Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Statistics
Der er i alt 670 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Demetre

Vores brugere har i alt skrevet 238816 indlæg in 11996 subjects

natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Indlæg by Gæst on Søn 17 feb 2013 - 22:00

Tid: Omkring 23 tiden
Vejr: Stjerneklart og koldt
Sted: Northmans
Omgivelser: En masse mennesker og væsner

Det nye sted Northmans var ligefrem fyldt op med mennesker og væsner denne aften, der var allerede fuld gang i festen også selv om klokken endnu kun var 23. Det holde alligevel ikke de unge mennesker og væsner i at feste, de skulle jo opleve så mange ting som muligt inden det blev morgen og de skulle hjem og sove. Pigerne der dansede omkring, og fyrene der næsten savlede over de let påklædte kvinder. De fleste troet jo at de nok skulle få den smukkeste kvinde de så med hjem i seng, men det var jo ikke alle som var lige heldige når det kom til stykket. Fulde Kvinder havde jo stadig store krav til hvad de ville gå med hjem, også selv om spurt kunne påvirke dem en lille smugle betød det ikke at det gjorde helt. Musikken var høj som den nu altid var, mens folk dansede hvor de nu kunne og andre sad bare og grinte sammen. Baren var også ligefrem fyldt op med de forskellige personer, som råbte i munden på hinanden hvad de ville have. De tænkte ikke på at bartenderen skulle betjene alle, og ikke bare dem selv. Der var næsten ligefrem stress bag baren, de kvindelig bartender løb bare rundt og flirte med alle for drikkepenge. Der stod også en mandelig bartender der omme, køn det var han bestemt også selv om han ikke snakkede særlig meget med kunderne. Han var der også kun for at tjene penge, og ikke for at gå rundt og flirte med alle. Det var alligevel godt med det kønne ansigt, som gjorde at de kvindelige kunder gerne ville give drinks. Det betød at han ikke behøvede at betale noget som muligt, så kunne han bruge sin løn på noget bedre. Han gik ligefrem roligt frem og tilbage til kunderne, som fik dem til at føle sig bedre tilpas end dem som stressede rundt. Han viste jo godt at folk ikke bare gik, bare fordi de måtte vente lidt. Det var jo ikke fordi de overhovedet gad gå videre til et andet sted, når de lige så godt bare kunne stå eller sidde og vente lidt også skulle de jo nok få deres sprut til sidst.
En flok piger over i det ene hjørne, med alt for lidt tøj og lidt for meget makeup i ansigtet stod bare og svingede med sine penge for at få en bartender hen til dem. Den unge mandelig bartender gik bare med rolige skridt over til dem, med en glas øl i sin ene hånd som han holde nede ved sin side ”hvad skal i have?” spurgte han om og hævede sit ene øjebryn, mens kvinderne eller mere pigebørnene stod og fniste til hinanden. Det tog dem ligefrem en evighed i at bestemme hvad de skulle have, og Trey som bartenderen hed fik hurtigt bikset det sammen som om han allerede havde det klart. Han kunne bare høre den irriterende fnisende lyd i baggrunden, og havde mest lyst bare at sige at de skulle holde op. Han viste jo godt at de fniste over ham, at de åbenbart ligefrem var lykkelig over at han havde vendt sin opmærksomhed over til dem. Det var bare ikke dem som han gav sin opmærksomhed, men de penge som de holde i hånden. Han gik bare over til dem igen, med deres drinks i sine hænder ” værsgo” sagde han og fik hurtigt fat i hendes penge med sin ene hånd, som han gik over og lag henne i kassen ”vil du ikke også have en drink” hørte han en af pigerne sige, som fik ham til at smile ned mod sine fødder. Han kunne ikke skade at få lidt mere sprut i blodet, så slap han over at tænke. Han gik med rolige skridt over til dem igen og gav et lille nik fra sig ”jo hvorfor ikke” sagde han og hadet virkelig at smile til folk han ikke brød sig om, men tvang alligevel smilet frem på sine læber. Som fik dem til at købe en drink til ham, han slugte det bare hurtigt mens han stod der. Hørte på alle de irriterende søde ord de havde at sige om ham, og blev jo ligefrem nød til at høre på dem for ikke at havne i problemer over at tage drinks fra folk ikke høre på hvad de sagde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Indlæg by Gæst on Man 18 feb 2013 - 18:25

Festen havde for alvor taget fat, hvilket blot fornøjede Goran, de mange unge mennesker og væsner som havde sluppet dagens stress og orden, for at fyre den af i natklubben som han ejede sammen med sin protegé Constance, som havde vist sig at have ret godt styr på sagerne såvel som han også selv havde.
Dog så faldt Gorans opmærksomhed ikke på noget specielt i starten, også selvom at Trey, hans -nyudnævnte bartjener- fik en del opmærksomhed og endda også drikkelse fra et par næsten ’friske’ unge kvinder, som i det hele bare ville se hvem der var den første som røg i kanen med ham, med et selvfedt smil over observationen faldt Gorans opmærksomhed på noget helt andet, en ung kvinde, hun kunne ikke være mere end de 19 til 20 år, men det var ikke hendes personlighed, charme, eller hendes udseende som fik Gorans opmærksomhed, hans blik var faldet på kvindens pulsåre, blot ved den rene og skære tanke om at kvinden besad netop den blodtype som Goran specielt var på udkig efter, var alt for fristende til at modstå.
Med en hastig bevægelse havde han allerede flyttet sig fra tronen oppe på scenen nær baren, og var på vej ned til den ny ankommende gæst, så faldt hans blik atter på Trey som specielt ikke så ud til at nyde hans så ellers fine selvskab af de unge og alt for pudrede kvinder ”Trey” kom det kort fra Goran, hvorpå hans fulde opmærksomhed blev rettet imod Trey og det lille selvskab ”Der er ventende kunder i baren” sætningen var bestemt rettet til at få Trey ud af kløerne på kvinderne, og så hans egen jagt på den unge kvindes blod kunne fortsætte, der var absolut intet som sagde at han ikke kunne hjælpe sine ansatte, også selvom at Trey ikke var den person i verden som havde brug for hjælp, den korte tid hvor han havde kendt Trey, så var han ambitiøs, respektfuld -fra tid til anden- overfor sine kunder, og fra tid til anden så var han også noget af en slagsbror, ikke de dårligste egenskaber at besidde, men så igen, rygtet var ikke for godt, når bartjeneren gik rundt og tæskede sine kunder, men nogle af dem, havde også selv bedt om det, hvorimod at der var andre hvor slagsmålet rejste spørgsmål, men der fandtes intet som ikke kunne klares med nok penge på lommen, for den ene eller den anden part.
Goran passerede små flokke af hvad der mere af alt kunne minde om 16 – 17 årige som prøvede at komme i god fod med en vampyr, kort overhørte Goran selv at de snakkede med vampyren om at blive forvandlet, på trods af at han selv havde forvandlet sin protegé for mange år siden, så var han ikke meget for at sådanne ting, ej heller sådanne rygter overhovedet skulle forekomme i hans natklub, dog så ville han ikke smide dem ud endnu, han skulle have en bedre grund end blot en for hørelse, hvordan ville det ikke se ud, hvis ejeren havde smidt to mennesker og en vampyr ud blot fordi de snakkede sammen? Ikke for godt.
Endelig havde han nået sit mål, og der gik ikke lang tid, kvinden anede vist godt hvem det var hun stod overfor og fulgte stille og roligt med ham. Med et smil plantet på læben satte han kursen ned imod baren for at skaffe lidt alkohol til pigen, og for at tjekke at Trey havde optaget sine ’pligter’

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Indlæg by Gæst on Tirs 19 feb 2013 - 20:02

Det var så irriterende at kvinder ikke altid forstod at man ikke gad dem, som om de allerede kunne bestemme over en også selv om man slet ikke kende dem. Han følte sig næsten ligefrem fanget i deres selskab, som om han aldrig ville kunne slippe ud af det igen.. lige meget hvad han end gjorde. Der var som om det var usynlige lænker i ham, som kvinderne udmærket viste og udnyttede så meget som muligt. Det var næsten ligefrem befriende at høre sin chefs stemme, han vende hurtigt sit blik mod ham og gav et lille nik fra sig ”det ved jeg godt” sagde han kort, da han jo godt viste hvorfor han havde sagt det. Han havde jo ligefrem fundet ud af hvem Trey var, og hvad han gad finde sig i og hvad han ikke gad. Det var ligefrem skønt at have sådan en chef, som forstod en på den måde og ikke bare fyrede ham som de fleste andre nok havde gjort. Hvem gad have en at arbejde for sig, som ikke kunne styre sin temperament når det først var sluttet ud af kontrol. Han vende sit blik mod kvinderne igen og gav et lille nik fra sig ”jeg må hellere komme videre med mit arbejde” sagde han hurtigt og tog hurtigt sin øl, før han hurtigt flygtede videre til en anden kunde. Han var sikker på at han havde sluttet fri nu, og ikke længere skulle bruge sin tid på de piger. Det gik ikke længe før de hurtigt råbte efter ham igen, som om han virkelig ville give sin opmærksomhed til dem. Han overvejede bare at lade som ingen ting ”bartender… uuuh bartender” råbte pigerne mens de fniste for sig selv, for at prøve på at få ham over til sig. Han hælde bare hurtigt resten af sin øl ned i halsen, håbe på at det ville hjælpe med at holde ham lidt tilbage. De kvindelig bartender stod bare og så på ham, turde næsten ikke ligefrem sige noget til ham. De havde jo oplevet det før, hvor hans temperament havde gået af. Han ende alligevel med at gå over til dem til sidst, og havde mest lyst til at slå dem en efter en. Han viste bare at han ikke kunne slå på piger, det ville se alt for dumt ud og ynkeligt ”hvad?” sagde han med en ret ligeglad stemme, som afslørede at han var begyndt at blive irriteret på dem. Det var ikke fordi det lod dem gå særlig meget på, og de fniste blot af ham ”hvor er du sød” var der en af pigerne som sagde, i det der kom en flok unge mænd over til dem. Han kunne ligefrem se hvordan deres ansigt udtryk forandrede sig ”lægger du an på min pige!” råbte den ene fyr, som hurtigt tog fat i Trey’s krave og ligefrem hev ham hen over baren. Der kom et ret så skummelt smil frem på hans læber, og han kunne ikke gøre andet end at grine over fyren. Han var ligefrem lykkelig over at han havde kommet over, så havde han nogen at lade sin vrede gå over ”Goran!” råbte en af de kvindelige bartender tøj, da hun godt viste at dette blot ville gå galt. Han forsatte bare med at grine af dem, mens han lå halvt hen over baren ”jeg ville ikke røre hende med en ildtang” sagde han mens han fumlede med at finde noget på baren, han fik endelig fat i et glas som han slog så hårdt ned i den unge mands hoved som muligt. Splinterne fløj ligefrem ud til alle sider, og det samme med blodet fra den unge mands hoved som ramte Trey flere steder i ansigtet. Hans hånd begynde ligefrem at bløde, også selv om han ikke rigtigt lag mærke til det. Han fløj bare på manden, angreb ham med fuld kraft så han væltede om på gulvet. Han slog bare sin blodige hånd ned i ansigtet på den unge mand, som kæmpede for at få ham af sig. Trey så ligefrem sort, han havde lukket helt af omkring sig og tænkte kun på at få slagtet den unge mand. Kvinderne skreg omkring ham, mens de mandelige venner prøvede på at hive Trey af.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Indlæg by Gæst on Fre 22 feb 2013 - 10:54

Goran var stadig på vej imod baren, med den lille godte under armen, dog inden optøjerne var begyndt, også selvom at luften havde ændret sig, lugten var gået fra lettere fredfyldt til en mere spændtstemning.
Med et enkelt vink til pigen som fulgtes med Goran og hun forsvandt, og det havde også været den rigtige beslutning han havde taget, fordi der gik ikke mere end blot ét minut, måske to minutter.
Goran drejede hovedet imod en lille flok mænd som åbenbart havde valgt at lave problemer denne dag, hvilket absolut ikke skulle ske, ikke denne dag, ikke nok med at han havde været tvunget til at lade sin lille godte løbe, så ville de også starte problemer.
Gorans blik var kun væk et kort øjeblik, og problemerne var allerede startet, han opdagede lige tidsnok at se hvordan disse, ’bøller’ havde besluttet sig for at angribe Trey, hans ellers så fra-tid-til-anden-venlige-bartjener, og oddsene var vist heller ikke fair, fem personer mod en, også selvom at Trey ikke var en ’Normal’ person, så var det stadig ikke fair, dog så brød Goran ikke ind i starten af kampen, Trey kunne godt trænge til at få fornuft banket ind i hovedet, også selvom Goran absolut ingen intentioner havde om at Trey skulle komme til skade, men det var godt fra tid til anden at få lidt bank.
Selvom en af de kvindelige bartjener råbte hans navn, så blev der plantet et smil på Gorans læber, slåskampen havde endnu ikke udviklet sig til noget hvor han var tvunget til at gribe ind, lige indtil, at Trey havde grebet fast om et glas, og hakket det ned i hovedet på den yngste af mændene, også selvom det ikke altid var nok for Goran at gribe ind, så blodet.. blodet fik ham tvunget til at gribe ind, mere af alt, fordi han var en noget sulten vampyr, og han ikke havde spist i et stykke tid, og blodet, blodet var alt for fristende til at han kunne stå imod.
Med en hurtig bevægelse, eller hurtig og hurtig, for mennesker, ville det være hurtigere end hvad man kunne se med det blotte øje, og for Goran så hver en ting som var i luften var i slowmotion, de mange glasskår og dråber af blodet, fløj rundt omkring, alle sammen som om de ikke anede hvor de skulle hen, indtil at de ramte hinanden og blandede sig sammen, eller når de ramte gulvet.
I løbet af ingen tid, var Goran allerede henne ved Trey som sad ovenpå den unge mand ”Trey, ikke her ikke nu…” andet nåede Goran ikke at sige mere, end det, inden at en af mændene fra ’overfaldsgruppen’ havde løftet en stol og slået den ned i nakken på Goran, som slog ham i gulvet, dog så kom der ingen anden lyd, som om at slåskampen havde stoppet, dog så tog Goran det slet ikke venligt, hurtigt rejste han sig op, og prøvede at finde personen som havde gjort det, og der gik ingen tid, idet at han stod bag ham, med et bredt smil, og med blottede vampyr tænder, tog Goran et skridt imod manden ”Det skulle du ikke havde gjort” fik han udtrykt i en tone, som ikke var til at tage fejl af, han havde tænkt sig at dræbe denne person, og det gjorde han skam også, med en hastig bevægelse, jog Goran sin hånd ind i brystkassen på manden, så hårdt og dybt at han stod med hjertet i hånden, manden opdagede intet, og faldt blot død om, Goran smilede til resten af overfalds gruppen hvorpå han begyndte at drikke direkte fra hjertet, hvilket blot skulle forekomme som en mere skræmmende effekt, blodet var ikke hans yndlings, men den stillede også den værste sult. Der skulle ikke meget til for at få fjernet personen som lå på gulvet, blot med et knips, og der kom to mænd løbende, som sørgede for at fjerne det, Goran gik op til scenen, hvorpå hans trone var blevet placeret, samt en mikrofon ”Folkens, aften er måske ikke sådan som i ønsker den, og de fleste af jer, har nok fået en chok, men jeg kan love jer, at dette ikke vil ske igen.. Dog så vil jeg absolut ikke have blodsudgydelser i denne klub, hvi det er derfor i er her så forlad stedet” Goran satte sig ned på tronen og nogle folk forlod baren, hvorimod at andre stadig blev der ”Trey, kom her” en kommando som der ikke var til at tage fejl af, ej hellere kunne den misforstås.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: natten er alt for ung, og jeg brækker mig over det - Goran

Indlæg by Gæst on Fre 22 feb 2013 - 18:15

Der var nok ingen der ville tro på at en Animagus ville kunne gå så meget amok som denne kunne. Han kunne ikke høre andet end sine egne tanker, ikke engang lyden af de slag som han gav den unge mand. Der var bare en stemme inde i ham, som sagde at han skulle dræbe ham også ville en nydelse komme frem i ham. Det var også derfor han ofte kom ud i problemer, fordi denne nydelse var bedre end sex. Han ville bestemt heller gå i balladens og problemvejen, end at ende sammen med en pige som han ikke engang kunne huske navnet på. Det var også derfor at han ikke engang lag mærke til at han blev hevet i, og var også ret så ligeglad så længe han fik slået det hoved i stykke. Det gik bare ikke længe, før han mærkede en stor smerte i sin mave. De stod ligefrem og sparkede til ham ”møgdyr! Spade!” og flere andre ord lød det fra de unge mænd som stod og sparkede til ham, han knurrede bare til dem og fløj bare hen på den næste som han tog fat i kraven på og slog også flere gange i ansigtet. Det gik ikke længe før en velkendt stemme kom igennem hans hoved, og fortalte at han skulle stoppe. Han skubbede bare manden væk fra sig, og vende sit blik mod Goran, han ville jo ikke risikere at blive fyret bare fordi at han havde et problem. Han havde derfor også bestemt sig for at stoppe, når han fik besked på det. Han skulle lige til at flyve på fyren som angreb hans chef, en fik ikke lov til det før Goran gjorde det selv. Et smil kom frem på hans læber, når han bestemt selv havde haft lyst til at gøre det mod alle udover at han ikke havde haft lyst til at drikke det. Han vende hurtigt sit blik væk igen, når han hørte hans stemme og godt viste at han bestemt var i nogle problemer. Han fortrød bare ikke hvad han havde gjort, og ville bestemt gøre det igen. Han viste godt at han ikke kunne styre sig selv, når det først havde gået af og folk havde gjort ham sur. En af bartenderne kom hurtigt over til Trey ”er du okay?” spurgte hun om og gav ham en væskestykke, som han hurtigt tog imod og tog til sin hånd ”jeg kl…” han fik ikke sagt mere, før han hørte den bestemte stemme som han lige havde håbet på at han ikke ville høre. Han gav alligevel et suk fra sig, og gik med faste skridt over mod tronen, som Goran havde placeret sig på. Han havde sin hage højt oppe i luften, men nok til at han kunne se ham. Mens han holde sin hånd tæt ind til sig, for ikke at dryppe blod over det hele. Han stod på en bestemt rettet måde, som afslørede at han ikke var bange for hvad end der ville ske. Han ville bare tage det som en mand, også kunne han altid drikke sig stiv og ryge lidt senere og bare grine af det ”Goran” kom der kom ud mellem hans læber. Han havde ikke engang lyst til at forsvare sig, give mændene skylden som de fleste andre nok havde gjort. Han kunne bare lære at styre sig, også havde det jo aldrig sket.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum