hun forsøgte at sende ham et lille smil, men lad os holde det ærligt- det failede stort.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Søn 30 jun 2013 - 20:50

Alias kiggede sig lidt over skulderen og rystede bare på hovedet, han låste bilen op og satte sig på passager sædet imens han tjekkede sin telefon for mails, han var dybt optaget da han hørte hendes stemme og så op fra sin telefon, han kiggede lidt på hende imens hun talte i telefon og sendte hende et forsigtigt smil, han var jo ikke ude på at tage hendes job fra hende, eller ødelægge hendes.. ja hvad end det nu var som det betød for hende, en del kunne han regne ud.. men det var nu heller ikke hans skyld at hun ikke var blevene informeret, han fik pludselig medlidenhed med hende, et par korte sekunder, for det lå jo ikke lige til ham at have undt af.. andre.. personer. Han smilede forsigtigt til hende og tog i mod hendes telefon og tog den op til øret og kiggede lidt ud i luften og lyttede, "Selvfølgelig, men det er intet problem" sagde han bare, hun skulle jo ikke have skæld ud for sin opførelse, når det var hans skyld i det hele taget, Alias ville bare gerne slippe for dramaet så han kunne komme videre i dagens program, han kunne jo ikke stå her hele dagen, han skulle faktisk videre. Han kiggede op og smilede blidt til hende og lagde telefonen i hendes hånd og nikkede bare imens, han kunne godt have sagt nej.. men hun lignede ikke en der var i humør til at blive drillet, og så alligevel måske var det det der skulle til for at få humøret til at vende. "Det er jeg altså frygtelig ked af, at du skulle finde ud af det på den her måde.." sagde han stille og lagde kort hovedet lidt på skrå og så ned, inden han rejste sig op og åbnede døren helt op.
"Du ser ikke ud til at have det helt godt, du er lidt bleg, sid ned" sagde han stille og tog fat om hendes håndled og dumpede hende ned på bil sædet, "bliv lige siddende, så henter jeg lige noget vand til dig" sagde han roligt og skyndte sig ind i butikken og fandt et glas frem som han fyldte med kold vand og gik ud til bilen igen og rakte hende det. "Du skal ikke undskylde overhovedet, det kunne du jo ikke vide vel?" sagde han blidt og smilede oprigtigt. "Alias" sagde han så og rakte hånden frem som han præsenterede sig selv for hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Søn 30 jun 2013 - 21:47

Hvordan hendes liv kunne blive ved at være op af bakke, det gad hun egenlig godt vide.Det føltes somme tider som det var et evigt Tour de France hun var i færd med- bare uden epo'en til at love hende en sejr.
Hun modtog sin mobil, og så først rigtigt på ham, da han begyndte at undskylde.Det var...sødt.
Især når det virkelig ikke var hans skyld. Gamle Mack var så meget ansvarlig for al det rod- og for at få Millicent til at fremstå som et fæ.
Havde han seriøst troet at det ville gøre det bedre? Det var slemt nok at butikken var solgt.
Hans hånd lukkede sig om Millicents håndled, og trak hende ned på sædet.
" Det ...er lidt et chok for mig, det her" undskyldte hun sin manglende fatning, og lænede sig op af sædet for at lukke øjnene , bare et kort øjeblik....og forsøge at bringe fokus tilbage.
" Tak, det er sødt af dig" smilede hun og tog imod vandet.Hun drak det lydigt, og undskyldte igen.
"Det er da noget rod...Alias" smilede hun og gav et fint lille fast håndtryk." Jeg hedder Millicent...Walker . Må jeg spørge hvad du skal med butikken?" Kom det forsigtigt fra hende.Kunne hun måske nå at rede den? at købe den tilbage fra Alias? Det ville kræve to ting.
At han var indstillet på at sælge...og at hun havde penge til at købe.
Millicent så på det tomme vandglas og på fyren Alias.
Han lignede noget fra et modeblad.Hun smilede.
" Jeg kunne godt bruge noget mere stærkt end dit vand her" glasset blev viftet lidt i hendes hånd.
" Du ligner lidt en forretningsmand....bør en god en af slagsen ikke lytte til alle de forslag der byder sig?" Forsøgte hun at smile .Millicent havde fået en lille gnist tilbage i de blege kinder, og en lille flamme af håb , blafrede i hendes øjne.
Måske var løbet ikke kørt endu...hun kunne måske stadig nå at stå på skamlen , i den gule føretrøje?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Man 1 jul 2013 - 0:17

Alias kiggede hende ind i øjnene et kort øjeblik og så ned, og smilede så venligt igen, men uden at se på hende, han var ikke helt sikker, men hendes ansigt.. nej. Han kiggede hen mod døren hvor mændende var begyndt at bære kasser ud.. godt så skete der da endelig noget. "Ja det kan jeg godt se, jeg forstår slet ikke hvordan det kan betyde så meget for dig?" sagde han bare, ikke for at fornærme hende.. men altså? Hvis hun godt kunne lide det, så kunne hun vel få et nyt job på et andet bibliotek eller i en boghandel, og hvis det var bøgerne, så kunne hun købe eller låne dem.. eller læse dem gratis på nettet? Det var vidst slet ikke så indviklet som sådan.. biblioteker var bare.. forældet, med alt den nye teknologi, der var ingen der kom sådan et sted mere, og når der ikke kom penge i kassen så.. ja. Han kiggede lidt på hende og grinede så, "det kunne jeg slet ikke forstille mig, men desværre har jeg bare lidt travlt, men jeg kan da sagtens sætte dig af på det nærmeste værts hus på vejen" sagde han drillende og skubbede hende ind og lukkede døren, imens han fløjtende gik om på den anden side og satte sig ind bag rettet og tændte for bilen, "så er det lige meget hvilket et? Eller er du stamkunde et bestemt sted?" spurgte han stadig i det glade drillende tonefald. "Hm? " sagde han og sendte hende et roligt nysgerrig blik, han havde med vilje undgået hendes spørgsmål om hvad butikken nu skulle blive til, hun ville nok ikke bryde sig særlig meget om det alligevel. Han ventede dog med at køre, da det hele havde været en joke og han var ret sikker på hun ikke ville sættes af på noget værts hus, at køre nu ville nok nærmer være kidnapning, og det var ikke ligefrem smart af ham, desuden skulle han ikke bruge hende til noget.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Man 1 jul 2013 - 12:31

naturlivis kunne Alias ikke forstå det, og hvordan skulle hun dog forklare ham at bog antikviteten var blevet synonym med en lille oase af tryghed?
Det var ikke længe siden hun var vågnet op... Havde opdaget hun var blevet dræbt og nu var... Vampyr.
Vampyr! Helt ærligt... Det var kun fra bøger om film Millicent havde kendt dem. Og nu.., nu bestod hendes liv af blod og uvorne dæmoner der kunne give stød? Det var jo galimatias. Så ja.... Hendes fredelige job ... Blandt bæger og støv ... Ingen råben og ingen underligheder der lå på lur , det var blevet en tryk lille ramme i hendes liv. Også selv om hun kun kom der som ' afløser'. Hendes primære job var på desiré Noir.
"Jeg elsker bøger... Og de trygge rammer " foragte hun, da hun ikke ville lyve.
Millicent små lo, og jov... Hun ville da enormt gerne sættes af ved et værtshus. Hun havde overvejet på Salles, men vidste at Andrija netop denne aften ville have et par møder, så at drukne ham i hendes bog oplevelse, gad han  helt sikkert ikke .
"Ved du hvad... Der ligger er meget lille bitte hyggeligt sted,nær min bopæl" hun oplyste Alias adressen.
Det var lidt sjovt at han sådan fløjtede og tog for givet at hun kørte med, og hans gode humør fik de anspændte muskler i Millicents krop, til langsomt at løsne op.
" jeg ..øh... Kommer der faktisk en del, ja" hun var næsten flov over at indrømme det. Med i hendes nye liv , havde alkohol fået en enormt central rolle. Både for det dulmede mange uvedkommende tanker og fordi Andrija have fået hende med på vognen. Han havde en million ting at skulle ændre og justerer på Millicent, når han nu også var hendes mentor.
Men at drikke havde hun hurtigt fået lært. " Det er meget hyggeligt... Mest for ældre mennesker... Og de har altså også kaffe " sagde hun med et skævt smil.
Ikke at hun havde prøvet deres kaffe, nej . Og Millicent var den eneste unge kvinde der regelmæssigt gæstede beværtningen.  Deres øjne var ved at falde ud, den aften hun var ankommet også med Andrija og hvalpen Senka.
Mon Alias kendte stedet ?
" Nå... Det er tydeligvis ikke gamle bøger du skal sælge." Hendes blik kravlede hen over ham. Nysgerrigt.
" Er det så tøj ?" Forsøgte hun lokke lidt mere ud af ham r]

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Man 1 jul 2013 - 14:23

Alias kiggede lidt på hende og ventede på hun ville hoppe ud af bilen igen og sige tak for i aften eller noget, men Millicent.. Walker.. blev sidende, han var kort i tvivl om han skulle tiltale hende ved efter navn, men ud fra hans bedømmelse, så hun ikke ud til at være særlig gammel.. i den fatning, så hun havde nok ikke levet den gang det faktisk var påkrævet, og alt andet var ildeset, så.. desuden havde han ikke fortalt hende sit efternavn endnu, så det ville nok bare blive en smule underligt, så han besluttede sig for at tiltale hende ved fornavn, det var nu også det mest normale, i forhold til deres tidszone. Han nikkede bare, okay, det var han da ked af, men ikke rigtig, for han var ligeglad, men det kunne han jo ikke sige højt, selv om han manglede den.. ondskab.. der altid havde ligget og luret, men som Stefan havde skræmt væk med alt hans ubetinget kærlighed, det var lige til at få kvalme over, og alligevel var han fanget i forelskelsen, hvornår gik det dog over? Han hungrede sådan efter.. ja.. et andet liv måske.. men tanken om at forlade Stefan for det ukendte, som i sidste ende måske ikke ville blive det mindste bedre.. og så savnet over sin elskede, det var for svært at tænke på, han måtte finde en anden vej, en der måske ikke gjorde så undt. Men da hun ikke gik, satte han bilen i gear og trillede ud fra parkeringspladsen.
han kiggede lidt på hende og smilede så drillende til hende, måske med et letter frækt glimt i øjnene, "Plejer du sådan at gå og opgive din adresse til fremmed? Eller skal jeg føler mig speciel?" drillede han, hun var ikke rigtig klog.. men hun var måske stadig påvirket, og det var måske et dårligt tidspunkt at lave jokes på, men det kom bare så naturligt han kunne ikke gøre for det.. helt havde han da ikke mistet sig selv. "Aha.. jov jeg ved godt hvor det er" sagde han så roligt og satte retning mod stedet.. hvor hun boede, og hvor hun drak hjernen ud.. men hvorfor? Sådan en yndig pige, hvad havde hun dog brug for at glemme? med et blev han utrolig nysgerrig.. omkring hendes liv.. hvad var det hun gemte? Hendes øjne var.. meget svære at læse.. men hendes smil fortalte ham at han ikke skulle spørge, og at hun havde det fint.. hm? "Ikke rigtig" sagde han og smilede lidt, han kom frem på kort tid, og holdte bilen et par skridt derfra, og vendte sig om i sædet og kiggede lidt på hende, noget i ham havde lyst til at.. høre mere.. snakke mere, lære hende at kende? Men det klogeste var at skilles nu, han havde ikke brug for venner, og slet ikke nogen der var så pæne, han kunne jo ikke styre det?
"Så.." sagde han stille og kiggede ud gennem vinduet, det var begyndt at støvregne.. sørgeligt.. men han kunne godt lide regn.. alt andet en solskin gjorde ham faktisk i rigtig godt humør.
"Må jeg så.. byde frøkenen på en drink?" sagde han roligt fast besluttet på at holde øjenkontakt med hende, for bare at få et lille glimt af.. en følelse.. inde bag de smukke øjne. "Ikke tøj nej" sagde han så og smilede frækt til hende, de kunne da godt gøre det til en gætte konkurrence.. men.. "du gætter det aldrig" grinede han bare og slukkede bilen og stod ud, om han så måtte købe noget til hende eller ej.. han følte sig draget.. og ja.. hjerne slog nok fra lige der.. men det gjorden den jo en gang imellem, og nogen gange var det rart nok ikke at tænke så meget, men bare at gøre det. Og det var jo ikke fordi de skulle ind og have sex.. det var jo bare en drink, han kunne godt finde ud af at være fornuftig? Kunne han ikke?..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Man 1 jul 2013 - 22:31

Millicent  var ung . 19 år var alt hun havde levet som menneske. Hendes liv var blevet slukket imens det lå for hendes fødder. Og stadig var hun bare de 19.... Nu var hun så istedet død- sagde de. Hun fandt stadig diagnosen ligefrem latterlig. Det var da meget muligt at hun ikke  trak vejret længer, men hun talte, tænkte og følte ... Hun kunne ting hun ikke kunne før- så at sige hun var død, fandt Millicent ikke helt fair.
Hun smilede til Alias.
" arh... Nu er der jo ligesom mange huse og byggerier med lejligheder , så helt hvor jeg bor , har jeg nu ikke afsløret. - og nej... Jeg er ikke typen der jagter mænd og tager dem med mig" hun løftede sin hånd og på ring fingeren skinnende en lille lænke af guld. " Faktisk er jeg så godt som gift " lød forklaringen.
Og mere skulle der ikke bores i det.  
Millicents forhold var mildest talt ... Stormtfuldt. Og selv om Andrija havde været ualmindelig dejlig , og havde vist hende nye mere dybe sider af ham selv- så var og blev han ... Andrija. Og det var ofte svært for folk at forstå hvad der var i mellem dem. Især hvis de kendte til Andrijas ... Vrede... Sider.
" en drink? Ja... Hvorfor dog ikke. "
Millicent trak lidt ned i kjolen og lagde hoved lidt på sned. Godt nok var det en ung flot fyr- men Andrija var aldrig jaloux. Millicent skulle alligevel havde noget med promiller , så lidt selvskab ville være skønt.
Hun bemærkede hans mere drillende facon nu,  og tolkede det blot til at Alias også var begyndt at føle sig mere afslappet og tilpas , efter den noget akavet start de havde fået.
" Med mindre du fortæller mig at du skal farve puddelhunde lyserøde og lakere deres negle, så tror jeg ikke du  kan overraske mig " sendte hun udfordrende tilbage.
Hun var blevet meget nysgerrig nu, for det var et gammelt lokale og stod det til Millicent , så skulle man kæle og nusse for de gamle karakteristika - fremhæve dem - og absolut ikke bare modernisere det hele. Det ville kvæle personligheden og den dejlige stemning der herskede.
" Tør du ikke fortælle mig det ? Skal du sælge legetøj? Barbie dukker?" Drillede hun og pegede ud af forruden. " der er det" dirigerede hun ham over til værtshuset.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Tirs 2 jul 2013 - 0:42

Alias fulgte hende med øjnene og låste bilen bag sig da hun var trådt ud på fortovet, han kiggede lidt på hende og grinede så bare da hun viste ham sin ring, "Yndig" sagde han i et blidt tonefald og kiggede lidt på hende inden han løftede sin hånd og gjorde samme bevægelse som hende, ved at vise hende sin egen ring, godt nok var han ikke gift, men han havde en forlovelses ring, og han havde ikke taget den af siden den var bleven sat på fingeren, så måske hans hjerte virkede lidt endnu, selv om det ikke slog mere.. hm.
"Så er vi vel på lige fod, og så har du heller intet at frygte" sagde han bare roligt og nikkede til hende, ikke typen der tog fremmed mænd med hjem? Nå.. han var nu ikke sikker, hvad hvis den ring ikke havde været der.. udfordringen blinkede med et klart neon lys på et kæmpe skilt inde i hans hoved.. men hun var jo gift? Nå ja.. det kunne ordnes. hm.
"Okay" sagde han roligt og fulgte med hende hen til hendes stam bar og tog fat om håndtaget og åbnede døren op og holdte den for hende, han var jo stadig en gentleman, og så var han altså lidt gammeldags.. selv om han havde prøvet at slippe af med det.. men det var nok lige så svært som at slippe af med sin dialekt. Han grinede lidt og rystede på hovedet af hende, "Noget mere eksotisk" mumlede han bare, han vidst hun ikke ville bryde sig om hvad det skulle blive til, men Alias kunne godt lide det.. selv om han ikke selv ville tage nytte af det.. men det tjente jo godt. Han gik med hende op til baren og rakte hende et menu kort "vælg lige hvad du vil, jeg gir" sagde han roligt.. det var da det mindste han kunne gøre efter han lige havde fået hende fyret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Tirs 2 jul 2013 - 14:49

Så godt som... Lige ved og næsten... Millicent var ikke gift endnu , men forlovet. Havde hun haft adgang til Alias' tanker , ville hun havde glattet den misforståelse ud. Eller måske ikke - hun havde ingen problemer med at blive set på som ' max optaget'.
At nedlægge fyre på stribe gjore intet for hendes selvværd, ikke andet  end at sælge ud af hendes ønsker om noget mere... Ægte.
Hun så med interesse på hans ring og med en klang af humor sagde hun " åh... Endnu en der et gået i fælden. Må jeg kondolerer "
Inde på værtshuset bestilte Millicent en whisky. " Det er pænt af dig... Jeg tror det behøver være stærkt. " hun så sig om, og pegede ned mod den lille private boks, hvor man kunne snakke lidt i fred. " Lad os sætte os derned" forslog hun og halede Alias med , så snart hans drink også var serveret.
" hmm eksotisk... Så er der jo bare to muligheder ... Vi taler blomster eller afrodisia... Som knuste næsehorns horn eller tiger et eller andet... Du ved, sådan noget potens forlænger!" Hun drillede ham bare  men morede sig storslået med sine ubehjælpelige gæt. Hun havde ingen ide om hvad han skulle. Det kunne være en tandlæge klinik... Bortset fra der ikke lige var det vilde eksotiske over proteser og fluor skyld, hvis man spurgte hende.
" Nu må du snart ud med det !" Skubbede hun ham blidt og løftede sit glas til en skål.
" For dig Alias... Og dit projekt " lød det imens hun spændt ventede på hans udmelding.
Kort fandt hendes øjne ringen på Alias' hånd. Hvem mon den heldige var? Han virkede som en sød fyr... Meget galant. Det fik en kvinde til at føle sig så godt tilpas.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Lør 6 jul 2013 - 22:22

Han kiggede lidt på hende og smilede så da hun sagde tillykke.. tillykke med hvad dog.. det var så åndsvagt, men han ville jo heller ikke side der, og.. gøre hende opmærksom på, hvordan det hele egentlig var, så derfor smilede han bare og takkede, dog rettede han det "Bare forlovet godt nok" mumlede han, han brød sig nemlig lige præcis ikke om tanken om at være fuld optaget, faktisk brød han sig slet ikke om tanken om overhovedet at blive optaget, han tilhørte da forfanden ikke nogen.. men nånå, det mente Stefan jo han gjorde, og han orkede ikke at sige ham imod.. han havde meget svært ved at.. fortælle ham anderledes, det ville gøre ham ked af det.. og han kunne simpelthen ikke have det.. når folk var kede af det.. og tåre.. han ville begå selvmord hvis han blev nød til at side og glo på en der græd en hel dag.. føj for fanden. "I orden du bestiller bare hvad du vil" sagde han bare roligt og fik selv en rom og cola serveret. Han fulgte bare efter hende hen til bordet og slog sig ned på en stol overfor hende og satte sit glas på bordet, og tog sig så et kig omkring. Han kiggede lidt på hende da hun snakkede om det.. som hendes elskede bogbutik skulle blive til, og hun ville.. skåle for det? "Som du vil" sagde han roligt og løftede sit glas og klingede det mod hendes, tog sig god tid og tog en tår eller.. tre. "Men så kan du heller ikke tillade dig at blive sur, når du sådan sidder der og bliver helt henrykt over noget du endnu ikke engang kender til.. miss" sagde han lidt formelt.. gammelt.. men han var ligeglad, nogen gange talte man sådan.. når man var.. gammel.. logisk nok. "Jeg har tænkt mig at starte en stripklub.. lidt fest og ballede, det syntes jeg her trængte til.." sagde han stille og kiggede hende ind i øjnene, afventende.. han var ikke sikker på om hun kunne holde på sit falske smil efter den udmelding.. måske ville hun endda blive sur? Men de kunne godt slås.. hvis hun ville.. han ville gerne se hvad hun kunne.. faktisk hungrede han helt efter.. at høre hvad hun kunne.. snakke om.. noget andet.. snakke om det de var.. for faktisk var det ikke særlig tit han mødte en magen til sig slev.. det var rigtig sjælden endda.. at man sådan lige stødte ind.. i en vampyr.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Tirs 9 jul 2013 - 14:17

Millicent fandt det lidt sjovt , måden at det skulle klemmes ud på at han 'kun' var forlovet.
Det måtte absolut være en mande ting...de havde  seriøse problem med at binde sig, havde de ikke? Morsomt.Hun var ret så sikker på at Andrija endog gik endnu videre.Tog han sin  ring  af når de ikke var sammen? Det havde han engang, det vidste hun godt.Men gjorde han det stadig, ville hun blive rigtig vred, for visnede hele ideen med ringene da rimeligt pænt, ville hun mene.
Hun svarede ikke på hans ' kun forlovet' - ihvertfald ikke med ord, men det lystige glimt ville  flakke i hendes øjne for ham at se.
Nede ved bordet beredte hun sig , det var da spændende hvad han ville finde på.
Men det blide smil, der lå forventningsfuldt på Millicents læber falmede da Alias smed bomben.Hun var blevet god....meget god ...til at holde en neutral mine, men hendes øjne var stadig al for afslørende. Hendes drink blev skyllet ned, og glasset plantet- måske en smule hårdt, for en gammel gubbe hævede sit blik fra hans halvtomme flaske, og skulede i retning af Alias og Millicent.Hun var ligeglad.
" Sig det er løgn! En strip klub? " han var jo et spejlbilled af Andrija, i en lange mere blid udgave naturligvis.Millicent tvivlede stærkt på at det var hverken menneskeligt eller umenneskeligt muligt at være mere strid end Andrija, man nåede vist kun hans knæhaser- selv hvis man hoppede! Og det var også lige fint med det.Alias virkede som en gentelman, så .....den strip club måtte kunne rafineres en smule..ik?
" Seriøst Alias....det er da lidt...plat!" hun skiftede taktik og sendte ham et næsten overbærende smil, som var han en lille dreng med en al for fantasifuld ide.
" Så håber jeg da at du har tænkt dig at give den en smule mere....finesse....og hæve niveauet en smule....og her menes der ikke bh størrelsen" hun sendte ham et drillende smil.
Millicent sloges meget sjællent. Hun havde ikke benyttet sig af sådanne metoder som menneske, så hvorfor dog nu? Omvendt kunne nogle  få ting tricke hende straks....og her havde hendes vampyr instinkter stadig total overhånd og dominerede hende.Hun havde ikke lært at tøjle når temperament og instinkter gik sammen i en argentinsk tango, og slog gnister.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Ons 10 jul 2013 - 1:47

Alias lænede sig lidt tilbage i stolen, prøvede at slappe af, tænke på noget andet.. men hun var bare så.. ja.. Det her måtte da være dårligt for hans.. argh! Hun var dårligt selskab, han burde gå nu, inden han lavede rag i den, som han var så skide god til.. evigt og altid.. desuden havde han ikke brug for flere fjender, og da han var så dårlig til at få venner i forvejen? Nej det gik ikke.. han blev nød til at gå.. nu! "Millicent.. " hviskede han stille, og blev så overrasket over hendes pludselig udbrud, eller overrasket.. ikke på den måde.. men over hendes udbrud, lige gyldig hvad det havde været over. Han lænede sig frem og fangede hendes blik.. den der gnist.. hm. 
"Aha?" sagde han roligt og betragtede hende.. han var ikke helt klar over hvad han skulle sige.. han var meget betaget af hende.. hendes.. motorik.. Alle hendes træk.. det var.. så anderledes.. det. 
Han lænede sig lidt tilbage igen, for ikke at gøre hende ubehalig tilpas ved at side lige oppe i ansigtet på hende, det var bare svært at lade være, der var noget dragnede over hende.. og det fik ham til at føle sig.. dårlig.. dårlig tilpas.. og på samme tid.. havde han det rigtig godt, han havde ikke lyst til at.. aj det lød fjollet.. men han blev nød til at gå, før han blev fanget, eller draget til at gøre noget dumt.. helt ærligt, hun var gift? Hvor var den røde blinkende lampe når man havde brug for den! 
"Hvad?" mumlede han, han havde overhovedet ikke hørt efter jo.. forhelved. "Undskyld jeg er lidt.. ved siden af mig selv.. idag.." mumlede han og tog et sip af sin drink, og kiggede ned i bordet. "Du er.. ja.. hvis du nu får brug for arbejde.. selv om du nok ikke er typen.. men du kunne jo godt komme forbi alligevel.. ja så må du jo.. ja.." sagde han lidt forvirret, og rejste sig, "Det.." mumlede han, han ville have sagt farvel, men det var fornemt.. og vi ses.. var dumt, han anede ikke om han nogen sinde kom til at se hende igen.. og han havde egentlig ikke lyst til at gå.. men han antog at det ligesom.. var bedst. "Millicent" mumlede han bare og vendte hende ryggen og gik hen mod døren, han stoppede dog op igen og gik tilbage til bordet, og grinede lidt.. hold kæft hvor var han dog også en nar. Han trak sin pung frem og lagde nogen penge på brodet, "Det havde jeg næsten glemt.. jeg gir jo.." sagde han roligt og styrtede så hen til døren igen, og gik ud.. og hen til sin bil. Hvor han satte sig ind.. og ventede.. på hvad egentlig? Hende.. 
Det var ikke fordi han havde planlagt det her jo.. men han kunne jo heller ikke bare tage hjem nu.. men han kunne heller ikke bare side derinde.. og han kunne da slet ikke følge efter hende.. men faktisk.. var det lige præcis det han havde tænkt sig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Fre 12 jul 2013 - 16:55

At han ikke var i fuld sving med at forklare eller forsvare sig - eller endog bare grine af hende , slog Millicent en smule ud af den ellers så fastlagte kurs. Hun blinkede et par gange hurtigt og forsøgte finde ud af hvad der var på færde. Alias virkede både fjern og enormt intens på samme tid og det fik ikke brikkerne til at passe i hendes puslespil.
" Det er eh okay ... Alias... Er du okay ?" Hun så sig omkring. Skulle hun bede om et glas vand til ham ? Blev vampyrer egenlig syge? Kunne de få ildebefindende? Hun mærkede igen uvidenheden banke på hendes dør. Hun anede ikke nok om dét at være vampyr. En bivirkning af at være foruden skaber.
Job tilbudet var en anden ting der tippede hendes balance. " Argh... En strip club er nok ikke mit domæne " smilede hun. På den anden side ville det være et perfekt cover , når hun nu skulle til at spænde ben for drengene med maskingevær og magtsyge... Mafiaklubben ?
" Men!" Protesterede hun , da hun så Alias var ved at gøre klar til at gå.
Det var da ikke fordi han var forpligtet til at underholde hende hele aftenen, men hun havde da forstillet sig at de drak ud sammen? Med ryggen til en omkuldblæst Millicent , gik han væk . Hun mumlede hans navn som afsked også, da hun ikke kunne komme på andet , uden det ville virke al for anmasende. Hun kunne jo ikke bede ham om at blive.
En lille din rynken over næsen , angav at hun bekymrede sig for ham. Var han virkelig okay? Det måtte han være. " tak ... Og held og lykke med det hele" råbte hun nærmest efter ham, da han var meget hurtig afsted.
Hun trak sin sorte nederdel lidt ned, da den var kravlet op og blottede selv de små kulørte angry birds , der ikke lige burde være i andres synsvinkel.
Hun tømte sin drink... Langsomt... Imens hun spilede tilbage i deres møde og samtale, for at finde små detaljer om Alias, der måske kunne forklare hans lidt bratte exit, men hun fandt intet, hvilke irriterede hende lidt faktisk.
Da glasset var tomt , tog hun sin pose i hånden og taske over skulderen og spadserede ud , efter at have sendt et lille vink til bartenderen.
Der var ikke langt til hendes lejlighed.
Hun ville komme til at savne den , når hun om kort til skulle flytte sammen med Andrija. Det var nok klogt at beholde den et stykke tid... Ikke fordi hun tvivlede på hvad hun ville , hun glædede sig ubeskriveligt - men fordi hun frygtede at de ville forsøge tage livet af hinanden , periodevis, og så kunne lejligheden være Millicents lille sanctum, hed det ikke det? Et helligt sted hvor man ikke kunne røres af nogen! Ja... Sådan var hendes lejlighed. Hun smilede da hun drejede nøglen om og låste sig ind.
Pose og taske blev smidt i entreen og Med de høje sko stadig på, styrede hun direkte mod sin cd afspiller, nr 4 af slagsen i hendes korte nye liv , og tændte for soundtracket fra trueblood serie tre. Bare livet dog var som på film. Kærlighed til alle og kunstig blod på flaske , selv vampyrer kunne leve som guder og ikke monstre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Fre 12 jul 2013 - 17:12

Alias sad stille og ventede.. i noget der føltes som en evighed inden han så hende gå ud af baren, han overvejede om der var smartest at følge efter hende til fods eller i bil.. endelig undrede han sig over at hun ikke havde lagt til at bilen stadig holdte der, men det var også lige meget, det gav ham tid. Han stod ud og låste bilen og fulgte så efter hende, han var ikke sikker på om det kunne lade sig gøre.. at snige sig ind på en vampyr, men når man nu selv var det, kunne han jo godt give et forsøg.. desuden så hun ikke ud til at være særlig gammel, så måske kunne han alligevel overliste hende, bare lidt i hvert fald. Han kiggede lidt og stoppede op da hun gik ind i en opgang.. boede hun der? Ja det måtte hun vil hun havde jo selv fortalt ham at hun ikke boede særlig langt fra baren. Han åbnede døren og gik ind, og op af trappen da han hørte en dør smække.. han var ikke sikker på hvad det egentlig var han havde gang i, men at gå hver til sit nu.. var.. underligt.. uden at tage afsked, men det havde han ikke været klar til, men hvem spurgte en gift kvinde om hendes telefon nummer? Det ville være at skyde sig selv i foden, hvad han havde overhovedet gang i.. det her var så fjollet.. han følte sig også helt ved siden af sig selv, men desværre havde Alias jo heller aldrig været helt normalt, han gjorde hvad det passede ham og tog konsekvenserne bag efter.. det var jo egentlig også nemmere på den måde.. nemmere at bede om tilgivelse end om lov. Han bankede på den smækkede dør og ventede til hun åbnede og smilede bare lidt, "Du har ikke noget kaffe vel?" sagde han roligt og kiggede på hende.. hun så overrasket ud, men han forstod det godt.. men alligevel lod han som ingen ting, uden at være inviteret ind, gik han forbi hende og smed sine sko og videre ind i lejligheden og så sig omkring.. hm.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Fre 12 jul 2013 - 22:54

Havde hun haft antennerne slået ud, var Alias sikkert havnet på Millicents frekvens, men hun var beskæftiget af egne tanker. Derfor var forbløffelsen stor, da Alias stod i hendes døråbning, da hun åbnede.
Hvem hun havde forventet? Ikke mange kendte hendes adresse, faktisk bare Diego og naturligvis Andrija og Lawrence Watson, hendes chef..hvis han havde læst hendes ansættelsespapir, dengang.
Naturligvis var det ikke ham og Diego havde endnu ikke lagt vejen forbi , så Andrija var hendes bud på gæst.
" øh... Kaffe?" Lød det forvirret over hans smil og ligefremhed .
Havde hun stadig været menneske , så var hun nok død af skræk over Alias' stakler måde, for hun var rimelig sikker på han ikke viste sig værende en nabo, der var løbet tør for kaffe- men helt ærligt.... Hvad hun efterhånden var blevet budt så var det at serverer kaffe for Alias i den bløde ende. " Vil du ikke komme ind?" Lød det ironisk, da hun talte til hans ryg. For fanden han mindede om Andrija, ligeså .... Skråsikker var han, tænkte hun da han smed sine sko og vandrede ind , som stedet var hans. Det var lige før hun spurgte om han også var fra Serbien?
Millicent lænede sig op af hendes reol med korslagte arme og så lidt undersøgende på Alias.
Han så ud til lige at sonderer terrænet lidt. Lejligheden var spartansk indrettet men alligevel ret hyggelig. Sofa og et par lænestole og et sofabord, var grundstenene, tilsammen med fladskærmen,
Reol og lidt nips. Blomster var der også, men hun var ikke så god til at holde dem i live, så de så lidt indtørret ud. Soveværelset kunne man se ind til , fra stuen. Der var hendes seng , klædt i blåt, ikke en særlig stor en og et klædeskab. Senge borde og lidt lampeværk. Køkkenet var i provence stil og Millicent elskede det. Så vidt hun vidste duede al det elektriske , men det blev ofte udskiftet og det var hende enormt dyrt. Det kunne enda blive et problem når hun fik øget udgifter , ved en større bolig.
Hun havde en del maden mest frugt.
Kaffe og te i kilotons og hendes donor blod poser var påhældt de små pæne flasker, der stod linet op på køl.
Hun fik endelig tungen på gled , imens hun tonede en smule ned for musikken. " Det er ikke helt ok at følge efter folk, men det regner jeg med du er bekendt med" begyndte hun. For en måned siden ville hun havde panikket max - og forsøgt at taget Alias i hoved og røv og smide ham ud, men Andrija var begyndt at give hende en smule kant... Så hun ikke løb forskræmt væk hver gang. Nogle gange lykkedes det for hende ligefrem at virke til at have styr på situationen.
" Hvis jeg sætter kaffe over , vil du så fortælle mig hvad det her handler om?" Spurgte hun blidt , og smilede.
Hun gik ud og gik i sving med kaffen, men nu begyndte hendes hjerne igen at fungerer. Hvad hvis han var fra mafiaen? Hvad hvis de havde sendt ham efter hende under påskud at butikken var hans? Andrija havde kontakter der... Ville de ramme ham? Afpresse ham? Gennem hende eller ... Ja, for de kunne jo umuligt vide om hendes lille alliance med Dux. Var alias fulgt efter hende ud i køkkenet, ville han kunne se hendes uro i Millicents øjne og ved det lille nervøse drag omkring hendes læber, da hun vendte sig og men en spag stemme spurgte " Sig mig hvem du er Alias?"
Det havde ganske enkelt været al for letsindig af hende at lede en fremmed lige til hendes bopæl. Det måtte aldrig ske igen.
Første indskydelse var at sms. Hun ville SMS Andrija og bede ham teleporterer sig hertil med det samme, men for det første var mobilen i tasken ude i gange Havde hun haft antennerne slået ud, var Alias sikkert havnet på Millicents frekvens, men hun var beskæftiget af egne tanker. Derfor var forbløffelsen stor, da Alias stod i hendes døråbning, da hun åbnede.
Hvem hun havde forventet? Ikke mange kendte hendes adresse, faktisk bare Diego og naturligvis Andrija og Lawrence Watson, hendes chef..hvis han havde læst hendes ansættelsespapir, dengang.
Naturligvis var det ikke ham og Diego havde endnu ikke lagt vejen forbi , så Andrija var hendes bud på gæst.
" øh... Kaffe?" Lød det forvirret over hans smil og ligefremhed .
Havde hun stadig været menneske , så var hun nok død af skræk over Alias' stakler måde, for hun var rimelig sikker på han ikke viste sig værende en nabo, der var løbet tør for kaffe- men helt ærligt.... Hvad hun efterhånden var blevet budt så var det at serverer kaffe for Alias i den bløde ende. " Vil du ikke komme ind?" Lød det ironisk, da hun talte til hans ryg. For fanden han mindede om Andrija, ligeså .... Skråsikker var han, tænkte hun da han smed sine sko og vandrede ind , som stedet var hans. Det var lige før hun spurgte om han også var fra Serbien?
Millicent lænede sig op af hendes reol med korslagte arme og så lidt undersøgende på Alias.
Han så ud til lige at sonderer terrænet lidt. Lejligheden var spartansk indrettet men alligevel ret hyggelig. Sofa og et par lænestole og et sofabord, var grundstenene, tilsammen med fladskærmen,
Reol og lidt nips. Blomster var der også, men hun var ikke så god til at holde dem i live, så de så lidt indtørret ud. Soveværelset kunne man se ind til , fra stuen. Der var hendes seng , klædt i blåt, ikke en særlig stor en og et klædeskab. Senge borde og lidt lampeværk. Køkkenet var i provence stil og Millicent elskede det. Så vidt hun vidste duede al det elektriske , men det blev ofte udskiftet og det var hende enormt dyrt. Det kunne enda blive et problem når hun fik øget udgifter , ved en større bolig.
Hun havde en del maden mest frugt.
Kaffe og te i kilotons og hendes donor blod poser var påhældt de små pæne flasker, der stod linet op på køl.
Hun fik endelig tungen på gled , imens hun tonede en smule ned for musikken. " Det er ikke helt ok at følge efter folk, men det regner jeg med du er bekendt med" begyndte hun. For en måned siden ville hun havde panikket max - og forsøgt at taget Alias i hoved og røv og smide ham ud, men Andrija var begyndt at give hende en smule kant... Så hun ikke løb forskræmt væk hver gang. Nogle gange lykkedes det for hende ligefrem at virke til at have styr på situationen.
" Hvis jeg sætter kaffe over , vil du så fortælle mig hvad det her handler om?" Spurgte hun blidt , og smilede.
Hun gik ud og gik i sving med kaffen, men nu begyndte hendes hjerne igen at fungerer. Hvad hvis han var fra mafiaen? Hvad hvis de havde sendt ham efter hende under påskud at butikken var hans? Andrija havde kontakter der... Ville de ramme ham? Afpresse ham? Gennem hende eller ... Ja, for de kunne jo umuligt vide om hendes lille alliance med Dux. Var alias fulgt efter hende ud i køkkenet, ville han kunne se hendes uro i Millicents øjne og ved det lille nervøse drag omkring hendes læber, da hun vendte sig og men en spag stemme spurgte " Sig mig hvem du er Alias?"
Det havde ganske enkelt været al for letsindig af hende at lede en fremmed lige til hendes bopæl. Det måtte aldrig ske igen.
Hun ville SMS Andrija og bede ham teleporterer sig hertil med det samme, så ville hun være sikker , ik ? men for det første var mobilen i tasken ude i gange og hvis han var efter Andrija, hvis han var en slemmerne fyr en hun lige troede , så havde Millicent da slet ingen plan om at trylle Andrija op af hatten til fri levering.
og hvis han var efter Andrija, havde Millicent ingen plan om at trylle ham op af hatten til fri levering.
Hendes øjne fraveg ikke Alias.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Lør 13 jul 2013 - 12:58

Alias vende sig om og smilede stort til hende fra sin plads i stueen, "tak" sagde han bare, til det med at komme ind.. han havde jo ingen planer om at.. sprætte Millicent op og lege med hendes indvolde, det var ikke derfor han var kommet.. faktisk vidste han ikke rigtig hvorfor han var kommet der.. til hende. Han gik hen til sofaen, den så knofontabel ud, han smed sig på den og smilede frækt til hende da de fik øjenkontakt et kort sekund, hun så forvirret ud.. men det forstod han godt, måske kunne han få hende lidt ned igen, ved lidt snak? "Hvor lang tid har du så boet her?" sagde han roligt og kiggede så omkring og fik øje på fjernbetjeningen.. uden for rækkevide.. hmm.. godt nok var han ikke en doven vampyr, men så kunne det da næsten også være lige meget, måske var det også lidt underligt hvis han lagde sig til at se tv? Hun ville nok ikke se på det sammen måde som han gjorde.. da han jo bare gjorde.. hvad han havde lyst til. Han så op og nikkede bare lidt "ikke rigtig noget faktisk, jeg fik bare lyst til.. kaffe.. og at se dig?" sagde han ærligt, okay ikke helt det med kaffen, han brød sig ikke så meget om.. menneske.. halløj, men hvis han skulle vælge en favorit drik ud over blod, så var det jo nok kaffe. 
Han kiggede op og så ind i hendes øjne, hun så en smule bange ud? Hvad var hun dog bange for? Ham.. haha. "Eh.. vil du have mit efternavn eller hvad?" mumlede han bare og fiksede en pakke cigarretter op af lommen og satte en mellem læberne og tændte den. "Eh Alias Brody Yahweh til tjeneste mam'!" grinede han bare og rystede lidt på hovedet og tog et hiv af sin smøg.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Lør 13 jul 2013 - 22:59

Millicent havde fået rigget kaffen til og to Krus med henholdsvis Obi Van Kenobi og Anakin  Skywalker, stod nu på sodabordet og kaffen dampede op derfra. "Ikke så længe... Faltisk er jeg ret ny i byen... Nogle måneder eller tre... Jeg er... Nyfødt " sendte hun et skævt lidt undskyldende smil til ham.
Millicent satte sig overfor Alias, i en af lænestolene , lænede sig langt frem og skubbede diskret det ene Krus over mod ham.
"Du er min første gæst ... Også er du enda ikke engang inviteret" kom det , med humoren flakkende kort i hendes øjne. Hun spidsede læberne og pustede på sig eget krus , hun havde taget  op mellem to hænder , inden hun smagte på kaffen. Millicent havde stadig stort set alle de menneskelige vaner intakt - og jo mere tid der gik som vampyr, jo mere tydede det på hun værnede mere og mere om dem. Og nogle gange skjulte hun det for Andrija. Eller prøvede på det anyway. Hun vidste det var sider af hendes personlighed som han gerne så falmede en smule.
Jo flere bizarre og unaturligt ting der var i hendes liv, jo mere behov fandt hun sig selv have , for de helt trivielle menneskelige ting.
Millicent smilede " Du er meget modig , med den oplysning kan jeg flænse din bankkonto på omkring 15 min " sendte hun et triumferede smil.
Det var mere eller mindre sandt. Selvfølgelig havde hun aldrig forsøgt sig med den slags ulovligheder. Men det betød jo ikke at hun ikke kunne !
Tingene var bare lidt mere kompliceret sim vampyr , hvis hun skulle hacke noget. Risikoen for at kortslutte det hele midt i procesen, var desværre stor. Pisse irriterende evne hun der havde fået tildelt. Burde der ikke være grænser for hvor shitty en evne måtte være?
Nu hvor hun havde mulighed for at snakke med en vampyr , tog hun springet fra tanker til tale og spurgte uden omsvøb " Alias... Hvilke evner har du egenlig?"
Hun overvejede ikke at det måske var uhøfligt- men med hans egen opførelse var det nok også ret ligegyldig. Og hun kunne jo ikke finde på at bruge det imod ham, med mindre han tvang hende ud i noget ballade.
Ballade? Hun håbede ikke at få ballade, når Andrija fandt id af en fremmed mand var fulgt efter hende. Og efterfølgende serveret kaffe.
Nogle gange var han helt lige glad og andre gange ... Nå, men det var ikke sikkert det var et problem, det håbede hun.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Søn 14 jul 2013 - 18:53

Alias nikkede bare og fulgte hende med øjnene imens hun lavede kaffe til dem. hmm. "Nå ja okay så.." mumlede han bare og stivnede kort da hun nævnte at hun var nyfødt.. hvorfor skulle hun sige det højt?! Nu ødelage hun jo alt det sjove.. ih! "Mhmm det ved jeg godt du er" brummede han bare, han kunne lugte det.. en mærkelig evne. Han rakte ud efter en af kaffekopperne og smagte lidt på kaffen og stilte den på bordet igen, imens han betragtede hende ud af øjenkrogen imens hun satte sig. Han grinede lidt og rystede på hovedet af hende, "du må gerne prøve, men tror ikke du får noget ud af det navn.. desværre.." sagde han roligt og blinkede til hende, da Alias jo ikke var hans rigtige navn.. det var bare det han brugte.. for at beskytte sig selv.. ikke engang Stefan kaldte ham ved hans rigtige navn, han kendte dog godt hans hemmelighed.. som den eneste nok. Han så op igen da hun uden videre spurgte ind til hans evner, han så ned og tænkte lidt.. hans evner? "Ikke rigtig nogen.. faktisk" sagde han så bare og kiggede på hende, "Ikke mere end det sædvandelig.. og jov.. så har jeg en rigtig god lugtesans, bedre end de fleste.." sagde han stille og smilede lidt til hende, "Hvorfor spørger du?" sagde han roligt.. han løj.. men oven på alt det andet.. med stripklubben.. og sådan.. havde han ikke så meget lyst til at side og fortælle hende at han på to sekunder få hende til at stønne hans navn og gøre alt for at mærke hans.. ja.. what ever, det ikke.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Lør 27 jul 2013 - 21:43


Hun kunne ikke skjule at han overraskede hende.
Var hun så kejtet , eller hvordan vidste han at hun var helt nyfødt.
En baby vampyr som hun havde du set ud af man kaldte det.
Hun kiggede nysgerrigt på ham. Vidste han så også at hun var foruden skaber?
Emnet lod hun ligge, med mindre Alias selv bragte det på banen igen.
" Ingen spektakulært evner.... Orv der er du da blevet lidt snydt. Jeg troede faltisk at man fik noget ... Uanset hvad... Men lugtesansen tæller selvfølgelig med , hvis den er helt vild god" hun sendte et opmuntrende smil til ham.
På en måde var han jo sød. Det var bare en ret underlig adfærd at dølge efter hende. Og hun var stadig i tvivl om hvorfor hun havde lukket ham ind, og om det nu også var helt så skide smart af hende?
" Jeg taler ikke så ofte med andre vampyrer... Min mentor er en dæmon" forsøgte hun at forklare , hvorfor hun havde været nysgerrig og spurgt ind til evnen.
Hun savnede Diego, kunne hun mærke. Han havde kunne lære hende og fortælle Millicent ting hun burde vide.Men Diego havde jo sit eget liv- og sad sikkert og tappede sagesløse mennesker for blod, sammen med hans livs kærlighed ?
" Hvorlænge har du været vampyr egenlig? " hun satte koppen fra sig og trak benene op i stolen- gjore sig det mageligt.
" Må jeg høre om din forvandling , Alias? Hvem gjore det ved dig og ønskede du det?" Spurgte hun sagte og meget blidt. Fornærme ham var det sidste hun ønskede. Men for et par måneder siden var vampyrer kun noget hun kendte fra bøger og horror film, så ja.... Hun havde meget at lære og mange spørgsmål.
Derfor strålede interessen for Alias og hans historie ud fra Millicent, og hendes blik fejede over ham. . Han lignede lidt den der vampyr fra film- som lokker alle de sagesløse kvinder og mænd til sig, ik?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Man 5 aug 2013 - 18:00

Alias så på hende og smilede så bare lidt da hun fortalte ham han var bleven snydt.. njaaa.. ikke helt, han kunne nu stadig en ting eller to, men det var jo heller ikke noget man skulle gå og fortælle ud af, han havde sine hemmeligheder, mange endda.. men han havde også haft mange år til at smale et par gode af dem sammen.. som ikke engang Stefan vidste noget om, måske var han sød og alt det.. men han var jo stadig bare et menneske.. og Alias havde altid set ned på mennesker.. eller næsten.. men stadig.. eller han var jo så engel nu, hvilket gjorde det endnu mere besværlig.. det gjorde det svært at være ond.. med en så god der hele tiden var der omkring en.. det var måske også derfor han.. aj stop stop.. nej.. det gjorde han bestemt ikke. 
"Mhmm jeg har været heldig med den.." sagde han roligt og smilede blidt til hende, hun var dog så oprigtig at han fik lyst til at fortælle hende mere, om sine evne.. hun ville ikke fortælle det til nogen? Hun lignede ikke nogen spion.. men alligevel.. det ville nok forage hende at høre hvad han kunne.. hm. 
Han kiggede lidt på hende og hævede et øjenbryn "Hvor er din skaber henne?" sagde han forsigtigt og kiggede lidt rundt, "Er du helt alene?" mumlede han og prøvede at finde et tegn på en sammenlever i lejligheden.. men der var intet der sådan lige.. fortalte ham om en anden mand.. eller.. kvinde.. hm. "Du må godt spørge.. men måske lyver jeg" sagde han bare roligt og rakte ud efter sit krus og smagte prøvende på kaffen.. hmm. Han grinede lidt af hende da hun.. aj det var for åndsvagt. "Du ligner lidt en lille pige der skal have fortalt godnat historie.." grinede han bare.. "Men det er nok nærmere en gyser Millicent.. og den er egentlig ikke særlig god.." sagde han så bare, han tænkte lidt.. hvor gammel var han? "Jeg tror det må være omkring de.. 335-336 år nu.. jeg holder ikke lige fødselsdag længere.." sagde han og smilede lidt.. men lod tanken om sin forvandling svinde bort.. det var et meget.. meget dysteret minde.. så mange.. kære.. dræbte.. så meget ødelagt.. og så meget.. blod.. alle steder. "Nej helt sikkert mod min vilje.." sagde han roligt og tænke kort over det.. ja.. det var det.. vel.. eller.. han kunne ikke helt huske det, for nogen gange.. han oplevede mindet på forskellige måder hver gang.. og han var ikke.. stræk nok til at fornemme den egentlig sandhed.. hvilken af minderne der talte sandt.. der var vel det han huskede.. og det han ville ønske han huskede.. det hun ønskede ham at han skulle huske.. kælling.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Gæst on Ons 7 aug 2013 - 10:39

Millicent holdte sit blik på Alias, det var nærmest som hun fortog et lille mini studie af ham. Men hun kendte ikke mange vampyr og så var det vel forståeligt at hun higede efter viden?
Og derfor delte hun også gerne ud, helt uvidende om at oplysninger som dette måske en dag kunne blive vendt eller ligefrem brugt imod hende.
" Min skaber ...Cainan Dolohov var en betroet medarbejder i Omari Ménge Banken.Den korte udgave er at jeg snuplede over en samtale hvor jeg kunne høre hvor groft han snød banken.Jeg blev opdaget og det her " hun slog hånden ned over sig selv, som fremviste hun et diagram " det her blev resultatet"
Med en mindre fast stemme ...næsten med et lille knæk...forsatte hun " jeg vågnede op i Di Morga...skræmt ...anede intet om vampyrer , kun fra film...havde ingen hukommelse om selve overfaldet og mine tændernog blod tørst var ved at skræmme livet ud af mig. " Hun sukkede..." En gammel dame , modtog mit eneste smykke, en ankel kæde fra min mor...i pant, for lejligheden og hun fik mig proppet herind inden dagslys kom.Var det ikke for hende, var jeg død...brændt til aske."
Millicent have nu sine øjne rettet mod sin kaffe.Fortællingen var ganske enkelt personlig, og sjællent fortalt.Det var ikke længe siden...til Liams middag..at mindet var dukket frem, var tricket af Dolohov der også deltog.
Millicent havde kostet en mindre sene, da hun havde rejst sin lige under desserten og udpeget ham...afsløret hans svig og havde givet et eminent show af diverse bandeord og ulykkelige verbale slag mod hendes overfalds mand.
Trods dette havde hun følt en alvorlig tomhed...og en smerte...da Kalamka havde fået sepereret Dolohovs hoved fra hans hals.
Alt dette fortalte hun Alias..." ....så ja, ...jeg har ingen skaber"
Hendes lejlighed bar ikke præg af der boede andre.Andrija havde ingen skuffer eller skabe, han kom og gik som det passede ham, mere eller mindre.
Diego havde en nøgle, men aldrig brugt den, så Millicent boede alene i sin lejlighed, der måske også var en smule feminin i udtrykket med alle de små underlige nips .

Stemmen var blød og lokkende, men ikke bevidst...det faldt naturligt " Jeg er ikke bange for gåsehud ned af ryggen, jeg vil virkelig gerne høre din historie...hvis du vil fortælle mig den?"
Det havde gjort stort indtryk at hans forvandling ikke havde været frivillig, det kunne hun jo snildt relaterer til, men samtidig gav det hende et håb.Et håb om hun en dag ville sluttedes med sin skæbne og accepterer den fuldt.Alias så da i hvert fald ud til at være i harmoni med sin natur.
" Tænk at du er SÅ gammel? Så skulle du måske have haft en rollator istedet for en kop kaffe ?" Drillede hun og rystede selv på hovedet af den meget sølle joke, inden Alias kom først.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Gods and Monsters

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum