Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email



Latest topics
» Once Upon a Masquerade Ball (Hazel)
Today at 17:44 by Khá

» Is That How You Repay Me?! (Lucien)
Yesterday at 20:46 by Lucien

» In distress //Zak
Yesterday at 12:03 by Zakaroff

» Busy Opening.... XXX(Cara)
Yesterday at 0:33 by Caleb

» The curse inside //Caleb
Ons 21 jun 2017 - 23:06 by Alyssa

» Its been a while
Tirs 20 jun 2017 - 22:47 by Khá

» Anyone?
Tirs 20 jun 2017 - 21:44 by Aubrei

» Emnesøgning: I need someone to hit on (literally)
Man 19 jun 2017 - 19:46 by Amy

» Face Claim
Man 19 jun 2017 - 13:05 by Sonya

Top posting users this month
Caleb
 
Cara
 
Sascha
 
Khá
 
Jordan
 
Zakaroff
 
Hazel
 
Lucien
 
Bailey
 
Danayela
 

Statistics
Der er i alt 642 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sonya

Vores brugere har i alt skrevet 243723 indlæg in 12656 subjects

You are not connected. Please login or register

AuthorTopic: Finding my safe place.. & an unlikely muse?

Finding my safe place.. & an unlikely muse?
« on: on Tirs 5 feb 2013 - 21:03 »

Gæst

Gæst


Vejr: Kølig brise.
Omgivelser: En stor menneskemængde, og mange omkring liggende butikker.
Sted: starter ud i Gågaden; ender i en mindre Café.
Tid: 22:04

Den fyldte Gågade fremviste en overraskende mængde liv. klokkeslættet så ikke ud til at, være et problem for byens mange borger; der ikke så ud til at være påvirket af det fastlagte udgangsforbudet. Tværtimod så det ud til at folk nød godt af, at der ikke rigtig fandtes en politi patrulje til at håndhæve den såkaldte 'lov'. Et stilfærdigt smil brød frem på Mischa's læber, i det hun gik ud af malerbutikken med sine ugentlige 'supplies'. Det var jo trodsalt Di Morga der var tale om. Og hun vidste at der ikke ville gå længe, før de nu modige mennesker, enten oplevede eller overværede noget skrækindjagende; der igen ville indoktrinere en passende mængde frygt. Frygt var nok den følelse der holdt de fleste mennesker i Di Morga i live.

Hun sukkede lydløst, mens hun næsten ubevidst studerede, de forbipasserende gengangere. Men var et liv tynget af frygt, virkelig et liv værd at leve? Et spørgsmål der tog hende et splitsekund at besvare: Nej. Et liv svøbt i frygt var efter hendes mening langt fra et liv værd at leve. Det var nok det dyriske instinkt i hende, der ikke tolererede frygtens dominans. Det var en følelse der lå fjernt fra ulvens karakter såvel som natur. I hvert fald dem der var født med virussen. Hvad var der trodsalt at frygte? Mischa opdagede hun kortvarigt havde været stilestående i det hun havde tænkt tanken og tog hurtigt fat om sine mange poser; før hun begav sig videre hen imod sin destination. Hun små lo af sin egen forvirrende filosofering, alt i mens hun pustede det mørkeblonde hår væk fra øjne.

Det sidste stop på Mischa's tur var den lokale Café. Hun havde været der én enkelt gang før, og var hurtigt blevet forelsket i den beroligende, og afslappende atmosfære stedet skabte omkring sig. Cafeen var det perfekte sted at samle sine tanker, og Mischa gjorde sig skam også ofte stærke kunstrelaterede, overvejelser når hun nu var der. Sidst hun havde været der, havde hun endelig besluttet at opkøbe lokalet til sit kommende galleri. Og nu, en uge senere var det ny malet, renoveret, finpusset til ugenkendelighed og endelig under hendes navn. Skiltet med gallerinavnet var bestilt, og det eneste Mischa manglede var at udvælge hvilke af sine billeder hun ville udstille og sælge. Og hvilket bedre sted at brainstorme, end stedet hvor hun fik sin brillante starts ide?

Hun gik med raske skridt indtil hun stod lige uden for cafeen.. Hun så igennem navnet der stod på ruden, og direkte hen på de forskellige medarbejder. Rettere var hendes lettere undrende blik, rettet imod én bestem medarbejder. Hun havde også lagt mærke til ham sidste gang hun havde været derinde. Og til at starte med havde Mischa ikke forstået hvorfor han havde fanget hendes opmærksomhed. Det var skam ikke fordi han var forfærdelig at se på, tværtimod; hun var bare ikke typen der lod sig narre af folks ydre. Det havde først været da han gik forbi hende at, hun havde opfanget kilden til sin nysgerrighed. Duften af hans essens var den samme som hendes, dog uden helt at være den samme. Det overraskede hende en smule, da hun selv var rimelig ny i byen. Og hvis han var hvad hans duft signalerede han var; ja, så ville det være hendes første møde med en artsfælle.

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum