Vie La Mort
Velkommen til Vie La Mort.
Login eller lad dig blive registreret i denne magiske verden!
Latest topics
» Dance of the Brush (Cherish Radcliff)
Today at 1:28 by Caleb

» Ready for our weekend? (Charmeine Love)
Today at 1:23 by Khaa

» I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)
Today at 1:16 by Zakaroff

» Do I know you? - Aleksei
Yesterday at 20:06 by Aleksei

» How about no?
Man 20 nov 2017 - 1:52 by Roar

» Big changes - Khá
Lør 18 nov 2017 - 16:31 by Charmeine Love

» It is just fun! - Edward
Søn 12 nov 2017 - 22:40 by Edward Charleston

» Ny emneopstilling:
Lør 11 nov 2017 - 21:33 by Cathy

» Artistic Souls? (Cherish Radcliff)
Lør 11 nov 2017 - 21:22 by Cherish Radcliff

» I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX
Tors 9 nov 2017 - 6:02 by Harry Jepsen

Statistics
Der er i alt 673 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Serena

Vores brugere har i alt skrevet 239772 indlæg in 12011 subjects

"Just Tonight.." Doesn't last forever..

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

"Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Søn 15 apr 2012 - 15:54

Sted: Matthew og Mickees lejlighed.
Tid: 05.37
Vejr: Det er mørkt udenfor og det regner forholdsvis kraftigt, det er småkoldt og blæsten fordobler denne kulde.

Aftenen før havde taget en underlig og komplet åndssvag drejning. Barndomsvennerne Matthew og Mickee havde været ude og fejre at de nu skulle være roomies. Dette havde medført et ret stort alkohol indtag og da de to fyre i forvejen, i det skjulte, faktisk tændte ret meget på hinanden, havde det ende ført det andet med sig og nu befandt de sig, med arme og ben viklet sammen, i Mickees seng i en tung søvn.
At det havde udviklet sig på den måde, var ikke noget Mickee nogensinde havde forstillet sig. Ganske vist var Matthew en pæn fyr.. Meget pæn endda, men han havde aldrig nogensinde regnet med at han skulle ende i seng med ham. Fyren han bogstavelig talt lærte at tørre sig selv i røven, sammen med. Aftenen før havde der ikke været de store tanker i det de gjorde. Alligevel vidste Mickee inderst inde godt, at det var mere end blot dumt. Nok var han fuld, men han kunne alligevel godt tænkte så langt, at gå i seng med en ven han havde haft hele livet, var at risikerer deres venskab. Alligevel stoppede han det ikke.. Han savnede følelse af at være elsket. Desuden.. Han havde delt så mange dele af sig selv med Matthew.. Fyren vidste nærmest alt om ham. Var det virkelig så forkert også at dele den del med ham? Hvis de begge ville og de begge vidste at der ikke var andet i det.. End at nyde en anden person, som man holdte utrolig meget af, på samme måde som man normalt nød en person man elskede? Dette havde været hans tanker dagen forinden. Tankerne der lige nu fyldte hans hoved, var nogle helt andre.
”Ham der med cyklen..” lød en kvindes stemme, et stykke fra hvor Mickee, hvortil en anden svarede ”Jo, han ligger i stue fjorten, men han er lige blevet tjekket, så vi skal finde Dr. Martens for at blive sat ind i situationen” Mickee rejste sig langsomt op fra sin plads på gulvet og kiggede sig omkring. Lidt fra ham, havde en anden fyr rejst sig op. Han så utrolig familiær ud, fra hvor Mickee befandt sig. Som han bevægede sig tættere på den anden person, gik det op for Mickee hvorfor fyren virkede så familiær. De 174 centimeter, det lysebrune, let pjuskede hår og de store grønne øjne. Lige der, foran Mickee, stod en person der lignede ham på en prik. Han prøvede at vifte en smule med armene, for at få personens opmærksomhed. Men uden held. Det var som om han kiggede direkte igennem Mickee. Og så begyndte han at gå. Mickee fulgte efter ham, mens ordet ”Deja-vu” løb over den unge dæmons læber. Han betragtede fyren, der lignede ham selv så meget, bare helt ude af den, da han gled ind gennem en dør, hvorpå tallet fjorten stod. Med hurtige skridt nåede han lige ind gennem døren, før den lukkede. Det gik hurtigt op for ham, hvorfor denne situation virkede så familiær. Og hvorfor denne person gjorde. Personen var ham. Og lige dér, på sengen, sad Eliot. Han havde oplevet dette før. Faktisk var dette en af de bedste dage i hans liv. Det var denne dag, han mødte Eliot. Mickee betragtede sig selv, som han stammede sig gennem undskyldende sætninger. Og så ændrede billedet sig. Alting blev et kort øjeblik sløret og han befandt sig i en lille stue. Hans lejlighed. Endnu en gang så han sig selv udefra. Han stod med en mobil i hånden og Mickee gik med listende skridt hen og kiggede over skulderen på den anden Mickee og ned på mobilens skærm ”Hey..! Hvorfor er jeg ikke inviteret?” stod der på skærmen og et smil bredte sig om Mickees læber. Festen i Eliots bukser. Den ville han nu gerne have været med til.. Et chok ramte Mickee ved den tanke og da han åbnede øjnene, fra at have blinket mistroisk, kiggede han ud over et dybblåt hav. Han spejdede omkring sig og rettede derefter blikket ned, hvorefter de grønne øjne mødte en bunke sten, samt to fyre. Mickee og Eliot.. Igen. Det måtte være en drøm.. Allerede nu begyndte han at spekulerer over hvad i alverden denne drøm kunne betyde. Og hvorfor han så tilbage i tiden, på mærkelige oplevelser med Eliot.
Han hoppede ned fra hvor han stod og landede på en af stenene, hvorfra han lige kunne høre hvad Eliot og ’den anden Mickee’ snakkede om. Han havde lige givet en pose til Eliot, hvis hoved nu nærmest var begravet i den. Derefter hørte han ordene ”Aww… Du så sød” komme fra Eliots læber. Han rynkede brynene en anelse, som der blev rodet i håret på Mickee og han huskede pludselig følelsen Eliots kærtegnelse af hans hår, havde givet ham. Det havde været så rart.. Og det havde givet ham denne her glæde, der gjorde det helt svært at trække vejret.
Efter han havde siddet og lyttet til deres samtale i lidt tid, hørte han sig selv sige ”For det første har jeg intet imod at hører på din stemme”

De grå øjne fløj op i en umenneskelig fart. Jeg kunne gøre det hele dagen, hvis det skulle være. Tanken fyldte igen hans hoved.. Ligesom den havde gjort den dag sammen med Eliot. Den havde overrasket ham, men han valgte blot at smide den væk på det tidspunkt. Nu var han knap så sikker på, at det var en god idé. De grønne øjne løb til siden og fandt vækkeuret, der stod på et lille bord ved siden af sengen. 05.37. Klokken var kun tyve minutter i seks? En sukkende lyd kom fra den anden side af Mickee og et chok løb kort gennem hans krop. På trods af armen der var slyngen om hans liv, havde han næsten glemt at Matthew lå ved hans sid. Han havde i hvert fald ikke regnet med at han ville give lyd fra sig. De grønne øjne løb den anden vej og fandt det velkendte ansigt. Hans mave krummede sig en anelse sammen. Hvorfor gjorde han sådan nogle dumme ting? Han kunne i dette øjeblik kun finde én grund. Det var lettere at skjule sandheden for sig selv, hvis man malede den over med en selvopfunden en. Ulykkelig kærlighed kan få en til mange ting. Mørket overtog Mickees tanker så snart han igen lod hovedet ramme puden og han faldt ind i en dyb, drømmeløs søvn.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Søn 15 apr 2012 - 17:33

"mmmm ummmhg... shuuuuut' uuuup " mumlede Eliot som lå sammen rullet i sin dyne i sin dejlige seng. Han havde ikke lyst til at stå op selvom hans vækkeur tydeligt havde helt andre tanker omkring det. Han var blevet nød til at sætte en alarm vær morgen, selv i weekenderne fordi ellers ville han bare sove sine dage væk. Det var vel en af ulemperne ved at være doven, man kunne sove når som helst og hvor som helst, tydeligvis også bare en del mere end hvad folk normalt ville. Det tog ham lige nogen sekunder før han langt om længe fik rykket armen mod uret og fik det slukket. Han pakkede sig så bare lidt mere ind i den varme dyne før han satte sig op og lod blikket glide rundt i værelset, med et utilfredst fjæs smurt på. Han havde ikke lust til at stå op, overhovedet, men han vidste at der var en del han skulle i dag, eller det var der egentlig ikke, men han havde ikke lyst til at sove sin dag væk, han skulle i bad, handle og havde egentlig haft planer om at tage et smut forbi Mickee længe, så det regnede han med at han ville gøre i dag. " Oh.. god... freakin' tired! " et kort gab forlod Eliot før han rodede sig selv i håret og kravlede dovent ud af sin seng for så bare at vade direkte mod badeværelset. Der var lige nogen ting som skulle gøres før han kunne komme i gang med dagens 'lette' program. Han fik tændt vandet til brugseren og lod kort blikket glide rundt i badeværelset, egentlig vidste han ikke rigtig hvad han skulle starte med, indtil videre lod det til at være et bad, men maden i køkkenet lokkede også en del, så det var hvor han gik hen, vandet fra brugseren kørte endnu, men han tænkte at det så bare ville have god tid til at blive varmt.
Det tog ham ikke længere før han havde bikset en skål havregryn sammen og gjort klar til at lave æg og bacon. Morgenmaden betød en del for ham, især fordi det var lækkert mad og han havde af en eller anden grund altid rigtig god tid til at spise, også var jo også det bonus at havde fået afvide at det var det vigtigste måltid på dagen. - Han havde imellem tiden mens han lavede sin morgenmad også lige været på badeværelset, både for at slukke vandet igen og være på toilet. Han tænkte at det her morgensmads halløj nu alligevel ville ta en smule længere tid end han havde regnet med. " Bum bum bum... dauw! " han slog kort sin kniv og gaffel i en trommene bevægelse mod bordpladen men lod så blikket glide ned mod panden som kom med små knitrende lyde fra den snart færdig stægte bacon der lå der. Hans mave kunne ikke dy sig og kom med lyde kinda, en del mens han fik lavet maden. Selvom han spiste sine havregryn mens han lavede det andet var der stadig lysten til æg og bacon som fik hans mave til at brokke sig. - Det var vel egentlig ikke hans mave som kæmpede for at få det, nok mere hans dejlige smagssans som ikke kunne vente til at få det indenbors.
Maden blev hurtigt spist og Eliot stod i badet i glad sang, han havde måske skyndt sig lidt alligevel, det var gået op for ham at han savnede Mickee og gerne ville hurtigere afsted, kl var omkring halv 12 og det skulle jo helst heller ikke blive for sent, jo længere tid han kunne hænge ud med Mickee jo bedre, hvis altså overhovedet Mickee havde tid i dag, den dreng havde jo altid en helveds masse ting han skulle. Ikke som sådan faste ting, men alt muligt - og det kunne være enormt frustrerende for person som bl.a. Eliot i det her tilfælde, man vidste aldrig hvor man kunne finde Mickee henne, men i dag satsede han på at Mickee var hjemme.
" Doooooooooooooooooooooone with shit made, rauwr! " Eliot fik hurtigt tørret sig og kom i noget rent tøj. Han børstede så hurtigt tænder og fiksede sit hår før han gik mod gangen for at tage jakke og sko på. Nu var det bare turen gennem skoven også hen til Mickee der manglede, han kunne handle senere, eller vente til imorgen, det ville sikkert alligevel ende med at spise et sted ude i aften så det var ikke rigtig nødvendigt at handle ind. - Han snuppede hurtigt jakken idet han smuttede ud af døren i den friske luft og fik låst døren bag sig men gik så afsted ned af den lange skovsti, i et for en gangs skyld frisk tempo, han ville gerne hurtigt som muligt nå derhen. Han kunne ikke vente til at se Mickee, og det var den følelse han havde i kroppen næsten altid når det var hans mål for dagen. Til tider følte han ikke de tilbragte nok tid sammen, men det var vel fordi Eliot ikke kunne få nok af Mickee, han var jo trods alt hans bedste ven. Den eneste han følte han kunne være sig selv i selvskab med, med undtagelser af folk han vidste han kunne ville møde en enkelt gang. Det var ikke fordi Eliot var bange for at være sig selv, der var bare dage og tidspunkter hvor han kunne mærke på folk at han nok ikke lige var deres kop te.
Han kom ud på fortovet efter den hyggelige tur gennem skoven, så var der ikke langt igen. han kunne sikkert have taget en metro eller noget, men han orkede ikke lige myldre tyden i undergrunden på dette tidspunkt så han valgte at klare turen på gå ben. Helt doven var han nu alligevel ikke. " It's not easy having yourself a good time... greasing up those bets and betters " han gik bare afsted med et smil om læben og kunne efter kort tid se bygninger fremme for sig hvilket egentlig bare fik ham til at sætte tempoet en anelse mere op. Hans blik gled lidt rundt på folk men trådte så mod døren indtil opgangen og fik fundet frem til ringeklokken der førte til Mickees lejlighed, hvor han så bare trykkede og stod og ventede i en tid. Han overvejede lidt om han burde have taget et eller andet med, meeeen så tænkte han at han sikkert ville kunne lokke Mickee med et sted hen istedet. Han havde ikke lige kreativitet til at finde på et eller andet cool som han vidste Mickee ville blive glad for, han havde jo ikke samme forhold til fx mad som Eliot, så det var ikke sikkert det ville falde i så god jord som det ville have gjort omvendt.
Han blev ståede ret længe ved døren men tjekkede så bare om der var åben og vupti, han trådte ind i opgangen, det mindes han faktisk at have oplevet før, ikke lige her men andre blokke med lejligheder hvor yderdøren ikke altid lige havde låst sig ordenligt. Han trak så bare på skuldrende og bevægede sig afsted mod Mickees lejlighed hvor han da også stod kort tid efter, han havde en rar fornemmelse i kroppen, også selvom der ikke var blevet svaret på ringeklokken kunne det jo være at Mickee alligevel var hjemme, måske var han i bad eller noget. HAn kunne lave mange ting så Eliot tænkte ikke videre over det. Da han nåede døren tog det ham ikke mange sekunder før han bankede på og blev stående, utålmodigt og ventede på at der kom lyd derinde fra. Han tjekkede kort sin jakke lomme bare for at være sikker på at han havde den nøgle med han havde fået, det kunne jo være en nødløsning hvis der ikke kom en Mickee og åbnede døren. " I'm nooot a gangster tonight... don't want to be a bad guy.. " han stod bare lidt og nynnede kedsomligt for sig selv. - Men efter at have ventet kinda alt for længe og banket på en del gange snuppede han sin fine nøgle og låste sig ind i lejligheden, han satte sine sko før han så gik på opdagelse efter Mickee, på nogen punkter havde han det faktisk ret skidt med bare sådan at vade ind i hans lejlighed, men på den anden side, hvis han ikke måtte? - hvorfor havde Mickee så givet ham en nøgle. Han lod blikket glide rundt mens han gik men kløede sig så kort lidt i nakken " Mickee!? " han skar kort lidt en grimasse og havde sådan set tjekket de fleste rum før han så nåede til soveværelset og skubbede døren op, hans blik blev ret hurtigt rettet mod sengen og et.. yeah, hvad skal man sige, halvforvirret udtryk kom frem i hans ansigt. Han rodede kort sin hånd lidt op i sit hår og lod sin nøgle dumpe ned i sin lomme før han kort pillede lidt ved døren, et eller andet sted følte han sig voldsomt dum bare at stå og glo, meeen han følte ikke lige der var noget han kunne sige. Eller jo, der var vel en masse, men han havde ikke planer om en lang roman lige nu - han vidste vel egentlig heller ikke lige hvad han skulle tænke. Hans mave havde lige slået 15 knuder på sig selv, selvom han ikke rigtig havde sagt nogen om nogen følelser til Mickee fra hans side af gjorde det ondt at se ham ligge der med en anden, på trods af at der vel egentlig, på nogen punkter ikke var noget galt i det - det var bare Eliot hoved og fornemmelse der slog ham stille ihjel indvendig.. " Dude.. Mickee? " han rynkede så bare panden og håbede på at der måske kom en smule liv i en af dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Man 16 apr 2012 - 18:20

Dørtelefonens høje lyde, fik Mickee til at komme delvist til sig selv. Smerten skar gennem hans hoved og alt han gjorde var, at hive puden væk under hans hoved og placerer den over, så den skærmede en smule fra lyden ”Fuck off..” mumlede han i en fraværende og træt tone, inden han igen faldt ind i en søvnlignende tilstand. At han ikke åbnede døren, var måske uhøfligt, men altså.. Når han lige var vågnet og faktisk stadig halvsov, tænkte han ikke videre over hvad der var uhøfligt og høfligt. Overveje hvem der stod udenfor døren, det havde han heller ikke gjort. Så langt nåede han slet ikke, før han lullede sig selv ind i den trygge søvn igen. Søvnen Matthew tydeligvis havde super let ved at gennemføre. Han kunne med garanti ligge og råbe ham ind i hovedet, uden idioten ville opdage det.
Mickee derimod blev lynhurtigt hevet ud af søvnen, da han hørte en person mumle hans navn. Han rystede puden af hovedet og løftede det derefter, så de grønne øjne mødte en alt for velkendt skikkelse, stående i døren til soveværelset. Han blinkede kort søvnen væk fra øjnene ”Eliot.. Hvad laver du her?” han hørte hurtigt hvordan ordene var kommet ud af hans mund helt forkert. Han lød nærmest som om han ikke ønskede Eliot der.. Pludselig huskede han den sovende Matthew ved hans side og det gik op for ham, at han faktisk ikke ønskede Eliot der. Han drejede hovedet og mødte Matthews sovende legeme med de lysegrønne øjne ”Matthew.. Vågn op” mumlede han og ruskede i hans skulder, indtil der endelig kom liv i den halvdøde krop. Matthews blik gled først op på Mickee og så hen i døren, hvor Eliot stod ”Øhhm.. Jeg.. Øhhm” lød de forvirrede ord fra Matthews læber og Mickee sukkede kort ”Gå..” mumlede han, hvorefter han betragtede Matthew diskret vikle et tæppe om livet, gribe sit tøj og forsvinde forbi Eliot, med blikket rettet mod jorden. Det var dybt forkert det her..
En klump sad i Mickees hals. Det her var ikke godt.. Det her var virkelig ikke godt. Hvorfor skulle Eliot også dukke op lige nu? Det dårligste tidspunkt af alle. Mickee sad bare og gloede dumt ned i dynen, uden at vide hvad han skulle sige. Men hvorfor følte han så stor en skam? Han havde ikke gjort noget galt.. Ikke udover at have været i seng med sin barndomsven. Hvilket selvfølgelig i sig selv var dumt.. Men hvorfor følte han at han havde gjort noget galt overfor Eliot? Det var selvfølgelig akavet at ens bedste ven kom ind på ens værelse og så en ligge i sengen sammen med en person, som han nok godt kunne regne ud man havde været i seng med. Men hvorfor følte han skam? Hans huskede pludselig drømmen.. Var det derfor? Var han.. Bare tanken fik panik til at brede sig i den unge dæmons krop.. Det var Eliot. Hans bedste ven. Var han faldet for sin bedste ven? Det var værre end at gå i seng med ens bedste barndomsven. Det kunne ødelægge så meget mere. Men hvorfor følte han sig som så stor en idiot? Han havde intet med Eliot.. Absolut intet og for Eliot var Mickee jo blot en ven. Ikke at han nogensinde havde spurgt ind til det, han kunne i teorien ikke vide det. Men han kunne ikke forstille sig at det var gengældt.. En knude sad i Mickees bryst og han rettede blikket mod Eliot ”Jeg..” han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Kunne slet ikke få et ord over læberne. Han sad bare og stirrede på Eliot med et blik der var fyldt med skyld og et eller andet sted også smerte. Hvorfor han lod Eliot se disse følelser.. Det vidste han ikke, men de skinnede i dette øjeblik i alt deres pragt, fra de lysegrønne øjne. Hvorfor gjorde han så dumme ting? Hvad nu hvis Eliot faktisk gengældte Mickees følelser? Havde han ikke givet han nogle tegn? De havde tilbragt rigtig meget tid sammen. Til tider havde Mickee faktisk snakket med nogle venner, hvor de så kom ind på hvad de hver især havde lavet siden de sidst så hinanden og ordene der kom over Mickees læber, var oftest ”Danset, været på stranden med Eliot, danset noget mere, spist frokost med Eliot, spist aftensmad med Eliot, trænet, chillet foran TV’et med Eliot” hvortil vennerne ikke havde lagt slør over kommentarerne. ”I er jo som et gammelt ægtepar”, ”Ved du godt at han er begyndt at få en ligeså stor rolle i dit liv, som dans?”.. Der var endda en af hans veninder, der på et tidspunkt begyndte at synge ”Love is in the air” hvortil Mickee blot havde rynket panden og rystet på hovedet, mens han forklarede at de blot var utrolig gode venner. Måske var de ord ikke helt sande alligevel? Ikke fra Mickees side i hvert fald.. Normalt var han ikke typen der savnede folk.. Men Eliot.. Han savnede Eliot, hvis de ikke havde set hinanden i to dage. Alle omkring ham, hans venner, veninder.. Alle udover Eliot, havde set det. Han selv måtte finde ud af det gennem en drøm. Inderst inde havde han vidst at vennerne havde ret.. Han ville bare ikke indrømme det overfor sig selv. Og derfor havde han benægtet det med alle argumenter han kunne finde frem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Man 16 apr 2012 - 20:26

En masse tanker fløj gennem hovedet på Eliot mens han stod med blikket mod Mickee og ham duden. Hvad han tænkte, vidste han sikkert heller ikke engang selv. Han vidste bare at det gjorde ondt at se Mickee med en eller anden dude, totalt random i Mickees seng. Måske var det så også først nu at det virkelig gik op for Eliot var mange følelser han havde for Mickee, hvilket irriterende ham lidt, for der var jo ikke noget galt i at Mickee lå der med en, det var jo ikke fordi Mickee vidste noget som helst om Eliots følelser for ham og hvis han havde var de jo sikkert ikke gengældte. De var jo venner. Bedste venner - hvert fald for Eliot. Og selv der ville Eliot ikke kunne sige noget til det, Mickee havde vel ret til at være sammen med hvem han ville – hvornår han ville. Men det betød ikke at Eliot havde lyst til at se det. Han havde ikke selv forudset sin reaktion på det, måske fordi det nok var noget af det sidste han kunne forestille sig at han ville se da han kom, måske en Mickee der trådte ud af et bad, eller bare en sovende en af slagsen ville være mere – Normalt? Han kendte da Mickee nok til at vide at han ikke bare var sådan en som vimsede rundt med en masse – Eliot kendte jo ikke ham duden så han vidste ikke noget – derfor følte han sig sikkert også endnu mere forvirret, men forsøgte bare at skubbe de fleste trælse tanker ud af hovedet, utroligt hvor mange ting man kunne tænke på så kort tid.
Hans blik fulgte kort ham, Matthew med blikket som han vidst hed, som han jo så vidste eftersom Mickee for kort tid siden havde nævnt det, tydeligvis for at vække ham. Eliot sagde ikke noget, stod bare lidt med blikket mod ham og flyttede sig da kort til siden da han skulle igennem døren, men så heller ikke mere. Han anede jo sådan set ikke hvad han skulle, han følte sig mere end voldsomt akavet bare ved at stå og glo, men yeah. Hvad skulle han gøre. Det var en mærkelig og ikke specielt rar situation.
Men det var nok ikke så meget det der fovirrede Eliot, det var nok mere, jo den ene ting var nok at Eliot aldrig rigtig havde hørt så meget om ham fyren 'Matthew' og pludselig ligger han i sengen med Mickee - men også Mickees reaktion på at Eliot pludselig var der. Han kunne vel jo egentlig ha' skulle spørge om noget eller noget. Uden at have noget imod de to fyre sammen i en seng. Forvirrende ting røg rundt i hans hoved, han kunne næsten ikke engang selv finde ud af hvordan han lige havde det. - " Well... ummhg.. " han kløede sig kort i nakken før han lod blikket glide rundt. Han skulle lige samle sine tanker før han kunne fumle sig frem til et svar. " Jeg ville vel egentlig bare sige hej.... Såååe... Hej " sagde han så bare og lod kort blikket glide ud mod hoveddøren men så tilbage mod Mickee. Han trak så bare kort på skuldrende og smilede en smule, men skævt - nok ikke et specielt glad smil, men bare sådan. 'Tjaaa' agtigt. " Men altså.. jeg kan godt gå igen.. hvis det er.. ska i forstyrre.. det " han pegede kort lidt men bed sig så en smule i læben før han trådte et skridt tilbage ud af døren. Han vidste hverken hvad han skulle føle eller tænke, det var bare.. forvirrende. Havde Mickee et eller andet hemmeligt forhold med en dude, underligt han så ikke havde informeret Eliot om det, eftersom.. yeah, han mente da de fortalte hinanden alt, det kunne selvfølgelig også have været en eller anden der bare random var taget med hjem efter en fest. Som Mickee aldrig fortalte om. Eliot var forvirret og blandede nok mest bare sine følelser ind i sit humør hvilket han ikke vidste om var trist, ligeglad eller sur.. nok ikke sur, men på nogen måder jo - sur på sig selv over at skulle føle sig så ynkelig over at se sin ven med en anden. Der var jo for satan ikke noget galt i det. - Det var hans egen skyld at han fik det sådan her med det, han havde følelser for sin bedste ven, mange følelser, det var vel næsten mere forkert end alt andet. Selvom, man vel ikke helt selv kunne gøre for hvem man forelskede sig i. Han rettede så blikket mod Mickee og lagde kort hovedet på skrå men overvejede det så lidt før han rystede lidt på hovedet. " Du behøver ikk sige noget.. ummgh.. " han lod kort blikket glide rundt og rodede sig en smule akavet i håret før han trådte lidt længere væk fra døren. " Jeeeeg smutter bare igen.. I guess.. " han overvejede sine ord lidt, og mente det faktisk selvom han blev stående en kort stund endnu, men gik så videre ud mod hoveddøren, han ville gerne blive, men lige nu virkede det for akavet til Eliot, en stemning han sjældent var i og ikke rigtig kunne finde ud af at håndtere.
" God man.. " mumlede han lavt for sig selv og rodede sig en smule i håret endnu engang men lod så bare blikket glide rundt i sin forvirrede og halvlangsomme gang mod hoveddøren. Hvorfor var han bare vaddet ind? - han kunne have ringet på igen, banket på lidt længere eller været gået. Det irriterede ham en smule at han bare var gået ind men så alligevel var det vel rart at.. nej, ikke noget af det var specielt rart - han fortrød han var gået ind.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Søn 22 apr 2012 - 13:58

Mickee sad bare og stirrede lidt. Overvejede hvor Matthew var gået hen, indtil han hørte hoveddøren smække. Han havde tydeligvis kunnet fornemme at han ikke skulle være der lige i det øjeblik. Også selvom han havde alt ret til at være i lejligheden. Måske Matthew i virkeligheden kunne mærke at Mickees frustration var grundet følelser han ikke havde opklaret med sig selv endnu. Under alle omstændigheder var Mickee glad for at Matthew forlod lejligheden, i stedet for bare at gå ud i stuen eller ind på sit værelse. Så havde han kun en frustration at tænke på lige nu.
Mickee betragtede Eliot lidt, da han begyndte at snakke om at han godt kunne gå igen, at han ikke ville forstyrre. Et eller andet sted ville han gerne have at han bare.. Måske trådte et sted hen, hvor han ikke kunne se Mickee, så han kunne få noget tøj på. Han vidste dog ikke hvad han skulle svare. Du forstyrrer ikke? Nej.. En hver ville kunne se at det var et dårligt tidspunkt Eliot var kommet på. Derfor var at han ikke forstyrrede en direkte løgn. Men Mickee ville faktisk ikke have at han gik. Han havde ikke set fyren i noget tid og han måtte indrømme.. Han savnede ham. Derfor begyndte panikken også at brede sig i hans krop, da Eliot bestemte sig for at gå. Da han var trådt lidt væk fra døren trak Mickee lynhurtigt i et par underbukser og et par sorte joggingbukser. Derefter gik han efter Eliot ind i stuen og kiggede på ham med et akavet smil, mens han kløede sig i nakken ”Altså.. Jeg har faktisk ikke nogle planer for i dag. De forlod lige bygningen i form af min roommate. Så.. Kunne det tænkes at dit ’Hej’ kunne bygges ud til en kop kaffe eller noget i den stil?” han sendte Eliot et skævt smil og førte hånden der før havde kløet ham i nakken op i det lysebrune hår, som han rodede en anelse op i. Det var måske akavet lige nu. Men forhåbentlig ville det fordampe hurtigt. Ellers skulle han nok sørge for det. Han ville ikke lade Eliot forlade hans lejlighed, mens denne akavede stemning herskede. Så var han ikke sikker på hvornår han ville se vennen igen. Og hvis der var noget Mickee ikke kunne overskue, var det at være adskilt fra Eliot. Den dag Mickee valgte at køre ind i Eliot på sin cykel og det at Eliot efterfølgende valgte at han ville have Mickees selvskab ved sin aftensmad. Da blev der vendt op og ned på Mickees verden. Pludselig var der en person i hans liv, der betød ligeså meget som dansen gjorde. Hvis ikke mere. Den eneste anden person der nogensinde havde betydet så meget, var kvinden der tog ham til sig, da han var spæd. Ellers havde dansen altid haft den største rolle. Måske fordi han faktisk ikke turde lade andre personer komme så tæt på. Tage plads ved hans hjerte. Han havde ikke været i stand til at udelukke Eliot. Hans personlighed gik lige ind og rodede op i Mickees fornuft. Skubbede dansen til side og tog pladsen. Eller en del af den i hvert fald. Noget Mickee ikke helt kunne rumme. Og nu var det hele blevet vendt på hovedet igen. Han havde haft sex med sin bedste ved fra barndommen. Og samme nat gik det op for ham at han var forelsket i hans nuværende bedste ven. Derfor lukkede han ikke folk ind. Dansen ville aldrig forlade ham. Hvis det gik op for Eliot hvad Mickee følte for ham.. Ville han så ende med at miste ham?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Søn 22 apr 2012 - 21:15

Sket var sket, men det betød ikke at Eliot havde planer om at blive hængende, han kunne stadig ikke fatte at han bare var vadet ind og på mange punkter fortrød han det. Det var mærkeligt at han aldrig rigtig havde tænkt over at Mickee kunne have et forhold, selvom kunne han det, Eliot var vel bare for, egoistisk på det punkt at han kun tænkte hvad han selv følte for Mickee og for deres venskab, noget han ikke ville miste, han havde aldrig rigtig tænkt at Mickee måske evt kunne have en eller anden han var sammen med, det gav ikke rigtig mening i hans hoved, men sådan var virkeligheden åbenbart.
Han lod kort blikket glide rundt men skævede så kort sig selv over skulderen da han kunne høre en Mickee komme trumlende. Eliot bed sig kort i læben og stoppede en smule op før han bare kort, lidt uden videre trak på skuldrende. Han vidste ikke lige helt hvad han skulle sige, han ville gerne hænge ud med Mickee ja, men stadig synes han at det hele var akavet lige pludselig, hvilket Eliot ikke var vandt til og da slet ikke sammen med Mickee, det var helt mærkeligt at det pludselig var sådan. " Ummhg... altså " han kløede sig kort i nakken før han kort lod blikket glide over Mickee men rettede det så mod hans ansigt og stod kort og overvejede hvad han skulle gøre eller sige. Men det hele blev bare mere eller mindre til en lang tankestrøm. Mickees roommade? - det havde ikke ligefrem set ud som om det 'bare' var en roommade, men altså, det måtte Mickee selv fumle med. Eliot vidste vel egentlig godt at Mickee boede med en anden, men ikke at de ligefrem sov i seng sammen.. nøgne, eller hvad fanden de ellers lige havde lavet. Og det var egentlig heller ikke fordi han havde specielt meget lyst til at vide det. Han ville vel lige nu nok mest af alt bare hjem. Men der var langt og der var ikke noget mad i huset derhjemme. Det kunne han jo selvfølgelig stadig nå at købe, han havde jo ikke været her særlig længe så kl var ikke voldsomt mange.
" Kaffe? " han rynkede kort panden en smule men overvejede det så nogen sekunder, han skulle lige have Mickees sætning skruet ind i hjernen før han følte at han kunne finde på et ordenligt svar, hvilket der sikkert ikke kom alligevel - synes han hvert fald ikke selv, måske fordi der ikke var noget rigtigt at sige for ham.. pt... " Jeg tror måske.. det bedst hvis jeg bare går... du ved.... måske en anden gang " sagde han så lidt og nikkede en smule, et kort lille smil sad i hans mundvig før det falmede en lille smule. Eliot havde brug for at tænke, og ikke lige i selvskab med Mickee, det ville ende galt, han ville ikke ødelægge mere end han sikkert allerede havde gjort, Mickee betød alt for meget for ham og han tvivlede endda på at han kunne holde sig væk alt for længe, men derfor havde han stadig lige brug for at slå en masse tanker ihjel. Lige nu følte han hvert fald at de følelser der var for Mickee nok hellere måtte blive smidt væk for at han ikke blev alt for meget en lort over at Mickee var sammen med en anden. - Frygten for at miste Mickee helt var for stor til at han ville blive, men stadig, det at gå kunne også ødelægge en del. Dog følte han mest for det sidste lige nu. så det var vidst hvad han gjorde.
Hans blik hvilede kort på Mickee før han nikkede lidt " en anden gang " gentog han lidt før han fortsatte mod hoveddøren " ... Ses " sagde han kort lidt før han så kort lidt fumlede med døren men fik den så lukket op og forsvandt ud igen. Det var overhovedet ikke fordi han ville gå, og slet ikke på den her måde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Gæst on Lør 5 maj 2012 - 15:43

Mickees stod bare og stirrede på Eliot, som han takkede nej til tilbuddet om at blive og sagde at det måtte blive en anden gang. Han kunne ikke helt finde ud af om det var en god ting.. Det ville være akavet, hvis Eliot blev der. Ingen tvivl om det. Men alligevel kunne Mickee ikke lade vær med at frygte at den akavede stemning ville holde ved og derfor ville de ikke få kontakt igen lige foreløbig. Mickee nikkede en smule, da Eliot gentog sine ord og med et ’Ses’ fumlede med døren, som han kort efter forsvandt ud af. Mickee stod bare og stirrede dumt på døren, der næsten havde lukket sig bag hans bedsteven ”Vi..” døren lukkede i, før han faktisk nåede at tilføje det sidste ord han ville have sagt. Han kløede sig lidt i håret og rynkede panden. Åndssvagt. Han skulle nok bare have ladet Eliot gå i første omgang. Frygten for at han ikke ville se ham igen før om virkelig lang tid, valgte dog at overtage hans krop og få ham til at storme efter vennen, der tydeligvis havde ønsket sig alle andre steder hen, end lige der. Men hvorfor var Mickee dog så bekymret? Selvfølgelig var det da akavet at storme ind på et værelse, hvor ens bedste ven lå og sov sammen med en fyr, han tydeligvis havde tilbragt natten med. Det var jo ikke ens betydende med at det ville være akavet til evig tid.
Det tog ham noget tid at rive sig selv ud af tankestrømmen, for endelig at bevæge sig ud af stedet. Han bevægede sig hen til en af de to hvide sofaer, der stod placeret overfor hinanden midt i rummet. Langsomt sank han sammen i den, smed fødderne op på bordet og lod hovedet falde bagud, mens et håbløst suk undslap hans læber. Tankerne om at han havde været i seng med sin bedste ven fra barndommen, nåede nu til hans sind. Desperationen over den pludselig Eliots ankommen, havde fået alle tanker om Matthew og hvor åndsvagt deres valg havde været, til at forlade Mickee.. Og det var også først nu tømmermændene tog fat i hans krop. Han kørte en hånd gennem det let krøllede hår og rystede irriteret på hovedet.. Hvorfor var det altid når han faktisk tog chancer, at sådan noget her skulle ske? Han greb fjernbetjeningen ved sin side og trykkede på en knap, hvorefter klassisk musik fyldte lejligheden. De grønne øjne gled i og hans krop blev tung, som han gled ind i en tilstand, der mindede om tilstanden lige før søvnen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: "Just Tonight.." Doesn't last forever..

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum