Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 2:42 by Khaa

» A beautiful night.... (Cherish Radcliff)
Today at 2:37 by Caleb

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 2:33 by Zakaroff

» År 3038 - reklame
Fre 15 dec 2017 - 8:51 by Adriana

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 14 dec 2017 - 13:46 by Harry Jepsen

» Face Claim
Ons 6 dec 2017 - 14:09 by Ryuu

» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Ons 6 dec 2017 - 7:59 by Cherish Radcliff

» Do I know you? - Aleksei
Lør 25 nov 2017 - 19:18 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

Statistics
Der er i alt 674 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Sigrid

Vores brugere har i alt skrevet 240188 indlæg in 12012 subjects

don't stop believin

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

don't stop believin

Indlæg by Gæst on Ons 20 jun 2012 - 21:21

Tid: Omkring 14 Tiden
Vejr: Overskyet og lunt
Sted: Gå Gaden
Omgivelser: En masse mennesker og væsner
__________________________________________________________
Solen havde ikke været fremme hele dagen, men alligevel var det en ret så lun dag og det havde få alle mennesker og væsner til at komme ud. Der var mennesker og væsner på alle gader, og man kunne næsten ikke se hvor man gik for folk. Gå Gaden var noget lort, hvor mange mennesker der kunne være der.. var helt utroligt! . Det lignede mest et sted, at hvis man kom ind... så kom man bestemt ikke ud igen!..
Det var jo også til at forstå hvorfor folk var ude, det var jo dejligt vejr også selv om det var overskyet.. Sommeren var jo også på vej frem, så købe sommertøj var vel noget man bare skulle gøre.
Nede på gaden ved et cykelstativ, sad en `ung´ kvinde med et tæppe foran sig, der lå en masse smykker. Som var lavet af ting fra naturen, og de var endda ret så smukke.
Kvinden havde et tørklæde over hovedet, som dækkede hendes sorte hår til også selv om man kunne stadig se håret igennem tørklædet. Hun havde også en rød sommerkjole på, som gik til midt på lårene og ingen sko.
Hun sad bare der og prøvede på at sælge sine smykker, det var jo ligefrem hendes liv som det handlede om. Hvis hun ikke fik solgt noget, så fik hun heller ikke noget mad og måtte gå sulten i seng.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Ons 20 jun 2012 - 21:59

Påklædning: http://fashionsdesigns2012.com/wp-content/uploads/2012/04/dress-flower-shoe-beautiful-looks-fresh-this-korean-summer-dress-.jpg (Kjolen kun), http://static01.miinto.dk/photos/products/khrio-ballerina-sko-4065782-600x600.jpg og http://www.fashionsense.dk/images/Slojfe%20taske.jpg

Det var tidligt til midt på eftermiddagen. Vejret var lunt men overskuet
"Den her sommerkjole var måske ikke den bedste ide" Tænkte Artanis da hun kiggede ned ad sig selv. Ligesom langt de fleste gange Artanis kiggede ned af sig selv, gav hun igen sin barm en lille sidetanke.
"De gør det noget sværere at se ned af mig selv" Tænkte hun lettere ironisk, men på samme tid glad for at de var som de var.

Artanis rakte en hånd bag hovedet og tog fat om det lille elastik der holdt hendes hår sammen. Hun trak det af i en flydende bevægelse og rystede på hovedet for at frigøre sit lange hår. Hun fangede en halvgammel mand i at kigge beundret på hende, han smilede lettere genert da han så at hun hun havde lagt mærke til ham.
Uden at give den ældre mand flere tanker gik hun længere ned af gågaden. Hun havde fri fra arbejdet på hospitalet idag og havde i sinde at bruge den på at kigge lidt rundt i gågaden, eller shoppe lidt.
"Okay hjerne, jeg shopper lidt så" mumlede hun til sig selv "Men tegnebogen vil ikke kunne lide det" hun rullede med de røde øjne af sig selv, nogle gange syntes hun selv hun var lidt for underlig.

I endnu nogle få minuter vandrede hun rundt indtil et lille cykelstativ kom til syne, ved siden af det sad en kvinde med sort hår ligesom Artanis og et rødt tørklæde om hovedet og en rød kjole. Foran hende lå der er mellemstort tæppe med smykker af alle slags. Øreringe, halskæder, armbånd og tilmed ringe.
Interesseret gik Artanis derhen og bøjede sig ned i knæene for at se nærmere på noget af det der var. En bestemt halskæde fangede hendes opmærksomhed; det var en lille blå sten udformet som en flamme i en simpel kæde.
Hun rakte hånden ud og samlede den op, hun lod den hvile i hendes håndflade mens hun mumlede
"Ild er så meget mere end ødelæggelse, det er lys og liv, det er energi i sin reneste form. Ild er essencen i skabelse"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Ons 20 jun 2012 - 22:33

Tasja som den unge kvinde hed, et navn som hendes mor havde givet hende for en eller anden grund. Grunden kunne Tasja bare ikke huske, da hun mistede sin mor som lille og måtte klare sig selv. Dette havde nok også været skylden i at hun ikke viste så meget om andre elver, hvordan man opførte sig! .. Det gik hende endelig må nogle gange, men hun glemte det bare hurtigt igen. Da hun da havde andre ting at tænke på, end hvordan man opføre sig som elver.
Hvis der var noget som træk i hende, så var det skoven og alt det `magiske´ i den. Hun nød endelig mere at være ude i skoven, end at være inde i byen blandt alle mennesker og væsner. Det var nok en af grundende til at hun kun tog til byen for at sælge, og holde sig ellers ude i skoven sammen med Taco.
Taco var en lille bjørneunge, hun havde fundet efterladt ved sin mor's lig. Så hun kunne ikke gøre andet, end at tage denne lille unge til sig.

Der kom et venligt smil frem på hendes læber, da der kom en pige hen til hende og kiggede på hendes smykker. Hun holde bare øje med smykket som hun samlede op, inden hun vende sit blik mod hendes ansigt "Det er også varme.. ild kan ses på mange måder" sagde hun med en elegant stemme, som bestemt ikke passede til at hun boet ude i skoven. Hun havde bare aldrig selv lagt mærke til hendes stemme, så for hende lød den jo bare som den skulle.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Ons 20 jun 2012 - 23:07

Artanis kiggede op ved den sælgerens ord. Hendes røde øjne nærmest lyste når man sammenlinede dem med hendes sorte hår. Hun smilte svagt og vendte igen blikket mod smykket, hun vendte det i hånden, vægtede det nærmest. Hvor meget ville det mon være værd?
En tanke slog dog ned i Artanis da hun lagde mærke til at kvinden foran hende ingen sko havde på. Kunne det være at det her var hendes eneste indtægt? Ingen sko var normalt nok, men at sidde ved et cykelstativ kun med et tæppe og smykkerne foran sig. Ingen bod, ingen butik. Kun et tæppe. Hun lagde smykket tilbage til der hvor hun havde samlet det op og satte sig ned.

Hun rettede blikket mod sælgeren og låste an lok af sit hår fast bag øret hvorefter hun sagde "Fortæl mig din historie" hendes stemme var rolig på trods af det mere unormale spørgsmål "Et lille tæppe foran et cykelstativ, barfodet. Du har ingen bod eller butik og kunder ser ud til at være en mangel. Du har ikke haft det nemt, så meget kan jeg regne ud så... Hvis du ønsker må du meget gerne fortælle din historie" Hun lagde hovedet let på skrå og smilede svagt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 0:10

Tasja blik blev ligefrem overrasket i det, når denne kvinde bare satte sig ned ved siden af hende.. og ville høre om hendes historie. det var da ikke noget spændende ved den? eller det synes hun ikke selv, da hun jo ikke viste hvordan en normal historie eller mere et normalt liv forgik.
Hun så ned på sine fødder og kunne ikke lade være med at blotte sine tænder i et smil "jeg bryder mig ikke om at have sko på" sagde hun og vende sit blik mod hende igen, hun følte sig vel et eller andet sted... mere et med naturen, når hun ingen sko havde på.
Så hun gik frivilligt uden sko på, hun synes heller ikke at man behøvede sådan noget unødvendigt ting... og slet ikke når det var sommer, eller det var tæt på at blive sommer.
Hendes blik blev lidt mere tænkende i det, da hun ikke viste hvad hun synes om at skulle fortælle om sig selv til en fremmede person. Hun kunne alligevel ikke lade være med at tænke, måske var denne pige ikke som andre? hun virkede meget sød i det, og gerne ville høre om Tasja også selv om det ikke var spændende.
"hvad vil du vide?" spurgte hun om, og synes selv at det ville blive for meget. Hvis hun skulle fortælle hele sit liv, der var jo sket en masse ting og det ville jo bare tage tid at skulle fortælle det hele.
Hun foldede sine hænder og gav et lille nik fra sig, i det hun kort lukkede sine øjne "jeg er forresten Tasja.. og du?" spurgte hun om, inden hun lag sine hænder ned i sit skød.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 1:11

Artanis kunne ikke lade være med at smile over kvindens umiddelbare overraskelse. Det var rigtig nok at folk sjældent var vant til at folk spurgte om deres historie.
"Jeg bryder mig ikke om at have sko på" sagde kvinden foran Artanis. Hun nikkede let og sad og ventede på det næste.

Endnu flere sekunder gik inden kvinden foran spurgte hvad Artanis ville vide, kort efter blev der også sagt
"Jeg er forresten Tasja, og du?"
"Nå ja, nysgerrighed eksistere overalt" tænkte Artanis rodede lidt med sit hår "Hyggeligt at møde dig" sagde hun "Jeg er Artanis og ud fra dit ansigtsudtryk kan jeg se at du allerede ved jeg ikke er ligesom andre. Hold øje med halskæden der, ja, den med den røde sten" Hun pegede på den og det var somom en flamme tændtes inde i den. En person der gik forbi ville ikke lægge mærke til noget, men hvis han kiggede på stenen kunne man tydeligt se det. Flammen slukkedes idet Artanis lagde hånden ned i skødet igen
"Og jeg vil gerne høre hvad du har at fortælle, fra begyndelsen"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 13:51

Tasja blev ligefrem nød til at sige hendes navn inde i hovedet et par gange, selv om hun stort set ikke kendte nogen. Så var hun stadig ikke den som huskede navne særlig godt, men et eller andet sted gjorde det hende heller ikke noget. Det var jo ikke ofte at hun behøvede at huske navne, så hun havde det endelig fint med det.
Tasja vende bare sit blik mod halskæden og kunne ikke lade være med at smile, hun havde altid godt kunne lide magi og at se andre folks magi.. var noget helt særligt.
Hun vende kort tid sit blik tilbage til hende, og holde det venlige smil på sine læber
"der er ikke mange som er som alle andre" sagde hun og var jo heller ikke selv, som alle andre.
Hendes blik blev lidt tænkende i det, når hun skulle til at fortælle om sig selv "Jeg ved ikke helt hvor jeg kommer fra, da jeg blot var 6-5år.. når min mor blev dræbt.... jeg kan endelig ikke huske særlig meget om hende. da det er så mange år siden.." sagde hun da det jo var flere 100år siden, at hendes mor døde og at Tasja måtte prøve på at overleve på egen hånd.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 15:06

"Der er ingen der er som alle andre, af den simple grund at alle folk er forskellige" sagde Artanis stille og pillede lidt i sit eget år "Jeg ved i hvert fald at jeg ikke er som alle andre."
Artanis blev stille igen da Tasja nævnte sin mor. Dræbt? i en alder af 5 år? Hun rystede på hovedet, ingen skulle have lov til at være offer for sådan noget. Artanis havde selv været offer for ondskab i sit liv, hun vidste hvordan det var. Dog havde hun endnu ikke mistet nogen hun holdt af. Eller jo, det havde hun. Hendes tanker vendte tilbage til dengang hun havde et forhold med et menneske. Hun havde været køn og sød, bløde kurver og et charmerende smil. Præcis det som Artanis søgte. En dag havde Artanis dog fortalt hende hvad hun var, at hun var en dæmon og ikke et menneske. Det var den dag Artanis blev ladt alene. Hendes kæreste forlod hende og hun har ikke haft en siden da.

Hun rettede sig op igen og kiggede på Tasja "Fortsæt venligst" bad hun og lavede en lille bevægelse med hånden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 17:12

Tasja havde det virkelig svært med at snakke om sig selv, da det meste af sit liv ville hun bare gerne glemme. Hun ville bare gerne leve i nuet, og ikke det som var sket en gang "Tja.. Jeg levede de første år med et lig i vores hjem, til jeg blev stærk nok til at kunne begrave hende... Jeg stjæl ofte mad og andre ting,.. du ved? for at overleve" sagde hun og pillede lidt ved sin kjole imens, det gjorde hun altid når hun snakkede om noget hun ikke brød sig om. Hendes smukke venlige smil, var som forsvundet ud i luften "Når jeg blev 9år gammel, begynde jeg at rejse ud i verden.. sammen med nogle tyve.. som lærte mig en masse ting" sagde hun og så ned på sine hænder et par gange, men vende hver gang sit blik op mod hende igen "jeg havde en drøm.. at mens jeg rejse rundt i verden, så ville jeg blive opdaget.. blive en sanger" sagde hun og rystede kort på hovedet "men det eneste der skete.. var at jeg kom i fængslet et par gange" sagde hun og havde en stor lyst til at grine, selv om det bestemt ikke var noget sjovt ved det. Det var nok også derfor at hun slet ikke grinte, og bare holde sin mund stille.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 19:10

Medlidenhed skyllede ind over Artanis mens hun sad stille og lyttede til Tasjas historie. Den var trist, men den viste også at den unge kvinde foran hende havde udvist en slags mod og styrke. I alt den tid Artanis havde levet havde hun lagt mærke til at størstedelen af tyve var mænd, så at høre at Tasja som nu sad foran hende havde fulgt med en gruppe af unge eller halvgamle mænd var overraskende. I de fleste tilfælde ville den slags mænd tage fordel af en ung smuk kvinde, for Tasja var smuk. At hun havde turdet fulgtes med en sådan gruppe mænd overraskede Artanis.
Artanis luftede sine tanker overfor Tasja, fortalte hende at hun syntes det var modigt at hun turde rejse med sådan en flok "Men fortsæt endelig, medmindre du ønsker at stoppe, så vil jeg ikke stoppe dig".

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 19:23

Tasja mærkede hvordan det endelig lette i hendes hjerte at fortælle sin historie, også selv om hun et eller andet sted ville holde det for sig selv. Hun viste jo godt at hun bare kunne stoppe, hvis det var at hun ikke havde lyst til at fortælle mere "Nej, du må godt høre mere" sagde hun og sende hende et venligt smil "Når jeg blev 100år" hviskede hun næsten ligefrem, før hun forsatte med sin historie "så mødte jeg en anden mand.. han var flot og en virkelig gentleman, han hjalp mig så godt han nu kunne... og vi flytte ud i skoven sammen.. tror nok aldrig jeg har været så forelsket, som jeg var i ham.. vi blev trolovet, og planlag at vi skulle blive gift.. men for omkring 11år siden.. blev han dræbt... foran øjnene på mig" sagde hun og fik næsten ligefrem tåre i øjnene, det var nok af det værste hun nogensinde har oplevet. Det var virkelig ikke til at beskrive, hvordan man havde det når man så sin elskede blive dræbt foran sine øjne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 19:47

"Dræbt!" tænkte Artanis. Tanken gjorde hende rasende. I et forsøg på ikke at komme med et uønsket udbrud knyttede hun hendes hænder så meget at hendes negle skar sig ind i kødet. Hun skar en grimasse af smerten og åbnede sin hånd. Nogle små aflange sår var i hendes håndflade og blødte let.
"Ulempen ved lange negle" tænkte Artanis ironisk. Hun tog en serviet op fra sin taske og lagde den i hånden og lykkede fingrene om den for at holde blødningen tilbage. Hun rettede igen opmærksomheden mod Tasja og nikkede til at hun kunne fortsætte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 19:55

hendes blik gled bare hurtigt ned mod Artanis hænder, hun stirrede bare kort på dem... før hendes blik gled op mod hendes ansigt igen, og hendes smil kom tilbage på læberne "du skal da passe på" sagde hun og brød sig ikke om blod, hun brød sig bare ikke om når folk kom til skade. hendes blik gled bare flere gange ned mod hendes hænder, for at være sikker på at hun ikke havde kommet for meget til skade "hmm... kort tid efter fandt jeg ud af at jeg var gravid.. og et år senere, fødte jeg den dejligeste datter" sagde hun mens hendes smil ligefrem blev større og større, hun ville nok aldrig glemme det øjeblik. Hendes datter tog næsten ligefrem sorgen væk fra hende, og hun kunne kun se glæden foran hende.
Hun lukkede stille sine øjne i og nynnede lidt for sig selv, før hun åbnede sine øjne igen og vende sit blik mod hende igen.
Der kom en mand gående hen mod dem, og stoppede op i det han kiggede ned på de mange smykker "jeg skal købe en gave til min kæreste.. nogen idé?" spurgte han om, selv om det ikke ligefrem var den venligeste stemme han brugte. Tasja kiggede ned på sine smykker "hmm" kom der let ud mellem hendes læber, "hvad med denne?" spurgte hun om og tog en halskæde op, med blå perler på.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 20:21

"Tag det roligt... Nogle gange er det nødvendigt at forvolde lidt skade på sig selv for at forhindre at andre kommer til skade" sagde Artanis stille. De mange blikke Tasja efterfølgende sendte Artanis' hænder gik hende ikke forbi. Hun lagde skam mærke til dem men kommenterede det ikke.

Da en mand kom hen til dem kunne Artanis ikke lade være med at føle sig lettere truet. Hun gjorde dog ikke noget ved det ud over at samle en smule magi i den hånd hun ikke havde sår på. Bare for en sikkerhedsskyld.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 20:35

Tasja var bare en af dem, som troet på alt det gode i folk! også selv om hun havde haft så meget nedtur i sit liv. Hun sad bare og smilte til manden, og lod som ingen ting over det de snakkede om inden han kom. Hun kunne dog mærke på Artanis at der var nogen galt, men hun ville ikke sige noget før denne mand var gået.
"hmm den er smuk" sagde han og tog den op i sine hænder, og tjekkede den næsten ligefrem for fejl.. også selv om der bestemt ikke var nogen. Han vende sit blik mod dem, og så lidt skiftevist på dem "hvor meget?" spurgte han om, og lod sit blik ende på Tasja "25" sagde hun med sin venlige stemme. Manden tog bare pengene frem og gav hende, før han vende sig om og gik sin vej.
Tasja lag bare pengene ned i en kasse, før hun vende sit blik mod Artanis igen "nogen galt?" spurgte hun forsigtigt om og holde bare sit smil på sine læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 20:40

Artanis rystede på hovedet og gav slip på magien "Nej, men man kan aldrig være for forsigtig." Min smilede svagt og lagde hovedet lidt på skrå "Jeg er måske bare lidt naiv. Artanis kiggede hurtigt op da en tanke slog ned i hende. Hun tog hvad hun skulle bruge op af tasken og rensede sine negle for hvad blod der måtte sidde på dem da hun havde 'såret' sig selv. Hun kiggede på Tasja og gav et undskyldende blik der nærmest sagde 'Beklager, jeg er lidt underlig nogen gange'.

"Men fortsæt endelig Tasja. Jeg skal prøve at lade være med at forstyrre"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 20:55

Tasja havde ikke noget imod at Artanis var som hun var, det var jo okay at ikke alle var som hinanden. Hun ville vel et eller andet sted, ønske at hun var på samme måde en gang imellem. Så hun ikke bare altid troet på det gode i folk, for det passede jo ikke altid at alle folk er gode inde i sig et eller andet sted "det er også okay at være det en gang imellem" sagde hun også selv om hun ikke viste hvordan det var, men alle kunne jo ikke være sådan. Hun satte sig lidt bedre til rette, og så igen tænkende på hende "få måneder efter.. jeg fik min datter... så forsvandt hun" sagde hun og smilet forsvandt langsomt igen "og jeg har ikke set hende siden.. jeg håber bare at hun er der ude et eller andet sted.." sagde hun og håbede bare på det bedste, at hendes datter stadig var i live og havde det godt. Hendes blik blev ligefrem drømmende i det, for det var virkelig en drøm hun havde haft lige siden. At hun så sin datter lykkelig og i live, men hver gang hun vågnede så kunne hun ikke gøre andet end at håbe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 21:10

"En datter? Det havde jeg ikke regnet med" tænkte Artanis og foldede hænderne, stadig med servietten presset let mod håndfladen
"Sørgeligt... Jeg har aldrig selv haft et barn så kender ikke følelsen af at miste et, men kan forestille mig hvor hårdt det må være. At miste det man selv har brag til verdenen" hun rystede på hovedet og kunne mærke en enkel tåre der pressede på, men hun holdte den tilbage og fokuserede på at lytte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Tors 21 jun 2012 - 21:19

Tasja nikkede langsomt "Hun tog sorgen væk, som drabet af hendes far havde skabt.. men at miste dem begge, er ikke til at beskrive.. men jeg ved at når tiden er inde, så vil jeg blive genforenet med dem igen" sagde hun med et smil på læben, og måtte bare se det på den lyse side "det er som om du bliver revet i 2 dele, og kun sorgen er tilbage i din krop" sagde hun og prøvede på at beskrive det, også selv om det var ret så svært. Man var jo ligefrem nød til at opleve det, for at kunne forstå hvordan hun havde det "og nu er jeg her... og prøver bare på at overleve.. også selv om jeg ikke klare det så godt" sagde hun og synes ikke selv at hun klarede det så godt, men det var jo forskellige fra person til person. Hun var jo ikke død endnu, også selv om hun måtte gå sulten i seng en gang imellem. Hun rejste sig langsomt op og pakkede sine ting sammen "vil du med??" spurgte hun om og smilte venligt til hende, hun kunne jo godt lide at have nogen at snakke med. Selv om hun også nød at være alene, men lige nu ville hun faktisk gerne lære Artanis at kende "hvad med at du fortælle mig, lidt om dig nu?" spurgte hun om.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Fre 22 jun 2012 - 13:00

Artanis sad og lyttede opmærksomt til hvad Tasja havde at sige. Mistet både mand og datter, næsten ingen penge, sult. Hun rystede på hovedet, dette var en af de personer som Artanis kunne se virkelig havde brug for hjælp og grundet sin natur følte hun sig nødsaget til at hjælpe hende.
"Du er en af få ud af mange Tasja. Du søger hævn over din familie, men samtidig har du en drøm du følger. Det er noget man kan beundre dig for. Du holder fast i fortiden, men lever ikke i den." Hun kiggede mildt på Tasja mens hun også sad og kiggede.
Efter lidt tid begyndte Tasja at pakke sammen og spurgte om Artanis ville med, hvorhen? Hjem til Tasja var nok det umiddelbare svar. Dette var efterfulgt af "Hvad med at du fortæller mig lidt om dig nu?".
Artanis smil blev lidt bredere "Jeg skal nok fortælle dig lidt om mig selv, men helst ikke her... Hov hov! Vent lidt Tasja" sagde Artanis da hun så at hun var ved at pakke det hele sammen "Hvad skal du have for den halskæde jeg kiggede på tidligere? Den der ligner en blå flamme"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Fre 22 jun 2012 - 15:32

Tasja kunne jo ikke andet end at prøve på at holde humøret oppe, hun havde bestemt ikke tænkt sig at forlade denne verden! ikke før hun viste besked om sin datter, og dræbt sin mands morder.
Hun smilte kærligt til hende og gav et lille nik fra "tak" sagde hun og mente at alle kunne gøre det, de skulle bare kæmpe hårdt nok for at komme igennem de hårde tider.
Hun gav hurtigt slip i alt i sine hænder, da Artanis sagde hun skulle vente lidt. Hendes smil kom hurtigt tilbage igen, da hun fandt ud af at det kun var på grund af halskæden "du kan bare tage den" sagde hun og samlede den op, før hun gav den til Artanis "her" sagde hun og samlede igen sine ting sammen og op i sine hænder "kom" sagde hun før hun begynde at gå ned af gaden, hun nød det når mennesker og væsner begynde at forsvinde igen. Så man bare kunne gå rundt på gaderne, uden at risikere at gå ind i nogen og komme op og skændes over et eller andet.
Stilheden var noget af det bedste hun viste, det var nok grunden til at hun boet ude i skoven. Hun elskede det! at der næsten aldrig var mennesker eller væsner der, som kunne forstyrre hende i stilheden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Fre 22 jun 2012 - 18:28

Artanis tog forvirret imod halskæden "...Tak" sagde hun og holdte kæden i hendes venstre hånd (den uden sårene). Den var køn, den mindede hende om ildens sande natur, den mindede hende om hende selv.
Hun åbnede låsen på den og førte langsomt de to halvdelen af kæden rundt om sin hals indtil de til sidst mødtes og hun satte kæden sammen. Hun lod 'flammen' falde stille ned på hendes bryst og beundrede den kort, hvorefter hun fulgte efter Tasja. Hun smilede ved sig selv, halskæden var smuk, hun ville ikke være i stand til at lægge den fra sig i lang tid. Hvis hun nogensinde ville være i stand til at kunne lægge den fra sig.
"Tro dog ikke at du slipper uden at blive betalt" tænkte Artanis ved sig selv "Jeg har ikke noget imod at tage imod en gave, men ikke fra en hvis eneste levebrød var at sælge den slags gave som de giver"
Med det i tankerne åbnede Artanis forsigtigt sin taske, tog ca hundrede frem og stak dem stille ind i den pose af stof som Tasja gik med.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Fre 22 jun 2012 - 22:41

Tasja havde ikke noget imod at give ud af sine smykker en gang imellem, det var jo ikke fordi hun tænkte over at det var det som gav hende føde. Hun ville bare gerne have at folk de smukke smykker, og det var jo det hun gjorde at de så fik.
Hun gik bare der i stilheden og kort tid efter vende hun sit blik mod Artanis "fortæller du nu om dig selv?" spurgte hun om med et smil på sine læber
Hun havde jo fortalt det meste om sit liv til hende, og nu ville hun bare gerne høre hvad hendes liv var gået med. Det var jo altid spændende at høre om andre folk, nu når man endelig havde nogen at snakke med.
Det var begynd at blive sendt og solen var på vej ned, mennesker og væsner var tager hjem for at spise aftensmad. Og Tasja og Artanis var på vej mod skoven, hvor stilheden og magien lå tæt op af hinanden eller det var hvad Tasja mente.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Fre 22 jun 2012 - 23:14

De gik stille i et stykke tid. Lyden af folk på gaden døde langsomt hen, de var tæt på at være ude af byen nu, men de var stadig ikke helt ude. Artanis kunne dog se fra den retning de gik at de højst sandsynligt var på vej mod Forêt, skoven.
"Hun bor der nok" tænkte Artanis og hold tempo med Tasja.
Hun kiggede ned af sig selv og var glad for at se den lille blå sten hvile på hendes bryst. Hun var virkelig glad for den, at have noget der virker spejler ens egen personlig som den simple halskæde gjorde.
Hun kiggede op idet Tasja vendte sig om og spurgte "Fortæller du nu om dig selv?"
Artanis rystede stille på hovedet "Vi er stadig i byen" hun pegede ud mod skoven "Jeg foretrækker at vi er ude i skoven, et sted hvor det kun er os før jeg fortæller noget. Indtil da kan jeg kun sige at jeg ikke er den jeg ser ud til at være. Jeg er.... anderledes" hun rettede sit blodrøde blik mod Tasja og holdt hendes blik i et kort øjeblik for at sikre sig at hun forstod. Hun ville mere end gerne fortælle om sig selv, at fortælle andre om sin situation kunne skaffe hende venner og allierede, men det sørgede også for at sprede Artanis' budskab om at ikke alle dæmoner var onde. Hvis hun kunne få en person mere til at forstå det ville hun være et skridt tættere på at opfylde sit mål.
"Lad os skynde os. Skoven er meget sikrere end at være ude i det åbne så sent" Hun smilede og nikkede til at de skulle gå videre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Gæst on Søn 24 jun 2012 - 16:47

Tasja var en af de personer som troet på at alle havde noget godt inde i sig, derfor havde hun heller ikke gået sin vej væk fra Artanis. Tasja viste jo udmærket godt at hun ikke var et menneske, ligesom hende selv heller ikke var et menneske. Hun var ikke bange for noget væsen, og ligemeget hvor onde de kunne virke.. så troet hun på at de havde et godt hjerte inde i sig, selv vampyr troet hun på noget godt i.
Hun smilte bare venligt til hende, med sin mund svagt åbent så man svagt kunne skimte de hvide tænder i hendes mund "okay hvis du siger det" sagde hun med en kærlig tone, og ville ikke blive ved med at prøve på at få hende til at sige noget... hun kunne jo heller ikke være bekendt at næsten ligefrem prøve på at tvinge hende, det synes hun var alt for forkert. Så hun forblev bare stille i stedet for, og holde sit flotte smil på sine læber.
"vi skal nok nå det" sagde hun og hadet virkelig når hun skulle skynde sig her til noget, derfor plejede hun bare at tage det stille og roligt.
Hun viste jo godt at skoven var mere sikker om aftenen, eller sådan følte hun at det var. Hun ville bare ikke have at det skulle virke som om, alt det onde i byen gjorde så hun ligefrem blev nød til at flygte ud i sikkerheden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: don't stop believin

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum