Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Statistics
Der er i alt 671 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Brian

Vores brugere har i alt skrevet 238829 indlæg in 11998 subjects

Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Man 30 apr 2012 - 21:22

Tid ♠ Midnat
Sted ♠ Metroen(Terre)
Vejr ♠ Lunt, trækker op til storm
Omgivelser ♠ Få mennesker

Beklædning
* Hår sat op i en høj hestehale(Håret går til midt på ryggen.
* Øreringe Hvidguld(Ligner sølv men er ikke)(Besat med diamanter.
* kjole Grå(Luftig) - http://www.smartgirl.dk/toej/kjoler/Lysegraa_Vila_kjole_163369_24
* Sko Grå Ballerinaer.


Duften af sommer lå tungt i den blide sommerbrise og alle syntes at være i harmoni med hinanden og landet idyllisk, dog var det alt fra sandhed vis man var borger i denne by og så på dens gerninger og dens væsner, samt befolkning. Hvert år ville der forsvinde mere end næsten 100 personer blot på grund af vampyr og deres lystige lege, mens varulve var skyld i de fleste blodbad samt ødelæggelser rundt omkring, ja, denne by kunne syntes at være utrolig fredfyldt for udekommende men vis man boede i byen og ikke vendte øjne blindt for hvad der skete.. ville man se at denne by var fyldt med djævle yngle og helveds skabninger, samt uforklarlige hændelser og magiske væsner i den forstand, IKKE MENNESKELIGE. Denne by var alt andet end idyllisk i Chantell´s øjne og hun nød det i fulde drag, det var ikke for sjov at hun var rejst til denne by fra New York, denne by hvor lov og orden ikke hørte hjemme, eller der var engang den ikke gjorde, fordi efter denne nye hersker.. Zane, eller rettere gamle hersker var vendt tilbage, så var der vist smækket nye regler op på tagle bordet og alle skulle helst rette sig lydigt efter dem. *Tsk like thats going to happen*. Chantell var overbevidst om at hun aldrig nogensinde ville blive en af disse 'væsner' der ville bukke sig for Zane eller i den sags skyld andre´s regler, aldrig nogensinde og sådan var det bare i hendes lille happy forever bloody city.

De fine grå ballerina´er passet perfekt til det sommerlige outfit som Chantell så vovende havde dressed sig selv i. Alle andre syntes også at ha kommet mere ud af vinter tøjet og de store lange trøjer og stramme bukser, til nu shorts og tshirts, toppe og kjoler ligesom hende selv. Dog vis man så på menneskene rundt omkring og så Chantell, kunne man se at hendes skønhed overstrålede dem på lang afstand, som en gudinde blandt bønder. Langt silkeglat engle hår, fyldige rosen røde læber, blanke men dyriske grønne øjne, spinkle bygget krop med timeglas form og fyldige barm, samt fast men skrøbeligt udseendet hud i form af en blank porcelæns kulør, ja Chantell havde nærmest alt, selv det nuttet uskyldige katte ligene udseende af en 17 årige, skønt hun var blevet bidt på sin fødselsdag.. 18 år, det var lige det hun nåede at blive, men hendes ungdommelige træk forsvandt aldrig og ville aldrig forsvinde, skønt.. vis man så på mange væsner i denne by, var alle unikke, smukke og havde et eller andet kunstigt over sig, hvilket pisset Chantell lidt over.

De fleste virkede til at havde en hvis kvindelighed over sig, mens hun blot virkede lidt teenage agtig, måske kvindelig når hun gjorde noget ud af sig selv som denne dag, men vis hun blot gik i normalt tøj, ville nogen faktisk tag hende for at ligne en 15 årig!? og med makeup på, kunne hun måske gå til en alder af 20.. hvilket hun ikke var for tilfreds med, så uanset hvad hun gjorde var hun i en klemme, mellem 15 og 20 års looket, det evige unge look hun så inderligt brændte inde med, det var netop også derfor at hun altid dræbte folk ældre end hende selv, fordi hun var misundelig på deres voksne look, deres viden og deres erfaringer.. hun vidste at hun aldrig ville ældes og un vidste også at hun aldrig nogensinde ville blive en kvinde, fordi vis der var noget hun havde lært, så var det at berøring var klamt.. ulækkert og lystige tanker og handlinger var for svage individer.. hvilket hun ikke ville kategorisere sig selv med, netop derfor var hun det som menneskene kaldte 'jomfru' hun ville for evigt være det, vis det stod til hende selv, eftersom hun ikke fandt andre end sig selv interessante og spildte kun tid på mystiske og spændene personer der kunne fange netop den lille smule interesse som hun gad og finde ved få personer.

De fine ballerina´er næsten svævede over det glatte stengulv der var blevet smukt blankpoleret og vedligeholdt undtagen at der var små sprækker her og der, men alligevel gik Chantell blot hen over gulvet, som så hun intet andet end skinnerne længere foran hende. Hun holdte flere poser end normalt og alle poserne var fyldt med tøj og sko, noget hun simpelthen ikke kunne leve uden. Det var ikke så sært at Chantell næsten aldrig havde nogle penge, fordi hun gik næsten kun en gang i det tøj hun købte og så smed hun det ellers ud, som var det intet at bruge penge, dog.. var det heller ikke hendes egne hårdt tjente penge men andre´s hårdt tjente penge, hendes ofres penge.. de havde ikke brug for dem mere, ikke ifølge hende.. så hun kunne ligeså godt snuppe dem og få det til at se ud som et overfald, et overfald af en stray cat der manglede penge til at overleve, dog det eneste Chantell ikke havde, det var nok et hjem.. hun boede ingen steder og mente heller ikke hun havde brug for det.. hun crashede mange steder, ved ofre og hvad der nu ellers var, som lufthavnen eller betale for et hotel ophold og lige nu.. overvejede Chantell hvad hun helst ville.. smutte hen på et hotel og overnatte lidt? eller skulle hun holde lav profil og blot se at komme ud af byen lidt, gå lidt rundt og så finde sig måske et sted ved en familie hun måtte overnatte eller finde en dum fyr der ville hoppe på et lille falsk nuttet smil og små søde ord og så gøre det af med ham og gemme ham i sin kælder? eller noget i den stil. * Jeg kunne jo også tag metroen hele aften, skønt.. pengene ikke rækker op til det* Chantell så kort ned i posen og fiskede en sort læder pung op fra posen og tjekkede den for penge.. ikke nok til to ture endda?.. måske hun skulle dræbe en ny, ej.. så ville hun trække alt for megen opmærksomhed for i dag.

Hun sukkede kort og gik så forsigtigt hen i hjørnet langs perronen og satte sig forsigtigt ned på en bænk og stirrede blot på tog skinnerne indtil hun endte med langsomt at falde hen.. hendes tunge øjenlåg gjorde hendes verden sort og der lå hun så blot, læggende i sit fine tøj hen af bænken, som et efterladt kæledyr.. alene og med et fredfyldt udtryk over ansigtet. Hun virkede så sårbar overfor andre, når hun lå og slappede af, nød lyden af togene der susede forbi og lyden af folk.. der blot blev mindre og mindre, indtil der helt lød dødt. *Hm?*. Folk kom og gik som altid og det var ikke et under at der ingen var på denne sene natte tid, uret oven over billetsalgs lugen slog 12 hvilket betød at det var midnat og det var ikke så sært der ingen var at høre nu, dem der før havde været der havde taget et tog og nu kørte metroen ikke så meget som før, men den kørte dog alligevel lidt.. eftersom det var hverdag. *Mandag.. jeg hader mandag* Der var stille, næsten alt for stille og det irriteret Chantell, fordi nu havde hun intet at lytte til, dog.. efter noget tid kunne hun høre et tog igen og så begyndte hun automatisk at slappe af i hele sin krop.. eftersom hun ikke så godt kunne lide stilheden, men den ville nok snart blive brudt af mennesker der ville stige ud af metro toget, håbede hun.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Man 30 apr 2012 - 22:15

Midnatstoget kom rullende ind på en af metro stationerne i Terre. Det havde rumlet og skrumlet fra den anden ende af byen, og nu holdte det endelig stille. Det havde mindet Eric om en heftig omgang i en hestevogn, hvilke ikke var så lidt, men nu havde han endelig fast grund under fødderne, hvilke han priste sig lykkelig for. Så snart metal dørene var oppe, trådte den stadig let svajende djævel ud og orienterede sig. Stedet virkede næsten øde, bortset fra et par søvndrukne mennesker, der dinglede af sted mod udgangen, fliserne under hans fødder, var et godt sted for gammelt tygge gummi og væggene var godt tapet til med diverse plakater. Alt i alt så det hele ganske normalt ud. Der var ingen grund til at lade sig køre op i det røde fælt over det. Muligvis kunne han komme hjem denne aften, uden at skulle bekymre sig om at møde nogle andre som krævede hans opmærksomhed. Han ønskede sig også bare hjem, for trætheden var ved at vinde ind over ham.

Eric havde haft et arbejde i Paris, hvor han skulle lege forretningsmand til han fandt sit mål, som han skulle myrde og derefter kommer af sted i en fart. Det hele var forløbet glat og planmæssigt. Jakkesættet han havde båret, var blevet smidt i en container nær hovedbanegården, hvor han havde skiftet til sit eget tøj. Da han ikke havde kunne gå rundt med en masse tøj, havde han valgt et par bukser og en t-shirt. Fødderne havde han stukket i et par tennis sko, som han ikke syntes særlig godt om, men trods det, havde de været lette at have med, hvilke var den afgørende faktor. Efter at han var kommet til Terre, var han fortsat direkte ned metroen, hvor han havde sat sig i det første og – hvad han troede var det bedste – tog hjemad. Det havde været en stor fejltagelse, men han var kommet hjem, hvilke han var godt glad for.

Netop som Eric skulle til at forlade metro stationen, for at gå op af trapperne til overfladen, var der en forførende interessant duft der ramte hans næse. En vampyr. En duft han altid kunne genkende. Hans yndlingsrace efter djævle. Især kvinderne af denne race var interessante, altid sjove at få en omgang med, da de aldrig var bange for at give en ordentligt en. Hvis de ikke ville hvad han ville, var de også sjove bare at gå i byen med. Langt sjovere end dæmoner, der mindede så meget om mennesker – ofte. Djævlens blik flakkede rundt over stationen, hvor han eftersøgte kilden. På sin vis var stedet hvor duften udsprang ikke overraskende. En kvinde der lå og halvsov på en bænk, omgivet af en masse poser.

Vampyrer havde altid været stor forbruger, og dette eksemplar var tydeligvis ingen undtagelse. Med hurtige skridt gik Eric hen mod kvinden, som han lænede sig en smugle ind over. ”Godaften, er der liv i dem frøken?” Han havde svært ved at definere kvindens alder. Hun så meget ung ud i hans øjne men pelsen kunne bedrage – også selvom hun teknisk set ikke havde andet end på hoved. Han var dog sikker på, at hun ikke var ældre end ham selv. Hun minde mest af alt om en lille porcelænsdukke der var blevet placeret et helt forkert sted. Måske var hun en? ”Har du ikke andre steder at sove?” Der var ingen omsorg at spore i stemmen, men til trods for det, var det – hvad de fleste mennesker – ville kalde et omsorgsfuldt spørgsmål.

Eric kunne ikke rigtig komme frem til et godt resultat i hans hoved. Det tøj der var smidt ned i poserne, og det at hun lå på en bandegård og sov, syntes at klinge hult i hans øre, men ikke ildevarslende. Hvorfor brugte kvinden ikke sine penge på andet end tøj? Nogle gange havde han meget svært ved at forstå kvinder. De havde det med at gøre nogle uforklarlige ting, som slet ikke havde nogle logisk forklaring. Hvorfor blev de sår hårdnakket ved at mene, at de var klogere end mænd? Det var ikke noget djævlen tænkte så meget overe, men trods det, så var det alligevel en smugle irriterende at høre på, især når de blev ved med at gentage det.

Hurtigt rettede Eric sig op, fra sin foroverbøjet stilling, og kastede et blik på plakaten foran ham. Den viste nogle superhelte fra diverse forskellige film. Han kunne ikke huske navne på dem, men det betød heller ikke så meget, han havde aldrig fuldt med i deres lille historie, for han havde aldrig kun været sin egen superhelt. Disse var fiktive, og måske var de stærkere, men han ville heller aldrig møde dem, så hvorfor bekymre sig om noget der ikke eksisterede? Det virkede helt latterligt i hans øre, så efter at have nærstuderet det farverige billeder i et par sekunder, slog han blikket ned, og kiggede mod den lille ’engel’ der lå under ham. Hun så i sandheden meget køn ud, men lidt for sminket og vulgær i hans øjne. Måske var hun en af de få væsner, af den ædte vampyr race, der ikke havde samme effekt på ham, som de fleste andre. Det ville være synd og skam, men det skete til tider.

Man kunne aldrig vide sig sikker med en vampyr. Muligvis ville det første hun ville gøre, være at springe op med en kniv i hånden, så af ren vane, lod Eric blikket glide omkring bænken for at finde et mulig våben, hvis kvinden gjorde som han sagtens kunne mistænke hende for at gøre. Til hans held, stod bænken ved siden af en skraldespand, der endnu ikke var tømt af hjemløse dåse indsamlere. Med hurtig hovedregning, fandt han frem til at det ville tage ham et sekund, plus minus, at komme hen og gribe fat i glasflasken der stak op af skraldespandens åbning. Det burde være nok, også selvom vampyrer kunne være fandens hurtige væsner, uanset alder og køn.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Man 30 apr 2012 - 22:43

Lyden af tennis sko.. nærmede sig hende og hun kunne høre hans skridt, hun regnede nemlig ikke med at en kvinde ville bære sådan nogle sko med sådan nogle såler, for ikke at sige have så tung en gang. Da denne mystiske person pludselig lænede sig ind over Chantell, var hun allerede bevidst om at han var for tæt, men da han så spurgte hende om der var liv i hende, slog hun hurtigt de grønne dådyr øjne op og så uskyldigt men dog chokeret på den unge mand. " Ah!?.. øhm ja det vil jeg da sige " Hun havde givet et hop fra sig, væk fra manden, i det hun ikke havde regnet med at han ligefrem ville ha lænd sig så tæt på hende, dog havde han vovet at gøre det, hvilket hun ikke kunne forstille sig var helt klogt.. når man nu talte om hende og fremmed.

Med et blidt strøg med de smalle klaver finger, gled hun en hårlok om bagved sit øre og satte sig så langsomt op på bænken og strakte sig kort og så undrende rundt. Hun anede ikke om hun havde gået ind i en trance af en slags, men det føltes som om der var gået flere timer, skønt der måske kun var gået sekunder siden hun sidst lukkede øjnene og blot lagde sig ned på bænken som var hun ligeglad med alt og alle´s mening om hende, eftersom hun så elegant ud og rig, frem for de andre hjemløse der så sultende og fattige ud. Da fyren pludselig kom med et omsorgsfuldt spørgsmål, kunne Chantell ikke andet end at misforstå det og så kort væk i fornærmelse og sagde med næsen i sky som en lille prinsesse med den bløde flydende og meget feminine russiske. " Ser jeg måske hjemløs ud?.. nej vel, godt og desuden dette sted er offentligt, jeg tog mig blot en lille lur.. "
Chantell så stadig lidt fornærmet væk fra Eric, med en smule rødmen langsomt stigende op i hendes kinder, det var næsten umuligt at se, men vis man havde et godt øje til Chantell lige nu og studerede hendes fine dukke udseende, ville man sikkert opdage det, skønt Chantell ingen gang havde skænket den unge fyrs udseende en eneste tanke, eftersom hun lige var 'vågnet' vis man da kunne kalde det.. det.

Chantell strøg let håndryggen hen over sine fyldige læber, der afsløret en fin rosa pink farve i stedet for den blodrøde farve, en smule tørret blod forsvandt også fra hendes mundvig i det hun var færdig med at tørre den lille del makeup på, hun nu havde og så gned hun ellers sin anden hånd over den røde håndryg, så læbestiften forsvandt så småt og der nu intet andet var end ren naturlig skønhed at se på den unge vampyr der langsomt besluttet sig for at rejse sig og tog de 4 poser, 2 i hver hånd og så kort mod Eric og sagde så med en lidt neutral tone. " Vis de vil have mig undskyldt.. så er jeg ikke meget for small talk, så lad venligst værd med at spilde deres tid og effort på mig okay " Hun gav ham et blidt smil og vendte så ryggen til ham, i det hun havde besluttet sig for at gå længere ned af selveste perronen, eftersom hun ikke ville være nær den creepy fyr, han virkede ikke ligefrem.. ufarlig og netop derfor holdte hun afstand til ham lige nu.. eller prøvede ihvertfald ihærdigt på at gøre ham uinteresseret i hende og hendes væsen, eftersom han måtte ha opsøgt hende af en eller anden mærkelig grund?. Da Chantell endelig var kommet ned til den næste frie bænk, satte hun sig blot mere eller mindre irritable ned på den og så kort hen til den modsatte perron og smilede blot lidt, den var øde og der var ingen over på den anden side, samtidig med.. at hun kunne betragte en af de gamle pin up plakater der var limet godt op af den hvide væg. Der var også mange bagved hende men ikke nogle interessante, blot nogle kedelig ikke flotte plakater, der var blevet ødelagt af folk.. miljøet og alderdom, hvilket var det der normalt også ødelagde mennesker nu når hun tænkte nærmere over det?.

* Hvem er den fyr egenlig? og hvorfor dufter han.. ikke menneskelig *. Chantell var aldrig nogensinde før stødt ind i en djævle, nej.. så hun kunne ikke rigtig sætte en finger på hvem eller hvad denne fyr var, men hun kunne dog udelukke visse ting og det var, at han ikke var menneskelig og at han ikke var af en ren race som engle eller aspara, hvilket skræmte hende, fordi han havde haft denne rå lidt britiske accent, kom han overhovedet her fra?. Chantell fik dog hurtigt fanget sig selv i at overbeglo denne fyr, med ene elevator blikke for at tjekke ham ud, studere ham, finde små fejl ved ham, men han virkede nu utrolig flot og meget fejlfri, hvilket blot irriterede hende mere, eftersom hun ikke kunne gætte sig til hvad han var. * Hvad er han dog for et væsen *.

Hun vendte dog hurtigt sin opmærksomhed væk fra ham og kiggede blot ned i sin pose, søgende efter noget der kunne distrahere hende fra at pludselig beglo denne fyr igen, som var hun fanget af hans udseende, fordi det var hun ikke.. vis hun da selv skulle bestemme, dog heldigt for hende at hun ikke tænke i samme baner som andre kvinder, nej.. hun kunne blot lide at se skønhed.. især ved fyre, men det var skam også det, fordi vis de først rørte hende, så ville helved på jord bryde ud, det var helt sikkert.. eftersom Chantell ikke brød sig om berøring fra nogen eller noget andet end sig selv.. og ikke på den sensuelle måde.. * Ide mindste kommer der snart endnu et tog.. så kan jeg tage med det, væk fra denne her.. ting? *. Hun så kort over mod fyren og så væk igen og bed sig en smule i den fyldige lyserøde underlæbe og lod så kort et suk slippe ud mellem sine lidt adskilte læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 10:00

Eric var næsten skuffet. Ikke engang et udbrud kunne han indtjene, men det slap ham også få at forsøge at fange flasken, som han måtte indrømme sikkert ikke var til meget hjælp, ud over at den ville splintre, og alle de små stykker glas kunne regne ned over kvinden, som i sin forfængelighed så sikkert til sidst ville være mere optaget af at fjerne glasset end ham. Som altid var han en smugle ego centreret, han ville have opmærksomhed når han krævede den, og der var ikke noget at rafle om. Det var ikke specielt respektabelt for nogle ikke at vise lidt opmærksomhed til dem der krævede det, så hvis man havde skam i livet, så burde man også værdige ham et blik. Det var noget helt andet når det kom den anden vej, for han havde ingen skam i livet, og ville derfor ikke selv spilde sin tid på at vise respekt og høflighed over for nogle, der ikke burde få hans. Men som endnu en medalje rundt om halsen, fik han reddet den kvindelige vampyrs opmærksomhed. En lille bitte ubetydelig triumf. Det var et utrolig tvetydigt udtryk der gled over mandens ansigt, da han hørte kvindens latterlige svar. Åh gud dog, det var nær det mest latterlige han nogen sinde havde hørt. Det var lige før han ville sætte sig ned, og grine mens han slog sig på låret, men det ville bare se dumt ud, og hvis der var noget han ikke ønskede, var det at fremstå dum. Lidt stolthed havde man i livet. Selv han ville ikke tage sig en tur på en metro station, og han syntes at virke endnu fattigere end denne forfængelige, vulgære kvinde, og dog. Hvis hun løj for ham, hvilke han havde en stærk, meget stærk mistanke om, så var han rigere end hende. Det gjorde ingen forskel, men så ville han alligevel taget hende med bukserne nede, eller skørterne oppe.

Det sjove var endnu ikke stoppet. Igen fik Eric lyst til at sætte sig på en bænk, klappe sig på låret, imens hans latter fyldte stationen. Aldrig havde han fundet en så morsom kvinde, og det var tydeligvis ikke med vilje at hun forsøgte at være sjov, hvilke var endnu bedre. Hun havde intet valg, nu var hun i hans fælde, og nu ville han også have noget ud af hende. Sådan var det altid, så dette skulle bestemt ikke være nogle undtagelse. Kvinden havde lydt som om hun ikke var hans opmærksomhed værdig, hvilke hun nok heller ikke var, men så ville hun bare blive hans egen personlige dukke. Det lød skørt med en mange årig gammel mand, der legede med dukker, men nu var hun også en hel speciel dukke. Da kvinden begyndte at svanse ned til de næste bænke, tog han selv plads, på hendes plads. Bænken var iskold, ligesom hvis der ikke havde siddet nogle på den. Det ville have været underligt, ligefrem besynderligt, hvis det ikke var fordi at han vidste hvorfor. Ordet kold i røven, ville passe perfekt til vampyrer, for de var bogstaveligt kolde i røven og generelt alle andre steder, hele deres krop var kold, selv deres øjne, men trods det, var de alligevel ufattelige svage. Skarp lyst og mangel af blod, kunne få det sølle væsen til at knække sammen. Det var sjovt og underholdene at være sammen med sådan en skabning, for de troede virkelig at de ejede verden, men hvad var de? Dødelige mennesker, hvis kroppe var størknet i gift og blod. Bange for lyset og svage måtte de være til evig tid, selvom de spankulerede rundt og troede de kunne vælte hele verden.

Ganske let og næsten overdrevet langsomt drejede Eric hoved, så han kunne se mod kvinden. Han følte ikke han havde noget at skjule, ikke engang et interesseret blik, for han var alt andet end interesseret i hende. Det var en mild løgn, men hele hendes krop indbød ikke til noget i hans øjne. Han ville have noget andet, noget denne kvinde desværre ikke besad, men han havde alt andet end opgivet kvinden. Der var noget interessant over hende, han kunne ikke finde svaret, men som sendt fra himlen kom det det. Da han fangede kvindens blik, var det tydeligt at se, trods hendes øjne var nær døde, at hun ikke vidste hvem eller hvad han var. Det fornøjede manden, som uden problemer gloede tilbage på kvinden som tydeligvis vurderede ham med blikket. Mon han gik igennem nåleøjet? Han fik ekstra opmærksomhed, selvom hun havde tydeligt havde sagt at han ikke var interessant, men det var han tydeligvis. Endnu en triumf. Det sjove var endnu heller ikke stoppet. Igen, for tredje gang, havde manden lyst til at ligge sig til at grine, men ligesom alle de andre gange, passede han den neutrale maske.

Først da kvinden, som mest lignede en pige, flyttede Eric blikket, og rettede det mod den modsatte side af stationen. Han fik skudt en millioner billeder ind i hoved, da han så den plakatbesatte mur. Der var sikkert lag på lag, men trods det, måtte han næsten klappe. Billederne var sat næsten - kun næsten - sat perfekt sammen, næsten ligesom et fotoalbum, men der var dog nogle skævheder. Det var ganske underholdende at se på, men pludselig forsvandt de farverige billeder. Et højtrystende jernhylster kom trillende ind på de larmende skinner. Dørene sprang op, og lod en lille gruppe af mennesker forlade toget. Det tog ikke djævlen lang tid at vende blikket mod vampyren, for at notere sig om hun ville benytte sig af toget for at komme med. Hvis det endte med at blive hendes beslutning, ville han blive siddende og vente, til han så kvinden forsvinde ind i toget. Først der, ville han springe op, og stoppe døren inden den klappede i, så han lige kunne nå at komme med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 10:33

Blot hans tilstedeværelse provokerede Chantell, det var tydeligt at se på hende at hun følte sig utilpas og hun vidste skam godt at hun var den svage her, fordi hun havde alligevel en anelse om hvad han egenlig var for et væsen, hun havde engang smagt sådan et væsen. * Djævel *. Det føltes så uvirkeligt, hvad ville en djævel dog nær hende og så ham, havde han ikke en eller anden fyr eller tøs han skulle score? fordi han ville skam ikke komme nær hende og slet ikke til at rør hende, så ville det i hvertfald være med en hånd der ikke længere sad på hans muskuløse krop. Hans tøjstil var dårlig og upassende, han virkede lidt sjusket og snusket.. slet ikke hendes type det var helt sikkert, dog virkede hans aura stærk og han virkede som en ren manipulator.. han ville sikkert et eller andet med hende?, måske hendes stoffer.. eller også var han blot ude for at voldtage en eller anden dum tøs der ikke kunne forsvare sig.

Chantell var næsten sikker på at netop denne fyr var no good og at hun slet ikke skulle spilde sin tid og sine russiske smukke accent på sådan en opblæst egoist som ham, sådan en womenizer der troede han havde hele verden i sin hule hånd, han skulle slet ikke ha den mindste opmærksomhed fra hende, dog alligevel kunne hun ikke lade vær med at skænke ham den, han var ikke grim det var helt sikkert.. han lignede en model, måske smukkere, flotter, men alligevel... hun ville aldrig nogensinde befinde sig nær sådan nogle typer, de var altid to bad for fun og der ville altid ske et eller andet, det var hun næsten sikker på.. netop derfor holdte hun stor afstand til denne 'fyr'. Hun bed sig en smule i underlæben, utålmodig.. ventende på toget snart skulle komme og befri hende fra denne forfærdelige situation hun egenlig havde været så dum og sætte sig selv i?, ja dette var skam pain in the ass.. og hun kunne ikke slippe fra fyrens tilstedeværelse overhovedet.. det var næsten som om at hans tilstedeværelse kvalte hende.. som stirrede han direkte ind i hende.. fortærede hende med sit blotte blik, hvilket hun ikke kunne klare. Hun krummede let sine fingre og så desperat mod den retning hvor toget skulle komme og endelig.. det lød til at komme, glidende mod hende.. hendes redning væk fra denne 'skabning'.

Denne fyr var ikke dum, det kunne Chantell allerede regne ud, dog der var noget yderst irriterende over ham, som troede han at han kunne gøre lige hvad han ville, netop derfor havde hun fået sådan en stor trang til at flygte fra ham og aldrig nogensinde se ham igen, han var en parasit i hendes blod, som blot skulle væk inden han forpestede hende, vis man nu kunne sige det på den måde? så da mirakle toget endelig kom og en himmelsk lyd af frihed kom strygende hen foran hende, kunne hun ikke lade vær med at slippe et lille smil frem over de rosa pink læber af sine, da hun hurtigt rejste sig op og trådte ind i toget. Den grå sommer kjole flagrede over den hurtige men dog elegante bevægelse og Chantell skænkede ikke Eric et eneste blik.. hun regnede ikke med at han ville tage metro toget, eftersom han netop lige var stået af det for blot nogle minutter siden. Hun følte dog en knude i maven da en vis duft pludselig ramte hende igen og toget begyndte så småt at sætte i gang igen. Forsigtigt lod hun de dådyr grønne øjne se langsomt op og der, blot få meter fra hende.. kunne hun se denne fyr, den mærkelige mystiske fyr.. med den britiske agtige accent.

Hans blotte væsen skræmte Chantell og hun gik et skridt bagud i ren forskrækkelse over at han faktisk havde steget på toget, dog.. en hel vogn skilte dem ad, heldigvis for hende, eftersom det kunne give hende tid nok til at vende ham ryggen og gå ind i den næste vogn og ligeså den sidste. Hun tog sig kort til brystet og fortalte sig selv inde i hovedet, at det hele nok skulle gå.. at han blot havde ændret mening og at han ikke fulgte efter hende. Langsomt lod de dådyr grønne øjne deres dyriske blik lægge hen af mod vognen hun lige var kommet fra, i håb om ikke at se den fremmede fyr.. nærme sig, men hun fik vist ikke sin vilje.. hun regnede ikke med at han ville holde lav profil vis han var efter hende, efter noget? men hvad dog.


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 14:33

Vognen var næsten affolket da Eric trådte ind i den. Noget der overraskede ham samtidig med at det irriterede. Han havde håbet på lidt flere han kunne gemme sig bag ved, så kvinden muligvis ikke ville have en så store chancer for at finde ham, men han opgav idéen så snart han trådte ind i røret der allerede var begyndt at rasle af sted. Da døres øjne kort mødtes, kunne var det lige før man kunne høre hans tykke britiske accent igennem hans latter. Selvom det var svært at høre at han grinede, gjorde han det, og hvis man var i tvivl, kunne man se det på halsen, hvor hans adamsæble hoppede af glæde. Det blev kun sjovere da hun vente ryggen til ham, i et forsøg på at komme væk. Det var et mislykkes forsøg, det måtte de begge vide, for djævlen opgav ikke sit offer. Måske ville han følge efter hende, hvis det ikke var fordi det var så tydeligt at hun ikke kunne lide det, og fandt det direkte ubehageligt.

Det var ikke svært for Eric at følge efter hende, først ind igennem vognen der var i mellem dem, og så ind i den vogn hun selv var på vej ud af. Da han kom nærmere hende, justerede han sine skridt, så de gik lige hurtige, men han var altid et skridt bag hende, men det var ikke af ren høflighed som de fleste muligvis ville tro. Det var mere fordi han ikke kunne komme op på siden af hende plus, at han bag ved hende, havde et bedre overblik hvor situationen. ”Du kan godt glemme at flygte, for det hjælper dig ikke.” Mens turen gik fra vogn til vogn kastede han et blik rundt. Der var ikke noget interessant, uanset hvor de befandt sig, var det det samme grå plastic der var klæbet på både vægge, loft og gulv. Det var næsten sørgeligt at se på, hvis det ikke var. Det hele kunne godt trænge til en ordentlig omgang renovation, men mennesker havde det med at købe noget nyt, for at ordne det gamle.

Mennesker var nogle spøjse skabninger, ligesom vampyrer, der alle sammen havde været et menneske en gang i sin fortid. De var altid være at blive kloge på, for de var ulogiske væsner, der altid syntes at gøre det hele mere besværligt for dem selv, ligesom den kvinde der var foran ham. Hun kunne bare have valgt at give Eric den opmærksomhed som han forlagte i starten, men hun fortrak at gøre det hele langt mere besværligt for sig selv. Han accepterede hendes valg, for så havde han noget at lave rasten af natten, og den var jo stadig ung, eller noget nær ung. I modsætning til vampyren, havde djævlen ingen begrænsninger for hvornår han skulle søge skjul for ikke at brænde op. Det lød direkte tåbeligt i hans hoved. Brænde op på grund af solen. Det måtte være en syg joke.

Hvorfor han kunne få vampyren til at flygte, kunne Eric ikke gennemskue. Han havde ikke gjort noget, ud over at spørge om hun var hjemløs, hvilke virkede ganske harmløst i hans øjne. Det kunne være at hun havde taget det ilde op, men så måtte hun flygte fra hver og en hun mødte. Måske var hun slet ikke så kæp høj som hun gav udtryk for. ”Det er dig der skal vinde over tiden, ikke mig. Jeg har hele natten … og dagen.” Hvis hun ikke forstod hentydningen i hans ord, måtte han indse at hun tydeligvis ikke var den han havde håbet på. Han vidste det ikke før nu, men han havde haft forventninger omkring sin ’dukke’. Han forventede at hun var mere end en vulgær luder, der forsøgte at overbevise folk om at hun var alt andet, men han havde gennemskuet hende. Hun skulle ikke tro at han var så let at lege med. Han var ikke et menneske, han var ikke lige så let at manipulere som alle andre, det var ham der manipulerede.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 16:37

Chantell gik ned af den lange tog vogn og endte til sidst i den allersidste. Det eneste der var her, var en plastik skraldespand og selveste togets metal kasse med ledninger der forsynede toget med lys i alle vognene. Da lyden af en dør bagved hende langsomt fejede sig til side og togets raslen syntes at lyde anderledes i det nogle tunge skridt nærmede sig hende, der vendte hun sig om og så neutralt ja næsten koldt på denne fremmede og sagde så " Jamen, hvem siger jeg prøver at flygte? " Chantell gav et let grin fra sig og slikkede sig sensuelt om læberne, dette skulle nok blive underholdende, uanset hvad.. så vidste hun at der ville ske noget snart, fordi en vampyr og en djævel fanget i samme vogn? det kunne ikke bare gå stille til for sig, det ville næsten være latterligt vis de ikke kom op og fighte og det var skam også den vej Chantell havde udtænkt... i det denne fyr troede han havde overtaget. Chantell´s øjne skiftede langsomt farve fra dådyr grøn til morderisk blodrød. Hendes hjørnetænder blev langsomt længere og hun trådte bagud og sagde så " Vis du rør mig.. så.. så vil jeg.. " hun så panisk rundt som ledte hun efter noget men der var intet og så faldt hendes blik ellers igen på ham og der.. kunne hun ikke lade vær med at bide sig lidt i underlæben og gik så ned i knæ og sagde" Skad mig ikke.. jeg.. jeg ber dig " Dog.. dette var alt blot skuespil fordi vis Eric en eneste gang lod sine parader falde... ville Chantell så hurtigt hun nu kunne.. gøre verden sort for hans øjne, det var hendes eneste udvej og mulighed for at slippe for ham, dog det store million dollar spørgsmål var dog.. om han kunne se i mørke. Så da hun så en åbning.. IIIHHH!!.

Vis man var hurtig med det blotte øje, kunne man se den sammen knælede Chantell hurtigt nærmest flå hele metal kassen med alle ledningerne af og hun smed den hurtig hen af mod Eric i det alle vognene blev kuld sorte og man næsten ikke ville kunne se sin egen hånd ud for sig, lige til at starte med ihvertfald. Det føltes som en gyser for Chantell, i det hun med sin hurtighed havde kastet kassen mod Eric og håbede og bedte til gud.. at han var blind i mørke, hvor hun havde en fordel, dog.. hun ville ikke skade ham mere end vis kassen havde ramt ham, nej fordi hendes mål var at skaffe så stor afstand mellem dem som overhovedet muligt, hvilket hun gjorde ved hurtigt at løbe mod ham og tage fat i en af de lange runde stænger der var inde i vognen og drejede så kort en enkelt gang rundt, i håb om at ha ramt ham så han ville miste balance og så ville hun ellers slippe når hun igen havde retning mod ham, med sine fødder. Vis han ikke havde nået at gør noget mod hende.. ikke taget fat i hende eller andet... ville Chantell lande ved hans side og så med den overnaturlige hurtighed hun nu besad, ville hun løbe mod døren og flå den op og derefter fortsætte sådan indtil hun ville nå den sidste vogn hvor hun ville bøje håndtaget så godt hun nu kunne, så det var umuligt at åbne fra den anden side, eller det håbede hun.

Hun vidste at han måtte være stærkere end hende, fordi uanset hvilken styrke hun besad, så var det altid at det modsatte køn havde været stærkere end hende?, en slags forbandelse når man var så dum og dristig som Chantell. Vis hun havde nået den sidste vogn, ville hun begynde at søge efter et våben, dog så der ikke ud til at være nogen nær hende, hvilket gjorde hende yderst utilfreds.. hun ville ikke ende sine sidste dage nær denne fyr, så hurtigt ville hun prøve at knække en af de strip ligene stænger af, som hun tidligere havde svinget sig i, for at skubbe Eric ud af balance, eftersom hende alene ikke var kræft nok. Hun var ikke stærk nok i sidste ende til at rive stangen fri og hun følte netop her.. at hendes verden var gået i sort, ligesom lyset?. * Fuck fuck fuck! *. Det kriblede over hele hendes krop og hun anede ikke hvad hun skulle gøre. " Hvad vil du mig!?.. hvorfor har du forfulgt mig siden sidste stop " Chantell så varsomt mod døren og prøvede at ha overblik, men selv for hende var det måske liiiige en tand for mørkt og hendes syn havde ikke helt vendt sig til mørket.. samt lysene fra tunnelen ville snart kunne række ind i vognen igen og så ville Eric kunne se helt fint, vis da ikke han allerede kunne det i forvejen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 17:27

Eric havde en lille forventning om at kvinden ville stoppe op, men hun forsatte stædigt ned til den sidste ende af vognen, hvor hun så endelig stoppede op. Han var fulgt efter hende som en tavs skygge, hvilke sikkert havde fået det hele til at se komisk ud. Nogle ville nok tolke det som at de var et par, der havde været oppe og råbe om noget, og nu ville han så komme kravlende efter hende, da han gik bagerst, men det var slet ikke det legen gik ud på. Det måtte også være tydeligt at se for nogle, for der var intet oprørt at spore i mandens ansigt, ikke andet end en opadvendt mine der tydeligt talte sit sprog. Han glæde sig til at se hvad der skulle komme til at ske, hvad kunne finken præstere? Mens de traskede af sted, næsten i gåsegang, lod han sine tanker få overtag igen, men han var, uanset hvor indviklet tankerne var, stadig meget opmærksom på kvinden.

Efter en lang vandring til Jerusalem og tilbage igen, stoppede gå turen, da der ikke længere var noget at gå på. Vognen var stoppet, hvilke den før eller siden måtte. ”Det gjorde dit ansigt lige før.” Hvis hun havde lært at styre sin mimik, kunne hun fremstå en smugle mere troværdig, men som en vær anden naiv vampyr, havde denne heller ikke lært hvor meget skuespil kunne gøre. Derfor faldt Eric heller ikke for hendes ynkelige forsøg. Denne gang var det ikke så meget hendes krop, men øjne der afslørede hende, trak skørterne op på hende, så han kunne se hvilke tanker hun havde i hoved. Et hånligt smil satte sig fast på hans ansigt, mens han betragtede kvinden med et næsten afskyende blik. Hun måtte længere ud på landet med det bras. Han mente selv han var mestre i at spille skuespil, hvilke han sikkert var i nogles øjne. Efter en hel del år på bagen, havde han også lært at gennemskue skuespil, især for en amatør som denne kvinde. Ynkeligt.

Lyset forsvandt med et brag, bortset fra at der ikke hørtes noget brag. Det overraskede i et splitsekund Eric, men da han forstod vampyrens ønske med sit forsøg, smilede han blot endnu mere, mens han lige nåde at træde til side, så kassen ikke ramte ham. Mens kassen fløj igennem luften, greb han fat i en af de dlyvende ledninger. På grund af farten kassen fløj af sted med, og den styrke djævlen trak i ledningen i, løsrev den sig fra kassen, så manden stod med et perfekt ræb. Triumfen, hvis det overhoved var en triumf, stoppede hurtigt, da kvinden som en projektil kom flyvende mod ham. Hendes forsøg på at gøre ham blind var mislykkes. Som en hver anden djævel, havde denne også et udmærket syn i mørke, og han blev ikke så påvirket af lyset fra lamperne. Det var ikke svært for ham at få synet tilbage, men han valgte alligevel i første omgang at undgå kvinden.

Hendes handling havde ikke været hvad Eric havde forventet, så midt i det hele måtte han skifte plan. Samtidig med at han dukkede sig, for at undgå kvindens fødder, greb han fat i enden på den relativ lange ledning, hvor han slog en knude. I perfekt tilpasning med hendes forsøg på flugt ud af døren, kunne han bruge sin improviseret pisk, til at lade den feje hen tæt over gulvet, hvor den – hvis han havde held med sig – ville sno sig om hendes fod. Hvis det mislykkes, ville den højest sandsynligt ramme hendes fod hvilke ikke ville være mindre smertefuldt end at lande på maven. En styrke i ren og skær gorilla kamp var ikke nogle stor fordel, men hvis man kunne udnytte de ting man havde i rummet, så var man ofte langt bedre stillet end folk med de fleste våben. Man kunne ofte selv lave meget mere dødbringende våben. ”Nu kan du ikke modsige mig i at flygte.” Hvis kvinden lå på jorden, ville hans stemme være høj nok til at hun kunne høre den, men ikke en direkte råben, som hvis hun havde undgået pisken, og var flygtet videre ned igennem vogne.

Boksen kvinden havde trukket op, havde en meget vigtig rolle når det kom til styringen af toget. Selvom boksen ikke havde været større end en madkurv så styrede den alligevel alle de andre vogne, men da den var forsvundet, var alle døre låst fast i, ligesom lyset. Af sted kørte toget, men nu ikke længere med nogle elektricitet, da ledningen til strøm, var den Eric havde benyttet sig af. Kraftig, men tynd nok til at være et godt ræb, eller pisk, hvilke han udnyttede det til. Man var født under en uheldig stjerne, hvis man var endt ude på toilettet. Der ville man kun kunne komme ud via vinduet, men da toget stadig fløj af sted, ville det være en dum idé. Det handlede kun om tid, før chaufføren ville bemærke at der var noget galt, men hvordan han ville tackle problemet kunne kun tiden vise.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Tirs 1 maj 2012 - 18:30

Chantell havde undgået Eric´s forsøg på at fange hende med denne 'pisk' lavet ud fra en ledning og det var skam ingen hemmelighed at hun flåede dørene op, eftersom de var mere eller mindre låst fast i deres lukkende... position, dog en af vognene havde skam en dør der ikke var helt lukket og det var der hun liiige kunne mase sig igennem og så skubbe den i og dreje det håndtag der nu var i den sidste, eftersom det var tæt på kontrolløren og var ligeså en slags sikkerhed for ham. Chantell så igennem ruden mod Eric og opdagede han nærmede sig hende.. hun kunne slet ikke fordrage det klamme bæst og ville helst af alt blot kaste sig ud på skinnerne for at blive fri for ham.. men sådan gik det desværre ikke til, nej fordi hun kunne kun gå frem af og netop det gjorde hun." Hallo!? " hun bankede ind til ham der styrede toget og der blev åbnet kort efter.

Manden så forvirret på Chantell, i det hun trak ham væk fra hans sæde og kiggede forvirret på alle knapperne, men fik dog trykket på nød knappen og toget begyndte langsomt at stoppe, hvilket gav hende mulighed for at smadre vinduet og hoppe ud af selveste toget og nå op på siden hvor man kunne gå eller løbe som hun gjorde.. langs siden. Hun løb så hurtigt hun kunne, det var næsten som om at hendes døde hjerte endnu engang bankede, skønt det ikke gjorde det og panisk begyndte hun at trække vejret igen, falsk selvfølgelig.. hun huskede dog stadig hvordan hun plejede at trække vejret da hun var lille, hvordan hendes hjerte plejede at banke hurtigere end nogensinde når hun blev udsat for noget traumatisk ligesom dette... hun huskede hendes elskede familie, hendes far... hendes mor. Hun følte et stik i den ene fod hvor han havde ramt hende, det gjorde virkelig ondt, men der var intet at gøre ved det nu.. hun måtte blot fortsætte og lade det heale af sig selv, eftersom en flænge var kommet efter det hårde slag..
* Hvad vil han mig? hvorfor er han efter mig.. * hun huskede hvordan hun havde undladt ham opmærksomhed, måske ville han blot ha at hun lystrede ham men det ville hun ikke, netop derfor løb hun indtil hun kom frem til den næste station hvor hun gik ned på knæ og mærkede hele hendes krop ryste.. det var forfærdeligt at blive forfulgt sådan.. hun burde måske tænke sig liiidt mere om hvem og hvad hun omgik og hun følte sig allerede som et lille får, forfulgt af en ulv. * Fucking englænder? * han lignede dog ikke en der kom fra netop det land, men hans accent?.. eller var det blot hende.

//Sorry svaret, anede ikke rigtig hvad pokker jeg skulle skrive ^^" //

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Creatures Amongst Humans 'ÅBENT'

Indlæg by Gæst on Man 7 maj 2012 - 9:12

"Fandens." Mumlede Eric, ide pisken fejlede, og hun slap igennem døren, som blev lukket efter hende, dog ændrede det ikke på noget, ud over at han blot blev endnu mere opsat på at fange finken, der flygtede videre igennem toget, for at nå ud til chaufføren. Det var først efter lidt tid, det gik op for ham, hvad hun egentligt lavede ude i førerhuset. Da toget stoppede, var han ikke sen til at slå hul på et af vinduerne, som han svang sig ud af og ignorerede de små stykker glas, der borde sig op i hans håndflade. Det var ikke noget alvorligt blodtab han ville lide, af de små stykker glas. Et stykke fremme, hvor sporet drejede, så han et hurtigt glimt af sit bytte, der ilde af sted. Det fik ham næsten til at grine. Uden nogle tegn på stress, begyndte han at følge efter kvinden, imens han fiskede nogle små glasskår ud fra sin håndflade. De var irriterende og gav en lille, men alligevel mærkelig smerte, der gjorde det helt uudholdeligt at bruge hånden.

Turen var længere end hvad Eric først ville have skudt på at den var, men efter hvad der sikkert kunne omregnes til ti minutter, nåde han frem til stationen, hvor han så sit offer sidde på den beskidte jord. Stationen var mørk og efterladt, men det var alt efterhånden om natten, mennesket var aldrig glade for at træde udenfor en dør på den tid af døgnet, og han forstod dem godt. Hvem ville hæve risikoen for at blive dræbt? Han trådte op fra skinnerne, og gik hen til den nærmeste bænk, hvor han satte sig, og lænede albuerne mod sine knæ, så han sad foroverbøjet og kunne kigge ned på kvinden. Stationen lignede den de netop var kommet fra. Gulv der var rillet, så det var perfekt til tyggegummi klatter og kedelig vægge, der var klæbet til med alverdens plakater. Folk havde ikke været speciel kreative da de lavede stedet, men det var heller ikke et kunstmuseum. "Hvorfor flygter du sådan?" Spørgsmålet kom, imens han sad og betragtede en lampe der hang over gulvet et stykke væk der fra. Med jævne mellemrum begyndte den at blinke hidsigt i et par sekunder, før den stoppede op i hvad der kunne omregnes til et minut, før den så igen begyndte at blinke som et hysterisk barn.

Da lampen skulle til at blinke for tredje gang, under Erics øjne, flyttede han blikket mod kvinden, før han langsomt rejste sig op. Han vidste at en vampyr til tider kunne være en værdig modstander, men det måtte ikke gælde denne, for hun begyndte at se ham mere og mere ynkelig ud. Der var ikke meget af den stolthed han i første omgang havde fået smidt i hoved. Måske var hun alligevel ikke så kæp høj, og hun boede helt sikkert på gaden, det lignede hun en der gjorde, nu uden det tøj hun førhen havde slæbt med sig. Tanken om det fine tøj hun havde efterladt i toget, fik ham næsten til at grine. Hendes elsket åh så smukke tøj.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum