Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Latest topics
» Silent Applause (Sapphira Dunham)
Yesterday at 12:52 by Kaylan Du'Dannan

» Missed you - [Alain]
Søn 14 okt 2018 - 15:08 by DuChance

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Søn 14 okt 2018 - 14:20 by Zakaroff

» Still Very Much Alive (Sapphira)
Søn 14 okt 2018 - 14:10 by Nightrage

» Show me you are worth it - Nightrage
Søn 14 okt 2018 - 14:02 by Nightrage

» Music and alcohol - [Aleksei]
Søn 14 okt 2018 - 1:01 by Aleksei

» Oh ..f*** - [DuChance]
Lør 13 okt 2018 - 23:45 by Desire Murdoch

» What is going on?!
Lør 13 okt 2018 - 22:48 by Khaa

» Face Claim
Lør 13 okt 2018 - 22:13 by Jacintha Phillips

» Let me know what you think - [Caleb]
Lør 13 okt 2018 - 21:44 by Caleb

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Statistics
Der er i alt 500 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Liv Isason

Vores brugere har i alt skrevet 252723 indlæg in 12764 subjects

He bruise easily.

Go down

He bruise easily.

Indlæg by Gæst on Søn 31 mar 2013 - 22:50

Sted: Terre - Gågaden.
Omgivelser: Få væsner hist og pist i de forskellige butikker.
Tidspunkt: 13:22.
Vejret: Det sneer mildt.
__


”Ved du, hvor, Milo, er? Han har ikke været her længe” sagde hun og lød oprigtigt bekymret. Den lyshåret dreng som hun havde standset op, trak blot på sine skuldrer og rystede på hovedet. ”Jeg snakker ikke så meget med ham” sluttede han af med og, Kenzie, gav ham fri. Hun holdte af, Milo, som alle de andre i klassen, så derfor gjord det hende bekymret, at drengen ikke havde været her til hendes timer eller overhoved i skole. At ens elev næsten aldrig mødte op, gjord hende virkelig ikke i godt humør.

Hun pakkede sine papir og mapper væk og tog sin taske under armen og låste klasse lokalet. Hendes tanker hvirvlede rundt omkring engelen, som befandt sig et eller andet sted. Hun blev dog hurtigt enig med sig selv i, at hun nok skulle få en snak med hans forældre eller i hvert fald finde drengen. Men nu havde hun fået en velfortjent weekend, som allerede begyndte nu. Hun havde sat sig ind i sin bil, da det allerede begyndte at sne. Hun kørte fra parkeringspladsen på skolen og satte kursen imod, gågaden, som ikke lå så langt fra skolen. Men nu da det var fredag så betød det, at der var meget trafik. Uanset, hvad klokken var. Så det tog hende evigheder at komme frem til gågaden og endnu længere tid at finde en p-plads, som ikke var optaget. Hun sukkede og låste sin lille bil, som kun havde plads til to personer. Hendes hår blev dovnet løsnet, da hun stille forsatte imod en af butikkerne. Sneen dalede så hvidt ned over hende og det føltes egentlig befriende dejligt. Hun bar en let kjole med en fin skjorte, som tildækkede hendes spinkle arme. Nu lignede hun da en kvinde, som var ud og shoppe. Ikke en lærer, der havde haft tyve elever.
”Jeg skal bare af hende Astma spray” sagde hun og fandt sit kort frem. Kvinden bag skranken smilede til hende. ”Hvad for en farve?” spurgte hun varmt. ”Bare en rød” svarede Kenzie ligeså varmt. Kvinden rakte hende den og hun kørte sit kort over, også var den tur forbi. Kenzie havde nemlig lovet, at købe en Astma spray til sin syge veninde. Hun kunne ikke tage, at mennesker kunne blive syge og få det dårligt. Ikke hendes elskede veninder!

”Fortsæt en god fredag!” sagde hun glad til kvinden og hun fik et tilbage. Hun gik ud og sneen dalede stadigvæk. Hun trak vejret dybt ind til lungerne og hun kunne mærke kulden brede sig ind til hendes lunger. Det var faktisk en dejlig følelse. – Hun havde nu stået et stykke tid foran apoteket og begyndte først at bevæge sig nu. Hjemad. Til sin sofa. Helt alene. Men det var skam rart. Hun havde vidst lidt pasta stående fra i går, så det kunne hun mætte sig med.

"Milo?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum